|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I 2017 skrev boliginspektøren i en e-mail, at han som sagsbehandler skal være og er upartisk. Gad vide om han seriøst opfatter sig selv som værende upartisk?
Da souschefen havde læst boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet, udbrød hun ”skik følge eller land fly”. Hun forklarede: Hvis boliginspektøren eksempelvis ikke har en reel magt og ikke kan bestemme over de mangeårige beboere, som ”ejer” boligområdet, så er han nødt til at slå følge med dem, hvis han vil beholde sit job. Mon det er forklaringen på boliginspektørens manglende håndtering af indkomne klager over mangeårige beboere i området?
Jeg fortalte souschefen, at boliginspektøren under dialogmødet sagde til spektaklet ”hvis Malene går videre med den her sag, så taber du nok, da hun betaler over 5.000 kroner i husleje, og du betaler 300 kroner i leje”.
Souschefen roste mig for, at jeg har foreslået boliginspektøren at flytte værkstedet hen under spektaklets egen lejlighed. Hun kritiserede boliginspektøren og beboerrådgiveren for overhovedet at have vurderet, at der skulle holdes et dialogmøde – som om at larm fra værkstedet i 61 timer om ugen rent faktisk er noget, der kan snakkes og nås til enighed om…
Endvidere fik jeg ros for i processen at have været venlig og samarbejdsvillig samt for endda at have deltaget i et tåbeligt dialogmøde.
Hun sagde, det er rigtig træls, at boliginspektøren har sorteret i dokumentationen. Hun var af den opfattelse, at boligforeningen fremstiller sagen, så der ikke er nogen tvivl om, at Alboa er partisk og holder med spektaklet. Jeg er helt enig med souschefen!
Boliginspektøren fortsætter sin skrivelse til beboerklagenævnet med at skrive, at afdelingens Husorden beskriver, at boremaskiner og slagværktøj kun må anvendes mellem 8 og 19 på hverdage og mellem 10 og 16 på lørdage.
Han ved jo udmærket godt, at der står i spektaklets kontrakt, at det, der laves i kælderlokalerne, ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere. Han læste under telefonsamtalen den 17. december 2021 også op fra Husordenen, hvor der står, at støjende adfærd i kælderen ikke er tilladt. De tidsrum mellem 8 og 19 på hverdage og mellem 10 og 16 på lørdage – det er i de tidsrum, hvor man sporadisk må bore noget op eller eksempelvis reparere noget. Naturligvis gælder det ikke, at boligforeningen lejer lejligheder ud til uvidende beboere, og når de så er flyttet ind, erfarer de, at der ligger et larmende violinbyggerværksted, hvorfra boligforeningen mener, der må arbejdes og larmes i 61 timer om ugen. Det strider mod enhver regel og mod al fornuft!
Han skriver efterfølgende, at mange af de klager, jeg har sendt over larm fra værkstedet, ligger indenfor de 61 timer, hvor han i ramme alvor mener, jeg skal finde mig i at høre på maskin- og værktøjslarm?! Idet han bliver ved med at lade som om, at det er 61-timers-larme-reglen, der gælder for spektaklet – er det så årsagen til, at han forsøgte at hemmeligholde spektaklets kontrakt for mig? Hvis boliginspektøren også læser med, så pensler jeg det hermed ud:
- I spektaklets kontrakt står der, at det, der laves i kælderlokalerne IKKE må kunne være til gene for afdelingens beboere.
- Værkstedet er et ulovligt foretagende. Lokalerne må efter reglerne og i henhold til lovgivningen KUN bruges til opbevaring.
- I Husordenen står der, at der ikke må støjes i kælderen.
- Man må ikke opholde sig i længere tid i kælderlokalerne.
Hvis boliginspektøren havde været bare det mindste objektiv og upartisk, så burde denne sag være soleklar, og jeg skulle aldrig have spildt 149 kroner på at indbringe sagen for beboerklagenævnet, og sagen skulle aldrig være endt ud i en retssag.
Mit håb er, at boligforeningens øverste direktør eller nogle embedsfolk med en reel magt også læser med. Med udgangspunkt i de fremlagte beviser bør enhver kunne udlede, at der er noget grusomt galt i hele denne misere…
Boliginspektøren skriver som det næste ”til mødet i beboerklagenævnet ønsker vi fra administrationen, at boliginspektøren deltager”. Ligeledes skriver han, at de ønsker, at spektaklet, beboerrådgiveren, en beboer fra min gamle opgang og ejendomsfunktionæren deltager.
Da souschefen læste, at boliginspektøren ønskede at tage en beboer fra min gamle opgang med til mødet, fnyste hun og sagde, at han burde vide bedre end at involvere irrelevante personer i sagen. Beboeren fra min gamle opgang bliver af flere i området omtalt som den selvudnævnte politibetjent, som mener, hun bestemmer. Sådan oplevede jeg hende også i min gamle opgang. Jeg var ked af at bo i opgang med hende. Hun var blandt andet stærkt utilfreds med, når jeg åbnede vinduer i opgangen for at lufte ud. Boliginspektøren blev ved flere lejligheder skriftligt informeret om, at vi havde kontroverser om udluftningen. E-mails han heller ikke reagerede på…
Beboeren fra min gamle opgang er aldrig i min lejlighed, heller ikke i de øvrige lejligheder i opgangen og ej heller i værkstedet. Hun har ingen viden om, hvorvidt det larmer eller ej! Boliginspektøren ville altså udelukkende have hende med ind i beboerklagenævnet for, at hun skulle bakke op om, at jeg ifølge den hårde, indspiste kerne, er et uønsket element i boligområdet, som bare klager for at klage?!
Beboeren var selv medunderskriver på en klage over støj i min gamle opgang.
Det virker til, at modparternes formål er at tilsvine mig i stedet for at tage højde for regler, lovgivning, Husorden, kontrakt og vidneudsagn. Det er barsk at være udsat for, og det gør mig rigtig ked af det og ulykkelig.
Jeg holder dog hovedet højt og kæmper Kampen for retfærdighed.
Jeg er heldig med at have en dejlig familie, nogle fantastiske venner, et stort netværk, at bo i en god opgang og have en stærk psyke. Havde situationen været en anden, så havde jeg nok for længst knækket nakken på grund af alt dette…
Boliginspektøren svigter i stor stil. Ikke kun i forbindelse med min sag, men flere beboere fra boligområdet giver i forskellige sammenhænge udtryk for, at han slet ikke lever op til sit ansvar som boliginspektør. Han har et ansvar over for samtlige beboere i vores boligområde! Ikke blot over for udvalgte, mangeårige beboere. Det er vores hjem!
Beboeren i min gamle opgang har været efter mig flere gange. Da jeg skulle flytte fra opgangen, smækkede hun også flere gange hoveddøren i, da flyttefolkene forsøgte at bære mine ting ud. Hun gjorde forskelligt for at besværliggøre flytteprocessen for mig og mine hjælpere. Hun står i stærk alliance med spektaklet, samleveren og beboerrådgiveren, og hun mobber mig. Til den årlige generalforsamling i september 2022 gik hun fra sit bord over til en flok kvinder, som sad ved bordet foran vores bord. Hun hviskede et eller andet og pegede mig ud, imens hun grinte, hvorefter kvinderne grinte. Det var ikke rart…
Generelt hilser jeg pænt på folk, jeg møder, når jeg for eksempel er på vej op i Føtex, som ligger lige ved siden af boligområdet. De fleste hilser pænt tilbage. I tiden efter dialogmødet med den skjulte dagsorden skete der usædvanlige ting. En ældre dame kaldte mig ”kælling”. Hun plejede ellers at hilse pænt på mig og snakke lidt om vind og vejr?! En anden dame sagde, da jeg havde hilst på hende ”uh, du vil så gerne fremstå som sød og høflig”?! Min postkasse var en dag fyldt med toiletruller, en anden dag med våde, gamle aviser, og jeg oplevede, at folk, der plejede at hilse pænt pludselig enten ignorerede mig blankt eller kaldte mig noget. En kvinde fnyste endda højlydt ind i hovedet på mig?! Jeg undrede og ærgrede mig over det forskellige, men det viste sig blot at være den blide opstart på, hvad der nok er min straf for at klage over en af områdets mangeårige beboere og holde stand over for boligforeningen.
En dag i påskeferien sidste år stødte jeg ude ved min postkasse på en fyr fra området. Jeg havde ikke set ham længe. Vi sludrede, og han spurgte, om jeg er glad for min lejlighed. Jeg svarede ja og nej og nævnte, at jeg er ked af, at jeg aldrig kan regne med ro i min lejlighed. Han udbrød ”er du dén Malene? Sådan troede jeg ikke, du var”. Jeg blev paf og spurgte ind til, hvad han mente. Han begyndte at afsløre samleverens nedrige plan om at få mig smidt ud af min lejlighed. Han fortalte, at han havde vasket sengetøj en mandag morgen. Da han kom ned for at hente sit nyvaskede sengetøj, var det taget ud af maskinerne og var blevet smidt på gulvet. Samleveren var tilfældigvis i vaskerummet, selvom hun ikke skulle vaske, og hun havde sagt til ham, at hun var sikker på, at jeg var den, der havde taget hans sengetøj ud af maskinerne og smidt det på gulvet?! Hun bad ham om at skrive til boliginspektøren, at han mente, der var mig, der havde gjort det. Det havde han (heldigvis) sagt nej til. Hun gav dog ikke op. Senere samme dag gik hun ind i hans opgang og ringede på hans dør og bad ham igen om at skrive til boliginspektøren, at det nok var mig, der havde taget hans våde sengetøj ud af maskinerne og smidt det på gulvet. Da han igen havde afvist at gøre det, havde hun lagt hovedet på skrå og sagt ”ellers kan vi ikke få hende smidt ud”.
Samleveren havde givet fyren en seddel, hvor hun havde skrevet boliginspektørens e-mailadresse og bedt ham om at skrive til boliginspektøren, hvad han havde oplevet i vaskerummet. Jeg har fået den pågældende seddel af fyren.
Hun har ikke skrevet under på sedlen, men motivet på bagsiden er et tværsnit af en træstamme. Spektaklet arbejder på en møbelfabrik, og han indkøber store mængder træ til sit private værksted. Mon ikke blokken er fra et af de steder, spektaklet har med at gøre… Mon nogen genkender blokken?
For det første var jeg et helt andet sted i Aarhus den pågældende mandag morgen i det tidsrum. For det andet – hvorfor skulle jeg dog tage hans sengetøj ud og smide det på gulvet? Det giver ingen mening!
Jeg fik helt kvalme ved tanken om, at samleveren virkelig var villig til at gå så langt som til at forsøge at få mig smidt ud af min lejlighed, fordi jeg ikke vil høre på larm fra værkstedet.
Som jeg før har skrevet om, så virker det nærmest til, at spektaklet og samleveren har en systematisk tilgang til at håndtere folk, der tillader sig at klage over larmen fra værkstedet. Har de mon med lignende metoder fået smidt andre beboere ud, hvis de har tilladt sig at klage over larmen fra værkstedet?
Jeg kontaktede samme dag politiet om samleverens ondskabsfulde foretagende. Også fordi jeg frygtede, at jeg ligeledes kunne blive anklaget for mere alvorlige hændelser. Betjenten gjorde mig opmærksom på, at det er dokumentfalsk, hvis folk skriver under på noget, de godt ved, ikke er rigtigt – for eksempel en klage for at få mig smidt ud.
Jeg informerede senere på dagen boliginspektøren om det med vaskeriet også. Jeg fik heller aldrig svar på den e-mail. Boligforeningens opfattelse er sikkert ”hvorfor skulle samleveren ellers sige, at du havde taget hans tøj ud og smidt det på gulvet…” I deres optik er det nok fuldstændig ligegyldigt, at jeg kan bevise, at jeg befandt mig et helt andet sted i Aarhus på det pågældende tidspunkt…
Den 8. marts 2022 var dagen, hvor mødet i beboerklagenævnet skulle holdes på DOKK1. Jeg mødte velforberedt op og håbede inderligt på, at beboerklagenævnet skulle blive den instans, der skulle hjælpe mig med at få ro i mit hjem. Der tog jeg helt fejl…
Udenfor lokalet, hvor mødet skulle holdes, stod boliginspektøren, spektaklet og samleveren og hyggesnakkede. Jeg hilste pænt, da jeg kom derhen. Ingen af dem hilste tilbage – meget lignende situationen til dialogmødet, hvor spektaklet og samleveren ikke ville hilse på mig.
Min boliginspektør, som angiver at være upartisk, ignorerede altså min hilsen og stirrede blot på mig, inden han snakkede videre med spektaklet og samleveren…
I næste indlæg skriver jeg om mødet i beboerklagenævnet.
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.