|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Nogle opmærksomme læsere har mindet mig om, at jeg har lovet at skrive lidt om, hvordan det famøse, årlige afdelingsmøde gik denne gang.
Det kan anses for at være lidt af en udholdenhedsprøve at deltage i de møder. Når man først har prøvet at deltage, ser man ikke uvilkårligt frem til at gøre det igen. Det kan være udmattende at bruge flere timer på at undre sig, blive forarget, ærgre sig og blive mindet om, hvordan fremgangsmåden rent faktisk er i Vejlby Vest.
Min holdning er dog, at man uanset hvad bør møde op, deltage og være med til at stemme for eller imod indkomne forslag. Jo flere der møder op – udover de mangeårige gengangere -, jo større er chancen for, at nye tiltag kan blive vedtaget. Ligeledes at der måske fremadrettet kan blive en mere respektfuld og ordentlig tilgang.
Desværre bliver rigtig mange beboere væk fra det årlige afdelingsmøde. Det er egentlig fuldt ud forståeligt, når man tager den udemokratiske tilgang og den til tider hårde og nedladende, negligerende tone i betragtning.
I år mødte flere end normalt trods alt op. Den generelle stemning var god. Mange hilste pænt og sendte et smil, og der blev hyggesnakket på kryds og tværs. Der blev ikke direkte peget fingre, som det på absurd vis før er sket, og jeg bemærkede ej heller grimme, hånlige grimasser. Alene dét viser positiv fremgang!
Selve mødet startede. Som noget af det første konfronterede en mandlig beboer afdelingsbestyrelsesformanden med en krads udmelding, han er kommet med i et af de senest omdelte beboerblade. Manden gav udtryk for – ligesom mange af os andre – at være træt af og utilfreds med den hårde, diktatoriske tone og stil.
Mandens indsats var dog vist forgæves. Hans ord prellede tydeligvis af på den mangeårige formand, der fortsatte ufortrødent og virkede helt upåvirket efter konfrontationen. Han tager ikke kritik til sig! Han betegner sig selv som værende beboerdemokratisk?! Dog er demokrati for ham, at man skal være enig med ham, makke ret og lade være med at stille spørgsmål?! Er det ikke tilfældet, så tyr han gerne til skrappe, ureglementerede midler?! Eksempelvis som da han sendte mig en truende og ubehagelig SMS?! Det er helt utilstedeligt, at han overhovedet kan få sig selv til at skrive til mig som kvinde / nabo / beboer, at det kan blive ubehageligt at bo i boligområdet?! Hvor mange lignende SMS’er har han mon sendt til andre ”besværlige” gennem årene? Hvor mange beboere er gennem årene blevet truet til at tie stille eller flytte?
Jeg og flere oplever ham bestemt ikke som havende en demokratisk tilgang! Han har nærmere end diktatorisk stil!
Mandens konfrontation omhandlede, at afdelingsbestyrelsesformanden i et beboerblad har skrevet, at man bør flytte fra boligområdet, hvis man ikke efterlever Husordenens regler. Formanden brugte et andet ordvalg end mit.
Afdelingsbestyrelsesformanden proklamerede klart og tydeligt både skriftligt i beboerbladet og mundtligt på det årlige afdelingsmøde, at reglerne i Husordenen skal følges. Det er jeg såmænd enig med ham i. MEN, han mener ikke alle Husordenens regler?! Han udvælger og håndhæver de regler, der passer ind i hans kram. Resten ignorerer han blankt?!
Et oplagt eksempel er, at der i Husordenen står, at der IKKE må forefindes kummefrysere hverken i private eller lejede kælderrum!
Dén regel er afdelingsbestyrelsesformanden komplet ligeglad med?! Han lægger ikke skjul på, at han ved, flere har kummefrysere i de kælderrum, de lejer, hvor det samlede elforbrug betales over fællesudgifter?!
Han ignorer blankt, når man spørger ind til den problematik?!
Når han nu engang skrev i beboerbladet, at man skal flytte fra området, hvis man ikke efterlever Husordenens regler, så må man formode, at han snarest sørger for at foranledige en omfattende udskiftning i beboersammensætningen…
Han har ikke lagt skjul på den viden, han har om, at flere stik imod Husordenens regler har minimum en kummefryser i lejede eller private kælderlokaler.
Mange af kælderrummene lejes af mangeårige beboere. De, der støtter afdelingsbestyrelsesformanden, er hovedsageligt de beboere, der ligesom ham har boet i Vejlby Vest i rigtig mange år.
Når man henvender sig til ham om problematikken med kummefrysere, vender han det døve øre til?!
Ingen af de mangeårige beboere får at vide, de skal fjerne de ulovligt placerede kummefrysere?! Ingen af dem bliver bedt om at rette sig efter reglerne?! Ingen af dem får at vide, at de skal flytte, hvis de ikke indordner sig under Husordenens regelsæt?!
Den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand gør, som det passer ham… Og så længe vi kun er et fåtal, der tager kampen op, så får han desværre lov til at fortsætte…
Selve resten af mødet forløb, som de afdelingsmøder nu engang gør.
Den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand startede med at foreslå de sædvanlige to mænd fra afdelingsbestyrelsen som ordstyrer og dirigent. Det blev vedtaget.
Derefter berettede han om forskelligt fra boligområdet. Noget nævnte han uden egentlig at gå i dybden med det. Når nogen spurgte ind til noget, fik de enten ikke et klart svar, eller også var svaret lidt uforståeligt og forklaringen en smule usammenhængende.
Afdelingsbestyrelsesformanden var i flere tilfælde som sædvanlig afvisende, og han virkede rent ud sagt til at komme til kort. Han er udover at være formand for afdelingsbestyrelsen vist også stadig områdets revisor. Da han fremlagde regnskaberne, kunne han ikke svare på flere af de spørgsmål, der blev stillet?!
Eksempelvis kunne han ikke give en kvindelig beboer et klart svar på, hvor meget vores husleje alt i alt stiger efter renoveringerne?! Han nævnte noget om yderligere stigninger i forhold til de hidtil varslede. Hans begrundelse var blandt andet en højere rente. Dertil sagde en mandlig beboer, at det jo er et fastrentelån, vi i sin tid stemte ja til, så renten burde ikke kunne stige. Hverken kvinden, manden eller vi andre blev klogere på sagen?!
En anden kvinde spurgte ind til, hvordan det kan være, vi i boligområdet betaler mere end folk udefra for den strøm vores selvfinansierede solcelleanlæg producerer. Det spørgsmål kom der ej heller et forståeligt svar på?!
En beboer påpegede, at det snart bliver så dyrt at bo i boligområdet, så nogle muligvis bliver nødsaget til at fraflytte, fordi de simpelthen ikke har råd til at bo her længere. Den udtalelse forholdt afdelingsbestyrelsesformanden sig (heller) ikke rigtig til?!
I stedet præsenterede han boligområdets nye ejendomsservicetekniker, som på et tidspunkt skal tage over efter den mangeårige ejendomsfunktionær. Han sagde, de begge er ansat og naturligvis lønnede, indtil ejendomsfunktionæren om måske 1, 2 eller 5 år vælger at gå på pension. Deres løn skal vi beboere også via vores husleje betale for.
Man må håbe, lønnen bliver justeret i takt med, hvis den mangeårige ejendomsfunktionær trapper ned i tid og får færre opgaver.
En dame spurgte ind til, hvem der har designet de nye badeværelser. Hun bor i en af midterlejlighederne i etagebygningerne. Renoveringerne er overstået hos dem. Hun beskrev, at hendes badeværelse er blevet så småt, at hun skal træde ind i brusekabinen, hvis hun skal lukke døren. Hun fortalte, hun har været ved at snuble nogle gange. Hun sagde, det er trangt og upraktisk.
Afdelingsbestyrelsesformanden kommenterede, at han blandt andet har været med til at designe badeværelserne. Bagefter kom han med en af sine negligerende og nedladende kommentarer, som er med til at skabe den dårlige og trælse stemning til afdelingsmøderne. Han tilføjede, at hun da skal være velkommen til for sine egne penge at indrette badeværelset anderledes, hvis hun lyster…
Han ved udmærket godt, at mange af de beboere, der bor i Vejlby Vest, langt fra er velhavende og nok ikke har mulighed for at finde penge til selv at renovere og indrette et helt badeværelse.
Man vover pelsen, når man ytrer sig på afdelingsmøderne, for der er desværre stor risiko for, man bliver latterliggjort og affærdiget.
Ligeledes er det nærmest en omsonst indsats at stille forslag med mindre, man på forhånd har sikret sig, at afdelingsbestyrelsen er med på den idé, man gerne vil igennem med. Hvis forslaget ikke falder i god jord hos afdelingsbestyrelsen, så er man ikke i tvivl om det.
En mandlig beboer havde sidste år stillet et forslag i forhold til nogle af naturområderne. Det blev afvist blankt på sidste års afdelingsmøde. I år stillede afdelingsbestyrelsen et forslag, der meget mindede om hans forslag fra sidste år.
Manden rakte hånden op og italesatte nøjagtig det, som vi er mange, der oplever. Når ordet gives til forslagsstiller, så sørger afdelingsbestyrelsens repræsentanter for at gøre det klart, om det kommende forslag bør stemmes ned eller ej. Man er slet ikke i tvivl ud fra ordlyden og tonefaldet. Det er ikke svært at tolke, om afdelingsbestyrelsen er positivt stemt eller ikke.
Et af afdelingsbestyrelsens medlemmer tog endda skridtet videre i år. Han har på tidligere møder rejst sig og har på forhånd forsøgt at få diverse forslag afvist på forhånd?! Yderst udemokratisk!
I år rejste han sig også i forbindelse med et af de stillede forslag. Han sagde, han ville have forslaget afvist, og ydermere ville han have vedtaget, at forslaget aldrig skulle kunne stilles igen?!
Det er fuldstændig horribelt og ureglementeret!
Når et forslag er stillet rettidigt, og diverse regler er overholdt, så skal forslaget på dagsordenen. Fremmødte beboere skal have mulighed for at stemme ja eller nej til ideen. Det er sådan et demokrati fungerer – eller i hvert fald bør fungere…
Nogle kvinder havde stillet forslag om, at det skal være i overensstemmelse med Husordenens regler at have en eller to katte. De havde skrevet et sobert, ordentligt forslag, hvor de havde gjort forarbejdet og havde taget højde for forskelligt. Den ene af kvinderne præsenterede forslaget. Hun var veltalende og argumenterede godt. Hun appellerede til, at forslaget skulle tages godt imod. Det blev det desværre ikke…
Stemningen var også ligesom lagt på forhånd…
Den ene af de to mænd fra afdelingsbestyrelsen, der altid bliver valgt som dirigent og ordstyrer, gjorde – inden hun fik ordet – lidt nar af og jokede med, at et af de sædvanlige forslag om hund og kat nu ville blive præsenteret. Han nedgjorde forslaget, inden hun overhovedet kom på banen.
Jeg og flere fik ondt af hende og de øvrige forslagsstillere. Uanset om man er for eller imod at have kat, så kan man i hvert fald lytte og være imødekommende!
For lige at understrege hvor udemokratisk en tilgang der på tragisk vis er i Vejlby Vest, så kom afdelingsbestyrelsen inden afstemningen med en rystende melding. Hvis flertallet stemte ja til kat, så skulle der en omafstemning til?! Altså skulle forslaget så til urafstemning?! Det betyder, at alle beboere så skulle have stemmesedler i deres postkasser, hvilket ville give samtlige muligheden for at stemme ja eller nej – ikke blot det fåtal, der møder op til de årlige afdelingsmøder. Hvis det blev et ja, skulle der altså stemmes på ny. I samme ombæring blev det gjort klart, at hvis flertallet stemte nej, så var forslaget stemt ned?!
Med andre ord: Hvis afdelingsbestyrelsen og ”det grå guld”, som nogle af de mangeårige beboere kalder sig, får det, som de vil have det, så bestemmer flertallet. Hvis et flertal derimod skulle have held med at gå imod deres ønsker og vilje, så kræves en omafstemning?! Det er en absurd og helt igennem uordentlig tilgang!
Det kan være lidt svært at gennemskue, hvorfor der er sådan en modstand imod, at det skal være i overensstemmelse med Husordenens regler at have kat. I forvejen er der rigtig mange, der har kat. Ingen ansatte siger noget til det eller gør noget ved det.
I forbindelse med byudviklingsplanen bliver der placeret boliger i Vejlby Vest, som hverken afdelingsbestyrelsen eller Alboa kan bestemme over. Ergo vil mange af de lejere måske have katte, der løber rundt og hygger sig. Måske beriges boligområdet endda også af hunde.
Min opfattelse er, at modstanden ikke reelt handler om det at have kat. I min optik handler det i højere grad om, at et bredt flertal af de mangeårige beboere vil have, det skal være, som det altid har været. Men i løbet af 40 år sker der forandringer. Beboersammensætningen har ændret sig markant siden starten, og samfundsmæssigt er meget også forandret – prismæssigt ligeledes. Givetvis var det i orden og acceptabelt, at man dengang besluttede, at alle skulle være fælles om at betale det ubegrænsede, private elforbrug, enkelte havde i de mange, lejede kælderrum. Man må tilpasse sig tiderne, og det har flere i Vejlby Vest rigtig svært ved at kapere.
Man kan håbe, at fremtidige møder, der holdes i boligområdet, vil være med tilgang for samtlige, der bor i Vejlby Vest – både Alboas lejere og de lejere, der bor i de nybyggede lejligheder til den tid. Når en mængde ikke inkarnerede kommer til, så tror jeg på, der sker forandringer og forbedringer!
Næste indlæg kan læses senest på mandag, den 7. oktober 2024.
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.