35 Mere om oplysningssedlen

Forrige indlæg omhandlede som noget af det sidste, hvordan jeg beskrev på min omdelte seddel, at jeg i månedsvis havde forsøgt at henvende mig til spektaklet om larmen fra værkstedet i kælderen i Næringen 32, før jeg så mig nødsaget til at klage over ham til boligforeningen.

Efterfølgende forklarede jeg, at spektaklet havde været ligeglad med mine mange henvendelser, og at han var fortsat med ufortrødent at larme med forskelligt.

At skrive at han var ligeglad med at larme og forstyrre var bestemt ikke en overdrivelse! Han følte og føler sig uden tvivl stadig fuldt ud berettiget til at hamre, bore, file, slibe, save osv. præcis, når det passer ham. Han er også villig til at lyve om, at han slet ikke har været i værkstedet, selvom vi er flere vidner, der har hørt al larmen fra værkstedet i hver vores lejlighed… Vi i opgangen vil ikke finde os i det mere! Han skal blive henne i sin egen lydisolerede lejlighed!

Det er nogle dage siden, vi har fået en opdateret aktindsigt fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Vi er informeret om, at der i dag er frist for, at boligforeningen skal redegøre for forskellige forhold i værkstedet for at kunne søge om lovliggørelse. De fik en frist på tre uger, og mandag morgen havde sagsbehandleren i hvert fald stadig intet modtaget.

Spektaklets værksted er pt. et ikke-lovligt foretagende, og det har også hidtil altid været ulovligt.

Gad vide, om boliginspektøren har været fuldt ud bevidst om dét, at værkstedet er forbudt, da han besluttede at tryne mig og blandt andet lave et larme-skema over mit hjem?

Ifølge spektaklet og samleveren – på de nævnte lydoptagelser – så har boliginspektøren sagt, at hvis jeg kan få værkstedet lukket, så skal nærmest alle kælderforetagender i området lukkes… Og ja, det er ikke blot værkstedet i Næringen 32, som har vist sig ikke at være lovligt… Man tænker sit…

Ingen af os i opgangen har på noget tidspunkt set personale i værkstedet i kælderen, så vi tvivler på, at nogen som helst har besigtiget værkstedet, hvilket gør det umuligt at redegøre for enhver form for forhold – sandfærdigt i hvert fald!

Boligforeningen må vel være klar over, at spektaklets værksted og alle hans store maskiner, elektriske remedier osv. skal fjernes, hvis de ikke kan presse en lovliggørelse igennem hos Teknik og Miljø…

Det vil ikke engang under nogen omstændigheder være acceptabelt for os i opgangen, hvis boligforeningen skulle vælge ”kun” at tillade spektaklet at benytte lokalerne til opbevaring. Netop dét foreskriver kontraktens og Husordenens regler allerede i forvejen, og ingen af reglerne bliver fulgt af spektaklet og ej heller håndhævet af boligforeningen. Spektaklet vil uden tvivl fortsætte med at liste sig hen, larme løs, lege gemmeleg og derefter lyve om ikke at have været i lokalerne!

Boliginspektøren skrev som nævnt i et af sine høringssvar, at han og boligforeningen ikke mener, at værkstedet varmes op ved hjælp af petroleum. Bare dét at de ikke engang havde undersøgt dét ene forhold, før de afsendte en respons til Teknik og Miljø, det vidner om tilgangen til sagsbehandling…

Alboa fik oprindeligt en frist på tre uger, og den udløber i dag. Hvis de stadig ikke reagerer og sender noget i dag, så får de et varsel af påbud i sagen af Teknik og Miljø. Vi afventer spændt og håber inderligt på, at vi ender med at kunne se frem til at få ro i vores hjem.

Vi i opgangen håber virkelig på i nærmeste fremtid med hjælp fra Teknik og Miljø at kunne se frem til at få ro i vores hjem generelt. Det vil være helt fortryllende, hvis man hver dag kan regne med at kunne spise sin aftensmad uden at skulle høre på værkstedslarm.  Hvis man kan hvile sig i sit hjem, når man har lyst uden at skulle grue for, om spektaklet pludselig larmer løs… Jeg plejede – inden jeg flyttede ind oven på det hidtil hemmeligholdte, larmende violinbyggerværksted – især i weekenderne at hygge mig med at sidde stille og roligt og hækle, imens en film eller en serie måske kørte i baggrunden i fjernsynet. Det har desværre meget sjældent været en fornøjelse eller for den sags skyld en mulighed i denne lejlighed, for ofte har larmen fra værkstedet overdøvet lydene fra fjernsynet – selv fjernsynet inde i stuen – og lysten til at hækle, imens spektaklet larmer løs, er forsvundet, fordi det er enerverende at være tvunget til at høre på dunk, borelyde, larm og skramlen uafbrudt…

Netop dét, at vi rent faktisk er taknemmelige for, hvis vi kan opleve at have ro i vores hjem igennem lidt længere tid, vidner om, hvor larmende og generende spektaklets arbejde i værkstedet i virkeligheden er!

Det føles som et bagholdsangreb, at boligforeningen har lejet beboelseslejemål ud og hemmeligholdt præmisserne for lejemålene… Det er kritisk! Desuden er det dybt ulovligt at hemmeligholde en så graverende præmis ved beboelseslejemål, som værkstedslarm i 61 timer om ugen uden tvivl er!

Tilbage til min seddel… Jeg forklarede, at jeg havde klaget til boligforeningen over larmen, fordi mine mange henvendelser og appeller til spektaklet havde været fuldstændig forgæves.

Jeg skrev – som jeg kan bevise med lydfilen fra telefonsamtalen den 17. december 2021 – at boliginspektøren havde informeret mig om, at spektaklet ikke må arbejde fast i værkstedet flere gange om ugen, da det svarer til at drive erhverv. Officielt må spektaklet slet ikke have et værksted i lokalerne, hvilket betyder, at han hverken må arbejde eller larme! Der står jo også i kontrakten, at lokalerne ikke må bruges til formål, der kan være til gene for omkringboende!

Der står ligeledes i spektaklets kontrakt, at der ikke må drives erhverv i lokalerne! Boliginspektøren sagde til mig i telefonen, at omfanget af arbejdet i værkstedet ikke må kunne sidestilles med erhverv. Begge dele til trods argumenterede boliginspektøren under mødet i beboerklagenævnet for, at der gerne må drives en form for erhverv i området… Der er en del, der slet ikke hænger sammen på den front!

Til mit held optog jeg telefonsamtalen med boliginspektøren den 17. december 2021. Byens gratis retshjælp ved af erfaring, at mange ansatte i almene boligforeninger sætter stor pris på mundtlig kommunikation, da deres ord – i form af deres titler – vægter tungest i forhold til beboeres.

I vores boligområde er vi flere, der nogle gange har fanget boliginspektøren i at modsige sig selv og sine skrivelser. Eksempelvis havde han skrevet til en beboer, hvad der kom til at ske en bestemt dato. Da datoen nærmede sig, og beboeren ikke havde hørt nærmere, skrev hun til ham og spurgte til, hvad den præcise plan var. Da han nok havde indset, at den oprindelige plan ikke kom til at holde stik, svarede han hende “det var vist ikke lige ordlyden” – som om hun måtte have husket forkert.

Hun skrev med det samme tilbage til ham, at jo, det var det, og så vedhæftede hun hans egen skrivelse. Fordi hun havde gemt hans skrivelse som dokumentation og kunne bevise, at det netop var ordlyden i hans e-mail, så faldt dén bortforklaring til jorden.

Havde jeg skrevet en seddel kun til spektaklet, så ville jeg have skrevet: ”Kære spektakel. Det er til stor gene, når du står i lokalerne i kælderen under vores lejligheder og borer, hamrer, filer, sliber og taber ting på gulvet! Vil du ikke godt snart nå til det banebrydende punkt, hvor du udviser respekt og stopper med at lyve om dit larmende værksted og rent faktisk stopper med at snige dig hen i tide og utide for at larme uhæmmet?! Desuden, pådut venligst ikke flere af os, der er nødsaget til at klage over dig og din larm, psykiatriske diagnoser og anklag venligst ikke flere for at være voldelige eller andet – DU OG DIN ONDSKABSFULDE SAMLEVER ØDELÆGGER LIV, SPEKTAKEL! Yderligere – vil du venligst lade være med at opfordre flere beboere til at gøre noget som helst imod mig – hverken observationer eller andet!”

Jeg skrev på den omdelte seddel, at spektaklet fortsat havde larmet i værkstedet og forstyrret mig i mit hjem på trods af mine klager til ham selv og til boliginspektøren, som (til vores store ærgrelse) står for klagesagsbehandlingen i området. Det håndterer han, om man så må sige, på sin helt egen langt fra optimale facon…

Jeg fortalte så om dialogmødet med den skjulte dagsorden, hvor boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren henover hovedet på mig havde lavet et larme-skema over mit hjem. Jeg berettede desuden om, at modparterne påstår, at der er lavet professionelle lydprøver, men at det er en lodret løgn!

Jeg nævnte også, at beboerrådgiveren i det hårrejsende referat fra dialogmødet havde skrevet, at jeg skal sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem?! Jeg påpegede det urimelige i, hvis man skal informere en fremmed om, hvornår man forlader sit hjem! Og især når der er tale om en mand, som i forvejen ikke lægger skjul på at holde øje med en og lave observationer… FØJ, SPEKTAKEL!

Efterfølgende beskrev jeg, hvordan både boliginspektøren og spektaklet havde skrevet og talt usandt til og i beboerklagenævnet. Jeg påpegede, at sagsbehandlingen i beboerklagenævnet var under al kritik! Jeg uddybede og forklarede, at jeg var blevet nægtet aktindsigt, og at formanden ikke stillede relevante spørgsmål. Yderligere havde beboerklagenævnet behandlet sagen, som om spektaklet er en underbo, hvilket han heldigvis ikke er! Han bor to opgange væk, og det var beboerklagenævnet udmærket klar over, for det skrev jeg i min allerførste sætning til dem i min første henvendelse!

Jeg fortalte, det virkede som aftalt spil, og at den ene dommer var et af boligforeningens organisationsbestyrelsesmedlemmer, som ikke var objektiv, og som allerede inden dommerne havde haft mulighed for at votere dommen, sagde til mig, at jeg havde tabt sagen?!

Det næste i skrivelsen omhandler det faktum, at beboerklagenævnet ikke kunne og slet ikke burde have behandlet sagen. Nævnet kan ikke behandle sager om erhvervslejemål, og som souschefen ved byens gratis retshjælp forklarede mig – og som man kan læse sig til, så snart man googler, hvad der definerer et erhvervslejemål – så er spektaklets lokaler erhvervslejemål, da lokalerne udelukkende er udlejet til andet end beboelse!

Efterfølgende fortalte jeg, at sagen skal for boligretten, og at boligforeningen, spektaklet og boligforeningens advokat protesterede stærkt imod foretagelsen af professionelle lydprøver. På det tidspunkt var spektaklet endnu ikke blevet stævnet personligt, så hans advokat var ikke indover på det tidspunkt. Hun kom dog også til at nedlægge protest mod, at der måtte foretages professionelle decibelmålinger af larmen fra de forskellige maskiner og elektriske remedier samt værktøjer i lokalet.

På daværende tidspunkt anede jeg endnu heller ikke, at dommeren endte med at give modparterne medhold, så der rent faktisk ikke skal foretages lydprøver i den verserende retssag om larm…

I næste indlæg fortæller jeg mere om min omdelte seddel.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.