|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Da jeg paf og forarget havde læst driftschefens afvisende og negligerende brev, skrev jeg prompte tilbage til ham ”du skriver, I ikke kan eller vil hjælpe mig”. Jeg udpenslede i brevet, at jeg i min gamle opgang ikke var alene om klagerne over støj, og at vi havde erfaret, at boliginspektøren heller ikke på daværende tidspunkt havde været til nogen som helst hjælp.
Endelig påpegede jeg, at jeg aldrig havde været lungesyg, før jeg flyttede ind i min gamle opgang. Jeg skrev ”i år (2021) er første år siden 2013, hvor jeg ikke vinteren over har været syg med hoste og lungeproblemer. Jeg var indlagt flere gange pga. lungeproblemer, da jeg boede i opgang 54”.
Jeg satte et billede ind, der viste, hvordan rygeren havde en avis i klemme i brevsprækken og en gummistøvle i klemme, så døren kunne holdes åbent ud til opgangen. Jeg gjorde opmærksom på Husordenens punkt 25 om, at rygning er forbudt andre steder end i ens egen lejlighed.
Jeg skrev også, at boliginspektøren den 27. september 2019 havde omdelt et brev, hvor der stod, at man højest måtte åbne vinduer i opgangen i maksimalt 10 minutter ad gangen. Jeg beskrev, at jeg flere gange havde henvendt mig til boliginspektøren om, at 10 minutters udluftning ikke nyttede noget, når rygeren dagen lang havde avisen og gummistøvlen i klemme, så røg og andre lugte konstant slap ud i opgangen.
Jeg gjorde driftschefen opmærksom på, at boliginspektøren blot havde skrevet, at han mente, rygeren udviste størst mulig hensyn. Det samme skrev boliginspektøren om spektaklet, når han larmer i tide og utide. Boliginspektøren mener altså, at visse beboere kan bryde enhver regel, fordi de ifølge egne udsagn udviser størst mulig hensyn?!
Jeg sluttede mit brev af med at skrive, at jeg allerede havde indbragt sagen for beboerklagenævnet. Jeg havde googlet beboerklagenævnet i Aarhus, og jeg var fuld af håb, da min opfattelse på daværende tidspunkt var, at der nu ville komme en objektiv vurdering af sagen, hvor Husordenens og almenlejelovens regler ville blive håndhævet. Jeg tog desværre helt fejl…
Jeg modtog brevet fra driftschefen den 28. januar 2022, og allerede samme dag tog jeg ned på Dokk1 og afleverede min klage i Borgerservice. Jeg skrev en mail til beboerklagenævnet om, at jeg havde indbetalt gebyret på 149 kroner, og i samme e-mail skrev jeg ”min boligforening tillader en lejer fra en anden opgang at have violinbyggerværksted under min lejlighed, og jeg er ofte plaget af larm og støj fra store maskiner og værktøj. Både inspektøren og driftschefen synes, det er helt ok. Men jeg anede intet om, at der er ekstra støj og larm forbundet med at bo i mit lejemål. Var jeg blevet informeret om det, så havde jeg aldrig takket ja til lejligheden”.
Den 1. februar sendte jeg en opfølgende mail til beboerklagenævnet om, at det desværre er en realitet, at spektaklet og samleveren taler usandt om, hvordan, hvornår og hvor ofte spektaklet arbejder i værkstedet. Jeg skrev endvidere ”selvfølgelig kan man høre sine naboer engang imellem, når man bor tæt, men violinbyggerværkstedet i kælderen er af en helt anden kaliber. Der er ikke tale om lyde fra et hjem. Det handler om larm og støj fra store maskiner og tungt værktøj”.
Jeg skrev, inden jeg slavisk begyndte at beskrive larmen fra værkstedet en tirsdag aften, at jeg på ingen måde har en opfattelse af, at der bliver taget hensyn til mig, og jeg mener, det er urimeligt at kræve, at man i sit hjem skal udvise tolerance over for larm og støj fra et violinbyggerværksted. Jeg indsætter beskrivelsen af larmen i et separat indlæg.
Jeg fik ikke svar på min henvendelse. Sagsbehandleren skrev blot den 7. februar, at mine henvendelser var modtaget, og de var forelagt modparten, og han skrev ”når modpartens svar foreligger, vil du få en kopi heraf”. Jeg blev dog i første omgang nægtet den pågældende aktindsigt, og igen måtte jeg søge råd hos byens retshjælp.
I mellemtiden overvejede jeg at melde mig ind i Lejernes Landsorganisation / LLO, for at kunne søg råd og vejledning i tilfælde, hvor boligforeningen ikke handler efter reglerne. Hvis ens boligforening har tegnet et kollektivt medlemskab hos LLO, så vil man blive opkrævet et månedligt beløb sammen med huslejeopkrævningen, og så vil man som lejer kunne søge hjælp og rådgivning hos LLO. Desværre har min boligforening ikke tegnet et medlemskab. Derfor vil et medlemskab for mig være ret dyrt. Jeg har desværre ikke råd til at melde mig ind. Boligforeningen mener nok, de selv håndterer det forskellige fint, og at andre ikke skal blande sig i deres sagsbehandling…
Den 28. februar fik jeg i e-boks en indkaldelse til et møde i beboerklagenævnet. Jeg undrede mig straks over, at jeg ikke havde fået den lovede aktindsigt. Jeg skrev med det samme en e-mail til nævnet med en anmodning om aktindsigt. Jeg ringede desuden også til nævnet og fik fat på sekretæren. Hun henvendte sig til sagsbehandleren, som dog informerede hende om, at det ikke ville være relevant for mig at få aktindsigt?! Jeg gjorde opmærksom på, at jeg alligevel gerne ville have aktindsigt. Hun spurgte igen sagsbehandleren, men hun kom tilbage med beskeden om, at de andre parters skrivelser ikke indeholdt nye oplysninger, så aktindsigt var ikke relevant?! Igen henvendte jeg mig til byens retshjælp. Souschefen gav mig ret i, at jeg naturligvis har krav på aktindsigt. Den 1. marts fik jeg spektaklets og boliginspektørens skrivelser tilsendt, og deres skrivelser indeholdt uden tvivl nye oplysninger – både fejlagtige og usande! Mere om det i de næste indlæg.
Jeg tog ned til byens retshjælp med skrivelserne. Souschefen læste først spektaklets skrivelse. Hun blev forarget, fnyste og konstaterede ”han tilsværter dig og skriver nærmest, at du er sindssyg”.
Hun læste derefter boliginspektørens, som hun beskrev det, nærmest ligegyldige og irrelevante skrivelse. Han havde sendt en boligbeskrivelse og skrev om områdets fællesaktiviteter. MEN, værkstedet i kælderen i opgang 32 er et privat værksted. Det har intet med boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet at gøre!
Souschefen bad om at se kontrakten på værkstedet. Den havde jeg dog ikke fået tilsendt. Hun bad mig om at skrive til både beboerklagenævnet og til boligforeningen, at jeg skulle anmode om snarest at få tilsendt kontrakten, og at mødet i nævnet måtte udsættes, hvis kontrakten ikke blev tilsendt i tide.
Beboerklagenævnet sendte kort efter kontrakten til mig. Boliginspektøren skrev nogle timer senere ”boligorganisationen mener ikke at have modtaget eller registreret henvendelse omkring tilsendelse af kontraktkopi”. Han afviste derefter min anmodning med henvisning til GDPR lovgivningen, som er beskyttelse af persondata. Han kunne blot have anonymiseret kontrakten og sendt den til mig, men hvis han havde gjort det, så kunne han jo ikke længere påstå, at spektaklet må arbejde og larme i 61 timer om ugen, for der står i kontrakten ”Kælderlokalerne må ikke benyttes til formål, der kan være til gene for afdelingens beboere”.
Jeg skrev tilbage til boliginspektøren ”jeg har to gange skrevet og bedt om at få fremsendt kontrakten. Beboerklagenævnet har i dag fremsendt kontrakten til mig”.
Efter aftale sendte jeg kontrakten pr. e-mail til souschefen. Hun skrev tilbage til mig, at værkstedet ikke ligger sammen med spektaklets beboelseslejemål, og derfor er lokalet ikke reguleret af lov om almen leje, fordi det udelukkende er udlejet til andet end beboelse. Hun skrev endvidere, at værkstedet er reguleret af erhvervslejelovens paragraf 1. Hun skrev også ”beboerklagenævnet vil ikke kunne tage stilling i sagen. Sagen skal derfor anlægges ved byretten”.
Hun påpegede, at det af kontrakten fremgår, at lejeren af lokalerne i kælderen ikke må genere afdelingens beboere. Hun skrev også ”lejemålet må ikke benyttes til erhverv, heller ikke til beskedent bi-erhverv”. Hun kommenterede på, at det tidsmæssige omfang af aktiviteterne i værkstedet lyder mere som et bi-erhverv end som en hobby-aktivitet.
Boliginspektøren havde jo sendt en oversigt over områdets fællesaktiviteter til beboerklagenævnet?! Hun skrev ”da din modpart har måttet leje selvstændige lokaler til sit snedkeri, er der en formodning om, at hans aktiviteter har et større omfang end blot hobby, det vil sige erhverv af en eller anden grad”.
Hun sluttede sin e-mail af med at skrive, at jeg har vældig godt styr på sagens omstændigheder, og hun ønskede mig held og lykke med mødet i beboerklagenævnet.
Det skulle desværre vise sig, at det var uden betydning for nævnet, hvad jeg kunne bevise, og hvad jeg havde skrevet og medsendt af dokumentation…
Næste indlæg omhandler en ”larme-beskrivelse en tirsdag aften” og i de efterfølgende to indlæg skriver jeg om spektaklets og boliginspektørens skrivelser til beboerklagenævnet.
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.