Vejret udenfor gør, at det de fleste dage er mest indbydende at hygge indenfor med tændte stearinlys. I min optik byder hver af årets årstider på noget positivt og hyggeligt.

Køligt, fugtigt, ruskende, stormfuldt vejr samtidig med indendørs hyggestunder skal man ikke kimse ad. Sol, varme, lune aftener og udendørs arrangementer er bestemt også tiltalende.

Vejr og vind kan ingen af os styre – man må indrette sig efter forholdene. Da jeg arbejdede i Legoland, husker jeg blandt andet, at tyskere ofte sagde med et smil på læben: Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning.

Når jeg indleder dette blogindlæg med at skrive om vejret, er det for at komme ind på forhold, der er uden for ens egen kontrol.

Jeg har desværre været en hel del igennem siden min indflytning i denne lejlighed – noget jeg bestemt ikke har fortjent og noget, som med garanti ikke stod i den lejekontrakt, jeg skrev under på, da jeg fik lejligheden tilbudt.

Jeg er rigtig glad for at bo i min lejlighed, og jeg sætter i endnu højere grad pris på det hele, efter jeg har fået ro i mit hjem. Det har taget tid, og vejen hertil har på ingen måde været snorlige.

For mig har Kampen for Retfærdighed helt sikkert været det hele værd. Men hvor ville jeg dog ønske, at de sidste års strabadser blot var et grimt mareridt.

”Når enden er god, er alting godt”, siger talemåden. Den Danske Ordbog forklarer, at en lykkelig slutning på et forløb overskygger de eventuelt negative sider, der måtte have været undervejs. Jeg er langt fra enig i, at alt er godt og kan ses positivt tilbage på, når afslutningen blot er god!

Det ondskabsfulde, forkerte, groteske, ydmygende og uretfærdige, jeg er blevet sat igennem, blot fordi jeg ikke ville høre på evindelig værkstedslarm i mit hjem i tide og utide, overskygges desværre ikke af noget som helst. Følelsen, traumerne og oplevelserne sidder dybt inde i mig. Jeg arbejder med mig selv i forhold til at få det forskellige på afstand og bearbejde de værste af hændelserne, men nogle, varige mén vil nok for altid være en del af mig.

Naturligvis er det rart og belejligt, når noget ender godt. Sådan skal det helst være.

Selvom det larmende, brandfarlige, forbudte værksted nu heldigvis er lukket for altid, og retssagen omhandlende situationen er veloverstået, så kan jeg ærgerligt nok ikke lukke bogen helt. Det kan jeg ikke, fordi nogle enkelte, få brodne kar fortsætter med at behandle mig forkert og uretfærdigt.

Måske satser de naivt på, at jeg flytter, hvis de blot chikanerer mig længe nok. Det spinkle håb kan de skyde en hvid pil efter.

Jeg flytter ikke! Jeg bliver ved med at kæmpe for mine egne og andres rettigheder! Som tyskerne siger: ”Ordnung muss sein!”. Der skal være styr på tingene!

Jeg skal også huske at fremhæve det positive. Som jeg nævnte i blogindlæg ”150 Punktum – streg.”, er boliginspektøren blevet meget hjælpsom, og vi er begyndt at kommunikere rigtig godt. Det sætter jeg stor pris på.

I onsdags kom to tømrere i min lejlighed. Det havde boliginspektøren sørget for.

Der blev sat en plade på min elboks. Som jeg viste billeder af i blogindlæg ”143 Måske retssag nummer 2?!”, så var der et ret stort, langt hul foroven i min elboks.

I forhold til hvad jeg skrev i dét blogindlæg, så er der sket forbedringer i visse henseender.

Min oplevelse er nu, at Alboas hovedkontor og boliginspektøren svarer mig hurtigt, pænt og høfligt. Jeg oplever at få hjælp fra den side, når jeg henvender mig. Det er rigtig rart.

Situationen er på nedslående vis en anden i mit boligområde. Varmemesterkontoret har en noget anderledes tilgang end de højere rangerende.

Derfor sørger jeg for fremadrettet altid at involvere boliginspektøren og eventuelt også Alboas hovedkontor, når jeg er nødsaget til at henvende mig til ejendomsfunktionæren eller ejendomsserviceteknikeren om noget som helst.

Det er vist fordelagtigt og desværre nødvendigt at sørge for, at selvbestemmelsen i Vejlby Vest sættes lidt under kontrol. Det kan stige nogen til hovedet, hvis de besidder for stor en magt.

Jeg skrev også i blogindlægget på daværende tidspunkt: ”Jeg foragter de mennesker, der med fuldt overlæg har krænket mine rettigheder og ydmyget mig”. Dertil vi jeg gerne korrigere: Jeg har intet tilovers for de, der fortsætter med at genere og chikanere mig.

En som boliginspektøren ser jeg på med meget anderledes øjne nu, hvor han behandler mig pænt og respektfuldt.

I onsdags blev der udført tømrerarbejde i min lejlighed fra klokken 7:30 om morgenen til over middag.

Boliginspektøren havde lavet en rekvisition og sørget for, at skaden i mit gulv langt om længe skulle laves.

Gulvet gik i stykker efter vandskaden i maj måned i 2023. Jeg har gang på gang skåret min fod, når jeg er kommet til at træde ned i hullet, hvor gulvet var gået i stykker.

Ejendomsfunktionæren, ejendomsserviceteknikeren og tømreren i Vejlby Vest kendte i lang tid til problemet, men ingen af dem gjorde noget for at hjælpe mig og udbedre skaden i min lejlighed.

Først da boliginspektøren kom på banen, kom der her i januar 2025 endelig gang i reparationen af mit gulv.

Nogle af jer har skrevet, hvordan jeg dog formår at udvise en sådan tålmodighed.

Når man først venter fra maj måned 2023 til juni måned 2024, før man igen desperat rykker, så er man meget tålmodig.

Når man så igen venter desperat fra juni måned til december måned 2024, før man rykker for at få hjælp, så er man yderst tålmodig.

Måske er udholdenheden dog mere et udtryk for, at man har været prisgivet, når magthaverne i ens boligområde, der skal sørge for reparationer og vedligeholdelse af lejemålene, nægter at hjælpe en og forsøger at fryse en ud.

En anden gang venter jeg ikke! Jeg inddrager fra starten af boliginspektøren, så der er en slags opsyn med, at de, der er ansat til at sørge for, at arbejdet udføres, ikke blot lader stå til.

Gennem tiden har mange af jer, der trofast læser og lytter med, skrevet til mig om, hvad I hver især på ulykkelig og uretfærdig vis også er eller har været udsat for. Fortsæt endelig med at berette og fortælle. Hvis jeg kan hjælpe, så gør jeg det!

Min erfaring er, at man ikke skal lide i stilhed. Man skal ikke kæmpe alene og lade sig tie ihjel. Ræk ud, inddrag relevante personer og instanser, dokumentér mest muligt, udvis ordentlighed på trods af alt, lav gerne alliancer med regelrette vidner, vær vedholdende og tag kampen op.

I min kamp for retfærdighed har jeg gennem tiden set mig nødsaget til både at inddrage fagpersoner, myndigheder, instanser og virksomheder.

Aarhus Retshjælp, Lejernes Landsorganisation, Danske Lejere, advokater, dommere, Østjyllands Brandvæsen, Østjyllands Politi, Aarhus Kommune, den daværende borgmester, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Alboas samarbejdspartnere Electrolux og Bytømreren, mit eget forsikringsselskab og boligforeningens forsikringsselskab.

Intet har været hverken let eller ligetil, forløbet har været enormt tids- og ressourcekrævende, og jeg har følt, jeg har løbet panden mod en mur massevis af gange.

Nogle tænker sikkert, om det ikke havde været nemmere blot at flytte.

Det havde hverken været nemt eller muligt for mig blot at flytte. Jeg havde ikke råd til endnu en flytning, og hvor skulle jeg flytte hen?

Desuden er jeg ikke typen, der bare giver op.

Den situation, jeg havnede i, var absurd, og jeg blev gjort uret i enhver henseende.

Jeg indså hurtigt, at jeg nok hverken var det første eller det eneste offer.

En eller flere skal tage kampen op og åbne munden for, at noget forandrer sig.

Jeg havde ventet flere år på at flytte i en lejlighed i stueplan med en lille have.

Som det er nu, nyder jeg mit hjem, og jeg er blevet rigtig glad for at bo her. Især efter jeg har fået fred og ro.

Jeg har planer om at bo her i mange flere år. Mit blommetræ i haven skal som minimum nå at vokse op og blive højere end mit stakit. Jeg plantede i sin tid blot nogle blommekerner, så det er godt, jeg er en ufattelig, tålmodig sjæl

En kvinde skrev på et tidspunkt til mig og bad om hjælp. Hun havde inden da ikke personligt læst med i min blog. Hun var havnet i en regulær shitstorm i forbindelse med sin boligsituation. Hun var af sine pårørende blevet anbefalet at læse min blog og eventuelt tage kontakt til mig. Hun skrev til mig og viste mig papirer, hun havde modtaget fra sin udlejer. Jeg modtog i sin tid lignende, usaglige, ubegrundede skrivelser fra min boligforening. Jeg rådgav hende bedst muligt og foreslog, hvad hun skulle skrive til sin udlejer. Nogle dage efter skrev hun begejstret og lettet til mig, at hendes udlejer var endt med at beklage den tilsendte skrivelse.

Lige der kan man sige: ”Når enden er god, er alting godt”.

Jo mere vi står sammen og hjælper hinanden, jo bedre klarer vi os sammen og hver for sig.

Jeg vil ønske alle en fortsat god weekend.

I næste indlæg skriver jeg om en lidt underlig oplevelse, jeg havde, da jeg sidst skulle vaske tøj. Jeg håber, det var et enkeltstående tilfælde, som ikke gentager sig.

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 151 Ej en snorlige vej. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Tak til jer der venligt har mindet mig om, at det er længe siden, jeg sidst har lagt et blogindlæg ud.

Jeg er klar over, det er trukket i langdrag denne gang.

Desværre hænger jeg lidt i bremsen, da jeg stadigvæk langt fra er på toppen helbredsmæssigt.

Som jeg blandt andet skrev om i blogindlæg ”148 Julestatus.”, så er min autoimmune sygdom ret hård ved mig for tiden. Den vil ikke rigtig slippe grebet om mig. De tiltagende symptomer begyndte allerede midt på måneden i november, og indtil videre er der ikke bedring i sigte.

Energiniveauet er i bund, jeg er feberramt de fleste dage, mine smerter i muskler og led er slemme, næseblod er næsten en daglig begivenhed, og hovedpine har en hyppig forekomst. Godt, jeg trods alt har fået ro i mit hjem!

Mange kronisk syge kan nok nikke genkendende til, at man nærmest per automatik sætter en rask facade op. Når man bevæger sig ud, sørger man for, at ingen med det blotte øje kan se, at man burde ligge i sin seng eller måske endda burde være indlagt…

Jeg skal nok få det godt og komme ovenpå igen. Jeg har været turen igennem massevis af gange. Denne gang slipper min Lupus / SLE ikke lige grebet, så lægerne er i gang med at vurdere, hvilken medicinsk behandling der bedst muligt kan hjælpe mig til at få det bedre. Jeg har fået taget nogle prøver, og flere forundersøgelser mangler.

Som jeg nævnte i sidste indlæg, er det en tålmodighedstest samtidig med at være en udholdenhedstest, når man i månedsvis dag efter dag ikke oplever bedring.

Kronisk sygdom forklarer jo i sig selv ret klart ”konceptet” eller situationen med vedvarende helbredsudfordringer, men visse perioder er værre end andre.

Min læge og jeg jokede forleden lidt med, at man måske burde have et barometer over hovedet, der kunne vise omverdenen, hvor smerteplaget, feberramt og træt, man reelt går rundt og er. Et sådant barometer ville i hvert fald være en øjenåbner for nogen…

Heldigvis er mit humør som sædvanlig godt, og jeg er som altid fuld af gåpåmod. Jeg er utålmodig, lettere medtaget og ulidelig træt, men glad og fuld af taknemmelighed for de gode mennesker, jeg har i mit liv, og som jeg omgiver mig med i min hverdag.

Jeg nød virkelig juledagene.

Igen i år var jeg i kirke med min familie om eftermiddagen den 24. december. Næsten hver gang jeg er i kirke, siger præsten et eller andet i sin prædiken, som inddrager eller hænger sammen med noget, jeg har oplevet eller har haft med at gøre. Sådan har de fleste kirkegængere det nok – en eller anden sætning eller fortælling kan man som regel relatere særligt til.

I år nævnte præsten under julegudstjenesten noget om, at selv advokater og andre rige med masser af penge ikke kan købe sig til lykke og oprigtig kærlighed.

De sidste tre år har jeg haft med højtlønnede advokater at gøre. Det var en nødvendighed med advokaters indblanding, fordi jeg nægtede at give op og holdt på min ret. Om advokaterne er lykkelige, det aner jeg ikke. Jeg oplevede dem på ingen måde som kærlige mennesker.

Jeg er ikke rig – ikke økonomisk rig i hvert fald. Jeg har dog en følelse af at være beriget i mange henseender. Jeg føler mig blandt andet heldig med min familie, mine venner, naboer, chefer, ledere, kolleger, holdkammerater, læger, sygeplejersker, behandlere og mit netværk generelt.

Den følelse, jeg eksempelvis har, når jeg hygger mig og griner med min familie, er virkelig rar.

Teksten i Jodle Birges sang ”Rigtige venner” er spot on. Rigtige venner kan hverken købes for penge eller for guld. Man kan ikke købe sig til rigtige venner. Rigtige venner er komplet ligeglade med stilling, status og rigdom. Rigtige venner stiller op, hvis alt går galt. Jeg har nogle rigtige venner, der følger med i medgang og modgang.

Mine venner var omsorgsfulde og passede ekstra på mig, da jeg i sin tid blev alvorligt, livstruende syg. De støttede mig også og var med hele vejen, da jeg i forbindelse med værkstedshelvedet og retssagen blev voldsomt chikaneret, mobbet, truet og beskyldt for mangt og meget.

Mine venner og jeg har gennem årene været igennem forskelligt sammen – på godt og ondt. De svære tider styrker venskaber. Jeg kan have det sjovt, slappe af og hygge mig med mine venner.

Min familie og mine venner har uvurderlig værdi!

I mine relationer vægter jeg humor, næstekærlighed, omsorg, gensidig respekt, empati, forståelse, ordentlighed og integritet.

Alle oplever sorg og modgang. Det er (desværre) en del af livet. Jeg savner stadig min højtelskede far hver evig eneste dag. Jeg ville ønske, han ikke var blevet syg. Alle de gode minder har jeg heldigvis, og jeg tror på, han følger med i mit liv og min hverdag oppe fra himlen. Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte.

Væksthus for Ledelse skriver i en artikel, at modgang gør stærk. At man bliver klogere og bedre rustet til næste udfordring hver gang, man oplever noget, der er ekstra svært.

Jeg kan tilslutte mig tesen om, at man bliver stærkere af ikke altid at have medgang. Min teori er dog, at man – hvis man gennem længere tid oplever uendelig, voldsom modgang – enten bliver brølstærk og finder en (måske) hidtil ukendt kampgejst frem, eller også knækker man og går helt i stykker – inderst inde i hvert fald.

I tre år i streg har jeg været under et ulideligt pres. Jeg er blevet tæppebombet med chikanetiltag, hærværkshændelser, usaglige og komplet usammenhængende løgnehistorier, falske beskyldninger og trusler. Jeg frygtede gennem længere tid for mit liv. Her bagefter undrer jeg mig over, hvordan jeg dog har kunnet holde til det forskellige…

En af mine bedste veninder spurgte mig for nylig, om jeg egentlig føler, at jeg er helt ok efter hele forløbet med værkstedshelvedet og retssagsprocessen.

Jeg kunne hverken give hende et klart nej eller et klart ja. Jeg er uden tvivl mærket af, hvad jeg har været udsat for. Om der er tale om en PTSD-lignende tilstand, tror jeg ikke ligefrem. Men en eller anden form for skade er der desværre sket.

Nogle af de ubehagelige hændelser er ved at gå lidt i glemmebogen. Andet – for eksempel overfaldet – står stadigvæk helt frisk i erindringen. Noget af det traumatiserende, forkerte, uretfærdige og absurde har jeg nok ubevidst helt fortrængt. Måske fordi jeg ikke kunne rumme det…

Min veninde er en af de personer, der har været med hele vejen igennem. Hun var flere gange til stede i min lejlighed, da værkstedslarmen gang på gang spolerede freden og roen. Hun bevidnede flere af chikanetiltagene og hærværkshændelserne. Hun har gang på gang været med til at læse advokaternes svadaer igennem. Hun har læst flere af Alboas upassende skrivelser til mig. Hun fulgte mig til politistationen dagen efter overfaldet. Hun var til stede i Retten. Hun var en af de første, jeg ringede til, da min højtelskede mor forrige år var ude for en slem ulykke. Krisen med min mors ulykke håndterede jeg samtidig med alt andet, der foregik.

Måske kan man konkludere, at man bliver stærk, når man er nødt til at være det?!

Min veninde var en af de støtter, der lagde øre til hver evig eneste gang, jeg blev anklaget for eller truet med et eller andet. Hun har ingen juridisk baggrund, men hun har siddet på biblioteker i Aarhus og læst i tørre lovbøger. Vi har læst op på paragraffer. Hun har været med til at lave skemaer, logbøger, lister, billedtemaer og kronologiske rækkefølger.

Hun og min mor, som heller ikke har nogen juridisk uddannelse, er blot nogle af de, der har stået last og brast med mig igennem hele helvedet.

Jeg husker stadig, min mor ringede en tidlig morgen og sagde, hun lige havde lavet en planche. Hun havde forbundet alle parter i sagen og undersøgt, om de før havde arbejdet sammen, om de kendte hinanden på anden vis, hvilken forbindelse der eventuelt var imellem dem, og om der kunne foreligge inhabilitet. Jeg var og er til stadighed imponeret og taknemmelig!

De fleste kan nok nikke genkendende til at være blevet syg lige efter en veloverstået eksamensperiode. Man har i en periode været presset og har tilsidesat andre opgaver og behov. En eksamensperiode varer gerne i relativ kort tid. Specialeprocessen har naturligvis en længere varighed, men der lærer man at prioritere og distribuere sin tid og de forskellige opgaver.

Den proces og det mareridt, jeg blev tvunget ud i, da jeg overtog mit lejemål i Næringen 32, varede i lidt over 3 år. 3 år er 1095 dage.

I over tre år fandt jeg mig i mangt og meget, hvor jeg blev truet, mobbet, chikaneret, overfaldet og oplevede hærværk på mit hjem, mine ting og ejendele.

3 år hvor jeg uafbrudt så mig nødsaget til at dokumentere ALT både i min lejlighed og ude omkring.

Sagen omkring det larmende, brandfarlige, forbudte, nu heldigvis for altid lukkede værksted er heldigvis vel afsluttet.

Desværre er Kampen for Retfærdighed ikke slut. Jeg bliver fortsat chikaneret og behandlet upassende og forkert af flere forskellige!

Imens det hele stod på, var det hårdt og belastende. Ingen tvivl om det! Men der var kun én vej, da jeg først valgte at kæmpe Kampen for Retfærdighed, og det var fremad.

Her bagefter har jeg som før nævnt en stolthed og en taknemmelighedsfølelse. Jeg er stolt af, at jeg trodsede helt urimelige odds og opnåede mere eller mindre alt, jeg kæmpede for. Mine vidner og de venligtsindede mennesker, der hjalp mig igennem helvedet, har min dybeste taknemmelighed.

På mange måder er jeg stadig det samme menneske. Men, og der er et kæmpe stort men – jeg har mistet tillid, og jeg er blevet mere hård. Min tillid generelt og især til det danske retssystem har fået et kæmpe knæk. Min hidtil inkarnerede tro på ordentlighed og retskaffenhed i Danmark, den er mere eller mindre pist forsvundet.

Tiden læger alle sår, siger ordsproget. Både ja og nej… Tid kan hele i den forstand, at man får, hvad end nu udfordringen har været, på afstand.

Man siger, at problemer og bekymringer ikke varer evigt ved. Problemer kan sagtens vare ved, hvis der ikke sættes en stopper for, hvad end problemet er. Det er 100 procent sikkert, at mit problem med den evindelige værkstedslarm, der forpestede freden og roen i mit hjem i tide og i utide, var fortsat uendeligt, hvis jeg ikke havde kæmpet imod med næb og klør!

I forhold til bekymringer så oplever vi nok alle ind imellem at have bekymret os unødigt på forhånd. I forhold til problematikken med værkstedshelvedet og chikanen imod mig, bekymrede jeg mig ikke på forhånd, for jeg havde ingen anelse om, hvad der ventede mig, da jeg flyttede ind i min lejlighed. Det hidtil hemmeligholdte, forbudte, brandfarlige og larmende værksted i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed var årsag til, at mit liv og min tilværelse blev sat over styr i over 3 år.

Præsten sagde som tidligere nævnt under julegudstjenesten, at selv advokater og andre rige med masser af penge ikke kan købe sig til lykke og oprigtig kærlighed.

Ville jeg takke nej til at få en masse penge foræret – selvfølgelig ikke. Ville jeg nægte at tage imod en lækker yacht eller et guldkort med uanede mængder penge på – med garanti nej. Men, skulle jeg vælge mellem mit nuværende liv med alt det indebærer og et liv som rig, magtfuld advokat, hvor jeg eksempelvis skulle lyve, true og bedrage for at vinde sager, så ville jeg helt sikkert til hver en tid ”nøjes” med alt det, jeg har.

Vi er en spillefamilie. Vi spiller mange brætspil. Det gør jeg også med mine venner. Jeg elsker at vinde, og jeg kæmper gerne bravt for at komme først hjem i Ludo. Jeg slår alle de brikker hjem, jeg kan komme afsted med. Men, jeg vil ikke vinde ved at snyde! Så er det ikke en reel sejr!

Advokatverdenen kan på ingen måde sammenlignes med et hyggeligt og sjovt brætspil, men i forhold til at vinde og tabe så vil jeg til hver en tid konkludere: Hvis man vinder en sag ved at lyve, bedrage og true, så tæller det ikke som en reel sejr!

De der stjæler i supermarkeder og i andre butikker – får de slet ikke dårlig samvittighed?

En af mine venner er butiksvagt. Han siger, det ofte er gengangere, der bliver taget i at stjæle gang på gang. Ifølge ham er flere af den opfattelse, at lykkedes det, så er det bare fedt. De bliver ikke ligefrem ædt op af dårlig samvittighed.

Den tilgang kan nok sammenlignes med, hvis en advokat flere gange har haft held med at vinde retssager ved at fordreje sandheden, plante eller fjerne beviser eller true og måske endda opnå at få modparten til at give op.

Hvordan måler man på en succesrate? Kontoen eller de mange konti bugner nok af svimlende, høje beløb, men integritet og hæderlighed er næppe i højsædet. Og uanset mængden af penge kan man hverken købe sig til lykke eller oprigtig kærlighed!

Når det kommer til uvurderlig værdi, er målestokken nok forbeholdt hvert enkelt individ.

Dårlig samvittighed kan nage, hvis moral og etik er i højsædet.

Nogle mennesker er bedøvende ligeglade og fryder sig blot over endnu engang at være sluppet afsted med, hvad end det nu engang drejer sig om.

I næste indlæg opdaterer jeg omkring situationen med de forkerte vaskeriopkrævninger. Ligeledes skriver jeg om situationen med mit soveværelsesgulv, som til stor gene for mig stadig ikke er blevet lavet efter vandskaden i 2023.

Helt tilbage i juni måned 2024 – før sommerferien – havde jeg områdets faste, ældre tømrer, Henrik fra Bytømreren inde i min lejlighed. Jeg havde mindet ham om, at mit gulv stadig ikke var lavet efter vandskaden i maj måned 2023. Han kiggede på mit gulv og vurderede, at det ikke ville tage lang tid at lave. Naivt gik jeg samme dag og ventede på, at han nok ville komme lige og lave det. Det skete desværre ikke…

Mange dage og måneder er gået siden, og mit gulv er stadig ikke lavet?!

Jeg afventer i skrivende stund at få en tilbagemelding fra boliginspektøren. Mere om det i næste indlæg.

Jeg satser på snarest at blive mere frisk. Jeg krydser fingre for, at lægerne hurtigst muligt tryller lidt, så min Lupus / SLE bliver sat skakmat – så længe som muligt.

Endnu engang rigtig godt nytår.

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 149 Uvurderlig værdi. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

I weekenden var hele familien samlet om lørdagen, og om søndagen var jeg på stadion og se fodbold.

Heldigvis nåede jeg at komme afsted og deltage i hyggen, inden jeg blev ramt af helvedesild.

Helvedesild kunne lyde som endnu et chikanetiltag, men det er ”blot” et smertefuldt udslæt, der skyldes skoldkoppevirus.

Alt på programmet er aflyst indtil videre, og jeg holder mig hjemme. Både for ikke at risikere at smitte nogen, men også fordi jeg er skidt tilpas og har ondt.

Når man som jeg har et nedsat immunforsvar blandt andet på grund af Lupus / SLE, så rammes man vist lettere og lidt hårdere af sådan noget stads. Lægen satte mig omgående i behandling, og jeg supplerer med hovedpinetabletter og smertestillende. Det skal bare overstås, og heldigvis blev jeg ramt inden selve juleaften.

Måske er der nisser på spil, for vaskerisystemerne er helt holdt op med at opdatere?!

Jeg vaskede i sidste uge, og siden da er hverken systemet på skærmen i vaskeriet eller det på vaskerihjemmesiden blevet opdateret?!

Også her til morgen har jeg tjekket systemet på vaskerihjemmesiden. Der har ingen opdateringer været siden den 26. november 2024?!

Gad vide om Electrolux og Alboa er bevidste om situationen?

Jeg har stadig ikke fået svaret boliginspektøren på det brev, jeg modtog fra ham for snart mange dage siden.

Til dels skyldes det, at jeg er sygdomsramt, men mest af alt grubler jeg over, hvordan jeg kan formulere min skrivelse til ham mest korrekt og mindst konfliktoptrappende.

Desuden er jeg i dialog med de øvrige beboere, som også var medunderskrivere på vores henvendelser fra februar 2023, der aldrig blev besvaret.

Derudover er jeg også i kontakt med flere beboere – også fra andre af Alboas boligafdelinger. Omdrejningspunktet er hovedsageligt den artikel, der har stødt og forarget flere, som Alboa kort før retssagen lagde ud på hjemmesiden om Hård tone og trusler.

Mit svar til boliginspektøren kommer både til at dreje sig om fejlene i vaskerisystemet, om vores ubesvarede spørgsmål fra februar 2023 og om Alboas artikel.

Vi er flere, der mener, Alboa vender det hele på hovedet i artiklen. Den misforståede skrivelse kan være et tegn på, at i hvert fald Alboas direktør og bestyrelsesformand slet ikke har føling med, hvad der egentlig foregår i de forskellige af boligorganisationens boligafdelinger – eksempelvis i Vejlby Vest.

Alboas artikel handler i bund og grund om, at boligorganisationen på lidt truende vis gør opmærksom på, at der vil blive slået hårdt ned på beboere, der ikke agerer, som de skal og bør. Selve dét budskab er for så vidt godt nok, for Alboas lejere skal naturligvis opføre sig ordentlig og rette sig efter regler og i henhold til lovgivninger.

Der, hvor Alboas artikel bliver stødende, og hvor flere forarges, er i den henseende, at Alboa slet ikke på noget tidspunkt forholder sig til, at Alboas ledelse, ansatte og frivillige naturligvis også skal agere ordentligt?! At samtlige skal overholde gældende reglementer, og at ingen – hverken på Alboas side eller på beboernes side – må bryde love!

Den hårde tone er sandelig ikke kun en, der kommer fra beboere, som Alboa ellers beskriver i artiklen!

I Vejlby Vest kan der fra tid til anden herske en meget hård og nedladende tone. Afdelingsbestyrelsesformanden proklamerede som før nævnt til det årlige afdelingsmøde i 2022, at han er fuldt ud bevidst om, at der foregår ulovligheder i Vejlby Vest, og det har han ikke tænkt sig at gøre noget som helst ved. Han nævnte, at ulovlighederne kan proppes op i røven?!

Hvis det ikke er et malplaceret, hårdt og upassende sprog fra en af de personer, som i mange år udover at agere revisor i boligområdet også er afdelingsbestyrelsesformand og har været medlem af Alboas organisationsbestyrelse, så ved jeg snart ikke, hvad der ifølge Alboa kvalificerer sig til at være et uacceptabelt sprogbrug, som direktøren og bestyrelsesformanden giver udtryk for at ville slå hårdt ned på.

Ligeledes sendte den samme mand den førnævnte, truende sms til mig, da han erfarede, at jeg ikke ville holde mund og give op.

Flere af de nøgleansvarlige i boligområdet holder sig ikke tilbage fra at injuriere og direkte lyve.

Hvis I læser med, Alboa – der er helt sikkert plads til forbedringer – både fra beboernes side, men så sandelig også fra jeres side – det gælder både jer på hovedkontoret, de ansatte og de frivillige!

I stedet for at lægge artiklen med det misforståede budskab ud på hjemmesiden og på Linkedin, så havde det været meget klogere og langt mere brugbart og nyttigt, hvis boligorganisationen i stedet havde lagt op til nye retningslinjer, en pænere tone, mere regelrethed og gensidig respekt.

Det, at Alboa kommunikativt forstår at promovere sig positivt på egen hjemmeside og på Linkedin ((1) ALBOA – Almen Boligorganisation Aarhus: Oversigt | LinkedIn), ændrer ikke på, hvordan virkeligheden er – eller i hvert fald har været.

Jeg vælger, som jeg skrev om i sidste blogindlæg ”144 En ny begyndelse!” (indtil videre i hvert fald) at tro på, at alle har taget ved lære af processen med Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og af den netop overståede retssag om det larmende, brandfarlige, forbudte, nu heldigvis for altid lukkede violinbyggerværksted.

Det nytter ikke at skilte med positivt betonede ord som ”trivsel”, ”ordentlighed” og ”fællesskab”, som Alboa gør, hvis man i realiteten fører en stil, der medfører mistrivsel, uordentlighed og forskelsbehandling!

Når man som boligorganisation tryner udvalgte beboere og forskelsbehandler, så sigter man ikke efter, at alle ens lejere skal trives!

Det er til hver en tid uordentligt, når man skriver og taler usandt, når man bryder regler, og når man udøver magtmisbrug!

Min tilværelse i boligområdet er igen blevet fredelig, og jeg forsøger kun at omgive mig med de venligtsindede, velmenende og rare folk.

Mit hjem er langt om længe blevet et sted, hvor jeg kan hygge, slappe af, sove, hvile, arbejde og lade op.

Men det er bestemt ikke takket være Alboas velvilje eller ordentlighed!

Det er udelukkende, fordi jeg har kæmpet en udmattende og langtrukket kamp i flere år, hvor jeg har set mig nødsaget til at indblande myndigheder, instanser, advokater og retsvæsenet, der kunne overrule Alboas og beboerklagenævnets makværk!

Naturligvis bebor flere af de modbydelige, nedrige og afsporede stadigvæk flere af lejemålene i Vejlby Vest. Sådan bliver det ved med at være. Sandheden er nok også, at flere af dem vil have svært ved at begå sig andre steder end i dette forholdsvis lukkede ”samfund”, hvor de har huseret i en lang årrække.

Jeg mærker efterhånden ikke særligt meget til chikanen, hetzen og mobningen. For tiden bemærker jeg mest af alt en af de mandlige ansatte i boligområdet.

Førhen sendte han altid et smil eller et vink, eller også kom han med en frisk bemærkning. Siden jeg så mig nødsaget til at kæmpe Kampen for Retfærdighed og anlægge retssag, skifter han mellem blankt at ignorere mig, eller også nedstirrer han mig…

Førhen har jeg altid anset ham for at være en godmodig drengerøv, man nok ikke skulle tage alt for alvorligt. Grundet hans barnlige, upassende ”medløber”-adfærd ser jeg efterhånden mere på ham som en tabertype, der mangler opdragelse!

Han er heldigvis ikke en, der nogensinde skal ind i mit hjem og ordne noget som helst, så jeg vil ikke spilde mange minutter på at ærgres over ham!

Forleden blev jeg opsøgt af en udenlandsk dame. Hun bad om hjælp til at læse et brev, hun havde modtaget i e-boks. Jeg har vist hilst på hende et par gange før i boligområdet, men ellers kender jeg hende ikke.

Hun forklarede, at hun ikke er tryg ved beboerrådgiveren, som ellers kan hjælpe med sådan noget. Hun havde hørt forskelligt fra flere om den pågældende beboerrådgiver. Hun var blevet anbefalet at opsøge mig.

Jeg hjælper gerne, hvor jeg kan. Jeg har hjulpet flere med forskelligt.

Jeg kommenterede kun kort på, at beboerrådgiveren også gør mig utryg, og at jeg er yderst utilfreds med hende.

Jeg hjalp den udenlandske dame med at logge ind, vi læste hendes brev, og så takkede hun og gik videre.

I min optik er beboerrådgiveren den allermest skyldige i det mareridt, jeg har gennemlevet. Hun har ikke handlet alene, men hun er rent faktisk ansat til at skulle ville folk det godt. Hun har om nogen misbrugt sin magt som en ulv i fåreklæder – det skaber utryghed!

Alboa profilerer sig med ordene ”trivsel”, ”ordentlighed” og ”fællesskab”.

Kære Alboa, jeg ved, I læser med i bloggen. Det må I naturligvis ligesom alle andre hjertens gerne.

Mit håb er, at I vil se ind ad, ligesom I kigger udad. Som jeg tidligere har påpeget og opfordret til, så skal samtlige – både beboere og Alboas hovedkontor, ansatte og frivillige – tale pænt, agere lovlydigt og stræbe efter trivsel, ordentlighed og fællesskab.

Ved fælles hjælp kan vi løfte opgaven med at kridte linjerne op til noget endnu bedre, hvor både Alboas folk og lejere kan trives og på en ordentlig måde være fælles om at skabe noget nutidigt med plads til alle og enhver, der har de allerbedste intentioner.

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 145 Nisser på spil? first appeared on Kampen for Retfærdighed.

På mange måder er det meste uændret – de samme ansatte nedstirrer mig, hvis ikke de vælger blankt at ignorere mig…

Tesen om at man skal tabe og vinde med samme sind, er det bestemt ikke alle, der har taget til sig…

Efter at retssagen er afsluttet, har Alboa lagt mig på is, så at sige…

Mine henvendelser bliver ignoreret?!

Jeg har rådspurgt retshjælp og Lejernes Landsorganisation.

Alboa forsømmer sine forpligtelser over for mig som betalende lejer!

I værste fald kan denne situation ende med, at vi skal ud i endnu en retssag.

Alt materialet fra den forrige retssag vil være relevant at inddrage i en ny retssag. Argumentet må være, at Alboa straffer mig for, at jeg har kunnet dokumentere deres løgne og magtmisbruget.

At Alboa vælger at ignorere mig må betyde, at hævngerrighed og magtmisbrug fortsat er i spil.

Sikke en ærgerlig praksis…

Min advokat sagde ellers inde i Retten, at han bestemt var af den opfattelse, at Alboa havde taget ved lære af denne retssag.

Det er åbenbart slet ikke tilfældet…

Efter fadæsen i beboerklagenævnet, hvor Alboa havde sit eget organisationsbestyrelsesmedlem med som dommer, var boliginspektøren hurtig til at hovere efterfølgende…

Denne gang har han forholdt sig tavs. Men han fik jo heller ikke sin vilje tvunget igennem i Retten!

Da mødet i beboerklagenævnet blev afholdt den 8. marts 2022, blev samtlige i lokalet orienteret om, at vi hver især ville modtage afgørelsen i e-boks.

Boliginspektøren var altså udmærket klar over, at jeg allerede selv havde modtaget den nedslående afgørelse, som gjorde, at jeg så mig nødsaget til at anlægge retssag!

Selvom jeg selv var blevet underrettet af beboerklagenævnet, valgte boliginspektøren alligevel lige at tvære den nedslående afgørelse ud i ansigtet på mig…

Han skrev i bund og grund, at Alboa jo havde fået medhold af sit eget organisationsbestyrelsesmedlem og det øvrige beboerklagenævn. Jeg kunne derfor sejle i min egen sø. Der var ikke mere hjælp at hente fra Alboas side.

Min boliginspektør pointerede altså i sit efter min mening hoverende brev, at jeg nu fortsat var nødsaget til at indrette mig efter et larmeskema i mit hjem og høre på evindelig værkstedslarm…

Med mindre altså at jeg valgte at anlægge retssag, og det var jeg ligesom nødt til at gøre!

Vi var i Retten den 30. oktober 2024. Tiden flyver. Det er allerede ved at være en måned siden.

Jeg har ro i mit hjem, og jeg har fået husleje refunderet. Alt er godt i dén sammenhæng!

MEN, og der er desværre et stort men – problematikken med forkerte vaskeriopkrævninger er stadig ikke løst. Ligeledes skal det nye problem også håndteres. Altså det med at min udlejer fortsat ikke agerer professionelt og sagligt.

Vi behøver bestemt ikke at kunne lide hinanden. Jeg foragter de mennesker, der med fuldt overlæg har krænket mine rettigheder og ydmyget mig. Men i og med at vi har et kontraktmæssigt forhold, så har vi en forpligtelse over for hinanden!

Jeg henvender mig høfligt, og jeg beskriver problemet sagligt.

Alboa derimod ignorerer mig og optrapper dermed en ny konflikt, som hurtigt kan eskalere.

Den 8. november 2024 sendte jeg en mail til både boliginspektøren og selve Alboas hovedkontor. Jeg skrev: ” Hej Kim. Jeg har modtaget dit brev angående for høje vaskeriopkrævninger. Du svarer ikke rigtig på det meste af det, jeg har henvendt mig om?! Men den 4. oktober er vigtig for mig. Ligesom jeg ikke vil opkræves for meget, skal jeg naturligvis heller ikke vaske gratis. Jeg skal hermed anmode om udspecificerede vaskeriregninger for august, september og oktober 2024. På forhånd Tak og god weekend. Med venlig hilsen Malene, Næringen 32, stuen 1”.

Da jeg med det samme fik et autosvar om, at boliginspektøren var taget på ferie, sendte jeg for en sikkerheds skyld en ekstra mail til Alboas hovedkontor. Jeg skrev: Hej. Jeg vil gerne have udspecificerede vaskeriregninger tilsendt for august, september og oktober 2024. På forhånd Tak og god weekend. Med venlig hilsen Malene, Næringen 32, stuen 1”.

Boliginspektøren er kommet tilbage fra ferie.

Hverken han eller Alboas hovedkontor, som ikke har holdt ferie i mellemtiden, har svaret mig?!

I mandags, den 18. november 2024, sendte jeg endnu en mail til Alboas hovedkontor om det samme emne.

Boliginspektøren har jeg efterhånden nærmest opgivet at forsøge at kommunikere med…

Jeg skrev klokken 08:31: ”Hej. Jeg henvendte mig den 8.11.24 om, at jeg gerne vil have udspecificerede vaskeriregninger tilsendt for august, september og oktober 2024. Jeg har ingen respons fået, og jeg har intet modtaget. Vil I sørge for at sende mig de udspecificerede regninger snarest muligt? På forhånd Tak. Med venlig hilsen Malene Ottesen, Næringen 32, stuen 1”.

Indtil videre har jeg stadig ingen respons fået og har ej heller modtaget de udspecificerede vaskeriregninger?!

Det kan godt være, Alboa som en helhed er sur, vred, bitter, fortørnet og stresset over at have tabt kampen om violinbyggerværkstedet.

Ligeledes må det være et kæmpe nederlag, at boligorganisationen har været nødsaget til at give mig husleje tilbage.

MEN, hvis de ansvarshavende havde ageret ordentligt fra starten af eller i det hele taget havde rettet ind i løbet af årene, så var vi aldrig endt i sådan en kamp!

Som menneske og betalende lejer har jeg rettigheder!

Alboa er uanset hvad underlagt visse forpligtelser over for mig og alle øvrige 7.199 lejere!

Det er udmattende og udtrættende at forsøge at kommunikere med Alboa!

I forhold til vaskeriproblematikken forsøgte jeg første gang i 2017, så igen i 2018 og senest har jeg ihærdigt kæmpet siden august 2024… Man begriber det ikke…

Snarest tikker den næste betalingsserviceopkrævning ind. Når jeg kan se sort på hvidt, at denne vaskeriregning nok heller ikke stemmer overens med min dokumentation, så tager jeg på ny kontakt.

Jeg er et tålmodigt menneske, men jeg har også en grænse!

Jeg forsøger at henvende mig én enkelt gang mere til Alboa om problematikken.

Får jeg stadig ikke en respons, og får jeg ikke udleveret den fornødne dokumentation, så må jeg inddrage øvrige. Indtil videre har jeg Electrolux, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, borgmesteren, Lejernes Landsorganisation, Danske Lejere og retshjælp i tankerne.

Magen til uprofessionel stil må man skulle lede længe efter…

På LinkedIn (ALBOA – Almen Boligorganisation Aarhus: Oversigt | LinkedIn), på egen hjemmeside og udadtil er Alboa ivrig efter at stille sig i et positivt lys…

Det undrer mig vitterligt, at de ansvarshavende ikke i det mindste forsøger at fastlægge nye retningslinjer og komme på rette kurs.

I stedet for at forholde sig til at der helt sikkert er noget galt i boligorganisationen, så holder de stilen, som virkelig ikke er populær hos mange af deres lejere – hverken de tidligere eller de nuværende…

Min opfattelse er, at Alboa er nødt til at se realiteterne i øjnene. Boligorganisationen lejer mange ret fine boliger ud i ret attraktive områder. Faciliteterne er relativt gode, og på sin vis burde det meste ånde fred og idyl. Men, magtmisbrug, løgne og forskelsbehandling skaber dårlig stemning og ulighed. Alle vil gerne bo godt. Hver og en vil gerne kunne slappe af i sit hjem. Ingen betalende lejere burde være vigtigere end andre. Samtlige burde have lov til at bo i fred og ro og under ordnede forhold.

Måske har Alboas ansatte førhen kunnet slippe afsted med eksempelvis at lave larmeskema og tromle lejere. Men det hører sig fortiden til! Det skal også være fortid!

Medmenneskelighed, gensidig respekt og ordnede forhold må være vejen frem!

I tirsdags var jeg ved at opsætte mere lys i min entré. Da jeg stod på stigen, fik jeg for første gang øje på et hul foroven i min elboks.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at der simpelthen er et ret stort, langt hul foroven i min elboks?!

Jeg henvendte mig skriftligt til varmemesterkontoret for at spørge, om jeg må dække hullet til.

I min mail stod der: ”Hej. Måske et dumt spørgsmål, men må jeg gerne dække hullet til foroven i elboksen? Med venlig hilsen Malene, Næringen 32, stuen 1”. Jeg indsatte disse billeder.

Jeg fik rent faktisk en respons allerede i tirsdags – en meget kortfattet en af slagsen.

En eller anden med adgang til varmemesterkontorets mail havde skrevet ”ja det må du gerne”.

Om vedkommende manuelt havde fjernet den sædvanlige ”Med venlig hilsen…”, det skal jeg ikke kunne sige…

Jeg er virkelig uforstående over for, at Alboa ikke i det mindste bestræber sig på, at tingene skal fungere fremadrettet?!

Under normale omstændigheder ville jeg kontakte min udlejer og spørge, når jeg blev bekymret – eksempelvis om et stort hul i min elboks. Men fordi Alboa optræder fornærmet og helst undslår sig fra at kommunikere med mig, så må jeg rådføre mig med Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Jeg vil sende billederne af elboksen og spørge, om det er i orden og fuldt ud forsvarligt, at der er hul i min elboks.

Hvis jeg agerede ligesom boliginspektøren, skulle jeg sende Retsbogen og lige minde ham om, at han ikke fik sin vilje i Retten… Det var præcis det svinenummer, han lavede over for mig, da han sendte beboerklagenævnets afgørelse til mig…

Faktum er dog, at boliginspektøren og beboerrådgiveren (heldigvis) ikke endte med at få deres vilje med at tromle mig og tvinge mig til at høre på evindelig værkstedslarm i mit hjem længere.

Efter vi har været i Retten, burde vi alle betragte det som et punktum. Vi havde alle chancen for en ny start.

Man skulle tro, det var en slags dyre lærepenge for Alboa med udgiften til Teknik og Miljø, til mig, til advokat og til Retten, men meget tyder på, kapitel 2 blot er ved at begynde…

Uanset hvad Alboa, så skal ret være ret! Selvfølgelig måtte I ikke lyve om lydprøver og eksempelvis brandforhold! Naturligvis måtte I ikke lave et larmeskema over mit hjem! Selvsagt må ingen konstatere nogen som helst psykisk syg uden belæg og ej heller uden at være autoriseret til en sådan gerning!

Udover alt det praktiske og det lovformelige, så er der også det menneskelige perspektiv.

INGEN som i INGEN vil høre på værkstedslarm morgen, middag, aften alle ugens syv dage i deres hjem! I vil jo heller ikke selv! Beboerrådgiveren vil ikke engang høre på larm fra motorsport på kilometers afstand…

Det er en ærgerlig og sørgelig praksis, Alboa.

Som dommeren lagde op til inde i Retten, så skulle vi alle kunne komme godt videre nu. Men det virker desværre til, I har en helt anden agenda…

De sidste 3 år må have vist jer, at der ikke er en jordisk chance for, jeg giver op, når jeg ved, jeg har ret. I hvert fald ikke hvis jeg mener, det er en kamp værd at kæmpe.

Naturligvis skal der også være styr på økonomiske forhold!

Når jeg henvender mig til min udlejer og beder om udspecificerede regninger, fordi jeg ikke mener, det opkrævede beløb stemmer overens med min dokumentation, så bør min udlejer reagere!

Ellers må andre instanser på banen… Måske Skat og / eller DRs forbrugermagasin Kontant (Kontant | Se online her | DRTV)…

Flere har spurgt, om jeg har tænkt mig at stoppe med at skrive bloggen, når retssagen nu er afsluttet.

Kampen for Retfærdighed er desværre slet ikke slut i min omgang med Alboa, og måske er vi nødsaget til at ende ud i en retssag nummer 2.

Så, læs endelig fortsat med, bliv gerne ved med at berette om, hvad I selv også er eller har været udsat for, stil spørgsmål hvis I er i tvivl om noget og kommentér gerne i kontaktformularen, hvis I har noget på hjerte. Og de af jer, der endnu ikke har tilmeldt nyhedsbrevet, så I får besked hver gang, der kommer et nyt blogindlæg – alle og enhver er velkomne til at tilmelde sig.

Jeg vil ønske alle en rigtig god weekend.

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 143 Måske retssag nummer 2?! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Efter at være blevet truet, løjet om og løjet for, injurieret på det groveste og beskyldt og udsat for mangt og meget, så jeg virkelig frem til, at retsmøderne, den 30. og 31. oktober 2024 endelig nærmede sig.

Sandheden skulle langt om længe frem og retfærdigheden ske fyldest!

Jeg, mine vidner og mine støtter havde i lang tid glædet os til, at modparterne skulle i vidneskranken og efterfølgende stå til ansvar for de mange løgne og det evindelige bedrag.

I dagene inden det første af de planlagte to retsmøder skrev jeg sammen med min advokat. Vi drøftede spørgsmål, jeg foreslog ham at stille de forskellige – inklusiv mig selv – i vidneskranken. Ligeledes informerede han mig om, hvad han havde tænkt sig at spørge om.

Dage, uger, måneder og år var gået, inden sagen endelig skulle for Retten.

I vidneindkaldelserne står der, at man som vidne skulle sørge for at forberede sig og eventuelt lige genopfriske, hvad der var op og ned i sagen. Det var jeg naturligvis også forpligtet til som part.

Der var oprindeligt planlagt to på hinanden efterfølgende retsmøder med et meget stramt program fra klokken 9.00 til 15.00 både onsdag og torsdag.

Jeg havde en del vidner, hvor endda kun et fåtal af dem skulle vidne grundet tidsbegrænsning.

Modparterne havde færre vidner, men der skulle uanset hvad stadig afsættes tid til, at hver enkelt kunne blive udspurgt af de tre advokater.

I henhold til tidsplanen skulle jeg, sagsøger Malene Ottesen, som den første i vidneskranken.

Efterfølgende skulle sagsøgte, lejeren af kælderlokalerne, Adolf Grønbæk Andersen udspørges af de tre advokater.

Den næste, der stod for tur, var sagsøgte, boliginspektør, Kim B. Olsen, som repræsenterede Alboa.

Når sagsøger og de to sagsøgte var blevet udspurgt af de tre advokater foran dommeren, de to boligdommere og eventuelt fremmødte tilhørere, skulle mine vidner afhøres.

Michelle Jensen er beboer i opgang 32 i Næringen. Hun har været plaget af larmen i sit hjem, hun har bevidnet chikanen imod mig, og hun har oplevet Alboas malplacerede, mangelfulde sagsbehandling.

Sabrina Nielsen boede i Vejlby Vest. Hun bevidnede ofte værkstedslarmen samt hetzen imod mig, hvilket fik hende til at lave de førnævnte lydoptagelser.

Suzie Laursen bor i Næringen 32. Hun har flere gange bevidnet værkstedslarmen og ”gemmelegene”, Alboas ”julelege” og mobningen.

Thomas James boede i boligområdet. Han var flere gange i mit hjem, imens der blev larmet løs i værkstedet i kælderen i de ikke lydisolerede lokaler lige under min lejlighed. Han oplevede flere chikane-tiltag imod mig, og han beskyttede mig nogle gange imod overfaldsmanden.

Mathias Moesgaard bor i opgangen. Han bevidnede larmen med maskiner og værktøjer.

Adel Mohammad er min nabo og var også meget plaget af værkstedslarmen.

Kazem Khosravi er min genbo, som også blev generet af den evindelige larm i sit hjem.

Bent Sørensen boede i opgangen, men han endte med at flytte – netop på grund af den vedvarende, uudholdelige larm.

For Alboa skulle beboerrådgiver, Channie Klaris i vidneskranken som den første. Hun er sammen med boliginspektøren blandt andet hovedansvarlig for magtmisbruget med opdigtede lydprøver og larmeskemaet over mit hjem.

Ejendomsfunktionær, Nicolai Nicolaisen skulle efterfølgende udspørges af de tre advokater. Hans relevans i forhold til sagen kan jeg ikke gennemskue, for han har aldrig været hverken i opgangen eller i værkstedet, når der er blevet larmet løs med store arbejdsmaskiner eller forskellige værktøjer?!

Alboas driftschef, Ib B. Andersen skulle næst for efter varmemesteren. Han blev først tilføjet som vidne meget sent i forløbet. Det er uvist, om han nogensinde overhovedet har befundet sig i boligområdet. Det havde været interessant at høre hans vidneudsagn i forhold til sagens omdrejningspunkt – nemlig larm…

Den sidste, der skulle i vidneskranken på dag to, var Adolf Grønbæk Andersens eneste vidne, hans kæreste og samlever, Bente Tøttrup.

Det krævede ikke megen forberedelse for mine vidner og mig at skulle møde i Retten. Vi havde løbende været tvunget til at gøre alt forarbejdet. Vi havde gemt kopier af samtlige klager, og vi havde sørget for at notere afgørende datoer.

Naturligvis oplever man en vis form for nervøsitet, når man skal i Retten for første gang, men ingen af os var særligt nervøse, for vi skulle blot fortsat sige sandheden – også inde i Retten.

Vi var alle meget spændte på, hvordan modparterne ville gebærde sig inde i Retten.

Alle løgnene om lydprøver, lydisolering, hærværk, ibrugtagningstilladelse osv. skulle langt om længe italesættes foran dommerpanelet og øvrige fremmødte inde i retssalen.

Personligt havde jeg virkelig set frem til, at modparterne langt om længe skulle stå til ansvar for, hvad de havde udsat mig og øvrige for i flere år.

Min højtelskede mor kom op til mig dagen før den første, planlagte retsdag. Vi hyggede med lækker aftensmad og spillede et par brætspil bagefter.

Min ellers blide, søde mor sagde som noget af det sidste aftenen før selve retssagen, at hun så frem til at se de mennesker, der har været så uprofessionelle, ondskabsfulde, usaglige og nedrige.

Jeg nikkede eftertænksomt og sagde, imens jeg rystede på hovedet: ”Det har i sandhed været en udholdenhedstest, men det har været ventetiden værd! De har IKKE haft held med at skræmme mig til at give op!”

Onsdag den 30. oktober vågnede jeg en halv time inden, vækkeuret ringede. Jeg gik i bad og gjorde mig klar. Jeg pakkede en taske med nogle af de vigtigste dokumenter, som jeg kunne hive frem, hvis modparterne også var frække nok til at lyve om eksempelvis lydprøver, hærværk og ibrugtagningstilladelse inde i Retten.

Blandt andet medbragte jeg det dokument, hvor boliginspektøren i 2023 langt om længe indrømmer over for Teknik og Miljøs byggesagsbehandler, at der aldrig er lavet lydprøver. Dén løgn havde beboerrådgiveren, lejeren af kælderlokalerne og han selv ellers holdt fast i helt siden dialogmødet med den skjulte dagsorden i 2021…

Ligeledes havde jeg taget den mail med, hvor byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune gør det klart, at det var usandt, da Alboas advokat, Lars Wolthers, i 2024 skrev i sit påstandsdokument ind til Retten, at Alboa pludselig ud af det blå stik mod al forventning havde fået en ibrugtagningstilladelse til det forbudte og brandfarlige værksted…

Ydermere indeholdt min taske et stensikkert bevis for, at det var komplet usandt, da Adolf Grønbæk Andersens advokat, Camilla Ernst, påstod i et dokument på minretssag.dk, at hun pludselig mange måneder efter sidste frist kunne bevise, at vi i opgangen angiveligt havde klaget over larm, imens hendes klient var på arbejde…

Der skal ikke herske tvivl om, at det har været udfordrende, krænkende og rent ud sagt pisseirriterende at stå mål med modparternes mange løgne og de mangfoldige beskidte kneb!

I langt de fleste tilfælde har jeg nærmest i løbet af et splitsekund været i stand til at modbevise samtlige af deres påfund.

Det har virkelig været nyttigt og gavnligt i denne langsommelige, drænende proces, at jeg er så struktureret og yderst veldokumenteret, som jeg nu engang ser mig nødsaget til at være.

Jeg var næsten overdrevet velforberedt til retsmøderne. Jeg følte mig 100 procent klar!

Jeg var opsat på, at sandheden langt om længe skulle frem!

Flere af mine gode venner og bekendte, som har fulgt med i sagen om det larmende, nu heldigvis for altid lukkede violinbyggerværksted helt fra starten af, havde taget fri fra arbejde for at deltage i det planlagte, offentlige retsmøde.

Endnu flere havde tænkt sig at møde op og iagttage på dag 2, hvor den partiske beboerrådgiver, den mangeårige ejendomsfunktionær, driftschefen og samleveren skulle i vidneskranken.

Min mor, jeg og det første vidne tog bussen sammen ned til Retten. Jeg var lidt spændt på, hvad der ventede mig… Jeg havde aldrig været i Retten før.

Min formodning var, at hele Alboas stab nok troppede op for at nedstirre mig og forsøge at intimidere mig. Ligeledes regnede jeg egentlig med, at flere af boligområdets chikanører også ville møde op i Retten for at støtte Alboa og Adolf Grønbæk Andersen.

Til min store overraskelse dukkede ingen fra Alboa op – udover boliginspektøren, som skulle i vidneskranken den første dag.

To af de kvinder fra boligområdet, der aktivt har været med til at chikanere og nedstirre mig, mødte som de eneste op i Retten på de sagsøgtes side.

Den ene er et gråhåret kvindegespenst, som jeg aldrig har haft noget med at gøre. Hun stirrer altid vredt på mig og har været med til at bagtale og håne mig. Hun fulgtes med sagsøgte ned til Retten (vi var alle med den samme bus).

Den anden af dem var ikke overraskende den selvudnævnte, chikanerende “politihystade” fra min gamle opgang 54 i Næringen… Hun ventede foran retsbygningen, da vi ankom. Hun er heldigvis fraflyttet boligområdet for nylig!

Jeg ignorerede naturligvis dem begge blankt. De er ikke værd at spilde et eneste sekund på!

Udover oplevelsen af at skulle i Retten for første gang i mit liv skulle jeg også møde min advokat for første gang. Ligeledes skulle jeg befinde mig i det samme lokale som modparterne og deres advokater, der virkelig har givet mig med grovfilen.

Begge advokater har hver især – ligesom deres klienter i stor stil har gjort – løjet om mig og om sagens faktiske omstændigheder. De har desuden begge truet med at sagsøge mig.

Jeg havde nok en forestilling om, at stemningen i retssalen ville være trykket og ubehagelig, og at de to advokater også ansigt til ansigt ville være ubehagelige og usaglige.

Stik imod mine forventninger var både Lars Wolthers og Camilla Ernst høflige og relativt saglige inde i Retten.

Min advokat, Claus Emil Engel Johansen, var også flink, saglig og støttende.

Dommer, Jimmy Bøgh Veitland kom ind i salen sammen med de to boligdommere, Michael Salling og Jørgen Dyrholm Jensen. På Rettens retsliste fremgik det stadig som om, Knud Erik Helbo skulle agere boligdommer. Han var dog af ukendte årsager blevet erstattet af direktøren for Danske Lejere.

Stemningen var fredelig og ret afslappet. Jeg havde ellers mentalt forberedt mig på at blive angrebet, anklaget og injurieret inde i Retten også, men det har vist mere været en skræmmeteknik igennem forløbet for at motivere mig til at give op…

Til min store overraskelse bad dommeren kort efter sin ankomst alle tilhørerne om at forlade salen?! Dommeren formanede os til, at der skulle indgås forlig?!

Det havde jeg bestemt ikke lyst til. Jeg ville have de to retsdage, så samtlige skulle i vidneskranken. Jeg ville have sandheder på bordet!

Reelt havde jeg ikke et valg…

Jeg vil nok aldrig forstå eller kunne acceptere, hvordan det danske retssystem egentlig fungerer. Jeg er heller ikke sikker på, jeg er tilfreds med forløbet eller tryg ved forholdene.

På trods af at Retten valgte at kalde det et forlig, så fik jeg min vilje.

Jeg fik mine ønsker opfyldt.

Jeg opnåede det, jeg har kæmpet bravt og intenst for i flere år.

• Værkstedet i kælderen i Næringen 32 kommer aldrig til at eksistere igen!
• Jeg har fået ro i mit hjem!
• Det er blevet anerkendt inde i Retten, at det ikke var i orden, at der blev lavet et larmeskema over mit hjem!
• Alboa har skullet betale mig noget af min husleje tilbage, fordi de ikke har overholdt regler og lovgivninger og ej har behandlet mig, som de skulle og burde. Pengene er gået ind på min konto!

Det eneste punkt, hvor jeg ikke fik min vilje, er i forhold til, at jeg ikke fik mulighed for at stille modparterne til ansvar hver især.

Jeg havde (og har egentlig stadig) et brændende ønske om, at de skulle i vidneskranken og blive konfronteret med deres løgne og al bedraget.

Jeg anmodede om, at tilhørerne måtte komme ind i retssalen igen, da dommerne atter kom ind i rummet. Det fik de dog ikke lov til. Det offentlige retsmøde endte med at blive afholdt for lukkede døre.

Man må vælge sine kampe.

Jeg er stolt af, at jeg nærmest har trodset det umulige og har opnået at få medhold i langt det meste af, hvad jeg så mig nødsaget til at sagsøge for.

Er jeg blevet gjort uret?: JA!

Har jeg været pacificeret i det danske retssystem?: Konklusionen er nok både ja og nej. Efter min opfattelse burde retsdagene være blevet gennemført. Hvis modparterne også løj inde i Retten, skulle de straffes med bøde- eller fængselsstraf. Det må ikke blive sådan i Danmark, at penge, magt, omdømme, størrelse eller bekendtskaber beskytter en imod at blive retsforfulgt, når man bryder loven og helt bevidst handler helt forkert!

Komplet pacificeret har jeg heldigvis ikke været. Jeg har været vedholdende, og jeg har nægtet at give op uanset hvad, jeg er blevet udsat for!

Har Kampen for Retfærdighed været det hele værd?: Ja! Uden tvivl! Ret skal være ret! Ingen skal kunne tvinge andre ud af deres hjem ved at overfalde dem, hælde urin på døre, spytte, true, lyve, anklage eller beskylde!

Er jeg okay?: Det er pt. svært at fremkomme med et utvetydigt ja eller nej. Jeg vil uden tvivl fortsat i lang tid frem blive ved med at have både de fysiske og de mentale parader oppe, fordi jeg har været udsat for SÅ meget ubehageligt, skræmmende og forkert i mere end tre år. De ar, jeg desværre har fået på sjælen, vil nok altid være en del af mig. Mit tankesæt har ændret sig for bestandig. Jeg kan stadig skelne mellem gode og onde mennesker, men hvor jeg før antog, at fremmede mennesker var venner, jeg blot ikke havde mødt endnu, er jeg nu blevet mere varsom og vurderer mere og tager mine forbehold.

Jeg har virkelig stiftet kendskab med bagsiden af medaljen…

Jeg er dog ikke på nogen måde knækket!

Jeg er stadig frisk, glad, humoristisk anlagt, lattermild og fuld af gåpåmod.

Modgang gør stærk (med mindre man altså knækker helt)!

Da chikanen, mobningen og hetzen med hærværkshændelser tog til, husker jeg, at både politiet og retshjælpen gjorde mig opmærksom på, at jeg enten skulle give op, eller også skulle jeg gøre mig hård.

At give op så jeg aldrig som en mulighed! Det har handlet om mit hjem, mit liv, mine rettigheder og om mig som person. Jeg tog kampen op og fortsatte ufortrødent uanset, hvad jeg blev udsat for!

Det har ofte været både chokerende og rent ud sagt møgirriterende, når jeg har logget ind på minretssag.dk. Gang på gang har jeg erfaret, at modparternes advokater havde skrevet usandt om mig eller om et eller andet i forhold til sagen.

Inden alt dette havde jeg en opfattelse af, at en retssag handler om sort på hvidt, om reel bevisførelse, om saglighed, om velbegrundede argumenter og om lovgivninger samt rigtighed.

Her på den anden side af det hele har jeg en helt anderledes opfattelse. Høj pistolføring har været vejen frem for modparterne i hvert fald. De har skrevet usandt, de har vildledt dommerpanelet og min advokat, de har injurieret, løjet og truet.

Deres mål har været at få mig til at give op. Det kunne de dog glemme ALT om!

Min advokat og hans hjælper-advokat, Nanna Nielsen har heldigvis ikke tyet til sådanne midler. Det er jeg taknemmelig for, da jeg kun mener, man skal vinde og få medhold, hvis man rent faktisk har ret!

Det har til tider føltes som om, jeg har stået midt i en boksering, hvor modparterne har bokset løs på mig. Jeg har ingen boksehandsker haft. Mit eneste ”våben” eller forsvar har været dokumentation og beviser.

Mange følelser har været i spil. Jeg har været vred, arrig, forarget, ked af det, uforstående, såret, bange, skræmt og chokeret.

Jeg er meget privilegeret med mit netværk. Jeg har hele vejen igennem haft fantastiske støtter. Vi har i timevis drøftet modparternes falske anklager, de forskellige løgne, injurierne, truslerne, de forfalskede dokumenter, de faktiske omstændigheder, diverse hændelser og chikanen imod mig.

Mine naboer i opgang 32 i Næringen er også fantastiske – både de nuværende og de der i mellemtiden er fraflyttet.

Min konklusion i forhold til Kampen for Retfærdighed:

Jeg ville ønske, jeg til stadighed var lykkelig uvidende om, hvordan det forskellige rent faktisk foregår i Danmark. I beboerklagenævnet i Aarhus, i Retten, i forhold til advokaters sagsbehandling og metoder, i relation til min boligforening og den mærkværdige fremgangsmåde i forhold til os betalende lejere og i henhold til boligområdet og de uskrevne regler og de ufine, barske metoder.

Jeg er stolt og taknemmelig (samtidig med jeg er en smule udmattet). Man kan godt overvinde det nærmest umulige, hvis man virkelig gør sig umage og står sammen med andre.

Jeg tror på, jeg og mine vidner har vundet på ordentlighed, regelrethed og saglighed. Vi har holdt en sober tone, vi har været yderst tålmodige, og vi har fundet os i mangt og meget.

I det lange løb vinder man ikke ved at bruge beskidte kneb som løgne, falske anklager og trusler!

Mit råd til andre der er udsat for en uretfærdig og ubehagelig behandling: Undersøg først og fremmest om du har retten på din side. Mærk efter om du virkelig mener, kampen er værd at kæmpe. Er den det, så sørg for at dokumentere nærmest alt, som på et senere tidspunkt kan udgøre en bevisbyrde. Inddrag eksperthjælp. Rådfør dig med jurister og søg advokathjælp. Hold politiet underrettet, hvis du bliver udsat for noget kriminelt, intimiderende eller krænkende. Forbered dig på at du løber en risiko og kan risikere at blive trynet og møde en ”du skal ikke komme her og tro, du er noget”-attitude. Hold dig på den rette side af loven uanset hvilke midler, dine afsporede modparter måske kan finde på at ty til. Alliér dig hvis muligt med troværdige, sandfærdige og regelrette vidner. Det er en kæmpe fordel, hvis du kan få sparring, støtte og omsorg fra dit netværk.

Vigtigst af alt – pas rigtig godt på dig selv. Det er ikke nødvendigvis helt ufarligt, når man vælger at kæmpe for sine rettigheder. Men er det kampen værd – så kæmp med næb og klør!

Tak, fordi du / I har læst med og muligvis har været med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 142 Retssagen og optakten dertil. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

I Husordenen i Vejlby Vest står der: ”Klager over støj og larm behandles i overensstemmelse med ”retningslinjer vedtaget i ALBOA for klagesagsbehandling” samt efter gældende lovgivning for klagesagsbehandling. Klagesagsbehandlingen håndteres af inspektøren. Gentagne skriftlige og berettigede klager over støj og larm kan føre til at et lejemål opsiges / ophæves i yderste konsekvens, hvis henstillinger fra administrationen ikke hjælper”.

Vi er klar over, at det er boliginspektøren, der håndterer eller makulerer indkomne klager. Så langt er vi med.

Mangfoldige gange har vi set os nødsaget til at klage over den værkstedslarm, der ødelagde og forpestede freden og roen i vores hjem.

Vi skrev slavisk ned, hvad vi var tvunget til at høre på i vores lejligheder. Vi noterede, hvad der blev larmet med på hvilke dage. Ligeledes gjorde vi rede for, hvor mange timer der blev larmet med de store maskiner og de forskellige værktøjer. De, der var hjemme i opgang 32 i Næringen og bevidnede larmen den pågældende dag, skrev under. Vi sendte næsten alle vores klager både til direktøren, til bestyrelsesformanden, til driftschefen, til boliginspektøren, til ejendomsfunktionæren, til beboerrådgiveren og til Alboas hovedkontor.

Alligevel blev vi mødt af en mur?! Larmen fortsatte i årevis, og der var ingen hjælp at hente fra nogen som helst af Alboas ansvarlige?!

Vores husleje ville de gerne inkassere, men rettigheder, medmenneskelighed og forståelse kunne vi skyde en hvid pil efter!

En hel opgang var plaget af larm og frygtede brandfaren fra det værksted beliggende under vores lejligheder i kælderen, som blev lejet af en mand, der selv bor to opgange væk?!

Flere valgte at flytte på grund af den evindelige, ofte altoverdøvende værkstedslarm.

Vi, der blev tilbage, var yderst frustrerede over og uforstående i forhold til, at vores udlejer vedvarende negligerede vores henvendelser og helt bevidst fortsatte med at udsætte os for det uudholdelige, potentielt farlige og ulovlige?!

På et tidspunkt valgte vi direkte skriftligt at spørge vores boliginspektør om, hvad Alboas retningslinjer egentlig er. På daværende tidspunkt var vi allerede adskillige gange blevet afvist og havde modtaget affærdigende kommentarer med: ”Vi har modtaget jeres klage. Den vil blive behandlet i henhold til Alboas retningslinjer”.

Boliginspektøren afviste at svare os på, hvad Alboas retningslinjer egentlig er?!

Ikke engang i dén henseende kunne han tilgodese os og behandle os med respekt?!

I stedet henviste han til, at vi kunne læse nærmere på Alboas hjemmeside.

Vi gik ind på Alboas hjemmeside ALBOA.

Vi blev dog ikke klogere på situationen. Selvom vi ledte rundt på hjemmesiden, fremgik det i hvert fald ikke tydeligt, hvad Alboas retningslinjer er…

Problemet med værkstedslarmen blev på ulykkelig og krænkende vis ved med at være en hæmsko for, at vi kunne hygge os, trives, slappe af og sove i vores hjem.

Vi fandt frem til en hjemmeside for Danmarks Almene Boliger. Der kunne man læse om, hvordan en almen boligorganisation anbefales at håndtere indkomne klager (Håndtering af klagesager | BL – Danmarks Almene Boliger).

Der står: ”Klagesager og konflikter er en naturlig del af livet i den almene boligsektor. Ved at tage konflikterne alvorligt og løse dem konstruktivt, kan boligorganisationen bidrage til at styrke fællesskabet og skabe et tryggere og mere harmonisk miljø for alle beboere. Klagesager kan være komplekse at håndtere på en måde så alle involverede bliver tilfredse. Samtidig kan klagesager være omkostningstunge og tidskrævende for boligorganisationen, hvis de ikke håndteres hensigtsmæssigt. Derfor er det vigtigt at have gode redskaber til håndtering af klager og konflikter”.

Man kan uden at blinke konstatere, at ingen af Alboas ansvarlige håndterede klagesagen omkring det larmende, brandfarlige, ulovlige, nu heldigvis lukkede violinbyggerværksted hensigtsmæssigt!

I stedet for at erkende alvoren i konflikten, hvor en beboer fra en helt anden opgang fik lov til at chikanere en hel opgang med evindelig larm, valgte Alboa i årevis at lade stå til og tilgodese én beboer fremfor en hel flok i hvert deres hjem?!

Alboa forsøgte på intet tidspunkt at løse konflikten konstruktivt!

I stedet opdigtede beboerrådgiveren og boliginspektøren lydprøver, der angiveligt havde ”bevist”, at søjleboremaskinen, industristøvsugeren, nedstrygeren i metal, rystepudseren, den lille sav med streng, dekoratørsaven, stiksaven, vinkelsliberen, boremaskinen, saven, filen, skæremaskinen og hammeren alle var lydløse remedier, der på ingen måde kunne forstyrre mig i mit hjem lige ovenpå de ikke lydisolerede kælderlokaler?!

I stedet for at formane til ro og orden og samtidig håndhæve Husordenens og Almenlejelovens regler og paragraffer, lavede beboerrådgiveren og boliginspektøren et larmeskema over mit hjem?!

Beboerrådgiveren opfordrede mig til at forlade mit hjem, hvis jeg ikke kunne holde larmen fra værkstedet i kælderen ud?!

Hverken boliginspektøren eller beboerrådgiveren bidrog til at styrke fællesskabet og skabe et tryggere og mere harmonisk miljø for alle beboere!

I stedet er de to ikke objektive, partiske ”sagsbehandlere” for altid hovedansvarlige for at have ladet stå til, for at lyve og bedrage og for at eskalere konflikten og skabe splid mellem deres betalende lejere!

Hverken boliginspektøren eller beboerrådgiveren havde noget som helst ønske om at gøre mig tilfreds eller tryg og glad i mit hjem!

Da jeg græd og tryglede dem om ikke at lave et larmeskema over mit hjem, ignorerede de blankt mine bønner?!

Jeg husker tydeligt, at jeg til dialogmødet i december 2021 spurgte beboerrådgiver, Channie Klaris: ”Jamen, ville du selv høre på larm i dit hjem?”.

Hun trak blot på skuldrene og svarede mig nonchalant: ”Nu er det jo ikke mit hjem, det drejer sig om, Malene”.

Jeg blev paf, målløs og endnu mere ulykkelig.

Den kvinde, der er uddannet socialrådgiver, og som er ansat til at tage sig af samtlige beboere i Vejlby Vest, trynede mig og forsøgte ikke engang at lægge skjul på, hvilken agenda hun havde gang i…

Den skødesløse og arrogante måde, boliginspektøren og beboerrådgiveren valgte at behandle mig på, da jeg tryglede om hjælp, blev med årene en omkostningstung og tidskrævende affære for Alboa.

Boligorganisationens yderst uhensigtsmæssige håndtering af konflikten omhandlende værkstedslarm fik ikke kun store konsekvenser for mig og min tilværelse. Også øvrige beboere i opgangen har lidt unødig gene.

Alboa har ligesom vi i opgang 32 i Næringen været nødsaget til at bruge en hel del tid på konflikten. Godt nok er de fleste af vores klager over larmen blevet ignoreret, men boliginspektøren har alligevel måttet bruge tid på at svare os hver især ind imellem. At han så gang på gang har valgt ikke rigtig at forholde sig til selve problemet, det gør ikke tidsforbruget mindre…

Interesse- og brancheorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger skriver som nævnt på hjemmesiden i forhold til klagesagsbehandling, at klagesager udover at være tidskrævende også kan være omkostningstunge, hvis de ikke håndteres hensigtsmæssigt.

Alboa havde uden tvivl kunnet spare en hel del penge, hvis de ansvarshavende havde sagsbehandlet korrekt og havde taget hånd om problemet med værkstedslarm fra starten af.

En god start ville have været, hvis boliginspektøren og beboerrådgiveren begge havde betragtet sagen objektivt og upartisk.

Dét, at de begge gik langt over stregen for at tilgodese en mangeårig beboer, har udover at koste Alboa relativt mange penge også forårsaget en hel del interne konflikter.

Desuden har Alboas omdømme lidt (endnu mere) skade.

Måske er udfordringen for den store almene boligforening i bund og grund, at flere beboere efterhånden tør åbne munden op om, hvad der nok hidtil er foregået i det skjulte…

En økonomisk udgift i forbindelse med klagesagen omkring det nu heldigvis for altid lukkede violinbyggerværksted har været betalingen til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Da vi søgte aktindsigt, kunne vi i akterne læse, at byggesagsbehandleren gjorde boliginspektøren, som også var Alboas sagsbehandler i dén sammenhæng, opmærksom på, at prisen for medgået tid var over 800 kroner i timen.

Sagsbehandlingen stod på i månedsvis, hvor boliginspektøren flere gange undlod at gøre det, byggesagsbehandleren krævede. Derfor trak sagsbehandlingen ud, og processen har uden tvivl ikke kun kostet Alboa håndører.

Man kan på sin vis kalde det for penge ud ad vinduet, for Alboa opnåede ikke den lovliggørelse af værkstedsforetagendet, som der ihærdigt blev kæmpet for!

En anden økonomisk udgift for Alboa har været advokatsalær. Jeg så mig nødsaget til at sagsøge Alboa i starten af 2022. I de år og måneder der er gået siden, har Alboas advokat været på sagen.

Ligeledes har boligorganisationen måttet punge ud til sagsomkostninger i forhold til Retten.

Endvidere har Alboa efter turen i Retten været nødsaget til at betale mig husleje tilbage som kompensation for det, jeg er blevet udsat for.

Man kan aldrig økonomisk kompensere et menneske nok i forhold til, når man har udsat det for evindelig larm, brandfare og chikane i flere år, men pengene har jeg gerne taget imod.

De ar på sjælen, Alboas malplacerede makværk har været med til at give mig, dem kan jeg ikke købe mig væk fra. Der vil være en helingsproces, hvor jeg skal komme mig over det forskellige.

Jeg håber på, jeg med tiden igen kan opbygge tillid til systemet og måske på længere sigt endda til Alboas ansvarlige…

Interesse- og brancheorganisationen for Almene Boliger påpeger, at det er vigtigt at have gode redskaber til håndtering af klager og konflikter.

I Alboas egen artikel Hård tone og trusler står der godt nok, at Alboas medarbejdere har fået træning i konflikthåndtering. Det er naturligvis et plus for boligorganisationen. Måske bør det dog også indgå i træningen af medarbejderne, at de i første omgang skal undgå at agere, så de eskalerer konflikter.

I min sag håndterede boliginspektøren og beboerrådgiveren med fuld opbakning fra Alboas ledelse konflikten med larm så håbløst og nådesløst, at jeg kun var efterladt med to valg. Jeg kunne enten vælge at give op – simpelthen pakke mine ting og flytte. Eller også kunne jeg kæmpe og trumfe. Jeg traf det sidstnævnte valg.

Det har desværre kostet mig tre år af mit liv med mange frustrationer og udfordringer. Men jeg har sejret og fået det værksted i kælderen, der forpestede mit hjemmeliv, lukket.

Samtidig med at jeg er fuld af foragt over for de mennesker, der har chikaneret mig, injurieret mig samt sagsbehandlet skødesløst og komplet forkert, er jeg også fuld af taknemmelighed.

Jeg vil altid være taknemmelig for de mennesker, der har udvist ordentlighed, og som har kæmpet sammen med mig.

Det har været en nådesløs og hård proces, men som Væksthus for Ledelse skriver på hjemmesiden: “Modgang gør stærk. Modgang styrker din evne til at stå stærkt, når du oplever udfordringer. Hver gang du gennemgår noget, der er ekstra svært, bliver du klogere og bedre rustet til næste udfordring“.

I næste blogindlæg fortæller jeg om selve retssagen.

Næste indlæg kan læses senest på onsdag, den 20. november 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 141 Hovmod står for fald… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Nogle er nysgerrige i forhold til, hvordan det gik inde i Retten. Ganske forståeligt! Det skal jeg helt sikkert nok berette om snarest.

Flere spørger til, hvordan jeg har det.

Andre vil gerne have svar på, om jeg og øvrige oplever, at samtlige af Alboas ansatte agerer ureglementeret samtidig med at være uhøflige, usaglige og uprofessionelle. Det er heldigvis bestemt ikke tilfældet!

Som jeg før har nævnt her i bloggen, er mange af Alboas ansatte super flinke, høflige, omsorgsfulde, hjælpsomme, ordentlige, servicemindede og hyggelige.

Man skal huske at skille fårene fra bukkene!

Det er de brodne kar, der præger Alboas image negativt!

En god ledelse kan sætte en dagsorden, hvor der er styr på tingene. Hvor de ansatte er helt klar over, hvad de må, skal og bør. Ledelsen er i stand til klart og tydeligt at kridte op, hvad der bestemt ikke er tilladt, og hvad der slet ikke tolereres.

En ledelse, der lader stå til og vender det blinde øje og det døve øre til problematikker med pligtforsømmelse, regelbrud og magtmisbrug, sætter automatisk en ikke optimal dagsorden. Ledelsen har et ansvar for at danne fornuftige, gode rammer og vise de ansatte vejen frem.

I sagen om det brandfarlige, larmende, yderst generende, nu heldigvis for altid lukkede violinbyggerværksted, er Alboas ledelse medskyldig og bærer et stort ansvar.

Boliginspektøren og beboerrådgiveren er til hver en tid de hovedansvarlige med deres magtmisbrug, forskelsbehandling og usandheder om blandt andet opdigtede lydprøver!

Men Alboas ledelse burde for år tilbage have blandet sig og sat en stopper for det malplacerede makværk, boliginspektøren og beboerrådgiveren for altid vil være ansvarlige for!

I stedet for at pådutte regelrethed og formane til ordentlighed har den ikke objektive boliginspektør og den partiske beboerrådgiver fået frit spil med fuld opbakning fra Alboas direktør, driftschef og organisationsbestyrelse?!

Når Alboa har en ”Gør præcis som det passer dig – vi bakker dig op uanset hvad” – kultur, så bliver standarden og niveauet i boligorganisationen selvsagt lavt og til tider under lavmålet.

Formodentlig er Alboas ledelse og de øvrige ansvarlige helt bevidste om, at den store almene boligorganisation som regel kan slippe afsted med det meste…

Beboerklagenævnet i Aarhus er ifølge hjemmesiden en uvildig instans, der behandler sager, hvor lejer og udlejer er blevet uenige.

Ifølge Den Danske Ordbog betyder ”uvildig”: Uafhængig eller upåvirket af egne eller andres interesser, følelser eller meninger.

Jeg blev ikke mødt af et uvildigt beboerklagenævn i Aarhus!

I praksis erstattes det uvildige vist desværre af ”venskabelige” tjenester og aftalt spil…

Som den eneste part blev jeg nægtet aktindsigt?! Formanden, som var ordstyrer, mødte uforberedt op, havde ikke læst hele min klage og kunne derfor ikke stille relevante spørgsmål?! Han så bort fra faktuelle omstændigheder?! Den nedladende formand negligerede mig og sagde blot ”ja ja”, når jeg fremlagde beviser?! Han kaldte værkstedet for et beboelseslejemål og betegnede lejeren – som reelt bor to opgange væk og blot lejer kælderlokalerne – for en underbo?! Den ene af de tre dommere, Alboas organisationsbestyrelsesmedlem, sagde – allerede inden de tre dommere havde haft mulighed for at votere om udfaldet – at jeg havde tabt sagen?!

Det er forholdsvis nemt og belejligt for Alboa, når boligorganisationen får lov til at have sin egen dommer siddende som fast inventar i det nævn i Aarhus, der skal forestille at være en uvildig instans?!

Alboas eget organisationsbestyrelsesmedlem var uden tvivl inhabil, da hun agerede dommer i beboerklagenævnet i Aarhus!

I det hele taget var sagsforløbet under al kritik!

Legal Desk skriver på hjemmesiden, at man er inhabil;

• hvis man har en særlig personlig eller økonomisk interesse i en given sags udfald.
• hvis man har en nær tilknytning til et selskab, som har en særlig interesse i sagens udfald.
• hvis der er omstændigheder, som vækker tvivl om objektivitet.
• hvis det vurderes, at man ikke er i stand til at foretage en professionel behandling af sagen.

Alboas eget organisationsbestyrelsesmedlem, der agerede dommer, da min sag skulle vurderes i det angiveligt uvildige beboerklagenævn, havde i enhver henseende selvsagt en udpræget interesse i, at hendes egen organisation skulle få medhold og vinde!

Udover at sidde i Alboas ledende bestyrelse, er hun også en af Alboas afdelingsbestyrelsesformænd.

Naturligvis har hun ingen interesse i, at en sølle beboer som mig får held med at henholde mig til gældende lovgivninger og påberåbe mig rettigheder. Det kunne jo ske, at andre beboere også kunne komme på det afsindige påfund så…

Bare dén omstændighed, at hun på forhånd vidste, at jeg havde tabt sagen, inden der overhovedet havde været en drøftelse eller en afstemning, vækker i høj grad tvivl om hendes objektivitet!

Min sag blev på ingen måde behandlet professionelt i beboerklagenævnet i Aarhus! Ligesom den bestemt heller ikke blev det inden for Alboas egne rækker!

Det er kritisk, at det rent faktisk foregår, som det gør. Meningen med beboerklagenævnet er, at der skal foreligge objektive vurderinger af sager. Beboerklagenævnet skal være en slags forebyggende instans, så sager ikke nødvendigvis ender i Retten, som min var nødt til at gøre.

Det er sørgeligt og tankevækkende, at jeg efter alt at dømme langt fra er alene om at være gået slukøret, ydmyget, uforstående og grådkvalt hjem fra et afgørende møde i det angiveligt uvildige beboerklagenævn i Aarhus…

Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “14 Det sidste af boliginspektørens skrivelse og dagen for mødet i beboerklagenævnet“, “15 Mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022“, “16 Den resterende del af mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022” og “17 Den tiltagende chikane og beboerklagenævnets afgørelse“.

Som tidligere nævnt vil det altid være de brodne kar, der trækker niveauet ned.

Det yderst problematiske og kritiske i Alboa er dog, at problemerne desværre går helt op i toppen. Dermed er der ingen til at irettesætte eksempelvis boliginspektøren og beboerrådgiveren, når de agerer helt forkert, ubegribeligt modbydeligt og krænkende…

Alboas direktør udpeger i artiklen Hård tone og trusler, hvem han mener, der står for skud i Alboa. Han udtaler: ”Vores ansatte er vant til lidt af hvert, men der er grænser for, hvad man skal acceptere”.

Igen kan vi som Alboas lejere sige nøjagtig det samme!

I Alboa-regi bliver man vant til lidt af hvert, men der er grænser for, hvad man som betalende lejer og menneske skal finde sig i!

Boligorganisationens direktør, Peter Hebroe, har på trods af vores gentagne henvendelser om og direkte klager over larm og urimelige vilkår, bakket fuldt ud op om boliginspektørens mangelfulde, usaglige, uprofessionelle, risikable, modbydelige, partiske sagsbehandling?!

Ligeledes har formanden for Alboas organisationsbestyrelse, Carsten Bach Mikkelsen, ignoreret samtlige af vores henvendelser, hvor vi har klaget over den evindelige værkstedslarm og den komplet uduelige og ubrugelige sagsbehandling?!

Ingen af de øverste og de ansvarshavende i Alboa har taget sig af, at vi er en hel flok, der gentagne gange har set os nødsaget til at henvende os, hvor vi har appelleret til god ro og orden samt overholdelse og håndhævelse af diverse regler?!

At vi overhovedet har været nødt til at gå over hovedet på boliginspektøren, der desværre er Alboas klagesagsbehandler i Vejlby Vest, det vidner allerede dér om, at vi er en hel opgang, der af uforståelige årsager hverken er blevet set, hørt eller respekteret?!

Imens værkstedet eksisterede, var vi i opgang 32 i Næringen prisgivet! Der var ingen som helst hjælp at hente fra Alboas side!

Vores udlejer udviste en markant ligegyldighed og arrogance i forhold til vores rettigheder – ligeledes i forhold til regler og lovgivninger?!

En af opgangens beboere valgte på et tidspunkt i ren desperation over den enerverende værkstedslarm fra kælderen at kontakte Alboas direktør. Hun startede med at skrive: ”Kære direktør af Alboa. Nu henvender jeg mig direkte til en forhåbentlig mere kompetent leder for Alboa”.

I sin mail forklarede hun direktøren, hvordan inspektøren gang på gang havde ignoreret klager over værkstedslarmen. Hun gav også eksempler på de gange, hvor han rent faktisk havde reageret, men hvor han havde negligeret problemet og havde påstået, at hun ikke formulerede sig klart nok?!

Beboeren påpegede, hvordan hun havde formuleret sig i sine klager over værkstedslarmen fra kælderen, som også generede og forstyrrede hende i hjemmet helt oppe på 2. sal.

Nogle af eksemplerne var: ”Der var en forfærdelig hamren og banken”. ”Siden jeg ikke har hørt noget svar på min sidste klage, og der stadig var larm fra kælderen i går d. 15. februar 2023 mellem 17-19, prøver jeg igen. Jeg bor på 2. sal. Det kommer helt nede fra værkstedet i kælderen”. ”Så er der endnu en gang larm fra kælderen. Og nej, det er ikke noget, jeg bare forestiller mig!”. ”Den 29. januar skrev jeg den første klage, som jeg fik et standardsvar på, at I ville kigge på det. Jeg hørte ingenting. Den 16. februar skrev jeg endnu en klage over larmen. Standardsvar, men intet rigtigt svar. Sidst i februar fik jeg et brev angående rengøring i kælderen, men stadig intet andet. Dette er så min tredje klage. Der var larm i min lejlighed her til aften fra 17:50 og fremefter”. ”Vi er nu 8 beboere, der er plaget af det værksted, og hele opgangen bliver sat i fare for brand og det, der er værre”. ”Fredag d. 27.1.23 blev der larmet med metal og hamret kl. 20:13. Lørdag, 28.1.23 klokken 21.10 blev der hamret i værkstedet”. ”Døren til værkstedet blev smækket hårdt klokken 19:21, da lejeren endelig forlod værkstedet. Vi håber på, at der bliver ro resten af aftenen, men man kan aldrig vide sig sikker i denne opgang, der desværre ligger ovenpå værkstedet i kælderen!”. ”Larm i værkstedet, søndag 26.2.23 i tidsrummet 10:30 – 17:52!”.

Hun sluttede sin mail til Alboas direktør af med at skrive: ”Hjælp os i Næringen 32, fordi det er tydeligt, ingen andre vil”. 

Peter Hebroe besvarede hendes mail, men han fejede hende ligesom boliginspektøren af og lod ufortrødent værkstedslarmen fortsætte?!

Han skrev blot: ” Jeg har gennemgået sagsforløbet med ALBOAs driftschef og Kim B. Olsen og finder på baggrund heraf at sagen er håndteret i henhold til ALBOAs retningslinjer. På baggrund heraf foretager jeg mig ikke yderligere i sagen. Med venlig hilsen Peter Hebroe Direktør”.

Vi er flere, der virkelig undrer os over, hvad Alboas retningslinjer egentlig er…

Mere om det i det næste blogindlæg.

Næste indlæg kan læses senest på fredag, den 15. november 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 140 Alboas gældende retningslinjer? first appeared on Kampen for Retfærdighed.

I stedet for at sidde i haven til hen på aftenen er indendørs hygge på programmet.

Efter at det larmende værkstedsforetagende i kælderlokalerne lige under min lejlighed blev lukket ned, er det efter flere år med ødelæggende og generende larm endelig blevet en fornøjelse for mig at tilbringe tid i mit hjem.

Mit hjem er efter værkstedets nedlukning blevet min trygge base. Jeg kan hvile og slappe af, hvis jeg trænger til det. Har jeg lyst til at læse en bog eller se en film, kan jeg gøre det uforstyrret. Ligeledes afbrydes min søvn ikke længere hverken af spektaklets store arbejdsmaskiner eller af de støjende værktøjer.

Førhen begrænsede jeg helst mest muligt det med at have gæster på besøg. Jeg er ellers meget socialt anlagt, men den evindelige, til tider altoverdøvende larm fra det daværende værksted var til stor gene!

Det larmende spektakel bor selv to opgange væk i nummer 34 i en lydisoleret lejlighed. I mange år gav Alboa ham lov til at gå to opgange hen under vores opgang 32 og larme løs i kælderlokaler, hvor der på ingen måde er lydisoleret?!

Spektaklet forlystede sig med at ødelægge freden og roen i mit og øvriges hjem med blandt andet søjleboremaskine, industristøvsuger, nedstryger i metal, rystepudser, dekoratørsav, stiksav, vinkelsliber, sav, fil, slibeklods, skæremaskine og hammer?!

Det er helt ubegribeligt – både at Alboa tillod det, og at det larmende spektakel ville være det bekendt!

Som det er nu, inviterer jeg gerne familie, venner og naboer på besøg. Den generende, enerverende værkstedslarm kunne spolere enhver hyggestund. Det kunne være svært at føre samtaler, hvis spektaklet tændte for den store søjleboremaskine, eller hvis han eksempelvis larmede løs med nedstrygeren i metal. Det var et sandt mareridt!

Jeg priser mig virkelig lykkelig for, at spektaklets larmende værksted ikke længere eksisterer!

Henover weekenden har jeg modtaget min betalingsserviceoversigt. Alboa refunderer som lovet de 53 kroner, jeg uretmæssigt er blevet opkrævet for meget for at benytte boligforeningens fællesvaskeri.

Boliginspektøren skrev som tidligere beskrevet i et brev til mig, at Alboa vil give penge tilbage til 24 husstande udover min. Jeg har endnu ikke nået at tale med nogen fra de berørte opgange 29 og 30 i Næringen. Det bliver interessant at høre, om de andre husstande også får 53 kroner tilbage ligesom mig, eller om Alboa har regnet et individuelt beløb ud for hver husstand…

Jeg har ikke fået svar på den mail, jeg sendte til boliginspektøren som en respons på det brev, jeg modtog fra ham i starten af oktober måned?! Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”136 Opfølgning på løse ender”.

Jeg gjorde blandt andet boliginspektøren og Alboa opmærksom på, at de også skal huske at refundere penge til de brugere i atriumhusene, der benytter vaskeriet i Næringen 30. Jeg spurgte endvidere ind til forskelligt.

Efterhånden tvivler jeg på, at jeg får et svar på min mail.

Vi er flere, der har en opfattelse af, at Alboa sagsbehandler ved at makulere (uønskede) indkomne henvendelser…

I denne uge har jeg været i kontakt med en kvinde, der ligesom mig er blevet voldsomt chikaneret efter at have tilladt sig at klage.

Hun tillod sig at klage over en hunds vedvarende gøen. Jeg tillod mig at klage over evindelig værkstedslarm. Hendes klage var berettiget – hunden er blevet fjernet. Mine klager var også fuldt ud berettiget – værkstedet er blevet lukket.

Selvom hun klagede sammen med andre, blev hun og hendes børn ofre for chikane og hærværk. Selvom jeg klagede sammen med øvrige beboere, er jeg blevet mobbet, stalket, overfaldet, chikaneret og udsat for hærværk.

Hendes boligforening var partiske og tog parti. Hun fik et upassende og malplaceret irettesættelsesbrev med en underliggende trussel. Min boligforening, Alboa var ligeledes langt fra upartiske. Jeg modtog ligesom kvinden et brev med en direkte trussel om, at jeg kunne smides ud af mit lejemål?! Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”28 Truet med opsigelse for at lukke kæften på mig“.

Kvinden har givet udtryk for at frygte for sine børns ve og vel. Jeg har frygtet for mit liv på grund af alle hændelserne.

I indlæggene ”92 Alfabetet har ikke nok bogstaver til spektaklets og samleverens mange planer! Del 1“, “93 Flere af spektaklets og samleverens planer! Del 2” og “94 Løgne, stalking og ondt i sinde! Del 3” beskriver jeg slavisk, hvad det larmende spektakel og hans samlever har udsat mig for. Det er alvorligt og ødelæggende!

Kvinden beskriver, hvad de, der chikanerer hende, har udsat hende og hendes børn for. Hun skriver: ”Her klippede de ledningerne på min elcykel, løsnede bremserne på min drengs cykel, piftede dæk på min bil, det var alt sammen noget, vi stod op til på én morgen”.

Hun fortsætter: ”Efterfølgende er der så sendt underretning til familieafdelingen i kommunen, klage på mit overvågning, og nu den her klage (fra boligforeningen) på ting, der bare er total løgn! Jeg passer virkelig mig selv… Jeg er rystet over, at man kan opdigte hvad som helst, UDEN beviser og så sende ind til en boligforening, der så sender mig et brev med en henstilling om, at jeg har en uacceptabel adfærd…”.

Da det larmende spektakels samlever beskyldte mig for at have klippet i tøj i vaskeriet, oplevede jeg en lignende usaglig, yderst partisk tilgang fra Alboa og beboerrådgiveren. Da jeg sagde til beboerrådgiveren, at jeg under ingen omstændigheder kunne have klippet i tøjet, fordi jeg var til træning sammen med et helt hold et andet sted i Aarhus, så trak hun bare på skuldrene og sagde: ”Hvorfor skulle samleveren ellers sige det?”…

Kvinden skriver endvidere: ”At de ødelægger mine ting er én ting, men at de løsner min søns bremser så meget på cyklen, at de ikke virker, er jo fuldstændig livsfarligt!!”.

Jeg kan kun give hende ret. Jeg føler med hende. Jeg har opfordret hende til at kontakte politiet. Hun skal få dem til at registrere hændelserne under hendes cpr-nummer.

Læringen i denne situation er, at det altså ikke kun er Alboa, der forskelsbehandler og chikanerer udvalgte lejere. En ringe trøst i situationen men alligevel tankevækkende…

Ligeledes er det åbenlyst, at nogle mennesker føler sig mere berettiget end andre. Når nogen – ligesom kvinden og jeg – tillader sig at klage og påberåbe sig rettigheder, så risikerer man liv og lemmer.

De der hælder urin på andres døre… De der løsner en drengs bremser på cyklen… De der arrangerer, at andre skal overfaldes… De der sender falske klager for at få folk smidt ud af deres hjem… Jeg undrer mig over, om de egentlig sover godt om natten… Men det gør de nok, for de er SÅ afsondrede og afsporede, at de nok ikke længere er klar over, hvor forkert og ondskabsfuldt det, de gør, er…

Spektaklets advokat har pludselig her over 3 måneder efter sidste frist lagt et ekstra dokument ind på minretssag.dk. Dokumentet er et arbejdsskema fra spektaklets arbejdsplads på en møbelfabrik i dagene fra den 2. januar 2023 til den 13. januar 2023. Advokaten skriver ordret ind til Retten, at hun kan bevise, at der er blevet klaget over larm i værkstedet, imens spektaklet har været på sin arbejdsplads.

Da selvsamme advokat og spektaklet besluttede at anklage mig og mine vidner for hærværk i kælderen, nævnte de også først noget som helst om hærværket over 8 måneder efter, at det angiveligt skulle være sket.

Her skriver advokaten med møderet for Højesteret, at hun kan bevise, at der er indkommet klager over larm i perioden 2. januar til 13. januar 2023?!

Lige efter jeg så hendes dokument, som hun har lagt ind stik mod alle regler flere måneder efter fristens udløb, tjekkede jeg min dagbog. Jeg kan faktuelt bevise præcis, hvad jeg lavede de pågældende dage. Hvornår det skete, og hvem jeg var sammen med. Ligeledes står der klart og tydeligt i min dagbog, at der netop i denne periode for en gangs skyld var ro i værkstedet – i hverdagene i hvert fald.

Ligeledes har jeg tjekket min dokumentation igennem. Der er naturligvis ingen klager sendt i den periode, for der var ingen larm! Selvfølgelig har jeg og øvrige ikke sendt en klage over larm, når spektaklet for en gangs skyld ikke ødelagde freden og roen i vores hjem!

Det bliver yderst interessant, om spektaklet og advokaten vil forfalske klager. Gad vide om de tager nogle af vores klager fra andre perioder og ændrer datoerne?!

Jeg har snart ikke fantasi til at regne deres beskidte metoder ud.

I den forløbne uge var jeg i kontakt med politiets chefkonsulent.

Det bliver lærerigt at høre hans vurdering af advokatens seneste krampetrækning.

Næste indlæg kan læses senest på onsdag, den 6. november 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 138 Endnu et beskidt trick… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg vil gerne, som jeg også tidligere har gjort, rose og takke byggefolkene for, hvor respektfulde, høflige, søde og rare de har været. Min oplevelse har været, at hver og en har forsøgt at hjælpe bedst muligt og gøre en positiv forskel.

Naturligvis er det indgribende, når fremmede skal have fri adgang til ens hjem over en længere periode. De forskellige ansatte har dog formået at gøre processen ganske udholdelig. En tid jeg alt i alt vil mindes positivt.

Når man er vant til at blive behandlet mindre godt af Alboas ansvarlige, så er det en særlig, udpræget fornøjelse pludselig at opleve ordentlighed og god opførsel.

I forhold til effektivitet og hjælpsomhed så er der helt andre boller på suppen, når Alboas ansvarlige sætter dagsordenen. Eksempelvis min hoveddør… Jeg har siden min indflytning i 2021 gjort opmærksom på, at den hænger, og at den stille og roligt går mere og mere i stykker forneden. Det er gammelt byggeri, og selvom personalet flere gange har forsøgt at rette på døren, så er skaden forneden på døren sket, og endnu mere skade sker løbende.

Den faste tømrer i boligområdet har sagt til mig, da han kiggede på døren for snart mange uger siden, at de plejer at lime en liste på forneden – ligesom der er på ydersiden af døren. Jeg har siden spurgt tømreren flere gange, hvorfor en sådan liste ikke sættes på min dør. Sidst fik jeg svaret, at det blot er et kosmetisk problem?!

Det var dog ikke kun et udseendemæssigt problem, da den nye ejendomsservicetekniker konstaterede, at jeg skulle hæfte for en ny dør?!

Det er en branddør, som med garanti ikke er helt billig! Jeg gjorde ham prompte opmærksom på, at jeg allerede ved min indflytning på fejl- og mangellisten noterede mærker på døren. Jeg gjorde det klart, at jeg IKKE hæfter for ødelæggelser på døren! Jeg HAR gjort opmærksom på problemet – flere gange! Jeg har ihærdigt foreslået, at der skal påsættes en liste, som kan forebygge yderligere skade!

Det gør ikke situationen bedre, at den nye ejendomsservicetekniker beskyldte mig for at have hængt mig i min dør?! Han kunne ikke lige svare på, hvorfor jeg dog skulle gøre det, og ej heller hvordan jeg dog skulle kunne hænge mig i døren… Men betale ved kasse 1 det slog han ret hurtigt fast, jeg skulle. Han og Alboa kan tro nej! Heldigvis har jeg min dokumentation i orden. For dælen altså, Alboa…?!

Næste skridt er at få gjort hovedrent i hele lejligheden. Derefter skal jeg indrette mig på ny. Inden jeg stiller ting på plads, vil jeg dog benytte den oplagte mulighed til at få sorteret lidt ud i gemmerne. Blandt andet fandt jeg en trøje fra min tid som badmintontræner, der vist var over 25 år gammel. Den kunne sagtens bruges endnu, men den var altså blevet lidt fnulleret med årene. Ligeledes har jeg foræret et par højhælede sko væk til en god veninde. Dét, at jeg desværre er kronisk, fysisk syg, medfører, at jeg blandt andet ikke kan gå i de højhælede mere. Jeg har nok gemt dem i håbet om, at jeg pludselig en dag ikke længere har et immunforsvar, der bekæmper mig i stedet for at beskytte mig, men jeg er nok nødt til at se den barske virkelighed i øjnene…

Forleden faldt jeg i snak med en ung mand, som er vokset op i dette boligområde. Han fortalte, at han indtil for nylig har boet hos sin mor her i Vejlby Vest. Han kunne dog ikke holde til at bo i lejligheden, fordi han har astma. Fugten udfordrede hans luftveje og gjorde, at han særligt om natten havde svært ved at trække vejret. Han har været nødt til at fraflytte lejligheden på grund af det usunde indeklima. Hans mor bor stadig i lejligheden…

Da han berettede om sin historie og skæbne, kunne jeg nikke genkendende til dét at blive syg af at bo i sit hjem. Da jeg boede i Næringen 54, var jeg flere gange indlagt på grund af helbredsudfordringer. Særligt mine luftveje var hårdt ramt, fordi der stik mod Husordenens regler blev røget. Alboa var ikke til nogen hjælp – det oplever mange vist…

Den evindelige, enerverende larm fra det nu heldigvis lukkede værksted i kælderlokalerne lige under min lejlighed – som Alboa tillod i flere år – kunne også sagtens have gjort mig syg. Larm kan udover at spolere freden og roen også stresse og ødelægge søvn!

Jeg har været i kontakt med en kvinde, som i sin tid fraflyttede et af atriumhusene i boligområdet, fordi hendes dengang lille søn blev meget syg af indeklimaet i lejemålet. Alboa afviste også at hjælpe hende og hendes søn. Hun fik dengang beskeden, at atriumhusene skulle renoveres eller rives ned. Hendes søn er over 18 år gammel nu, og atriumhusene er stadig hverken renoveret eller revet ned…

På beboersiden skrev en mand på et tidspunkt, om det virkelig kunne passe, at han og hans familie ikke kunne få et nyt køleskab. Han forklarede, at Alboa – på trods af A-ordningen – havde afvist at stille et funktionelt køleskab ind i familiens hjem. Begrundelsen var på samme vis, at der om få år skulle renoveres… Et køleskab bruger man sædvanligvis hver eneste dag. Det skal virke! Det er ikke meningen, et køleskab skal fryse i den ene side og være lunken i den anden side…

Jeg bliver kontaktet af mange, der læser med i min blog. Jeg er langt fra alene om at have en følelse af at blive behandlet dårligt af Alboas ansvarlige. Anmeldelser på Trustpilot tegner ligeledes et billede af en usaglig, uordentlig, bedragerisk tilgang fra Alboas side.

Det er simpelthen så ærgerligt, at man som lejer skal opleve at blive chikaneret og snydt af sin udlejer…

Boligområdet har en god placering, her er naturrigt, der er let til indkøb og kort vej til strand og vand. Busforbindelserne i området er ligeledes ok. Dyreliv er her også – på trods af at afdelingsbestyrelsen og nogle mangeårige beboere med hård hånd kæmper for til evig tid at forbyde katte i boligområdet…

Det nager mig stadig, hvordan det hele gik for sig til det årlige afdelingsmøde i september. Jeg kunne lige så godt generalisere og sige ”til afdelingsmøderne”, for generelt foregår det forskellige slet ikke, som det burde gøre.

Dét, at de bestemmende på forhånd melder ud, at hvis flertallet stemmer ja til kat, så skal der være en omafstemning?! Samtidig med det slås fast, at hvis flertallet stemmer nej, så er afstemningsresultatet gældende?! Mere udemokratisk kan det vist ikke blive… Læs eller genlæs eventuelt indlæg “133 Diktatur – ej demokrati…“.

Jeg fik en undskyldning forleden. En af de kvinder i boligområdet, som har været med til at køre hetz på mig på forskellig vis, beklagede sin opførsel og adfærd. Hun sagde, hun har læst med i min blog, og at flere ting er gået op for hende.

Førhen troede hun på de rygter, hun hørte om mig. De tilsvinelser og usande udsagn hun havde hørt om mig, havde gjort hende meget vred på mig og havde motiveret hende til at følge med strømmen. Hun indrømmede ikke, om hun har været med til at hælde urin på min dør. Hun kom heller ikke nærmere ind på, hvad hun egentlig har været med til at udsætte mig for. Jeg spurgte faktisk heller ikke ind til noget som helst. Jeg sagde blot, at jeg håber, hun fremover vil tænke sig godt om, inden hun opfører sig på den måde over for et andet menneske. Jeg sagde ikke ”tak” for hendes undskyldning. Jeg roste hende blot for, at hun i det mindste er kommet til fornuft.

Hun sagde, hun havde læst den seddel, jeg omdelte i boligområdet i sin tid. Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “34 Min omdelte seddel med faktuelle oplysninger om sagen” og “35 Mere om oplysningssedlen“.

Ligeledes har det været en øjenåbner for hende at læse med i min blog, der omhandler Kampen for Retfærdighed.

Det har uden tvivl sat dybe spor i mig, at jeg i flere år er blevet udsat for mobning, hetz, chikane, overfald, stalking, larm, rygtespredning, dokumentfalsk og karaktermord.

Det er sandt, at fysiske sår heler langt hurtigere end de indre, varige mén, der sætter sig på sjælen og kan mærkes dybt inde i hjertet.

Mit håb er, at kvinden en anden gang lader være med at tro på, hvad hun hører. Det er bedre at danne sig et eget indtryk. Hvis du, som jeg skriver om, læser med på nuværende tidspunkt også: Jeg er ikke vred på dig. Jeg bærer ikke nag. Jeg knækkede heldigvis ikke. Jeg er stærk psykisk, og jeg har et rigtig godt netværk – en god, kærlig familie, fantastiske, søde, sjove venner, gode, intelligente kolleger og rare, ordentlige naboer.

Chikanetiltagene mod mig var dog meget voldsomme! Hetzen mod mig var omsiggribende! Jeg frygtede en overgang for mit liv! Jeg håber, du tør gå imod strømmen en anden gang. Forhåbentligt kommer flere andre også til fornuft.

Faktisk er det ved at være længe siden, nogen har udsat mig for noget direkte ubehageligt. Det har nok en præventiv effekt, at folk ved, jeg skriver om dem i bloggen, hvis de gør mig noget. Ligeledes melder jeg til politiet, hvis jeg udsættes for ulovligheder og ubehageligheder, der er langt over tålegrænsen.

I søndags var jeg lige ved at blive nervøs. Jeg ville tømme postkasse. Der lå et blad i min postkasse, som jeg ikke plejer at modtage. Min postkasse er før blevet fyldt med toiletruller, affald og andet skrammel. Jeg tog forsigtigt bladet ud.

Som nævnt sidder det i mig, at der bor folk i boligområdet, som ingen skrupler har i forhold til noget som helst.

Da jeg bladrede igennem siderne i bladet, regnede jeg egentlig med, at nogen nok havde skrevet noget chikanerende til mig på en af siderne. Det var dog ikke tilfældet. Nogen har vist villet tippe mig. På en af siderne dukkede der et billede op af det larmende spektakel. Han var med på et billede fra Aarhus Kommunes ”Værkstedet”. Åbenbart har han fundet et sted, hvor han mandage til fredage kan arbejde og larme med træ og metal fra klokken 8.00 til klokken 15.00. Ergo bør det ikke kunne ærgre ham synderligt, at det ulovlige, brandfarlige, larmende værkstedsforetagende han havde i kælderen er blevet lukket. Jeg er glad for, jeg fandt bladet i min postkasse.

Om jeg nogensinde kan ”glemme” det forskellige, det tvivler jeg på. Der er alarmlamper, der lyser rødt, hvis jeg finder noget i postkassen, hvis jeg skal vove mig i kælderen, når jeg går i vaskeriet, når jeg færdes i boligområdet, når jeg skal i kontakt med Alboas ansvarlige, når jeg støder på nogle af medløberne…

Jeg tror på, det er vigtigt at italesætte, hvad der foregår. Noget af det er så grelt, at man næsten ikke kan eller vil tro på, at det virkelig er sandt. Heldigvis har jeg min dokumentation i orden. Ærgerligt nok kan jeg bevise, at det rent faktisk er sandfærdige beretninger.

I sidste uge sludrede jeg med en fra boligområdet. Han sagde, at han savnede den gamle beboerrådgiver. Jeg nåede aldrig rigtig at stifte bekendtskab med den førhenværende beboerrådgiver, men jeg har kun hørt godt om hende og hendes virke.

Den nuværende beboerrådgiver er efter min opfattelse virkelig ikke noget at råbe hurra for. Hun er yderst medskyldig i meget af det, jeg er blevet udsat for! Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “6 Dialogmødet med den skjulte dagsorden“, “7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet“, “8 Kommunikationen med den partiske beboerrådgiver“, “110 Beboerrådgiveren protesterer imod støj…“.

Manden, jeg talte med, beskrev hende som uerfaren. Jeg sagde til ham, at hun i hvert fald får en høj løn. Han fortalte, han arbejder 50 timer om ugen. Han lavede store øjne, da jeg fortalte, beboerrådgiveren arbejder 35 timer ugentligt og ifølge regnskaberne tjener 48.500 kroner om måneden…

Halloween nærmer sig. Udenfor er mange blade faldet af træerne. Nogle dage er luften lun, men den kan også være ret kold. Jeg skal i hvert fald have fundet en varmere jakke frem.

Jeg mærkede en yderst kølig brise, da jeg i mandags fik øjenkontakt med den mangeårige ejendomsfunktionær. Hvis øjne kunne dræbe… Gad vide hvad hans indædte had mod mig skyldes? Er det fordi, jeg har afsløret ham i noget? Måske ved han mere om vaskeri-fadæsen med de for høje opkrævninger?!

Boliginspektøren skrev til mig, at Electrolux har 3 – 4 uger til at undersøge sagen nærmere. Jeg afventer spændt, hvilken forklaring jeg får til den tid.

Fordi renoveringerne er færdige, så er den særlige lås taget af vores døre i opgang 32 i Næringen. Byggeledelsen har overdraget vores nøgler til Alboa. Vi er flere, der hurtigst muligt vil hente vores nøgler, så Alboa ikke har adgang til vores hjem. Megen tillid er brudt, tilliden til Alboa er nærmest ikke eksisterende hos mange af os.

Hvis nogen skal lave noget i mit hjem, skal det varsles i god tid – jævnfør den gældende lovgivning. Hvis jeg beder om hjælp til at få ordnet noget, sørger jeg for at være hjemme, imens arbejdet skal udføres.

Det er ærgerligt, at situationen er, som den er. I sin tid lod jeg ejendomsfunktionæren opbevare en af mine nøgler i sit aflåste skab på varmemesterkontoret. Han sagde, da jeg flyttede ind i den gamle opgang, at det var smart, han havde en nøgle i tilfælde af vandskade eller andet uopsætteligt.

Da der udbrød akut vandskade i denne opgang, nægtede han dog at benytte den nøgle, han havde i sin varetægt. Min overbo på 1. sal boede ikke i sit hjem. Vandet fra hans lejlighed fossede videre ned i min lejlighed. Vandskaderne i min lejlighed kunne være mindsket betydeligt, hvis noget af vandet kunne være blevet tørret op i lejligheden ovenpå. Ejendomsfunktionæren var dog slet ikke interesseret i at skåne hverken mig for gener eller mine ejendele for ødelæggelse. Han undlod også at stille en affugter ind i netop min lejlighed, og belejligvis glemte han vist også at anmelde vandskaden i netop min lejlighed… Læs eller genlæs eventuelt indlæg “47 Ny status på dag 16 efter den akutte vandskade og en løgn er, som en snebold der ruller…!“.

Et nyt mysterium er under opklaring. Vi er flere, der har oplevet ikke at kunne kontakte boliginspektøren pr. mail. Indtil videre har Alboa ikke givet noget svar på, hvorfor vores boliginspektør er ukontaktbar?!

Næste indlæg kan læses senest på mandag, den 28. oktober 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 137 Status fra Næringen 32, stuen 1 first appeared on Kampen for Retfærdighed.

På tragisk vis foregår alt det, jeg beskriver og fortæller om. Det er jeg i stand til at bevise med lydfiler, videooptagelser, vidneudsagn og dokumenter. De implicerede parter virker rutinerede i deres nedrige, ondskabsfulde, ureglementerede fremgangsmåder. Derfor tvivler jeg på, at det levende helvede, jeg står midt i, er enestående. Sandsynligvis bliver mange flere end mig behandlet uretfærdigt, hvor magtmisbrug og aftalt spil hersker…

Alle I der fortæller om, hvilken svær og udfordrende situation I selv står i, eller hvilken uretfærdig behandling I hver især har været udsat for – jeg tror på, vi skal forsøge at få alt frem i lyset. Der skal navne og ansigter på de ansvarlige bag alt dette. Ved at flere og flere italesætter og dokumenterer magtmisbrug, aftalt spil og beskidte kneb, så vil nogen med endnu mere magt med tiden blive nødt til at forholde sig til, at der foregår noget forkert og ulovligt. Ved at det forskellige ikke får lov til fortsat at foregå i det skjulte, så kan vi måske få held med i det mindste at sætte en stopper for noget af det, der slet ikke burde kunne foregå i vores dejlige, lille, demokratiske, regelrette Danmark…

I der støtter (og trøster) – det betyder utrolig meget!

Det har virkelig sin pris, når man lægger sig ud med magtfulde mennesker. Der er to slags magt i dén henseende. Grupperinger hvor flere rotter sig sammen og lader sig gribe med. Ligeledes de typer der med uanede, økonomiske midler kan slippe afsted med en hel del.

Man løber en risiko ved at tage kampen op – det har jeg om nogen erfaret… Nogle af mine ting er blevet smadret, min dør er blevet overhældt med urin to gange, jeg er blevet truet flere gange på forskellige måder, jeg er blevet spyttet på, bagtalt og chikaneret. Det er blot for at fremhæve noget af det ubehagelige og uordentlige, jeg har været udsat for.

Jeg står virkelig på mål for meget, fordi de sammensvorne har besluttet, at jeg er en usling, der skal kvases, fordi jeg tillader mig at påberåbe mig rettigheder. Ligeledes er det til gene for dem, at jeg kræver, at regler og lovgivninger håndhæves og ikke brydes.

Mange forskellige personer har forsøgt at ”motivere” mig til at give op og til rent ud sagt at holde min kæft…

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg både har været ked af det, bange, frustreret, såret, paf og vred. Men i stedet for at kapitulere som ”den beskidte klub” gerne har villet tryne mig til at gøre, så er jeg blevet endnu mere kampklar, jo mere jeg er blevet udsat for.

Når modparterne tyr til sådanne, grove, malplacerede midler, så må der virkelig være meget på spil for dem!

I der stiller spørgsmål – alt er tilladt at spørge om. Ingen spørgsmål er dumme!

Apropos fik jeg forleden en henvendelse, hvor en spurgte mig, om jeg nogensinde fik en respons fra Alboas IT-ansvarlige. Det korte svar er ”nej!”.

I indlæggene ”65 Stadig intet svar fra boliginspektøren, men en anonym i Alboa har skrevet chikanerende…” og ”66 Er Alboa blevet hacket? Hvorfor får beboerrådgiveren så skyhøj en løn? Endnu et chikanetiltag…” skrev jeg blandt andet om, at der en lørdag i september 2023 pludselig tikkede en anonym, chikanerende besked ind til mig. Beskeden havde en skrevet til mig i kontaktformularen på blogsiden.

Selvom chikanøren havde forsøgt at være anonym, var det ikke svært at gennemskue, at afsenderens emailadresse har tilknytning til Alboa. Især fordi Alboas logo dukkede op under den chikanerende mail…

Hvorom alting er, så besvarede jeg naturligvis den ”anonyme” Alboa-ansatte. Jeg sendte samtidig mit svar til Alboas hovedkontor.

Alboas IT-ansvarlige svarede mig, at den chikanerende besked simpelthen ikke kunne stamme fra en i Alboa. Han tilbød, at han kunne få IT-specialister til at undersøge sagen. Det takkede jeg ja til. Som jeg skrev til ham, så er det bestemt ikke et kvalitetsstempel for Alboa, hvis boligorganisationen har en ansat, der (selv som anonym) kan finde på at skrive chikanerende til en betalende lejer.

Det var den 2. oktober 2023, jeg takkede ja til, at Alboas IT-ansvarlige skulle få ITR til at undersøge sagen nærmere.

Dagene gik… En måned efter, den 2. november 2023, skrev jeg igen til Alboas IT-ansvarlige. Jeg skrev for at spørge ind til, om det stadigvæk var en igangværende proces, at ITR var ved at undersøge, om de kunne spore, hvem der havde skrevet og sendt den chikanerende besked til mig, og hvorfra den var sendt. Jeg fik heller aldrig et svar på dén mail?!

Det er over et år siden, jeg takkede ja til, at Alboas IT-ansvarlige skulle iværksætte en undersøgelse af, hvem der skriftligt havde chikaneret mig fra en mailadresse med Alboas logo på. Når jeg ikke har hørt fra ham endnu, så sker det nok heller ikke…

Til dig der stillede spørgsmålet: Jeg bliver dig desværre svar skyldig. Jeg ville gerne kunne fortælle dig og alle andre, hvem fra min udlejers boligorganisation der var så flabet at sende mig en chikanerende mail, men jeg ved intet med sikkerhed. Jeg har naturligvis mine mistanker, men regelsættet for min blog er, at jeg udelukkende skriver, hvad jeg kan bevise.

Jeg kan dog med sikkerhed konstatere, at flere af Alboas ansatte er fjendtligt indstillede overfor mig. En boligsocial medarbejder, som jeg mødte, da jeg deltog i et sykursus i Vejlby Vest engang, har godt nok ændret attitude overfor mig. Dengang var hun sød, smilende og venlig. Jeg har mødt hende et par gange i boligområdet i løbet af det sidste halve år. Smilet er skiftet ud med en stram mine… De milde øjne er erstattet af et stift blik… For hende og de øvrige implicerede er jeg fjenden, fordi jeg afslører, hvad der rent faktisk foregår. Jeg går såmænd ikke i stykker af, at hun og øvrige hverken vil smile til mig eller hilse på mig. Det må de om. Men det er da uden tvivl træls og belastende. I forhold til den boligsociale medarbejder tænker jeg: ”Du arbejder her, jeg bor her – opfør dig ordentligt!”.

Det er en omvendt verden på en eller anden måde… Jeg mødes med had og afsky, fordi jeg gerne vil have, at der ikke begås ulovligheder. Jeg mener, alle beboere skal behandles ordentligt.

Når det sidder så dybt i ”den beskidte klub”, at sådan gør vi bare, for det plejer vi, og det er vi vant til at slippe afsted med, så skal der drastiske midler til for at få det forskellige tilbage på rette spor!

I forhold til vaskerisagen, så er der sket nyt. Jeg fik brev fra boliginspektøren i denne uge.

Han skrev, at Alboa sammen med Electrolux har undersøgt sagen og omfanget af for høje vaskeriopkrævninger.

Han forklarer, at det skyldes en nyere vaskemaskine. Han skriver, der havde sneget sig en fejl ind i programmeringen ved to af maskinens syv programmer. Han lover, at fejlen nu er rettet. Ifølge boliginspektøren har Electrolux kørt test og har bekræftet, at priserne på nuværende tidspunkt er korrekte.

I forhold til omfanget mener Alboa, det omhandler 25 husstande. Boliginspektøren skriver, at Alboa vil foretage en tilbagebetaling til husstandene. Jeg er registreret / opgjort til at få 53 kroner tilbage.

Han informerer mig ikke om, hvad de øvrige husstande får tilbage. Det angår heller ikke mig. Jeg er blot glad for at kunne fortælle alle beboerne, at de også får deres for mange betalte penge tilbage.

Boliginspektøren skriver, at han ligesom jeg undrer sig over, hvorfor der fremgår forskelligt fra de to systemer – systemet på vaskerihjemmesiden og systemet på skærmen i vaskeriet. Han har bedt Electrolux om at undersøge den problematik nærmere. Vi skal påregne en behandlingstid på 3 – 4 uger.

Jeg skrev et svar til boliginspektøren i onsdags. Jeg forsøgte at sende min skrivelse til hans mailadresse, men jeg fik en fejlmelding?! Det oplevede jeg også sidst, jeg forsøgte at skrive til ham?! En af mine naboer har ligeledes forsøgt at kontakte ham pr. mail. Hun fik også en fejlmelding?! Efterfølgende kontaktede hun Alboas hovedkontor om, hvorfor hun ikke kunne skrive til sin boliginspektør. Hun har aldrig fået en respons fra Alboa?!

Fordi jeg ikke kunne sende til boliginspektøren direkte, så sendte jeg min mail til Alboas hovedkontor. I emnefeltet skrev jeg, at den var rettet til ham, men at jeg ikke kunne sende til ham. Jeg skrev: ”Hej boliginspektør. Tak for dit brev fra den 10.10.24. Du skriver, at den nyere vaskemaskine 3 i vaskeriet i Næringen 30 havde en fejl i to af maskinens syv programmeringer – henholdsvis 30 og 40 grader. Hvis det er forklaringen, så undrer det mig stadig, at de for høje opkrævninger kun er sket de fleste gange men ikke alle gange?! Jeg mener – hvis maskinen ved en fejl var indstillet til at opkræve mere end den egentlige pris, ville fejlopkrævningen så ikke ske hver eneste gang? I forhold til antallet af husstande skriver du, at omfanget omhandler 25 husstande – husstandene i Næringen 29 og 30 samt min. Men du skal huske at tælle de omkringliggende atriumhuse med også. Jeg har i hvert fald talt med en ældre dame fra et af atriumhusene i vaskeriet i Næringen 30. I og med at de beboere også benytter vaskeriet, så bør der også tages højde for dem, når Alboa i november foretager en tilbagebetaling. Jeg kan godt forstå, du ligesom jeg undrer dig over uoverensstemmelserne mellem de to systemer. Jeg har efterhånden flere eksempler, hvor jeg har taget billeder af transaktionerne på vaskerihjemmesiden samtidig med transaktionerne på skærmen i vaskeriet. Det bliver spændende, om Electrolux kan komme en forklaring nærmere. Har du bedt Electrolux om også at undersøge, hvorfor der fremgår dobbelttransaktioner på skærmen i vaskeriet den 6.9.24? Det fremstår som om, jeg i den samme maskine to gange i streg har vasket ved både 40 og 60 grader samtidig?! Det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Ligeledes er min vasketur fra den 4.10.24 ikke at se i nogen af systemerne?! Transaktionen fra den 4.10.24 dukkede efter nogle dage kortvarigt op på vaskerihjemmesiden, men senere samme dag forsvandt den igen?! I forbindelse med de kommende retsmøder og den omkringliggende sagsbehandling, er jeg og arbejdsgruppen ved at gennemgå al den dokumentation, jeg har siden min flytning til Vejlby Vest tilbage i 2013. Der har været en del problematikker med mangelfuld, partisk sagsbehandling. Sagen omkring det larmende, nu heldigvis nedlukkede violinbyggerværksted er ingen undtagelse. Jeg har derved opdaget, at jeg allerede i 2017 og i 2018 henvendte mig til Alboa og til ejendomsfunktionæren om for høje vaskeriopkrævninger. Den 26.6.17 skrev jeg til Alboas hovedkontor om en for høj vaskeriregning. Den 21.11.18 skrev jeg til varmemesteren om, at jeg blev opkrævet 2,60 kroner i stedet for 2,50 kroner for at vaske ved 40 grader. Varmemesteren svarede mig aldrig?! Dengang opgav jeg at forfølge sagen. På daværende tidspunkt boede jeg i Næringen 54 og benyttede vaskeriet i Næringen 53. Måske har problemet med for høje vaskeriopkrævninger altså stået på helt siden 2017 i hvert fald?! Muligvis er det nødvendigt for Alboa at undersøge, om det foregår i flere vaskerier end i Næringen 30 og 53. Mange opdager måske ikke engang, hvis de betaler ”småpenge” for meget. Men i længden løber det op i rigtig mange penge. Især også når man tager i betragtning, at der samlet set er rigtig mange brugere. Den 29.9.24 svarede jeg dig på en mail og nævnte, at jeg og øvrige beboere aldrig fik en respons på vores henvendelser fra den 9.2.23 og den 22.2.23. Vi henvendte os dengang til afdelingsbestyrelsesformanden, Alboas hovedkontor, ejendomsfunktionæren og dig med spørgsmål. Vi udtrykte bekymring i forhold til regnskabsføringen og bad om, at I skulle håndhæve Husordenens regler overfor alle beboere. Vi fik aldrig en respons?! Afdelingsbestyrelsesformanden, som også er boligområdets revisor, rettede som den eneste direkte henvendelse til mig med en flabet, afvisende kommentar?! Har du nogen kommentarer til vores henvendelser fra dengang? Jeg ser frem til at få en tilbagemelding fra dig omkring det forskellige. God dag. Med venlig hilsen Malene”.

Jeg var ovre for at vaske i går. Også denne gang dukkede den rigtige pris op i begge systemer lige efter, vasketuren var slut. Førhen gik der altid noget tid, før man kunne se en transaktion i de to systemer, men det er ikke tilfældet længere.

Om meget kort tid er arbejdsfolkene færdige med at renovere vores lejligheder. Det eneste, der mangler at blive lavet i min lejlighed, er, at folien på ruden mellem badeværelset og gangen skal skiftes. Der er tydelige malerklatter bag, som nok burde være blevet fjernet, inden folien blev sat på i første omgang. Det går ind imellem lidt stærkt for arbejdsfolkene, men der er også et gevaldigt tidspres. Jeg formoder, det allersidste bliver lavet på mandag, og at den særlige lås også dér bliver fjernet.

Alt i alt er det gået rigtig fint med renoveringerne. De ansatte har været flinke og høflige. Det meste er også blevet rigtig fint.

Jeg er meget utilfreds med, at vand- og varmemålerne er gemt væk i skabet bag det store spejl. Det generer og bekymrer mig meget, at jeg ikke selv kommer til at kunne holde øje med målertallene. Det sidder stadig i mig, da Alboa i 2016 pludselig sendte mig en ekstraopkrævning på 11.866,30 kroner for el i stedet for at give mig de 1.008 kroner tilbage, jeg havde til gode. Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”18 En ublu elregning og andet ikke optimalt!”.

I dag kommer en god ven og hjælper mig med at sætte nogle møbler på plads. Jeg glæder mig til at kunne gøre hovedrent og indrette mig igen.

Jeg vil ønske alle en rigtig god weekend.

Næste indlæg kan læses senest på onsdag, den 23. oktober 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 136 Opfølgning på løse ender. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

I mandags har et af afdelingsbestyrelsens medlemmer forsøgt at tilmelde sig nyhedsbrevet. Hun har dog glemt at bekræfte sin tilmelding. Det skal man lige huske at gøre. Jeg håber, hun læser dette, så hun kan sørge for at få bekræftet sin tilmelding.

Hun kom ind i afdelingsbestyrelsen for over 2 år siden. Dét år var der ingen andre, der stillede op. En mand havde stillet forslag om, at vi beboere skal kunne læse referater fra afdelingsbestyrelsesmøder. Det kunne vi ikke dengang, og det kan vi ej heller nu…

Hun sagde, at hun gerne ville sørge for at skrive referater fra de forskellige bestyrelsesmøder. Hun har som nævnt været i afdelingsbestyrelsen i over 2 år nu, og hun har desværre ikke skrevet et eneste referat?!

Her til formiddag har jeg netop skrevet endnu en mail angående for høje vaskeriopkrævninger. Også denne gang har jeg sendt til både Alboas hovedkontor, boliginspektøren, ejendomsfunktionæren, Electrolux-supportmedarbejderen og Salg & Service hos Electrolux.

Klokken 11:02 sendte jeg følgende: ” Hej Alboa, boliginspektør, ejendomsfunktionær og Electrolux. Jeg har skrevet til jer alle flere gange nu om for høje vaskeriopkrævninger – uden at få en respons?! Jeg informerer også denne gang, da jeg tænker, det er relevant at holde jer opdateret, fordi Alboa – som boliginspektøren skrev til mig – nok i samarbejde med Electrolux er ved at undersøge omfanget. Jeg vaskede – som I allerede er informeret om – tøj om morgenen den 4.10.24. Transaktionen dukkede ikke op i nogle af systemerne – hverken i det på skærmen i vaskeriet eller på vaskerihjemmesiden. Jeg nævner begge systemer, da jeg har opdaget flere uoverensstemmelser mellem de to. Jeg tjekkede både fredag middag og søndag morgen – transaktionen fra fredag morgen kunne ikke ses nogen steder?! (Se billede 1 og 2).

Mandag, 7.10.24 kunne jeg klokken 07:02 pludselig se en transaktion fra fredag morgen – dog kun på vaskerihjemmesiden?! (Se billede 3).

Mandag 7.10.24 klokken 16:47 var den pågældende transaktion i det samme system pludselig forsvundet igen?! (Se billede 4).

Her til morgen har jeg igen vasket tøj. Jeg kunne usædvanligt hurtigt se transaktionen fra i dag i begge systemer. Der plejer at gå noget tid, men vasketuren sluttede klokken 08:29, og på samme klokkeslæt blev systemet opdateret, og transaktionen dukkede op – på skærmen i vaskeriet i hvert fald (se billede 5 og 6).

Man kan dog stadig ikke se min transaktion fra i fredags i nogen af systemerne?! Samtidig figurerer der dobbelttransaktioner to gange den 6.9.24 på skærmen i vaskeriet?!

Da jeg ikke får nogen respons fra jer, virker det nytteløst fortsat at opdatere jer om situationen. Jeg vil i stedet løbende anmode om udspecificerede vaskeriregninger og efterfølgende bede om at få penge tilbage, hvis jeg kan dokumentere, at jeg igen er blevet opkrævet for meget. Indtil videre har boliginspektøren lovet mig, at jeg i november får de 53 kroner tilbage, jeg indtil videre er blevet opkrævet for meget. Når jeg får en udspecificeret vaskeriregning for den pågældende måned, må jeg tjekke, hvad jeg er blevet opkrævet for vasketuren den 4.10.24. Hvis jeg til den tid stadig ikke er blevet opkrævet noget for at have benyttet boligforeningens vaskeri den pågældende dag, skal det naturligvis også ses på. Ret skal være ret. Mit håb er, at I – trods den tavshed, jeg bliver mødt med – stadig undersøger omfanget, og ligeledes sørger for at give andre berørte beboere deres for mange betalte penge tilbage også. Med venlig hilsen Malene Ottesen, Næringen 32, stuen 1”.

Højest sandsynlig hører jeg heller ikke denne gang fra hverken Alboas hovedkontor, boliginspektøren, ejendomsfunktionæren eller Electrolux. Jeg har dog sørget for at fremsende dokumentation og informere om, at der fortsat er noget helt galt. I forhold til om nogen af dem vælger at forholde sig til min henvendelse, så tror jeg det faktisk ikke…

Renoveringerne i opgangen har stået på i en hel del uger efterhånden. Det er meningen, vi skal kunne tage vores badeværelser i brug lørdag morgen efter klokken 07:00. I skrivende stund er det svært at tro på, at de ansatte inden da når at fjerne byggemateriale, gøre rent, fuge og male. Forskellige forsikrer dog os i opgangen om, at de nok skal nå det hele til tiden.

Næste skridt i processen er så, at vi i lejlighederne hver især skal påpege fejl- og mangler. Efterfølgende skal vores lister gennemgås. Derefter skal der igen arbejdsfolk ind i vores lejligheder for at udbedre diverse fejl- og mangler.

Det er indgribende, når man bor i sit hjem, imens der renoveres i alle rum i lejligheden. Spektaklet og samleveren slipper for det postyr. De bor pt. i samleverens lejlighed i boligområdet, som ellers har stået tom i alle de år, hvor hun har boet hos spektaklet. Vi er dog ikke alle så privilegerede, at vi bare lige har en ekstra lejlighed til rådighed…

Når alt er ordnet, bliver det rart igen at kunne låse sin dør og kun åbne, hvis man har lyst. Tømreren sagde her til morgen, at han fjerner den særlige lås på hoveddøren, når fejl og mangler er udbedret. Låsen er sat på, så betroede arbejdsfolk kan låse sig ind i lejligheden via en app.

Jeg glæder mig til igen at kunne indrette lejligheden. Min seng har i mange uger stået midt på gulvet i soveværelset, som også er mit kontor. Jeg har derfor været nødt til at kravle over sengen for at kunne komme til mit skrivebord. Man kan vænne sig til meget, og de gymnastiske udfoldelser kan velsagtens indgå som en del af den daglige motion, men jeg ser nu engang frem til at få sengen og alt det øvrige på plads i mit hjem igen.

Jeg er ligesom øvrige i opgangen bekymret, fordi vores vand- og varmemålere er gemt i et skab bag det store, nye spejl på badeværelset. Det er utrygt, at vi ikke selv nemt kan tjekke og holde øje med tallene på målerne. Efter mange uordentligheder – blandt andet den ublu, uberettigede elregning jeg i sin tid fik – så er den generelle tillid til Alboa i forvejen ikke super stor. Læs eller genlæs eventuelt indlæg “18 En ublu elregning og andet ikke optimalt!“.

Jeg bad allerede skriftligt den byggeansvarlige om, inden spejlet blev sat op, at det ikke skulle sættes op. Det blev dog sat op?!

Flere af arbejdsfolkene siger, at man kan tage det store, skrøbelige spejl ned, hvis man vil tjekke målerne. Jeg har spurgt flere, om de lige vil vise mig, hvordan de tager spejlet ned. Ingen har dog haft mod på at gøre det…

Vi er flere, der tvivler på, at det er lovligt, at målerne er spærret inde. Min nabo, som bor i en mindre lejlighed end min med en lidt anden indretning, forsøgte her til morgen at tage sit store, nye spejl ned. Han er stærk, men selvom han brugte mange kræfter, kunne han ikke få spejlet ned. Han vil altså heller ikke have mulighed for selv at holde øje med målerne.

Manden, som i sin tid var i min lejlighed for at tjekke, om målerne var sat op og tilsluttet korrekt, undrede sig også over, at der skulle sættes et stort spejl op foran skabet med målerne. Ligeledes var han ikke imponeret over, hvordan det forskellige i udestuen er lavet. Der er ikke afskærmet, så de nye rør og ledninger til måleren derude er frit tilgængelige.

Nogen må have godkendt byggeplanerne, men er der taget højde for forskelligt, og bliver det forskellige lavet som hidtil planlagt? Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal mene.

Vi er flere, der bekymrer os. Heldigvis tændes der først for målerne, når renoveringerne i Næringen er overstået. Derved har vi tid til at kontakte forskellige og eventuelt få flyttet spejlet, så vi kan følge med i målertallene.

Næste indlæg kan læses senest på lørdag, den 19. oktober 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 135 Et uforståeligt virvar… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Derudover kommer jeg også ind på problematikken med de for høje vaskeriopkrævninger. Sagen er desværre langt fra slut! I stedet er der sket noget nyt og endnu mere mystisk…

Det, at mange beboere bliver væk fra de årlige afdelingsmøder, skyldes nok hovedsageligt den uforståelige, ubegribelige og uacceptable tilgang.

Vanen tro blev der også i år sørget for at få visse af de stillede forslag stemt ned.

Et af de nedstemte forslag havde en familiefar stillet. Han er utryg, fordi uvedkommende færdes i den opgang, han bor i. Han er blandt andet blevet truet af maskerede mænd. Han havde stillet forslag om, at der skulle opsættes dørtelefonanlæg i samtlige af boligområdets opgange.

Som det er nu, afgør et flertal i hver opgang, om der skal installeres dørtelefonanlæg eller ej. I vores opgang var alle heldigvis enige om at få lås på hoveddøren. Vi var plaget af forskelligt – også om natten. Dørtelefonanlægget har givet tryghed og ro.

Den utrygge familiefar har desværre ikke haft held med at få de øvrige i opgangen med på ideen.

Det er en lidt uholdbar løsning med de individuelle afstemninger om dørtelefonanlæg. Der er visse problemer i boligområdet. Når nogle opgange får lås på døren, flyttes problemerne selvsagt blot til de opgange, der til stadighed er ulåste.

Familiefaren havde stillet forslag om, at vi skal finde en løsning, der er fordelagtig for alle beboere. Forslaget blev stemt ned af flertallet…

En kvinde påpegede efterfølgende, at vi er nødt til at løfte i flok og stå sammen. Det skal tages alvorligt, når en granvoksen mand er bange i sit hjem. Jeg er helt enig!

Hun kunne dog lige så godt have holdt sin mund. Flertallet havde besluttet, at den utrygge familiefar må klare sig selv og finde en løsning på egen hånd. Ellers kan han og familien vælge at flytte, hvis han ikke kan affinde sig med boligområdets præmisser… Det er sørgeligt og barsk!

Det er tydeligt, at flere af de privilegerede, mangeårige beboere i boligområdet tænker ”vi har vores på det tørre – resten rager os ikke”. Mange af de samme mennesker mente i sin tid, at vi i opgangen skulle finde os i den evindelige værkstedslarm, når det mangeårige spektakel nu gerne ville have et værksted i kælderen to opgange væk fra sin egen?! De selvsamme personer afviste dog blankt ideen om, at det larmende spektakel kunne få værksted under deres egne lejligheder i stedet for under vores. Det kunne ikke komme på tale! Tænk hvis de selv skulle plages af evindelig værkstedslarm ugens syv dage på alle mulige tidspunkter af døgnet… Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt…

Mit håb er, at familiefaren får held med at overbevise de øvrige i hans opgang om, at hjemmet også for ham og hans familie skal kunne være en tryg base.

Afdelingsmødet fortsatte, efter de fleste forslag var stemt ned. Flere af afdelingsbestyrelsens medlemmer skulle på genvalg. Det skal de hvert andet år. Et af de mangeårige afdelingsbestyrelsesmedlemmer valgte ærgerligt nok ikke at genopstille. Hun var netop en type, som turde gå imod flokken og sige sin mening.

Det larmende spektakel var og er nøgleansvarlig for Fritidsklubbens træværksted i Nyringen. Fordi jeg klagede over larmen fra det private værksted, han dengang havde i kælderlokalerne lige under min lejlighed i Næringen 32, så misbrugte han sin magt og nægtede mig i månedsvis at låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted.

Det nu desværre aftrådte afdelingsbestyrelsesmedlem rejste sig som den eneste og sagde, at det ikke var i orden. Tak for objektive, ordentlige mennesker som hende!

Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”38 Det larmende, magtsyge spektakel og medsammensvorne“.

Flere af afdelingsbestyrelsens medlemmer var altså på genvalg til det årlige afdelingsmøde. To kvinder stillede desuden op og ville også gerne ind i afdelingsbestyrelsen.

Under normale omstændigheder kæmper alle opstillede om de pladser, der nu engang er. I vores boligområde var udgangspunktet dog, at afdelingsbestyrelsens medlemmer automatisk var genvalgte, og at de to kvinder måtte kæmpe om den ene ledige plads?!

En mand nåede at protestere, før jeg gjorde det. Alle var på valg! Man er ikke automatisk sikret en plads blot fordi, man genopstiller!

Det er specielt og surrealistisk, hvad man lægger ører til under de årlige afdelingsmøder…

For lige at spole tilbage til forslaget om kat, der også blev stemt ned. Allerede om søndagen – dagen inden afholdelsen af afdelingsmødet om mandagen – havde nogle beboere været i gang med at bekrige og nedgøre det forslag på boligområdets Facebookside?!

Jeg nåede ikke at se, hvem der skrev hvad, for administratoren var opmærksom og slettede de fem upassende opslag, hvor forslagsstillerne vist desværre blev trynet.

Vi er flere, der har drøftet, at det kunne være yderst interessant, gavnligt og skelsættende, hvis en undercover journalist sneg sig ind til et af de årlige afdelingsmøder med et skjult kamera og en mikrofon. Der ville med stor sandsynlighed blive ramaskrig, hvis det blev afsløret for alle og enhver, at alt dette rent faktisk foregår i dagens Danmark… Præcis som jeg beskriver?!

I år nævnte afdelingsbestyrelsesformanden, som vist også stadig er boligområdets revisor, at han måske ikke kommer til at præsentere regnskaberne på fremtidige afdelingsmøder. Han erkendte vist, at han efterhånden kommer til kort. I takt med at flere er begyndt at spørge ind til forskelligt og samtidig kræver fyldestgørende svar, så er det ikke længere så lige til for den mangeårige formand. Han har været vant til at kunne spise spørgende beboere af med ”fordi jeg siger det” og ”sådan er det bare”…

Den ændrede beboersammensætning har dog fået folk med forskellig baggrundsviden på banen. Flere er begyndt at undersøge forskelligt og sammenholder tidligere udleveret materiale med nuværende.

Et oplagt eksempel er, da afdelingsbestyrelsesformanden på mødet sagde, at huslejestigningerne nok bliver endnu større end de varslede på grund af rentestigninger. Dertil påpegede en mand, at renten på vores fastrentelån ikke kan stige. Afdelingsbestyrelsesformanden kunne ikke forklare nærmere?!

Når et regnskab præsenteres officielt, skal der gerne være styr på tingene. Der skulle helst ikke være ubekendte i regnskabet! Ligeledes må man ikke blot tage penge ud af regnskabet uden at redegøre for hvorfra og til hvad!

På Fritidsklubbens generalforsamling i januar 2023 sagde revisor-afdelingsbestyrelsesformanden, som styrede det møde også, at spektaklet blot kunne bede ham om nogle finanser til Træværkstedet. Da vi spurgte, hvor de penge i så fald blev taget fra i Fritidsklubbens regnskab, affærdigede han os med kommentaren ”fra et eller andet sted”?!

Ligesom en undercover journalist burde snige sig ind og dokumentere et af de årlige afdelingsmøder, så burde Skat gå samtlige regnskaber grundigt igennem og bede om kvitteringer og fyldestgørende redegørelser.

I forhold til de for høje vaskeriopkrævninger har jeg ikke hørt mere fra hverken Alboas hovedkontor, boliginspektøren, ejendomsfunktionæren eller Electrolux-supportmedarbejderen?!

På nuværende tidspunkt har jeg kontaktet de forskellige adskillige gange om problemet med for høje vaskeriopkrævninger helt siden den 1. august 2024…

Der foregår noget meget mærkeligt og mistænksomt! Nogen ændrer manuelt i transaktionerne – både i dem på vaskerihjemmesiden og i de transaktioner, man kan se på skærmen i vaskeriet?!

Der er endda uoverensstemmelser i de to systemer, så måske er det forskellige personer, der retter i hvert system?!

Den 29. september 2024 klokken 07:42 kunne man på skærmen i vaskeriet se de forskellige transaktioner helt tilbage fra den 21. august 2024 – og flere end de oprindelige endda?! Den 6. september er der pludselig 4 transaktioner i stedet for to?! To af dem viser de oprindelige vasketure med for høje prisopkrævninger. De andre to er tilrettede med korrekte priser.

I torsdags, den 3. oktober 2024 klokken 15:57 var alle transaktioner siden den 6. september pludselig forsvundet på skærmen i vaskeriet?! Man kunne stadig se to af opkrævningerne fra den 6. september – dog med for høje og forkerte priser?!

Da jeg i torsdags, fire minutter tidligere, havde logget ind på vaskerihjemmesiden, kunne jeg stadig se transaktioner helt frem til den 29. september?! På skærmen i vaskeriet var alle transaktioner siden den 6. september dog fjernet?! Og på skærmen kunne jeg læse, der stod “opdateret 6/9 kl. 11:28”. Jeg har billeder af adskillige opdateringer siden den 6. september 2024?!

Torsdag eftermiddag var alle transaktioner på skærmen i vaskeriet siden den 6. september altså forsvundet?! Morgenen efter, i fredags, klokken 07:41 var alle transaktioner igen sat ind helt frem til den 29. september – endda de to ekstra den 6. september?!

På billedet kan man se, at der står, at den seneste opdatering var den 29. september klokken 08:30. Men det passer ikke, for der blev ændret og opdateret mellem den 3. og den 4. oktober!

Det nyeste kapitel i mysteriet er, at jeg slet ikke kan se i hverken det ene eller det andet system, at jeg benyttede en vaskemaskine i vaskeriet i fredags?!

Jeg fortsætter med at dokumentere nærmest alt, så jeg kan naturligvis med billeder og en video bevise, at jeg faktuelt vaskede en maskinfuld i vaskeriet i Næringen 30 i fredags!

Normalt dukker transaktionen op efter kort tid. Det gælder for de transaktioner, man kan se, når man logger ind på vaskerihjemmesiden fra en enhed. Ligeledes for transaktionerne, der dukker op, når man benytter sin vaskebrik på skærmen i selve vaskeriet.

Sædvanligvis kan man se datoen, tidspunktet, hvilken vaskemaskine og det opkrævede beløb.

Af en eller anden grund er transaktionen fra i fredags, hvor jeg vaskede, dog slet ikke dukket op?!

Jeg kan jo kun gætte, fordi hverken Alboas hovedkontor, boliginspektøren, ejendomsfunktionæren eller Electrolux-supportmedarbejderen kommunikerer med mig.

Det nager mig og gør mig endnu mere mistænkelig, at de forholder sig tavse omkring åbenlyse, økonomiske uoverensstemmelser?!

Min mistanke går på, at jeg og øvrige fortsat opkræves for meget for at benytte boligforeningens vaskerier. Måske sker det kun i det vaskeri, jeg benytter, men hvem ved? I stedet for at rette ”fejlen”, sørger de blot for, at jeg ganske enkelt ikke kan se, at jeg (og nok mange flere) stadigvæk bliver opkrævet mere, end hver enkelt vasketur koster.

Mig kan de ikke slippe afsted med at snyde, hvis det er det, de prøver på. Jeg dokumenterer også i dén sammenhæng hver evig eneste gang. Flere gange årligt vil jeg bede om at få tilsendt udspecificerede vaskeriregninger, som jeg efterfølgende kan sammenholde med min dokumentation. Er jeg blevet opkrævet for meget, vil jeg løbende kræve mine penge tilbage!

Problemet med de for høje vaskeriopkrævninger og uoverensstemmelserne i systemerne får dog ikke lov til at stå på uendeligt. Om kort tid vil jeg kontakte myndigheder og instanser omkring problematikken, hvis jeg stadig ikke hører fra hverken Alboas hovedkontor, boliginspektøren, ejendomsfunktionæren eller Electrolux-supportmedarbejderen.

At jeg sørger for ikke selv at komme til at betale for meget, det er ikke tilstrækkeligt for mig. Alle, der er blevet opkrævet for meget for at benytte et af boligforeningens vaskerier, skal have de for mange betalte penge tilbage, hvis det står til mig.

Klokken 09:28 her til formiddag loggede jeg igen ind på vaskerihjemmesiden. Det har jeg gjort flere gange, siden jeg vaskede i fredags. Jeg har også gentagne gange været i vaskeriet og tjekke på skærmen dér. Som vist på billedet, er vasketuren fra den 4. oktober 2024 slet ikke at se?!

Til jer fra Vejlby Vest eller fra en af Alboas 79 andre boligafdelinger, der læser med i bloggen: Jeg vil foreslå jer også at begynde at dokumentere og holde et vågent øje. Tag eventuelt – ligesom jeg gør – et billede af vaskemaskinen, så man både kan se nummeret og graderne. Tag ligeledes billeder af transaktionerne på skærmen i vaskeriet og på vaskerihjemmesiden.

Boliginspektøren skrev til mig, den 27. september 2024, at Alboa er ved at undersøge omfanget. Vi beboere kan hjælpe med at belyse, hvor udbredt problemet med for høje vaskeriopkrævninger egentlig er.

I forhold til den verserende retssag er den ene af boligdommerne blevet skiftet ud. Allerede da de to boligdommere blev udvalgt, påpegede jeg, at den ene i hvert fald måske var inhabil. Han sidder i et beboerklagenævn med en af Alboas klagesagsbehandlere, som er tæt kollega med boliginspektøren.

Dengang fik jeg at vide, at han garanteret godt kunne se sig udover, at han har et slags samarbejde med en fra Alboa. Om inhabilitet var årsagen til udskiftningen, det ved jeg intet om. På nuværende tidspunkt kender jeg ikke forklaringen på, hvorfor den pågældende boligdommer ikke mere skal være til stede under de kommende retsmøder.

Den udskiftede boligdommer har dog været med til at træffe de forskellige afgørelser, der indtil videre er truffet. Blandt andet om at der ikke måtte foretages professionelle lydprøver, der helt tilbage i 2022 en gang for alle havde kunnet bevise, at larmen fra det nu heldigvis lukkede værksted kunne være altoverdøvende og var yderst generende – ikke blot i min stuelejlighed lige ovenpå kælderlokalerne men i lejligheden helt oppe på anden sal samt i øvrige lejligheder i opgangen.

Efter retsmøderne – uanset hvordan udfaldet bliver – vil jeg have undersøgt, om det hele er gået rigtigt til. Jeg tvivler på det! Selv politiet undrede sig over, hvordan en retssag om larm kan afgøres uden støjprøver…

God søndag til alle jer, der læser med.

Næste indlæg kan læses senest på fredag, den 11. oktober 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 134 Kulsort “logik”… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Det kan anses for at være lidt af en udholdenhedsprøve at deltage i de møder. Når man først har prøvet at deltage, ser man ikke uvilkårligt frem til at gøre det igen. Det kan være udmattende at bruge flere timer på at undre sig, blive forarget, ærgre sig og blive mindet om, hvordan fremgangsmåden rent faktisk er i Vejlby Vest.

Min holdning er dog, at man uanset hvad bør møde op, deltage og være med til at stemme for eller imod indkomne forslag. Jo flere der møder op – udover de mangeårige gengangere -, jo større er chancen for, at nye tiltag kan blive vedtaget. Ligeledes at der måske fremadrettet kan blive en mere respektfuld og ordentlig tilgang.

Desværre bliver rigtig mange beboere væk fra det årlige afdelingsmøde. Det er egentlig fuldt ud forståeligt, når man tager den udemokratiske tilgang og den til tider hårde og nedladende, negligerende tone i betragtning.

I år mødte flere end normalt trods alt op. Den generelle stemning var god. Mange hilste pænt og sendte et smil, og der blev hyggesnakket på kryds og tværs. Der blev ikke direkte peget fingre, som det på absurd vis før er sket, og jeg bemærkede ej heller grimme, hånlige grimasser. Alene dét viser positiv fremgang!

Selve mødet startede. Som noget af det første konfronterede en mandlig beboer afdelingsbestyrelsesformanden med en krads udmelding, han er kommet med i et af de senest omdelte beboerblade. Manden gav udtryk for – ligesom mange af os andre – at være træt af og utilfreds med den hårde, diktatoriske tone og stil.

Mandens indsats var dog vist forgæves. Hans ord prellede tydeligvis af på den mangeårige formand, der fortsatte ufortrødent og virkede helt upåvirket efter konfrontationen. Han tager ikke kritik til sig! Han betegner sig selv som værende beboerdemokratisk?! Dog er demokrati for ham, at man skal være enig med ham, makke ret og lade være med at stille spørgsmål?! Er det ikke tilfældet, så tyr han gerne til skrappe, ureglementerede midler?! Eksempelvis som da han sendte mig en truende og ubehagelig SMS?! Det er helt utilstedeligt, at han overhovedet kan få sig selv til at skrive til mig som kvinde / nabo / beboer, at det kan blive ubehageligt at bo i boligområdet?! Hvor mange lignende SMS’er har han mon sendt til andre ”besværlige” gennem årene? Hvor mange beboere er gennem årene blevet truet til at tie stille eller flytte?

Jeg og flere oplever ham bestemt ikke som havende en demokratisk tilgang! Han har nærmere end diktatorisk stil!

Mandens konfrontation omhandlede, at afdelingsbestyrelsesformanden i et beboerblad har skrevet, at man bør flytte fra boligområdet, hvis man ikke efterlever Husordenens regler. Formanden brugte et andet ordvalg end mit.

Afdelingsbestyrelsesformanden proklamerede klart og tydeligt både skriftligt i beboerbladet og mundtligt på det årlige afdelingsmøde, at reglerne i Husordenen skal følges. Det er jeg såmænd enig med ham i. MEN, han mener ikke alle Husordenens regler?! Han udvælger og håndhæver de regler, der passer ind i hans kram. Resten ignorerer han blankt?!

Et oplagt eksempel er, at der i Husordenen står, at der IKKE må forefindes kummefrysere hverken i private eller lejede kælderrum!

Dén regel er afdelingsbestyrelsesformanden komplet ligeglad med?! Han lægger ikke skjul på, at han ved, flere har kummefrysere i de kælderrum, de lejer, hvor det samlede elforbrug betales over fællesudgifter?!

Han ignorer blankt, når man spørger ind til den problematik?!

Når han nu engang skrev i beboerbladet, at man skal flytte fra området, hvis man ikke efterlever Husordenens regler, så må man formode, at han snarest sørger for at foranledige en omfattende udskiftning i beboersammensætningen…

Han har ikke lagt skjul på den viden, han har om, at flere stik imod Husordenens regler har minimum en kummefryser i lejede eller private kælderlokaler.

Mange af kælderrummene lejes af mangeårige beboere. De, der støtter afdelingsbestyrelsesformanden, er hovedsageligt de beboere, der ligesom ham har boet i Vejlby Vest i rigtig mange år.

Når man henvender sig til ham om problematikken med kummefrysere, vender han det døve øre til?!

Ingen af de mangeårige beboere får at vide, de skal fjerne de ulovligt placerede kummefrysere?! Ingen af dem bliver bedt om at rette sig efter reglerne?! Ingen af dem får at vide, at de skal flytte, hvis de ikke indordner sig under Husordenens regelsæt?!

Den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand gør, som det passer ham… Og så længe vi kun er et fåtal, der tager kampen op, så får han desværre lov til at fortsætte…

Selve resten af mødet forløb, som de afdelingsmøder nu engang gør.

Den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand startede med at foreslå de sædvanlige to mænd fra afdelingsbestyrelsen som ordstyrer og dirigent. Det blev vedtaget.

Derefter berettede han om forskelligt fra boligområdet. Noget nævnte han uden egentlig at gå i dybden med det. Når nogen spurgte ind til noget, fik de enten ikke et klart svar, eller også var svaret lidt uforståeligt og forklaringen en smule usammenhængende.

Afdelingsbestyrelsesformanden var i flere tilfælde som sædvanlig afvisende, og han virkede rent ud sagt til at komme til kort. Han er udover at være formand for afdelingsbestyrelsen vist også stadig områdets revisor. Da han fremlagde regnskaberne, kunne han ikke svare på flere af de spørgsmål, der blev stillet?!

Eksempelvis kunne han ikke give en kvindelig beboer et klart svar på, hvor meget vores husleje alt i alt stiger efter renoveringerne?! Han nævnte noget om yderligere stigninger i forhold til de hidtil varslede. Hans begrundelse var blandt andet en højere rente. Dertil sagde en mandlig beboer, at det jo er et fastrentelån, vi i sin tid stemte ja til, så renten burde ikke kunne stige. Hverken kvinden, manden eller vi andre blev klogere på sagen?!

En anden kvinde spurgte ind til, hvordan det kan være, vi i boligområdet betaler mere end folk udefra for den strøm vores selvfinansierede solcelleanlæg producerer. Det spørgsmål kom der ej heller et forståeligt svar på?!

En beboer påpegede, at det snart bliver så dyrt at bo i boligområdet, så nogle muligvis bliver nødsaget til at fraflytte, fordi de simpelthen ikke har råd til at bo her længere. Den udtalelse forholdt afdelingsbestyrelsesformanden sig (heller) ikke rigtig til?!

I stedet præsenterede han boligområdets nye ejendomsservicetekniker, som på et tidspunkt skal tage over efter den mangeårige ejendomsfunktionær. Han sagde, de begge er ansat og naturligvis lønnede, indtil ejendomsfunktionæren om måske 1, 2 eller 5 år vælger at gå på pension. Deres løn skal vi beboere også via vores husleje betale for.

Man må håbe, lønnen bliver justeret i takt med, hvis den mangeårige ejendomsfunktionær trapper ned i tid og får færre opgaver.

En dame spurgte ind til, hvem der har designet de nye badeværelser. Hun bor i en af midterlejlighederne i etagebygningerne. Renoveringerne er overstået hos dem. Hun beskrev, at hendes badeværelse er blevet så småt, at hun skal træde ind i brusekabinen, hvis hun skal lukke døren. Hun fortalte, hun har været ved at snuble nogle gange. Hun sagde, det er trangt og upraktisk.

Afdelingsbestyrelsesformanden kommenterede, at han blandt andet har været med til at designe badeværelserne. Bagefter kom han med en af sine negligerende og nedladende kommentarer, som er med til at skabe den dårlige og trælse stemning til afdelingsmøderne. Han tilføjede, at hun da skal være velkommen til for sine egne penge at indrette badeværelset anderledes, hvis hun lyster…

Han ved udmærket godt, at mange af de beboere, der bor i Vejlby Vest, langt fra er velhavende og nok ikke har mulighed for at finde penge til selv at renovere og indrette et helt badeværelse.

Man vover pelsen, når man ytrer sig på afdelingsmøderne, for der er desværre stor risiko for, man bliver latterliggjort og affærdiget.

Ligeledes er det nærmest en omsonst indsats at stille forslag med mindre, man på forhånd har sikret sig, at afdelingsbestyrelsen er med på den idé, man gerne vil igennem med. Hvis forslaget ikke falder i god jord hos afdelingsbestyrelsen, så er man ikke i tvivl om det.

En mandlig beboer havde sidste år stillet et forslag i forhold til nogle af naturområderne. Det blev afvist blankt på sidste års afdelingsmøde. I år stillede afdelingsbestyrelsen et forslag, der meget mindede om hans forslag fra sidste år.

Manden rakte hånden op og italesatte nøjagtig det, som vi er mange, der oplever. Når ordet gives til forslagsstiller, så sørger afdelingsbestyrelsens repræsentanter for at gøre det klart, om det kommende forslag bør stemmes ned eller ej. Man er slet ikke i tvivl ud fra ordlyden og tonefaldet. Det er ikke svært at tolke, om afdelingsbestyrelsen er positivt stemt eller ikke.

Et af afdelingsbestyrelsens medlemmer tog endda skridtet videre i år. Han har på tidligere møder rejst sig og har på forhånd forsøgt at få diverse forslag afvist på forhånd?! Yderst udemokratisk!

I år rejste han sig også i forbindelse med et af de stillede forslag. Han sagde, han ville have forslaget afvist, og ydermere ville han have vedtaget, at forslaget aldrig skulle kunne stilles igen?!

Det er fuldstændig horribelt og ureglementeret!

Når et forslag er stillet rettidigt, og diverse regler er overholdt, så skal forslaget på dagsordenen. Fremmødte beboere skal have mulighed for at stemme ja eller nej til ideen. Det er sådan et demokrati fungerer – eller i hvert fald bør fungere…

Nogle kvinder havde stillet forslag om, at det skal være i overensstemmelse med Husordenens regler at have en eller to katte. De havde skrevet et sobert, ordentligt forslag, hvor de havde gjort forarbejdet og havde taget højde for forskelligt. Den ene af kvinderne præsenterede forslaget. Hun var veltalende og argumenterede godt. Hun appellerede til, at forslaget skulle tages godt imod. Det blev det desværre ikke…

Stemningen var også ligesom lagt på forhånd…

Den ene af de to mænd fra afdelingsbestyrelsen, der altid bliver valgt som dirigent og ordstyrer, gjorde – inden hun fik ordet – lidt nar af og jokede med, at et af de sædvanlige forslag om hund og kat nu ville blive præsenteret. Han nedgjorde forslaget, inden hun overhovedet kom på banen.

Jeg og flere fik ondt af hende og de øvrige forslagsstillere. Uanset om man er for eller imod at have kat, så kan man i hvert fald lytte og være imødekommende!

For lige at understrege hvor udemokratisk en tilgang der på tragisk vis er i Vejlby Vest, så kom afdelingsbestyrelsen inden afstemningen med en rystende melding. Hvis flertallet stemte ja til kat, så skulle der en omafstemning til?! Altså skulle forslaget så til urafstemning?! Det betyder, at alle beboere så skulle have stemmesedler i deres postkasser, hvilket ville give samtlige muligheden for at stemme ja eller nej – ikke blot det fåtal, der møder op til de årlige afdelingsmøder. Hvis det blev et ja, skulle der altså stemmes på ny. I samme ombæring blev det gjort klart, at hvis flertallet stemte nej, så var forslaget stemt ned?!

Med andre ord: Hvis afdelingsbestyrelsen og ”det grå guld”, som nogle af de mangeårige beboere kalder sig, får det, som de vil have det, så bestemmer flertallet. Hvis et flertal derimod skulle have held med at gå imod deres ønsker og vilje, så kræves en omafstemning?! Det er en absurd og helt igennem uordentlig tilgang!

Det kan være lidt svært at gennemskue, hvorfor der er sådan en modstand imod, at det skal være i overensstemmelse med Husordenens regler at have kat. I forvejen er der rigtig mange, der har kat. Ingen ansatte siger noget til det eller gør noget ved det.

I forbindelse med byudviklingsplanen bliver der placeret boliger i Vejlby Vest, som hverken afdelingsbestyrelsen eller Alboa kan bestemme over. Ergo vil mange af de lejere måske have katte, der løber rundt og hygger sig. Måske beriges boligområdet endda også af hunde.

Min opfattelse er, at modstanden ikke reelt handler om det at have kat. I min optik handler det i højere grad om, at et bredt flertal af de mangeårige beboere vil have, det skal være, som det altid har været. Men i løbet af 40 år sker der forandringer. Beboersammensætningen har ændret sig markant siden starten, og samfundsmæssigt er meget også forandret – prismæssigt ligeledes. Givetvis var det i orden og acceptabelt, at man dengang besluttede, at alle skulle være fælles om at betale det ubegrænsede, private elforbrug, enkelte havde i de mange, lejede kælderrum. Man må tilpasse sig tiderne, og det har flere i Vejlby Vest rigtig svært ved at kapere.

Man kan håbe, at fremtidige møder, der holdes i boligområdet, vil være med tilgang for samtlige, der bor i Vejlby Vest – både Alboas lejere og de lejere, der bor i de nybyggede lejligheder til den tid. Når en mængde ikke inkarnerede kommer til, så tror jeg på, der sker forandringer og forbedringer!

Næste indlæg kan læses senest på mandag, den 7. oktober 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 133 Diktatur – ej demokrati… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

For at opsummere havde jeg i fredags skrevet til Alboas hovedkontor, boliginspektøren, varmemesterkontoret og Electrolux-supportmedarbejderen, fordi jeg netop var blevet opkrævet 7 kroner for en 30 graders vask, som reelt kun koster 4 kroner.

Udover de 50 kroner, Alboa i forvejen havde opkrævet mig for meget for at benytte boligforeningens vaskeri, var det sket igen. Denne gang drejede fejlopkrævningen sig om næsten en fordobling af prisen – 7 kroner i stedet for 4 kroner.

Jeg sendte min mail til de forskellige klokken 13:10. Klokken 14:25 hørte jeg fra boliginspektøren, som skrev, at Alboa er ved at undersøge omfanget. Han lovede desuden, at jeg også får de 3 kroner tilbage, som jeg i denne omgang for en enkelt vask var blevet opkrævet for meget.

Klokken 14:47 svarede jeg ham, at jeg på grund af tavsheden egentlig havde troet, sagen fra deres side blot var henlagt. Jeg skrev, at jeg er vidende om, at flere beboere end mig også har en opfattelse af at betale for meget for at vaske. Jeg påpegede, at det er rart at vide, at Alboa er ved at undersøge omfanget. Endvidere bad jeg om en tilbagemelding i forhold til, hvad de kommer frem til.

Jeg grublede efterfølgende lidt over, hvad boliginspektøren mener med, at Alboa er ved at undersøge omfanget… Mener han, at hovedkontoret er ved at granske lidt i, hvad der generelt egentlig foregår her i Vejlby Vest? Eller mener han kun omfanget af de for høje vaskeriopkrævninger? Gad vide hvordan de bærer sig ad? Spørger de beboere? Tjekker de opkrævninger fra andre vaskerier? Samarbejder de med Electrolux om sagen? Ejendomsfunktionæren skrev i hvert fald til mig den 1. august, at han havde inddraget Alboas support hos Electrolux.

Der er så mange ubesvarede spørgsmål – så mange løse ender. Gid de forskellige allerede fra starten af havde kommunikeret med mig. Eksempelvis ved jeg stadig heller ikke, hvordan den Electrolux-ansatte var kommet frem til 38 kroner for meget opkrævet i stedet for 36 kroner i 2024, som jeg var kommet frem til?!

I forhold til at undersøge omfanget så er vi nogle, der er spændte på, om Alboa langt om længe reagerer på eller i hvert fald inddrager vores henvendelse fra februar 2023. Vi henvendte os skriftligt og spurgte ind til forskelligt. Vi påpegede, at der er noget helt galt i boligområdet, men vi blev ignoreret blankt?!

Vi mødte en mur, ligesom jeg gjorde i lang tid i forbindelse med de for høje vaskeriopkrævninger… Og dengang med den ublu og uberettigede elregning… Og i de år hvor værkstedsmareridtet stod på…

I fredags mødte jeg en dame i området. Vi hyggesnakkede om lidt forskelligt. Jeg nævnte, at jeg netop havde vasket tøj. Hun sagde, det er blevet dyrt at vaske, og at hun har en opfattelse af, at hun betaler for meget. Jeg sagde til hende, at hun nok ikke tager helt fejl.

Jeg fortalte, at jeg har dokumenteret siden oktober 2023, og at jeg kan bevise, at jeg faktuelt er blevet opkrævet for meget.

Hun rystede på hovedet og så opgivende ud. Hun fortalte, hun var blevet opkrævet 3000 kroner for rengøring af en plet, da hun skulle flytte. Hun havde protesteret, men det havde ingen forskel gjort. Hun sagde, at hun fortrød, at hun ikke var gået videre med sagen.

Hun var ligesom mange andre frustreret og føler sig mindre godt behandlet.

Jeg forstår hendes frustration og forsikrede hende om, at det godt kan svare sig at følge op på ting og inddrage hjælp udefra.

Jeg nævnte, at der netop havde været afholdt afdelingsmøde. Hun himlede med øjnene og sagde, at hun simpelthen nægtede at spilde tid på at deltage i flere af de udemokratiske møder med dårlig stemning.

Jeg mener netop, at vi er flere, der skal møde op og kæmpe for at opnå ændringer og forbedringer. Men det kræver et flertal at få noget vedtaget, og for at kunne stemme skal man møde op.

Inden vi skiltes ad, foreslog jeg hende, at hun også skal begynde at dokumentere, når hun vasker. Når fejlopkrævningerne er sket så mange gange i det vaskeri, jeg vasker i nu, skete det så også i de to vaskerier, jeg tidligere har benyttet? Sker det også i det, hun vasker i og i øvrige af de mange vaskerier?

Det ærgrer mig, når jeg snakker med forskellige, at de også føler sig trynet, nedgjort og affærdiget. Samtidig med jeg bliver ærgerlig, så bekræftes jeg i, at det er nødvendigt, at nogen tager kampen op.

Muligvis skyldes de for høje vaskeriopkrævninger en fejl. Men hvis det ganske enkelt er tilfældet, hvorfor er mine henvendelser så gennem længere tid blevet ignoreret? Hvorfor har ingen villet besvare mine relevante spørgsmål? Hvis forklaringen, som ejendomsfunktionæren skrev til mig, er en forskydning i prislisten, hvorfor sker den for høje opkrævning så ikke hver eneste gang?

Når man bliver mødt med tavshed og så at sige bliver lagt på is, så bliver man skeptisk og begynder at undre sig endnu mere. Har en Electrolux-ansat på to forskellige dage vitterligt været i vaskerierne i Næringen 33 og i Næringen 30 for at undersøge fejlen med de for høje opkrævninger? Har den support-medarbejder, jeg talte i telefon med, virkelig gennemgået mine regninger? Hvis det er tilfældet, hvordan kan vi så være nået frem til to forskellige resultater? Hvad er forklaringen på, at systemet i vaskeriet og det på vaskerihjemmesiden ikke altid stemmer overens? Styres det ene manuelt? Meget havde været nemmere, hvis de forskellige havde været villige til at kommunikere omkring problemet.

Klokken 16:39 fik jeg endnu en mail fra boliginspektøren. Jeg ved faktisk ikke præcis, hvad han mener med det, han skriver. Hans skrivelse efterlader mig i hvert fald ikke med færre spørgsmål…

Han skrev (jeg citerer ordret): ”Hej Malene. Det er selvfølgelig i orden at du henvender dig, og det er du da i din gode ret til. Jeg glemte faktisk i mit sidste svar at skrive, at hver afdeling er sin egen selvstændige økonomiske enhed, hvilket betyder, at beløbet for anvendelse af fællesvaskeriet tilgår afdelingen, og kun afdelingen, men det beretter naturligvis ikke til, at der opkræves for meget. Med venlig hilsen Inspektør ALBOA”.

Det er naturligvis rart, at han er begyndt at holde den høflige tone. Allerede ved, at han tilkendegiver, at det selvfølgelig er i orden, at jeg henvender mig, og at jeg er i min gode ret til at gøre det, så har jeg en følelse af, at han møder mig i øjenhøjde.

I forhold til den resterende del af hans mail stiller jeg mig uforstående. Han skriver, at Vejlby Vest er en selvstændig økonomisk enhed. Han tilføjer, at beløbet for anvendelse af fællesvaskeriet tilgår afdelingen og kun afdelingen. Men i sidste ende ejer Alboa jo boligområdet, så de penge, der florerer, kommer i sidste ende også Alboa tilgode, vil jeg mene?!

Det er min opfattelse, at Alboas hovedkontor forvalter de økonomiske forhold. Jeg betaler min husleje til Alboa, som er beliggende i Viby J. Min husleje og øvrige lejeres huslejer skal være med til at dække udgifterne til diverse. Eksempelvis betaler vi udgiften til ansattes lønstigninger. Det er heller ikke gratis, at vi på nuværende tidspunkt og muligvis i en årrække frem betaler for at have den mangeårige ejendomsfunktionær ansat samtidig med den nyansatte ejendomstekniker, som på et tidspunkt skal tage over efter ham. Alt koster, også de igangværende renoveringer og de efterfølgende forbedringer.  

Det er bekostelige tider, og sådan er det nu engang. Det kan jeg forholde mig til. Men jeg stiller mig uforstående overfor, hvis Alboa slet ikke profiterer af, hvad der foregår i Vejlby vest og i de øvrige af Alboas boligområder?! Måske misforstår jeg, hvad boliginspektøren skriver. Jeg håber, han vil forklare. Jeg vil i hvert fald spørge ham.

Heldigvis påpeger boliginspektøren i sin mail, at det uanset hvad naturligvis ikke er berettiget, at der opkræves for meget. Så langt er vi enige!

Når han i fredags skrev til mig, at Alboa er ved at undersøge omfanget, gad vide om han så mener, at de på hovedkontoret er ved at få øjnene op for, at der er noget galt i boligområdet?

Allerede den 9. februar 2023 var vi en flok beboere, der skriftligt rettede henvendelse til Alboas hovedkontor, boliginspektøren, ejendomsfunktionæren og afdelingsbestyrelsesformanden, som også er områdets revisor. Vi fik ingen respons?!

Den 22. februar gensendte vi vores henvendelse og rykkede for svar på vores spørgsmål fra den 9. februar. Vi var 7 lejere, der havde skrevet under på henvendelsen.

I vores skrivelse stod der: ”Hej afdelingsbestyrelsesformand. På afdelingsbestyrelsens generalforsamling 26.9.22 blev der stillet forslag om, at de mange kælderrum skulle have selvstændige elmålere, så hver især kunne betale for eget forbrug. Det blev i stor stil stemt ned af ”det grå guld”, som du kaldte jer mangeårige beboere, som du er en del af. 

Det blev drøftet, at bestyrelsen skulle have nogle år til at undersøge muligheden for selvstændige elmålere, men i dit referat skrev du blot, at forslaget blev stemt ned, og at den sag er lukket?! Vi er en del, der undrer os over fremgangsmåden i området. 

Til mødet sagde du, at der både er værksteder og kummefrysere i de 90 kælderrum. 

På Fritidsklubbens generalforsamling 30.1.23, gjorde en kvinde fra området os opmærksomme på, at der i Husordenen står, at der slet ikke må være kummefrysere i hverken private eller lejede kælderrum. Hvor mange kummefrysere har du kendskab til, der står rundt omkring i de forskellige kælderrum? På generalforsamlingen 30.1.23 præsenterede du spektaklet og dig selv som regnskabsansvarlige. Er det også spektaklet, der laver regnskabet for afdelingsbestyrelsen? 

Du er anført som revisor under regnskaberne, og du præsenterede både regnskabet på generalforsamlingen i september 2022 og til generalforsamlingen i januar 2023. Du nævnte i forbindelse med bankgebyrer på mødet 30.1.23, at revisionen også havde undret sig. Udføres der ekstern revision af regnskaberne? Vi er nogle, der undrer os over en del af tallene i regnskaberne – både afdelingsbestyrelsens regnskab og Fritidsklubbens. Vi spurgte blandt andet til mængden af ret fyldte kasser med søm og skruer i Træværkstedet, som folk frit kan bruge af. Vi spurgte til, hvorfor Træværkstedet ikke figurerer i regnskabet. Du svarede, at der ingen økonomi er forbundet med Træværkstedet, og at spektaklet som nøgleansvarlig ind imellem kan få penge til at købe noget for. Men hvor kommer de penge fra? Det kan vi ikke se i regnskabet. Ejendomsfunktionæren udtalte på mødet, at de mange søm og skruer nok er blevet efterladt af arbejdsfolk. Den forklaring køber vi dog ikke, da vi snakker søm og skruer for rigtig mange penge. Vi vil gerne have tingene undersøgt, så alt går helt rigtigt til. Vi ser frem til at få svar på: 

• Er det spektaklet, der laver Fritidsklubbens regnskab og afdelingsbestyrelsens? 
• Er du revisor på begge regnskaber? 
• Hvor mange kummefrysere har du kendskab til, der står i de 90 kælderrum i de forskellige bygninger? 
• Har du tænkt dig i samarbejde med Alboa at håndhæve Husordenens regler og beordre de ulovligt placerede kummefrysere fjernet? 
• I værkstedet i kælderen, Næringen 32 er der store maskiner, elektriske værktøjer og lak, som er en brandbær væske, hvilke også er forbudt at opbevare og bruge i kælderen. Er der indhentet særlig tilladelse til det foretagende? 
• Udføres der ekstern revision af regnskaberne? 

Har du viden om, hvorvidt der er hfi-relæ i de mange kælderrum, hvor der ikke er selvstændige elmålere? Vi spørger, da vi bekymrer os i tilfælde af brandfare. Vores spørgsmål omhandler både i værkstederne og i de mange rum med ulovligt placerede kummefrysere. På forhånd Tak for snarligt svar. Med venlig hilsen”.

Vi gensendte vores skrivelse fra den 9. februar den 22. februar klokken 11:51. Vi var som nævnt 7 beboere, der havde skrevet under.

Klokken 12:47 svarede den arrogante og nedladende, mangeårige, selvretfærdige afdelingsbestyrelsesformand kun mig tilbage og gik til personligt angreb. Det er nemlig hans nedrige stil! Han omtaler sig selv som beboerdemokratisk, men for ham er et demokrati, når han får sin vilje…

I stedet for at forholde sig til vores saglige henvendelse, hvor vi stillede yderst relevante spørgsmål i forhold til gældende lovgivninger og boligområdets Husorden, så affærdigede han os – eller rettere mig personligt – og nægtede at svare på noget som helst?!

Han skrev: ”Jeg og afdelingsbestyrelsen ønsker ikke at medvirke i din forsatte kampagne med negativitet og kritik til højre og venstre. Vi laver ulønnet frivilligt arbejde så godt som vi nu kan og er det ikke godt nok, må beboerne jo vælge nogle andre. Med venlig hilsen”. Da jeg resolut besvarede hans mail klokken 13:03 satte jeg også boliginspektøren, ejendomsfunktionæren og Alboas hovedkontor på som modtagere. Dette gjorde jeg, selvom ingen af de øvrige havde reageret på nogen af vores henvendelser.

Jeg skrev: ”Hej. Først og fremmest var henvendelsen ikke blot fra mig. Vi er flere i området, der stræber efter, at det hele skal komme til at fungere ordentligt og køre efter reglerne. Derudover er vi undrende over, at en bestyrelsesformand kan finde på og vil være bekendt til en officiel generalforsamling at udtale “ja, det er ulovligt, hvad vil I gøre ved det, det har altid været ulovligt, det kan proppes op et sted, hvor der ikke er lys”. Hvor er det dog usagligt og uprofessionelt. Og dette udtalte du til en generalforsamling, hvor mange beboere og boliginspektøren og ejendomsfunktionæren var tilstede… Sålænge “demokratiet” i området fungerer, som det desværre gør, så sidder du ganske fast på din post, da enhver anden ikke vil have en chance. “Det grå guld”, som du kaldte jer, skal nok sørge for, at du kan blive på din post. (Den daværende) formand for Fritidsklubben undskyldte din trussel mod mig med, at det er, fordi du er noget, der kaldes en akademiker. Jeg er også akademiker, men det betyder, at for mit vedkommende gælder det, at jeg er for veluddannet og for ordentligt et menneske til at true folk for at få min vilje! Vi må søge svar på vores spørgsmål andetsteds. Vi vil naturligvis videregive de oplysninger, vi har fået af dig og øvrige. Med venlig hilsen Malene Ottesen – Jeg informerer dem om, at du og afdelingsbestyrelsen ikke ønsker at udtale jer”.

Mit håb er, at boliginspektøren med sin skrivelse i fredags mener, at Alboas hovedkontor i forhold til at undersøge omfanget mener af alt det forkerte og ulovlige, der foregår i Vejlby Vest.

Jeg har netop opdaget, at vandmålerne på badeværelset er sat i gang. Jeg har forstået det således, at vandmålerne ikke skulle igangsættes, før renoveringerne var overstået!

Hvornår de er blevet sat i gang, det er jeg ikke klar over, for jeg har først opdaget det nu. Men jeg ved, at arbejdsfolkene i den forgangne uge har kørt vand igennem radiatoren i stuen. Har jeg så betalt for det vandforbrug? Ligeledes ved jeg ikke, om der endnu er kørt vand igennem radiatorerne i køkkenet og i soveværelset.

Jeg vil kontakte den byggeansvarlige og Alboa i morgen tidlig og spørge ind til, hvorvidt tællerne blot testes pt., om de nulstilles senere hen, og hvad der lige er op og ned på det hele.

Når det kommer til økonomi, skal der være helt styr på sagerne!

Generelt skal der helst være styr på tingene. Det nager mig, at den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand kunne få sig til flere gange at gentage i mikrofonen til et officielt afdelingsmøde, at han vil proppe ulovligheder op et sted, hvor der ikke er lys?!

Det er usagligt og helt uacceptabelt for ikke at nævne respektløst over for fremmødte beboere!

Det generer mig også, at både boliginspektøren og ejendomsfunktionæren var til stede og hørte ham gentage den malplacerede udtalelse uden at fortrække en mine?!

Når man først er nået dertil, at man ikke på nogen måde lægger skjul på, at man er vidende om, at noget er ulovligt, og at man er bedøvende ligeglad med det, så er man i hvert fald ude på et skråplan!

I næste indlæg nævner jeg blandt andet, hvad jeg svarer boliginspektøren på den sidste mail, han sendte mig sent fredag eftermiddag. Desuden fortæller jeg, hvis jeg er blevet klogere på sagen med vandmålerne. Byggelederen plejer at svare hurtigt, og han virker til at have det forkromede overblik.

Næste indlæg kan læses senest på onsdag, den 2. september 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 132 Undersøges det fulde omfang? first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Her til morgen var status den samme – jeg havde til stadighed ikke fået en respons fra nogen af dem?!

Jeg gik over for at vaske. Først benyttede jeg vaskemaskine 1. Jeg valgte at vaske ved 40 grader og blev rigtig nok opkrævet 5 kroner derefter.

Efterfølgende benyttede jeg vaskemaskine 3. En 30 graders vask koster 4 kroner. Jeg valgte at vaske ved 30 grader. Min uldfrakke tåler ikke at blive vasket ved varmere temperaturer.

Jeg erfarede efterfølgende, at jeg var blevet opkrævet 7 kroner for at benytte vaskemaskine 3?!

I stedet for at blive opkrævet de 4 kroner det koster at vaske ved 30 grader, så blev jeg altså i stedet opkrævet 7 kroner?!

Jeg sørgede for at tjekke efter både på skærmen i vaskeriet og på vaskerihjemmesiden. Jeg har flere gange opdaget uoverensstemmelser i de to systemer. Denne gang opkrævede begge systemer dog det samme – altså 7 kroner for en 60 graders vask i stedet for 4 kroner for den 30 graders vask, jeg havde vasket?!

Jeg havde heldigvis som sædvanlig taget billeder. Det er nødvendigt at kunne bevise det forskellige.

Efterhånden er jeg frustreret, fordi jeg bliver ignoreret, og fordi der åbenlyst er noget galt.

Jeg valgte at sende en samlet mail til alle de, der indtil videre har været blandet ind i sagen, og som efterfølgende har forholdt sig tavse.

Klokken 13:10 skrev jeg følgende mail med emnet ”Igen fejlopkrævning! 7 kroner i stedet for 4 kroner!” til Alboas hovedkontor, boliginspektøren, varmemesterkontoret og Electrolux-supportmedarbejderen: ”Hej. Jeg har hverken fået et svar fra ejendomsfunktionæren, boliginspektøren, Electrolux-supportmedarbejderen eller øvrige Alboa-ansatte?! Jeg gik egentlig ud fra, det var slut med for høje vaskeriopkrævninger… Da jeg sidst henvendte mig til jer alle, drejede min henvendelse sig hovedsageligt om, hvorvidt øvrige af Alboas lejere også vil få de penge tilbage, de er blevet opkrævet for meget for at benytte boligforeningens vaskeri. Ingen af jer har villet svare mig?! I en almennyttig boligforening bor der mange mennesker, der er svagelige af den ene eller den anden grund. Der kan eksempelvis være tale om sproglige udfordringer, aldring og sygdomsrelaterede begrænsninger. Derfor kæmper jeg også for de øvrige berørte. Selvom jeg selv er fysisk syg, så fejler mit hoved ingenting, og jeg er ressourcestærk! Jeg har netop vasket en 30 graders vask i vaskemaskine 3. Det koster 4 kroner. Jeg er dog blevet opkrævet 7 kroner?! Som vist på de vedhæftede billeder, er jeg blevet opkrævet 7 kroner både i systemet i vaskeriet og på vaskerihjemmesiden. Dette nævner jeg, for der har hidtil været uoverensstemmelser i systemerne. Der er noget ravruskende galt, og det nager mig i forhold til min mistanke, at I vitterligt undlader at svare mig, og at I ikke forholder jer til problemet?! Lejernes for mange betalte penge er jo hos Alboa! Naturligvis skal jeg – udover de 50 kroner – også have de 3 kroner tilbage, jeg i dag er blevet opkrævet for meget! Jeg spørger endnu engang, inden jeg henvender mig til andre om problemet: 1. Skyldes problemet med for høje vaskeriopkrævninger en forskydning i prislisten, som ejendomsfunktionæren skrev til mig den 4. september? 2. Får øvrige lejere også de penge tilbage, de er blevet opkrævet for meget? 3. Undersøger I, om samme fejl sker i alle de andre vaskerier? 4. Sørger I for også at give mig de 3 kroner tilbage, jeg i dag er blevet opkrævet for meget? På forhånd Tak for svar på mine spørgsmål. Venlige hilsner fra Malene Ottesen, Næringen 32, stuen 1, 8240 Risskov”.

Jeg vedhæftede de efterfølgende 4 billeder (det første af prislisten på skærmen i vaskeriet. Det andet af vaskemaskine 3, hvor man kan se på skærmen, der vaskes ved 30 grader. Det tredje viser transaktionerne på vaskerihjemmesiden, og det fjerde viser opkrævningerne på skærmen i vaskeriet).

I min mail klokken 13:10 havde jeg sat den medarbejder fra Electrolux, som jeg havde snakket i telefon med for nogle uger siden, på som modtager. Jeg kom dog i tvivl om, hvorvidt han egentlig er på sagen længere i og med, han ikke har besvaret de to mails, jeg for uger siden har sendt til ham med dokumentation og spørgsmål.

Derfor valgte jeg klokken 13:17 at sende en mail til salg og service hos Electrolux. Jeg videresendte min mail fra klokken 13:10 og skrev: ” Hej. Nedenstående sender jeg også til selve Electrolux, da jeg ikke ved, om den pågældende medarbejder er fast sagsbehandler. Han har i hvert fald ikke svaret mig på mine seneste to skriftlige henvendelser om det samme problem. Jeg håber, denne mail havner hos rette modtager. På forhånd Tak og god weekend. Med venlig hilsen Malene Ottesen”.

Allerede klokken 14:24 hørte jeg fra Servicekoordinatoren hos Electrolux. Han skrev: “Hej Malene, Jeg har prøvet at sende sagen videre til den pågældende medarbejder, som gerne skulle vende retur med et svar til dig indenfor rimelig tid. Med venlig hilsen”.

Et minut senere hørte jeg til min store overraskelse tilmed fra boliginspektøren. Klokken 14:25 skrev han: ”Hej Malene. Tak for din mail. ALBOA er ved at undersøge omfanget, hvorfor vi ville afvente besvarelse af din forrige mail. Ja – du bliver tilsvarende de 50 kr. kompenseret for de senest for meget opkrævede beløb svarende til kr. 3. Med venlig hilsen”.

Boliginspektøren satte udover mig også Alboas hovedkontor, varmemesterkontoret og Electrolux-supportmedarbejderen på som modtagere. Jeg gjorde det samme, da jeg klokken 14:47 besvarede hans mail. Jeg skrev: ”Hej. Tak for din mail. I og med at jeg ikke havde fået en respons fra nogen af jer, så var jeg i den tro, at I blot havde henlagt sagen. Jeg ved, flere beboere også har en opfattelse af at betale for meget – og naturligvis ærgrer sig derover. Det lyder godt, jeg også får de 3 kroner tilbage udover de 50 kroner. Og det er rart at vide, at Alboa er ved at undersøge omfanget i forhold til de for høje vaskeriopkrævninger. Jeg vil gerne bede om en tilbagemelding, når I ved mere. Med venlig hilsen Malene”.

Det er positivt, at jeg rent faktisk har hørt fra boliginspektøren – endda en fredag eftermiddag. Jeg ville dog ønske, at han eller en af de øvrige indblandede havde svaret mig på et tidligere tidspunkt og ladet mig vide, at sagen ikke blot var henlagt.

Som jeg skrev i sidste indlæg: ”Med kommunikation og gensidig respekt kan man komme langt. Problemer kan hurtigere løses. Løsninger kan findes, og der kan komme ro på eventuelle krisesituationer. Ved fælles hjælp kommer man som regel længere. De færreste problemer forsvinder, selvom man på respektløs vis forsøger at tie dem ihjel!”

Jeg er udmærket godt klar over, at jeg ikke er en af Alboas værdsatte lejere. På sin vis er det svært at forstå, for jeg betaler altid til tiden, jeg holder mit hjem rent og pænt, jeg er høflig og har det godt med naboer og ansatte. Der burde ikke rigtig være noget at komme efter… MEN, det, der gør mig til en nok desværre hadet beboer og lejer, er, at jeg ikke finder mig i hvad som helst. Jeg kender mine rettigheder, og jeg kræver min ret. Jeg stiller spørgsmål og forventer disciplin.

Alboa er et almennyttigt boligselskab med boliger til unge, enlige, ældre, familier og mennesker med handicap. Som jeg skrev til de forskellige i min mail klokken 13:10, så bor der mange mennesker, der er svagelige af den ene eller den anden grund. Der kan eksempelvis være tale om sproglige udfordringer, aldring og sygdomsrelaterede begrænsninger. Jeg er fysisk syg, men mit hoved fejler ingenting. Jeg er ressourcestærk. Jeg kæmper både for mig selv og for de, der ikke magter det.

I min tid som lejer hos Alboa er jeg blevet udsat for lidt af hvert. Noget har været værre og mere ødelæggende end andet. Værkstedsmareridtet er en af de kritiske sager, hvor Alboas ansvarlige på uforståelig vis ingen form for ordentlighed har udvist. Det larmende spektakel, samleveren og advokaterne har bestemt heller ikke udvist noget i nærheden af konduite! Det virker til at være en rutinemæssig sag for dem. De gør, som de plejer, og de satser på at slippe afsted med det… ”Same procedure as always…”…

Trusler, løgne, bedrag og svigt – muligvis afsluttes den verserende retssag om kort tid, men uanset hvad følger et meget langt efterspil. Måske ankes sagen – hvis jeg taber, anker jeg helt sikkert! Jeg vil også undersøge muligheden for at påberåbe mig korruption – det vil jeg nok uanset, om jeg vinder eller taber. Sagsforløbet er helt grotesk, og det inkluderer egentlig samtlige, involverede parter.

Udover den del af sagen så vil jeg følge op på hver enkelt af de indblandede. De skal meldes til de rette instanser, og det skal undersøges til bunds, om det er lovligt og i nærheden af at være i orden og tilladeligt, hvad der er foregået og desværre til stadighed foregår.

Larmen fra det larmende spektakels værksted er slut – heldigvis for det! Men ondskaben, alt det absurde, sammensværgelserne, lovbrudene, den omfattende pligtforsømmelse og de mange svigt – den del går ikke blot i glemmebogen!

Når jeg først når dertil, hvor jeg henvender mig til boliginspektøren, ejendomsfunktionæren eller til Alboas hovedkontor for den sags skyld, så er jeg velforberedt. Jeg har forinden forsøgt selv at finde frem til et svar. Ligeledes har jeg prøvet på at løse problemet på egen hånd. Når jeg henvender mig, har jeg gjort et forarbejde, og min henvendelse er høflig og saglig. Jeg vedhæfter gerne dokumentation.

I de år hvor spektaklet larmede løs og forpestede freden og roen i mit hjem, løb jeg panden mod en mur, når jeg henvendte mig om problemet. Det larmende spektakel var bedøvende ligeglad og larmede blot uhæmmet videre. Boliginspektøren ignorerede enten mine henvendelser, eller også negligerede han problemet og løj om forskelligt. Det var en drænende og ødelæggende situation, hvor jeg og mit hjem blev krænket alle ugens 7 dage på alle mulige tidspunkter af døgnet. Der var ingen hjælp at hente, og ordentlighed var en by i Rusland.

Hvis spektaklet, samleveren, Alboas ansvarlige og de indblandede advokater undskyldte oprigtigt og lovede bod og bedring, så kunne man måske se fremad og lukke bogen så at sige. Men med alt in mente er der ikke en jordisk chance for, det sker…

Det er fredag, og udenfor siler regnen ned. I forhold til renoveringerne så er de ihærdige arbejdsfolk blevet drivvåde i dag. De er nødt til at skulle udenfor flere gange for at hente noget eller for at bruge et af de remedier, der er placeret foran bygningen. Det går fremad i lejligheden, og det forskellige begynder at tage form. Radiatorerne står ikke længere frit på gulvet, marmorpladen til mine blomster i stuen er blevet sat ovenpå den nye radiator, og der er kommet en ny vandhane i køkkenet samt en plade bagved den på væggen, som vist endda er nem at rengøre. På badeværelset er der spartlet, og der er kommet nyt vindue i. I næste uge hedder det uge 8 i tidsplanen, og hvis alt går efter planen, er der fejl- og mangelgennemgang i uge 10, hvilket planmæssigt er i uge 42.

Da jeg kom hjem i går, var jeg ved at falde bagover, da jeg så, der var lys i det larmende spektakels kælderlokaler. Instinktivt blev jeg mindet om alle de dage, måneder og år, hvor spektaklet forpestede mit hjemmeliv med sin evindelige larm. Jeg tog dog efter få sekunder en dyb indånding og smilte ved tanken om, at jeg igen får fred og ro i mit hjem, når renoveringerne er overstået. Værkstedet er en saga forbi!

En af de andre fra opgangen kontaktede mig også om, at der atter blev boret i det forbandede værksted. Vi er flere i opgangen, der sagtens kan huske, hvor irriterende, generende og ødelæggende spektaklets evindelige værkstedslarm var!

Jeg kunne berolige vedkommende og minde om, at der slet ikke er et værksted længere! Lokalerne må udelukkende bruges til opbevaring! Desuden kunne jeg orientere om, at det var arbejdsfolkene, som var i gang med at bore i lokalerne, da der skal føres nye rør igennem de kælderlokaler også.

I mandags blev det årlige afdelingsmøde holdt. I næste indlæg skriver jeg blandt andet lidt om det.

Jeg vil ønske alle en god weekend.

Næste indlæg kan læses senest på mandag, den 30. september 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 131 Igen opkrævet for meget?! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg havde allerede på forhånd forudset og frygtet, at jeg nok ville blive mødt med arrogance, afvisning og tavshed, når jeg kontaktede Alboas ansvarlige omkring, at jeg i hvert fald siden oktober måned 2023 i mange tilfælde er blevet opkrævet for meget for at benytte boligforeningens vaskeri.

Efter at have boet i boligområdet i over 10 år nu, har jeg efterhånden ærgerligt nok stiftet kendskab med den malplacerede sagsbehandling en hel del gange…

Den mangeårige ejendomsfunktionær har både været arrogant og afvisende. Da han erfarede, at hans sådan-er-det-bare-affærdigende-forklaring af gode grunde ikke var tilfredsstillende for mig, så valgte han efterfølgende at forholde sig tavs?!

Jeg har siden den 1. august 2024 henvendt mig flere gange til ham omkring de for høje vaskeriopkrævninger.

Den 4. september skrev han til mig: ”Hej igen. Ang. pengene må skal du henvende dig til Alboa / evt. boliginspektøren. Angående problemet med at forstå – synes jeg vi kan stille os tilfreds med, at det ikke skulle kunne gentage sig – fejlen er rettet. Med venlig hilsen”.

Den 6. september skrev jeg atter til ham: ”Hej. Jeg har netop i dag vasket to 40 graders vaske, som skulle koste 5 kroner stykket. Jeg er dog igen igen blevet opkrævet 7 kroner pr. vask?! Der skal gøres noget ved problemet snarest muligt, og årsagen er nok alligevel ikke den forskydning, du skrev til mig om. Jeg laver et overblik henover weekenden, så jeg kan oplyse præcist, hvor meget jeg er blevet opkrævet for meget siden oktober 2023. Jeg afventer at høre fra dig i forhold til, hvad der vil blive gjort ved problemet med for høje opkrævninger. Ligeledes vil jeg anbefale mine naboer og bekendte i boligområdet også at begynde at holde øje. Det er tvivlsomt, at jeg som den eneste bliver opkrævet for meget næsten hver gang. Med venlig hilsen Malene”.

Han har siden min seneste henvendelse den 6. september valgt slet ikke at svare mig?! Alboa har ellers ifølge boliginspektørens skrivelse ind til beboerklagenævnet en politik om at besvare henvendelser indenfor 5 hverdage. Ejendomsfunktionæren har både haft den 6., 9., 10., 11., 12. og 13. til at svare mig?!

Uanset hvad han mener derom, så skal fejlen rettes, og jeg samt øvrige lejere skal have de for mange betalte penge tilbage!

På sin vis undrer det mig, at han simpelthen vælger blot at forholde sig tavs. Men min undren er nok nærmere en hovedrysten… Der er sørgeligt og irriterende nok en historik, hvor han i mange tilfælde har behandlet mig aggressivt, malplaceret, uhøfligt, uprofessionelt og helt forkert!

Det er et vedvarende problem med de for høje vaskeriopkrævninger, og der er penge på spil – mine og øvrige lejeres penge! Naturligvis lader jeg mig ikke blot spise af med hans affærdigende forklaring!

Han lægger generelt ikke skjul på, at han er vred på mig og meget træt af mig. Det pisser ham vist rent ud sagt af, at jeg henholder mig til regler og lovgivninger, og at jeg kræver disse bliver overholdt. Men hvorom alting er, så er jeg betalende lejer, og jeg har rettigheder! Jeg har henvendt mig høfligt med et yderst relevant problem. Hvis han som varmemester og ejendomsfunktionær ikke formår og ej heller har viljen til at behandle samtlige betalende lejere ordentligt og respektfuldt, så bør han nok lade sig pensionere!

Fordi han som boligområdets kontaktperson blot har valgt at forholde sig tavs, har jeg set mig nødsaget til at kontakte andre om problemet også.

I onsdags sendte jeg igen en mail til Alboas hovedkontor omkring problemet med for høje vaskeriopkrævninger.

Den 1. august skrev jeg første gang en mail omkring den samme problematik. Den mail sendte jeg både til ejendomsfunktionæren og til hovedkontoret. Jeg skrev til begge parter, at jeg i skrivende stund var ved at vaske en 40 graders vask. Jeg påpegede, at der står på prislisten på skærmen i vaskeriet, at en 40 graders vask koster 5 kroner. Jeg nævnte, at jeg ofte oplevede at blive opkrævet 7 kroner, selvom jeg kun vaskede ved 40 grader. Jeg skrev afslutningsvist, at jeg gerne ville have de penge tilbage, jeg allerede da havde betalt for meget.

Desværre ignorerede Alboas hovedkontor helt den mail?! Jeg fik aldrig en respons?!

Den 11. september, onsdag i sidste uge, sendte jeg endnu en mail omkring problematikken til Alboas hovedkontor. Jeg skrev: ”Hej Alboa. Som jeg skrev til jer den 1. august 2024, så har jeg gennem længere tid bemærket, at jeg i mange tilfælde bliver opkrævet for meget for at vaske. Jeg har fået tilsendt udspecificerede regninger fra oktober 2023 til og med juli måned 2024. Desuden har jeg holdt øje med regningen, når jeg logger ind på vaskesiden. Jeg har sammenholdt de udspecificerede regninger med min dokumentation. Det er vaskemaskine 3, der er i mange tilfælde er problemet. Når man vasker en vask ved 40 grader, som koster 5 kroner, så opkræves man ofte 7 kroner, og systemet noterer det som om, man har vasket ved 60 grader?! Det, der undrer mig mest, er, at fejlen ikke sker hver gang?! Varmemesteren i Vejlby Vest har skrevet til mig, at han har haft Electrolux ude i vaskeriet. Medarbejderen skal have sagt, at fejlen er en forskydning i prislisten. Det undrer mig, for så burde fejlen vel ske hver gang?! Ejendomsfunktionæren skrev til mig, at fejlen nu var rettet. Det var den dog ikke. Da jeg efterfølgende vaskede den 6. september, blev jeg begge gange opkrævet 7 kroner, selvom jeg vaskede to vaske ved kun 40 grader. Jeg vedhæfter et Excel-regneark, hvor jeg har skrevet de datoer ned, hvor jeg har benyttet vaskemaskine 3 og har vasket ved 40 grader, men hvor jeg er blevet opkrævet 7 kroner, og det står på de udspecificerede regninger som om, jeg har vasket ved 60 grader. Jeg har fra oktober 2023 til og med den 6. september 2024 betalt nøjagtig 50 kroner for meget for at vaske. De penge vil jeg gerne enten have sat ind på min konto, eller også skal de meget gerne trækkes fra på den næste opkrævning, jeg får. Registreringsnummer x og kontonummer x. Desuden bør Alboa nok i samarbejde med Electrolux forsøge at få rettet fejlen hurtigst muligt og eventuelt komme til bunds i, hvor mange udover mig der er berørte af situationen. Fejlen i systemet har i hvert fald stået på siden oktober måned 2023. På forhånd Tak. Med venlig hilsen Malene, Næringen 32, stuen 1”.

Jeg vedhæftede nedenstående Excel-regneark, hvor jeg skrev datoer, starttidspunkter, grader, den reelle pris, den opkrævede pris og differencen.

Indtil videre har jeg ikke fået en respons fra Alboas hovedkontor i Viby J. Det kan dog nås endnu, hvis de henholder sig til de retningslinjer, boliginspektøren skrev om ind til beboerklagenævnet.

Ifølge boliginspektørens skrivelse ind til beboerklagenævnet har Alboa en politik om at besvare indkomne henvendelser indenfor 5 hverdage. Hvis den af hans påstande holder stik, så kan jeg regne med at høre fra hovedkontoret senest på onsdag, den 18. september.

Jeg får løbende juridisk hjælp til at håndtere situationen. Jeg har indtil videre opdateret mine kontakter omkring, at jeg intet svar har fået fra ejendomsfunktionæren. Han har ikke overholdt Alboas regelsæt med at besvare indenfor 5 hverdage!

Desuden har jeg også fremvist mit Excel-regneark og oplyst om det beløb, jeg alene har betalt for meget siden oktober måned 2023. Der er tale om et yderst betragteligt beløb, hvis alle andre af Alboas 7.200 lejere også hver især har betalt 50 kroner for meget. Og det er blot siden oktober 2023… Gad vide hvor længe det har stået på med de for høje opkrævninger?

Jeg sendte som nævnt mit registrerings- og kontonummer i min mail i onsdags. Jeg skrev, at jeg gerne enten vil have de 50 kroner sat ind på min konto, eller også skal de meget gerne trækkes fra på den næste opkrævning, jeg får. Jeg formoder og håber, at jeg hører fra hovedkontoret senest på onsdag. Måske dukker pengene op på min konto allerede inden da?!

Fordi ejendomsfunktionæren har affærdiget mig og ikke har villet svare mig på en relevant og fyldestgørende måde, så har jeg tillige valgt at tage kontakt til Electrolux om problematikken.

Ejendomsfunktionæren skrev til mig i august måned, at Electrolux har haft en medarbejder ude i boligområdet på grund af problematikken hele to gange. Måske kan og vil Electrolux forklare mig, hvad der kan have gjort, at jeg og nok også øvrige lejere næsten hver gang er blevet opkrævet 7 kroner i stedet for 5 kroner. Og ydermere kan jeg måske få en forklaring på, hvad der kan være årsag til, at fejlopkrævningen ikke er sket hver eneste gang, hvilket nok ville være tilfældet, hvis forklaringen reelt var en forskydning i prislisten, som ejendomsfunktionæren først skrev til mig…

I fredags vaskede jeg igen tøj. Fredag morgen, den 13. september, loggede jeg ind på vaskerihjemmesiden og tog et billede af saldoen. Det var klokken 7:35. På listen kunne man kun se transaktionerne frem til og med den 29. august 2024?! Der er altså blevet rettet i saldoen! Den 7. september klokken 08:42 tog jeg også et billede af saldoen efter at have logget ind. På det billede kan man nemlig også se de to for høje opkrævninger den 6. september! De to seneste transaktioner var dog fjernet i fredags tidligt om morgenen!

Da jeg kom over i vaskeriet for at vaske, stod de to transaktioner fra den 6. september dog stadig på listen på skærmen i vaskeriet?! Klokken 9:24 kunne man stadig se, at jeg den 6. september blev opkrævet 2 x 7 kroner i stedet for 2 x 5 kroner for to 40 graders vaske?!

I fredags benyttede jeg en maskine ved 40 grader! Jeg tog som sædvanlig billeder og videoer for at kunne dokumentere. Efterfølgende loggede jeg igen ind på vaskerihjemmesiden. Pludselig var de to transaktioner fra den 6. september dukket op igen?! Prisen var dog rettet til 5 kroner i stedet for 7 kroner!

 Jeg gik over i vaskeriet igen. Imens jeg stod i vaskeriet, tog jeg et billede af skærmen i vaskeriet og af saldoen på hjemmesiden. Begge billeder blev taget klokken 12:23.

I vaskeriet stod vasketurene fra den 6. september stadig til 7 kroner?!

På hjemmesiden var begge vaske fra den 6. september og vasketuren fra samme dag sat ind til 5 kroner?!

På skærmen i vaskeriet kunne man slet ikke se vasketuren fra samme dag?!

I og med at jeg bliver mødt med tavshed, er jeg nødsaget til selv at drage konklusioner! Min konklusion er indtil videre, at en eller anden er i stand til manuelt at rette i priserne! Det er eventuelt tilrettede priser, der fremgår af de udspecificerede regninger!

Jeg fortsætter naturligvis med at dokumentere hver gang, jeg benytter en af vaskeriets vaskemaskiner. Desuden afventer jeg at høre fra Alboas hovedkontor. Ligeledes holder jeg øje med, om de for mange betalte penge pludselig dukker op på min konto igen.

Mysteriet skal løses! Der skal komme styr på det forskellige!

Ejendomsfunktionæren er jeg ved at opgive at kommunikere med – også omkring dette problem…

Siden min flytning til boligområdet i 2013 har jeg desværre flere gange oplevet en mangelfuld, usaglig, modbydelig, løgnagtig, til tider truende eller intimiderende og som regel affærdigende sagsbehandling fra visse på Alboas side.

Ærgerligt nok har jeg flere gange erfaret, at det forskellige slet ikke foregår, som det skal og bør i Alboa- og Vejlby Vest-regi…

Visse Alboa-ansatte har desværre udsat mig for mangt og meget. Min bedømmelse er, at tilgangen til sagsbehandling i de fleste tilfælde er malplaceret og skandaløs!

Blot for at nævne nogle af de mest grelle eksempler, så overtog jeg i 2013 en møgbeskidt lejlighed i Næringen 54. Den burde have været hovedrengjort inden min overtagelse. Alboas ansatte på hovedkontoret udviste hverken venlighed eller ordentlighed, da jeg henvendte mig om problemet! Allerede på min indflytterdag fik jeg indblik i, hvilken boligforening jeg desværre var havnet i kløerne på…

Der var også situationen med den ublu, alt for høje og komplet uberettigede elregning. I realiteten skulle jeg som sædvanlig have penge tilbage. Alboa opkrævede mig dog i første omgang 11.866,30 kroner. Jeg fik virkelig med grovfilen, da jeg gentagne gange tryglede dem om at undersøge sagen nærmere. Jeg var 100 procent sikker på, der var tale om en graverende fejl! Alboas ansatte afviste mig dog, affærdigede mig, talte yderst nedladende til mig, og der var ingen hjælp at hente?! Det var første gang, jeg så mig nødsaget til at kontakte retshjælpen om boligforeningen. Desværre har det været nødvendigt flere gange siden – også i forbindelse med den verserende retssag om spektaklets larmende, forbudte, brandfarlige, nu heldigvis lukkede violinbyggerværksted. Det var ligeledes allerede dengang, jeg erfarede, at det virkelig var nyttigt og nødvendigt at være veldokumenteret i sin omgang med Alboa! Læs eller genlæs eventuelt indlæg “18 En ublu elregning og andet ikke optimalt!“.

Endnu en grotesk situation som forårsagede, at jeg var alvorligt sygdomsramt i flere år, var problematikken med røg og ildelugt i min gamle opgang. Desuden var en årsag til mine lange sygdomsperioder i opgang 54 i Næringen boliginspektørens skriftlige, begrænsende forbud mod at lufte tilstrækkeligt ud?! Boliginspektørens sagsbehandling var uprofessionel, partisk, mangelfuld og grotesk! Ligesom den også åbentlyst har været, og er det i sagen med det larmende og brandfarlige violinbyggerværksted… Læs eller genlæs eventuelt indlæg “10 Svar på tiltale, rådgivning fra retshjælpen samt usande og fejlagtige skrivelser“.

Min indflytning i denne lejlighed forløb desværre heller ikke ubesværet… Ejendomsfunktionæren og boliginspektøren var begge nedrige, uprofessionelle, uordentlige og flabede i deres sagsbehandling. Jeg var igen nødsaget til at inddrage retshjælpen. Desuden var jeg også i kontakt med og fik hjælp fra Lejernes Landsorganisation. Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “40 Officielt nøgleindehaver og nødtvungent inddragelse af Lejernes Landsorganisation“, “41 Ondt i sinde? Inddragelse af LLO og afdelingslederen i Alboas udlejning“og “43 Ikke en regulær hovedrengøring og ejendomsfunktionærens pligtforsømmelse“.

Endnu et sindsoprivende eksempel er det levende helvede, jeg har været udsat for med det larmende spektakels ulovlige, brandfarlige og generende værksted, den magtsyge, mangeårige beboer havde i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed. Alboas driftschef, boliginspektør, ejendomsfunktionær og beboerrådgiver har alle været villige til at lyve og bedrage i bestræbelserne på at muliggøre, at spektaklet fortsat skulle kunne arbejde, larme og ødelægge freden og roen i mit og øvriges hjem?! Jeg kunne henvise til rigtig mange blogindlæg med eksempler herpå. Oplagte eksempler er indlæggene “3 Kontakten med vores ikke objektive boliginspektør“, “4 Den farceagtige telefonsamtale med boliginspektøren“, “5 Kommunikationen op til dialogmødet“, “6 Dialogmødet med den skjulte dagsorden“, “7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet“, “8 Kommunikationen med den partiske beboerrådgiver“, “116 Modparterne skyr ingen midler!” og “118 Stilhed før stormen…“.

Endnu et oplagt eksempel er, hvordan ejendomsfunktionæren og øvrige ansatte i Alboa på mangelfuld, ondskabsfuld og ulovlig vis håndterede den akutte vandskade i min lejlighed i 2023. Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “42 Akut vandskade, svigt på svigt og løgn på løgn…“, “44 Videncentret Bolius, akut vandskade og sensible lunger er ikke glade for tæt luft og fugt!“, “45 For 6 dage siden skete vandskaden, og der er stadig ikke oprettet et skadesnummer?!“, “46 For 13 dage siden skete vandskaden, og der er stadig ikke oprettet et skadesnummer?!“, “47 Ny status på dag 16 efter den akutte vandskade og en løgn er, som en snebold der ruller…!” og “55 Skridt i den rigtige retning…“.

Listen er alenlang, og jeg kunne blive ved med at remse op, hvad jeg som betalende lejer og menneske er blevet udsat for.

Slutteligt nævner jeg dog lige den løgn, der spiller en afgørende rolle i forbindelse med den verserende retssag. Både boliginspektøren og beboerrådgiveren samt spektaklet og begge parters advokater har vedholdende løjet om, at der skal være foretaget lydprøver, der skal have bevist, at der ingen larm kom fra det larmende, brandfarlige, forbudte, nu heldigvis lukkede værksted?! Da myndigheden, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, rent faktisk krævede dokumentation for de påståede lydprøver, var boliginspektøren nødsaget til at indrømme, at der ALDRIG er foretaget lydprøver af spektaklets evindelige, ødelæggende og generende larm med store industrimaskiner og mangfoldige værktøjer! Læs eller genlæs eventuelt indlæg “52 Boliginspektøren har langt om længe på skrift indrømmet: Der er ALDRIG foretaget lydprøver!“.

De første mange gange blev jeg chokeret, forskrækket, bange, ked af det, forarget og var helt uforstående overfor, at de forskellige ville være bekendt at lyve, true, snyde, bedrage og forsøge at tie ihjel.

Min opfattelse er, at enten knækker man, eller også tager man kampen op. Jeg tager kampen op!

Min reaktion på deres handlinger er nu i stedet for sorg og forbløffelse skiftet ud med vrede, kampgejst og saglig, vedholdende, veldokumenteret håndtering!

Renoveringerne er stadig i gang. Det går fint fremad med badeværelserne. Resten af lejligheden halter desværre en smule. De store, tunge radiatorer står stadig frit fremme på gulvet i de forskellige rum. Det har de gjort siden forrige fredag.

Man er lidt begrænset i forhold til at kunne bo i sit lejemål under renoveringerne. Håbet er, at radiatorerne bliver monteret i den kommende uge. Mit indtryk er, at de forskellige gør deres bedste. De har gang i flere opgange på én gang, og meget skal gå op og tilpasses. Heldigvis er jeg kun stødt på flinke, høflige og smilende folk. Det er på en eller anden måde hyggeligt, at man lige kan hyggesnakke og joke lidt, når de arbejder i lejligheden. Det bliver selvfølgelig rigtig rart, når det hele står færdig og klar!

Jeg priser mig lykkelig for, at det ikke er Alboas ansvarlige, jeg skal kommunikere med omkring renoveringerne! De byggeansvarlige fra de eksterne firmaer er ligesom de ansatte hjælpsomme, organiserede, ordentlige, flinke og smilende. Jeg græmmes rent ud sagt ved tanken om, hvis det var boliginspektøren eller ejendomsfunktionæren der også i denne situation skulle udfolde sig på den måde, de nu engang gebærder sig på…

Næste blogindlæg kan læses senest på mandag, den 23. september 2024 – samme dag som det årlige afdelingsmøde – som for alt i verden ikke må kaldes en generalforsamling – afholdes…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 128 Manglende svar kræver handling! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da jeg sidst fik et svar fra ham, havde jeg i forvejen efter mere end 20 dage rykket ham for en update på situationen med de for høje vaskeriopkrævninger.

Sidst skrev han, at han afventede endnu et besøg fra Electrolux.

En Electrolux-medarbejder skulle ifølge ejendomsfunktionæren komme i det vaskeri, jeg vasker i, for at finde ud af, hvorfor jeg (og måske flere af Alboas 7.200 andre lejere) næsten hver gang bliver opkrævet mere for at vaske, end jeg (og de) egentlig skal betale.

Electrolux’ ansatte skulle ifølge ejendomsfunktionæren altså komme i løbet af den forgangne uge. Jeg blev lovet, at jeg efterfølgende ville få en tilbagemelding i forhold til, hvad der kan være årsagen til, at systemet som regel opkræver 7 kroner i stedet for 5 kroner for en 40 graders vask.

Det er lidt ærgerligt, jeg igen er nødsaget til at skulle rykke ejendomsfunktionæren for en respons…

Man må formode, økonomiske uoverensstemmelser til hver en tid er en problematik, Alboa trods alt tager yderst alvorligt!

Først og fremmest skal jeg naturligvis have de penge tilbage, jeg beviseligt har betalt for meget for at benytte Alboas vaskeri.

Derudover er det min klare forventning, at fejlen rettes hurtigst muligt, så jeg ikke også fremadrettet er nødsaget til at notere og dokumentere med billeder og videooptagelser hver gang, jeg benytter en af maskinerne i boligforeningens vaskeri.

Indtil videre har det – af hvad jeg på nuværende tidspunkt ved – stået på siden oktober måned 2023.

Det bliver til mange penge i længden! Især også hvis adskillige flere end mig er blevet opkrævet for mange penge for at vaske! Uanset hvad, så kan man sagtens tillade sig at være yderst nøjeregnende, når det kommer til sådanne økonomiske forhold!

Alboa er vel egentlig i henhold til gældende lovgivninger forpligtet til at gå regnskaberne og opkrævningerne igennem og tjekke, hvor mange andre lejere der også er blevet opkrævet for meget for at vaske.

Det er nærmest utænkeligt og i hvert fald yderst påfaldende, hvis jeg som den eneste er blevet afkrævet overpriser!

Samtlige ”ramte” af Alboas 7.200 lejere bør få de penge tilbage, de eventuelt også har betalt for meget i henhold til boligforeningens fremsendte opkrævninger.

Da Alboa nægtede at agere i henhold til lovgivninger, ret og rimelighed i problematikken med spektaklets nu heldigvis lukkede, forbudte, larmende og brandfarlige værksted, så jeg og øvrige lejere os nødsaget til at inddrage Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune (udover at jeg også har været nødt til at sagsøge både Alboa og det larmende, chikanerende spektakel).

Vores inddragelse af brandvæsnet og byggemyndigheden resulterede i, at vi fik medhold, fordi værkstedet først og fremmest aldrig har været et lovligt foretagende. Brandforholdene og lydgenerne var heller ikke i overensstemmelse med bygningsreglementer og øvrige lovgivninger!

Ergo fik vi – på trods af Alboas og spektaklets stærke modstand der imod – efter lukningen af værkstedet langt om længe ro i vores hjem, og vi er ikke længere udsat for hverken larm eller brandfare fra spektaklets nu heldigvis lukkede værksted.

Hvis Alboa stik mod forventning ikke selv ønsker at få styr på problematikken med de for høje vaskeriopkrævninger, så er jeg nødsaget til igen at inddrage andre myndigheder og øvrige instanser.

Det må være i alles interesse, at der kommer styr på tingene! Som lejer skal man betale udlejeren det beløb, man skylder. Man skal dog ikke betale mere end det beløb, der på forhånd er aftalt! Alboa vil jo selvfølgelig heller ikke finde sig i, man betaler for lidt…

Så sent som i torsdags vaskede jeg en 40 graders vask i Alboas vaskeri. Jeg benyttede maskine 3. Efterfølgende kunne jeg se i systemet, at jeg endnu engang er blevet opkrævet 7 kroner for en 60 graders vask i stedet for 5 kroner for den 40 graders vask, jeg beviseligt valgte at vaske mine kjoler, nederdele og sommertoppe ved.

Helt tilbage den 29. januar 2024 gjorde jeg Alboas hovedkontor opmærksom på, at jeg havde en oplevelse af at betale for meget for at benytte boligområdets vaskeri. Den flinke medarbejder fremsendte mig derefter udspecificerede regninger for oktober, november og december i 2023. Jeg kunne med det samme se, at jeg meget ofte blev opkrævet 7 kroner for at benytte en vaskemaskine i stedet for 5 kroner.

Jeg besluttede mig for at holde et vågent øje, inden jeg gjorde mere ved sagen.

I samtlige måneder siden har jeg noteret og dokumenteret, når jeg har benyttet vaskeriet.

Først og fremmest har jeg bemærket, at vaskemaskine 3 ofte forårsager en for høj opkrævning efterfølgende. Det spøjse er dog, at fejlen ikke sker hver eneste gang?! Problemet var nok nemmere at løse, hvis Electrolux’ medarbejder og Alboa i systemet kunne se, at maskinen fejlagtigt var indstillet til at opkræve 7 kroner for en 40 graders vask i stedet for 5 kroner. Men det er ikke tilfældet, for så ville den for høje opkrævning forekomme hver evig eneste gang. Det sker dog på mærkværdig vis ikke hver gang?!

I enkelte tilfælde er jeg korrekt nok kun blevet opkrævet 5 kroner for en 40 graders vask. Som oftest opkræves jeg dog 7 kroner for en 40 graders vask i stedet for 5 kroner?!

Jeg rykker også i denne omgang ejendomsfunktionæren for en tilbagemelding på situationen. Jeg gør det dog kun én gang mere, og ellers ser jeg mig nødsaget til at søge hjælp andetsteds!

I morgen starter renoveringernes uge 4. De første 3 uger er gået rigtig godt.

Efterhånden færdes de forskellige arbejdsfolk i alle rum i lejligheden. Det er mere indgribende end i de første uger. I dagstimerne er der i hvert fald ikke meget privatliv. Men de forskellige gebærder sig høfligt og professionelt, og det er en nødvendig proces, vi skal igennem. Det skal fungere bedst muligt for alle parter, og man kommer langt med et smil og en venlig bemærkning.

Heldigvis er vejret lunt, og vi i opgangen priser os lykkelige for, at vores opgang ikke skulle renoveres, imens der var frostvejr og sne. Det må have været en kold ”fornøjelse” for de beboere, der i den tid skulle i bad i hver deres respektive badevogne udenfor.

Der sker fremskridt dag for dag. Især i udestuen og på badeværelset kan man på nuværende tidspunkt konstatere store forandringer. På badeværelset installeres løbende nyt inventar, og i udestuen er der boret huller til rør i gulvet og i loftet.

Planen i de kommende uger er vist, at de gamle radiatorer skal afmonteres og fjernes. Ergo skal vindueskarmene midlertidigt fjernes. Der skal også bores huller inde i nogle af køkkenskabene, så tingene derfra har vi også skullet fjerne.

Man har faktisk mere i gemmerne, end man nok lige regner med. Jeg fandt i hvert fald en helt ny køkkenmaskine bagerst i det ene af mine skabe. Den har jeg planer om at tage i brug, når der bliver tid og overskud til det.

Det er relativt omsiggribende med renoveringerne, men de flinke og smilende arbejdsfolk er strukturerede og virker til at have helt styr på, hvilke opgaver de hver især skal udføre, og i hvilken rækkefølge det skal ske.

Fortsat stor ros herfra til de eksterne firmaer, der står for at renovere i vores lejligheder!

I forbindelse med de igangværende renoveringer har Alboa udleveret en hel del materiale til os beboere. Vi har blandt andet fået varsler og information om det forskellige.

I hæftet med ”Beboeradvisering – 6 uger” har Alboa blandt andet skrevet noget, der står i MEGET stærk kontrast til, hvad de ellers på løgnagtig og malplaceret vis påstår i sagen om det larmende spektakels (nu heldigvis lukkede) violinbyggerværksted.

”Lyden spreder sig desværre nemt i betonbyggeri, så selvom de arbejder hos naboen, vil du tydeligt kunne høre det”.

Det er helt korrekt, at lyd og larm nemt spreder sig i betonbyggeri!

Det er derfor også logik for burhøns, at det vil larme og være forstyrrende og generende, når et værksted med store industrimaskiner og støjende værktøjer er beliggende lige under beboelseslejemål!

Det er selvsagt, at det larmer og kan være altoverdøvende, når der arbejdes med søjleboremaskine, nedstryger i metal, dekoratørsav, vinkelsliber, stiksav, fil, skæremaskine, hammer, rystepudser, industristøvsuger og alt muligt andet!

Alboa skriver netop selv i det omdelte materiale, at lyd nemt spreder sig i betonbyggeri! De skriver endda ”desværre”! Altså giver de udtryk for, det er beklageligt, at deres beboere skal udsættes for larm!

De ansvarlige i Alboa har på ingen måde beklaget, at de med fuldt overlæg har udsat mig og øvrige i opgang 32 i Næringen for spektaklets evindelige værkstedslarm i tide og utide?!

Alboas folk og den hyrede advokat har løjet om mangt og meget for, at det larmende spektakel skulle have fået lov til at fortsætte med at ødelægge freden og roen i mit og øvriges hjem?!

Boliginspektøren og beboerrådgiveren har opdigtet, at der skulle være foretaget lydprøver af spektaklets larm?! De opdigtede lydprøver skulle på absurd og utroværdig vis have bevist, at store industrimaskiner og mangfoldige værktøjer ikke afgiver larm?!

Boligforeningens advokat har overfor Retten og min advokat påstået, at der pludselig var kommet en ibrugtagningstilladelse til værksted?! Denne løgn afkræftede Teknik og Miljøs byggesagsbehandler heldigvis omgående, da vi beboere konfronterede byggemyndigheden med dén løgn også!

DET ER JO EN FADÆSE AF KALIBER!

Næste blogindlæg kan læses senest på mandag, den 9. september 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 126 Overpriser og renoveringer first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Det at have en udpræget retfærdighedssans har været en yderligere motivation i forhold til at kæmpe Kampen for Retfærdighed – at få sandheden frem om alt det forkerte og ulovlige.

Da jeg begyndte at skrive bloggen, så jeg det som en slags livsforsikring. Det gør jeg nok egentlig stadigvæk. Jeg har været derude, hvor jeg rent faktisk har frygtet for mit liv.

Det er barsk og uvirkeligt, at en sag om larm fra et værksted kan udvikle sig til noget så voldsomt, at den, der har tilladt sig at klage over larmen, ”pludselig” bliver et meget ”uheldigt” og udsat menneske.

Da den ætsende væske blev kastet over mit stakit og ind i min have, så kunne jeg lige så godt være blevet ramt. Jeg var heldigvis ikke i min have, da de ætsende dråber ramte og ødelagde mit sengetøj, der hang til tørre. Men kort forinden havde jeg stået præcis det samme sted for at hænge det nyvaskede sengetøj op.

Den selvudnævnte gode perker, som af uforståelige årsager valgte at overfalde mig i vaskeriet i november 2022, han opsøger mig stadig. Jeg gruer for, hvad han kan finde på, og hvor vidt han egentlig er villig til at gå. Føler han sig sej, fordi han nedstirrer mig og sender onde blikke? Hvad får ham til det? Modtager han mon en slags belønning, hvis han er villig til at gå skridtet videre? Jeg tør slet ikke tænke tanken til ende…

Det ene med det andet fik mig en overgang til at frygte for mit liv. I mange dage turde jeg ikke forlade mit hjem, fordi jeg var så bange. Jeg er stadig langt fra frygtløs. Jeg er fuldt ud bevidst om, at de typer, der er indblandet i den omfattende chikane imod mig, har en helt anden opfattelse af, hvad der er ret og rimeligt, end jeg har.

Meget har dog heldigvis ændret sig, efter at jeg er begyndt at skrive bloggen. Flere i boligområdet har fået øjnene op for, hvad der rent faktisk foregår. Førhen troede de på spektaklets og samleverens ondskabsfulde, komplet usande og ødelæggende rygter.

Det, at jeg har redegjort for sagens faktuelle sammenhæng, og at jeg kan bevise mine skrivelser, har gjort, at jeg ikke længere ud af det blå bliver overfuset, spyttet på eller får kastet ting på eller efter mig. Det er i hvert fald et stykke tid siden, det skete sidst.

Min hverdag er efterhånden forholdsvis normal udover, at jeg konstant er nødt til at helgardere mig med videoovervågning, lydoptagere, overfaldsalarmer og skjulte skytsengle.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg helt siden 2021 har befundet mig i et stressende og udmattende mareridt!

Udover at jeg i årevis dag efter dag var udsat for spektaklets evindelige, ofte altoverdøvende værkstedslarm i mit hjem, så var jeg samtidig jaget vildt i min lejlighed og udenfor hjemmet. Jeg er blevet chikaneret, mobbet, stalket, overfaldet, truet, injurieret og inkrimineret. Der er i flere tilfælde blevet udøvet hærværk mod mit hjem og mine ejendele. Modparterne truer og lyver om nærmest alt, og de beskylder og anklager mig for alt muligt. Dokumentfalsk og forfalskning af bevismidler er endnu et beskidt kneb, det larmende spektakel og hans advokat benytter. Alboas advokat har løjet overfor Retten, dommerne og min advokat om, at boligforeningen skulle have fået en ibrugtagningstilladelse til spektaklets værksted.

Usandheder og usaglighed hersker hver gang, modparterne kommer på banen.

Det er udtrættende, drænende, sindsoprivende, møgirriterende og ubegribeligt, at alt dette rent faktisk foregår. Og det er komplet uforståeligt, at modparterne rent faktisk har fået lov til at drive det hele så vidt i det danske retssystem uden nogen form for dokumentation eller beviser.

Forleden fik en sætning mig til spontant at trække på smilebåndet. ”Tak, fordi du er som en hund med et kødben”…

Jeg sad med en, som jeg er i gang med at prøve på at hjælpe ud af en knibe. Vedkommende bliver – ligesom mig – også behandlet forkert og uretfærdigt. Den penible situation er opstået grundet nogle uheldige sammentræf. Desuden virker der til at være slet spil i dén sammenhæng også.

Min ven taler godt dansk. Dog er der forskel på hverdagsdansk og juridiske termer og fagbegreber. Vi har sammen kontaktet forskellige instanser. Vi har skrevet til og talt med nogle myndigheder. Meget i dén sag beror umiddelbart på misforståelser, men så alligevel ikke…

Jeg graver (også) i vedkommendes sag, og jo dybere jeg graver, jo mere finder jeg ud af.

Min ven er taknemmelig for min hjælp, og derfor kom sætningen: ”Tak, fordi du er som en hund med et kødben”. Efterfølgende fik jeg forklaringen på, hvad der blev ment.

Jeg er et menneske, der ikke giver op, når jeg først fornemmer og får kendskab til, at noget ikke er, som det skal og bør være. Jeg undersøger gerne til bunds, hvad der er hoved og hale i enhver sammenhæng. Jeg følger op på trusler og kulegraver, hvem der har skrevet eller sagt noget til hvem hvornår, og hvordan det er sket.

Jeg følger uretfærdige og uberettigede sager til dørs, uanset hvor mange forhindringer jeg møder på min vej.

Jeg bliver behandlet helt ubegribeligt dårligt og malplaceret i sagen om det larmende violinbyggerværksted! Min ven får ligeledes en meget uordentlig behandling!

Hvis jeg kan sætte en stopper for det magtmisbrug, der hersker, så gør jeg det!

Det går fortsat rigtig stærkt fremad med de igangværende renoveringer.  Mandag morgen klokken 7:30 startede de ud med at opsætte yderligere sikkerhedsafskærmning mod asbest og anden støv. Arbejdsfolkene knoklede løs, og allerede efter tre dage var al nedbrydning ordnet. Sikkerhedsafskærmningen blev fjernet igen, og andre fagfolk kom på banen. Det kører bare, og det er dejligt!

I forhold til at forskellige vader ind og ud af ens hjem i tidsrummet 7:30 til 16:30 alle hverdage, så gebærder de sig høfligt, de er smilende, de taler pænt, og de er professionelle og produktive. Fortsat stor ros herfra!

Jeg har siden sidste blogindlæg fået tilsendt de udspecificerede vaskeriregninger, jeg havde anmodet Alboa om at få tilsendt. Jeg havde regnet med, det var en forholdsvis simpel opgave, som en ganske almindelig ansat kunne (og måtte) udføre. Men nej – det er selveste boliginspektøren, der har afset tid til at sende mig de udspecificerede regninger.

Jeg har skrevet tilbage og takket ham for det tilsendte. I min mail skrev jeg også, at jeg vender tilbage med uoverensstemmelserne i opkrævningerne, når jeg har sammenholdt de udspecificerede regninger med min dokumentation.

Ejendomsfunktionæren lovede den 1. august, at han ville vende tilbage til mig i forhold til fejlopkrævningerne, når han har hørt fra Alboas support hos Electrolux. I torsdags, den 22. august, rykkede jeg ham høfligt for, om han havde hørt fra Electrolux.

Han svarede mig høfligt på min mail. Han forklarede, at der har været en ansat fra Electrolux ude for at tjekke det forskellige. Dog har den ansatte været i vaskeriet i min bygning. Der tør jeg ikke længere vaske, efter jeg blev overfaldet i det vaskeri. I denne uge kommer den ansatte igen og tjekker det vaskeri, jeg benytter.

Jeg skrev tilbage til ejendomsfunktionæren og takkede for opdateringen på situationen. Jeg orienterede ham samtidig om, at jeg har fået tilsendt udspecificerede vaskeriregninger, og at jeg afventer at høre hans tilbagemelding fra Electrolux, inden jeg sender en oversigt med uoverensstemmelserne i opkrævningerne.

Det er rart og nødvendigt, at der bliver taget hånd om sagen. Det er altafgørende, at der er styr på de økonomiske forhold – både for betaleren og opkræveren.

Gad vide hvordan der kommer helt styr på dén situation? Vi er mange, der benytter vaskerierne. Sandsynligvis er det ikke kun mig, der er blevet opkrævet for meget. Jeg er dog nok den eneste, der har sørget for løbende at notere ned og tage billeder, så jeg kan bevise uoverensstemmelserne.

Mange bemærker nok ikke engang, hvis de blot opkræves 2 eller 3 kroner ekstra per vasketur. Men selv små beløb bliver hurtigt til mange penge i længden. Blot i vores boligområde er der 566 udlejningsboliger. Alboa har 80 afdelinger. Måske benyttes samme system rundt omkring. Alt i alt udlejer boligforeningen 7.200 boliger.

Når Alboa med hjælp fra Electrolux får undersøgt sagen, så venter der velsagtens et omfattende arbejde. Fejlen i systemet skal rettes, omfanget af fejlopkrævningerne skal afdækkes, de involverede lejere skal nok kontaktes og gøres opmærksomme på, at de muligvis er blevet opkrævet for meget. Det kan være, fejlen kun forekommer i mit vaskeri, men uanset hvad så må andre lejere end jeg være involveret. Ellers ville de for høje opkrævninger være målrettet mig, og det kan naturligvis ikke være tilfældet!

I forhold til den verserende retssag og det videre forløb er jeg i gang med at lave oversigter. Jeg laver lister, hvor jeg fortæller om hver enkelt løgn og usand påstand. Jeg opremser samtlige trusler, og jeg noterer med dato og beskriver sammenhængen og henviser til relevant dokumentation og bevisførelse.

Listerne er lange. Det er chokerende og tankevækkende, at alt dette virkelig foregår – og at det har stået på i årevis. Det er en yderst omfattende og nødvendig arbejdsopgave, der skal udføres! Der foregår noget MEGET forkert, ulovligt og uretfærdigt!

Næste blogindlæg kan læses senest på mandag, den 2. september 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 125 Hund med kødben! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Man kan anskue dommernes afgørelse i forhold til chikane-delen fra to vinkler.

Det er først og fremmest ærgerligt og lidt krænkende, at de tre dommere først så sent i forløbet beslutter, at chikane gerne må være en del af retsmøderne. Det sene tidspunkt betyder nemlig, at jeg og min advokat slet ikke får mulighed for at fremkomme med nogen som helst af mine mange beviser for den omfattende chikane, mobning og hetz, det larmende, magtsyge spektakel har udsat mig for helt siden 2021.

Spektaklet har i ledtog med sin advokat sågar begået dokumentfalsk og har forfalsket bevismidler for at kunne påstå, at jeg eller mine vidner skal have begået hærværk på døren ind til hans kælderlokaler?!

Udover det ærgerlige og lidt krænkende i forhold til inddragelsen af chikane-delen, så kan det være positivt og yderst gavnligt rent faktisk at få belyst, AT det er spektaklet, der har chikaneret, mobbet, stalket og karaktermyrdet mig!

Dét, at spektaklet endda er gået skridtet videre og har begået dokumentfalsk for at få ram på mig, det tæller med i den samlede pulje.

Det er kriminelt og ulovligt at forfalske et dokument! Når det er et dokument, der endda er fremlagt som bevis for Retten, så er sagen endnu mere alvorlig!

Siden jeg tillod mig at klage over spektaklets evindelige værkstedslarm, er jeg blevet udsat for mangt og meget. Min tilværelse i og omkring boligområdet har ændret sig drastisk. Jeg lever ikke en afslappet tilværelse, hvor jeg kan færdes frit omkring uden at skulle bekymre mig.

Spektaklet har siden 2021 gjort alt, hvad han kunne for at få ram på mig. Han har bagtalt mig, spredt meget grimme, usande og ødelæggende rygter, han har opfordret andre til også at behandle mig ”mindre godt”, han har anklaget og beskyldt mig for forskelligt, han har injurieret mig og har endda også inkrimineret mig.

Jeg har holdt spektaklets og samleverens hetz, chikane og mobning ud i flere år på nuværende tidspunkt, og jeg udviser stadigvæk tålmodighed og udholdenhed. Jeg bliver til stadighed straffet for, at jeg har tilladt mig at holde på min ret.

Jeg bliver dog ikke ved med bare at tage imod!

Jeg vil have retningslinjerne kridtet op, så spillereglerne bliver ens for alle parter!

Hvis dommerne i Retten mener, spektaklets nedrige adfærd og beskidte tricks er acceptable, så må det betyde, at jeg også fremover er nødsaget til at spille spillet ligesom spektaklet.

Helt fra starten af har jeg sørget for at argumentere, dokumentere og forholde mig sagligt. Jeg har påpeget sandheden, og jeg har henholdt mig til gældende danske lovgivninger.

Modparterne derimod… De benytter helt andre strategier…

Spektaklet, Alboas ansvarlige, spektaklets advokat og boligforeningens advokat – de lyver, bedrager, truer og forfalsker dokumenter!

Naturligvis hverken kan eller vil jeg leve resten af mit liv som en omvandrende målskive!

I flere år har jeg været nødsaget til at gardere mig med lydoptagere, videooptagere og overfaldsalarmer. Jeg blev angrebet på forskellig vis af mange forskellige i boligområdet, der havde troet på spektaklets og samleverens ødelæggende og komplet usande rygter om mig. Jeg har grædt og været bange, jeg har holdt mig i hjemmet af frygt for at gå ud, jeg har måttet ændre hele min hverdag og mit liv, fordi spektaklet har gjort mig til en udsat. Jeg er så at sige i skammekrogen, fordi jeg har lagt mig ud med spektaklet, som er et mangeårigt bestyrelsesmedlem i boligområdet, som samtidig er nøgleansvarlig. Jeg er udskammet, og spektaklet har sammen med samleveren opdigtet en masse om mig, som for mange i boligområdet desværre er blevet en ny ”sandhed” om mig.

Alle og enhver kan nok holde til en hel del i en begrænset tidsperiode. Men det skal ikke vare resten af livet, og på et tidspunkt trækker man en streg i sandet. Når man presser citronen nok, så vil selv det mest tålmodige og rolige menneske bide fra sig og give igen.

En foreslog mig at bruge boomerang-metoden. Jeg måtte spørge ind til, hvad det er. Vedkommende forklarede: Spektaklet har i årevis behandlet dig utroligt dårligt. Han udsætter dig for alt muligt, og det virker ikke til, at der er en stopklods. Senest har han endda ændret tid og dato i et dokument ind til Retten for at anklage og mistænkeliggøre dig. Boomerang-metoden betyder, at når han udsætter dig for noget, så skal det ramme ham selv lige så hårdt.

Jeg kan godt følge vedkommende i, at spektaklet nok er nødt til at mærke smerten og frygten på egen krop, før han fatter, hvad det er, han udsætter mig for. Jeg kan dog ikke få mig selv til at skride til at udsætte et andet menneske for noget så ukristeligt, som spektaklet ad flere omgange har udsat mig for!

Spektaklet siger på en af de førnævnte lydoptagelser, at jeg er pacificeret i det danske retssystem?! Der er ingen tvivl om, han føler sig hævet over mig… Han har en følelse af at være fuldt ud berettiget i alt, hvad han foretager sig…

Men han er på ingen måde hævet over mig! Han er på ingen måde berettiget! Spektaklet må ligesom enhver anden heller ikke bryde loven! Hans moralske kompas gik vist i stykker mange år, før jeg mødte ham, så moral og etik er ikke noget, han spilder mange minutter på…

Én ting er, at han er vred over, jeg ikke vil finde mig i at høre på hans evindelige værkstedslarm. Ligeledes er han uden tvivl fortørnet over, at jeg kan bevise, hvad han i virkeligheden er for en type. Men at han kan finde på ud af det blå at dømme mig psykisk syg og forsøge at få mig tvangsindlagt og tvangsmedicineret for, at han skulle kunne få lov til at larme videre i sit værksted, det er sygeligt, ondskabsfuldt og helt afsporet!

I forhold til renoveringerne så er vi i opgangen i gang med den anden uge nu. Man må sige, det er et effektivt arbejdshold, der er hyret til opgaven. Klokken 7:30 i morges rykkede de ind og gik i gang. Omkring klokken 10:00 havde de allerede nået både at afskærme yderligere i forhold til asbest og støv og tage toiletter, håndvaske samt radiatorer ud af de seks store lejligheder i opgangen. Det er dygtige folk, der tydeligvis har tilegnet sig en rutine gennem tiden. De knokler løs, og først klokken 16:30 holder de fyraften. Stadig ros til dem herfra.

For tiden arbejder Alboa på at løse en opgave i forhold til vaskerierne i boligområdet. Der må være tale om et relativt omfattende problem, for det tager tid for boligforeningen at undersøge sagen og løse udfordringen.

Allerede for lang tid siden bemærkede jeg, at mine vaskeriregninger virkede til at være noget højere end mit reelle forbrug.

I januar 2024 bad jeg om at få tilsendt udspecificerede regninger for oktober, november og december i 2023. Ved at gennemgå regningerne kunne jeg konstatere, at der var flere uoverensstemmelser. Der var påfaldende mange 60 graders vaske…

Jeg har siden holdt et ekstra skarpt øje med, hvilken vaskemaskine jeg har brugt og hvornår. Ligeledes har jeg dokumenteret, hvor mange grader jeg har vasket på.

Der tegner sig et mønster af, at jeg flere gange er blevet opkrævet for en 60 graders vask i stedet for en 30 eller en 40 graders vask.

Der er gået nogle uger, siden jeg henvendte mig om problemet i denne omgang. Den 1. august skrev ejendomsfunktionæren til mig, at han havde videresendt min mail med forklaring og dokumentation til Alboas support hos Electrolux. Han lovede mig at vende tilbage, når han hører fra dem. De undersøger nok sagen grundigt, og det kan tage tid.

I sidste uge skrev jeg til Alboa og anmodede om at få tilsendt udspecificerede vaskeriregninger for januar, februar, marts, april, maj, juni og juli 2024.

Intet er blevet tilsendt endnu, men det er nok lige på trapperne.

Siden jeg henvendte mig om uoverensstemmelserne i opkrævningerne, så har jeg ikke længere selv indblik i min regning på mit login – midlertidigt i hvert fald.

Min formodning er, at Alboa og Electrolux har opdaget en længerevarende, teknisk fejl. Det tager tid at rette op på sådan noget. Jeg og eventuelt øvrige lejere skal også have refunderet, hvad der er betalt for meget. Måske er det kun to eller tre kroner ekstra pr. vasketur, men det løber op i det lange løb.

På min forside i bloggen har jeg skrevet, at jeg vil kæmpe for retfærdighed – både for mig selv og for andre. Det står jeg fuldt ud ved!

Forleden henvendte en beboer fra boligområdet sig til mig med et ret alvorligt problem, som jeg er i gang med at prøve på at hjælpe med. Jeg er sørgeligt nok langt fra alene om ikke at blive behandlet, som jeg burde blive behandlet.

På bloggens forside har jeg ligeledes skrevet: Mit håb er, at min blog kan få folks øjne op for, at der er noget galt, og jeg håber på, at mine skrivelser kan redde andre fra at blive udsat for en lignende behandling.

Nogen skal turde råbe op og påpege det forkerte, ulovlige og uretfærdige! Ellers er der aldrig noget, der ændrer sig!

Næste blogindlæg kan læses senest på mandag, den 26. august 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 124 Retningslinjer kridtes op! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Det er en lidt indgribende affære, fordi vi bor i vores lejligheder, imens arbejdsfolk skal ordne noget i alle rum i lejlighederne over en periode på godt og vel 3,5 måned.

Alle hverdage fra tidlig morgen summer opgangen og området foran bygningen af liv. En flok arbejdsmænd knokler her i opstartsfasen ihærdigt med at fjerne alt inventar fra vores badeværelser. Forskellige maskiner og værktøjer bruges til formålet. Store arbejdskøretøjer kører frem og tilbage. En udsugning i forhold til asbest fra badeværelserne kører i døgndrift.

Det lyder af meget, og det er det i princippet også. Men det virker til, der er styr på tingene. Det hele foregår under ordnede forhold, og netop ordentligheden gør, at vi i opgangen har ja-hatten på. Vi ser positivt på den omsiggribende proces, vi uanset hvad skal igennem.

Nogle af arbejdsfolkene kan ikke tale dansk, men heldigvis er et smil en universel gestus, der kan forstås på tværs af sprog og kulturer. De ansatte skal have den bedst mulige arbejdsdag, og vi beboere skal have så ordnede og fordelagtige forhold som muligt i vores hjem.

Hver og en hilser høfligt og smiler ved øjenkontakt. Det er beroligende og opløftende, at de eksterne byggefirmaer bag renoveringerne løbende sørger for god planlægning. Vi ved, hvem vi skal kontakte, hvis der bliver behov for det. Vi er skriftligt og mundtligt blevet grundigt orienteret om forløbet og forholdene på forhånd. Ligeledes vil vi løbende blive informeret om nødvendigt.

Det er en lidt besværlig og udmattende proces. Mange ejendele er pakket i flyttekasser, og nogle gennemgange i lejligheden er spærret af for at give plads til det forskellige. Vi skal benytte toilet og bad i en opstillet vogn i nærheden af bygningen. Dog kan man få et slags campingtoilet i sin lejlighed, så man trods alt ikke skal udenfor sent om aftenen eller om natten.

Alt i alt går det selvsagt ikke ubemærket hen, at renoveringerne er i gang. Men vi bliver behandlet med respekt, og der er ordnede forhold – det er nærmest altafgørende!

Vores opgang er en af de sidste opgange i boligområdet, der mangler at blive renoveret. Flere i boligområdet har gennem tiden berettet om forskellige problematikker i forbindelse med renoveringerne. Det er besværligt, det sviner, det tager lang tid, ens privatliv krænkes, det larmer…

• Det ER en krævende og udfordrende proces, hvor vi hver især skal rydde meget væk i vores hjem. Flere har måttet bede om hjælp ude fra – især til de tunge møbler – jeg selv inklusiv. Andre har betalt sig fra, at en ansat eksempelvis har fjernet gulvet i udestuen.
• Svineri VIL forekomme, når en så gennemgribende renovering skal gennemføres. Indtil videre oplever vi dog, at arbejdsfolkene i hvert fald sørger for at rydde pænt op efter sig.
• 3,5 måned er mange uger, hvor man ikke kan gøre helt rent, og man kan ikke rydde ordentligt op eller stille sine ting på plads i hjemmet. Der er dog lagt en overskuelig tidsplan, så man fra uge til uge kan danne sig et overblik over, hvad der skal ske i den kommende tid.
• Selvom arbejdsfolkene er høflige og udviser hensyn, så ER det en lang tidsperiode, hvor forskellige folk er i ens hjem for at ordne forskelligt, imens man bor der. Det skal de uanset hvad have lov til, så der kan komme styr på det hele. Det er fra 7:30 til 16:30 alle hverdage. Man har naturligvis lov til at være i sit hjem, for vi bliver ikke genhuset. Man skal nok bare sørge for at være påklædt og holde lejligheden så opryddet som muligt.
• I forhold til larmen så er det nærmest logik for burhøns, at det larmer, når store maskiner og forskellige værktøjer bruges! Ligeledes kom der selvsagt ulidelig larm fra det larmende spektakels værksted, når han time efter time morgen, middag, aften og weekender arbejdede og larmede løs med sine store industrimaskiner og mangfoldige værktøjer i det forbudte, nu heldigvis lukkede værksted i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed i denne i forvejen meget lydte betonbygning!

Flere beboere har på uforståelig vis kæmpet for, at spektaklet skulle have lov til fortsat at larme løs i værkstedet?! De skulle jo ikke selv høre på den evindelige, altoverdøvende larm, for de bor helt andre steder i boligområdet…

På tragikomisk vis er det nogle af de samme beboere, der har beklaget sig over larmen i forbindelse med renoveringerne. Det er dobbeltmoral, så det vil noget… ”Andre skal høre på larm, men jeg vil ikke selv!”…

Jeg er desværre blevet chikaneret på det groveste, fordi jeg ikke ville – og stadig ikke vil – høre på spektaklets værkstedslarm, som gjorde mig til jaget vildt i mit hjem ved at ødelægge freden og roen.

I stedet for at betragte sagen objektivt har nogle af de skruppelløse beboere i boligområdet overhældt min dør med urin flere gange, min elcykel blev smadret, min dør blev tegnet på, min postkasse blev fyldt med forskelligt ulækkert, en eller anden ætsende væske blev kastet ind i min have, jeg blev overfaldet, jeg er blevet kaldt forskellige øgenavne, jeg er blevet injurieret og inkrimineret (både i boligområdet og i den verserende retssag)?!

Jeg er blevet stalket og forfulgt, dørfis har holdt mig vågen flere nætter. Min hverdag i boligområdet og mit hjemmeliv er desværre forandret for altid. Lydoptagelser beviser, at det larmende spektakel og samleveren har spredt meget grimme, ødelæggende og komplet usande rygter om mig. De har plettet mit ry og smadret mit omdømme ved blandt andet at fortælle andre beboere, at jeg angiveligt er psykisk syg, bør tvangsindlægges, kan være farlig, bør undgås eller i hvert fald skal negligeres.

Det larmende spektakel straffer mig for at have klaget over hans larm, som generede, stressede og forstyrrede mig i mit hjem på alle mulige tidspunkter døgnet rundt. Han lyver udover så meget andet også – ligesom de øvrige modparter – om, at der er foretaget lydprøver, der angiveligt skal have bevist, at hans industrimaskiner og værktøjer slet ikke larmer?! Dén løgn bruger han til at pådutte mig psykisk sygdom, og han digter, at jeg har behov for at indtage psykofarmaka?! Påfaldende nok er min overfaldsmand også en, som spektaklet er blevet set med flere gange…

Selvfølgelig larmer det, når store maskiner tændes! Selvsagt larmer det, når man saver eller borer i metal, og når man hamrer løs på et eller andet!

At modparterne har haft held med at opretholde løgnen om det lydløse violinbyggerværksted siden 2021, det er fuldstændig grotesk og ubegribeligt! Der må virkelig være nogen, der ikke har noget som helst ønske om at få sandheden frem!

Tilbage til de igangværende renoveringer: Det forskellige er til at holde ud, fordi det foregår ordentligt, processen har været varslet i god tid på forhånd, der er tale om et begrænset tidsrum i en fastsat tidsperiode, larmen og problematikkerne har et formål, der i sidste ende kommer os til gavn (forhåbentlig undgår vi flere vandskader ved, at rørene skiftes ud).

Det hele foregår åbenlyst, og der er ingen skjult agenda. I stærk kontrast til når det larmende spektakel larmede løs i værkstedet for så at lege gemmeleg… Når man gik ned i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme i værkstedet, så stod han musestille. Straks efter man forlod kælderen igen, larmede han på ny uhæmmet løs – yderst frustrerende, uacceptabelt og enerverende!

I forhold til renoveringslarmen så er der ingen tvivl om, at vi i opgangen er hærdede i forhold til øvrige beboere i boligområdet. Andre steder i boligområdet er der slet ikke så larmende foretagender! Desuden er der lydisoleret i de fleste andre kælderlokaler! Blandt andet har Alboa valgt at lydisolere i Beboerrådgivningen (samtaleforetagendet), der ligger under spektaklets egen lejlighed to opgange væk herfra?! Boligforeningen har nok ikke villet være bekendt, at spektaklet og hans samlever skulle risikere at høre på samtaler…

Samtidig har Alboa udvist en ligegyldighed og ignorance i forhold til, at de ansvarlige gladeligt lod spektaklet larme løs i værkstedet i årevis i mange timer hver uge med maskiner og værktøjer på træ og metal, så han kunne forstyrre os i opgang 32 i Næringen i vores hjem?!

I flere år var vi i opgangen tvunget til alle ugens 7 dage at stå mål med spektaklets evindelige, ofte altoverdøvende værkstedslarm.

Indtil videre har larmen fra de igangværende renoveringer slet ikke kunne måle sig med spektaklets larmende maskiner! Det siger noget om støjniveauet, der var i værkstedet! Ligeledes bekræfter det, hvorfor modparterne har opdigtet lydprøver og samtidig protesteret imod foretagelsen af reelle lydprøver!

Når spektaklet larmede løs, var jeg ofte jaget vildt i mit hjem både i mit køkken, i gangen, på mit badeværelse, i mit soveværelse (som også er mit kontor), i min stue og i min udestue.

Imens arbejdsfolkene har været i fuld gang med at nedbryde badeværelserne de sidste dage, har jeg stadig kunnet gennemføre telefonopkald i min lejlighed.

Herfra skal indtil videre lyde en kæmpe ros til de eksterne byggefirmaer og deres arbejdsfolk.

Næste blogindlæg kan læses senest på mandag, den 19. august 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 123 Ordnede forhold tages godt imod. first appeared on Kampen for Retfærdighed.