|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Efter jeg begyndte at klage over larmen fra værkstedet, oplevede jeg, at fremmede kaldte mig øgenavne, fnyste ad mig og hånede mig. Det virkede til at komme ud af det blå, og jeg undrede mig over, hvad der fik folk til umotiveret at gøre sådan noget.
Jeg begyndte at føre en logbog, hvor jeg dag for dag skrev dagens hændelser ned. Der skete til min store ærgrelse meget forskelligt. En tidlig morgen var der tegnet på min hoveddør med et hvidt pulver?! En anden morgen var der i nattens løb puttet forskelligt skrald, iturevet papir og en eller anden klistret væske ind ad min brevsprække. Jeg valgte efterfølgende at tape min brevsprække til, hvilket var meget heldigt, da jeg kort tid efter fik overhældt min dør med urin, hvor den eller de også havde forsøgt at hælde urin ind ad min brevsprække…
Min postkasse blev flere gange fyldt med forskelligt – en gang var det toiletruller, en anden gang var det gamle, våde aviser og en helt tredje gang var det forskelligt skrald. Jeg mærkede i stigende grad, at nogen var ude på at genere mig.
En kvinde fra boligområdet havde flere gange skrevet træls til mig på messenger, hvorefter jeg valgte at blokere hende. Hun havde dog på en eller anden måde fundet frem til min e-mailadresse. Jeg vågnede over midnat ved lyden af en indkommende e-mail, hvori der blandt andet stod ”dit nye husnummer osv. er blevet mig fortalt af nogle der ikke burde have den info. Bare til din orientering”. Jeg blev skræmt og stod op for at tjekke en ekstra gang, om min hoveddør stadig var lukket og låst. Jeg sov ikke så godt resten af den nat…
Da jeg flyttede ind, valgte jeg cafégardiner til mit køkken, så jeg kunne få mest muligt lys ind om dagen. Spektaklet og samleveren gjorde det klart under dialogmødet med den skjulte dagsorden, at de observerer mig. Desuden sladrer de i stor stil om mig og spreder meget grimme rygter. Jeg mistede helt lysten til at opholde mig i mit køkken, for det gjorde mig utilpas, at jeg blev observeret i mit hjem. En aften, hvor jeg gik ud i mit køkken for at tage noget i mit køleskab, hørte jeg en kvindestemme udenfor sige ”nu åbner hun køleskabet igen”. Det var dråben for mig. Jeg følte mig nødsaget til at få opsat mørklægningsgardiner, så det har jeg nu både i min stue, i mit soveværelse og i mit køkken. Det viste sig at være en klog beslutning. Noget tid efter at mørklægningsgardinerne var kommet op, sad jeg i mit køkken sammen med en veninde og spillede et brætspil. Pludselig kunne vi høre en udenfor sige ”jeg kan ikke se hende. Hvilket rum er hun mon i?” Det gøs i os begge, og efter det sætter jeg ekstra pris på mine mørklægningsgardiner!
Som jeg skrev om i ”14 Det sidste af boliginspektørens skrivelse og dagen for mødet i beboerklagenævnet” havde en fyr i området afsløret noget af samleverens nedrige plan om at få mig smidt ud af min lejlighed. Hun havde forsøgt at overtale ham til at anklage mig for, at jeg skulle have taget hans nyvaskede sengetøj ud af vaskemaskinerne og smidt det på gulvet?! Da han flere gange havde afvist hendes anmodning, havde hun lagt hovedet på skrå og sagt ”ellers kan vi ikke få hende smidt ud”.
Samme morgen, som han vaskede sengetøj, havde en kvindelig beboer i området båret sit og sin lille søns tøj over i vaskerummet for at vaske det. Da hun erfarede, at maskinerne var optaget, havde hun efterladt tøjet i vaskerummet for efter en halv times tid at komme tilbage og vaske, når maskinerne var blevet ledige. Som hun har fortalt det til mig, så lå hendes og sønnens tøj spredt ud på gulvet, da hun kom retur. Da hun samlede det op, opdagede hun, at der var klippet i tøjet?! Samleveren havde nærmest omgående henvendt sig og havde også foreslået hende, at det nok var mig, der havde klippet i tøjet?!
Til mit held troede hverken fyren eller den kvindelige beboer på samleverens anklager mod mig. Ingen af dem valgte at medvirke til samleverens nedrige plan om at få mig smidt ud af min lejlighed. Det fik dog desværre ikke samleveren til at give op. Mere om det i andre indlæg.
Den pågældende mandag morgen befandt jeg mig et helt andet sted i Aarhus. Samleveren skulle ikke vaske, så hvad lavede hun egentlig i kælderen og i vaskerummet…
Mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022 varede under 20 minutter. De afgjorde min skæbne på under 20 minutter…
Jeg modtog afgørelsen i min e-boks allerede tirsdagen efter. Nævnet havde besluttet helt at frikende spektaklet og give ham lov til at larme i værkstedet, når han lyster?!
Efter den behandling jeg havde fået i beboerklagenævnet, var jeg nok ikke reelt overrasket over, at jeg ikke fik medhold i noget som helst. Jeg grublede alligevel over, hvad der dog kunne være beboerklagenævnets bevæggrunde for at behandle mig og klagesagen, som de gjorde…
- Jeg blev i første omgang nægtet aktindsigt.
- Formanden, som var ordstyrer, mødte uforberedt op, havde ikke læst hele min klage og kunne derfor ikke stille relevante spørgsmål.
- Formanden så bort fra de faktuelle omstændigheder – der må ikke støjes i kælderen, og der står i spektaklets kontrakt, at det, der laves i lokalerne, ikke må kunne være til gene for omkringboende.
- Formanden negligerede mig og sagde blot ”ja ja”, når jeg fremlagde beviser.
- Han kaldte værkstedet for et beboelseslejemål og betegnede spektaklet som en underbo, selvom han reelt bor to opgange væk og blot lejer erhvervslokalerne.
- Lejerrepræsentanten, som er en af de tre dommere i nævnet – den dommer, som egentlig skulle have repræsenteret mig som lejer – hun sagde allerede, inden dommerne havde haft mulighed for at votere om udfaldet, at jeg havde tabt sagen?! Det viser sig, at hun sidder i boligforeningens organisationsbestyrelse…
Da jeg havde modtaget afgørelsen, bad jeg igen byens gratis retshjælp om råd. Jeg fortalte souschefen, at mødet i beboerklagenævnet var forløbet på underlig vis, og at jeg fandt det sært, at lejerrepræsentanten allerede inden dommernes votering havde informeret mig om, at jeg havde tabt sagen?!
Souschefen fandt frem til, at lejerrepræsentanten ikke burde have ageret dommer, da hun var inhabil, idet hun er organisationsbestyrelsesmedlem i selv samme boligforening, som jeg kæmper imod.
Jeg tjekkede beboerklagenævnets hjemmeside under punktet ”hvem er beboerklagenævnet”, og på daværende tidspunkt var der ikke registreret en suppleant for den pågældende lejerrepræsentant?! Jeg har påpeget dette over for beboerklagenævnet, og på hjemmesiden er der nu registreret en suppleant for hende, der kan træde til i sager, hvor hun er inhabil og ikke bør dømme.
Jeg tænker tilbage på driftschefens brev, hvor han foreslog mig, at jeg kunne indbringe sagen for beboerklagenævnet, hvis jeg fortsat var utilfreds med at høre på larm fra værkstedet i mange dage og adskillige timer hver uge. Gad vide hvor mange sager boligforeningen har fået behandlet, hvor de har haft deres egen dommer med i beboerklagenævnet? Det virker så forkert…
Formanden startede mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022 med at deklarere, at han ikke havde læst hele min detaljerede klage.
Han havde blot behøvet at læse min allerførste besked til nævnet, som jeg sendte via e-boks. Jeg skrev ”MIN BOLIGFORENING TILLADER EN LEJER FRA EN ANDEN OPGANG AT HAVE VIOLINBYGGERVÆRKSTED UNDER MIN LEJLIGHED, OG JEG ER OFTE PLAGET AF LARM OG STØJ FRA DE STORE MASKINER OG TUNGT VÆRKTØJ”.
Sagsbehandleren og formanden har under mødet i beboerklagenævnet udmærket godt været klar over, at spektaklet IKKE er en underbo!
Valgte de alligevel at betegne spektaklet som en underbo for at kunne behandle sagen? Der står på beboerklagenævnets hjemmeside ”beboerklagenævnet kan ikke tage stilling til sager om erhvervslejemål”. Spektaklets værksted er et erhvervslejemål, da det er udlejet til andet end beboelse. Der står ligeledes, at nævnet ikke kan tage stilling til eksempelvis ”spørgsmål om lejens størrelse” og ”sager om mistet anciennitet”. Behandler de så også sådanne sager, selvom de ikke kan?
Souschefen skrev til mig i en e-mail, at sagen skal behandles i byretten og ikke i boligretten, fordi værkstedet er et erhvervslejemål. Bliver den verserende retssag reelt behandlet i en helt forkert ret?
Spektaklet og samleveren siger på de nævnte lydoptagelser udover så meget andet, at beboerklagenævnet valgte ikke at foreslå lydisolering, da jeg (ifølge dem) blot er psykisk syg, og at lydisolering derfor ikke ville nytte noget? Samleveren siger, de har vurderet sagen med en psykolog?!
Jeg er ikke psykisk syg, og spektaklets og samleverens 49 løgne på lydoptagelserne er i høj grad injurierende og ødelæggende for mit omdømme. Nogle af løgnene og rygterne er nok også medvirkende til den chikane, jeg er udsat for.
De siger endvidere på lydoptagelserne, at boliginspektøren skal have sagt ”sagen er lukket. Simpelthen lukket!”
Meget tyder på, at spektaklet og samleveren på trods af utallige løgne, trods alt har ret i udtalelsen om, at jeg rent faktisk virker til at være pacificeret i det danske retssystem.
Hvordan kan alt dette lade sig gøre i Danmark? Vi har jo et retssamfund. Har vi ikke?
I næste indlæg skriver jeg blandt andet om en elregning, jeg fik, hvor jeg blev opkrævet 11.866,30 kroner. Det viste sig efter en lang kamp mod boligforeningen, at jeg ligesom de foregående år skulle have penge tilbage i stedet for at betale de mange tusinde kroner…
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.