Getting your Trinity Audio player ready...
|
Som jeg har skrevet om i flere blogindlæg nu, så er problematikken med Alboas forkerte og for høje vaskeriopkrævninger desværre til stadighed ikke løst?!
Jeg havde allerede på forhånd forudset og frygtet, at jeg nok ville blive mødt med arrogance, afvisning og tavshed, når jeg kontaktede Alboas ansvarlige omkring, at jeg i hvert fald siden oktober måned 2023 i mange tilfælde er blevet opkrævet for meget for at benytte boligforeningens vaskeri.
Efter at have boet i boligområdet i over 10 år nu, har jeg efterhånden ærgerligt nok stiftet kendskab med den malplacerede sagsbehandling en hel del gange…
Den mangeårige ejendomsfunktionær har både været arrogant og afvisende. Da han erfarede, at hans sådan-er-det-bare-affærdigende-forklaring af gode grunde ikke var tilfredsstillende for mig, så valgte han efterfølgende at forholde sig tavs?!
Jeg har siden den 1. august 2024 henvendt mig flere gange til ham omkring de for høje vaskeriopkrævninger.
Den 4. september skrev han til mig: ”Hej igen. Ang. pengene må skal du henvende dig til Alboa / evt. boliginspektøren. Angående problemet med at forstå – synes jeg vi kan stille os tilfreds med, at det ikke skulle kunne gentage sig – fejlen er rettet. Med venlig hilsen”.
Den 6. september skrev jeg atter til ham: ”Hej. Jeg har netop i dag vasket to 40 graders vaske, som skulle koste 5 kroner stykket. Jeg er dog igen igen blevet opkrævet 7 kroner pr. vask?! Der skal gøres noget ved problemet snarest muligt, og årsagen er nok alligevel ikke den forskydning, du skrev til mig om. Jeg laver et overblik henover weekenden, så jeg kan oplyse præcist, hvor meget jeg er blevet opkrævet for meget siden oktober 2023. Jeg afventer at høre fra dig i forhold til, hvad der vil blive gjort ved problemet med for høje opkrævninger. Ligeledes vil jeg anbefale mine naboer og bekendte i boligområdet også at begynde at holde øje. Det er tvivlsomt, at jeg som den eneste bliver opkrævet for meget næsten hver gang. Med venlig hilsen Malene”.
Han har siden min seneste henvendelse den 6. september valgt slet ikke at svare mig?! Alboa har ellers ifølge boliginspektørens skrivelse ind til beboerklagenævnet en politik om at besvare henvendelser indenfor 5 hverdage. Ejendomsfunktionæren har både haft den 6., 9., 10., 11., 12. og 13. til at svare mig?!
Uanset hvad han mener derom, så skal fejlen rettes, og jeg samt øvrige lejere skal have de for mange betalte penge tilbage!
På sin vis undrer det mig, at han simpelthen vælger blot at forholde sig tavs. Men min undren er nok nærmere en hovedrysten… Der er sørgeligt og irriterende nok en historik, hvor han i mange tilfælde har behandlet mig aggressivt, malplaceret, uhøfligt, uprofessionelt og helt forkert!
Det er et vedvarende problem med de for høje vaskeriopkrævninger, og der er penge på spil – mine og øvrige lejeres penge! Naturligvis lader jeg mig ikke blot spise af med hans affærdigende forklaring!
Han lægger generelt ikke skjul på, at han er vred på mig og meget træt af mig. Det pisser ham vist rent ud sagt af, at jeg henholder mig til regler og lovgivninger, og at jeg kræver disse bliver overholdt. Men hvorom alting er, så er jeg betalende lejer, og jeg har rettigheder! Jeg har henvendt mig høfligt med et yderst relevant problem. Hvis han som varmemester og ejendomsfunktionær ikke formår og ej heller har viljen til at behandle samtlige betalende lejere ordentligt og respektfuldt, så bør han nok lade sig pensionere!
Fordi han som boligområdets kontaktperson blot har valgt at forholde sig tavs, har jeg set mig nødsaget til at kontakte andre om problemet også.
I onsdags sendte jeg igen en mail til Alboas hovedkontor omkring problemet med for høje vaskeriopkrævninger.
Den 1. august skrev jeg første gang en mail omkring den samme problematik. Den mail sendte jeg både til ejendomsfunktionæren og til hovedkontoret. Jeg skrev til begge parter, at jeg i skrivende stund var ved at vaske en 40 graders vask. Jeg påpegede, at der står på prislisten på skærmen i vaskeriet, at en 40 graders vask koster 5 kroner. Jeg nævnte, at jeg ofte oplevede at blive opkrævet 7 kroner, selvom jeg kun vaskede ved 40 grader. Jeg skrev afslutningsvist, at jeg gerne ville have de penge tilbage, jeg allerede da havde betalt for meget.
Desværre ignorerede Alboas hovedkontor helt den mail?! Jeg fik aldrig en respons?!
Den 11. september, onsdag i sidste uge, sendte jeg endnu en mail omkring problematikken til Alboas hovedkontor. Jeg skrev: ”Hej Alboa. Som jeg skrev til jer den 1. august 2024, så har jeg gennem længere tid bemærket, at jeg i mange tilfælde bliver opkrævet for meget for at vaske. Jeg har fået tilsendt udspecificerede regninger fra oktober 2023 til og med juli måned 2024. Desuden har jeg holdt øje med regningen, når jeg logger ind på vaskesiden. Jeg har sammenholdt de udspecificerede regninger med min dokumentation. Det er vaskemaskine 3, der er i mange tilfælde er problemet. Når man vasker en vask ved 40 grader, som koster 5 kroner, så opkræves man ofte 7 kroner, og systemet noterer det som om, man har vasket ved 60 grader?! Det, der undrer mig mest, er, at fejlen ikke sker hver gang?! Varmemesteren i Vejlby Vest har skrevet til mig, at han har haft Electrolux ude i vaskeriet. Medarbejderen skal have sagt, at fejlen er en forskydning i prislisten. Det undrer mig, for så burde fejlen vel ske hver gang?! Ejendomsfunktionæren skrev til mig, at fejlen nu var rettet. Det var den dog ikke. Da jeg efterfølgende vaskede den 6. september, blev jeg begge gange opkrævet 7 kroner, selvom jeg vaskede to vaske ved kun 40 grader. Jeg vedhæfter et Excel-regneark, hvor jeg har skrevet de datoer ned, hvor jeg har benyttet vaskemaskine 3 og har vasket ved 40 grader, men hvor jeg er blevet opkrævet 7 kroner, og det står på de udspecificerede regninger som om, jeg har vasket ved 60 grader. Jeg har fra oktober 2023 til og med den 6. september 2024 betalt nøjagtig 50 kroner for meget for at vaske. De penge vil jeg gerne enten have sat ind på min konto, eller også skal de meget gerne trækkes fra på den næste opkrævning, jeg får. Registreringsnummer x og kontonummer x. Desuden bør Alboa nok i samarbejde med Electrolux forsøge at få rettet fejlen hurtigst muligt og eventuelt komme til bunds i, hvor mange udover mig der er berørte af situationen. Fejlen i systemet har i hvert fald stået på siden oktober måned 2023. På forhånd Tak. Med venlig hilsen Malene, Næringen 32, stuen 1”.
Jeg vedhæftede nedenstående Excel-regneark, hvor jeg skrev datoer, starttidspunkter, grader, den reelle pris, den opkrævede pris og differencen.

Indtil videre har jeg ikke fået en respons fra Alboas hovedkontor i Viby J. Det kan dog nås endnu, hvis de henholder sig til de retningslinjer, boliginspektøren skrev om ind til beboerklagenævnet.
Ifølge boliginspektørens skrivelse ind til beboerklagenævnet har Alboa en politik om at besvare indkomne henvendelser indenfor 5 hverdage. Hvis den af hans påstande holder stik, så kan jeg regne med at høre fra hovedkontoret senest på onsdag, den 18. september.
Jeg får løbende juridisk hjælp til at håndtere situationen. Jeg har indtil videre opdateret mine kontakter omkring, at jeg intet svar har fået fra ejendomsfunktionæren. Han har ikke overholdt Alboas regelsæt med at besvare indenfor 5 hverdage!
Desuden har jeg også fremvist mit Excel-regneark og oplyst om det beløb, jeg alene har betalt for meget siden oktober måned 2023. Der er tale om et yderst betragteligt beløb, hvis alle andre af Alboas 7.200 lejere også hver især har betalt 50 kroner for meget. Og det er blot siden oktober 2023… Gad vide hvor længe det har stået på med de for høje opkrævninger?
Jeg sendte som nævnt mit registrerings- og kontonummer i min mail i onsdags. Jeg skrev, at jeg gerne enten vil have de 50 kroner sat ind på min konto, eller også skal de meget gerne trækkes fra på den næste opkrævning, jeg får. Jeg formoder og håber, at jeg hører fra hovedkontoret senest på onsdag. Måske dukker pengene op på min konto allerede inden da?!
Fordi ejendomsfunktionæren har affærdiget mig og ikke har villet svare mig på en relevant og fyldestgørende måde, så har jeg tillige valgt at tage kontakt til Electrolux om problematikken.
Ejendomsfunktionæren skrev til mig i august måned, at Electrolux har haft en medarbejder ude i boligområdet på grund af problematikken hele to gange. Måske kan og vil Electrolux forklare mig, hvad der kan have gjort, at jeg og nok også øvrige lejere næsten hver gang er blevet opkrævet 7 kroner i stedet for 5 kroner. Og ydermere kan jeg måske få en forklaring på, hvad der kan være årsag til, at fejlopkrævningen ikke er sket hver eneste gang, hvilket nok ville være tilfældet, hvis forklaringen reelt var en forskydning i prislisten, som ejendomsfunktionæren først skrev til mig…
I fredags vaskede jeg igen tøj. Fredag morgen, den 13. september, loggede jeg ind på vaskerihjemmesiden og tog et billede af saldoen. Det var klokken 7:35. På listen kunne man kun se transaktionerne frem til og med den 29. august 2024?! Der er altså blevet rettet i saldoen! Den 7. september klokken 08:42 tog jeg også et billede af saldoen efter at have logget ind. På det billede kan man nemlig også se de to for høje opkrævninger den 6. september! De to seneste transaktioner var dog fjernet i fredags tidligt om morgenen!


Da jeg kom over i vaskeriet for at vaske, stod de to transaktioner fra den 6. september dog stadig på listen på skærmen i vaskeriet?! Klokken 9:24 kunne man stadig se, at jeg den 6. september blev opkrævet 2 x 7 kroner i stedet for 2 x 5 kroner for to 40 graders vaske?!

I fredags benyttede jeg en maskine ved 40 grader! Jeg tog som sædvanlig billeder og videoer for at kunne dokumentere. Efterfølgende loggede jeg igen ind på vaskerihjemmesiden. Pludselig var de to transaktioner fra den 6. september dukket op igen?! Prisen var dog rettet til 5 kroner i stedet for 7 kroner!


Jeg gik over i vaskeriet igen. Imens jeg stod i vaskeriet, tog jeg et billede af skærmen i vaskeriet og af saldoen på hjemmesiden. Begge billeder blev taget klokken 12:23.
I vaskeriet stod vasketurene fra den 6. september stadig til 7 kroner?!
På hjemmesiden var begge vaske fra den 6. september og vasketuren fra samme dag sat ind til 5 kroner?!
På skærmen i vaskeriet kunne man slet ikke se vasketuren fra samme dag?!


I og med at jeg bliver mødt med tavshed, er jeg nødsaget til selv at drage konklusioner! Min konklusion er indtil videre, at en eller anden er i stand til manuelt at rette i priserne! Det er eventuelt tilrettede priser, der fremgår af de udspecificerede regninger!
Jeg fortsætter naturligvis med at dokumentere hver gang, jeg benytter en af vaskeriets vaskemaskiner. Desuden afventer jeg at høre fra Alboas hovedkontor. Ligeledes holder jeg øje med, om de for mange betalte penge pludselig dukker op på min konto igen.
Mysteriet skal løses! Der skal komme styr på det forskellige!
Ejendomsfunktionæren er jeg ved at opgive at kommunikere med – også omkring dette problem…
Siden min flytning til boligområdet i 2013 har jeg desværre flere gange oplevet en mangelfuld, usaglig, modbydelig, løgnagtig, til tider truende eller intimiderende og som regel affærdigende sagsbehandling fra visse på Alboas side.
Ærgerligt nok har jeg flere gange erfaret, at det forskellige slet ikke foregår, som det skal og bør i Alboa- og Vejlby Vest-regi…
Visse Alboa-ansatte har desværre udsat mig for mangt og meget. Min bedømmelse er, at tilgangen til sagsbehandling i de fleste tilfælde er malplaceret og skandaløs!
Blot for at nævne nogle af de mest grelle eksempler, så overtog jeg i 2013 en møgbeskidt lejlighed i Næringen 54. Den burde have været hovedrengjort inden min overtagelse. Alboas ansatte på hovedkontoret udviste hverken venlighed eller ordentlighed, da jeg henvendte mig om problemet! Allerede på min indflytterdag fik jeg indblik i, hvilken boligforening jeg desværre var havnet i kløerne på…
Der var også situationen med den ublu, alt for høje og komplet uberettigede elregning. I realiteten skulle jeg som sædvanlig have penge tilbage. Alboa opkrævede mig dog i første omgang 11.866,30 kroner. Jeg fik virkelig med grovfilen, da jeg gentagne gange tryglede dem om at undersøge sagen nærmere. Jeg var 100 procent sikker på, der var tale om en graverende fejl! Alboas ansatte afviste mig dog, affærdigede mig, talte yderst nedladende til mig, og der var ingen hjælp at hente?! Det var første gang, jeg så mig nødsaget til at kontakte retshjælpen om boligforeningen. Desværre har det været nødvendigt flere gange siden – også i forbindelse med den verserende retssag om spektaklets larmende, forbudte, brandfarlige, nu heldigvis lukkede violinbyggerværksted. Det var ligeledes allerede dengang, jeg erfarede, at det virkelig var nyttigt og nødvendigt at være veldokumenteret i sin omgang med Alboa! Læs eller genlæs eventuelt indlæg “18 En ublu elregning og andet ikke optimalt!“.
Endnu en grotesk situation som forårsagede, at jeg var alvorligt sygdomsramt i flere år, var problematikken med røg og ildelugt i min gamle opgang. Desuden var en årsag til mine lange sygdomsperioder i opgang 54 i Næringen boliginspektørens skriftlige, begrænsende forbud mod at lufte tilstrækkeligt ud?! Boliginspektørens sagsbehandling var uprofessionel, partisk, mangelfuld og grotesk! Ligesom den også åbentlyst har været, og er det i sagen med det larmende og brandfarlige violinbyggerværksted… Læs eller genlæs eventuelt indlæg “10 Svar på tiltale, rådgivning fra retshjælpen samt usande og fejlagtige skrivelser“.
Min indflytning i denne lejlighed forløb desværre heller ikke ubesværet… Ejendomsfunktionæren og boliginspektøren var begge nedrige, uprofessionelle, uordentlige og flabede i deres sagsbehandling. Jeg var igen nødsaget til at inddrage retshjælpen. Desuden var jeg også i kontakt med og fik hjælp fra Lejernes Landsorganisation. Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “40 Officielt nøgleindehaver og nødtvungent inddragelse af Lejernes Landsorganisation“, “41 Ondt i sinde? Inddragelse af LLO og afdelingslederen i Alboas udlejning“og “43 Ikke en regulær hovedrengøring og ejendomsfunktionærens pligtforsømmelse“.
Endnu et sindsoprivende eksempel er det levende helvede, jeg har været udsat for med det larmende spektakels ulovlige, brandfarlige og generende værksted, den magtsyge, mangeårige beboer havde i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed. Alboas driftschef, boliginspektør, ejendomsfunktionær og beboerrådgiver har alle været villige til at lyve og bedrage i bestræbelserne på at muliggøre, at spektaklet fortsat skulle kunne arbejde, larme og ødelægge freden og roen i mit og øvriges hjem?! Jeg kunne henvise til rigtig mange blogindlæg med eksempler herpå. Oplagte eksempler er indlæggene “3 Kontakten med vores ikke objektive boliginspektør“, “4 Den farceagtige telefonsamtale med boliginspektøren“, “5 Kommunikationen op til dialogmødet“, “6 Dialogmødet med den skjulte dagsorden“, “7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet“, “8 Kommunikationen med den partiske beboerrådgiver“, “116 Modparterne skyr ingen midler!” og “118 Stilhed før stormen…“.
Endnu et oplagt eksempel er, hvordan ejendomsfunktionæren og øvrige ansatte i Alboa på mangelfuld, ondskabsfuld og ulovlig vis håndterede den akutte vandskade i min lejlighed i 2023. Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “42 Akut vandskade, svigt på svigt og løgn på løgn…“, “44 Videncentret Bolius, akut vandskade og sensible lunger er ikke glade for tæt luft og fugt!“, “45 For 6 dage siden skete vandskaden, og der er stadig ikke oprettet et skadesnummer?!“, “46 For 13 dage siden skete vandskaden, og der er stadig ikke oprettet et skadesnummer?!“, “47 Ny status på dag 16 efter den akutte vandskade og en løgn er, som en snebold der ruller…!” og “55 Skridt i den rigtige retning…“.
Listen er alenlang, og jeg kunne blive ved med at remse op, hvad jeg som betalende lejer og menneske er blevet udsat for.
Slutteligt nævner jeg dog lige den løgn, der spiller en afgørende rolle i forbindelse med den verserende retssag. Både boliginspektøren og beboerrådgiveren samt spektaklet og begge parters advokater har vedholdende løjet om, at der skal være foretaget lydprøver, der skal have bevist, at der ingen larm kom fra det larmende, brandfarlige, forbudte, nu heldigvis lukkede værksted?! Da myndigheden, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, rent faktisk krævede dokumentation for de påståede lydprøver, var boliginspektøren nødsaget til at indrømme, at der ALDRIG er foretaget lydprøver af spektaklets evindelige, ødelæggende og generende larm med store industrimaskiner og mangfoldige værktøjer! Læs eller genlæs eventuelt indlæg “52 Boliginspektøren har langt om længe på skrift indrømmet: Der er ALDRIG foretaget lydprøver!“.
De første mange gange blev jeg chokeret, forskrækket, bange, ked af det, forarget og var helt uforstående overfor, at de forskellige ville være bekendt at lyve, true, snyde, bedrage og forsøge at tie ihjel.
Min opfattelse er, at enten knækker man, eller også tager man kampen op. Jeg tager kampen op!
Min reaktion på deres handlinger er nu i stedet for sorg og forbløffelse skiftet ud med vrede, kampgejst og saglig, vedholdende, veldokumenteret håndtering!
Renoveringerne er stadig i gang. Det går fint fremad med badeværelserne. Resten af lejligheden halter desværre en smule. De store, tunge radiatorer står stadig frit fremme på gulvet i de forskellige rum. Det har de gjort siden forrige fredag.
Man er lidt begrænset i forhold til at kunne bo i sit lejemål under renoveringerne. Håbet er, at radiatorerne bliver monteret i den kommende uge. Mit indtryk er, at de forskellige gør deres bedste. De har gang i flere opgange på én gang, og meget skal gå op og tilpasses. Heldigvis er jeg kun stødt på flinke, høflige og smilende folk. Det er på en eller anden måde hyggeligt, at man lige kan hyggesnakke og joke lidt, når de arbejder i lejligheden. Det bliver selvfølgelig rigtig rart, når det hele står færdig og klar!
Jeg priser mig lykkelig for, at det ikke er Alboas ansvarlige, jeg skal kommunikere med omkring renoveringerne! De byggeansvarlige fra de eksterne firmaer er ligesom de ansatte hjælpsomme, organiserede, ordentlige, flinke og smilende. Jeg græmmes rent ud sagt ved tanken om, hvis det var boliginspektøren eller ejendomsfunktionæren der også i denne situation skulle udfolde sig på den måde, de nu engang gebærder sig på…
Næste blogindlæg kan læses senest på mandag, den 23. september 2024 – samme dag som det årlige afdelingsmøde – som for alt i verden ikke må kaldes en generalforsamling – afholdes…
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.