3 Kontakten med vores ikke objektive boliginspektør

Da jeg efter mange dages og timers larm fra værkstedet havde indset, at det ikke hjælper noget som helst at bede lejeren af værkstedet, herefter kaldet spektaklet, om at stoppe med at larme, kontaktede jeg den 14. november 2021 boliginspektøren. Jeg skrev, at jeg havde brug for hans hjælp og spurgte, hvor meget larm, det er rimeligt, man skal finde sig i. Jeg beskrev grundigt, hvordan jeg selv havde forsøgt at kontakte spektaklet, og jeg nævnte også, at hverken musik eller fjernsyn kan overdøve larmen fra værkstedet. Jeg skrev endvidere, at jeg ofte er nødsaget til at tage hovedpinetabletter, da de høje, vedvarende, monotone lyde er stærkt generende.

Den 17. november svarede boliginspektøren mig, at han havde talt med spektaklet – dog inden han havde læst hele min e-mail. Han skrev, at han igen ville kontakte spektaklet og påpege, at han naturligvis skal overholde reglerne i Husordenen. Han påpegede, at værkstedet på ingen måde må benyttes på søndage. Han sluttede sin e-mail af med at skrive, at spektaklet skal indstille arbejdet, hvis han bliver bedt om det.

På daværende tidspunkt anede jeg intet om, at der står i spektaklets kontrakt på kælderlokalerne, at det, der laves i lokalerne, ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere. Det faktum var vores ikke objektive boliginspektør nok til gengæld udmærket klar over…

Jeg svarede samme dag og skrev ”tak, jeg håber, det hjælper”.

Det gjorde det desværre ikke. Den 25. november henvendte jeg mig igen til boliginspektøren om larmen og skrev ”jeg føler mig lidt som jaget vildt i min egen lejlighed”. Jeg skrev også ”han hamrer, borer, filer og sliber”, og tilføjede, at jeg gerne vil kunne slappe af og nyde mit hjem, når jeg kommer træt hjem.

Jeg spurgte boliginspektøren, om spektaklet ikke kunne få værksted et sted, hvor der ikke bor nogen ovenpå. Jeg skrev ”jeg ved aldrig, om jeg kan være heldig at få et roligt øjeblik”, og ”det kan jo ikke være rigtigt. Det er mit hjem”. Jeg sluttede af med at skrive ”jeg ved godt, vi alle skal være her, men jeg larmer generelt ikke, og jeg har brug for at kunne slappe af og lade op i ro og mag, når jeg er hjemme”. Jeg beklagede, at boliginspektøren igen skulle blandes ind i sagen, men gjorde opmærksom på, at jeg i månedsvis havde forsøgt at løse problemet selv.

Boliginspektøren svarede mig kort den 29. november, at han desværre ikke kunne tilbyde eller anvise spektaklet et andet rum, da alle udlejningslokaler ligger i kælderen i forbindelse med etageboliger. Boliginspektøren skrev altså reelt, at værkstedet ikke ville kunne flyttes, da larmen fra værkstedet ville kunne forstyrre andre i etageboligerne?!

Jeg svarede samme dag, at jeg gerne ville have været underrettet om, inden jeg takkede ja til lejemålet, at der ligger et værksted under min bolig med maskiner og værktøj i, som larmer mere end ellers. Jeg skrev også ”det, jeg er udsat for, svarer til, hvad øvrige beboere er udsat for, når en eller anden flytter ind eller borer noget op. Det er hverdags- og weekendkost for mig. Det er ikke til at holde ud at bo i”.

Jeg sluttede min e-mail af med at skrive ”jeg er så glad for at bo her ellers, men hver dag og hver lørdag og søndag gruer jeg for, hvornår han begynder at bore, hamre, slibe, tænde for maskiner, og hvad han ellers gør. Det er en urimelig situation”.

Jeg sendte lige efter endnu en e-mail, hvor jeg skrev og spurgte, om spektaklets værksted ikke kunne flyttes hen i cykelrummet, der vist er under hans egen bolig?! Jeg argumenterede for, at larmen så ikke kunne genere nogen, da han jo selv står i kælderen.

Den 30. november svarede boliginspektøren ”jeg læser, hvad du skriver og skal se, hvad jeg kan gøre”. Jeg skrev og takkede og ønskede ham en god dag. Samme aften larmede spektaklet igen uhæmmet i værkstedet. Jeg skrev til boliginspektøren ”jeg er netop kommet hjem efter en lang dag og vil gerne slappe af og få ro i hovedet. Nu larmer han dernede igen. Jeg har skrevet og spurgt, om han ikke godt vil stoppe. Han fortsætter. Jeg er så ulykkelig over situationen”.

Senere på aftenen sendte jeg endnu en e-mail til boliginspektøren, hvor jeg sendte et billede og skrev ”som du kan se, har han værksted under hele min lejlighed. Han larmer stadig. Jeg kan ikke holde det ud. Det har været dyrt for mig at flytte, og jeg troede, jeg fik et dejligt hjem. Det er SÅ ødelæggende, når han larmer dernede, og det virker slet ikke, når jeg beder ham om at stoppe”.

Jeg fik ikke svar på nogen af mine e-mails.

Den 16. december skrev jeg igen til boliginspektøren ”jeg har ikke hørt fra dig siden, jeg skrev sidst. Problemet fortsætter – DESVÆRRE! Han larmer i værkstedet. Igen nu, i går osv. Det er simpelthen ikke holdbart og ej heller rimeligt! Selvom jeg skriver, stopper han ikke, og det kan ikke være rigtigt, at jeg skal være plaget af larm gang på gang. Det er mit hjem. Det må stoppe. Det kan ikke passe, jeg skal have besøgstid i mit eget hjem. Det kan heller ikke være rimeligt, at jeg dag efter dag skal skrive til ham, om jeg ikke nok må få ro i mit eget hjem! Han stopper heller ikke, selvom jeg skriver. Det burde være en undtagelse, hvis det engang imellem larmede, men det er reglen her – ikke undtagelsen. Det har stået på længe nu. Nærmest konstant siden september. Jeg betaler min husleje, og det kan ikke være rigtigt, at jeg ikke kan holde ud at være i mit eget hjem”.

Jeg sluttede min e-mail af med at skrive ”det er fuldstændig urimeligt, hvis jeg er nødt til at flytte, fordi han skal have lov til at larme. Min lejlighed med min lille have har været en drøm længe, og den drøm er gået helt i stykker pga. larmen fra værkstedet. Med venlig hilsen en meget ked af det og utilfreds lejer”.

Jeg valgte at ringe til boliginspektøren dagen efter, da han havde valgt ikke at svare mig siden den 30. november.

Jeg har som nævnt boet i boligområdet i en anden lejlighed, før jeg flyttede i denne lejlighed. Jeg havde desværre allerede stiftet bekendtskab med boliginspektørens tilgang til at håndtere klager… Derfor valgte jeg at optage telefonsamtalen med boliginspektøren for at kunne dokumentere, hvad der rent faktisk blev sagt. Det er fuldt ud lovligt at optage en samtale, man selv deltager i. Efterfølgende har det vist sig at være vigtig dokumentation, da boliginspektøren kom med nogle udtalelser under samtalen, som han slet ikke har villet stå ved bagefter.

Blandt andet sagde han under samtalen, at spektaklet den 30. november havde sendt ham en e-mail, hvor han havde beskrevet, hvordan han bruger værkstedet. Dertil havde boliginspektøren svaret ham, at hvis det er sådan, han bruger værkstedet, så har jeg som klager nok desværre retten på min side. Så havde spektaklet skrevet tilbage til ham, at så var det ikke sådan, han brugte værkstedet alligevel?!

Mere om det i mit næste indlæg, hvor jeg beskriver telefonsamtalen med boliginspektøren den 17. december 2021.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.