Getting your Trinity Audio player ready...

Det er i dag den 14. august 2024. De længe varslede renoveringer i opgangen er påbegyndt. Vores badeværelser skal renoveres, og vi skal have udskiftet rørene og radiatorerne i vores lejligheder.

Det er en lidt indgribende affære, fordi vi bor i vores lejligheder, imens arbejdsfolk skal ordne noget i alle rum i lejlighederne over en periode på godt og vel 3,5 måned.

Alle hverdage fra tidlig morgen summer opgangen og området foran bygningen af liv. En flok arbejdsmænd knokler her i opstartsfasen ihærdigt med at fjerne alt inventar fra vores badeværelser. Forskellige maskiner og værktøjer bruges til formålet. Store arbejdskøretøjer kører frem og tilbage. En udsugning i forhold til asbest fra badeværelserne kører i døgndrift.

Det lyder af meget, og det er det i princippet også. Men det virker til, der er styr på tingene. Det hele foregår under ordnede forhold, og netop ordentligheden gør, at vi i opgangen har ja-hatten på. Vi ser positivt på den omsiggribende proces, vi uanset hvad skal igennem.

Nogle af arbejdsfolkene kan ikke tale dansk, men heldigvis er et smil en universel gestus, der kan forstås på tværs af sprog og kulturer. De ansatte skal have den bedst mulige arbejdsdag, og vi beboere skal have så ordnede og fordelagtige forhold som muligt i vores hjem.

Hver og en hilser høfligt og smiler ved øjenkontakt. Det er beroligende og opløftende, at de eksterne byggefirmaer bag renoveringerne løbende sørger for god planlægning. Vi ved, hvem vi skal kontakte, hvis der bliver behov for det. Vi er skriftligt og mundtligt blevet grundigt orienteret om forløbet og forholdene på forhånd. Ligeledes vil vi løbende blive informeret om nødvendigt.

Det er en lidt besværlig og udmattende proces. Mange ejendele er pakket i flyttekasser, og nogle gennemgange i lejligheden er spærret af for at give plads til det forskellige. Vi skal benytte toilet og bad i en opstillet vogn i nærheden af bygningen. Dog kan man få et slags campingtoilet i sin lejlighed, så man trods alt ikke skal udenfor sent om aftenen eller om natten.

Alt i alt går det selvsagt ikke ubemærket hen, at renoveringerne er i gang. Men vi bliver behandlet med respekt, og der er ordnede forhold – det er nærmest altafgørende!

Vores opgang er en af de sidste opgange i boligområdet, der mangler at blive renoveret. Flere i boligområdet har gennem tiden berettet om forskellige problematikker i forbindelse med renoveringerne. Det er besværligt, det sviner, det tager lang tid, ens privatliv krænkes, det larmer…

  • Det ER en krævende og udfordrende proces, hvor vi hver især skal rydde meget væk i vores hjem. Flere har måttet bede om hjælp ude fra – især til de tunge møbler – jeg selv inklusiv. Andre har betalt sig fra, at en ansat eksempelvis har fjernet gulvet i udestuen.
  • Svineri VIL forekomme, når en så gennemgribende renovering skal gennemføres. Indtil videre oplever vi dog, at arbejdsfolkene i hvert fald sørger for at rydde pænt op efter sig.
  • 3,5 måned er mange uger, hvor man ikke kan gøre helt rent, og man kan ikke rydde ordentligt op eller stille sine ting på plads i hjemmet. Der er dog lagt en overskuelig tidsplan, så man fra uge til uge kan danne sig et overblik over, hvad der skal ske i den kommende tid.
  • Selvom arbejdsfolkene er høflige og udviser hensyn, så ER det en lang tidsperiode, hvor forskellige folk er i ens hjem for at ordne forskelligt, imens man bor der. Det skal de uanset hvad have lov til, så der kan komme styr på det hele. Det er fra 7:30 til 16:30 alle hverdage. Man har naturligvis lov til at være i sit hjem, for vi bliver ikke genhuset. Man skal nok bare sørge for at være påklædt og holde lejligheden så opryddet som muligt.
  • I forhold til larmen så er det nærmest logik for burhøns, at det larmer, når store maskiner og forskellige værktøjer bruges! Ligeledes kom der selvsagt ulidelig larm fra det larmende spektakels værksted, når han time efter time morgen, middag, aften og weekender arbejdede og larmede løs med sine store industrimaskiner og mangfoldige værktøjer i det forbudte, nu heldigvis lukkede værksted i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed i denne i forvejen meget lydte betonbygning!

Flere beboere har på uforståelig vis kæmpet for, at spektaklet skulle have lov til fortsat at larme løs i værkstedet?! De skulle jo ikke selv høre på den evindelige, altoverdøvende larm, for de bor helt andre steder i boligområdet…

På tragikomisk vis er det nogle af de samme beboere, der har beklaget sig over larmen i forbindelse med renoveringerne. Det er dobbeltmoral, så det vil noget… ”Andre skal høre på larm, men jeg vil ikke selv!”…

Jeg er desværre blevet chikaneret på det groveste, fordi jeg ikke ville – og stadig ikke vil – høre på spektaklets værkstedslarm, som gjorde mig til jaget vildt i mit hjem ved at ødelægge freden og roen.

I stedet for at betragte sagen objektivt har nogle af de skruppelløse beboere i boligområdet overhældt min dør med urin flere gange, min elcykel blev smadret, min dør blev tegnet på, min postkasse blev fyldt med forskelligt ulækkert, en eller anden ætsende væske blev kastet ind i min have, jeg blev overfaldet, jeg er blevet kaldt forskellige øgenavne, jeg er blevet injurieret og inkrimineret (både i boligområdet og i den verserende retssag)?!

Jeg er blevet stalket og forfulgt, dørfis har holdt mig vågen flere nætter. Min hverdag i boligområdet og mit hjemmeliv er desværre forandret for altid. Lydoptagelser beviser, at det larmende spektakel og samleveren har spredt meget grimme, ødelæggende og komplet usande rygter om mig. De har plettet mit ry og smadret mit omdømme ved blandt andet at fortælle andre beboere, at jeg angiveligt er psykisk syg, bør tvangsindlægges, kan være farlig, bør undgås eller i hvert fald skal negligeres.

Det larmende spektakel straffer mig for at have klaget over hans larm, som generede, stressede og forstyrrede mig i mit hjem på alle mulige tidspunkter døgnet rundt. Han lyver udover så meget andet også – ligesom de øvrige modparter – om, at der er foretaget lydprøver, der angiveligt skal have bevist, at hans industrimaskiner og værktøjer slet ikke larmer?! Dén løgn bruger han til at pådutte mig psykisk sygdom, og han digter, at jeg har behov for at indtage psykofarmaka?! Påfaldende nok er min overfaldsmand også en, som spektaklet er blevet set med flere gange…

Selvfølgelig larmer det, når store maskiner tændes! Selvsagt larmer det, når man saver eller borer i metal, og når man hamrer løs på et eller andet!

At modparterne har haft held med at opretholde løgnen om det lydløse violinbyggerværksted siden 2021, det er fuldstændig grotesk og ubegribeligt! Der må virkelig være nogen, der ikke har noget som helst ønske om at få sandheden frem!

Tilbage til de igangværende renoveringer: Det forskellige er til at holde ud, fordi det foregår ordentligt, processen har været varslet i god tid på forhånd, der er tale om et begrænset tidsrum i en fastsat tidsperiode, larmen og problematikkerne har et formål, der i sidste ende kommer os til gavn (forhåbentlig undgår vi flere vandskader ved, at rørene skiftes ud).

Det hele foregår åbenlyst, og der er ingen skjult agenda. I stærk kontrast til når det larmende spektakel larmede løs i værkstedet for så at lege gemmeleg… Når man gik ned i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme i værkstedet, så stod han musestille. Straks efter man forlod kælderen igen, larmede han på ny uhæmmet løs – yderst frustrerende, uacceptabelt og enerverende!

I forhold til renoveringslarmen så er der ingen tvivl om, at vi i opgangen er hærdede i forhold til øvrige beboere i boligområdet. Andre steder i boligområdet er der slet ikke så larmende foretagender! Desuden er der lydisoleret i de fleste andre kælderlokaler! Blandt andet har Alboa valgt at lydisolere i Beboerrådgivningen (samtaleforetagendet), der ligger under spektaklets egen lejlighed to opgange væk herfra?! Boligforeningen har nok ikke villet være bekendt, at spektaklet og hans samlever skulle risikere at høre på samtaler…

Samtidig har Alboa udvist en ligegyldighed og ignorance i forhold til, at de ansvarlige gladeligt lod spektaklet larme løs i værkstedet i årevis i mange timer hver uge med maskiner og værktøjer på træ og metal, så han kunne forstyrre os i opgang 32 i Næringen i vores hjem?!

I flere år var vi i opgangen tvunget til alle ugens 7 dage at stå mål med spektaklets evindelige, ofte altoverdøvende værkstedslarm.

Indtil videre har larmen fra de igangværende renoveringer slet ikke kunne måle sig med spektaklets larmende maskiner! Det siger noget om støjniveauet, der var i værkstedet! Ligeledes bekræfter det, hvorfor modparterne har opdigtet lydprøver og samtidig protesteret imod foretagelsen af reelle lydprøver!

Når spektaklet larmede løs, var jeg ofte jaget vildt i mit hjem både i mit køkken, i gangen, på mit badeværelse, i mit soveværelse (som også er mit kontor), i min stue og i min udestue.

Imens arbejdsfolkene har været i fuld gang med at nedbryde badeværelserne de sidste dage, har jeg stadig kunnet gennemføre telefonopkald i min lejlighed.

Herfra skal indtil videre lyde en kæmpe ros til de eksterne byggefirmaer og deres arbejdsfolk.

Næste blogindlæg kan læses senest på mandag, den 19. august 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.