|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Min boligforening, spektaklet, samleveren og de øvrige modparter vil gerne fremstille det som om, jeg blot er en, der klager for at klage. Jeg klager, når det er nødvendigt, og jeg henvender mig høfligt, hvis noget ikke er i orden. Jeg vil gerne have, der skal være styr på tingene. Det er der desværre slet ikke altid i denne boligforening…
Da jeg i 2013 blev færdig med min kandidatgrad, skulle jeg som en naturlig følge deraf fraflytte min dejlige studiebolig. Jeg flyttede op på anden sal i opgang 54.
Det er generelt hårdt og lidt stressende at flytte. Man skal – udover at pakke alt sammen og flytte alle tingene – også sørge for at gøre sin gamle lejlighed hovedrent for ikke at blive pålagt et gebyr for manglende rengøring.
Heldigvis foreskriver reglerne, at man flytter ind i en ren lejlighed. Min lejlighed på anden sal i opgang 54 var desværre ret beskidt, da jeg overtog den. Jeg og to andre var taget hen i lejligheden for blot at stille noget service og nogle småting på plads i min nye lejlighed inden den officielle flyttedag. Det var ikke et indbydende syn, da vi trådte ind i lejligheden. Vi endte med at måtte gøre rent i timevis – det er ikke rart at få sine møbler og ting ind i en beskidt lejlighed.
Efter nogle timers arbejde ville jeg varme en ret mad til os i ovnen. Da jeg åbnede ovnlågen, erfarede jeg til min store ærgrelse, at ovnpladerne var meget beskidte – der var fastbrændt fedt på, ovnen var generelt fedtet og beskidt, og i ovnskuffen sejlede en eller anden tyk masse… Så var min grænse altså nået! Jeg ringede til Alboa og gjorde opmærksom på, at jeg skulle have overtaget en ren lejlighed. Jeg informerede om, at vi selv allerede havde nået at gøre det meste af lejligheden ren, men at vi nægtede at stå for ovnrengøringen også. Jeg blev afvist men ringede op igen. Denne gang svarede hun irriteret, at hun vel måtte sende rengøringspersonale ud, hvis jeg ikke lige selv gad tørre ovnen over…
To gutter fra et rengøringsfirma dukkede op. Da de så ovnen, spilede de øjnene op. De havde fået at vide, at de bare lige skulle tørre en ovn over… Den var beskidt og ulækker! De slæbte den ud på badeværelset og gik i krig med rengøringen. Det endte med at tage dem så lang tid, at deres leder troppede op på min adresse for at se, hvor de blev af. Han havde afbrudt dem midt i en anden arbejdsopgave, så de lige kunne tørre min ovn over… Jeg viste ham billeder af den beskidte ovn. Han blev irriteret på Alboa! Jeg var ikke blot et brokkehoved!
Da ovnen langt om længe var ren, slæbte de den på plads igen og tog afsted. Derefter gik vi i gang med at gøre badeværelset rent igen efter svineriet fra ovnrengøringen… Jeg klager ikke uden grund!
Man kan undre sig over, hvem der havde stået for fraflyttersynet i lejligheden. Var fraflytter blevet pålagt et gebyr for manglende rengøring, som så ikke var blevet bestilt eller hvordan mon…
Flere beboere i området beretter om lignende oplevelser med manglende rengøring ved deres indflytning.
Det er byggeri fra 1975, og ind imellem er der noget galt, og noget går i stykker – det må man tage med. Da jeg flyttede ind i opgang 54, var der skimmelsvamp i fugerne på badeværelset. Det blev ordnet, og så kom der styr på det. Man skal kunne henvende sig til sin ejendomsfunktionær, når der er noget galt i forbindelse med ens lejemål. Jeg er naturligvis høflig, når jeg henvender mig!
Hvis vi ser bort fra de 90 kælderrum i boligområdet, hvor der ikke er selvstændige elmålere, og hvor alle eludgifter til ulovligt placerede kummefrysere og til værksteder og andre foretagender afregnes via fællesudgifter, så betaler vi a conto for el. Der er en elmåler i hvert beboelseslejemål, og vi betaler hver især for vores forbrug.
Jeg er en ret sparsommelig sjæl, og jeg har hvert år fået penge tilbage af mit indbetalte a conto beløb. Der gik dog noget helt galt i 2015, hvor vores elmålere skulle udskiftes.
På dagen for udskiftningen af elmåleren ringede min mor og mindede mig om lige for god ordens skyld at tage et billede af den gamle elmåler. Imens jeg snakkede med min mor, kom personalet for at udskifte elmåleren. Da jeg sagde, jeg lige hurtigt ville tage et billede, kommenterede han lidt irritabelt på, at det ikke var nødvendigt, for de skulle nok holde styr på, hvilken elmåler der hørte til hvilken lejlighed. Jeg tog alligevel hurtigt et billede af elmåleren. Det billede fik stor betydning nogle måneder senere.
I 2014 havde jeg i løbet af året betalt 2.882,50 kroner a conto i el, og jeg fik 1.081,58 kroner tilbage.
I 2015 lød det årlige a conto beløb på 3.000 kroner, men jeg fik en opkrævning på 11.866,30 kroner. Mit forbrug var ifølge boligforeningen steget voldsomt, og den samlede regning var på 14.866,30 kroner?!
Jeg vidste med det samme, at der var tale om en fejl! Jeg havde været meget væk fra min lejlighed det pågældende år – blandt andet på grund af lange sygdomsperioder med slemme hoste og vejrtrækningsbesvær. Jeg slukker gerne for alt andet end køle-fryseskabet, når jeg forlader mit hjem i længere tid ad gangen. Jeg havde ingen nye remedier fået, så jeg kontaktede boligforeningen og bad om at få rettet fejlen.
På daværende tidspunkt havde jeg glemt alt om, at jeg havde taget et billede af den gamle elmåler inden udskiftningen, men der måtte uden tvivl være tale om en fejlberegning!
Til min store overraskelse blev jeg afvist blankt af boligforeningen, som forsikrede mig om, at der var styr på tallene?! Jeg henvendte mig fortvivlet om fejlen flere gange – men lige lidt hjalp det. Jeg kontaktede efter noget tid byens gratis retshjælp, som var enig med mig i, at boligforeningen var nødt til at tjekke tallene på ny.
Efter noget tid modtog jeg en revideret elregning på 10.969,90 kroner i stedet for de 11.866,30 kroner. Men det var stadig et voldsomt beløb at skulle betale, når jeg hidtil havde fået penge tilbage. På trods af mine argumenter var boligforeningen ikke til at stikke i. Jeg havde pænt at betale ved kasse 1…
Jeg henvendte mig atter engang hos byens retshjælp, som sagde, at boligforeningen ikke burde have fjernet dokumentationen, inden alt var afregnet. Hun sagde henslængt ”gid du dog havde taget et billede”. Så slog det mig – jeg havde jo rent faktisk taget et billede af den gamle elmåler. Mit forbrug i 2014 var 948 enheder. Pludselig opkrævede boligforeningen mig i 2015 for 7463 enheder, som de efterfølgende reviderede til 7013.
En syvdobling af mit elforbrug burde få dem til i det mindste at undersøge, om der var tale om en fejl!
Hvis man kommer ind i en forretning og ser et nyt fjernsyn til 10 kroner, så ved man omgående, at der er tale om en fejl, for naturligvis koster et fjernsyn ikke blot 10 kroner.
Det viste sig, at personalet var kommet til at bytte om på min og en andens elmåler – vistnok min nabos, som i mellemtiden var fraflyttet…
Da jeg lettet kontaktede boligforeningen og med mit billede beviste, at jeg skulle have penge tilbage i stedet for at betale de mange tusinde kroner, beklagede boligforeningen ikke engang fejlen, men jeg slap da for at betale pengene…
Den 3. december 2015 skrev boligforeningens energileder, at der var sket fejl i forbindelse med udskiftningen af elmålerne, og at fejlen havde omfattet de fleste af boligblokkene. Jeg havde heldigvis taget et billede, som blev min redning. Gad vide om andre kom til at betale mange tusinde kroner?
Boligforeningen påstår, at jeg klager for at klage, og at jeg chikanerer og generer?! Jeg er høflig, når jeg henvender mig, Jeg klager udelukkende, når det er nødvendigt, og jeg henvender mig kun, hvis noget ikke er i orden. Jeg vil gerne have, der skal være styr på tingene. Det er der desværre slet ikke altid i denne boligforening… En god start ville være, hvis Husordenens regler blev håndhævet over for samtlige beboere i området!
Boliginspektøren og ejendomsfunktionæren burde også være der for mig. Efter hele dette forløb, hvor de begge skal ind i retten og vidne til fordel for spektaklet om det ulovlige værksted i kælderen under min lejlighed, så har jeg ikke en følelse af, at de er hverken min boliginspektør eller min ejendomsfunktionær. De er aldrig i min lejlighed eller i øvrige lejligheder i opgangen og ej heller i værkstedet, når spektaklet arbejder og larmer. Det samme gælder for beboerrådgiveren. Hvordan kan de vidne til fordel for spektaklet og kæmpe for, at han skal få lov til fortsat at arbejde, larme og forstyrre os i vores hjem – stik imod Husordenens og kontraktens regler? Det er virkelig et svigt!
I næste indlæg fortæller jeg om boliginspektørens lidt hoverende brev.
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.