|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Som jeg har skrevet om i indlæggende 34, 35, 36 og 37, så skrev og omdelte jeg min seddel for at oplyse områdets beboere om sagens faktiske omstændigheder. Til forskel fra spektaklet, samleveren og øvrige så havde jeg ikke fortalt vidt og bredt om sagen, og jeg løber ikke med sladder.
Områdets beboere var af modparterne blevet fyldt med løgne om forskelligt i stedet for faktuelle oplysninger om det hele og sandheden om mig. Smædekampagnen fortsætter desværre stadig! Løgnene, sladderen og rygterne har medført, at jeg af flere bliver set ned på, bliver behandlet dårligt og bliver udsat for forskelligt – såsom overfald og urin på min dør.
Boligforeningens advokat anklager mig i sine skrivelser til retten for, at min seddel indeholder vildledende og direkte forkerte oplysninger – herunder også forkerte juridiske oplysninger. Jeg kan bevise enhver detalje i enhver sammenhæng! Han uddyber belejligt heller ikke sin beskyldning?! Han påpeger ikke, hvad præcis han mener, jeg skal have vildledt og skrevet forkert omkring!
Måden, modparterne kører hele sagen på, kunne tyde på, at han rent faktisk mener, det er vildledende og forkert, at jeg kan dokumentere sandheden?!
Modparterne lyver, bedrager og sviner til! Det er naturligvis også nemmere at kaste med mudder og beskylde nogen for noget, hvis man ikke skal redegøre for hvordan og hvorledes…
Det er samme taktik, spektaklet bruger, når han foran alle til en generalforsamling anklager mig for at have sparket på hans dør. Efterfølgende nægter han så at åbne sin beskidte mund og udtale sig om, hvilken dør og hvornår… FØJ!
Lillejuleaften, den 23. december 2022, kunne jeg læse spektaklets advokats skrivelse til retten. Blandt andet påstod hun, at der er foretaget lydprøver, som har bevist, at ingen lyde fra værkstedet kan høres i min lejlighed?! LØGN OG LATIN!
1. Der er ikke foretaget lydprøver!
2. Larmen kan høres helt op på 2. sal!
Derudover skrev hun også, at jeg ved at omdele min seddel var fremkommet med æreskrænkende udtalelser om spektaklet, og at hun tog forbehold for at sagsøge mig jævnfør straffelovens paragraffer 275 og 276. Hun tager i sin skrivelse forbehold for at nedlægge påstand om, at jeg skal betale 60.000 kroner til spektaklet?!
Modparterne er virkelig ikke glade for sandheden!
Jeg kan konkludere, at spektaklets advokat ikke kender sin klient og ej heller klientens samlever, som er det eneste vidne, der har været villig til at stille op og vidne til fordel for ham – udover den ikke objektive boliginspektør, den partiske beboerrådgiver og ejendomsfunktionæren, som heller aldrig er hverken i vores lejligheder eller i værkstedet, når der larmes!
Spektaklets advokat ved åbenbart ikke, hvor mange løgne spektaklet og samleveren fortæller – man må da håbe, hun ikke er klar over det i hvert fald! De har uden tvivl begge æreskrænket mig, og de er ikke stoppet med at gøre det – jeg får desværre løbende tilbagemeldinger fra beboere i området!
Hun skal være velkommen til at sagsøge mig, hvis det er det, der skal til for, at sandheden kommer frem! Jeg har masser af beviser og mange vidner! Og jeg har hverken forsøgt at overtale eller bestikke vidner i modsætning til visse andre!
I indlæg 20 skrev jeg blandt andet, at spektaklet nægter mig at låne nøglen til Træværkstedet i Nyringen, som han er nøgleansvarlig for, fordi jeg tillader mig at klage over larmen fra hans private værksted i Næringen.
Med hjælp fra formanden for Fritidsklubben lykkedes det mig at låne nøglen den første gang. På trods af at spektaklet havde lukket døren uden at få mig til at skrive under på en kvittering, som han ellers skulle, så afleverede jeg nøglen rettidigt i en kuvert med dato og navn. Jeg sørger for at gøre, som reglerne foreskriver.
Da jeg igen gerne ville låne nøglen til Træværkstedet i Nyringen, prøvede jeg først at ringe til telefonnummeret, som er angivet på bagsiden af beboerbladet – det beboerblad som boliginspektøren medsendte til beboerklagenævnet for at udlægge det som om, jeg burde have været klar over, at der ligger et larmende violinbyggerværksted under min lejlighed. Der står dog intet om det private, larmende værksted i Næringen 32 på bagsiden af beboerbladet – eller andre steder for den sags skyld!
Jeg kunne ikke ringe spektaklet op – mit telefonnummer var stadig blokeret?!
Jeg og to andre henvendte os derefter på spektaklets adresse. Det var samleveren, der åbnede døren. Hun sagde, spektaklet ikke var hjemme, og at han var nede i byen. Hun indrømmede i samme ombæring, at spektaklet HAR blokeret mit telefonnummer – dette benægtede spektaklet senere hen til Fritidsklubbens årlige generalforsamling… DE LYVER OG BEDRAGER!
Hun så tilfreds og skadefro ud, imens hun sagde det med fryd i stemmen. En af de to, der var med henne for at spørge til nøglen, blev irriteret og påtalte, at hun godt nok er glad for at lyve og sprede rygter.
Vi gik derfra med uforrettet sag. Vi gik i kælderen, og påfaldende nok kom der larm fra værkstedet. Enten havde hun løjet om, at spektaklet var nede i byen, eller også var en helt tredje person i gang i værkstedet! Spektaklets bil holdt på parkeringspladsen, kunne vi bagefter konstatere.
Da vi kom ind i kældergangen, blev der som sædvanlig leget gemmeleg. Vi havde hørt både hamrelyde og skramlen, da vi lige var kommet ind i kælderen, men nu var der bomstille i værkstedet. Vi mistænker, at det var spektaklet, der igen på en søndag havde valgt at arbejde og larme i værkstedet.
Begge mine følgesvende fra den dag skal vidne i retten. De har begge mange gange oplevet både larmen fra værkstedet og spektaklets gemmelege i den forbindelse.
Hvis det ikke var spektaklet, der larmede i værkstedet, så har boliginspektøren løjet om endnu en ting overfor Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. I sin 7-siders ansøgning om lovliggørelse af det forbudte værksted skrev han blandt andet, at der kun er én bruger af værkstedet. Boliginspektøren ved udmærket godt, at der som minimum er to, for samleveren fortalte stolt om til dialogmødet med den skjulte dagsorden, at hun benytter lokalerne til syrum, og at hun også arbejder i værkstedet sammen med spektaklet. Det fortæller hun også om på de omtalte lydoptagelser, hvor hun og spektaklet sviner mig til og lyver om mangt og meget!
Boliginspektøren har bedyret, at det ikke kunne være spektaklet, som havde larmet i værkstedet en lørdag aften. Boliginspektøren skrev til os som en respons på vores klage, at spektaklet havde fremvist dokumentation på, at han hverken var i bebyggelsen eller i lokalerne. Vi var adskillige i opgangen, som var blevet vækket eller på anden vis forstyrret af larmen i hver vores lejlighed, så hvis det ikke var spektaklet selv, så var det en anden! DER KOM LARM FRA VÆRKSTEDET!
Vi i opgangen vil til stadighed gerne se den dokumentation, som spektaklet angiveligt har fremvist for boliginspektøren. Der blev som sædvanlig leget gemmeleg i værkstedet den lørdag aften og meget tyder på, at det VAR spektaklet, som var gået i værkstedet endnu en lørdag aften for at larme løs.
Han er bedøvende ligeglad med os i opgangen!
Efter jeg havde forsøgt at ringe til spektaklet om at låne nøglen og endda også havde henvendt mig på hans adresse, så kontaktede jeg på ny formanden for Fritidsklubben. Vi aftalte, jeg skulle ringe tilbage. Hun sagde, da jeg ringede tilbage, at spektaklet havde fået besked på at aflevere nøglen til mig. Jeg ventede tålmodigt i flere dage. Jeg ringede derefter til hende med beskeden om, at han ikke havde afleveret nøglen til mig. Så måtte hun i aktion igen…
Inden overfaldet i vaskeriet, hvor jeg stadig brugte vaskemaskinerne og tørretumbleren i vores eget vaskeri i kælderen, så gik jeg om søndagen i vaskeriet for at booke nogle vasketider. Spektaklet stod i vaskeriet. Jeg hilste på ham, men han hilste ikke tilbage. Jeg spurgte så til, hvornår han havde tænkt sig at aflevere nøglen til Træværkstedet til mig. Han svarede ikke. Jeg påpegede så, at formanden for Fritidsklubben havde lovet mig, at han skulle give mig nøglen.
Han mumlede surt ”det er søndag!”. Det er nærmest tragikomisk, at han ikke kort vil svare på et spørgsmål om en nøgle, fordi det er søndag, men at han gladelig går i værkstedet på søndage og larmer løs og forstyrrer os i opgangen i timevis… SÅ NEDRIGT…!
Hvis han havde ageret korrekt som nøgleansvarlig eller havde gjort, som formanden for Fritidsklubben havde givet ham besked på og havde afleveret nøglen til mig på min adresse, så havde samtalen, hvis man kan betegne den manglende kommunikation som en samtale, slet ikke været nødvendig.
Imens vi stod i vaskeriet, kom samleveren også ned i vaskeriet. Hun lignede rent ud sagt en sur hønserøv i ansigtet. Hun nedstirrede mig og kom gående mod mig med en meget spids mund. Hverken spektaklet eller samleveren lægger skjul på deres had til og foragt mod mig. Når de endelig smiler eller griner, så er det for at hovere eller udvise skadefryd!
Aftalen blev, jeg skulle hente nøglen på spektaklets adresse klokken 16.00 dagen efter – om mandagen.
Om mandagen ringede jeg til formanden for Fritidsklubben og fortalte hende om episoden i vaskeriet og om den nye aftale om, at jeg i stedet skulle afhente nøglen. En i min opgang, som også skal vidne i retten, gik med hen for at hente nøglen. Vi ringede på og ventede tålmodigt. Der gik et stykke tid, før spektaklet åbnede døren. Han stirrede blot på mig uden at sige noget. Jeg hilste og informerede høfligt om, at jeg var kommet for at hente nøglen til Træværkstedet. Han kastede nøglen i favnen på mig og smækkede døren meget hårdt i hovedet på os. Vi stod begge paf tilbage.
Mit vidne til episoden gav derefter udtryk for, at hans facade er faldet. Han vil gerne fremstå som sød, mild og høflig, men hans adfærd vidner om en helt anden personlighed!
Vi gik tilbage til min lejlighed – chokererede over spektaklets aggressive adfærd. Vi besluttede os for at ringe til formanden for Fritidsklubben og fortælle, hvad der var sket. Hun lød ærgerlig men ikke vitterligt overrasket…
Den årlige generalforsamling i Fritidsklubben nærmede sig, og vi blev enige om, at vi ville stille forslag om, at spektaklet på grund af sit magtmisbrug skulle fratages rollen som nøgleansvarlig for Træværkstedet. Mere om dén sag i det næste indlæg.
I går befandt jeg mig i min have og nød det dejlige vejr. Både spektaklet og samleveren kom hver for sig forbi og kiggede ind i min have – nok for lige at minde mig om, at de observerer mig og holder øje med mig. Næste gang vil jeg tilbyde dem, at de kan komme ind og hjælpe mig med at fjerne mos og ukrudt i min have.
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.