|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det er i dag onsdag den 7. juni. Den akutte vandskade i min og de to overliggende lejligheder skete torsdag den 25. maj. Alboas ledelsessekretariat lovede at sende mig et skadesnummer, såsnart der var et – jeg har stadig ikke modtaget et her på dag 13…?!
Der sker dog endelig noget i min lejlighed, som er lettere medtaget. I skrivende stund knokler to tømrere i min lejlighed med at fjerne vægplader, det ødelagte skab i gangen osv., og senere skal køkkengulvet brækkes op.
Som jeg skrev sidst, har det ikke været gavnligt for mit helbred at opholde mig i lejligheden med affugteren og med den fugtige og samtidig tørre luft. Desværre er jeg igen blevet lungesyg, og jeg blev i dag tilbudt indlæggelse. Min astma- og anfaldsmedicin og den ekstra medicin har ikke afhjulpet mine hoste og den besværede vejrtrækning, og jeg er øm i brystkassen og skal anstrenge mig for ikke at hoste konstant.
Når man er kronisk syg, har man ofte erfaring med, at man ikke nødvendigvis får det bedre af at blive indlagt. Jeg har takket nej til en indlæggelse og håber på hurtigst muligt at få det bedre.
Jeg skulle have været afsted på et genoptræningsophold, hvor jeg skulle have fået masser af fysisk træning og redskaber til at afhjælpe mine smerter i muskler og led. Jeg har ventet i 1,5 år på at komme afsted på det bevilligede genoptræningsophold, men nu er jeg så sygdomsramt, at jeg ikke vil kunne deltage optimalt i den fysiske træning og få fuld valuta af opholdet. Hvor er det trist!
I den gamle opgang var jeg som tidligere nævnt ofte lungesyg, og det har været befriende og forfriskende, at jeg har haft det så godt her i min nye opgang og lejlighed – altså hvis man ser bort fra den evindelige larm fra værkstedet og chikanen imod mig…
Jeg skal nok komme mig igen – det er et spørgsmål om tid, men hvor er jeg ked af igen at være lungesyg. Ligeledes ærgrer det mig meget, at jeg ikke kommer afsted på det længeventede genoptræningsophold. Det kunne jeg, min krop og mit helbred have haft rigtig god gavn af!
Endnu engang tak til jer, der læser med og skriver kommentarer til mine indlæg. En kvinde har skrevet til mig, at hun og hendes mand troligt læser med i bloggen, da de også er udsat for forskelligt og desværre kan nikke genkendende til, hvad jeg skriver om. Hun ville blot lige gøre mig opmærksom på, at jeg vist havde lavet en tastefejl i et af mine indlæg. Hun skrev: ”Du er kommet til at skrive, at det er 35 timer, boliginspektøren mener, spektaklet må bore i hver uge. Der må være tale om en fejl! Du har nok villet skrive 3,5 timer”.
Jeg skrev tilbage til hende, at der desværre ikke er tale om en fejl – det er rent faktisk 35 timer, boliginspektøren mener, det skærpede krav i spektaklets kontrakt skal omhandle. Altså så spektaklet vil blive begrænset til ”kun” at måtte larme med boremaskine i 35 timer om ugen?!
Boliginspektøren nævner ikke, at han derudover stadig mener, at spektaklet må larme med nedstryger i metal, hammer, sav, fil, industristøvsuger osv. i de resterende timer op til de 61 timer, som boliginspektøren mener, det må være rimeligt, vi i opgangen skal høre på larm i vores hjem… Og skulle spektaklet få lyst til at arbejde og larme i værkstedet i endnu flere timer, så skal boliginspektøren nok dække over ham – ligesom han før har gjort…
Det er grotesk og ligefrem inhumant, at han vil byde sine lejere at høre på evindelig larm i deres hjem!
I indlæg 44 skrev jeg, at jeg i det næste indlæg ville komme nærmere ind på det bøvl, jeg havde i forbindelse med min indflytning i Næringen 32. Jeg mente det besvær, der var i forbindelse med at få dét ordnet i lejligheden, som burde have været i orden på forhånd. Ligeledes mente jeg den ikke ukomplicerede kommunikation med ejendomsfunktionæren omkring det forskellige. Jeg sprang nok lidt belejligt over det emne i mit sidste indlæg, fordi det nærmest er pinligt og horribelt i en grad, så det kommer til at virke helt utroværdigt.
Det er ikke det hele fra dengang, jeg kan bevise, men jeg har dog stadig videomateriale fra en af episoderne, og en af viceværterne kan stadig huske, at han og en kollega blev sendt til min lejlighed i forbindelse med en af episoderne. Flere beboere i området har desværre været udsat for lignende situationer og vil derfor ikke betvivle, at det rent faktisk går for sig i boligområdet, som det på ærgerlig vis gør…
Jeg nøjes med at give et par eksempler.
Da jeg flyttede ind i min lejlighed i Næringen 32, erfarede jeg hurtigt, at dørhåndtaget på badeværelsesdøren sad meget løst, og jeg turde ikke lukke døren af frygt for, at håndtaget skulle gå af, og at jeg i værste fald kunne blive spærret inde på badeværelset. En af flyttemændene konstaterede også hurtigt, at håndtaget var knækket. Det skulle laves, så jeg henvendte mig på ejendomsfunktionærens kontor i åbningstiden. Uden at have været med ovre i lejligheden, forsikrede han mig dog om, at der ikke var noget galt med det pågældende håndtag. Han gjorde det klart, at han havde besigtiget min lejlighed inden min indflytning, og at han havde sørget for, at der var styr på det forskellige…
Jeg bedyrede, at der helt sikkert var noget galt med dørhåndtaget. Fordi jeg var så insisterende, endte han med at bede om dokumentation for, at der var noget galt med dørhåndtaget?! Han ville have et billede eller en video… Jeg har stadig videoen, som jeg gik hjem og lavede og efterfølgende sendte til ejendomsfunktionæren. Det viste sig, at dørhåndtaget var knækket to steder!
Når man bor alene, låser man ikke nødvendigvis dørene inde i lejligheden. En gæst påpegede ved sit første besøg i min nye lejlighed, at der ikke var en nøgle, så hun kunne ikke låse toiletdøren. Jeg havde en nøgle til min toiletdør i min gamle lejlighed. Jeg henvendte mig til ejendomsfunktionæren for at få udleveret en nøgle til toiletdøren. Det krævede dog en indsats at overbevise ham om, at der ikke allerede var en nøgle i nøglehullet?!
Jeg havde naturligvis tjekket på begge sider af døren, og det gjorde jeg helt klart for ejendomsfunktionæren. Alligevel bad han mig om at kigge ind i hullet under håndtaget… Jamen, en nøgle vil jo stikke ud af hullet, så man kan tage ved den og dreje på den… Jeg endte med at få overbevist ejendomsfunktionæren om, at der ikke gemte sig en nøgle inde i hullet… Jeg fik udleveret en nøgle til min toiletdør!
Man skulle næsten tro, at man var med i en eller anden udgave af ”skjult kamera”…
Da jeg nåede til at skulle indrette mit arbejds- og soveværelse i min nye lejlighed, opdagede jeg, at stikkontakten i hjørnet af soveværelset ikke virkede. Jeg ville have tilsluttet en natlampe og nogle opladere. Jeg afprøvede 3 forskellige ledninger for at være helt sikker på, at der ikke blot var tale om en defekt ledning.
Jeg så mig nødsaget til at kontakte ejendomsfunktionæren om problemet. Jeg kontaktede ham telefonisk. Jeg forklarede ham problemet og nævnte, at jeg havde forsøgt med tre forskellige ledninger, men han lød skeptisk og spurgte, om jeg havde trykket knappen ned. Instinktivt tænkte jeg, at han nok mente en eller anden knap i elskabet, men nej… Han begyndte lidt pædagogisk at forklare mig, at der over de to huller, hvor man sætter stikket i, er en knap, som man kan vippe ned, og at man derved tænder for strømmen…
Jeg sagde det ikke højt, men jeg tænkte, om han udviste en humoristisk side og blot lavede sjov med mig… Det var desværre hans ramme alvor…
Jeg forsikrede ham om, at jeg godt kan betjene en stikkontakt, og at den defekte stikkontakt er magen til de øvrige stikkontakter i lejligheden – og ligeledes magen til de stikkontakter i den gamle lejlighed, som jeg i de forudgående 8 år havde betjent uden besvær…
Vi rundede den lidt mærkelige samtale af, og jeg regnede med, at han ville sende en elektriker. I stedet for at han havde sendt en elektriker, troppede to af områdets viceværter op ved min dør. Jeg inviterede dem selvfølgelig ind men studsede samtidig over, om de havde kompetence til at reparere eller udskifte en stikkontakt…
De var ikke blevet sendt for at reparere eller udskifte min stikkontakt! Ejendomsfunktionæren havde sendt dem til min adresse, så de kunne teste, om jeg nu også havde formået at betjene stikkontakten korrekt, og om den nu rent faktisk ikke virkede…?!
Stikkontakten var defekt! Det var så meningen, at de skulle melde tilbage til ejendomsfunktionæren, som så skulle rekvirere en elektriker, hvilket sagtens ville kunne tage nogle dage… For at hjælpe mig valgte de dog at tage direkte kontakt til elektrikeren, som ret hurtigt nåede frem. For at få stikkontakten til at virke, måtte han endda også have fat i stikkontakten i den anden ene af rummet, og nogle dele skulle udskiftes, før jeg havde en velfungerende stikkontakt.
Ud fra ejendomsfunktionærens tilgang kan man tolke, at han har en opfattelse af at have med ikke så intelligente beboere at gøre…
Det lyder i hvert fald næsten for langt ude til at kunne være sandt… Men desværre er det sandt!
Ejendomsfunktionæren og boliginspektøren er vist begge vant til blot at give en sludder for en sladder i forskellige situationer. Gulvet i lejlighederne er et emne helt for sig… Både i min gamle og i min nuværende lejlighed og i øvrige beboeres lejligheder er det ikke alle gulvbrædder, der når helt ud til væggen. Nogle steder mangler der cirka to cm’er.
Et kærestepar har vist mig deres skriftlige kommunikation med boliginspektøren omkring gulvet i deres lejlighed. Kvinden havde efter telefonisk samtale skrevet til boliginspektøren (jeg citerer ordret): ”Jeg sender dig nogle vedhæftede billeder med. Som du kan se er der mellemrum mellem brædderne. Vi har haft skoene af for at mærke efter om det virkede skærende, hvilket det gjorde. Vi er bange for at gå rundt med bare fødder af den grund. Hvis du får tid, må du gerne selv tag op i lejligheden og se det selv. Kan der blive gjort noget ved gulvet?”
Boliginspektøren svarede hende i første omgang ”jeg undersøger lige, hvad vi vil vælge at gøre”.
Efter en uge skrev beboeren igen til boliginspektøren, om han havde fået kigget på gulvet og fundet ud af, hvad der skulle ske.
Han svarede hende (jeg citerer ordret): ”Ja, jeg har drøftet forholdene med såvel afdelingens ledende ejendomsfunktionær som vores tømrer. Dette er umiddelbart vores opfattelse / beslutning.
- Linoleumsgulvet i køkkenet gør vi ikke noget ved
- For afstanden mellem gulv og fodlister, kan vi tilbyde levering af sandlister, som du / I selv monterer. Dette er en beslutning der tidligere er taget på et afdelingsmøde
- Afstanden mellem stavene – revnerne. Det er vores bedste overbevisning, at dette ses og skyldes perioden, hvor boligen ikke har været beboet. Det er op imod 2 måneder siden boligen sidst var beboet, og vi mener, at gulvet vil udligne sig, ved almindelig adfærd og ved regelmæssig udluftning. Boligen har som skrevet stået tom rigtig længe her i forårssolen, og uden gardiner, eller anden form for beskyttelse, hvorved solen har stået lavere, og hvor den har haft mulighed for udtørring af gulvstavene. Som skrevet mener vi, at der ved en normal og almindelig anvendelse, og ved et par ganges gulvvask, vil det udligne sig”.
Kæresteparret har nu boet i deres lejlighed i nogle år, de har efterhånden vasket gulvet mange gange, og det til trods har gulvet ikke forlænget sig en tomme – intet har udlignet sig!
Der er tale om lakerede gulvbrædder, som er omkring to cm’er for korte, hvilket gør, at der er synlige huller.
Jeg og øvrige vasker også jævnligt vores gulve, og alligevel fortsætter hullerne mellem brædderne og væggene med at være der…
Boliginspektøren skrev jo til kæresteparret, at han både havde drøftet gulvet med ejendomsfunktionæren og med områdets tømrer. Vi spurgte en af områdets tømrere, som slog en latter op, da vi fortalte, at boliginspektøren havde skrevet, at gulvbrædderne ville blive længere, hvis vi blot vaskede dem… Han ville i hvert fald ikke lægge navn til at være dén tømrer, som boliginspektøren angiveligt har drøftet det pågældende med…
Tømreren, som vi snakkede med, forklarede, at lakerede brædder ikke giver sig flere cm’er!
Boliginspektøren sagde under dialogmødet med den skjulte dagsorden, at han selv er uddannet tømrer og arbejdede som dette, inden han skiftede til at blive en partisk boliginspektør. Da han skrev det pågældende til kæresteparret har han nok umiddelbart været udmærket klar over, at deres gulv ikke pludselig ville udligne sig og blive hel – uanset antallet af gulvvaske og mængden af vand…
Det er naturligt og fornuftigt at spare, hvor man kan – jeg er også en sparsommelig sjæl. I en almenboligforening bør der dog være styr på visse ting, og som lejer må man kunne forvente en vis standard og rimelig behandling – det burde man i hvert fald kunne…
Det er blevet fyraften for Alboas personale, og heller ikke i dag fik jeg oplyst et skadesnummer… Er der mon overhovedet oprettet et? Det bør der være, da der er sket en akut vandskade, men hvorfor er det så, at jeg ikke må få oplyst skadesnummeret, så jeg kan give det til min forsikring? Man undrer sig men kan kun gisne om svarene…
I næste indlæg skriver jeg mere om udbedringen af skaderne i min lejlighed og dén proces. Desuden fortæller jeg om, at boliginspektøren som tidligere nævnt har skrevet relativ mange usandheder til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune for at få det ulovlige, brandfarlige og larmende værksted i kælderen lovliggjort. Blandt andet har han – ligesom han også har løjet om det i forbindelse med den verserende retssag – løjet om, at der ER foretaget lydprøver. Nu beder byggesagsbehandleren om dokumentation for de påståede lydprøver… Hvordan vil boliginspektøren mon redde sig ud af dén løgn? Vi i opgangen følger aktivt med og påpeger enhver løgn, han og øvrige kommer med!
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.