Getting your Trinity Audio player ready...

Spektaklet blev, som jeg skrev i går, under Fritidsklubbens generalforsamling tavs, da jeg prompte som en respons på hans falske anklage spurgte, hvilken dør jeg angiveligt skulle have sparket på, og hvornår det skulle være sket!

Vi kom til punktet, hvor alle fremmødte til generalforsamlingen skulle stemme om, hvorvidt spektaklet skulle udskiftes med en anden nøgleansvarlig. 15 stemte imod, 12 stemte for, og 3 forholdt sig neutrale.

Ud af de 15 stemte blandt andet ejendomsfunktionæren, beboerrådgiveren og afdelingsbestyrelsesformanden for, at spektaklet skulle fortsætte med sit magtmisbrug og forblive nøgleansvarlig. Om formanden for Fritidsklubben også stemte for spektaklets fortsatte magtmisbrug, ved jeg ikke. Jeg sad desværre ikke, så jeg kunne se, hvad hun valgte at stemme.

Vi var 12, der stemte for, at en anden end spektaklet skulle blive nøgleansvarlig, så alle betalende ville kunne få mulighed for at benytte Træværkstedet i Nyringen. De 3, der valgte at forholde sig neutrale, var ordstyreren, en ung kvinde og en ung mand. Vi mener, de alle tre sidder i boligområdets afdelingsbestyrelse.

Det er trods alt virkelig positivt, at enkelte personer i det mindste vil have, at det forskellige går rigtigt for sig…!

Ejendomsfunktionæren, beboerrådgiveren og afdelingsbestyrelsesformanden er alle tre fuldt ud bevidste om, at spektaklet misbruger sin magt ved at nægte mig – og muligvis andre, som ikke føjer ham – at låne nøglen til dén facilitet, som vi tvinges til at være med til at betale for via huslejen.

Ejendomsfunktionæren skal ind i retten og vidne imod mig i sagen om larm fra værkstedet – han er aldrig i værkstedet og ej heller i vores lejligheder, når der arbejdes og larmes, så han kan på ingen måde udtale sig sagligt og sandfærdigt om larmen. Derved kan man konkludere, at han misbruger sin magt som ejendomsfunktionær!

Beboerrådgiveren skal ligeledes ind i retten og vidne imod mig i sagen om larm fra værkstedet – hun er heller aldrig i værkstedet og ej heller i vores lejligheder, så hun kan heller ikke på nogen mulig måde udtale sig sagligt og sandfærdigt om larmen. Hun skrev i sit hårrejsende referat fra dialogmødet, at jeg skal sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem?! Hun er med til at lyve om de såkaldte lydprøver under dialogmødet med den skjulte dagsorden, og hun spillede en stor rolle i at lave et larme-skema over mit hjem?! Desuden har hun indrømmet at have svaret på spørgsmål på en måde, der kan have fået mig til at fremstå som psykisk syg?! Man kan uden tvivl konstatere, at hun også misbruger sin magt!

Formanden for afdelingsbestyrelsen som også er revisor i området, og som på generalforsamlingen i september 2022 flere gange udtalte ”ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys?” – han skrev som nævnt i et tidligere indlæg til mig i en sms, om jeg har tænkt over, at fordi jeg har retten på min side, betyder det ikke, jeg får et godt liv… Med dén begrundelse alene og med hans trækken på skuldrene af ulovligheder i området, kan man ligeledes betegne ham som en magtmisbruger!

Afstemningen endte altså ud til spektaklets fordel, så han kan fortsætte med sit magtmisbrug?! Ellers ville det “stakkels” spektakel nok også gå helt i stykker…

Jeg fik dog også min vilje trumfet igennem – delvist i hvert fald. Intentionen var først og fremmest at få sat en stopper for spektaklets magtmisbrug og forskelsbehandlingen, men det kan man vist mere eller mindre glemme alt om i dette  – under overfladen i hvert fald – dysfunktionelle boligområde!

Men, jeg er officielt blevet en permanent indehaver af mit helt eget nøglesæt til Træværkstedet i Nyringen! Jeg skal dermed ikke forgæves henvende mig til nogen som helst, hvis jeg har behov for at benytte dén facilitet, jeg er tvunget til at være med til at betale for!

En håbløs løsning på et ærgerligt problem med magtmisbrug…

Jeg og de øvrige havde gjort det fuldstændig klart inden Fritidsklubbens generalforsamling, at enten skulle spektaklets magtmisbrug stoppes, eller også ville vi gennemtvinge vores udmelding af Fritidsklubben og opfordre andre til at gøre det samme!

Vi vandt ikke helt, men vi tabte heller ikke helt…

Det er sindsoprivende, at særligt de magtfulde personer i området stemte for, at spektaklets magtmisbrug skal fortsætte?!

Netop ordet ”magtmisbrug” kan også bruges i sammenhæng med boliginspektøren!

Som jeg skrev om i indlæg ”18 en ublu elregning og andet ikke optimalt”, så var min lejlighed i opgang 54 på ingen måde rengjort, da jeg overtog den i oktober 2013. Jeg og to andre måtte gøre rent i timevis, før lejligheden var ren nok til, at man overhovedet havde lyst til at stille sine ting og møbler ind i lejligheden. Ovnen var SÅ beskidt, at jeg krævede, at boligforeningen skulle bestille en rengøring!

Jeg klager ikke uden grund! Der var fastbrændt fedt på ovnpladerne, ovnen var generelt fedtet og beskidt, og i ovnskuffen sejlede en eller anden tyk masse…

Da Alboa efter en strid kamp endelig valgte at bestille rengøringspersonale til ovnen, spilede de to fremmødte gutter fra rengøringsfirmaet øjnene op, da de så ovnen. De havde fået at vide, at de bare lige skulle tørre en ovn over… De endte med at slæbe ovnen ud på mit badeværelse for at kunne gøre den beskidte og ulækre ovn ren.

I maj måned i 2021 skulle jeg flytte ind i min nye lejlighed. Enhver er vist klar over, at det er besværligt og dyrt at flytte, og det er tidskrævende at gøre den fraflyttede lejlighed hovedrent, så man ikke skal betale for eventuel manglende rengøring.

Jeg havde desværre stadig i 2021 frisk i erindring, hvor beskidt en lejlighed jeg overtog i oktober 2013…

Da jeg med sikkerhed vidste, at jeg var den heldige til at overtage min nuværende lejlighed – på dét tidspunkt lykkeligt uvidende om det forbandede, larmende violinbyggerværksted i kælderen lige under min lejlighed – så ringede jeg til ejendomsfunktionæren for lige at høre til lidt forskelligt. Han gjorde mig blandt andet opmærksom på, at jeg skulle huske også at rengøre udsugningerne og bære køleskabet ud og gøre rent bagved, da det typisk er steder, de tjekker under et fraflyttersyn.

Man kan vist godt tillade sig at konkludere, at Alboas ansatte generelt er mere grundige under et fraflyttersyn, hvor de skal vurdere, om en fraflytter skal af med penge for manglende rengøring eller andet, end de er i forbindelse med klargøring og rengøring af en lejlighed til en ny beboer.

I ugen op til at jeg skulle flytte, gik jeg forbi min nye lejlighed. Jeg kunne se ind ad vinduerne, at der på ingen måde var hovedrengjort?! Ejendomsfunktionæren havde ellers bekræftet over for mig i en e-mail, at der blandt andet var bestilt en hovedrengøring af min nye lejlighed. Mere om den e-mail i det næste indlæg.

Jeg blev urolig for atter engang at overtage en møgbeskidt lejlighed, så jeg ringede til ejendomsfunktionæren. Jeg fik min frygt bekræftet – han trak på det og indrømmede, at der nok ikke ville blive tale om en reel hovedrengøring?!

Der var også bøvl med, at ejendomsfunktionæren ikke ville mødes med mig i min lejlighed og overrække mig nøglen, som, der ellers står på Alboas hjemmeside, er den gængse fremgangsmåde?! Det kommer jeg mere ind på i det næste indlæg.

Jeg endte med i desperation at ringe til Lejernes Landsorganisation, som bekræftede mig i begge dele – jeg skulle overtage en ren lejlighed, og nøglen skulle overrækkes til mig i min lejlighed!

Jeg uddyber nærmere i næste indlæg, hvordan jeg også var nødsaget til at kontakte boligforeningens afdelingsleder i Udlejningen for, at der kunne komme styr på det forskellige.

Boliginspektøren sendte mig en e-mail på Kristi Himmelfartsdag i 2021 klokken 20.16, hvori han blandt andet skrev (jeg citerer ordret): ” Jeg ved godt det nok interesserer dig, men ejendomsfunktionæren og jeg, har faktisk i dag på Kristi Himmelfartsdag, gjort alt hvad vi kunne for at få lejligheden rengjort igen, således at den kan være klar til i morgen”.

Først og fremmest ville han sikkert have skrevet ”jeg ved godt, det nok ikke interesserer dig”. Og NEJ hr boliginspektør – det ragede mig en høstblomst, om I så havde skullet bruge julenat på at gøre, hvad I burde have gjort helt på eget initiativ!

Hvis jeg ikke havde inddraget Lejernes Landsorganisation, og hvis jeg ikke havde henvendt mig til afdelingslederen i Udlejningen, så havde jeg 100 % sikkert endnu engang overtaget en møgbeskidt lejlighed! DET ER SIMPELTHEN IKKE I ORDEN!

I næste indlæg skriver jeg mere om indflytterbøvlet og om ejendomsfunktionærens og boliginspektørens roller i den forbindelse.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.