|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det er onsdag, den 23. oktober 2024. I går blev det allersidste færdiggjort i min lejlighed i forbindelse med renoveringerne.
Jeg vil gerne, som jeg også tidligere har gjort, rose og takke byggefolkene for, hvor respektfulde, høflige, søde og rare de har været. Min oplevelse har været, at hver og en har forsøgt at hjælpe bedst muligt og gøre en positiv forskel.
Naturligvis er det indgribende, når fremmede skal have fri adgang til ens hjem over en længere periode. De forskellige ansatte har dog formået at gøre processen ganske udholdelig. En tid jeg alt i alt vil mindes positivt.
Når man er vant til at blive behandlet mindre godt af Alboas ansvarlige, så er det en særlig, udpræget fornøjelse pludselig at opleve ordentlighed og god opførsel.
I forhold til effektivitet og hjælpsomhed så er der helt andre boller på suppen, når Alboas ansvarlige sætter dagsordenen. Eksempelvis min hoveddør… Jeg har siden min indflytning i 2021 gjort opmærksom på, at den hænger, og at den stille og roligt går mere og mere i stykker forneden. Det er gammelt byggeri, og selvom personalet flere gange har forsøgt at rette på døren, så er skaden forneden på døren sket, og endnu mere skade sker løbende.
Den faste tømrer i boligområdet har sagt til mig, da han kiggede på døren for snart mange uger siden, at de plejer at lime en liste på forneden – ligesom der er på ydersiden af døren. Jeg har siden spurgt tømreren flere gange, hvorfor en sådan liste ikke sættes på min dør. Sidst fik jeg svaret, at det blot er et kosmetisk problem?!
Det var dog ikke kun et udseendemæssigt problem, da den nye ejendomsservicetekniker konstaterede, at jeg skulle hæfte for en ny dør?!
Det er en branddør, som med garanti ikke er helt billig! Jeg gjorde ham prompte opmærksom på, at jeg allerede ved min indflytning på fejl- og mangellisten noterede mærker på døren. Jeg gjorde det klart, at jeg IKKE hæfter for ødelæggelser på døren! Jeg HAR gjort opmærksom på problemet – flere gange! Jeg har ihærdigt foreslået, at der skal påsættes en liste, som kan forebygge yderligere skade!
Det gør ikke situationen bedre, at den nye ejendomsservicetekniker beskyldte mig for at have hængt mig i min dør?! Han kunne ikke lige svare på, hvorfor jeg dog skulle gøre det, og ej heller hvordan jeg dog skulle kunne hænge mig i døren… Men betale ved kasse 1 det slog han ret hurtigt fast, jeg skulle. Han og Alboa kan tro nej! Heldigvis har jeg min dokumentation i orden. For dælen altså, Alboa…?!
Næste skridt er at få gjort hovedrent i hele lejligheden. Derefter skal jeg indrette mig på ny. Inden jeg stiller ting på plads, vil jeg dog benytte den oplagte mulighed til at få sorteret lidt ud i gemmerne. Blandt andet fandt jeg en trøje fra min tid som badmintontræner, der vist var over 25 år gammel. Den kunne sagtens bruges endnu, men den var altså blevet lidt fnulleret med årene. Ligeledes har jeg foræret et par højhælede sko væk til en god veninde. Dét, at jeg desværre er kronisk, fysisk syg, medfører, at jeg blandt andet ikke kan gå i de højhælede mere. Jeg har nok gemt dem i håbet om, at jeg pludselig en dag ikke længere har et immunforsvar, der bekæmper mig i stedet for at beskytte mig, men jeg er nok nødt til at se den barske virkelighed i øjnene…
Forleden faldt jeg i snak med en ung mand, som er vokset op i dette boligområde. Han fortalte, at han indtil for nylig har boet hos sin mor her i Vejlby Vest. Han kunne dog ikke holde til at bo i lejligheden, fordi han har astma. Fugten udfordrede hans luftveje og gjorde, at han særligt om natten havde svært ved at trække vejret. Han har været nødt til at fraflytte lejligheden på grund af det usunde indeklima. Hans mor bor stadig i lejligheden…
Da han berettede om sin historie og skæbne, kunne jeg nikke genkendende til dét at blive syg af at bo i sit hjem. Da jeg boede i Næringen 54, var jeg flere gange indlagt på grund af helbredsudfordringer. Særligt mine luftveje var hårdt ramt, fordi der stik mod Husordenens regler blev røget. Alboa var ikke til nogen hjælp – det oplever mange vist…
Den evindelige, enerverende larm fra det nu heldigvis lukkede værksted i kælderlokalerne lige under min lejlighed – som Alboa tillod i flere år – kunne også sagtens have gjort mig syg. Larm kan udover at spolere freden og roen også stresse og ødelægge søvn!
Jeg har været i kontakt med en kvinde, som i sin tid fraflyttede et af atriumhusene i boligområdet, fordi hendes dengang lille søn blev meget syg af indeklimaet i lejemålet. Alboa afviste også at hjælpe hende og hendes søn. Hun fik dengang beskeden, at atriumhusene skulle renoveres eller rives ned. Hendes søn er over 18 år gammel nu, og atriumhusene er stadig hverken renoveret eller revet ned…
På beboersiden skrev en mand på et tidspunkt, om det virkelig kunne passe, at han og hans familie ikke kunne få et nyt køleskab. Han forklarede, at Alboa – på trods af A-ordningen – havde afvist at stille et funktionelt køleskab ind i familiens hjem. Begrundelsen var på samme vis, at der om få år skulle renoveres… Et køleskab bruger man sædvanligvis hver eneste dag. Det skal virke! Det er ikke meningen, et køleskab skal fryse i den ene side og være lunken i den anden side…
Jeg bliver kontaktet af mange, der læser med i min blog. Jeg er langt fra alene om at have en følelse af at blive behandlet dårligt af Alboas ansvarlige. Anmeldelser på Trustpilot tegner ligeledes et billede af en usaglig, uordentlig, bedragerisk tilgang fra Alboas side.
Det er simpelthen så ærgerligt, at man som lejer skal opleve at blive chikaneret og snydt af sin udlejer…
Boligområdet har en god placering, her er naturrigt, der er let til indkøb og kort vej til strand og vand. Busforbindelserne i området er ligeledes ok. Dyreliv er her også – på trods af at afdelingsbestyrelsen og nogle mangeårige beboere med hård hånd kæmper for til evig tid at forbyde katte i boligområdet…
Det nager mig stadig, hvordan det hele gik for sig til det årlige afdelingsmøde i september. Jeg kunne lige så godt generalisere og sige ”til afdelingsmøderne”, for generelt foregår det forskellige slet ikke, som det burde gøre.
Dét, at de bestemmende på forhånd melder ud, at hvis flertallet stemmer ja til kat, så skal der være en omafstemning?! Samtidig med det slås fast, at hvis flertallet stemmer nej, så er afstemningsresultatet gældende?! Mere udemokratisk kan det vist ikke blive… Læs eller genlæs eventuelt indlæg “133 Diktatur – ej demokrati…“.
Jeg fik en undskyldning forleden. En af de kvinder i boligområdet, som har været med til at køre hetz på mig på forskellig vis, beklagede sin opførsel og adfærd. Hun sagde, hun har læst med i min blog, og at flere ting er gået op for hende.
Førhen troede hun på de rygter, hun hørte om mig. De tilsvinelser og usande udsagn hun havde hørt om mig, havde gjort hende meget vred på mig og havde motiveret hende til at følge med strømmen. Hun indrømmede ikke, om hun har været med til at hælde urin på min dør. Hun kom heller ikke nærmere ind på, hvad hun egentlig har været med til at udsætte mig for. Jeg spurgte faktisk heller ikke ind til noget som helst. Jeg sagde blot, at jeg håber, hun fremover vil tænke sig godt om, inden hun opfører sig på den måde over for et andet menneske. Jeg sagde ikke ”tak” for hendes undskyldning. Jeg roste hende blot for, at hun i det mindste er kommet til fornuft.
Hun sagde, hun havde læst den seddel, jeg omdelte i boligområdet i sin tid. Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “34 Min omdelte seddel med faktuelle oplysninger om sagen” og “35 Mere om oplysningssedlen“.
Ligeledes har det været en øjenåbner for hende at læse med i min blog, der omhandler Kampen for Retfærdighed.
Det har uden tvivl sat dybe spor i mig, at jeg i flere år er blevet udsat for mobning, hetz, chikane, overfald, stalking, larm, rygtespredning, dokumentfalsk og karaktermord.
Det er sandt, at fysiske sår heler langt hurtigere end de indre, varige mén, der sætter sig på sjælen og kan mærkes dybt inde i hjertet.
Mit håb er, at kvinden en anden gang lader være med at tro på, hvad hun hører. Det er bedre at danne sig et eget indtryk. Hvis du, som jeg skriver om, læser med på nuværende tidspunkt også: Jeg er ikke vred på dig. Jeg bærer ikke nag. Jeg knækkede heldigvis ikke. Jeg er stærk psykisk, og jeg har et rigtig godt netværk – en god, kærlig familie, fantastiske, søde, sjove venner, gode, intelligente kolleger og rare, ordentlige naboer.
Chikanetiltagene mod mig var dog meget voldsomme! Hetzen mod mig var omsiggribende! Jeg frygtede en overgang for mit liv! Jeg håber, du tør gå imod strømmen en anden gang. Forhåbentligt kommer flere andre også til fornuft.
Faktisk er det ved at være længe siden, nogen har udsat mig for noget direkte ubehageligt. Det har nok en præventiv effekt, at folk ved, jeg skriver om dem i bloggen, hvis de gør mig noget. Ligeledes melder jeg til politiet, hvis jeg udsættes for ulovligheder og ubehageligheder, der er langt over tålegrænsen.
I søndags var jeg lige ved at blive nervøs. Jeg ville tømme postkasse. Der lå et blad i min postkasse, som jeg ikke plejer at modtage. Min postkasse er før blevet fyldt med toiletruller, affald og andet skrammel. Jeg tog forsigtigt bladet ud.
Som nævnt sidder det i mig, at der bor folk i boligområdet, som ingen skrupler har i forhold til noget som helst.
Da jeg bladrede igennem siderne i bladet, regnede jeg egentlig med, at nogen nok havde skrevet noget chikanerende til mig på en af siderne. Det var dog ikke tilfældet. Nogen har vist villet tippe mig. På en af siderne dukkede der et billede op af det larmende spektakel. Han var med på et billede fra Aarhus Kommunes ”Værkstedet”. Åbenbart har han fundet et sted, hvor han mandage til fredage kan arbejde og larme med træ og metal fra klokken 8.00 til klokken 15.00. Ergo bør det ikke kunne ærgre ham synderligt, at det ulovlige, brandfarlige, larmende værkstedsforetagende han havde i kælderen er blevet lukket. Jeg er glad for, jeg fandt bladet i min postkasse.
Om jeg nogensinde kan ”glemme” det forskellige, det tvivler jeg på. Der er alarmlamper, der lyser rødt, hvis jeg finder noget i postkassen, hvis jeg skal vove mig i kælderen, når jeg går i vaskeriet, når jeg færdes i boligområdet, når jeg skal i kontakt med Alboas ansvarlige, når jeg støder på nogle af medløberne…
Jeg tror på, det er vigtigt at italesætte, hvad der foregår. Noget af det er så grelt, at man næsten ikke kan eller vil tro på, at det virkelig er sandt. Heldigvis har jeg min dokumentation i orden. Ærgerligt nok kan jeg bevise, at det rent faktisk er sandfærdige beretninger.
I sidste uge sludrede jeg med en fra boligområdet. Han sagde, at han savnede den gamle beboerrådgiver. Jeg nåede aldrig rigtig at stifte bekendtskab med den førhenværende beboerrådgiver, men jeg har kun hørt godt om hende og hendes virke.
Den nuværende beboerrådgiver er efter min opfattelse virkelig ikke noget at råbe hurra for. Hun er yderst medskyldig i meget af det, jeg er blevet udsat for! Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “6 Dialogmødet med den skjulte dagsorden“, “7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet“, “8 Kommunikationen med den partiske beboerrådgiver“, “110 Beboerrådgiveren protesterer imod støj…“.
Manden, jeg talte med, beskrev hende som uerfaren. Jeg sagde til ham, at hun i hvert fald får en høj løn. Han fortalte, han arbejder 50 timer om ugen. Han lavede store øjne, da jeg fortalte, beboerrådgiveren arbejder 35 timer ugentligt og ifølge regnskaberne tjener 48.500 kroner om måneden…
Halloween nærmer sig. Udenfor er mange blade faldet af træerne. Nogle dage er luften lun, men den kan også være ret kold. Jeg skal i hvert fald have fundet en varmere jakke frem.
Jeg mærkede en yderst kølig brise, da jeg i mandags fik øjenkontakt med den mangeårige ejendomsfunktionær. Hvis øjne kunne dræbe… Gad vide hvad hans indædte had mod mig skyldes? Er det fordi, jeg har afsløret ham i noget? Måske ved han mere om vaskeri-fadæsen med de for høje opkrævninger?!
Boliginspektøren skrev til mig, at Electrolux har 3 – 4 uger til at undersøge sagen nærmere. Jeg afventer spændt, hvilken forklaring jeg får til den tid.
Fordi renoveringerne er færdige, så er den særlige lås taget af vores døre i opgang 32 i Næringen. Byggeledelsen har overdraget vores nøgler til Alboa. Vi er flere, der hurtigst muligt vil hente vores nøgler, så Alboa ikke har adgang til vores hjem. Megen tillid er brudt, tilliden til Alboa er nærmest ikke eksisterende hos mange af os.
Hvis nogen skal lave noget i mit hjem, skal det varsles i god tid – jævnfør den gældende lovgivning. Hvis jeg beder om hjælp til at få ordnet noget, sørger jeg for at være hjemme, imens arbejdet skal udføres.
Det er ærgerligt, at situationen er, som den er. I sin tid lod jeg ejendomsfunktionæren opbevare en af mine nøgler i sit aflåste skab på varmemesterkontoret. Han sagde, da jeg flyttede ind i den gamle opgang, at det var smart, han havde en nøgle i tilfælde af vandskade eller andet uopsætteligt.
Da der udbrød akut vandskade i denne opgang, nægtede han dog at benytte den nøgle, han havde i sin varetægt. Min overbo på 1. sal boede ikke i sit hjem. Vandet fra hans lejlighed fossede videre ned i min lejlighed. Vandskaderne i min lejlighed kunne være mindsket betydeligt, hvis noget af vandet kunne være blevet tørret op i lejligheden ovenpå. Ejendomsfunktionæren var dog slet ikke interesseret i at skåne hverken mig for gener eller mine ejendele for ødelæggelse. Han undlod også at stille en affugter ind i netop min lejlighed, og belejligvis glemte han vist også at anmelde vandskaden i netop min lejlighed… Læs eller genlæs eventuelt indlæg “47 Ny status på dag 16 efter den akutte vandskade og en løgn er, som en snebold der ruller…!“.
Et nyt mysterium er under opklaring. Vi er flere, der har oplevet ikke at kunne kontakte boliginspektøren pr. mail. Indtil videre har Alboa ikke givet noget svar på, hvorfor vores boliginspektør er ukontaktbar?!
Næste indlæg kan læses senest på mandag, den 28. oktober 2024.
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.