131 Igen opkrævet for meget?!

I indlæg ”130 God kommunikation og gensidig respekt” skrev jeg blandt andet om, at jeg hverken havde hørt tilbage fra ejendomsfunktionæren, Electrolux-supportmedarbejderen eller boliginspektøren i forhold til de for høje vaskeriopkrævninger?!

Her til morgen var status den samme – jeg havde til stadighed ikke fået en respons fra nogen af dem?!

Jeg gik over for at vaske. Først benyttede jeg vaskemaskine 1. Jeg valgte at vaske ved 40 grader og blev rigtig nok opkrævet 5 kroner derefter.

Efterfølgende benyttede jeg vaskemaskine 3. En 30 graders vask koster 4 kroner. Jeg valgte at vaske ved 30 grader. Min uldfrakke tåler ikke at blive vasket ved varmere temperaturer.

Jeg erfarede efterfølgende, at jeg var blevet opkrævet 7 kroner for at benytte vaskemaskine 3?!

I stedet for at blive opkrævet de 4 kroner det koster at vaske ved 30 grader, så blev jeg altså i stedet opkrævet 7 kroner?!

Jeg sørgede for at tjekke efter både på skærmen i vaskeriet og på vaskerihjemmesiden. Jeg har flere gange opdaget uoverensstemmelser i de to systemer. Denne gang opkrævede begge systemer dog det samme – altså 7 kroner for en 60 graders vask i stedet for 4 kroner for den 30 graders vask, jeg havde vasket?!

Jeg havde heldigvis som sædvanlig taget billeder. Det er nødvendigt at kunne bevise det forskellige.

Efterhånden er jeg frustreret, fordi jeg bliver ignoreret, og fordi der åbenlyst er noget galt.

Jeg valgte at sende en samlet mail til alle de, der indtil videre har været blandet ind i sagen, og som efterfølgende har forholdt sig tavse.

Klokken 13:10 skrev jeg følgende mail med emnet ”Igen fejlopkrævning! 7 kroner i stedet for 4 kroner!” til Alboas hovedkontor, boliginspektøren, varmemesterkontoret og Electrolux-supportmedarbejderen: ”Hej. Jeg har hverken fået et svar fra ejendomsfunktionæren, boliginspektøren, Electrolux-supportmedarbejderen eller øvrige Alboa-ansatte?! Jeg gik egentlig ud fra, det var slut med for høje vaskeriopkrævninger… Da jeg sidst henvendte mig til jer alle, drejede min henvendelse sig hovedsageligt om, hvorvidt øvrige af Alboas lejere også vil få de penge tilbage, de er blevet opkrævet for meget for at benytte boligforeningens vaskeri. Ingen af jer har villet svare mig?! I en almennyttig boligforening bor der mange mennesker, der er svagelige af den ene eller den anden grund. Der kan eksempelvis være tale om sproglige udfordringer, aldring og sygdomsrelaterede begrænsninger. Derfor kæmper jeg også for de øvrige berørte. Selvom jeg selv er fysisk syg, så fejler mit hoved ingenting, og jeg er ressourcestærk! Jeg har netop vasket en 30 graders vask i vaskemaskine 3. Det koster 4 kroner. Jeg er dog blevet opkrævet 7 kroner?! Som vist på de vedhæftede billeder, er jeg blevet opkrævet 7 kroner både i systemet i vaskeriet og på vaskerihjemmesiden. Dette nævner jeg, for der har hidtil været uoverensstemmelser i systemerne. Der er noget ravruskende galt, og det nager mig i forhold til min mistanke, at I vitterligt undlader at svare mig, og at I ikke forholder jer til problemet?! Lejernes for mange betalte penge er jo hos Alboa! Naturligvis skal jeg – udover de 50 kroner – også have de 3 kroner tilbage, jeg i dag er blevet opkrævet for meget! Jeg spørger endnu engang, inden jeg henvender mig til andre om problemet: 1. Skyldes problemet med for høje vaskeriopkrævninger en forskydning i prislisten, som ejendomsfunktionæren skrev til mig den 4. september? 2. Får øvrige lejere også de penge tilbage, de er blevet opkrævet for meget? 3. Undersøger I, om samme fejl sker i alle de andre vaskerier? 4. Sørger I for også at give mig de 3 kroner tilbage, jeg i dag er blevet opkrævet for meget? På forhånd Tak for svar på mine spørgsmål. Venlige hilsner fra Malene Ottesen, Næringen 32, stuen 1, 8240 Risskov”.

Jeg vedhæftede de efterfølgende 4 billeder (det første af prislisten på skærmen i vaskeriet. Det andet af vaskemaskine 3, hvor man kan se på skærmen, der vaskes ved 30 grader. Det tredje viser transaktionerne på vaskerihjemmesiden, og det fjerde viser opkrævningerne på skærmen i vaskeriet).

I min mail klokken 13:10 havde jeg sat den medarbejder fra Electrolux, som jeg havde snakket i telefon med for nogle uger siden, på som modtager. Jeg kom dog i tvivl om, hvorvidt han egentlig er på sagen længere i og med, han ikke har besvaret de to mails, jeg for uger siden har sendt til ham med dokumentation og spørgsmål.

Derfor valgte jeg klokken 13:17 at sende en mail til salg og service hos Electrolux. Jeg videresendte min mail fra klokken 13:10 og skrev: ” Hej. Nedenstående sender jeg også til selve Electrolux, da jeg ikke ved, om den pågældende medarbejder er fast sagsbehandler. Han har i hvert fald ikke svaret mig på mine seneste to skriftlige henvendelser om det samme problem. Jeg håber, denne mail havner hos rette modtager. På forhånd Tak og god weekend. Med venlig hilsen Malene Ottesen”.

Allerede klokken 14:24 hørte jeg fra Servicekoordinatoren hos Electrolux. Han skrev: “Hej Malene, Jeg har prøvet at sende sagen videre til den pågældende medarbejder, som gerne skulle vende retur med et svar til dig indenfor rimelig tid. Med venlig hilsen”.

Et minut senere hørte jeg til min store overraskelse tilmed fra boliginspektøren. Klokken 14:25 skrev han: ”Hej Malene. Tak for din mail. ALBOA er ved at undersøge omfanget, hvorfor vi ville afvente besvarelse af din forrige mail. Ja – du bliver tilsvarende de 50 kr. kompenseret for de senest for meget opkrævede beløb svarende til kr. 3. Med venlig hilsen”.

Boliginspektøren satte udover mig også Alboas hovedkontor, varmemesterkontoret og Electrolux-supportmedarbejderen på som modtagere. Jeg gjorde det samme, da jeg klokken 14:47 besvarede hans mail. Jeg skrev: ”Hej. Tak for din mail. I og med at jeg ikke havde fået en respons fra nogen af jer, så var jeg i den tro, at I blot havde henlagt sagen. Jeg ved, flere beboere også har en opfattelse af at betale for meget – og naturligvis ærgrer sig derover. Det lyder godt, jeg også får de 3 kroner tilbage udover de 50 kroner. Og det er rart at vide, at Alboa er ved at undersøge omfanget i forhold til de for høje vaskeriopkrævninger. Jeg vil gerne bede om en tilbagemelding, når I ved mere. Med venlig hilsen Malene”.

Det er positivt, at jeg rent faktisk har hørt fra boliginspektøren – endda en fredag eftermiddag. Jeg ville dog ønske, at han eller en af de øvrige indblandede havde svaret mig på et tidligere tidspunkt og ladet mig vide, at sagen ikke blot var henlagt.

Som jeg skrev i sidste indlæg: ”Med kommunikation og gensidig respekt kan man komme langt. Problemer kan hurtigere løses. Løsninger kan findes, og der kan komme ro på eventuelle krisesituationer. Ved fælles hjælp kommer man som regel længere. De færreste problemer forsvinder, selvom man på respektløs vis forsøger at tie dem ihjel!”

Jeg er udmærket godt klar over, at jeg ikke er en af Alboas værdsatte lejere. På sin vis er det svært at forstå, for jeg betaler altid til tiden, jeg holder mit hjem rent og pænt, jeg er høflig og har det godt med naboer og ansatte. Der burde ikke rigtig være noget at komme efter… MEN, det, der gør mig til en nok desværre hadet beboer og lejer, er, at jeg ikke finder mig i hvad som helst. Jeg kender mine rettigheder, og jeg kræver min ret. Jeg stiller spørgsmål og forventer disciplin.

Alboa er et almennyttigt boligselskab med boliger til unge, enlige, ældre, familier og mennesker med handicap. Som jeg skrev til de forskellige i min mail klokken 13:10, så bor der mange mennesker, der er svagelige af den ene eller den anden grund. Der kan eksempelvis være tale om sproglige udfordringer, aldring og sygdomsrelaterede begrænsninger. Jeg er fysisk syg, men mit hoved fejler ingenting. Jeg er ressourcestærk. Jeg kæmper både for mig selv og for de, der ikke magter det.

I min tid som lejer hos Alboa er jeg blevet udsat for lidt af hvert. Noget har været værre og mere ødelæggende end andet. Værkstedsmareridtet er en af de kritiske sager, hvor Alboas ansvarlige på uforståelig vis ingen form for ordentlighed har udvist. Det larmende spektakel, samleveren og advokaterne har bestemt heller ikke udvist noget i nærheden af konduite! Det virker til at være en rutinemæssig sag for dem. De gør, som de plejer, og de satser på at slippe afsted med det… ”Same procedure as always…”…

Trusler, løgne, bedrag og svigt – muligvis afsluttes den verserende retssag om kort tid, men uanset hvad følger et meget langt efterspil. Måske ankes sagen – hvis jeg taber, anker jeg helt sikkert! Jeg vil også undersøge muligheden for at påberåbe mig korruption – det vil jeg nok uanset, om jeg vinder eller taber. Sagsforløbet er helt grotesk, og det inkluderer egentlig samtlige, involverede parter.

Udover den del af sagen så vil jeg følge op på hver enkelt af de indblandede. De skal meldes til de rette instanser, og det skal undersøges til bunds, om det er lovligt og i nærheden af at være i orden og tilladeligt, hvad der er foregået og desværre til stadighed foregår.

Larmen fra det larmende spektakels værksted er slut – heldigvis for det! Men ondskaben, alt det absurde, sammensværgelserne, lovbrudene, den omfattende pligtforsømmelse og de mange svigt – den del går ikke blot i glemmebogen!

Når jeg først når dertil, hvor jeg henvender mig til boliginspektøren, ejendomsfunktionæren eller til Alboas hovedkontor for den sags skyld, så er jeg velforberedt. Jeg har forinden forsøgt selv at finde frem til et svar. Ligeledes har jeg prøvet på at løse problemet på egen hånd. Når jeg henvender mig, har jeg gjort et forarbejde, og min henvendelse er høflig og saglig. Jeg vedhæfter gerne dokumentation.

I de år hvor spektaklet larmede løs og forpestede freden og roen i mit hjem, løb jeg panden mod en mur, når jeg henvendte mig om problemet. Det larmende spektakel var bedøvende ligeglad og larmede blot uhæmmet videre. Boliginspektøren ignorerede enten mine henvendelser, eller også negligerede han problemet og løj om forskelligt. Det var en drænende og ødelæggende situation, hvor jeg og mit hjem blev krænket alle ugens 7 dage på alle mulige tidspunkter af døgnet. Der var ingen hjælp at hente, og ordentlighed var en by i Rusland.

Hvis spektaklet, samleveren, Alboas ansvarlige og de indblandede advokater undskyldte oprigtigt og lovede bod og bedring, så kunne man måske se fremad og lukke bogen så at sige. Men med alt in mente er der ikke en jordisk chance for, det sker…

Det er fredag, og udenfor siler regnen ned. I forhold til renoveringerne så er de ihærdige arbejdsfolk blevet drivvåde i dag. De er nødt til at skulle udenfor flere gange for at hente noget eller for at bruge et af de remedier, der er placeret foran bygningen. Det går fremad i lejligheden, og det forskellige begynder at tage form. Radiatorerne står ikke længere frit på gulvet, marmorpladen til mine blomster i stuen er blevet sat ovenpå den nye radiator, og der er kommet en ny vandhane i køkkenet samt en plade bagved den på væggen, som vist endda er nem at rengøre. På badeværelset er der spartlet, og der er kommet nyt vindue i. I næste uge hedder det uge 8 i tidsplanen, og hvis alt går efter planen, er der fejl- og mangelgennemgang i uge 10, hvilket planmæssigt er i uge 42.

Da jeg kom hjem i går, var jeg ved at falde bagover, da jeg så, der var lys i det larmende spektakels kælderlokaler. Instinktivt blev jeg mindet om alle de dage, måneder og år, hvor spektaklet forpestede mit hjemmeliv med sin evindelige larm. Jeg tog dog efter få sekunder en dyb indånding og smilte ved tanken om, at jeg igen får fred og ro i mit hjem, når renoveringerne er overstået. Værkstedet er en saga forbi!

En af de andre fra opgangen kontaktede mig også om, at der atter blev boret i det forbandede værksted. Vi er flere i opgangen, der sagtens kan huske, hvor irriterende, generende og ødelæggende spektaklets evindelige værkstedslarm var!

Jeg kunne berolige vedkommende og minde om, at der slet ikke er et værksted længere! Lokalerne må udelukkende bruges til opbevaring! Desuden kunne jeg orientere om, at det var arbejdsfolkene, som var i gang med at bore i lokalerne, da der skal føres nye rør igennem de kælderlokaler også.

I mandags blev det årlige afdelingsmøde holdt. I næste indlæg skriver jeg blandt andet lidt om det.

Jeg vil ønske alle en god weekend.

Næste indlæg kan læses senest på mandag, den 30. september 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.