Getting your Trinity Audio player ready...

December måned er i gang. Det er hyggeligt med de mange begivenheder og sammenkomster.

I weekenden var hele familien samlet om lørdagen, og om søndagen var jeg på stadion og se fodbold.

Heldigvis nåede jeg at komme afsted og deltage i hyggen, inden jeg blev ramt af helvedesild.

Helvedesild kunne lyde som endnu et chikanetiltag, men det er ”blot” et smertefuldt udslæt, der skyldes skoldkoppevirus.

Alt på programmet er aflyst indtil videre, og jeg holder mig hjemme. Både for ikke at risikere at smitte nogen, men også fordi jeg er skidt tilpas og har ondt.

Når man som jeg har et nedsat immunforsvar blandt andet på grund af Lupus / SLE, så rammes man vist lettere og lidt hårdere af sådan noget stads. Lægen satte mig omgående i behandling, og jeg supplerer med hovedpinetabletter og smertestillende. Det skal bare overstås, og heldigvis blev jeg ramt inden selve juleaften.

Måske er der nisser på spil, for vaskerisystemerne er helt holdt op med at opdatere?!

Jeg vaskede i sidste uge, og siden da er hverken systemet på skærmen i vaskeriet eller det på vaskerihjemmesiden blevet opdateret?!

Også her til morgen har jeg tjekket systemet på vaskerihjemmesiden. Der har ingen opdateringer været siden den 26. november 2024?!

Gad vide om Electrolux og Alboa er bevidste om situationen?

Jeg har stadig ikke fået svaret boliginspektøren på det brev, jeg modtog fra ham for snart mange dage siden.

Til dels skyldes det, at jeg er sygdomsramt, men mest af alt grubler jeg over, hvordan jeg kan formulere min skrivelse til ham mest korrekt og mindst konfliktoptrappende.

Desuden er jeg i dialog med de øvrige beboere, som også var medunderskrivere på vores henvendelser fra februar 2023, der aldrig blev besvaret.

Derudover er jeg også i kontakt med flere beboere – også fra andre af Alboas boligafdelinger. Omdrejningspunktet er hovedsageligt den artikel, der har stødt og forarget flere, som Alboa kort før retssagen lagde ud på hjemmesiden om Hård tone og trusler.

Mit svar til boliginspektøren kommer både til at dreje sig om fejlene i vaskerisystemet, om vores ubesvarede spørgsmål fra februar 2023 og om Alboas artikel.

Vi er flere, der mener, Alboa vender det hele på hovedet i artiklen. Den misforståede skrivelse kan være et tegn på, at i hvert fald Alboas direktør og bestyrelsesformand slet ikke har føling med, hvad der egentlig foregår i de forskellige af boligorganisationens boligafdelinger – eksempelvis i Vejlby Vest.

Alboas artikel handler i bund og grund om, at boligorganisationen på lidt truende vis gør opmærksom på, at der vil blive slået hårdt ned på beboere, der ikke agerer, som de skal og bør. Selve dét budskab er for så vidt godt nok, for Alboas lejere skal naturligvis opføre sig ordentlig og rette sig efter regler og i henhold til lovgivninger.

Der, hvor Alboas artikel bliver stødende, og hvor flere forarges, er i den henseende, at Alboa slet ikke på noget tidspunkt forholder sig til, at Alboas ledelse, ansatte og frivillige naturligvis også skal agere ordentligt?! At samtlige skal overholde gældende reglementer, og at ingen – hverken på Alboas side eller på beboernes side – må bryde love!

Den hårde tone er sandelig ikke kun en, der kommer fra beboere, som Alboa ellers beskriver i artiklen!

I Vejlby Vest kan der fra tid til anden herske en meget hård og nedladende tone. Afdelingsbestyrelsesformanden proklamerede som før nævnt til det årlige afdelingsmøde i 2022, at han er fuldt ud bevidst om, at der foregår ulovligheder i Vejlby Vest, og det har han ikke tænkt sig at gøre noget som helst ved. Han nævnte, at ulovlighederne kan proppes op i røven?!

Hvis det ikke er et malplaceret, hårdt og upassende sprog fra en af de personer, som i mange år udover at agere revisor i boligområdet også er afdelingsbestyrelsesformand og har været medlem af Alboas organisationsbestyrelse, så ved jeg snart ikke, hvad der ifølge Alboa kvalificerer sig til at være et uacceptabelt sprogbrug, som direktøren og bestyrelsesformanden giver udtryk for at ville slå hårdt ned på.

Ligeledes sendte den samme mand den førnævnte, truende sms til mig, da han erfarede, at jeg ikke ville holde mund og give op.

Flere af de nøgleansvarlige i boligområdet holder sig ikke tilbage fra at injuriere og direkte lyve.

Hvis I læser med, Alboa – der er helt sikkert plads til forbedringer – både fra beboernes side, men så sandelig også fra jeres side – det gælder både jer på hovedkontoret, de ansatte og de frivillige!

I stedet for at lægge artiklen med det misforståede budskab ud på hjemmesiden og på Linkedin, så havde det været meget klogere og langt mere brugbart og nyttigt, hvis boligorganisationen i stedet havde lagt op til nye retningslinjer, en pænere tone, mere regelrethed og gensidig respekt.

Det, at Alboa kommunikativt forstår at promovere sig positivt på egen hjemmeside og på Linkedin ((1) ALBOA – Almen Boligorganisation Aarhus: Oversigt | LinkedIn), ændrer ikke på, hvordan virkeligheden er – eller i hvert fald har været.

Jeg vælger, som jeg skrev om i sidste blogindlæg ”144 En ny begyndelse!” (indtil videre i hvert fald) at tro på, at alle har taget ved lære af processen med Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og af den netop overståede retssag om det larmende, brandfarlige, forbudte, nu heldigvis for altid lukkede violinbyggerværksted.

Det nytter ikke at skilte med positivt betonede ord som ”trivsel”, ”ordentlighed” og ”fællesskab”, som Alboa gør, hvis man i realiteten fører en stil, der medfører mistrivsel, uordentlighed og forskelsbehandling!

Når man som boligorganisation tryner udvalgte beboere og forskelsbehandler, så sigter man ikke efter, at alle ens lejere skal trives!

Det er til hver en tid uordentligt, når man skriver og taler usandt, når man bryder regler, og når man udøver magtmisbrug!

Min tilværelse i boligområdet er igen blevet fredelig, og jeg forsøger kun at omgive mig med de venligtsindede, velmenende og rare folk.

Mit hjem er langt om længe blevet et sted, hvor jeg kan hygge, slappe af, sove, hvile, arbejde og lade op.

Men det er bestemt ikke takket være Alboas velvilje eller ordentlighed!

Det er udelukkende, fordi jeg har kæmpet en udmattende og langtrukket kamp i flere år, hvor jeg har set mig nødsaget til at indblande myndigheder, instanser, advokater og retsvæsenet, der kunne overrule Alboas og beboerklagenævnets makværk!

Naturligvis bebor flere af de modbydelige, nedrige og afsporede stadigvæk flere af lejemålene i Vejlby Vest. Sådan bliver det ved med at være. Sandheden er nok også, at flere af dem vil have svært ved at begå sig andre steder end i dette forholdsvis lukkede ”samfund”, hvor de har huseret i en lang årrække.

Jeg mærker efterhånden ikke særligt meget til chikanen, hetzen og mobningen. For tiden bemærker jeg mest af alt en af de mandlige ansatte i boligområdet.

Førhen sendte han altid et smil eller et vink, eller også kom han med en frisk bemærkning. Siden jeg så mig nødsaget til at kæmpe Kampen for Retfærdighed og anlægge retssag, skifter han mellem blankt at ignorere mig, eller også nedstirrer han mig…

Førhen har jeg altid anset ham for at være en godmodig drengerøv, man nok ikke skulle tage alt for alvorligt. Grundet hans barnlige, upassende ”medløber”-adfærd ser jeg efterhånden mere på ham som en tabertype, der mangler opdragelse!

Han er heldigvis ikke en, der nogensinde skal ind i mit hjem og ordne noget som helst, så jeg vil ikke spilde mange minutter på at ærgres over ham!

Forleden blev jeg opsøgt af en udenlandsk dame. Hun bad om hjælp til at læse et brev, hun havde modtaget i e-boks. Jeg har vist hilst på hende et par gange før i boligområdet, men ellers kender jeg hende ikke.

Hun forklarede, at hun ikke er tryg ved beboerrådgiveren, som ellers kan hjælpe med sådan noget. Hun havde hørt forskelligt fra flere om den pågældende beboerrådgiver. Hun var blevet anbefalet at opsøge mig.

Jeg hjælper gerne, hvor jeg kan. Jeg har hjulpet flere med forskelligt.

Jeg kommenterede kun kort på, at beboerrådgiveren også gør mig utryg, og at jeg er yderst utilfreds med hende.

Jeg hjalp den udenlandske dame med at logge ind, vi læste hendes brev, og så takkede hun og gik videre.

I min optik er beboerrådgiveren den allermest skyldige i det mareridt, jeg har gennemlevet. Hun har ikke handlet alene, men hun er rent faktisk ansat til at skulle ville folk det godt. Hun har om nogen misbrugt sin magt som en ulv i fåreklæder – det skaber utryghed!

Alboa profilerer sig med ordene ”trivsel”, ”ordentlighed” og ”fællesskab”.

Kære Alboa, jeg ved, I læser med i bloggen. Det må I naturligvis ligesom alle andre hjertens gerne.

Mit håb er, at I vil se ind ad, ligesom I kigger udad. Som jeg tidligere har påpeget og opfordret til, så skal samtlige – både beboere og Alboas hovedkontor, ansatte og frivillige – tale pænt, agere lovlydigt og stræbe efter trivsel, ordentlighed og fællesskab.

Ved fælles hjælp kan vi løfte opgaven med at kridte linjerne op til noget endnu bedre, hvor både Alboas folk og lejere kan trives og på en ordentlig måde være fælles om at skabe noget nutidigt med plads til alle og enhver, der har de allerbedste intentioner.

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.