7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet

Senere på aftenen efter dialogmødet den 20. december 2021, modtog jeg referatet, som beboerrådgiveren havde skrevet og sendt pr. e-mail.

Et mødereferat bør være en loyal gengivelse af et møde. Beboerrådgiverens referat var på ingen måde en loyal gengivelse af, hvordan dialogmødet var forløbet! Hendes referat var derimod et bevis på de øvrige fire mødedeltageres på forhånd aftalte, skjulte dagsorden.

Allerede i første sætning kunne jeg læse, at hun slet ikke havde taget med i sin betragtning, at jeg var grædefærdig under mødet og protesterede stærkt imod, hvordan de såkaldte lydprøver var blevet lavet, og jeg kæmpede med næb og klør imod, at der blev lavet et larme-skema over mit hjem.

Hun skrev ”tak, fordi I deltager konstruktivt til løsning af udfordringerne om brugen af spektaklets værksted i kælderen. Tilstede i dag: Malene, spektaklet, boliginspektøren og beboerrådgiveren. Endvidere samleveren, som lyttede fra sofahjørnet og tilføjede kommentarer nogle gange”?! Samleveren sad ikke i et sofahjørne. Hun stod enten ved bordet eller sad med ved bordet det meste af mødet i beboerrådgivningen, og hun tilføjede ikke blot kommentarer nogle gange! Samleveren ytrede sig mange gange og gjorde flere gange opmærksom på, at spektaklet og hun havde holdt øje med mig, og at de havde fuldstændig styr på, hvornår jeg var i mit hjem, og hvornår jeg forlod mit hjem… De bor to opgange væk i en relativ lang bygning, så jeg undrer mig til stadighed over, hvordan de kan holde så indgribende øje med mig…

Beboerrådgiveren fortsatte sit referat med blandt andet at skrive ”vi har i dag lavet lydprøver med forskelligt håndværktøj”. Hun skrev ydermere, at forskelligt værktøj med gennemtrængende lyd var afprøvet, men at søjleboremaskinen ikke var afprøvet. Intet kunne høres i min lejlighed lige ovenpå værkstedet under de såkaldte lydprøver – ergo var hverken søjleboremaskinen, andre larmende maskiner, elektriske værktøjer eller øvrige, støjende remedier blevet afprøvet under de såkaldte lydprøver! Lydprøverne, hvor der vel at mærke ikke blev brugt udstyr til at måle decibel, men hvor det var boliginspektørens og beboerrådgiverens ører, der skulle bedømme?!

Min antagelse er, at min nabo havde ret i, at forskelligt i værkstedet var fjernet eller gemt af vejen, fordi der skulle afholdes lydprøver. Vi er i hvert fald 6 ud af 12 lejligheder i opgangen ovenpå værkstedet, som er generet af larmen fra værkstedet. Larmen kan høres helt op på anden sal. Det er logik for burhøns, at de såkaldte lydprøver slet ikke er foregået korrekt!

Næste punkt i referatet var, at hun skrev, at vi var kommet frem til under mødet, at spektaklet kunne benytte sit værksted uden støj på de tidspunkter, der er gældende i Husordenen. For det første var ”vi” ikke blevet enige om noget som helst. De øvrige parter havde hen over hovedet på mig besluttet, at sådan blev det! For det andet mente beboerrådgiveren, at nu hvor de såkaldte lydprøver havde ”bevist”, at larmen fra værkstedet ikke kunne høres i min lejlighed, så havde spektaklet lov til at arbejde i værkstedet i 61 timer om ugen?! Også selvom boliginspektøren tre dage forinden under telefonsamtalen havde sagt, at værkstedet ikke må bruges til erhverv, og hvis der arbejdes fast i værkstedet to eller flere dage om ugen, så sidestilles det med erhverv?!

Udover at det er stik imod al fornuft, hvis en beboer skal have lov til at arbejde og forstyrre beboere i 6 ud af 12 lejligheder i en helt anden opgang i 61 timer om ugen, så er det også både imod Husordenens og kontraktens regler. I Husordenens punkt 22 står der, at støjende adfærd i kælderen ikke er tilladt. Det er meget i stil med, at der i kontrakten på værkstedet står, at det, der laves i lokalerne ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere. I Husordenens punkt 14 står der blandt andet: ”Kælderrummene må ikke benyttes til sove- eller opholdsrum”. Kælderlokalerne har altid blot været beregnet til opbevaringsrum, og det har aldrig været lovligt, at der overhovedet måtte være et værksted! Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune har bekræftet vores mistanke – værkstedet er et ikke-lovligt forhold, og det har det været i alle de år, hvor han har arbejdet og larmet løs i det værksted!

Spektaklet, samleveren og boliginspektøren hævder, at ingen før mig har klaget over larmen fra værkstedet. De ignorerer blankt, at øvrige i opgangen også klager over larmen?! Spektaklet og samleveren fortæller endda også om på de førnævnte lydoptagelser, som en beboer i området har lavet, at tidligere beboere før mig har kunnet høre larmen. De nævner en ældre mand, som man må formode ikke har haft en optimal hørelse grundet sin høje alder, og de nævner en dame. Samleveren griner lidt på lydoptagelsen og siger ”men hun var syg”?! Jeg kommer mere ind på de omtalte lydoptagelser i et senere indlæg. Kvinden, der boede i min lejlighed før mig, var rigtig nok syg. En tidligere beboer i opgangen beretter om, at hun ofte stod ude på gangen og trampede i gulvet og sagde ”stop nu, stop nu”. Han kendte ikke til værkstedet på daværende tidspunkt og indrømmer nu, at han blot troede, hun var en skør kugle. Vi tror dog alle, at hun har ment, at larmen fra værkstedet skulle stoppe… Hun var desværre ikke i stand til at kommunikere sit budskab ud grundet sin tilstand.

Beboerrådgiveren fortsatte referatet med at skrive ”vi har aftalt, at der i nedenstående tidspunkter kan forekomme aktiviteter i værkstedet, der kan høres i Malenes lejlighed ovenover”. NEJ! Igen ”vi” aftalte det ikke! De besluttede det! Jeg var overflødig til det dialogmøde, hvor jeg hverken blev lyttet til, hørt eller forstået. Dette vidner referatet klart og tydeligt om!

Boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren var blevet enige om til dialogmødet (og sikkert også allerede før dialogmødet), at spektaklet må arbejde i 61 timer om ugen (plus de timer han vælger at arbejde derudover, hvor boliginspektøren, beboerrådgiveren og selve boligforeningen så blot vender det blinde øje til), og yderligere kan jeg skemalagt forvente ekstra larm i mit lejemål mandage, tirsdage og torsdage… Fuldstændig absurd!

Det største chok og den vildeste forargelse kom dog, da jeg læste ”når Malene har planer om at tage væk fra hjemmet i flere dage, på weekend eller lignende, har vi aftalt, at hun gerne vil sende en sms til spektaklet om, at hun ej er hjemme”… NEJ! NEJ! NEJ! Jeg vil da på ingen måde informere en fremmed mand om, hvornår jeg forlader mit hjem. Slet ikke en mand, som i forvejen har gjort det klart, at han og samleveren observerer mig og holder øje med mig. Desuden er der det forsikringsmæssige i, at man ikke skal skilte med, når man forlader sit hjem.

Straks efter jeg havde læst referatet, skrev jeg både til boliginspektøren og til beboerrådgiveren, at jeg ikke vil sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem! Det svarede ingen af dem på…

Helt til slut skrev beboerrådgiveren i referatet ”alle er enige om, at vi slår en streg over tidligere lydgener og ser i stedet fremad”. NEJ! Jeg var grædefærdig til mødet, og jeg var klar i mælet omkring mine protester! Hun skrev også ”alle er enige om en positiv tilgang til ovenstående, og vi har aftalt et opfølgende møde, torsdag den 20. januar 2022 i beboerrådgivningen. Med venlig hilsen beboerrådgiveren i Vejlby Vest”.

Jeg læste med gru referatet igennem flere gange og overvejede, om det overhovedet var det rigtige møde, jeg havde været til. Min mor ringede for at høre, hvordan mødet var gået. Hun fór i flint, da hun hørte, at der var blevet lavet et larme-skema over mit hjem, og at forventningen var, at jeg skulle sende spektaklet en sms, når jeg forlod mit hjem.

En lignende reaktion fik jeg hos byens gratis retshjælp, da jeg tog derned og fremviste referatet fra dialogmødet med den skjulte dagsorden. Mere om det i et senere indlæg.

I næste indlæg skriver jeg blandt andet om kommunikationen med den partiske beboerrådgiver efter dialogmødet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.