5 Kommunikationen op til dialogmødet

Jeg ringede til boliginspektøren den 17. december, fordi han havde ignoreret mine henvendelser siden den 30. november. Efter telefonsamtalen fik jeg en mærkelig følelse i kroppen. Jeg satte mig og hørte hele optagelsen af telefonsamtalen, og mit håb var, at jeg ville få et andet og bedre indtryk, når jeg hørte optagelsen. Jeg havde dog desværre opfattet korrekt, hvad der var blevet sagt…

Boliginspektøren sendte en e-mail til lejeren af værkstedet / spektaklet, beboerrådgiveren og mig, hvor han foreslog et dialogmøde omkring værkstedet, som han dog valgte at kalde et hobbyrum. Han skrev, at mødet ville kunne holdes i områdets beboerrådgivning i nummer 34, som ligger to opgange væk under spektaklets egen lejlighed.

Beboerrådgivningen er et stille og roligt samtalerum, men påfaldende nok er der lydisoleret i beboerrådgivningen, der er beliggende under spektaklets lejlighed?! Det er helt tragikomisk, at der til gengæld på ingen måde er lydisoleret i spektaklets værksted under min lejlighed og vores opgang, hvor der må larmes med både metal og træ og bruges store maskiner, elektriske værktøjer og andre larmende remedier?!

Han skrev endvidere i mødeindkaldelsen, at hver person ville få lejlighed til at fremføre sine synspunkter og problemstillinger. Det blev dog desværre slet ikke tilfældet, for når jeg forsøgte at forklare mig, så mente beboerrådgiveren, at jeg var konfliktoptrappende…

Han skrev også, at et besøg i værkstedet kunne være medvirkende til en forståelse af de anvendte værktøjer?! Jeg har ikke brug for at forstå anvendelsen af de anvendte værktøjer! Jeg kan høre, det larmer, når de anvendes, og mere behøver jeg ikke at vide!

Han sluttede af med at skrive, at grundet situationen med Covid-19, hvor vi alle var underlagt sundhedsmyndighedernes restriktioner, så var det deres anbefaling, at mødet skulle afholdes kun med deltagelse af spektaklet, beboerrådgiveren, ham og mig. Mødet skulle afholdes om mandagen, den 20. december 2021 klokken 16.15.

Under telefonsamtalen om formiddagen havde jeg fortalt boliginspektøren, at spektaklet også i den forløbne uge havde arbejdet og larmet mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Han havde bedt mig om, at han også skulle modtage en sms, når jeg var nødsaget til at skrive til spektaklet. Fredag og lørdag blev der også arbejdet og larmet i værkstedet, så det blev til seks dage på blot én uge.

Klokken 16.20 fredag skrev jeg blandt andet ”ej, ikke igen i dag, vil du ikke nok stoppe” og ”larmen går lige op i min lejlighed”. Om lørdagen skrev jeg blandt andet ”vil du ikke nok give mig fred i dag” og ”i går larmede du i flere timer, og jeg havde hovedpine resten af aftenen derefter”. Der kom ingen respons på nogen af sms’erne, men spektaklet fortsatte med at arbejde og larme i timevis.

Mandag morgen klokken 8.05 fik jeg en e-mail fra boliginspektøren om, at samleveren – stik imod hans udtalelser under telefonsamtalen tre dage forinden – også ville deltage i dialogmødet samme aften, og at jeg kunne medbringe en bisidder, hvis jeg ønskede det. Han skrev, dialogmødet skulle begyndes med lydprøver.

Jeg svarede, at jeg ikke kunne nå at skaffe en bisidder, og at jeg ikke var tilfreds med, at samleveren skulle deltage. Derefter skrev jeg ”angående lydprøverne – hvad er garantien for, at spektaklet larmer, som han plejer, imens der laves lydprøve?”. Han svarede ”at du befinder dig i kælderen og beboerrådgiveren og undertegnede på skift i din lejlighed”. Jeg svarede ”det garanterer dog stadig ikke, at han bruger maskinerne og værktøjet, som han plejer”. Jeg påpegede, at der er forskel på at lytte til det i to minutter og i flere timer. Jeg fik intet svar.

I løbet af mandagen henvendte min nabo sig til mig. Spektaklet havde henvendt sig til ham og bedt ham om at sige, at det ikke larmer fra værkstedet?!

Min nabo henvendte sig på adressen to opgange væk, hvor spektaklet bor med sin samlever. Han var ikke hjemme, men det var hun. Han bad om at se værkstedet, og det gav hun ham lov til. Han undrede sig over, at han ikke kunne se forskellige maskiner og værktøjer, som han ofte også bliver generet af larmen fra… Han hører også larmen i sin lejlighed, så faktuelt er der under normale omstændigheder maskiner og værktøjer i værkstedet, der kan larme!

Han var efter besøget i værkstedet sikker på, at der var fjernet maskiner og værktøjer fra lokalerne. Dette nok fordi der skulle laves lydprøver…!

Samleveren havde sagt til min nabo, at spektaklet kun er i værkstedet om mandagen?! Til boliginspektøren havde hun givet udtryk for, han kun er i værkstedet en halv time hver tredje uge?! Løgn på løgn på løgn…

Jeg skrev til boliginspektøren, hvad min nabo havde berettet om og påpegede, at det godt nok var en ufin praksis. Jeg skrev ”de lydprøver kommer IKKE til at give et retvisende billede af situationen og larmen”. Boliginspektøren svarede mig heller ikke på dén e-mail.

Jeg var allerede inden dialogmødet blevet fuldt ud klar over, at spektaklet og samleveren var mere end villige til at omgå sandheden om faktiske forhold. Det virker heller ikke til, at de selv kan holde styr på deres mange udgaver af ”sandheden”. I retten vidner man under strafansvar og er under ed, så tiden må vise, hvordan den retssag kommer til at forløbe…

Jeg havde på ingen måde lyst til at deltage i dialogmødet, og jeg fortrød, at jeg overhovedet var gået med til, at vi skulle holde et møde. Men jeg havde vel reelt ikke haft et valg…

I næste indlæg kommer jeg til at skrive om dialogmødet, som var en fadæse.

• Under de såkaldte lydprøver larmede spektaklet slet ikke som vanligt – faktisk overhovedet ikke.
• Der blev ingen målinger lavet under de såkaldte lydprøver. Det var boliginspektørens og beboerrådgiverens ører, der skulle bedømme lydniveauet?! Spektaklet omtaler efterfølgende de pågældende lydprøver som yderst professionelle?!
• Jeg sagde under de såkaldte lydprøver, at det slet ikke gav mening, for han larmede slet ikke som vanligt. Jeg blev ikke lyttet til.
• Mødet i beboerrådgivningen var en ubehagelig oplevelse. Ret hurtigt blev boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren enige om, at der skulle laves et larme-skema over mit hjem. Det virkede nærmest til at være aftalt på forhånd… Jeg forsøgte at protestere men blev ikke hørt.
• Spektaklet og samleveren kaldte mig flere gange under mødet en løgner og påstod, at jeg klager over larm fra værkstedet, selv når spektaklet ikke er i værkstedet?! Netop samme argument bruger spektaklets advokat i den verserende retssag… Det giver på ingen måde mening, at jeg skulle gøre det! Og selvom vi er flere beboere og vidner, der har skrevet klager over larmen fra værkstedet og vidneerklæringer, der beretter om larmen fra værkstedet, så bliver klager og vidneerklæringer ignoreret, og modparternes tilgang er stadig, at jeg blot er en, der klager for at klage?! I gårsdagens indlæg skrev jeg om punkt 22 i Husordenen, hvor der blandt andet står, at støjende adfærd i kældre ikke er tilladt. Der står også ”gentagne skriftlige og berettigede klager over støj og larm kan føre til, at et lejemål opsiges / ophæves i yderste konsekvens, hvis henstillinger fra administrationen ikke hjælper”. Vi i opgangen har sendt adskillige skriftlige og berettigede klager med underskrifter over larmen fra værkstedet, men enten ignoreres vores klager helt, eller også skriver boliginspektøren, at spektaklet slet ikke har været i værkstedet eller i bebyggelsen?! Også selvom vi har været adskillige vidner til larmen… Boliginspektøren er slet ikke objektiv, og spektaklet er en af de mangeårige beboere, som er hævet over reglerne og tilgodeses!
• Når jeg sagde noget under mødet, opfattede beboerrådgiveren mig som konfliktoptrappende?! Hun mente dog ikke, at spektaklet og samleveren var konfliktoptrappende, når de kaldte mig en løgner?!
• Hverken boliginspektøren eller beboerrådgiveren var objektive!
• Det hele foregik meget uprofessionelt…

Da mødet var slut, følte jeg mig hverken hørt eller forstået. Jeg fik ej heller på nogen måde lov til at fremlægge mine beviser, som boliginspektøren ellers havde lovet mig under telefonsamtalen. Det var netop beviserne, der ifølge boliginspektøren, skulle tvinge spektaklet til at rette ind…

Under telefonsamtalen sagde jeg lige akkurat ”jeg frygter, at et møde vil ende med, at jeg skal have besøgstid i mit hjem, og at jeg så skal indordne mig under, når han skal arbejde, og så må jeg leve med det”. Boliginspektørens respons var ”nej, nej, nej”, men det blev desværre præcis resultatet af det efterfølgende dialogmøde.

Jeg var chokeret, og min forargelse blev endnu større, da jeg senere samme aften modtog mødereferatet pr. e-mail. Et referat skrevet af den partiske beboerrådgiver…

I næste indlæg skriver jeg om dialogmødet, og det efterfølgende indlæg kommer til at handle om referatet fra dialogmødet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.