Getting your Trinity Audio player ready...

Det var den oprindelige plan, at jeg skulle være flyttet ind i min nye lejlighed dagen efter Kristi Himmelfartsdag i 2021. Jeg endte dog med at udsætte min indflytning, da jeg ikke turde løbe an på, at jeg rent faktisk kom til at overtage en lejlighed, som var renggjort nok til, at jeg ville flytte mine ting ind (og sove i lejligheden).

Jeg informerede skriftligt boliginspektøren og afdelingslederen i Udlejningen om, at jeg så mig nødsaget til at udsætte min indflytning på grund af den manglende rengøring, og jeg skrev ”hvor er jeg bare ked af det og ulykkelig”. Nogle var nok blevet rasende, hidsige eller sågar truende i ren og skær afmagt, men jeg blev ”blot” ked af det og ulykkelig.

Modparterne vil gerne fremstille mig som chikanerende, generende, løgnagtig, psykisk syg, truende, aggressiv og hvad de ellers finder på, de magtsyge bæster…

Med det de udsætter mig for, så er de vist heldige med, at jeg er et stille og roligt, velafbalanceret menneske…

Havde jeg rent faktisk været, som de beskylder mig for at være, så ville scenariet med garanti have set ganske anderledes ud!

Jeg vil gøre ALT, hvad der står i min magt, for at få sandheden frem om det hele – også om dem!

Hvis jeg kan beskytte bare én eneste imod at blive behandlet på samme måde, som jeg bliver mishandlet, så er min indsats det hele værd!

Boliginspektøren skrev som et svar på min e-mail, at jeg nok godt kunne flytte ind om fredagen, da der ville blive foretaget endnu en rengøring af min nye lejlighed om onsdagen.

Alligevel skrev selvsamme boliginspektør den lidt flabede e-mail om torsdagen, som jeg også omtalte i forrige indlæg, hvor han gjorde mig opmærksom på, at han til sin store ærgrelse sammen med ejendomsfunktionæren havde måttet bruge Kristi Himmelfartsdag på at gøre alt, hvad de kunne for at få min nye lejlighed rengjort igen, så den kunne blive klar til mig om fredagen…

Mente han så rengøringsfirmaets 3. forsøg på at gøre lejligheden hovedrent? 3. gang er vel lykkens gang…

Den 14. maj 2021 mødte jeg som aftalt op på ejendomsfunktionærens kontor for at hente mine nøgler. Han var mildt beskrevet rasende og skældte og smældte, fordi han havde en følelse af, at jeg var gået bag om ryggen på ham.

Jeg gjorde ham på en pæn og lidt bestemt måde opmærksom på, at jeg rent faktisk forgæves havde henvendt mig til ham flere gange, før jeg havde set mig nødsaget til at inddrage andre!

Enden på den ubehagelige situation blev, at han efter sit raserianfald sagde, han ville møde op ved min lejlighed med mine nøgler, og så gik han ind på kontoret, lukkede døren efter sig og lod mig stå paf og lidt chokeret tilbage udenfor.

Jeg gik over til min nye lejlighed og satte mig på bænken ude foran og ventede på ham.

Da han mødte op, gik vi ind i min nye lejlighed. Han var heldigvis faldet til ro og var blevet mere behagelig at snakke med.

Ejendomsfunktionæren sagde til mig i min nye lejlighed, at han var ærgerlig over, at Alboa ikke valgte et andet og mere grundigt rengøringsfirma. Han sagde, han flere gange havde informeret boligforeningen om, at der ikke blev gjort grundigt rent.

Ud fra ejendomsfunktionærens udsagn er Alboa altså fuldt ud bevidste om, at mange nye beboere ikke møder op til hovedrengjorte lejligheder…

Flere tidligere og nuværende beboere beretter også om at have overtaget meget beskidte lejligheder, da de flyttede ind.

Jeg taler af erfaring, når jeg beskriver, at det bestemt ikke gør en indflytning mindre stressende, at man pludselig skal bruge flere timer på at gøre rent i stedet for at få sine ting båret ind i lejligheden og måske endda få dem sat på plads.

På daværende tidspunkt fik jeg ærligt talt lidt ondt af ejendomsfunktionæren, fordi det virkede til, at han gerne ville gøre det hele på en ordentlig måde. Jeg har ikke længere ondt af ejendomsfunktionæren! Især ikke efter hans måde at agere på i forbindelse med den akutte vandskade!

Efter at have læst rengøringsfirmaets e-mail, og efter at have lyttet til ejendomsfunktionærens udmeldinger om den mangelfulde rengøring, tjekkede jeg efterfølgende rengøringsfirmaet på Trustpilot.dk. Jeg fik bekræftet, at det ikke var et enestående tilfælde, at rengøringsfirmaet måtte bruge 2 – 3 forsøg på at hovedrengøre min nye lejlighed.

Hovedrengøring er nok også et stort ord… Jeg overtog en umiddelbart ren lejlighed, men i overskabene stod der gammelt service, og der var fyldt med spindelvæv. I et af køkkenskabene var hylden så fedtet og ulækker, at mit glas klistrede sig fast…

Ruden over toiletdøren var gullig og meget beskidt, og jeg måtte vaske den nogle gange, før den blev ren.

Ruderne ud til udestuen og vinduerne i udestuen måtte jeg også vaske og pudse…

Hovedrengøring er som nævnt måske ikke det mest passende ord…

På Trustpilot.dk gav en anmelder rengøringsfirmaet 1 stjerne ud af 5. I anmeldelsen var overskriften ”Under al kritik!!!”, og der stod: ”Ved indflytning skulle rengøringsfirmaet stå for rengøringen efter to lejere. De skulle efter sigende have været forbi 2 gange, men køkkenet var fyldt med stegefedt, fedtfingre, beskidte skabe osv.” Der stod endvidere i anmeldelsen, at emhætten ikke var ordnet og var pinlig beskidt, og at der lå riskorn i skabet, der var fnuller i vindueskarmen og pletter på gulvet…

En anden anmelder gav 2 stjerner og skrev i overskriften ”ej helt så ren som din samvittighed”. Han skrev så, at rengøringsfirmaet lover dig at gøre ”så ren som vores samvittighed”. Han konkluderede – ”de har formodentligt et beskidt sind”. Han skrev – styr væk fra rengøringsfirmaet, hvis du vil have et rent og pænt hjem”…

Jeg havde uden tvivl atter engang overtaget en møgbeskidt lejlighed, hvis jeg ikke havde valgt at inddrage andre end lige boliginspektøren og ejendomsfunktionæren!

Ejendomsfunktionæren og jeg fik udfyldt de nødvendige dokumenter og fik tjekket elmåleren, og så gjorde han det klart, at der IKKE ville blive gjort mere ved haven?! Fliserne ville altså IKKE blive renset, selvom boliginspektøren også havde lovet mig dét på skrift…

Svigt, på svigt på svigt på løgn på løgn på løgn…

På det tidspunkt havde jeg stadig frisk i erindring, hvor hidsig og opfarende ejendomsfunktionæren havde været, da jeg mødte op ved hans kontor for at hente mine nøgler, så jeg gad ikke diskutere mere med ham. Han fik sin vilje med at slippe for at gøre som lovet, fordi han råbte og var ubehagelig… Stort tillykke… Sikke en sejr…

Dén ”sejr” kan nok sidestilles med den ”sejr” i beboerklagenævnet, som boliginspektøren virkelig er stolt af og læner sig op ad. Han har i flere tilfælde argumenteret overfor Teknik og Miljø-myndigheden for, at han og de øvrige jo har vundet over mig i beboerklagenævnet, så det måtte i boliginspektørens optik også betyde, at bygningsreglement osv. kunne tilsidesættes…?! Han er fuldstændig tabt bag en vogn…

Han har ikke en super logisk tankegang og glemmer lykkeligt, at der på ingen måde er tale om en reel sejr i beboerklagenævnet. Når man tager sin egen dommer med, når et nævn behandler en sag, de ikke har kompetence til at behandle og endda gør det på en helt horribel og absurd måde, og når boliginspektøren lyver adskillige gange i sin skrivelse til beboerklagenævnet (ligesom spektaklet også gjorde) – så er der IKKE tale om en reel sejr! Forstå det dog, fuske-luske…

Den næste e-mail, jeg modtog, var den lidt flabede henvendelse fra boliginspektøren, hvor han gjorde mig opmærksom på, at han og ejendomsfunktionæren havde måttet bruge Kristi Himmelfartsdag på at kunne få lejligheden rengjort igen, så den kunne være klar til mig om fredagen.

Der var altså ikke blevet gjort hovedrent om onsdagen, som han ellers skrev. Om rengøringsfirmaet havde været i lejligheden onsdag, for endnu engang ikke at gøre grundigt rent, det skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Faktuelt skrev boliginspektøren i hvert fald som om, jeg nærmest burde rose ham og ejendomsfunktionæren for rent faktisk at gøre, hvad de burde have gjort på helt eget initiativ?!

Han skrev også til mig: ”Jeg tror så nok desværre ikke, at fliserne på terrassen er renset til weekenden, men det skal nok blive gjort. Jeg har her for en times tid siden modtaget billeder fra rengøringsfirmaet på sms, og ud fra dem at dømme, ser det godt ud”. 

Fliserne blev aldrig renset! På trods af at han skrev ”det skal nok blive gjort”. Mange løfter kan man skyde en hvid pil efter i dette boligområde…

Rengøringsfirmaet havde nok ikke lige sendt billeder til boliginspektøren af de beskidte vinduer og ruder og ej heller af de snavsede overskabe med gammelt service i, og hvor edderkopper tydeligvis havde boet i fred og ro igennem længere tid…

I forhold til at boliginspektøren skrev til mig (jeg citerer ordret): ”Naturligvis bør nøglen udleveres i boligen, men ved ikke om det er tidspunktet kl. 08:15 og hvordan den aftale er kommet i stand”, så svarede jeg: ”Jeg venter gerne på ejendomsfunktionæren, indtil telefontiden er ovre. Det er rigtig vigtigt for mig, at tingene kommer til at foregå, som de bør”!

Høflig som jeg nu engang er, skrev jeg til den forurettede boliginspektør, som var lidt bitter over at have brugt en helligdag på at gøre, hvad han burde have gjort allerede inden helligdagen: ”Ha’ en god aften og tak for din ulejlighed med at svare på en helligdag”.

Det er vist godt, jeg ikke skrev, hvad jeg rent faktisk tænkte…

Jeg fandt en kladde til min e-mail forleden, hvor jeg havde skrevet: Jeg nægter at rose jer for rent faktisk at udføre jeres job og leve op til jeres ansvar! Ret dog ind og stop med at tage røven på folk!”.. Jeg valgte at moderere mit sprog, men måske burde jeg allerede dengang have givet ham og ejendomsfunktionæren klar besked…

I forhold til hvor svigefuldt og direkte løgnagtigt, ondskabsfuldt og bedragerisk boliginspektøren agerer i hele sagen om larmen fra værkstedet og i sit desperate forsøg på at få det ulovlige, brandfarlige og larmende værksted i kælderen retsligt lovliggjort, kaster han om sig med den ene løgn efter den anden.

Vi i opgangen og andre i boligområdet holder et skarpt øje med ham og alle usandhederne. Vi er flere, der har drøftet, at vi godt kan finde på at sagsøge boliginspektøren personligt på grund af hans løgne og svigefulde handlinger.

Et specifikt eksempel på en af boliginspektørens løgne er: Til os i opgangen skrev boliginspektøren om 25 liter brændbar væske i kælderen. Til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune skriver han, at der ikke er tale om brændbare væsker?! Til kommunens myndighed skriver han, at der blot er tale om vandbaserede produkter i husholdningsemballager…?! Løgn på løgn på løgn…

Et andet eksempel er, da han skrev til os i opgangen, at spektaklet må arbejde og larme i 61 timer om ugen i værkstedet, som vel at mærke ligger to opgange væk fra spektaklets egen lydisolerede lejlighed?! Til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune skrev han, at det er hans og boligforeningens opfattelse, at der er tale om et absolut maks. på 2 timers larm?!

De havde nok belejligt slettet dokumentationen, hvor vi gang på gang har klaget over mange timers ødelæggende larm fra spektaklets værksted… Ligesom boliginspektøren slettede dokumentation i sin skrivelse til beboerklagenævnet… Sikke en fuske-luske…

Hans sidste påfund er, at han – hvis Teknik og Miljø bare lige vil give ham dispensation, så værkstedet kan blive lovliggjort, selvom det ikke lever op til de forskellige krav om lydforhold og brandsikkerhed – vil begrænse spektaklet til “kun” at måtte bruge boremaskine i 35 timer om ugen?! 35 timer?! Og i de resterende timer op til de 61 timer, og hvornår spektaklet ellers har lyst til at arbejde og larme i værkstedet, da vil boliginspektøren lave et skærpet krav, som han også kalder en allonge, så de øvrige 26 timer må spektaklet ”blot” larme med nedstryger i metal, hammer, sav, fil og industristøvsuger… Den boliginspektøren er jo helt blæst i hovedet!

Mere om hele miseren med det ulovlige værksted i et af de næste indlæg.

I forhold til den akutte vandskade, så står det desværre ikke godt til i min lejlighed. Dråberne fra overboens lejlighed begyndte at stoppe omkring klokken 11.15 i går – vandet fra overboens lejlighed havde altså fået lov til at sive ned i min lejlighed i over 12 timer…

Der bliver muligvis et stort retsligt efterspil, fordi ejendomsfunktionæren kunne have begrænset omfanget af vandskaden, hvis han havde valgt at låse sig ind i overboens lejlighed, som han rent faktisk har pligt til at gøre i en situation med akut vandskade!

Torsdag aften, hvor vandskaden skete, gav ejendomsfunktionæren udtryk for i min lejlighed foran flere andre også, at det var billigt sluppet?! Det sagde han, imens det dryppede ned i hovederne på os, og imens der lå pytter på gulvet…?!

Beboeren på 2. sal sad på trappen i opgangen, og jeg stod lige ved siden af. Ejendomsfunktionæren gjorde et stort nummer ud af at forklare hende, at hun ville få en affugter ind i sin lejlighed, og at det kunne være lidt bøvlet at få skuffen ud, når hun skulle tømme spanden med vand. Han kiggede ikke på mig, og han nævnte ikke noget som helst om en affugter til min lejlighed?!

Til mit store held var VVS’eren og de to unge mænd fra skadeservice yderst grundige, flinke og hjælpsomme. De to unge mænd knoklede i min lejlighed indtil sent, klistrede håndklæder op og satte en affugter til.

De gav også udtryk for, at man normalt begrænser vandmængden fra øvrige lejligheder, men fordi ejendomsfunktionæren nægtede at låse sig ind i min overbos lejlighed, så er det jo logik for burhøns, at vandmængden fra overboens lejlighed har fået lov til at sive ned i mit inventar og i mine ting.

Ejendomsfunktionæren spurgte mig kort, om jeg ville være hjemme fredag, hvilket jeg svarede ja til. Man kan ikke med ro i sindet tage hjemmefra, når ens lejlighed er druknet og ødelagt…

Fredag allerede lidt over klokken 7.00, mødte tømreren op og begyndte at arbejde i lejligheden på 2. sal. Klokken 10.40 kom ejendomsfunktionæren over i vores opgang, men ingen henvendte sig til mig…?!

Klokken 11.32 ringede tømreren på min dør. Han stod klar med en affugter, og han blev noget overrasket over, at jeg allerede havde en affugter kørende på fuld drøn?!

Jeg formoder, at det er ejendomsfunktionæren, som har bedt tømreren om at sætte en affugter ind til mig – altså over 14 timer efter at vandskaden skete?!

Om morgenen, dagen efter den akutte vandskade, sendte jeg klokken 9.04 en e-mail til ejendomsfunktionæren, hvori jeg vedhæftede et billede og skrev: ”Jeg fandt dette på nettet om, at I gerne må skaffe jer adgang til min overbos lejlighed, når der er tale om vandskade. Jeg har ringet og skrevet til ham (min overbo) – han svarer ikke. Jeg håber, I vil hjælpe med at få min lejlighed tør og i ordentlig stand igen hurtigst muligt”.

Jeg fik slet ikke et svar på min e-mail…

Fordi det nærmest er almen viden for de øvrige i opgangen, at jeg bliver ignoreret og negligeret af blandt andet boliginspektøren og ejendomsfunktionæren, så valgte en beboer at skrive til boliginspektøren om vandskaden. Hun skrev blandt andet ”kan det virkelig være rigtigt, at I ikke vil skaffe jer adgang til lejligheden på 1. sal dør 1 i opgang 32?”. Hun skrev også ”hvorfor bliver der ikke gjort noget i denne situation? Skaden bliver jo værre ved, at der ikke bliver gjort noget”.

Så vidt jeg er informeret fik hun heller intet svar fra boliginspektøren…

I næste indlæg skriver jeg blandt andet om, at en advokat bekræftede mig i, at ejendomsfunktionæren har ret og pligt til at skaffe sig adgang til en lejlighed, hvis det kan begrænse skaden hos øvrige beboere.

Man kan næsten ikke tænke tanken til ende, men har ejendomsfunktionæren håbet på, at mine ting ville blive ødelagt, og at det så langt om længe skulle få mig til at kapitulere og flytte? Altså nu hvor urin på min dør, overfald og andet ikke har kunnet presse mig ud i at flytte…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.