4 Den farceagtige telefonsamtale med boliginspektøren

Jeg valgte den 17. december 2021 at ringe til boliginspektøren, da han havde ignoreret mine henvendelser siden den 30. november. Jeg startede samtalen med at præsentere mig og sige ”jeg ringer, fordi jeg simpelthen er så ulykkelig over larmen fra værkstedet under mig. I går havde jeg igen gæster, og det er sådan, at mine gæster er begyndt at foreslå, om vi ikke skal være et andet sted, fordi det altid larmer i min lejlighed. Det er nødt til at stoppe”.

Boliginspektøren sagde, han var kommet i modstrid og forklarede ”der er jo personer som sådan i bebyggelsen, der støtter op omkring den anvendelse af det værksted og slet ikke kan genkende de informationer, jeg får fra dig”. Han indrømmede senere i samtalen, at ”de personer” egentlig bare var lejeren af værkstedets / spektaklets samlever, som havde sagt disse ting?!

Spektaklet havde sagt til boliginspektøren ”det er slet ikke situationen, jeg er der ikke så dagligt, så tit og så ofte i det lokale, der kan måske gå to til tre uger imellem, jeg er der”. Det var en lodret løgn, for også i den forløbne uge havde han været i værkstedet mandag, tirsdag, onsdag og torsdag!

Boliginspektøren sagde, at spektaklet og samleveren havde snakket med andre i bebyggelsen om, at spektaklet pludselig ikke måtte larme i værkstedet, når han lystede. De havde ikke drøftet situationen med nogen i min opgang, og det var næppe relevant at drøfte emnet med beboere i de to andre opgange, da ingen af beboerne i de opgange på nogen måde kan blive generet af larmen. Spektaklet og samleveren har desværre fortalt ødelæggende løgne og spredt mange og meget ondsindede rygter om mig, hvilket har fået store konsekvenser for mit liv. Mere om det i et andet indlæg.

Boliginspektøren havde spurgt spektaklet, hvilken kontrakt han i sin tid havde underskrevet, og han havde spurgt ind til kontraktindholdet. De havde også diskuteret Husordenens regler. Spektaklet havde bedyret, at han til fulde efterlever den lejekontrakt, han har skrevet under på?! Endnu en lodret løgn! Punkt 3 i hans kontrakt: Det, der laves i lokalerne, må ikke kunne være til gene for afdelingens beboere. Det vil selvsagt larme og være til gene, når man borer, hamrer, filer, sliber, bruger nedstryger i metal og tænder for forskellige maskiner samt tænder og slukker for en industristøvsuger 15-16 gange på en time i på ingen måde lydisolerede lokaler i meget lydt betonbyggeri! Hvorfor skulle spektaklet ellers også tilbyde mig sit telefonnummer, så jeg kan skrive, når han larmer i værkstedet?!

Vores garvede boliginspektør har forhåbentligt bedt om at se kontrakten, hvis den ikke har været tilgængelig i boligforeningens arkiver, og så burde han med sine mange års erfaring som boliginspektør have bidt mærke i det altafgørende faktum, at der står i kontrakten på kælderlokalerne, at det, der laves i lokalerne ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere! Jeg gentog, at minimum 12 gæster kunne bevidne, at vi ikke kunne sidde og have en god samtale i min lejlighed, fordi der blev larmet i værkstedet = det er til gene!

Boliginspektøren foreslog et dialogmøde for, at vi kunne komme videre, hvor spektaklet, beboerrådgiveren, han og jeg skulle deltage. Spektaklet havde sagt, det er en stor misforståelse, og at han ikke bruger og anvender rummet på daglig basis eller i det beskrevne omfang… Jeg pointerede, at det ikke giver mening, at jeg skulle klage uden grund og gjorde opmærksom på, at jeg aldrig havde takket ja til lejligheden, hvis jeg havde været informeret om al larmen på forhånd! Det ville få vist gøre… Om sommeren havde min nabo og jeg kunnet høre larmen fra værkstedet helt ud i vores haver.

Spektaklet havde bedyret aldrig at larme om søndagen?! Løgn på løgn på løgn… Jeg gjorde det klart, at jeg kan fremvise skrevne sms’er om søndags-larm og har mange vidner!

Jeg spurgte endnu engang, om værkstedet ikke godt kunne flyttes hen under spektaklets egen lejlighed, men nej…

Boliginspektøren læste op fra Husordenens punkt 16, hvor der står, at maskiner, bore- og slagværktøj kun må anvendes i tidsrummene mandage til fredage 8 til 19 og lørdage fra 10 til 16. Jeg påpegede, at det ikke er meningen, man må larme i 61 timer, men at det er i de tidsrum, man sporadisk må bore noget op eller reparere noget! Der står netop også i kontrakten på værkstedet, at det, der laves i lokalerne ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere! Igen gjorde jeg det klart, at jeg 100 procent sikkert havde takket nej til at overtage min lejlighed, hvis jeg på forhånd havde haft viden om et underliggende værksted, hvorfra der ifølge spektaklet, samleveren, boliginspektøren, beboerrådgiveren og deres advokater stik imod kontraktens og Husordenens regler må larmes i 61 timer om ugen (plus de timer han vælger at larme derudover…)!

Boliginspektøren læste op fra Husordenens punkt 22, hvor der blandt andet står, at støjende adfærd i kælderen ikke er tilladt! Alle aspekter, regler, beviser og vidner taler for, at det burde være en åbenlys sag, hvor jeg uden indblanding af beboerklagenævnet og anlæggelse af en retssag fik medhold og ro i min lejlighed, hvis der var tale om en objektiv og professionel klagesagsbehandling, men det er der ikke tale om!

Han begyndte at forklare mig om boligforeningens retningslinjer for klagesagsbehandling og sagde lidt stolt, at han er den, der behandler indkomne klager. På nuværende tidspunkt, hvor vi er 6 ud af 12 lejligheder i opgangen, der adskillige gange er blevet generet af larmen fra værkstedet, så stiller vi spørgsmålstegn ved, hvad der får boliginspektøren til at se bort fra Husordenens og kontraktens regler og i stedet tilgodese spektaklet, så han fortsat kan arbejde og larme i værkstedet og forstyrre os i vores hjem præcis, når han lyster?! Vores boliginspektør er desværre slet ikke objektiv, og han tilgodeser mangeårige beboere i stor stil!

Boliginspektøren foreslog på ny et møde, hvortil jeg sagde ”jeg frygter, at et møde vil ende med, at jeg skal have besøgstid i mit hjem, og at jeg så skal indordne mig under, når han skal arbejde, og så må jeg leve med det”. Boliginspektørens respons var ”nej, nej, nej”, men det blev desværre præcis resultatet af det efterfølgende dialogmøde. Mere om det i et af de næste indlæg.

Boliginspektøren er under samtalen klar i mælet omkring, at lokalerne ikke må bruges til erhverv. Han har gjort gældende overfor spektaklet, at hvis lokalerne bruges fast flere dage om ugen, så sidestilles det med at drive erhverv. Som nævnt i gårsdagens indlæg har spektaklet den 30. november sendt boliginspektøren en mail og beskrevet, at han benytter værkstedet fast flere dage om ugen. Da boliginspektøren svarer ham, at hvis han benytter værkstedet på den måde, så har jeg som klager desværre retten på min side, så ændrer spektaklet fuldstændig forklaring og mener, at boliginspektøren må have misforstået hans mail fra den 30.?!

Boliginspektøren siger dernæst, at en anden beboer har skrevet til ham, at spektaklet bygger violiner, og at det umuligt kan larme. Det viser sig, at ”den anden beboer” igen er spektaklets samlever… Boliginspektøren bryder sin tavshedspligt flere gange under telefonsamtalen.

Under samtalen begynder jeg kortvarigt at græde af frustration og forklarer helt opgivende, at det er en uholdbar situation, at hele mit hjemmeliv afhænger af, hvornår spektaklet har lyst til at larme.

Boliginspektøren siger, at der er endnu en person, han diskuterer situationen med, og som han har videresendt min mail til. Han påpeger, at han har tavshedspligt heromkring, men han afslører alligevel lige efter, at det er beboerrådgiveren?! Hun mener, boliginspektøren kører for hårdt frem og er konfliktoptrappende?!

Jeg fortæller, at jeg siden september har været nødsaget til at skrive over 60 sms’er til spektaklet, fordi han har larmet. Jeg siger, at jeg er ked af, at spektaklet og samleveren påstår, jeg lyver. Han siger dertil, at de ikke påstår, jeg lyver, men at de blot siger, at det, jeg angiver, ikke er i overensstemmelse med sandheden… Ergo siger de, jeg lyver…!

Jeg gentager, at det er påfaldende, at spektaklet først har skrevet om, hvordan han bruger værkstedet, og da han så får at vide, at det ikke er i overensstemmelse med reglerne, så ændrer han forklaring?! Denne gang giver boliginspektøren udtryk for godt at kunne se, hvad jeg mener.

Han fortæller, at han selv bor i rækkehus, og at han ind imellem kan høre sin nabo. Jeg siger, at vi selvfølgelig kan høre hinanden i opgangen, da vi bor meget tæt i lydt etagebyggeri, men jeg understreger, at der er forskel på at høre på lyde fra folk i deres hjem og på at høre på værkstedslyde, hvor larmen bliver ved i timevis!

Vi aftaler, at jeg fremover også skal sende larme-sms’erne til boliginspektøren. Han siger, han er glad for at få nogle facts, han kan bruge i sin argumentation. Han mener, at spektaklet vil være nødt til at rette ind, hvis jeg fremlægger mine beviser til et kommende møde. Under den præmis kom dialogmødet dog slet ikke til at foregå…

Jeg spurgte boliginspektøren, hvem der ville skulle deltage i dialogmødet. Jeg fortalte boliginspektøren, at samleveren havde været ubehagelig over for mig og havde givet mig et møgfald. Jeg sagde, at med den tone, samleveren havde brugt over for mig, så ville det nok blive et møde, hvor hun blot ville svine mig til, og det havde jeg ikke lyst til.

Boliginspektøren sagde så ”nogle af de andre i området giver mig indtryk af, at han kun er i værkstedet en halv time hver tredje uge, og nogle af de andre er jo nok en, som du selv er stødt på, som har givet dig et møgfald”. Samleveren var altså ”nogle af de andre”…

Jeg svarede, at jeg godt ved, samleveren støtter op om spektaklet. Hun skal også vidne til fordel for ham i retten (sammen med boliginspektøren, beboerrådgiveren og ejendomsfunktionæren, som ellers burde være objektive og tilgodese samtlige beboere…). Jeg fortalte, at jeg havde prøvet at sige til samleveren ”jeg er ikke ude på at chikanere nogen. Jeg vil blot gerne have ro i mit hjem”. Jeg havde foreslået samleveren, at værkstedet skulle flyttes hen under deres egen lejlighed, men det gad hun slet ikke høre tale om. Jeg sagde ”hvorfor skal jeg høre på værkstedslarmen, når du ikke vil”. Hun blev vred og gik.

I forhold til dialogmødet siger boliginspektøren, at samleveren ikke er i rummet og ej heller i min stue, når der larmes, så hvad kan hun ligesom bidrage med. Det var i corona-tider, hvor vi skulle begrænse omgang med hinanden og antallet, man mødtes med, så han sagde, at med mindre det var af væsentlig årsag, så skulle samleveren ikke deltage, og han sagde, at han ikke kunne få øje på en væsentlig årsag. Han sluttede med at sige ”jeg kan ikke umiddelbart se, at hun skal deltage. Det kan jeg ikke”.

I forhold til relevans gav jeg boliginspektøren ret og gentog, at det undrer mig, at folk, der slet ikke bor her eller tæt på, overhovedet kan udtale sig om larmen fra værkstedet. Denne gang gav han mig ret. På dagen for dialogmødet fik jeg dog besked på, at samleveren alligevel fik lov til at deltage i dialogmødet?!

Jeg sluttede samtalen af med at sige ”jeg håber virkelig, der bliver en løsning, for jeg vil være SÅ ked af at være nødt til at flytte, og jeg tænker også bare, stakkels den næste, der flytter ind. Med mindre det igen er sådan en gammel en, som måske ikke rigtig har god hørelse. Men min mor på 73 år, hun var heroppe en weekend, og hun var ved at gå ud af sit gode skind, fordi det bare larmede hele tiden. Og hun har altså ikke en super god hørelse. Men hun kunne sagtens høre larmen fra værkstedet!”

I næste indlæg skriver jeg om kommunikationen på dagen for dialogmødet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.