I Husordenen i Vejlby Vest står der: ”Klager over støj og larm behandles i overensstemmelse med ”retningslinjer vedtaget i ALBOA for klagesagsbehandling” samt efter gældende lovgivning for klagesagsbehandling. Klagesagsbehandlingen håndteres af inspektøren. Gentagne skriftlige og berettigede klager over støj og larm kan føre til at et lejemål opsiges / ophæves i yderste konsekvens, hvis henstillinger fra administrationen ikke hjælper”.

Vi er klar over, at det er boliginspektøren, der håndterer eller makulerer indkomne klager. Så langt er vi med.

Mangfoldige gange har vi set os nødsaget til at klage over den værkstedslarm, der ødelagde og forpestede freden og roen i vores hjem.

Vi skrev slavisk ned, hvad vi var tvunget til at høre på i vores lejligheder. Vi noterede, hvad der blev larmet med på hvilke dage. Ligeledes gjorde vi rede for, hvor mange timer der blev larmet med de store maskiner og de forskellige værktøjer. De, der var hjemme i opgang 32 i Næringen og bevidnede larmen den pågældende dag, skrev under. Vi sendte næsten alle vores klager både til direktøren, til bestyrelsesformanden, til driftschefen, til boliginspektøren, til ejendomsfunktionæren, til beboerrådgiveren og til Alboas hovedkontor.

Alligevel blev vi mødt af en mur?! Larmen fortsatte i årevis, og der var ingen hjælp at hente fra nogen som helst af Alboas ansvarlige?!

Vores husleje ville de gerne inkassere, men rettigheder, medmenneskelighed og forståelse kunne vi skyde en hvid pil efter!

En hel opgang var plaget af larm og frygtede brandfaren fra det værksted beliggende under vores lejligheder i kælderen, som blev lejet af en mand, der selv bor to opgange væk?!

Flere valgte at flytte på grund af den evindelige, ofte altoverdøvende værkstedslarm.

Vi, der blev tilbage, var yderst frustrerede over og uforstående i forhold til, at vores udlejer vedvarende negligerede vores henvendelser og helt bevidst fortsatte med at udsætte os for det uudholdelige, potentielt farlige og ulovlige?!

På et tidspunkt valgte vi direkte skriftligt at spørge vores boliginspektør om, hvad Alboas retningslinjer egentlig er. På daværende tidspunkt var vi allerede adskillige gange blevet afvist og havde modtaget affærdigende kommentarer med: ”Vi har modtaget jeres klage. Den vil blive behandlet i henhold til Alboas retningslinjer”.

Boliginspektøren afviste at svare os på, hvad Alboas retningslinjer egentlig er?!

Ikke engang i dén henseende kunne han tilgodese os og behandle os med respekt?!

I stedet henviste han til, at vi kunne læse nærmere på Alboas hjemmeside.

Vi gik ind på Alboas hjemmeside ALBOA.

Vi blev dog ikke klogere på situationen. Selvom vi ledte rundt på hjemmesiden, fremgik det i hvert fald ikke tydeligt, hvad Alboas retningslinjer er…

Problemet med værkstedslarmen blev på ulykkelig og krænkende vis ved med at være en hæmsko for, at vi kunne hygge os, trives, slappe af og sove i vores hjem.

Vi fandt frem til en hjemmeside for Danmarks Almene Boliger. Der kunne man læse om, hvordan en almen boligorganisation anbefales at håndtere indkomne klager (Håndtering af klagesager | BL – Danmarks Almene Boliger).

Der står: ”Klagesager og konflikter er en naturlig del af livet i den almene boligsektor. Ved at tage konflikterne alvorligt og løse dem konstruktivt, kan boligorganisationen bidrage til at styrke fællesskabet og skabe et tryggere og mere harmonisk miljø for alle beboere. Klagesager kan være komplekse at håndtere på en måde så alle involverede bliver tilfredse. Samtidig kan klagesager være omkostningstunge og tidskrævende for boligorganisationen, hvis de ikke håndteres hensigtsmæssigt. Derfor er det vigtigt at have gode redskaber til håndtering af klager og konflikter”.

Man kan uden at blinke konstatere, at ingen af Alboas ansvarlige håndterede klagesagen omkring det larmende, brandfarlige, ulovlige, nu heldigvis lukkede violinbyggerværksted hensigtsmæssigt!

I stedet for at erkende alvoren i konflikten, hvor en beboer fra en helt anden opgang fik lov til at chikanere en hel opgang med evindelig larm, valgte Alboa i årevis at lade stå til og tilgodese én beboer fremfor en hel flok i hvert deres hjem?!

Alboa forsøgte på intet tidspunkt at løse konflikten konstruktivt!

I stedet opdigtede beboerrådgiveren og boliginspektøren lydprøver, der angiveligt havde ”bevist”, at søjleboremaskinen, industristøvsugeren, nedstrygeren i metal, rystepudseren, den lille sav med streng, dekoratørsaven, stiksaven, vinkelsliberen, boremaskinen, saven, filen, skæremaskinen og hammeren alle var lydløse remedier, der på ingen måde kunne forstyrre mig i mit hjem lige ovenpå de ikke lydisolerede kælderlokaler?!

I stedet for at formane til ro og orden og samtidig håndhæve Husordenens og Almenlejelovens regler og paragraffer, lavede beboerrådgiveren og boliginspektøren et larmeskema over mit hjem?!

Beboerrådgiveren opfordrede mig til at forlade mit hjem, hvis jeg ikke kunne holde larmen fra værkstedet i kælderen ud?!

Hverken boliginspektøren eller beboerrådgiveren bidrog til at styrke fællesskabet og skabe et tryggere og mere harmonisk miljø for alle beboere!

I stedet er de to ikke objektive, partiske ”sagsbehandlere” for altid hovedansvarlige for at have ladet stå til, for at lyve og bedrage og for at eskalere konflikten og skabe splid mellem deres betalende lejere!

Hverken boliginspektøren eller beboerrådgiveren havde noget som helst ønske om at gøre mig tilfreds eller tryg og glad i mit hjem!

Da jeg græd og tryglede dem om ikke at lave et larmeskema over mit hjem, ignorerede de blankt mine bønner?!

Jeg husker tydeligt, at jeg til dialogmødet i december 2021 spurgte beboerrådgiver, Channie Klaris: ”Jamen, ville du selv høre på larm i dit hjem?”.

Hun trak blot på skuldrene og svarede mig nonchalant: ”Nu er det jo ikke mit hjem, det drejer sig om, Malene”.

Jeg blev paf, målløs og endnu mere ulykkelig.

Den kvinde, der er uddannet socialrådgiver, og som er ansat til at tage sig af samtlige beboere i Vejlby Vest, trynede mig og forsøgte ikke engang at lægge skjul på, hvilken agenda hun havde gang i…

Den skødesløse og arrogante måde, boliginspektøren og beboerrådgiveren valgte at behandle mig på, da jeg tryglede om hjælp, blev med årene en omkostningstung og tidskrævende affære for Alboa.

Boligorganisationens yderst uhensigtsmæssige håndtering af konflikten omhandlende værkstedslarm fik ikke kun store konsekvenser for mig og min tilværelse. Også øvrige beboere i opgangen har lidt unødig gene.

Alboa har ligesom vi i opgang 32 i Næringen været nødsaget til at bruge en hel del tid på konflikten. Godt nok er de fleste af vores klager over larmen blevet ignoreret, men boliginspektøren har alligevel måttet bruge tid på at svare os hver især ind imellem. At han så gang på gang har valgt ikke rigtig at forholde sig til selve problemet, det gør ikke tidsforbruget mindre…

Interesse- og brancheorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger skriver som nævnt på hjemmesiden i forhold til klagesagsbehandling, at klagesager udover at være tidskrævende også kan være omkostningstunge, hvis de ikke håndteres hensigtsmæssigt.

Alboa havde uden tvivl kunnet spare en hel del penge, hvis de ansvarshavende havde sagsbehandlet korrekt og havde taget hånd om problemet med værkstedslarm fra starten af.

En god start ville have været, hvis boliginspektøren og beboerrådgiveren begge havde betragtet sagen objektivt og upartisk.

Dét, at de begge gik langt over stregen for at tilgodese en mangeårig beboer, har udover at koste Alboa relativt mange penge også forårsaget en hel del interne konflikter.

Desuden har Alboas omdømme lidt (endnu mere) skade.

Måske er udfordringen for den store almene boligforening i bund og grund, at flere beboere efterhånden tør åbne munden op om, hvad der nok hidtil er foregået i det skjulte…

En økonomisk udgift i forbindelse med klagesagen omkring det nu heldigvis for altid lukkede violinbyggerværksted har været betalingen til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Da vi søgte aktindsigt, kunne vi i akterne læse, at byggesagsbehandleren gjorde boliginspektøren, som også var Alboas sagsbehandler i dén sammenhæng, opmærksom på, at prisen for medgået tid var over 800 kroner i timen.

Sagsbehandlingen stod på i månedsvis, hvor boliginspektøren flere gange undlod at gøre det, byggesagsbehandleren krævede. Derfor trak sagsbehandlingen ud, og processen har uden tvivl ikke kun kostet Alboa håndører.

Man kan på sin vis kalde det for penge ud ad vinduet, for Alboa opnåede ikke den lovliggørelse af værkstedsforetagendet, som der ihærdigt blev kæmpet for!

En anden økonomisk udgift for Alboa har været advokatsalær. Jeg så mig nødsaget til at sagsøge Alboa i starten af 2022. I de år og måneder der er gået siden, har Alboas advokat været på sagen.

Ligeledes har boligorganisationen måttet punge ud til sagsomkostninger i forhold til Retten.

Endvidere har Alboa efter turen i Retten været nødsaget til at betale mig husleje tilbage som kompensation for det, jeg er blevet udsat for.

Man kan aldrig økonomisk kompensere et menneske nok i forhold til, når man har udsat det for evindelig larm, brandfare og chikane i flere år, men pengene har jeg gerne taget imod.

De ar på sjælen, Alboas malplacerede makværk har været med til at give mig, dem kan jeg ikke købe mig væk fra. Der vil være en helingsproces, hvor jeg skal komme mig over det forskellige.

Jeg håber på, jeg med tiden igen kan opbygge tillid til systemet og måske på længere sigt endda til Alboas ansvarlige…

Interesse- og brancheorganisationen for Almene Boliger påpeger, at det er vigtigt at have gode redskaber til håndtering af klager og konflikter.

I Alboas egen artikel Hård tone og trusler står der godt nok, at Alboas medarbejdere har fået træning i konflikthåndtering. Det er naturligvis et plus for boligorganisationen. Måske bør det dog også indgå i træningen af medarbejderne, at de i første omgang skal undgå at agere, så de eskalerer konflikter.

I min sag håndterede boliginspektøren og beboerrådgiveren med fuld opbakning fra Alboas ledelse konflikten med larm så håbløst og nådesløst, at jeg kun var efterladt med to valg. Jeg kunne enten vælge at give op – simpelthen pakke mine ting og flytte. Eller også kunne jeg kæmpe og trumfe. Jeg traf det sidstnævnte valg.

Det har desværre kostet mig tre år af mit liv med mange frustrationer og udfordringer. Men jeg har sejret og fået det værksted i kælderen, der forpestede mit hjemmeliv, lukket.

Samtidig med at jeg er fuld af foragt over for de mennesker, der har chikaneret mig, injurieret mig samt sagsbehandlet skødesløst og komplet forkert, er jeg også fuld af taknemmelighed.

Jeg vil altid være taknemmelig for de mennesker, der har udvist ordentlighed, og som har kæmpet sammen med mig.

Det har været en nådesløs og hård proces, men som Væksthus for Ledelse skriver på hjemmesiden: “Modgang gør stærk. Modgang styrker din evne til at stå stærkt, når du oplever udfordringer. Hver gang du gennemgår noget, der er ekstra svært, bliver du klogere og bedre rustet til næste udfordring“.

I næste blogindlæg fortæller jeg om selve retssagen.

Næste indlæg kan læses senest på onsdag, den 20. november 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 141 Hovmod står for fald… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

I stedet for at sidde i haven til hen på aftenen er indendørs hygge på programmet.

Efter at det larmende værkstedsforetagende i kælderlokalerne lige under min lejlighed blev lukket ned, er det efter flere år med ødelæggende og generende larm endelig blevet en fornøjelse for mig at tilbringe tid i mit hjem.

Mit hjem er efter værkstedets nedlukning blevet min trygge base. Jeg kan hvile og slappe af, hvis jeg trænger til det. Har jeg lyst til at læse en bog eller se en film, kan jeg gøre det uforstyrret. Ligeledes afbrydes min søvn ikke længere hverken af spektaklets store arbejdsmaskiner eller af de støjende værktøjer.

Førhen begrænsede jeg helst mest muligt det med at have gæster på besøg. Jeg er ellers meget socialt anlagt, men den evindelige, til tider altoverdøvende larm fra det daværende værksted var til stor gene!

Det larmende spektakel bor selv to opgange væk i nummer 34 i en lydisoleret lejlighed. I mange år gav Alboa ham lov til at gå to opgange hen under vores opgang 32 og larme løs i kælderlokaler, hvor der på ingen måde er lydisoleret?!

Spektaklet forlystede sig med at ødelægge freden og roen i mit og øvriges hjem med blandt andet søjleboremaskine, industristøvsuger, nedstryger i metal, rystepudser, dekoratørsav, stiksav, vinkelsliber, sav, fil, slibeklods, skæremaskine og hammer?!

Det er helt ubegribeligt – både at Alboa tillod det, og at det larmende spektakel ville være det bekendt!

Som det er nu, inviterer jeg gerne familie, venner og naboer på besøg. Den generende, enerverende værkstedslarm kunne spolere enhver hyggestund. Det kunne være svært at føre samtaler, hvis spektaklet tændte for den store søjleboremaskine, eller hvis han eksempelvis larmede løs med nedstrygeren i metal. Det var et sandt mareridt!

Jeg priser mig virkelig lykkelig for, at spektaklets larmende værksted ikke længere eksisterer!

Henover weekenden har jeg modtaget min betalingsserviceoversigt. Alboa refunderer som lovet de 53 kroner, jeg uretmæssigt er blevet opkrævet for meget for at benytte boligforeningens fællesvaskeri.

Boliginspektøren skrev som tidligere beskrevet i et brev til mig, at Alboa vil give penge tilbage til 24 husstande udover min. Jeg har endnu ikke nået at tale med nogen fra de berørte opgange 29 og 30 i Næringen. Det bliver interessant at høre, om de andre husstande også får 53 kroner tilbage ligesom mig, eller om Alboa har regnet et individuelt beløb ud for hver husstand…

Jeg har ikke fået svar på den mail, jeg sendte til boliginspektøren som en respons på det brev, jeg modtog fra ham i starten af oktober måned?! Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”136 Opfølgning på løse ender”.

Jeg gjorde blandt andet boliginspektøren og Alboa opmærksom på, at de også skal huske at refundere penge til de brugere i atriumhusene, der benytter vaskeriet i Næringen 30. Jeg spurgte endvidere ind til forskelligt.

Efterhånden tvivler jeg på, at jeg får et svar på min mail.

Vi er flere, der har en opfattelse af, at Alboa sagsbehandler ved at makulere (uønskede) indkomne henvendelser…

I denne uge har jeg været i kontakt med en kvinde, der ligesom mig er blevet voldsomt chikaneret efter at have tilladt sig at klage.

Hun tillod sig at klage over en hunds vedvarende gøen. Jeg tillod mig at klage over evindelig værkstedslarm. Hendes klage var berettiget – hunden er blevet fjernet. Mine klager var også fuldt ud berettiget – værkstedet er blevet lukket.

Selvom hun klagede sammen med andre, blev hun og hendes børn ofre for chikane og hærværk. Selvom jeg klagede sammen med øvrige beboere, er jeg blevet mobbet, stalket, overfaldet, chikaneret og udsat for hærværk.

Hendes boligforening var partiske og tog parti. Hun fik et upassende og malplaceret irettesættelsesbrev med en underliggende trussel. Min boligforening, Alboa var ligeledes langt fra upartiske. Jeg modtog ligesom kvinden et brev med en direkte trussel om, at jeg kunne smides ud af mit lejemål?! Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”28 Truet med opsigelse for at lukke kæften på mig“.

Kvinden har givet udtryk for at frygte for sine børns ve og vel. Jeg har frygtet for mit liv på grund af alle hændelserne.

I indlæggene ”92 Alfabetet har ikke nok bogstaver til spektaklets og samleverens mange planer! Del 1“, “93 Flere af spektaklets og samleverens planer! Del 2” og “94 Løgne, stalking og ondt i sinde! Del 3” beskriver jeg slavisk, hvad det larmende spektakel og hans samlever har udsat mig for. Det er alvorligt og ødelæggende!

Kvinden beskriver, hvad de, der chikanerer hende, har udsat hende og hendes børn for. Hun skriver: ”Her klippede de ledningerne på min elcykel, løsnede bremserne på min drengs cykel, piftede dæk på min bil, det var alt sammen noget, vi stod op til på én morgen”.

Hun fortsætter: ”Efterfølgende er der så sendt underretning til familieafdelingen i kommunen, klage på mit overvågning, og nu den her klage (fra boligforeningen) på ting, der bare er total løgn! Jeg passer virkelig mig selv… Jeg er rystet over, at man kan opdigte hvad som helst, UDEN beviser og så sende ind til en boligforening, der så sender mig et brev med en henstilling om, at jeg har en uacceptabel adfærd…”.

Da det larmende spektakels samlever beskyldte mig for at have klippet i tøj i vaskeriet, oplevede jeg en lignende usaglig, yderst partisk tilgang fra Alboa og beboerrådgiveren. Da jeg sagde til beboerrådgiveren, at jeg under ingen omstændigheder kunne have klippet i tøjet, fordi jeg var til træning sammen med et helt hold et andet sted i Aarhus, så trak hun bare på skuldrene og sagde: ”Hvorfor skulle samleveren ellers sige det?”…

Kvinden skriver endvidere: ”At de ødelægger mine ting er én ting, men at de løsner min søns bremser så meget på cyklen, at de ikke virker, er jo fuldstændig livsfarligt!!”.

Jeg kan kun give hende ret. Jeg føler med hende. Jeg har opfordret hende til at kontakte politiet. Hun skal få dem til at registrere hændelserne under hendes cpr-nummer.

Læringen i denne situation er, at det altså ikke kun er Alboa, der forskelsbehandler og chikanerer udvalgte lejere. En ringe trøst i situationen men alligevel tankevækkende…

Ligeledes er det åbenlyst, at nogle mennesker føler sig mere berettiget end andre. Når nogen – ligesom kvinden og jeg – tillader sig at klage og påberåbe sig rettigheder, så risikerer man liv og lemmer.

De der hælder urin på andres døre… De der løsner en drengs bremser på cyklen… De der arrangerer, at andre skal overfaldes… De der sender falske klager for at få folk smidt ud af deres hjem… Jeg undrer mig over, om de egentlig sover godt om natten… Men det gør de nok, for de er SÅ afsondrede og afsporede, at de nok ikke længere er klar over, hvor forkert og ondskabsfuldt det, de gør, er…

Spektaklets advokat har pludselig her over 3 måneder efter sidste frist lagt et ekstra dokument ind på minretssag.dk. Dokumentet er et arbejdsskema fra spektaklets arbejdsplads på en møbelfabrik i dagene fra den 2. januar 2023 til den 13. januar 2023. Advokaten skriver ordret ind til Retten, at hun kan bevise, at der er blevet klaget over larm i værkstedet, imens spektaklet har været på sin arbejdsplads.

Da selvsamme advokat og spektaklet besluttede at anklage mig og mine vidner for hærværk i kælderen, nævnte de også først noget som helst om hærværket over 8 måneder efter, at det angiveligt skulle være sket.

Her skriver advokaten med møderet for Højesteret, at hun kan bevise, at der er indkommet klager over larm i perioden 2. januar til 13. januar 2023?!

Lige efter jeg så hendes dokument, som hun har lagt ind stik mod alle regler flere måneder efter fristens udløb, tjekkede jeg min dagbog. Jeg kan faktuelt bevise præcis, hvad jeg lavede de pågældende dage. Hvornår det skete, og hvem jeg var sammen med. Ligeledes står der klart og tydeligt i min dagbog, at der netop i denne periode for en gangs skyld var ro i værkstedet – i hverdagene i hvert fald.

Ligeledes har jeg tjekket min dokumentation igennem. Der er naturligvis ingen klager sendt i den periode, for der var ingen larm! Selvfølgelig har jeg og øvrige ikke sendt en klage over larm, når spektaklet for en gangs skyld ikke ødelagde freden og roen i vores hjem!

Det bliver yderst interessant, om spektaklet og advokaten vil forfalske klager. Gad vide om de tager nogle af vores klager fra andre perioder og ændrer datoerne?!

Jeg har snart ikke fantasi til at regne deres beskidte metoder ud.

I den forløbne uge var jeg i kontakt med politiets chefkonsulent.

Det bliver lærerigt at høre hans vurdering af advokatens seneste krampetrækning.

Næste indlæg kan læses senest på onsdag, den 6. november 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 138 Endnu et beskidt trick… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg vil gerne, som jeg også tidligere har gjort, rose og takke byggefolkene for, hvor respektfulde, høflige, søde og rare de har været. Min oplevelse har været, at hver og en har forsøgt at hjælpe bedst muligt og gøre en positiv forskel.

Naturligvis er det indgribende, når fremmede skal have fri adgang til ens hjem over en længere periode. De forskellige ansatte har dog formået at gøre processen ganske udholdelig. En tid jeg alt i alt vil mindes positivt.

Når man er vant til at blive behandlet mindre godt af Alboas ansvarlige, så er det en særlig, udpræget fornøjelse pludselig at opleve ordentlighed og god opførsel.

I forhold til effektivitet og hjælpsomhed så er der helt andre boller på suppen, når Alboas ansvarlige sætter dagsordenen. Eksempelvis min hoveddør… Jeg har siden min indflytning i 2021 gjort opmærksom på, at den hænger, og at den stille og roligt går mere og mere i stykker forneden. Det er gammelt byggeri, og selvom personalet flere gange har forsøgt at rette på døren, så er skaden forneden på døren sket, og endnu mere skade sker løbende.

Den faste tømrer i boligområdet har sagt til mig, da han kiggede på døren for snart mange uger siden, at de plejer at lime en liste på forneden – ligesom der er på ydersiden af døren. Jeg har siden spurgt tømreren flere gange, hvorfor en sådan liste ikke sættes på min dør. Sidst fik jeg svaret, at det blot er et kosmetisk problem?!

Det var dog ikke kun et udseendemæssigt problem, da den nye ejendomsservicetekniker konstaterede, at jeg skulle hæfte for en ny dør?!

Det er en branddør, som med garanti ikke er helt billig! Jeg gjorde ham prompte opmærksom på, at jeg allerede ved min indflytning på fejl- og mangellisten noterede mærker på døren. Jeg gjorde det klart, at jeg IKKE hæfter for ødelæggelser på døren! Jeg HAR gjort opmærksom på problemet – flere gange! Jeg har ihærdigt foreslået, at der skal påsættes en liste, som kan forebygge yderligere skade!

Det gør ikke situationen bedre, at den nye ejendomsservicetekniker beskyldte mig for at have hængt mig i min dør?! Han kunne ikke lige svare på, hvorfor jeg dog skulle gøre det, og ej heller hvordan jeg dog skulle kunne hænge mig i døren… Men betale ved kasse 1 det slog han ret hurtigt fast, jeg skulle. Han og Alboa kan tro nej! Heldigvis har jeg min dokumentation i orden. For dælen altså, Alboa…?!

Næste skridt er at få gjort hovedrent i hele lejligheden. Derefter skal jeg indrette mig på ny. Inden jeg stiller ting på plads, vil jeg dog benytte den oplagte mulighed til at få sorteret lidt ud i gemmerne. Blandt andet fandt jeg en trøje fra min tid som badmintontræner, der vist var over 25 år gammel. Den kunne sagtens bruges endnu, men den var altså blevet lidt fnulleret med årene. Ligeledes har jeg foræret et par højhælede sko væk til en god veninde. Dét, at jeg desværre er kronisk, fysisk syg, medfører, at jeg blandt andet ikke kan gå i de højhælede mere. Jeg har nok gemt dem i håbet om, at jeg pludselig en dag ikke længere har et immunforsvar, der bekæmper mig i stedet for at beskytte mig, men jeg er nok nødt til at se den barske virkelighed i øjnene…

Forleden faldt jeg i snak med en ung mand, som er vokset op i dette boligområde. Han fortalte, at han indtil for nylig har boet hos sin mor her i Vejlby Vest. Han kunne dog ikke holde til at bo i lejligheden, fordi han har astma. Fugten udfordrede hans luftveje og gjorde, at han særligt om natten havde svært ved at trække vejret. Han har været nødt til at fraflytte lejligheden på grund af det usunde indeklima. Hans mor bor stadig i lejligheden…

Da han berettede om sin historie og skæbne, kunne jeg nikke genkendende til dét at blive syg af at bo i sit hjem. Da jeg boede i Næringen 54, var jeg flere gange indlagt på grund af helbredsudfordringer. Særligt mine luftveje var hårdt ramt, fordi der stik mod Husordenens regler blev røget. Alboa var ikke til nogen hjælp – det oplever mange vist…

Den evindelige, enerverende larm fra det nu heldigvis lukkede værksted i kælderlokalerne lige under min lejlighed – som Alboa tillod i flere år – kunne også sagtens have gjort mig syg. Larm kan udover at spolere freden og roen også stresse og ødelægge søvn!

Jeg har været i kontakt med en kvinde, som i sin tid fraflyttede et af atriumhusene i boligområdet, fordi hendes dengang lille søn blev meget syg af indeklimaet i lejemålet. Alboa afviste også at hjælpe hende og hendes søn. Hun fik dengang beskeden, at atriumhusene skulle renoveres eller rives ned. Hendes søn er over 18 år gammel nu, og atriumhusene er stadig hverken renoveret eller revet ned…

På beboersiden skrev en mand på et tidspunkt, om det virkelig kunne passe, at han og hans familie ikke kunne få et nyt køleskab. Han forklarede, at Alboa – på trods af A-ordningen – havde afvist at stille et funktionelt køleskab ind i familiens hjem. Begrundelsen var på samme vis, at der om få år skulle renoveres… Et køleskab bruger man sædvanligvis hver eneste dag. Det skal virke! Det er ikke meningen, et køleskab skal fryse i den ene side og være lunken i den anden side…

Jeg bliver kontaktet af mange, der læser med i min blog. Jeg er langt fra alene om at have en følelse af at blive behandlet dårligt af Alboas ansvarlige. Anmeldelser på Trustpilot tegner ligeledes et billede af en usaglig, uordentlig, bedragerisk tilgang fra Alboas side.

Det er simpelthen så ærgerligt, at man som lejer skal opleve at blive chikaneret og snydt af sin udlejer…

Boligområdet har en god placering, her er naturrigt, der er let til indkøb og kort vej til strand og vand. Busforbindelserne i området er ligeledes ok. Dyreliv er her også – på trods af at afdelingsbestyrelsen og nogle mangeårige beboere med hård hånd kæmper for til evig tid at forbyde katte i boligområdet…

Det nager mig stadig, hvordan det hele gik for sig til det årlige afdelingsmøde i september. Jeg kunne lige så godt generalisere og sige ”til afdelingsmøderne”, for generelt foregår det forskellige slet ikke, som det burde gøre.

Dét, at de bestemmende på forhånd melder ud, at hvis flertallet stemmer ja til kat, så skal der være en omafstemning?! Samtidig med det slås fast, at hvis flertallet stemmer nej, så er afstemningsresultatet gældende?! Mere udemokratisk kan det vist ikke blive… Læs eller genlæs eventuelt indlæg “133 Diktatur – ej demokrati…“.

Jeg fik en undskyldning forleden. En af de kvinder i boligområdet, som har været med til at køre hetz på mig på forskellig vis, beklagede sin opførsel og adfærd. Hun sagde, hun har læst med i min blog, og at flere ting er gået op for hende.

Førhen troede hun på de rygter, hun hørte om mig. De tilsvinelser og usande udsagn hun havde hørt om mig, havde gjort hende meget vred på mig og havde motiveret hende til at følge med strømmen. Hun indrømmede ikke, om hun har været med til at hælde urin på min dør. Hun kom heller ikke nærmere ind på, hvad hun egentlig har været med til at udsætte mig for. Jeg spurgte faktisk heller ikke ind til noget som helst. Jeg sagde blot, at jeg håber, hun fremover vil tænke sig godt om, inden hun opfører sig på den måde over for et andet menneske. Jeg sagde ikke ”tak” for hendes undskyldning. Jeg roste hende blot for, at hun i det mindste er kommet til fornuft.

Hun sagde, hun havde læst den seddel, jeg omdelte i boligområdet i sin tid. Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “34 Min omdelte seddel med faktuelle oplysninger om sagen” og “35 Mere om oplysningssedlen“.

Ligeledes har det været en øjenåbner for hende at læse med i min blog, der omhandler Kampen for Retfærdighed.

Det har uden tvivl sat dybe spor i mig, at jeg i flere år er blevet udsat for mobning, hetz, chikane, overfald, stalking, larm, rygtespredning, dokumentfalsk og karaktermord.

Det er sandt, at fysiske sår heler langt hurtigere end de indre, varige mén, der sætter sig på sjælen og kan mærkes dybt inde i hjertet.

Mit håb er, at kvinden en anden gang lader være med at tro på, hvad hun hører. Det er bedre at danne sig et eget indtryk. Hvis du, som jeg skriver om, læser med på nuværende tidspunkt også: Jeg er ikke vred på dig. Jeg bærer ikke nag. Jeg knækkede heldigvis ikke. Jeg er stærk psykisk, og jeg har et rigtig godt netværk – en god, kærlig familie, fantastiske, søde, sjove venner, gode, intelligente kolleger og rare, ordentlige naboer.

Chikanetiltagene mod mig var dog meget voldsomme! Hetzen mod mig var omsiggribende! Jeg frygtede en overgang for mit liv! Jeg håber, du tør gå imod strømmen en anden gang. Forhåbentligt kommer flere andre også til fornuft.

Faktisk er det ved at være længe siden, nogen har udsat mig for noget direkte ubehageligt. Det har nok en præventiv effekt, at folk ved, jeg skriver om dem i bloggen, hvis de gør mig noget. Ligeledes melder jeg til politiet, hvis jeg udsættes for ulovligheder og ubehageligheder, der er langt over tålegrænsen.

I søndags var jeg lige ved at blive nervøs. Jeg ville tømme postkasse. Der lå et blad i min postkasse, som jeg ikke plejer at modtage. Min postkasse er før blevet fyldt med toiletruller, affald og andet skrammel. Jeg tog forsigtigt bladet ud.

Som nævnt sidder det i mig, at der bor folk i boligområdet, som ingen skrupler har i forhold til noget som helst.

Da jeg bladrede igennem siderne i bladet, regnede jeg egentlig med, at nogen nok havde skrevet noget chikanerende til mig på en af siderne. Det var dog ikke tilfældet. Nogen har vist villet tippe mig. På en af siderne dukkede der et billede op af det larmende spektakel. Han var med på et billede fra Aarhus Kommunes ”Værkstedet”. Åbenbart har han fundet et sted, hvor han mandage til fredage kan arbejde og larme med træ og metal fra klokken 8.00 til klokken 15.00. Ergo bør det ikke kunne ærgre ham synderligt, at det ulovlige, brandfarlige, larmende værkstedsforetagende han havde i kælderen er blevet lukket. Jeg er glad for, jeg fandt bladet i min postkasse.

Om jeg nogensinde kan ”glemme” det forskellige, det tvivler jeg på. Der er alarmlamper, der lyser rødt, hvis jeg finder noget i postkassen, hvis jeg skal vove mig i kælderen, når jeg går i vaskeriet, når jeg færdes i boligområdet, når jeg skal i kontakt med Alboas ansvarlige, når jeg støder på nogle af medløberne…

Jeg tror på, det er vigtigt at italesætte, hvad der foregår. Noget af det er så grelt, at man næsten ikke kan eller vil tro på, at det virkelig er sandt. Heldigvis har jeg min dokumentation i orden. Ærgerligt nok kan jeg bevise, at det rent faktisk er sandfærdige beretninger.

I sidste uge sludrede jeg med en fra boligområdet. Han sagde, at han savnede den gamle beboerrådgiver. Jeg nåede aldrig rigtig at stifte bekendtskab med den førhenværende beboerrådgiver, men jeg har kun hørt godt om hende og hendes virke.

Den nuværende beboerrådgiver er efter min opfattelse virkelig ikke noget at råbe hurra for. Hun er yderst medskyldig i meget af det, jeg er blevet udsat for! Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “6 Dialogmødet med den skjulte dagsorden“, “7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet“, “8 Kommunikationen med den partiske beboerrådgiver“, “110 Beboerrådgiveren protesterer imod støj…“.

Manden, jeg talte med, beskrev hende som uerfaren. Jeg sagde til ham, at hun i hvert fald får en høj løn. Han fortalte, han arbejder 50 timer om ugen. Han lavede store øjne, da jeg fortalte, beboerrådgiveren arbejder 35 timer ugentligt og ifølge regnskaberne tjener 48.500 kroner om måneden…

Halloween nærmer sig. Udenfor er mange blade faldet af træerne. Nogle dage er luften lun, men den kan også være ret kold. Jeg skal i hvert fald have fundet en varmere jakke frem.

Jeg mærkede en yderst kølig brise, da jeg i mandags fik øjenkontakt med den mangeårige ejendomsfunktionær. Hvis øjne kunne dræbe… Gad vide hvad hans indædte had mod mig skyldes? Er det fordi, jeg har afsløret ham i noget? Måske ved han mere om vaskeri-fadæsen med de for høje opkrævninger?!

Boliginspektøren skrev til mig, at Electrolux har 3 – 4 uger til at undersøge sagen nærmere. Jeg afventer spændt, hvilken forklaring jeg får til den tid.

Fordi renoveringerne er færdige, så er den særlige lås taget af vores døre i opgang 32 i Næringen. Byggeledelsen har overdraget vores nøgler til Alboa. Vi er flere, der hurtigst muligt vil hente vores nøgler, så Alboa ikke har adgang til vores hjem. Megen tillid er brudt, tilliden til Alboa er nærmest ikke eksisterende hos mange af os.

Hvis nogen skal lave noget i mit hjem, skal det varsles i god tid – jævnfør den gældende lovgivning. Hvis jeg beder om hjælp til at få ordnet noget, sørger jeg for at være hjemme, imens arbejdet skal udføres.

Det er ærgerligt, at situationen er, som den er. I sin tid lod jeg ejendomsfunktionæren opbevare en af mine nøgler i sit aflåste skab på varmemesterkontoret. Han sagde, da jeg flyttede ind i den gamle opgang, at det var smart, han havde en nøgle i tilfælde af vandskade eller andet uopsætteligt.

Da der udbrød akut vandskade i denne opgang, nægtede han dog at benytte den nøgle, han havde i sin varetægt. Min overbo på 1. sal boede ikke i sit hjem. Vandet fra hans lejlighed fossede videre ned i min lejlighed. Vandskaderne i min lejlighed kunne være mindsket betydeligt, hvis noget af vandet kunne være blevet tørret op i lejligheden ovenpå. Ejendomsfunktionæren var dog slet ikke interesseret i at skåne hverken mig for gener eller mine ejendele for ødelæggelse. Han undlod også at stille en affugter ind i netop min lejlighed, og belejligvis glemte han vist også at anmelde vandskaden i netop min lejlighed… Læs eller genlæs eventuelt indlæg “47 Ny status på dag 16 efter den akutte vandskade og en løgn er, som en snebold der ruller…!“.

Et nyt mysterium er under opklaring. Vi er flere, der har oplevet ikke at kunne kontakte boliginspektøren pr. mail. Indtil videre har Alboa ikke givet noget svar på, hvorfor vores boliginspektør er ukontaktbar?!

Næste indlæg kan læses senest på mandag, den 28. oktober 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 137 Status fra Næringen 32, stuen 1 first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg har naturligvis svaret hver enkelt, men jeg skriver også lige en forklaring her: Først og fremmest er der ikke tale om eventuel, hemmelig videoovervågning.

Alboa blev skriftligt orienteret om, at vi i opgangen selv ville iværksætte videoovervågning i kælderen, når boligorganisationen nu engang valgte at lade være med at gøre det på trods af politiets tilladelse hertil.

Desuden oplever jeg desværre, at mine beviser i den verserende retssag bliver protesteret imod og fjernet?! Der skal ikke foretages lydprøver i en sag om larm?! Der har ingen form for tilsyn været i spektaklets kælderlokaler?! Mine skriftlige vidneerklæringer er blevet fjernet?! De vidner, der skrev de skriftlige vidneerklæringer, skal ikke ind i Retten og vidne mundtligt, så dén del af min bevisbyrde er også helt taget fra mig?!

Jeg skal som sagsøger løfte bevisbyrden. Det ville jeg til hver en tid kunne, hvis dommeren havde tilladt, at der skulle foretages reelle lydprøver, der omgående ville have bevist, hvor altoverdøvende larmen fra spektaklets værksted kunne være. Ligeledes ville et tilsyn i spektaklets kælderlokaler have afsløret den manglende lydisolering, de hermetisk lukkede vinduer, manglen på ventilation, stikkontakterne af ældre dato, omfanget af industrimaskinerne, de mangfoldige værktøjer, den store mængde af træ, der nok bærer vidne om, at der blev drevet erhverv osv.

Det er en nærmest umulig opgave at bevise noget som helst, når man fratages sine beviser!

Ergo vil eventuelle videooptagelser ikke på noget tidspunkt komme til at blive fremlagt som beviser i den verserende retssag. Eventuelle videooptagelser vil blive brugt til efterfølgende at melde til politiet, hvis der er blevet løjet om noget som helst under retsmøderne.

Hvis jeg besidder videooptagelser, så skal jeg ikke risikere, at dommeren også går med til ligeledes at fjerne dem. Derfor afslører jeg intet om, hvorvidt jeg besidder eventuelle, afslørende videooptagelser – indtil efter retsmøderne!

Jeg håber min besvarelse af jeres spørgsmål giver mening. Ellers er alle velkomne til at henvende sig igen – også med yderligere spørgsmål. Formålet med min blog er at få sandheden frem. Derfor er det vigtigt, at alle vinkler tages med.

Udover de spørgsmål jeg har fået, har jeg også fået opfordringer og advarsler. Heldigvis er der ikke tikket flere trusler ind, siden jeg italesatte truslerne her i bloggen.

Flere opfordrer mig til at sørge for at gemme al min dokumentation godt. Andre advarer imod, at modparterne nok vil forsøge at fratage mig min dokumentation – ligesom de har fået nedlagt forbud mod lydprøver og fået fjernet mine fremlagte beviser på minretssag.dk. Tusind Tak for jeres hjælp og omsorg!

Jeg kan oplyse om, at der nærmest ikke er en jordisk chance for, at nogen vil kunne finde frem til hver eneste kopi af alle mine beviser! Jeg kopierer og duplikerer løbende! Jeg opbevarer flere steder – dog ikke i hjemmet, da det nok vil være det første sted, nogen vil lede efter min dokumentation og mine beviser. Ydermere har jeg en del venner og bekendte rundt om i landet og i udlandet også, som ligesom adskillige andre besidder kopier af det forskellige, Dermed er der på beroligende vis reelt ingen risiko i dén henseende.

Efter at være blevet truet, nedgjort, løjet om, løjet for, chikaneret, overvåget, stalket, mobbet og karaktermyrdet, er jeg fuldt ud bevidst om, at jeg er havnet i noget, hvor de indblandede er villige til at gå langt over stregen.

Mit håb er, at jeg kan bekæmpe ondskaben og nedrigheden samt ulovlighederne med dokumentation, beviser og sandhed.

Dét, at jeg tør italesætte, hvad der rent faktisk på absurd vis foregår – i Kampen for Retfærdighed i hvert fald – gør, at flere efterhånden bliver nødt til at forholde sig til den barske virkelighed. Danmark må ikke blive (ved med at være) et land, hvor underhåndsaftaler og uskrevne regelsæt pludselig tilsidesætter eller underkender egentlige lovgivninger.

Min sag er i hvert fald kørt helt af sporet!

Ifølge legaldesk.dk er dokumentfalsk betegnelsen for ulovlig forfalskning af et eller flere dokumenter, som en person anvender til egen vinding. Dokumentfalsk er strafbart!

Straffen for dokumentfalsk kan variere betydeligt. Den typiske strafferamme er bøde eller fængsel i op til to år. Ved særligt grove karakterer kan straffen stige til seks år.

De sager, der betragtes som særligt grove og kan resultere i strengere straffe, involverer eksempelvis falsk dokumentation, der har store konsekvenser for ofre.

Spektaklet har forfalsket et dokument for at få ram på mig!

Spektaklets forfalskede ”bevis” skulle mistænkeliggøre og inkriminere mig.

Han har angivet en forkert dato og har ændret tidsforløbet i forbindelse med hærværket på hans dør i kælderen!

Beviset for hans dokumentfalsk har hans advokat med møderet for Højesteret lagt ind på minretssag.dk. Ergo kan dommeren, Retten, advokaterne og jeg se det, og vi skal forholde os til det.

Når man inkriminerer, beskylder man nogen for en forbrydelse, ulovlighed eller uhæderlig opførsel. I dette tilfælde har spektaklet og dennes advokat givet Retten forkerte oplysninger i materiale, som skal bruges til at anklage først mig og derefter mine vidner for hærværksforbrydelserne?!

Advokaten påpeger selv, at hun og spektaklet ikke kan sige, om jeg eller øvrige reelt har noget som helst med det begåede hærværk at gøre. Dog er det altafgørende for hende og spektaklet at mistænkeliggøre og kriminalisere os?!

Det forfalskede dokument har sikkert to formål:

• Først og fremmest skal det fjerne fokus fra retssagens egentlige omdrejningspunkt, som til stadighed er og bliver spektaklets larm med store industrimaskiner og støjende værktøjer i det nu lukkede, brandfarlige og forbudte værksted!
• Desuden skulle den underliggende anklage med garanti forsøge at tegne et billede af, at jeg – udover alle de andre usande og horrible påstande om mig – nu angiveligt også er en, som skal have lavet omfattende hærværk?! I højesteretsadvokatens seneste processkrift er det så mine vidner, der står for skud?!

Spektaklet har valgt at angive, at han den 8. juli 2023 kunne konstatere, at der var skrevet ”Taber Nar!” på hans værkstedsdør. Han valgte netop den 8. juli, fordi han havde observeret, at jeg netop dén dag var hjemme som den eneste dag i løbet af næsten en hel måned… Han er beregnende og udspekuleret!

Når han og samleveren nu ikke har haft held med at få mig smidt ud af min lejlighed med alle de andre forsøg, så er han gået skridtet videre denne gang.

Problemet med ”beviset” som er sendt ind til Retten er, at jeg kan bevise, at det er forfalsket!

Det er altså en kriminel handling, spektaklet har begået for at stille mig i dårligt lys!

Spektaklet og hans advokat vil gerne fremstille spektaklet som en arme stakkel, der føler sig chikaneret. Men i virkeligheden er han en ond, gemen, kalkulerende chikanør!

Det var ham, der gik hen under min lejlighed og larmede uhæmmet løs! Det var ham, der legede gemmelege for at kunne fortsætte med at forstyrre mig og øvrige omkringboende! Det er ham, der spreder ondsindede, usande og ødelæggende rygter! Det var ham, der injurierede mig foran alle fremmødte på Fritidsklubbens generalforsamling! Dengang anklagede han mig ud af det blå for at have sparket på hans dør?!

Nu begår han dokumentfalsk for at få det til at fremstå som om, jeg eller mine vidner skal have begået omfattende hærværk?!

Spektaklet er chikanøren! Han har i løbet af de sidste tre år vist sig at være villig til at gå langt over stregen for at tryne, herske, bestemme og ødelægge!

Både injurier og dokumentfalsk er strafbare forhold, og jeg kan bevise, at spektaklet er skyldig i begge dele!

Jeg er spektaklets offer! Hans metoder har fået vidtrækkende konsekvenser for mig, mit hjem, min hverdag og mit liv generelt! Især mit omdømme har han ødelagt – i boligområdet i hvert fald. Måske også i beboerklagenævnet og i Retten…

Han har med sin ødelæggende rygtespredning og sin nedrige sladder formået at skabe en ny ”sandhed” om mig, som flere desværre tror på?! Han har ikke kunnet bevise noget som helst! Han har ej heller kunnet fremvise nogen form for dokumentation! Selvfølgelig ikke, for det er pure opspind, som han er kommet frem til inde i sit forskruede hoved!

Han har været vedholdende! Han helmer ikke, når han beslutter sig for at ødelægge et andet menneskes liv!

Nogle i boligområdet tror desværre rent faktisk på, at det passer, hvad spektaklet har belært dem om. Han har påduttet mig psykisk sygdom?! Sagt, jeg burde blive tvangsindlagt, fordi jeg har klaget over larmen fra hans store industrimaskiner og larmende værktøjer?! Han har opfordret andre beboere i boligområdet til at tale mig efter munden men samtidig huske den ”sandhed”, han har fortalt dem om mig osv.?! Der er tale om et regulært karaktermord desværre! Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “12 Spektaklets fejlfyldte og usande skrivelse til beboerklagenævnet“, “21 Karaktermord” og “23 Spektaklets og samleverens munddiarré“.

Inden jeg delte min oplysningsseddel rundt i boligområdet, var jeg igennem en længere tidsperiode vitterligt jaget vildt, når jeg vovede at forlade mit hjem. Jeg blev fnyst ind i hovedet, skældt ud, råbt af, kaldt forskelligt, fik hældt urin på min dør, fik smadret min elcykel, fik vrede blikke, blev peget på, blev åbenlyst bagtalt og snakket grimt om, blev grint hånligt af og blev endda spyttet på. Pludselig var jeg lagt for had i boligområdet – også af folk jeg aldrig havde mødt før og slet ikke kendte. Ganske enkelt fordi jeg – ligesom nok enhver anden – ville og vil have fred og ro i mit hjem?!

Det nåede til et punkt, hvor jeg var utryg ved overhovedet at forlade mit hjem, for jeg vidste aldrig, hvad der ventede mig. En kvindelig beboer overfusede mig endda, da jeg var i Føtex for at handle. Mine ellers hyppige besøg i områdets genbrugsbutik ophørte, for der risikerede jeg også at få en negativ overhaling. Heldigvis har de ansatte derovre altid behandlet mig pænt. Dog kunne jeg risikere eksempelvis at møde spektaklets medbestyrelsesmedlem, som har injurieret mig og videreført flere af spektaklets usande og ødelæggende rygter om mig på boligområdets Facebook-side.

Det var og er stadig en overvindelse at møde op og deltage i de årlige afdelingsmøder. Der er jeg også blevet peget på, grint hånligt af, kaldt forskelligt og har følt mig yderst uønsket.

Fritidsklubbens mange tilbud – som jeg og øvrige beboere alle nødtvungent er med til at betale for – bliver jeg helt væk fra. Det skyldes, at flere af de nøgleansvarlige er med i spektaklets ”klub”, hvor de rotter sig sammen imod mig og kører hetz på mig.

Der eksisterer endda en Facebook-profil, hvor beboere og andre interesserede på hemmelig vis kan blive en del af et netværk, der vist direkte fokuserer på at bagtale og chikanere mig og måske endda planlægge angreb imod mig. Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “30 Nødvendige sikkerhedsforanstaltninger blandt andre på grund af James James” og “60 James James er på banen igen, og galskaben vil ingen ende tage…“.

Oplysningssedlen, jeg delte rundt i boligområdet, hvor jeg forklarede alle beboere om sagens egentlige sammenhæng, hjalp en smule. Nogle fik øjnene op for, at spektaklets rygter og sladder ikke stemte helt overens med virkeligheden. Det lykkedes mig, som jeg havde håbet på, at mane lidt til ro i boligområdet. Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “34 Min omdelte seddel med faktuelle oplysninger om sagen” og “35 Mere om oplysningssedlen“.

Ligeledes har det hjulpet meget på situationen, at flere og flere har fået kendskab til min blog. Jeg lever efterhånden en noget nær normal tilværelse i boligområdet. Langt de fleste er igen blevet flinke og høflige overfor mig. Jeg er desværre stadig nødsaget til konstant at have overfaldsalarmer på mig. Jeg tør stadig ikke gå i kælderen alene efter overfaldet. Jeg deltager stadig ikke i Fritidsklubbens aktiviteter, fordi jeg simpelthen ikke føler mig velkommen. Jeg tager ikke længere med på de årlige udflugter. Generelt er boligområdets sociale arrangementer ikke mulige for mig at deltage i, da jeg ikke kan vide mig sikker i forhold til, hvilket klientel der møder op. Risikerer jeg igen at blive hånet, spyttet på, overfaldet eller lignende?

Spektaklet har desværre i et vist omfang haft held med at smadre mit ry og ødelægge mit omdømme i boligområdet. Visse personer udviser stadig aggressivitet og bliver hidsige i min nærhed.

Det fremstår lidt mafiaagtigt, den måde visse beboere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer rotter sig sammen på, når man gør sig ud til bens ved at påberåbe sig rettigheder og henstille til, at Husordenen, almenlejeloven og øvrige lovgivninger skal overholdes.

Der hersker uden tvivl et uskrevent regelsæt i Vejlby Vest og i Alboa.

Om det også gælder i beboerklagenævnet, eller om jeg blot var uheldig dér, det skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed… Men, når Alboa havde et af sine egne organisationsbestyrelsesmedlemmer med som dommer, så tyder meget på det… Også den øvrige mangelfulde, malplacerede, partiske ”sagsbehandling” taget i betragtning…

I dag er der sidste frist for, at boligforeningens advokat skal fremkomme med sine endelige bemærkninger på minretssag.dk. Det bliver lidt spændende at se, hvad han denne gang finder på af finurligheder og fiksfakserier. Hvad påstår han? Hvilke anklager kommer han med? Hvor mange løgne kommer til at indgå? Truer han mig på ny og med endnu mere? Er der snart mere, han kan protestere imod?

Hvis boligforeningens advokat ligesom spektaklets advokat læser med i bloggen, så vil han nok forsøge at protestere imod mine eventuelle videooptagelser fra kælderen. Men hvis og såfremt jeg ligger inde med sådanne, måske yderst afslørende videooptagelser, så indgår de ikke som beviser i Retten. Ergo kan ingen kræve dem fjernet!

Jeg er ret sikker på, at politiet med kyshånd tager imod dokumentation og beviser, hvis jeg bliver nødt til at politianmelde nogle.

Politiet kræver uden tvivl dokumentation og beviser! Det troede jeg inden alt dette naivt også, at Retten ville gøre…

Har spektaklet ret i den del af sin omfattende rygtespredning, hvor han siger, at jeg er pacificeret i det danske retssystem? Er han blevet lovet aftalt spil på forhånd? Har spektaklet og Alboa fået lovning på at vinde retssagen om det larmende violinbyggerværksted?

Næste blogindlæg kan læses senest fredag, den 12. juli 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 115 Dokumentfalsk er alvorligt og strafbart! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Når man fejler, bør man være stor nok til at give en undskyldning. Det kunne modparterne lære noget af! Men igen – der er på ingen måde tale om simple, enkle fejl, når alt bliver gjort med fuldt overlæg!

Heldigvis skrev jeg trods alt rigtigt nok om, at Højesteretsadvokaten har koncentreret sig om det blogindlæg, der omhandler den 28. juni 2023, hvor spektaklets foretagende i kælderen forstyrrede i opgangen til over midnat.

En anden formildende omstændighed i forhold til den fejl, jeg kom til at begå, er, at blogindlæg ”20 Fritidsklubbens træværksted, magtmisbrug plus beviser nægtet og fjernet” er mindst lige så relevant som alle mine øvrige blogindlæg – i forhold til sagen om det larmende violinbyggerværksted i Næringen 32, spektaklets magtmisbrug og en ulige, yderst uretfærdig kamp.

Blogindlægget omhandler blandt andet, at den daværende formand for Fritidsklubben i Vejlby Vest efter flere måneders magtmisbrug til sidst tvang spektaklet til at låne mig nøglen til den aktivitet i Nyringen, han i månedsvis komplet uberettiget havde nægtet mig adgang til. Ydermere kan man også i det indlæg læse om spektaklets rygtespredning, sladder og injurier. Jeg sluttede den pågældende, sandfærdige beretning af med at skrive: ”De injurierer mig og forsøger ihærdigt at ødelægge mit omdømme… Det er barsk for ikke at tale om ulovligt! Hvad angår manipulerende, så kan man vist i høj grad tale om manipulation i forhold til spektaklets, samleverens og boliginspektørens forkerte skrivelser og usande udtalelser”.

Grunden til at Højesteretsadvokaten gør mig den tjeneste og henviser til min blog omhandlende Kampen for Retfærdighed, er, at hun påstår, at spektaklet flere måneder forud for den 28. juni 2023 havde afleveret nøglerne til værkstedet?! Ligesom hun også påstår, der er foretaget lydprøver… I samme stil med hun angiver, at spektaklet skal have spurgt unavngivne, til stadighed hemmeligholdte, måske aldrig eksisterende beboere i opgangen om, hvorvidt han larmede i værkstedet osv…

Gad vide om modparterne tidligt i processen alle har siddet samlet i et lokale og har aftalt: ”Vi er mange, vi har magt, vi siger og skriver bare noget. Hvis vi er flere, der påstår det samme uden at dokumentere noget som helst, så stiller ingen nok spørgsmål… Og vover nogen rent faktisk at spørge ind til noget som helst, så skruer vi bissen på…”. Om de allierede overhovedet har været samlet, eller om de blot kører denne sag på rutinen også, det skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed.

Boligforeningens og spektaklets advokater påstår begge i processkrifter ind til Retten, at låsen til spektaklets kælderlokaler er blevet udskiftet. Ligesom i enhver anden sammenhæng kan og vil ingen af dem nævne dato eller tidspunkt for, hvornår den påståede udskiftning af låsen skal være sket… Næh nej, bevisførelsen herfor skal også blot ske ved, at Alboas ansatte vidner mundtligt herom i Retten?!

I retshjælpen i Aarhus fik jeg fra starten af oplyst, at jeg skulle dokumentere mest muligt. Fordi almene boligforeninger elsker mundtlig kommunikation, for så står de stærkt – i form af deres magtfulde stillinger. Hvis det blot er ord mod ord, så har man som lejer ikke en jordisk chance.

Eksempelvis boliginspektøren er tydeligvis vant til, at hans ord bliver taget for gode varer. Derved kan han nærmest altid gennemtvinge sin vilje. Det fik han dog heldigvis ikke held med i forhold til at få retsligt lovliggjort spektaklets forbudte, brandfarlige og larmende værksted i kælderen i Næringen 32. Det krævede en ihærdig indsats fra mig og øvrige i opgangen. Man kan sige, vi nærmest bombarderede Teknik og Miljø i Aarhus Kommune med facts. Vi modbeviste gang på gang boliginspektørens usandfærdige skrivelser til myndigheden.

Selv efter at Teknik og Miljø gennem længere tid havde påpeget, at spektaklets foretagende kunne udgøre brandfare for os i opgangen ovenpå, så udviste boliginspektøren fortsat ignorance og brugte mange kneb for at opnå en lovliggørelse?!

Da byggesagsbehandleren spurgte ind til, hvordan kælderlokalerne blev opvarmet, skrev boliginspektøren blot i et høringssvar: ”Vi i Alboa mener ikke, kælderlokalet opvarmes ved hjælp af petroleum”. Han svarede aldrig på, hvordan det så blev opvarmet?!

Som jeg blandt andet skrev om i indlæg ”61 En nok direkte smertefuld aften venter…”, så tiggede boliginspektøren nærmest byggesagsbehandleren om at godkende spektaklets værkstedsforetagende. Han løj om mangt og meget – det var ham åbenlyst magtpåliggende at sørge for, at spektaklet skulle få lov til fortsat at arbejde og larme løs i kælderlokalerne – og ødelægge freden og roen i mit og øvriges hjem ovenpå?! Bag facaden har han sikkert ikke opgivet endnu…

Vi i opgangen endte netop med at klage over værkstedsforetagendet til Teknik og Miljø, fordi Alboa gang på gang ignorerede alle vores klager og blev ved med at gå på kompromis med vores rettigheder. Boliginspektøren havde modtaget adskillige klager over spektaklets larm! Alligevel skrev han til byggemyndigheden, at spektaklet jo havde lov til at arbejde i værkstedet i 61 timer om ugen – jævnfør boligområdets Husorden?!

Da han stik imod sin forventning ikke blot fik blåstemplet det for omgivelserne altødelæggende i forvejen ulovlige foretagende, tyede han til et andet kneb. Han skrev til byggemyndigheden, at hvis værkstedet bare kunne blive lovliggjort, så ville han ”begrænse” spektaklet til ”kun” at måtte bruge de allermest larmende maskiner i 35 timer om ugen?! 35 timer om ugen! Han forsøgte sågar at få byggemyndigheden til at se bort fra kravene til brandsikring og tilstrækkelig lydisolering indtil efter retsmøderne i efteråret året efter?!

Boliginspektøren ville altså skrive ind i spektaklets kontrakt, at han ”kun” måtte bore og bruge de allermest larmende maskiner i 35 timer om ugen?! Derudover skulle spektaklet så have lov til at drive værksted i de resterende timer op til de 61 timer angivet i Husordenen?! I de resterende timer – udover de 35 timer hvor boliginspektøren ville tillade spektaklet at bore og larme uhæmmet – måtte spektaklet så bruge alle de maskiner og de værktøjer, som Alboas opdigtede lydprøver havde ”bevist” var lydløse…

Boliginspektøren – Alboas sagsbehandler – havde modtaget flere skrivelser fra Teknik og Miljø om ufravigelige krav, hvis værkstedsforetagendet skulle have haft en chance for at kunne blive lovliggjort. Kravene omhandlede både brandsikring, tilstrækkelig lydisolering, nødvendig ventilation i forhold til giftige dampe osv.

Alligevel skrev han til byggesagsbehandleren og anmodede om, at der skulle ses bort fra de pågældende krav?! Han må jo i sandhed være skruppelløs! Én ting er, at han uden tvivl er bedøvende ligeglad med, hvor plaget omkringboende har været af spektaklets larm med store industrimaskiner og mangfoldige værktøjer. En anden ting er, at han overhovedet kan få sig selv til at ignorere krav om brandforanstaltninger – under 12 beboelseslejemål?!

Det er fuldstændig grotesk og horribelt!

Gad vide hvor mange i boligområdet og i boligforeningens øvrige boligområder bor under så urimelige og ulovlige vilkår?

Havde jeg og øvrige ikke været vedholdende, løbende fået aktindsigt, givet svar på tiltale osv., så havde boliginspektøren nok på skræmmende og ødelæggende vis haft held med at lyve sig til en lovliggørelse af værkstedet. Det er ubegribeligt, at han overhovedet vil være det bekendt!

• Der har ikke på noget tidspunkt været tilsyn i spektaklets værksted!
• Ingen har besigtiget de to kælderlokaler!
• Der er aldrig foretaget lydprøver på trods af modparternes vedholdende påstande herom!
• Der er på ingen måde lydisoleret i kælderlokalerne lige under min lejlighed!

Enhver rettænkende ved jo, at en boremaskine larmer! I forbindelse med de igangværende renoveringer i boligområdet har firmaerne bag hængt sedler op, hvor de beklager, at der vil forekomme støjgener.

Der er blevet boret i kældergangene, og det har selvfølgelig larmet, men vi var orienteret herom, og der var tale om et begrænset tidsrum i en kortere tidsperiode. Det var tåleligt og acceptabelt.

Boliginspektøren ville skrive ind i spektaklets kontrakt, at han måtte bore i 35 timer om ugen hver evig eneste uge?! Og samlet set måtte han ifølge boliginspektøren arbejde og forstyrre os i opgangen ovenpå i 61 timer ugentligt?! Det er sindssygt og umenneskeligt!

Som jeg i et tidligere blogindlæg har skrevet om, så informerede boliginspektøren på et tidspunkt os i opgangen om, at Østjyllands Politi havde givet tilladelse til videoovervågning i kælderen. Begrundelsen var de massive problemer med hærværk, svineri osv.

Boligforeningen valgte dog på trods af tilladelsen at lade være med at sætte videoovervågning op?!

Det undrede og ærgrede os i opgangen, at Alboa ikke ville iværksætte den tilladte videoovervågning, der kunne afsløre, hvad der præcis foregik i kælderen, hvem der opholdt sig dernede, og hvornår det forskellige skete.

Videooptagelser ville kunne vise, om de unge, uvedkommende blot hyggede sig og fik varmen i kælderen, eller om de også stod bag de forskellige ødelæggelser og svineriet i kælderen. Ligeledes havde sådanne optagelser kunnet afsløre, hvornår og hvor ofte spektaklet gik i værkstedet for at larme og forstyrre. Ligeledes hvor mange timer han blev i lokalerne, og om han for yderligere at chikanere mig låste værkstedsdøren op flere gange for at kunne smække den hårdt i osv.

Sidstnævnte er nok netop årsagerne til, at Alboa virkelig ikke ville iværksætte videoovervågning, der netop kunne bevise, hvor omfattende spektaklets værkstedsbrug var!

Spektaklets advokat skriver i processkriftet, at spektaklet føler sig chikaneret?! Det er ikke mig, der har spredt rygter om ham! Ej heller mig der har opsøgt ham! Det er ikke mig, der er gået to opgange hen og har larmet løs under hans hjem! Påfaldende nok er det kun kælderlågen ind til mit kælderrum, der er blevet udsat for ildspåsættelse?! Ingen af de omkringliggende kælderrum er der gjort noget som helst ved?! Ligeledes er det udelukkende min dør i opgangen, der er blevet overhældt med urin to gange! Ingen andre i opgangen har oplevet noget som helst! Det er kun min postkasse, der er blevet fyldt med alverdens affald og andet! Det er kun i min have, at en eller anden væske blev kastet ind over hegnet og ødelagde mit nyvaskede sengetøj! Jeg er den eneste, der ikke tør gå alene i kælderen, for andre er ikke blevet udsat for trusler og andre ubehageligheder, ligesom jeg på traumatiserende vis desværre er!

Der tegner sig et mønster af, hvem der i virkeligheden helt berettiget kan føle sig chikaneret. Det er ikke spektaklet! I forhold til lydoptagelserne, der sammenlagt varer over 1,5 time, hvor han sviner mig til, lyver om alt muligt, nedgør og ydmyger mig, så tyder meget på, at det, jeg desværre er og har været udsat for, netop skyldes, spektaklets opildnen til kampagne imod mig!

Men når Alboa nu engang valgte at lade være med at iværksætte den tilladte videoovervågning, sørgede nogle af os i opgangen så for på egen hånd at gøre det? Vi orienterede dengang skriftligt Alboa om, at vi ville gøre det.

Jeg har jo set mig nødsaget til at dokumentere alt muligt andet på grund af diverse former for beskidt spil!

Spørgsmålet vil først blive besvaret efter retsmøderne!

Gad vide hvad det får af konsekvenser for de indblandede, hvis de i forhold til sandhedspligten og under ed bevidst og beviseligt lyver overfor dommeren i Retten? Hvis de nu siger, de har udskiftet låsen. Så må de kunne præcisere hvilken dag, den påståede handling er udført. Hvis vi så rent faktisk i sin tid har valgt at opsætte videoovervågning og kan gå nogle arkiver igennem og modbevise dén løgn også, gad vide hvad sådan noget så får af konsekvenser for de ansvarlige?

Ligeledes vil eventuel videoovervågning i kælderen kunne afsløre, hvad der foregik i kælderen den 28. juni 2023. Spektaklets advokat påstår i processkriftet ind til Retten, at spektaklet havde afleveret sine nøgler til kælderlokalerne, og at han slet ikke havde adgang til værkstedet. Hvad nu hvis man på en eventuel videooptagelse kan se, spektaklet låse sig ind i kælderlokalerne?

Jeg konkluderer ikke på nuværende tidspunkt noget som helst om, hvorvidt vi i opgangen rent faktisk har effektueret videoovervågning i kælderen! Men hvis vi har, og hvis vi ligger inde med afslørende videooptagelser, så vil sagens alvorlighed nok blive stillet på spidsen under og efter retsmøderne i efteråret…

Men igen, hvis modparterne ligesom jeg og mine vidner afgiver sandfærdige udsagn og holder sig til at fremkomme med sande påstande, så er der naturligvis intet på spil for dem…

Næste blogindlæg kan læses senest mandag, den 8. juli 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 114 Ups – skjult videoovervågning? first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Vel at mærke når der er tale om reelle og ikke opdigtede lydprøver…

Der er ikke på noget som helst tidspunkt foretaget nogen som helst målinger af spektaklets larm med de store industrimaskiner og mangfoldige værktøjer!

Denne indrømmelse blev boliginspektøren nødt til skriftligt at komme med over for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Boliginspektøren kom udelukkende med indrømmelsen, fordi byggesagsbehandleren var vedholdende og krævede at modtage dokumentation for de påståede lydprøver.

I bilag 20 på minretssag.dk kan man læse, at boliginspektøren stik imod tidligere påstande erkender, at der – som jeg hele tiden har påpeget – ikke er foretaget lydprøver af nogen slags.

Dokumentation for måling af støjniveauet var et af byggemyndighedens ufravigelige krav, hvis værkstedsforetagendet skulle have haft en chance for at blive lovliggjort.

Kælderlokalerne ville skulle inspiceres af en brandrådgiver og nok sikres i minimum brandklasse 2. Desuden ville tilstrækkelig lydisolering være et krav, så omkringboende ikke fortsat kunne blive forstyrret og generet.

Men man kan jo ikke dokumentere noget, man har opdigtet… Derfor var boliginspektøren efter en forgæves indsats nødt til at krybe til korset og indrømme, at der aldrig er foretaget lydprøver.

På trods af dokumentationen på minretssag.dk fortsætter modparterne i den verserende retssag med at påstå, at de opdigtede lydprøver alligevel er foretaget?!

Det har aldrig været lovligt, at der overhovedet har været et larmende og brandfarligt værksted i kælderlokalerne lige under min lejlighed!

Jeg har fra starten af påpeget, at der ikke er lavet lydprøver! Ingen har villet høre på mig – ej heller tro på mig?!

Til diaIogmødet blev jeg overhørt og ignoreret – også i dén sammenhæng, ligesom da jeg grådkvalt protesterede imod, at der måtte blive lavet et larmeskema over mit hjem…

I beboerklagenævnet fik jeg heller ikke et ben til jorden?! På opfordring fra retshjælpen i Aarhus kom jeg med en anmodning om, at reelle lydprøver skulle foretages. Min argumentation gik på, at der så kunne komme et retvisende billede af, hvor meget larm jeg faktuelt gennem meget lang tid på daværende tidspunkt til stadighed flere gange ugentligt var udsat for i mit hjem. Jeg kunne glemme alt om decibelmålinger, var meldingen?!

Der skal heller ikke foretages reelle støjprøver i forbindelse med den verserende retssag, hvilket virkelig også har ærgret og undret mig. Ærgrelsen er mindre nu hvor værkstedet er lukket, og jeg langt om længe har fået ro i mit hjem. Men det tynger mig fortsat meget, at løgnen om lydprøver for modparterne til stadighed for lov til at være et vægtigt bevis?!

Og jeg er uforstående overfor, hvorfor der ikke skal faktuelle beviser til i en retssag, når det ER muligt at fremskaffe sådanne?!

Hvorfor har ingen før byggemyndigheden i Aarhus Kommune krævet at se nogen som helst form for dokumentation for modparternes påståede bevis med opdigtede lydprøver? Jeg forstår det ikke…

Jeg higer efter at blive hørt og forstået. Jeg vil så gerne have lov til at fremlægge mine beviser. Saglig argumentation og dokumenterbar bevisførelse burde være alfa og omega i en retssag. Det er desværre slet ikke det, jeg oplever, der foregår. Jeg formoder min retssag af en eller anden grund er helt uden for nummer, for jeg kan næsten ikke tro, at det gængs er sådan, det foregår i det danske retssystem.

Beboerrådgiveren lavede gladeligt et larmeskema over mit hjem, og hun er en af de hovedansvarlige for løgnen om, at der angiveligt skal være foretaget lydprøver. Hun er med i en forening, der protesterer imod støj fra motorsport. Som man kan se på billedet med decibelmålingerne, så måles ”Trafikstøj i travl gade” til 80 decibel. ”Motorsav, rundsav, boremaskine o.l.” måles til hele 110 decibel. Spektaklets værksted larmede betydeligt mere, end motorsport gør!

Der er jo ikke en jordisk chance for, at beboerrådgiveren selv eller andre ville finde sig i nærmest konstant at høre på værkstedslarm i hjemmet! Hvorfor forsøger de så at krænke mine rettigheder og tvinge mig til det? Det er uacceptabelt! Der er i hvert fald ikke tale om hverken objektiv, sandfærdig eller retfærdig sagsbehandling!

Jeg var desværre ofte jaget vildt i mit hjem, når spektaklet larmede løs med sine store maskiner og øvrige remedier i kælderlokalerne lige under min lejlighed i de på ingen måde lydisolerede kælderlokaler i dette i forvejen lydte betonbyggeri!

Det er på ingen måde rimeligt konstant at skulle stå mål med ofte altoverdøvende larm i sit hjem!

Jeg anede ligesom mange andre i boligområdet intet om værkstedet inden min indflytning! Skriftlige vidneerklæringer kan bevise, at kun få har kendt til spektaklets private værksted i Næringen. Men mine beviser på dét er fjernet fra retsportalen?!

Havde jeg kendt til værkstedet, til brandfaren og til lydgenerne på forhånd, så er der ikke en jordisk chance for, jeg havde takket ja til min lejlighed, som jeg ellers er rigtig glad for!

I går var der sidste frist for anbringender på minretssag.dk. Boligforeningens advokat bad dog om en udsættelse af fristen indtil den 8. juli. Han begrunder anmodningen med ferieafholdelse. Det er uden tvivl ferietid, men han har ligesom sagens øvrige parter kendt til fristen i mange måneder…

Jeg har modtaget endnu et af advokatens truende breve i min postkasse. Brevet har samme indhold og nøjagtig ens ordlyd som de to foregående breve, der blev sendt anbefalet og med afleveringsattest?! Boligforeningens advokat har altså ud af det blå sendt mig tre breve med helt ens indhold?!

I brevet forbeholder han sig ret til både at melde mig til politiet, indbringe en sag for beboerklagenævnet, han advarer om opsigelse af mit lejemål osv.?! Udover det har han også tidligere truet med at sagsøge mig. Han har ydermere varslet, at det ikke bliver behageligt for mig, når jeg skal i vidneskranken?!

Han påstår, jeg har chikaneret, truet og skrevet usandt og uberettiget til beboerrådgiveren?! Det har jeg ikke! Jeg påpeger og dokumenterer, hvad der er sandt! Man må sige, sandheden er ilde hørt…

Da det gik op for mig, at beboerrådgiveren er med i en forening, der protesterer imod støj fra motorsport, valgte jeg at skrive til hende. Hun vil jo heller ikke selv høre på larm i sit hjem – det vil de færreste.

Jeg skrev i en høflig tone. Jeg påpegede det interessante i, at hun ikke selv vil høre på støj i sit hjem, men at hun gladeligt lavede et larmeskema over mit hjem. Jeg nævner også hendes løgn om lydprøver og dét, at hun skal vidne herom under ed i Retten. Jeg skriver formanende til hende: ”Mit håb er, at du som beboerrådgiver ikke går på kompromis med de svagelige beboeres rettigheder, ligesom du på groveste vis har gjort i mit tilfælde…”.

I min mail fra den 20. juni 2024 står der også: ”Hvis mit liv og min hverdag så ud, som du på forargelig og uforståelig vis havde planlagt, så ville det slet ikke være til at holde ud!”

Jeg mener ikke, hun er meget værd som beboerrådgiver, når hun tilgodeser enkelte, udvalgte for at nedgøre og kompromittere andre!

Advokaten skriver i brevene, at han vil opkræve mig betaling for sine udgifter i forbindelse med at have sendt de truende breve?! Det kan han glemme alt om! Hvis jeg bliver opkrævet så meget som en krone, så nægter jeg naturligvis at betale! Ønsker han at gøre alvor af sine efterhånden mange trusler, må han sagsøge mig! Hvis han i ramme alvor mener, jeg skal betale for, at han sender mig uberettigede breve af truende karakter med usagligt og usandt indhold, så må han tro om!

Spektaklets advokat havde ikke glemt fristen i går. Hun lagde blandt andet et processkrift ind. Først og fremmest fastholder hun alt, hun tidligere er kommet med af påstande, anbringender og bemærkninger.

På trods af dokumentet på minretsag.dk, der beviser, at der aldrig er foretaget lydprøver, fastholder hun altså blandt andet, at der angiveligt er foretaget lydprøver?!

Hun protesterer fortsat imod den sidste af mine skriftlige vidneerklæringer, som Retten endnu ikke er gået med til at fjerne. Hun og øvrige har indtil videre haft held med at få alle mine andre, skriftlige vidneerklæringer fjernet?!

Bevisbyrden ligger hos mig som sagsøger. Jeg har masser af beviser – dokumenter, vidner og lydfiler. Jeg stilles dog i en noget nær umulig situation i forhold til at løfte bevisbyrden, når dommeren går med til at fjerne mine beviser…

Spektaklets advokat med møderet for Højesteret fastholder også, at de tre bilag, som jeg mener, er forfalskede beviser, skal forblive en del af sagen. Hun angiver, at det viste hærværk er begået den 8. juli 2023 eller få dage derefter.

Jeg kan dokumentere, at det ikke er sandt!

Spektaklet har besluttet, at det skal være sket lige præcis den 8. juli, fordi han havde observeret, at den pågældende dato var den eneste dag, jeg var hjemme i løbet af næsten en hel måned…

Spektaklet gør alt, hvad han kan for at stille mig i dårligt lys! Læs eller genlæs eventuelt indlæggene ”91 Spektaklets Plan B…”, “92 Alfabetet har ikke nok bogstaver til spektaklets og samleverens mange planer! Del 1.“, “93 Flere af spektaklets og samleverens planer! Del 2.” og ”94 Løgne, stalking og ondt i sinde! Del 3.“.

Han går virkelig langt for at vende folk imod mig. Samtidig udstiller han sig selv som et stakkels offer, men det er ham, der chikanerer mig! Det er ikke ham, der har været udsat for ulidelig larm i sit hjem alle ugens syv dage. Næ nej, under hans lejlighed er der lydisoleret, selvom der blot er placeret et samtale-foretagende derunder?!

Det er heller ikke ham, der har fået hældt urin på sin dør flere gange! Det er ikke ham, der i månedsvis blev nægtet adgang til at bruge en af Fritidsklubbens aktiviteter. Nej! Det var omvendt ham, der nægtede mig adgang, fordi jeg havde tilladt mig at klage over den evindelige larm fra hans private værksted?!

Han og hans samlever har spredt meget grimme og komplet usande rygter om mig! Det kan jeg blandt andet bevise med lydfiler.

Han har i sandhed opildnet til kampagne imod mig – desværre har han fået flere beboere i boligområdet og medlemmer af områdets bestyrelser med på vognen.

Han siger sågar på en af lydoptagelserne, at jeg er pacificeret i retssystemet?!

På Fritidsklubbens årlige generalforsamling i 2023 anklagede han mig foran samtlige fremmødte for at skulle have sparket på hans dør?! Han kunne dog ikke lige svare på hvilken dør, eller hvornår det skulle være sket?! Løgnagtige bæst! Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”39 Officielt inviteret men ikke rigtig velkommen…”.

Man formodes kun at fremlægge relevante skrivelser på minretssag.dk. Ergo forsøgte spektaklets advokat oprindeligt at inkriminere og mistænkeliggøre mig for hærværkshændelserne i kælderen?! At hun overhovedet bringer det på bane virker som endnu et beskidt kneb! At datoen for hændelsen ændres for at sandsynliggøre, at jeg skal være den skyldige, det er alvorligt og må være på kant med loven!

I seneste processkrift skriver hun trods alt, at spektaklet ikke er bekendt med, hvem gerningspersonen bag hærværket er. Hun kan heller ikke sige, om bilagene overhovedet er relevante i forhold til retssagen, men hun vil have dem med?!

Hun skriver, at formålet med bilagene er at vise, at der er aktivitet i kælderen og i særdeleshed omkring spektaklets kælderlejemål. Som det er nu, er der ingen påfaldende aktivitet i kælderen. Det var der på daværende tidspunkt! Nogle unge mennesker udefra opholdt sig i kælderen sene aftener og nætter. Politiet var til stede flere gange. Der var ikke nogen særlig aktivitet omkring spektaklets kælderlokaler – udover at lokalerne ligger lige ved ind- og udgangen til kælderen – ergo skal folk passere!

Jeg kan fremvise mange billeder af, hvor hærget vores kælder igennem lang tid var. Der er stadigvæk brændemærker på lågen ind til mit kælderrum. Flere ting er gennem tiden blevet smadret i kælderen – eksempelvis døre, elboksen og dørtelefonanlægget. Der blev tisset flere steder på gulvet, joints og andet flød mange steder, cykler blev vandaliseret, og tørrerummet blev nærmest ubrugeligt grundet ødelæggelserne. Vaskeriet fik også en hård medfart fra tid til anden.

Når jeg og øvrige er gået i kælderen for at bede spektaklet om at stoppe med at larme, så har vi banket på døren ind til værkstedet. Det er ikke hærværk!

Spektaklet har desværre som oftest leget gemmeleg…

Når han larmede løs i værkstedet, og man gik i kælderen, så stod han bomstille og ventede på, man skulle gå. Når man så gik, så larmede han løs igen. Det var meget ødelæggende, irriterende, provokerende og generende!

Jeg husker stadig i begyndelsen, når jeg gang på gang blev forstyrret af hans larm i mit hjem. Når jeg gik i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme, var der bomstille?! Når jeg kort efter kom op i lejligheden igen, larmede han på ny løs. Dette skete gang på gang…

En dag, hvor han larmede uhæmmet løs, gik jeg i kælderen, bankede på og bad ham om at stoppe med at ødelægge freden og roen i mit hjem. Der var bomstille, da jeg kom ned i kælderen?! Jeg blev stående længe udenfor værkstedet. Til sidst sagde jeg højt, at jeg ville gå op i min lejlighed igen. Jeg lod som om, jeg som de mange andre gange forlod kælderen, men i stedet blev jeg i kælderen. Såsnart yderdøren smækkede i, startede spektaklet med at larme løs inde i værkstedet igen. Da begyndte det at gå op for mig, hvor kalkulerende og udspekuleret han er…

Jeg husker tydeligt, at han også dén dag larmede løs med det, jeg senere fandt ud af, er en nedstryger i metal. En høj, gennemtrængende, monoton lyd, jeg blev tvunget til at høre på i timevis – gang på gang. Han vidste jo udmærket godt, at han larmede og forstyrrede. Ellers ville han ikke gemme sig og vente med at arbejde videre, til ofrene for hans larm igen med uforettet sag forlod kælderen.

Højesteretsadvokaten skriver, at spektaklet føler sig udsat for chikane. Han er ikke offeret! Han og hans medløbere chikanerer mig i mange sammenhænge. De finder på alt muligt uden hold i. Han har svært ved at håndtere, at jeg kan bevise, hvad der foregår.

Spektaklets advokat henviser rent faktisk til min blog i sit processkrift, og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg har flere gange overvejet, hvordan jeg kunne tippe dommeren og Retten om bloggen. I min blog skriver jeg også om alt det, der ikke kommer frem på minretssag.dk.

Jeg kan dokumentere mine skrivelser i bloggen med dokumenter, billeder, lydfiler og vidner.

Mit håb er, at dommeren og øvrige læser mine blogindlæg, hvor jeg faktuelt beskriver sagens egentlige sammenhæng. Jeg påtaler løgnene, truslerne, de forfalskede beviser, chikanen imod mig osv.

Jeg tager hellere end gerne et møde med dommeren – også med andre myndigheder. Jeg fremviser gerne mine beviser og vil gerne afspille lydfilerne (selvom indholdet derpå krænker mig på yderst ødelæggende vis).

Det hele virker til at foregå helt forkert! Selv politiet undrede sig over, at der ikke skal foretages lydprøver i en sag om larm?! Min fornemmelse er, at dommeren er blevet ført bag lyset. At der er manipuleret så meget med det forskellige, at han måske endda tror på, at der er foretaget lydprøver?!

Højesteretsadvokaten fremlægger mit blogindlæg ”51 Onsdag den 28. juni 2023 blev en mareridtsaften for nogle beboere i opgangen – spektaklet larmede i værkstedet til over midnat!”. Slutteligt påstår advokaten i sit processkrift, at spektaklet flere måneder forud for den 28. juni 2023 havde afleveret nøglerne til værkstedet?! Ligesom hun påstår, der er foretaget lydprøver… I samme stil som hun angiver, at spektaklet skal have spurgt folk i opgangen, om han larmede osv…

Hvor er beviserne? Hvis vi ser bort fra mine beviser, min dokumentation og forskellige vidneerklæringer og ”leger”, at spektaklet – som advokaten påstår – rent faktisk havde afleveret nøglerne til værkstedet flere måneder forinden den 28. juni, så må han velsagtens have fået en kvittering for nøgleafleveringen. Modparterne benytter helst ikke dokumenterbar bevisførelse, men en kvittering for nøgleaflevering må være overkommelig at fremvise…

Hvis låsen – som modparterne ligeledes påstår – faktuelt er udskiftet, så må Alboa kunne redegøre for tidligere låsekode og nuværende. Hvem har udført arbejdet? Hvornår er det sket?

I januar 2023 var vi flere beboere i opgangen, der klagede over spektaklets larm en sen fredag og en endnu senere lørdag aften i samme weekend. Svaret på vores klage, som vi fik fra boliginspektøren, var, at spektaklet havde dokumenteret, at han hverken var i værkstedet eller i bebyggelsen?! Hvor er den såkaldte dokumentation? Larmen kom fra værkstedet! Vi stod lige udenfor, og på trods af gemmelege kunne man både høre puslen og hvisken inde fra spektaklets lokaler, imens vi stod udenfor.

Modparterne lyver og bedrager for at få det til at se ud som om, spektaklet ikke larmede, at han var hensyntagende, at Alboa levede op til sine forpligtelser som en objektiv, upartisk sagsbehandler, om gyldig byggetilladelse osv.

De påstår en hel masse men dokumenterer ingenting! Og når jeg fremlægger beviser, så får de dem fjernet?! Der manipuleres med enhver detalje…

Jeg håber inderligt, mine blogindlæg i det mindste kan få folks øjne op for, at det virkelig ikke kan være i orden, hvad der foregår.

Næste blogindlæg kan læses senest mandag, den 8. juli 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 113 Et manipuleret plot?! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg har siden været i kontakt med forskellige, der har bekræftet mig i, at det er komplet ulovligt, hvad der foregår. Det er IKKE lovligt at lyve og true – heller ikke selvom man på et eller andet tidspunkt i livet har tiltusket sig en advokatbestalling!

Boligforeningens advokat har ligesom de øvrige efterhånden truet mig med mangt og meget. Indtil videre har ingen af modparterne gjort alvor af nogen som helst af deres mangfoldige trusler. For dem handler det vist mest af alt om at forsøge at true mig til at tie stille og til at give op. Jeg har flere gange gjort det helt klart, og jeg gør det gerne igen:

Jeg kæmper Kampen for Retfærdighed, formålet er at få sandheden frem, og der er ikke en jordisk chance for, jeg giver op!

I forhold til boligforeningens truende, løgnagtige og usaglige advokat så afventer jeg, om han ”tør” gøre alvor af bare én af sine mange trusler. Hvis han eksempelvis på komplet uberettiget vis gør et forsøg på at opkræve mig penge for sine 2 truende breve, så må vi jo ud i endnu en retssag. Jeg afviser naturligvis omgående opkrævningen, hvis der skulle dukke en sådan op. Derefter informerer jeg ham selvfølgelig om, at han kan glemme alt om at inkassere en eneste krone fra mig!

Det er ikke mig, der handler helt forkert, truer, lyver, chikanerer og gebærder mig på en måde, der for længst burde have fået konsekvenser. Han og hans allierede er gået SÅ langt over stregen i flere henseender, og jeg kan bevise det hele!

Udover at jeg prompte kommer til blankt at afvise en eventuel opkrævning, så vil jeg samtidig opfordre den fandenivoldske, ældre mand til rent faktisk at gøre alvor af sine mange trusler. Inddrag dog politiet når du alligevel truer med det! Sagsøg mig dog langt om længe!

Jeg vil hellere end gerne have mulighed for at fremlægge mine meget klare og uomtvistelige beviser!

Det har uden tvivl skadelige konsekvenser for et menneske at være udsat for chikane og støj.

For at starte med chikane-delen kan jeg godt mærke på min krop og mit indre alarmsystem, at jeg har været udsat for alvorlig, ødelæggende chikane siden 2021. Det har allerede stået på i godt 3 år.

Jeg er som sådan ok, jeg har det ret godt, er fuld af gåpåmod og er glad, men jeg er konstant på vagt – klar til at forsvare mig imod yderligere, eventuelle angreb eller antastelser. Heldigvis er jeg meget robust psykisk – ellers kunne alt dette sagtens have drevet mig som “offer” ud i noget meget slemt. Desuden er min styrke, at jeg har en dejlig familie, fantastiske venner, gode kolleger, rare naboer og i det hele taget et meget ressourcestærkt netværk.

Først bestod chikanen imod mig i, at jeg blev udsat for ofte altoverdøvende værkstedslarm i mit hjem på alle mulige tidspunkter af døgnet alle ugens syv dage. Da jeg tillod mig at klage over spektaklets evindelige larm, fulgte psykisk terror, overvågning, stalking, voldsom rygtespredning, hærværk, trusler og mobning med i købet.

Jeg oplevede dag efter dag på ødelæggende vis chikane, ydmygelser, nedværdigende behandling, seksuel chikane, sårende bemærkninger, latterliggørelse, ubehagelige ”drillerier” og trusler.

Alt sammen blev jeg offer for blot fordi, jeg gerne – ligesom nok enhver anden – vil have fred og ro i mit hjem?!

Igennem lang tid følte jeg mig lidt som en omvandrende skydeskive. Det var ikke kun det småborgerlige spektakel og hans giftige samlever, som gjorde alt for at chikanere og ydmyge mig. Jeg blev også nedværdiget af og fik sårende bemærkninger fra flere Alboa-ansatte og beboere i boligområdet. Jeg blev latterliggjort og truet. Samtidig kom hærværk på banen. Min elcykel blev smadret godt og grundigt, min dør blev overhældt med urin flere gange, min postkasse blev fyldt med afffald og andet osv.

I forhold til sexchikane skriver Arbejdstilsynet, at alle krænkende handlinger, som har en seksuel karakter, kan betegnes som seksuel chikane. Et af de nævnte punkter på listen over handlinger af seksuel karakter er ”upassende blikke og nærgående kommentarer om udseende”. Det larmende spektakel indrømmer på en af de førnævnte lydoptagelser, at han har observeret mig og min krop. Han kommenterer i den forbindelse på forskelligt. Det er yderst ubehageligt og krænkende, at en ældre mand overvåger en og observerer ens krop på den måde!

Da jeg fik kendskab til lydoptagelserne, anskaffede jeg omgående mørklægningsgardiner til hele hjemmet. Derved kunne jeg da i det mindste ikke blive observeret, forulempet og krænket i mit hjem – udover den hyppige, evindelige larm fra værkstedet altså…

På Sundhedspanelet kan man læse artiklen ”WHO: Støj er næststørste miljømæssige sundhedsrisiko”. Der står eksempelvis: ”Støj har negative effekter på adskillige sundhedsparametre, og er afgørende for den generelle sundhed”. I artiklen beskrives, at støj kan medføre for tidlig død. Støj kan gøre, at mennesker går fra at være raske til at leve en invalideret tilværelse med følgeskader fra støj.

Udover hørenedsættelse og tinnitus kan støj også medføre forhøjede stressniveauer i kroppen, hvis man bliver eksponeret for høje støjniveauer over længere tid. Højt stressniveau leder så til adskillige konsekvenser for helbredet.

I artiklen peger WHO også på, at støj er forbundet med overvægt. Spektaklet giver som nævnt udtryk for på en af lydoptagelserne at have observeret min krop. Han kommenterer som et eksempel på, at jeg har taget på siden min indflytning. Han konstaterer uden at have nogen faktuel viden om noget som helst, at de ekstra kilo må skyldes et indtag af psykofarmaka?! Grundet den psykiske lidelse, han ovenikøbet også opdigter, jeg skal have fået?! Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”91 Spektaklets Plan B…”.

De færreste kan og vil finde sig i konstant at høre på evindelig, altoverdøvende, monoton værkstedslarm i hjemmet.

Ens hjem bør være et trygt sted, hvor man kan sove, hvile, slappe af, hygge, koncentrere sig og nyde samvær. Når man er hjemme, skal det helst være muligt at koble helt af. Derved kan man bedre præstere, i det hele taget fungere og yde sit bedste i hverdagen. Alt det har jeg heldigvis opnået at kunne i mit hjem, efter Teknik og Miljø lukkede værkstedet i kælderen i Næringen 32 ned – blandt andet på grund af brandfare og lydgener for omkringboende.

I flere år blev min søvn gang på gang afbrudt af spektaklets værkstedslarm. Når han larmede løs med boremaskinen kunne jeg ikke høre nyheder. Når han brugte de store industrimaskiner, kunne det på grund af larmen være svært at gennemføre samtaler i mit hjem. Nedstrygeren i metal brugte han eksempelvis også flittigt, og det var enerverende at høre på time efter time.

Efter mange måneders larm fra værkstedet nåede jeg på traumatiserende vis til et punkt, hvor mit indre ur var indstillet efter spektaklets lyst til at arbejde og larme. Især weekenderne var et helvede, for der dominerede larmen ofte mit hjem fra tidlig morgen til sen aften. Jeg undlod helst at invitere til hyggestunder i mit hjem, da jeg ikke følte, jeg kunne byde andre også at skulle høre på den evindelige og generende larm.

Hver dag gruede jeg for, når jeg kunne høre ham fumle med sine nøgler for at låse døren til kælderlokalerne op. Så vidste jeg, at jeg de efterfølgende måske mange timer lige så godt kunne forlade mit hjem. Jeg kunne i hvert fald glemme alt om fred og ro i mit hjem.

Det var en frygtelig, nedslående tid!

Heldigvis hjalp det, at jeg kontaktede Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Det har aldrig været lovligt, at der overhovedet måtte være et værksted i de ej brandsikrede og ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed i dette i forvejen meget lydte betonbyggeri!

Jeg har ro i mit hjem nu, og jeg mærker heller ikke som sådan til chikanerierne imod mig længere. De to trusselsbreve fra boligforeningens advokat burde jeg nok tælle med i regnskabet, men det gør jeg såmænd ikke engang. Med tiden har jeg mistet respekten for deres usle, nedrige og ulovlige metoder!

Det har givet mig en ro i sindet – for det første, at spektaklet ikke må larme og forstyrre mig længere. For det andet at jeg fra flere sider har fået bekræftet, at det er drønulovligt, hvad der foregår. Her mener jeg både løgnene, truslerne, de forfalskede beviser osv.

Når man tager i betragtning, at WHO – som er Verdenssundhedsorganisation – konstaterer, at støj er skadeligt for helbredet, så sættes det hele i perspektiv. Det er grusomt forkert, hvad jeg er blevet udsat for. Beboerrådgiveren i Vejlby Vest har spillet en af de afgørende roller i foretagendet.

• Hun lavede larmeskema over mit hjem?!
• Hun krævede, at jeg skulle sende spektaklet, der bor to opgange væk, en sms, når jeg forlod mit hjem?!
• Hun bagatelliserede spektaklets chikane imod mig…?!
• Hun, som i form af sin stilling skal forestille at være en ansat, der yder omsorg for boligområdets beboere, har gjort sit bedste for at tryne og nedgøre mig samt krænke mine rettigheder på meget grov vis!
• Beboerrådgiveren har været SÅ partisk og åbenlyst imod mig, at det er kritisk!
• Hendes respons, da jeg fortalte, at vi var flere, der søndag efter søndag også var tvunget til at høre på spektaklets store maskiner og utallige værktøjer, var: ”Ej, han kunne da ikke finde på at arbejde og larme om søndagen også”…?!
• Hun er en af de hovedansvarlige bag løgnen om de opdigtede lydprøver!
• Hun var og er sikkert stadig bedøvende ligeglad med sandheden, som endda kan bekræftes af flere vidner?!

Læs eller genlæs eventuelt indlæggene ”7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet” og ”110 Beboerrådgiveren protesterer imod støj…”.

Chikane og støj har skadelige konsekvenser for et menneske! Jeg har sørgeligt nok været udsat for begge dele i årevis. Det har stået på, siden jeg flyttede ind i min lejlighed i Næringen 32 i 2021. Efter i månedsvis forgæves at have appelleret til det larmende spektakels ordentlighed og medmenneskelighed, tillod jeg mig at klage officielt over spektaklets ofte altoverdøvende larm med store industrimaskiner og mangfoldige værktøjer – vel at mærke i og fra det værksted jeg intet anede om inden min indflytning!

Jeg har det som nævnt relativt godt på trods af alt dette. Jeg sørger for at fylde min hverdag med mest muligt positivt. Jeg smiler og griner igen hver dag, og generelt er jeg livsglad og er en ukuelig optimist.

MEN, det at jeg er ok, er hverken takket være spektaklet, samleveren, de taberagtige medløbere i boligområdet, den partiske beboerrådgiver, den ikke objektive boliginspektør, ejendomsfunktionæren, driftschefen eller advokaterne! De implicerede har hver især på nærmest utænkelige måder forsøgt at true mig til tavshed og intimidere mig til at give op. Deres beskidte metoder og ulovlige bestræbelser har været og er en forgæves indsats – jeg giver IKKE op!

Jeg vil ønske alle en rigtig god weekend. Samtidig vil jeg takke alle jer, der forarges sammen med mig, som støtter, giver gode råd, kæmper sammen med mig og er med til at passe på mig og mit hjem.

Næste blogindlæg kan læses senest tirsdag, den 2. juli 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 112 Skadelige konsekvenser ved chikane og støj first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Magen til dobbeltmoral…

Vejlby Vests beboerrådgiver er simpelthen med i en forening, der protesterer imod motorsport, fordi det er en støjende aktivitet?! Det dobbeltmoralske kvindemenneske nedgjorde og afviste blankt mine protester imod spektaklets larm med industrimaskiner og støjende værktøjer…

Når man læser på hjemmesiden ”Landsforeningen naboer til motorsport” står der blandt andet: ”Motorsport betyder ofte støj, ofte uden hensyn til de omkringliggende naboer eller anerkendelse af de skadelige konsekvenser, det kan have i mange kilometers afstand”.

Beboerrådgiveren havde intet tilovers for mine tårer, da jeg tryglede om forståelse for, hvor ødelæggende spektaklets evindelige værkstedsstøj var for mig i mit hjem på alle mulige tidspunkter af døgnet alle ugens syv dage…

Den højtlønnede Alboa-ansatte så ingen problemer i at tillade spektaklet at larme uhæmmet løs med store maskiner og støjende værktøjer i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed i dette i forvejen meget lydte betonbyggeri…

Hun burde have forholdt sig objektivt, men det gjorde hun på ingen måde! Hun gik af en eller anden grund milevidt over grænsen for at hjælpe spektaklet med at få lov til fortsat at larme løs i værkstedet og ødelægge mit hjemmeliv?! Eksempelvis løj hun både mundtligt og skriftligt om, at der under dialogmødet i december 2021 var foretaget lydprøver, som angiveligt havde bevist, at ingen larm kunne høres i og fra værkstedet?!

Da jeg grådkvalt under mødet forklarede, at jeg hverken kunne gennemføre telefonopkald, sove, slappe af eller nyde samvær med gæster i mit hjem, når spektaklet arbejdede og larmede løs med sine industrimaskiner og mangfoldigheden af værktøjer lige under min lejlighed, trak hun blot ligegyldigt på skuldrene og foreslog mig på absurd vis, at jeg kunne tilgodese spektaklet og forlade mit hjem og eventuelt gå en tur, hvis jeg ikke kunne holde den altoverdøvende larm ud?!

Boliginspektøren var enig med beboerrådgiveren?! Sammen opdigtede de løgnen om, at der blev foretaget lydprøver under dialogmødet i december 2021!

Boliginspektøren blev senere nødt til skriftligt at indrømme, at der ikke på noget tidspunkt er foretaget lydprøver af nogen som helst slags!

Byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune krævede som den første simpelthen at se dokumentation for de påståede lydprøver.

Det er svært og endda umuligt at fremvise dokumentation for noget opdigtet – med mindre altså, at man oveni alle de øvrige usandheder også er villig til rent faktisk ovenikøbet at fabrikere dokumenter for at gennemtvinge sin vilje…

På minretssag.dk ligger der blandt andet et dokument, hvori man kan læse, at boliginspektøren klart og tydeligt erkender over for byggesagsbehandleren, at der ALDRIG er foretaget nogen som helst lydprøver!

På trods af den afslørende indrømmelse og dét afgørende bevis, fortsætter modparterne med på løgnagtig vis at påstå, at der angiveligt skal være foretaget lydprøver?!

Tiden må vise, hvordan de vil forsøge at kringle sig ud af dén og de øvrige løgne under retsmøderne…

Boligområdets beboerrådgiver vil altså virkelig ikke finde sig i at høre på støj i sit hjem! Samtidig vil hun med vold og magt tvinge mig til i tide og utide at skulle stå mål med at høre på evindelig værkstedslarm i mit hjem?!

Jeg vil gerne tilbyde den dobbeltmoralske beboerrådgiver min hjælp. Jeg kan tilbyde hende, at jeg gerne foretager lydprøver af støjen fra motorsport.

Hele processen vil nødvendigvis skulle foregå på præcis samme måde, som beboerrådgiveren og boliginspektøren lod som om, de foretog lydprøver af spektaklets værkstedsforetagende.

1. For det første blev der slet ikke foretaget lydprøver under dialogmødet i 2021!
2. For det andet er der ALDRIG foretaget lydprøver i og omkring spektaklets for omgivelserne altødelæggende violinbyggerværksted.
3. For det tredje besigtigede jeg, beboerrådgiveren, boliginspektøren og spektaklet kun kortvarigt værkstedet under dialogmødet. Spektaklet arbejdede ikke, og derfor var der naturligvis ingen støj…

Hvis jeg skal foretage lydprøver på lige fod med de lydprøver, modparterne vedholdende lyver om, der er lavet, vil det skulle foregå på følgende måde: Motorkøretøjerne brugt til motorsport skal være parkeret, og ingen af køretøjerne må være tændte. Det svarer til, at spektaklet ikke arbejdede under de opdigtede lydprøver, og hans larmende industrimaskiner var slukket. På samme måde var ingen af værktøjerne i brug.

Jeg kan afsløre min konklusion allerede nu: Motorsport larmer ikke! Det vil beboerrådgiverens og boliginspektørens metode med opdigtede lydprøver bevise.

Når alt er slukket og ikke er i brug, så støjer det ikke!

Således tog de røven på mig og fuckede med mit liv til dialogmødet. Alt var aftalt spil på forhånd! Sidenhen løb de om hjørner med mig i beboerklagenævnet, og til stadighed foregår det i rets-regi…

H.C. Andersens eventyr om ”Kejserens nye klæder” er en ret akkurat fortælling om, hvad der foregik under dialogmødet i december 2021 og i beboerklagenævnet i marts 2022. Ligeledes hvad der spiller sig ud i forbindelse med de verserende retssager…

Modparterne lyver og bedrager om nærmest ALT!

Umiddelbart tyder det på, at de magtfulde beslutningstagere tror på modparternes usande påstande uden at stille spørgsmålstegn ved noget som helst?!

Jeg har nærmest modbevist hver eneste af modparternes løgne, men det virker ikke rigtig til, at nogen vælger at tage mine beviser i betragtning?!

Modparterne har fået fjernet mine beviser i form af skriftlige vidneerklæringer?!

Derudover har de med næb og klør protesteret imod, at der måtte blive foretaget reelle lydprøver, der omgående havde kunnet bevise, at spektaklets larm i og fra værkstedet var ødelæggende, yderst støjende og meget omfattende! Jeg bor i stueetagen. Larmen fra værkstedet kunne høres og var generende helt op på 2. sal!

Det er tragikomisk, at beboerrådgiveren virkelig ikke vil finde sig i at høre på støj fra motorsport i sit hjem. Det ville være ganske forståeligt, hvis hun ikke samtidig besad en dobbeltmoralskhed af kaliber…

Hun protesterer og er sågar gået med i en forening, så de sammen kan protestere imod at skulle høre på støj i hver deres hjem. Samtidig udnytter hun sin stilling og misbruger sin magt i et ihærdigt forsøg på at tryne mig til at skulle finde mig i at høre på værkstedslarm i mit hjem alle hverdage og weekender?! Hvor er hun egentlig en ondskabsfuld usling…

For lige at gøre beretningen mere grotesk, så er hun sekretær i foreningen. Dét i sig selv burde ikke være noget særligt. De fleste kan vist finde ud af at skrive et referat. Men hun var også sekretær under dialogmødet i december 2021. Resultatet var et partisk, forudindtaget og hårrejsende referat – læs eller genlæs eventuelt indlæg ”7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet”.

Foreningen, beboerrådgiveren er med i, som protesterer imod støj, blev stiftet den 26. maj 2021. Det var godt og vel et halvt år før, dialogmødet med den skjulte dagsorden blev afholdt – læs eller genlæs eventuelt indlæg ”6 Dialogmødet med den skjulte dagsorden”.

Hun var altså hovedansvarlig for at lave et larmeskema over mit hjem – selvom jeg grædende protesterede imod fortsat at skulle plages af spektaklets larm med maskiner og værktøjer. Hun udviste ingen empati overhovedet! Hun havde tydeligvis på forhånd besluttet, at spektaklet for enhver pris skulle have lov til fortsat at larme løs i værkstedet og ødelægge freden og roen i mit hjem?!

Jeg husker stadig tydeligt, at jeg desperat forsøgte at appellere til beboerrådgiverens fornuft. Jeg sagde til hende: ”Jamen, du ville vel heller ikke selv finde dig i at skulle høre på larm evig og altid i dit hjem!” Hun trak bare på skuldrene og sagde overlegent og samtidig nedladende til mig: ”Nu er det jo ikke mit hjem, det handler om, Malene!”…

Nej dobbeltmoralske kvindebæst – det er nemlig ikke dit hjem, der står på mål! Det er mit hjem og mine rettigheder, der i enhver henseende er blevet krænket!

Havde beboerrådgiveren og boliginspektøren fået lov til at bestemme, så skulle jeg fortsat være tvunget til at høre på spektaklets evindelige, monotone og ødelæggende larm med maskiner og værktøjer – på alle mulige tidspunkter døgnet rundt alle ugens syv dage…

Det forarger mig, og det gør mig ked af det og skræmt, hvor korrupt, sammenspist, galt afmarcheret og helt afsporet et helvede, jeg uden varsel på uhyggelig og ubehagelig vis er havnet lige midt i.

Af bitter erfaring har jeg set mig nødsaget til at ignorere beboerrådgiveren blankt – ikke at hun på noget tidspunkt er en, jeg har haft daglig omgang med! Desværre havde jeg med hende at gøre, da jeg naivt og fejlagtigt valgte at deltage i dialogmødet med den skjulte dagsorden… Mødet med hende har efterfølgende på ødelæggende vis fået vidtrækkende konsekvenser for min hverdag i boligområdet og mit liv i det hele taget.

Ved at undgå hende helt, kan hun ikke få mulighed for at udsætte mig for mere grimt, nedrigt, ulovligt eller krænkende. Jeg kan desværre ikke forhindre, hvad hun kan finde på at gøre bag min ryg – sådan er det nu engang. På dén front har giftige mennesker som beboerrådgiveren, samleveren, spektaklet og øvrige frit slag. Jeg tiltænker efterhånden på ærgerlig vis hende og de øvrige implicerede nærmest alt…

Hvis nogen vitterligt havde magt og beføjelser til at tvinge mig til igen at skulle kommunikere med beboerrådgiveren, så ville jeg sige til hende: ”Du er et magtsygt og dobbeltmoralsk kvindebæst! Du kan ganske enkelt ikke være bekendt at besidde en stilling, hvor du skal forestille at ville mennesker det godt! Det er mit hjem, du ihærdigt har forsøgt at ødelægge med evindelig støj! Du har krænket mine rettigheder – endda på så grov og nedrig en måde, at det er uhyggeligt og usmageligt! Får du penge ud af det? Hvad får du af belønning for dine ihærdige forsøg på at ødelægge et fremmed menneskes hjemmeliv? Har det vist sig at være det hele værd for dig?”

“Fortæller du dit afkom og din mand sandfærdigt om, hvordan du som beboerrådgiver gebærder dig på dit arbejde? I går formiddag så jeg ud ad mit køkkenvindue, at du gik rundt på plænen overfor med en ung pige. Gad vide om det er din datter… Ville du også bare trække ligegyldigt på skuldrene og ignorere det blankt, hvis nogen udsatte hende for, hvad du er medskyldig i at udsætte mig for? Du skal endda ind i Retten og vidne til fordel for Alboa og spektaklet?! Vil du også være bekendt at lyve overfor dommerpanelet om blandt andet opdigtede lydprøver? Du virker ikke til på nogen måde at være tynget af samvittighedsnag – kold og kynisk har du af en eller anden uforklarlig årsag vist dig at være – overfor mig i hvert fald?! Spektaklet siger på en lydoptagelse, at du også har opdigtet og sagt, at jeg fejler noget psykisk?! Lyver han ligesom med alt muligt andet også om det, eller lyver du også i dét tilfælde? Kan du og dine allierede mon overhovedet holde styr på alle jeres løgne efterhånden? Du er (desværre) boligområdets beboerrådgiver – en (i mine øjne) bestemmende og dikterende tyran ofte iklædt en nederdel og strikbenvarmere… Jeg forstår dig ikke!!”…

I sidste blogindlæg skrev jeg “109 ”Banditter i habitter”. Beboerrådgiveren iklæder sig ikke en habit, men hun er uden tvivl en slags bandit. Om hun profiterer økonomisk udover sin i forvejen enormt høje løn, eller om hun blot tiltusker sig endnu mere magt ved at bryde regler, det aner jeg simpelthen ikke.

Jeg er blevet spurgt om, hvorvidt jeg tror, modparterne sover godt om natten. Jeg tror umiddelbart, de sover ganske udmærket. De virker i hvert fald ikke til på nogen måde at være tynget af samvittighedsnag… Når man har løjet nok gange, kan det vel sammenlignes med et tandhjul, hvor tænderne med tiden bliver slidt af. Det bliver nok en slags vane, at sådan gør man bare, og det har man været vant til at slippe godt afsted med…

Flere har stillet mig spørgsmål i forhold til, hvordan jeg tror, de impliceredes pårørende vil reagere, når sandheden om dem kommer frem. Mit gæt er, at nogle vil blive kede af det og chokerede. Jeg formoder, andre vil blive vrede og forargede. Med stor sandsynlighed vil nogle bebrejde mig for, at jeg har tilladt mig at løfte sløret for noget, der ellers har fået lov til at foregå – måske i flere årtier.

Da jeg så beboerrådgiveren med den unge pige på plænen, tænkte jeg for mig selv, at det er synd for det unge menneske, at hun nok snart kommer til at få øjnene op for, hvad hendes mor kan finde på. Hun har på nuværende tidspunkt næsten helt sikkert ingen anelse om, at hendes mor kan finde på at behandle nogen så forkert, nedrigt, usselt og giftigt, som hun har behandlet mig.

Hvis beboerrådgiveren som forventet ligesom de øvrige modparter lyver i Retten, vil jeg påpege det og kræve, at hun og øvrige løgnere bliver straffet for ikke at have talt sandt under ed.

Datteren og øvrige pårørende vil jo uundgåeligt høre om de indblandedes eskapader. Sådanne afsløringer giver bølger i vandet…

Jeg har dog betalt den dyreste pris! Jeg har betalt fuld husleje for et lejemål, jeg ikke har rådet fuldt ud over. Jeg er blevet udsat for mangt og meget – alvorlig psykisk terror er vist en ret korrekt, overordnet beskrivelse. Hvis jeg ikke havde kæmpet bravt imod, så hørte jeg til stadighed på evindelig værkstedslarm i mit hjem mandage, tirsdage, onsdage, torsdage, fredage, lørdage og søndage!

Dryp-lyde kan stadigvæk høres i min lejlighed, men mysteriet er løst, regner jeg med. Nærmere forklaring følger i næste blogindlæg. Det kan læses senest tirsdag, den 25. juni 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 110 Beboerrådgiveren protesterer imod støj… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Her til aften har regnen aftaget, men ellers har det vist nærmest regnet uafbrudt siden tidligt i morges. Når man er feberramt og sløj, er det ikke den værste dag at tilbringe i sengen…

Jeg har mere eller mindre sovet dagen væk, fordi jeg ikke har det godt. Jeg er ramt på min vejrtrækning og har også andre sygdomssymptomer. Sådan er det bare ind imellem…

Heldigvis er det efter værkstedslukningen rent faktisk blevet muligt for mig at sove og hvile i mit hjem. Fred og ro kunne man skyde en hvid pil efter hver gang, spektaklet larmede løs i det forbandede værksted i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed.

Utallige lørdage og søndage er blevet spoleret på grund af spektaklets enerverende og ødelæggende larm med store industrimaskiner og støjende værktøjer. Ligeledes var det også på hverdage et spil i lotteriet, om man kunne være heldig i det mindste for en kort stund at slippe for værkstedslarm i sit hjem. Man kunne på ingen måde tage fred og ro for givet! Man skulle vitterligt være heldig, hvis spektaklet blev væk fra værkstedet!

Mareridtet med spektaklets larm er heldigvis slut! Det har virkelig også krævet en indsats!

Der er stadigvæk ikke sket nyt på minretssag.dk?! Jeg er stadig heller ikke blevet sagsøgt?! I forhold til beskederne af truende karakter er der heller ikke tikket flere ind – indtil videre i hvert fald!

Hvad angår de latinske beskeder, jeg har modtaget i kontaktformularen i bloggen, så har jeg og nogle hjælpere været i gang med at undersøge lidt nærmere, hvor ”budskaberne” stammer fra. Vi søgte på IP-adresserne, og resultaterne var lidt overraskende.

Den første besked modtog jeg, den 1. maj 2024 klokken 8:07, fra en ”mail4u.It”-konto. Vedkommende skrev i forhold til bloggens indlæg ”41 Ondt i sinde? Inddragelse af LLO og afdelingslederen i Alboas udlejning”. Ifølge IP-adressen stammer afsenderen fra byen, Dumfries i staten Virginia i Washington, D.C. i USA.

Anden ”trussel” tikkede ind, den 26. maj 2024 klokken 12:56, fra en ”gmail.com”-konto. Afsenderen har ligeledes skrevet beskeden efter at have læst blogindlæg ”41”. Ud fra IP-adressen at dømme befandt afsenderen sig i byen Zelenogradsk i Moskva i Rusland.

Det samme gør sig gældende for den tredje af de mystiske ”hilsner”, jeg har modtaget.

Den fjerde besked modtog jeg, den 2. juni 2024 klokken 17:24, fra en ”gmail.com”-konto. Påfaldende nok har ophavsmanden- eller kvinden ligesom ved de øvrige latinske skrivelser også henholdt sig til bloggens indlæg ”41”. IP-adressen får det til at se ud som om, han eller hun befandt sig et sted i Moskva i Rusland.

Femte og den indtil videre sidste af sin slags er næsten magen til den foregående.

Umiddelbart kan det godt være, at beskederne er skrevet fra de pågældende lande. Jeg kan se i mine statistikker, at folk fra flere lande læser med i bloggen om Kampen for Retfærdighed. I skrivende stund er top 10-landene med læsere: Danmark, Holland, USA, Finland, Kina, Hongkong, Østrig, Spanien, Frankrig og Sverige.

Jeg tvivler på, jeg kan regne med, hvad vi har kunnet spore os frem til ved hjælp af IP-adresserne. Organisationen ”Beterika Group LLC” dukker op i vores søgninger. Umiddelbart udbyder den pågældende organisation IP-adresser, man kan købe sig til og derefter benytte.

Muligvis er alle fem trusler skrevet af én og samme person. I hvert fald er hver eneste besked sendt fra den samme version af Safari fra en Macintosh; Intel Mac-computer.

Samvirke.dk fremkom i 2016 med artiklen ”Skjult IP-adresse giver privatliv og nye muligheder på nettet”. Artiklen omhandler blandt andet dét, at IP-adressen er ens identitet på nettet. Ens IP-adresse kan afsløre, hvem ens internetudbyder er, i hvilket land man sidder og i hvilken by man er – ret præcist endda indenfor få hundrede meters radius.

Hvis man gerne vil være anonym, så man eksempelvis kan skrive truende til en blogger som mig, så kan man skjule sin IP-adresse med et VPN. Den førnævnte organisation ”Beterika Group LLC” sælger nok netop sådanne VPN-forbindelser. Når man går på nettet via et VPN, får ens computer først forbindelse til udbyderens server. Herefter ledes ens nettrafik ud på nettet. Ved at oprette kontakt til serveren skjules ens IP-adresse og dermed ens identitet bag serverens IP-adresse. Hvis udbyderens server står i udlandet, vil det se ud som om, afsenderen befinder sig i udlandet – som for eksempel i Nordamerika eller i Rusland.

Hvis man er naiv nok til at tro, at en trussel ikke gør sig gældende på samme måde, fordi man skriver på latin, så er man nok ikke den skarpeste kniv i skuffen… Uanset hvilket fremmedsprog man skriver på, så er indholdet det samme! Ligeledes er alvoren i truslen nøjagtig den samme!

I forhold til TV 2s dokumentar ”Den Sorte Svane” har man efterfølgende kunnet læse om trusler. Muldvarpen, Amira Smajic, har været med til at afsløre noget helt forkert og ulovligt. Efterfølgende er hun blevet truet på livet og har måttet gå under jorden. Flere af de implicerede føler sig ført bag lyset – både på grund af fremgangsmåden og historikken mellem de indblandede. Erhvervsjuristen, Amira, har selv tidligere spillet en afgørende rolle i lyssky affærer. Ingen ved vist helt endnu, hvad der er op og ned i hele miseren, men det virker til, at alt heldigvis bliver undersøgt til bunds.

At nogen føler behov for at true mig – flere gange endda – må helt afgjort betyde, at jeg også er i gang med at afsløre noget helt forkert og ulovligt. Nok nærmest alle af de implicerede har med garanti regnet med, at jeg ville give op undervejs – især efter alt hvad jeg er blevet udsat for. Overfald, trusler, mobning, injurier, urin på dør, chikane osv. kunne godt være faktorer, der kunne motivere en til at give op.

I mit tilfælde kan jeg dog endnu engang annoncere: DER ER IKKE EN JORDISK CHANCE FOR, JEG GIVER OP!

I modsætning til Amira har jeg spillet med åbne kort hele vejen igennem! Jeg har talt og skrevet sandt! Jeg har argumenteret sagligt! Jeg har dokumenteret nærmest ALT! Jeg har ikke på noget tidspunkt lagt skjul på min agenda!

Jeg har i bloggen hidtil omtalt boligforeningens advokat som “Landsretsadvokaten”. Det skulle jeg ikke have gjort, for i dén sammenhæng har jeg taget fejl! Jeg har netop tjekket Advokatnøglen, og den pågældende advokat har hverken møderet for Landsretten eller for Højesteret! I forhold til hvordan han agerer og gebærder sig, må jeg indrømme, at jeg på ingen måde er overrasket over, at han ikke er steget i graderne på dén front.

Jeg tager det meget alvorligt, at han lyver og truer! Jeg har efterhånden erfaret, at det åbenbart er en fremgangsmåde, flere ynder at bruge, men det gør ikke noget som helst bedre!

Dét, at han lyver om, at brandforholdene i værkstedet angiveligt er godkendte, er kritisk og yderst alvorligt! Byggesagsbehandleren har i stærk kontrast til dén løgn netop krævet, at der skal en certificeret brandrådgiver ud og besigtige spektaklets kælderlokaler! Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har vurderet, at brandsikring i Klasse 2 eller højere vil være nødvendigt, hvis der fortsat skal kunne føres værksted! Advokaten, som ikke har møderet for hverken Landsretten eller Højesteret, angiver på løgnagtig vis overfor Retten, at der ER en godkendt tilladelse til spektaklets larmende og brandfarlige værksted?! Han må jo være skruppelløs og fuldstændig ligeglad med lovgivning, menneskeliv og rettigheder!

Udover brandsikring er det også ydermere et ufravigeligt krav fra bygge-myndigheden, at der rent faktisk skal foretages lydprøver af spektaklets larmende maskiner og værktøjer! Byggesagsbehandleren har for længst gennemskuet, at det er en lodret løgn, at der nogensinde skal være foretaget lydprøver af nogen slags. Ligeledes har boliginspektøren været nødsaget til at indrømme netop dét (endda på skrift) efter, at byggesagsbehandleren krævede dokumentation for de påståede, opdigtede lydprøver.

I tirsdags kunne man på TV 2 læse artiklen ”Advokat talte usandt i retten og over for TV 2, viser nye oplysninger”. I artiklen kan man læse, at juraprofessor på Syddansk Universitet, Frederik Waage, fortæller, at der også i civile sager ”gælder en sandhedspligt”. Han forklarer, at man skal tale sandt, og gør man ikke det, kan man blive straffet. Lyver man bevidst, handler man i strid med straffelovens paragraf 158, som har en strafferamme på op til fire års fængsel.

Også juraprofessor ved Københavns Universitet, Trine Baumbach, konstaterer, at retspraksis er, at man kan blive idømt ubetinget fængsel, hvis man bliver kendt skyldig i at afgive falsk forklaring i Retten.

I forhold til de verserende retssager og hvad der hidtil er foregået, så kan jeg bevise, at modparterne lyver om afgørende aspekter!

Jeg vil gøre alt for at retsforfølge hver og en for løgne og bedrag!

Jeg har fra starten af undret mig over, at boliginspektøren, beboerrådgiveren og ejendomsfunktionæren skal vidne i Retten om spektaklets larm i og fra værkstedet?! De har ikke været til stede på noget tidspunkt, når han har larmet løs, så de kan under ingen omstændigheder udtale sig sandfærdigt herom! Desuden burde de tre ansvarlige i Alboa forholde sig objektive, men objektivitet er ikke ligefrem i højsædet…

For at toppe det partiske skal driftschefen i Alboa pludselig også vidne i Retten?! Om han nogensinde overhovedet har befundet sig i boligområdet, det vides ikke. Han har dog – ligesom de øvrige af Alboas vidner – med garanti heller ikke været til stede hverken i kælderen eller i opgang 32 i Næringen, når spektaklet har larmet løs i værkstedet!

Jeg og flere vil sørge for at medbringe blok og kuglepen i Retten. Hver eneste løgn vil blive noteret og efterfølgende fulgt op på!

Spektaklet og samleveren skal også begge vidne i Retten! De to lyver tilsammen stærkere, end 10 vilde heste kan løbe! Det har jeg blandt andet lydoptagelser, der til hver en tid kan bevise!

Om kort tid påbegyndes renoveringer i vores opgang. De igangværende renoveringer er nok blevet godkendt på baggrund af dokumentation, som boliginspektøren højest sandsynligt har fremsendt. Han skrev usandt og mangelfuldt til byggesagsbehandleren i sagen omhandlende spektaklets lokaler i kælderen. Det var tydeligt, at det var ham magtpåliggende, at han for enhver pris ville have foretagendet godkendt. Det havde han dog IKKE held med! Vi i opgangen kunne gang på gang modbevise hans usandfærdige påstande! Gad vide om det hele foregår efter bogen i forbindelse med renoveringerne? Man kan ikke lade være med at undre sig…

Dryp, dryp, dryp… Nu regner det ikke længere, men det drypper stadig fra et eller andet sted i bygningen…

Jeg håber, alle nyder weekenden.

Næste blogindlæg kan læses senest fredag, den 14. juni 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 107 Sandhedspligt, dryp og trusler… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg HAR i hvert fald været af den overbevisning, at alt foregik helt anderledes herhjemme i Danmark! Min opfattelse har førhen været, at danske advokater henholdt sig til paragraffer, til sort på hvidt, til beviser, til dokumentation og til saglig sagsføring. Jeg har endvidere tænkt, at danske advokater nok i hvert fald var underlagt et strammere regelsæt, end amerikanske advokater måske er?!

Så blev jeg part i de to verserende retssager om det larmende værksted i kælderlokalerne lige under min lejlighed… Jeg fik statueret, at jeg har taget grueligt fejl i forhold til flere af mine antagelser!

Om jeg blot har været uheldig at støde på et par af de advokater, som muligvis falder helt udenfor nummer, det ved jeg ikke?!

Jeg kan i hvert fald konstatere, at modparternes advokater i flere tilfælde lyver i skrivelser ind til Retten!

I mere eller mindre alle tilfælde undlader de også at dokumentere deres påstande?! Manglen på dokumentation er på sin vis forståelig set i lyset af, at man ikke kan dokumentere noget, man har fundet på!

De går – ligesom de øvrige modparter gør – begge efter mig som person?! Dette i stedet for at forholde sig til sagens omdrejningspunkt, som er – eller i hvert fald burde være – spektaklets larm fra værkstedet og Alboas mangelfulde og usaglige håndtering af sagen!

I skrivelser ind til Retten er jeg blevet løjet om og truet?! Boliginspektøren truede også mig og øvrige beboere i et brev?!

Det er åbenbart stilen… Modparterne truer, lyver og bedrager! Deres håb er med garanti, at truslerne, løgnene og bedraget skal få mig til at give op… Det kan de glemme alt om!

Enhver, der har taget en videregående uddannelse, ved, at man skal kunne bevise, at man har belæg for, hvad man skriver. Man skal kunne henvise til, hvor man har sin viden fra. Det er ikke nok at skrive i en opgave eller i et speciale, at man mener, at en eller anden har sagt noget på et eller andet tidspunkt. Man skal henvise til i hvilken bog, artikel eller hvor på nettet, man har læst det pågældende. Desuden er kildekritik også en vigtig faktor. Det er vigtigt, at man vurderer og analyserer kildens troværdighed.

Inden jeg begyndte at skrive dette indlæg, læste jeg på ny boligforeningens advokats skrivelser ind til Retten igennem. Det er svært at give ham andet end en dumpekarakter!

I dette indlæg kommer jeg kun til at forholde mig til det seneste processkrift, advokaten med møderet for Landsretten har sendt ind til Retten.

Han starter ud med at påstå, at alle modparterne har været i god tro med hensyn til benyttelsen af spektaklets værksted (som nu heldigvis er lukket på grund af brandfare og larm).

I god tro?! NEJ! Når man lyver, bedrager og bruger beskidte kneb, så er man på ingen måde i god tro!

Samtlige af modparterne har løjet om, at der skal være foretaget lydprøver. Formålet med at lyve om lydprøverne er, at de derigennem kunne slippe for, at der rent faktisk blev foretaget lydprøver. Enhver foretagelse af lydprøver ville omgående have bevist et MEGET højt støjniveau!

Hele retssagen er altså baseret på diverse løgne om blandt andet opdigtede lydprøver og endda påstået lydisolering, som heller ikke forefindes i spektaklets lokaler!

Modparterne kommer i enhver henseende til kort, fordi de godt ved, at det er helt horribelt med et larmende og brandfarligt værksted, der ødelægger freden og roen i adskillige hjem. Desuden er det kritisk, at vi hver især i vores hjem løbende har været udsat for brandfare.

Ligesom advokaterne har løjet om forskelligt i deres skrivelser ind til Retten, løj boliginspektøren også om en hel del forskelligt i sine skrivelser ind til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

På intet tidspunkt har nogen været ude for at besigtige spektaklets lokaler – ej heller beboerklagenævnet?! Læs eller genlæs evt. indlæggende “12 Spektaklets fejlfyldte og usande skrivelse til beboerklagenævnet“, “13 PACIFICERET I DET DANSKE RETSSYSTEM? Boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet“, “14 Det sidste af boliginspektørens skrivelse og dagen for mødet i beboerklagenævnet“, “15 Mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022“, “16 Den resterende del af mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022” og “17 Den tiltagende chikane og beboerklagenævnets afgørelse“. for at få indblik i, hvor forkert det hele foregik, da beboerklagenævnet skulle forestille at behandle den klagesag, jeg oprettede, fordi Alboa nægtede at sagsbehandle objektivt og professionelt.

Det er yderst belejligt for modparterne, at ingen har besigtiget spektaklets lokaler. Hvis nogen skulle tiltænke på et tidspunkt at besigtige lokalerne, vil jeg anbefale et uanmeldt tilsyn! Boliginspektøren bad byggesagsbehandleren om at afgøre sagen (til Alboas og spektaklets fordel) ud fra den dokumentation og de oplysninger, han havde fremsendt… Meget belejligt…

En besigtigelse af værkstedet havde kunnet afsløre en hel del! Blandt andet omfanget af de store, larmende maskiner samt mangfoldigheden af støjende værktøjer. Desuden de hermetisk lukkede vinduer, som vist endda er sømmet til. Boliginspektøren skrev ellers til byggesagsbehandleren, at spektaklet hyppigt ventilerede via vinduerne?! Det var i forhold til giftige dampe efter lakering osv. Løgn på løgn på løgn!

Det næste landsretsadvokaten skriver i sit seneste processkrift er, at man under alle omstændigheder som lejer må acceptere støjgener også fra kælderen?! NEJ, advokat!

1. I Husordenen i boligområdet ”Vejlby Vest” under punkt 22 står der: ”STØJENDE ADFÆRD I KÆLDRE IKKE TILLADT!”
2. I Husordenen står der ligeledes under punkt 25 ”Trappeopgange og kældre”: ”FÆRDSEL SKAL SKE MED FORNØDEN HENSYNTAGEN TIL ØVRIGE BEBOERE, UDEN UNØDIG STØJ FRA TRÆ FODTØJ”. Det er næsten tragikomisk… Alboa, beboerklagenævnet og advokaterne mener altså, at spektaklet rettede sig efter Husordenens regler, når han larmede løs med boremaskine, nedstryger i metal, stiksav, industristøvsuger osv. Samtidig må han ifølge Husordenen ikke færdes med larmende træ fodtøj… De må dermed have ment, at spektaklet skulle huske at påføre sig bløde hjemmesko, så han jævnfør Husordenen i det mindste ikke larmede med træ fodtøj…
3. SPEKTAKLET LARMEDE HELT VILDT I VÆRKSTEDET OG FORSTYRREDE MIG OG ØVRIGE I HVERT VORES HJEM! MANGE DAGE OG ADSKILLIGE TIMER HVER EVIG ENESTE UGE!
4. I Beboerrådgivningen under spektaklets hjem er der lydisoleret. Det er lidt underligt i og med, det blot er et samtalerum?! I Træværkstedet i Nyringen er der ligeledes lydisoleret for at tage hensyn til beboerne i opgangen ovenpå.

I SPEKTAKLETS LOKALER, HVOR HAN PLEJEDE AT LARME LØS MED BÅDE TRÆ OG METAL, ER DER PÅ INGEN MÅDE LYDISOLERET! DET ER DERIMOD BLEVET PÅSTÅET, AT DER VAR LYDISOLERET?!

• Det er Alboas pligt som udlejer at opretholde god skik og orden i ejendommen! Det gør man ikke ved at lade en mangeårig beboer larme løs og gå på kompromis med øvrige lejeres rettigheder!
• Spektaklets værksted er lukket nu, fordi det både var brandfarligt og for larmende!

INGEN AF MODPARTERNE HAR HANDLET I GOD TRO!

Den næste krampetrækning, advokaten laver, er endnu engang at fremlægge det samme bilag, som han før har fremlagt?! Han henviser til den seddel, jeg så mig nødsaget til at skrive og omdele, fordi jeg blev udsat for omfattende hetz og chikane.

Han påstår, at jeg med min seddel har opildnet beboere?! Jeg har tværtimod manet til ro ved at fortælle sandheden om sagens sammenhæng. Mit håb med sedlen var, at i forvejen opildnede beboere skulle stoppe med at overfalde mig, spytte på mig, fnyse mig ind i ansigtet, true mig, kalde mig alt muligt, konfrontere mig og overvåge mig.

JEG STÅR STADIGVÆK FULDT UD VED, HVAD JEG HAR SKREVET PÅ MIN OMDELTE SEDDEL! DET ER SANDHEDEN!

Landsretsadvokaten fastholder som det næste den påstand, at Alboa har håndteret sagen, som boligorganisationen er forpligtet til?!

NEJ! Boliginspektøren, som desværre står for klagesagsbehandlingen i boligområdet, har gjort alt andet end at leve op til sin pligt!

1. I Vejlby Vests Husorden står der ordret: ”Gentagne og grove overtrædelser af reglerne, kan i yderste konsekvens medføre, at beboeren mister sit lejemål”. Spektaklet har mangfoldige gange larmet helt vildt og har brudt regler i Almenlejeloven og i Husordenen! Boliginspektøren beskytter dog af en eller anden grund spektaklet?!
2. Jeg og øvrige i opgangen samt andre vidner har mange og gentagne gange klaget over spektaklets evindelige og ødelæggende larm i værkstedet – både på hverdage og på lørdage og på søndage! Vi har dokumenteret, skrevet under og sendt korrekt! Vi har endda sendt klagerne til nærmest samtlige ansvarlige i Alboa – mest af alt så boliginspektøren ikke blot kunne slette vores klage eller belejligt gemme den af vejen. Det hedder sig vist, at 3 berettigede klager over det samme bør medføre konsekvenser. Jeg vil gætte på, boliginspektøren har modtaget langt over 30 klager over spektaklets larm gennem tiden. Ingen af vores klager over spektaklets larm har hjulpet noget som helst! Boliginspektøren var og er af uvisse årsager bedøvende ligeglad!

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og Østjyllands Brandvæsen er heldigvis ikke ligeglade med os i opgang 32 i Næringen!

ALBOA HAR IKKE HÅNDTERET SAGEN OM DET LARMENDE OG BRANDFARLIGE VÆRKSTED, SOM BOLIGORGANISATIONEN ER FORPLIGTET TIL!

Som sædvanlig bestrider boligforeningens advokat, at støjgenerne har udgjort nogen væsentlig gene – hverken i forhold til mig eller i forhold til øvrige beboere i opgangen?!

1. Enhver, der har hørt lyden fra en boremaskine, VED, hvor meget sådan en larmer! I på ingen måde lydisoleret betonbyggeri VIL det larme endnu mere og være yderst generende, når man i timevis dag efter dag skal høre på larm fra boremaskine, nedstryger i metal, hammer osv.!
2. Når landsretsadvokaten nu engang er så stensikker på, at der ikke var tale om væsentlige støjgener fra spektaklets værksted – hvorfor har han så gentagne gange protesteret med næb og klør imod, at der måtte foretages professionelle lydprøver, der kunne bevise støjniveauet? FORDI HAN UDMÆRKET GODT ER KLAR OVER, DER VAR TALE OM OMFATTENDE LARM TIL VÆSENTLIG GENE!    
3. Når beboere på 1. og 2. sal i opgangen også var generet af larmen fra værkstedet, hvordan kan landsretsadvokaten så få sig selv til fortsat at hævde, at jeg i stuelejligheden lige ovenpå værkstedet ikke kunne høre larmen og være generet af den? Beskidt spil!

Modparternes advokater har haft held med at få fjernet nærmest alle af mine skriftlige beviser på minretssag.dk?! Det ene bilag, der endnu ikke er blevet fjernet af Retten, er bilag 18. I bilag 18 er der blandt andet en klage fra beboeren på 1. sal. Det beskrives, at det kunne være svært at gennemføre telefonopkald i lejligheden på 1. sal, når spektaklet larmede løs i værkstedet i kælderen. SPEKTAKLET LARMEDE I VÆRKSTEDET!

Beboeren på 2. sal havde (endnu) en mareridtsaften sidste sommer med evindelig larm fra spektaklets værksted. Dén aften larmede spektaklet løs i værkstedet til over midnat. Hun kunne ikke sove for larmen fra værkstedet – i sin lejlighed på 2. sal vel at mærke!

Jeg er desværre ofte blevet frarøvet muligheden for at hvile og sove i min lejlighed på grund af spektaklets evindelige larm med maskiner og værktøjer i værkstedet.

DET ER KRITISK, AT SPEKTAKLET OVERHOVEDET KUNNE FÅ SIG SELV TIL AT ARBEJDE OG LARME I VÆRKSTEDET TIL OVER MIDNAT! HAN VIDSTE UDMÆRKET GODT, HAN FORSTYRREDE OG GENEREDE OS MED SIN LARM! VI HENVENDTE OS – OGSÅ TIL SPEKTAKLET SELV – ADSKILLIGE GANGE!

Advokaten skriver fortsat, at andre først er begyndt at klage efter min henvendelse til dem?! Det er – ligesom det meste andet han skriver – usandt! I starten troede jeg ”KUN”, det var min nabo og jeg, der var plaget af larmen. Først da beboeren på 2. sal henvendte sig til mig om larmen, gik det op for mig, at hun også helt oppe på 2. sal var plaget af larmen fra værkstedet i kælderen.

Hvis noget har fået os i opgangen til at lære hinanden lidt bedre at kende, så er det de forskellige chikanetiltag mod mig! Det vækkede opsigt, da min dør blev overhældt med urin! Det var chokerende, da jeg blev overfaldet i vaskeriet! Det gav stof til eftertanke, at samleveren henvendte sig til flere beboere i opgangen for at vende dem imod mig. Overfor den ene beboer udpegede hun mig, brugte mit for- og efternavn og kaldte mig sindssyg?! Hun advarede på indflytterdagen den nytilkomne beboer i opgangen imod at have noget som helst med mig at gøre…

Modparterne vil gerne påstå, at ingen før mig har klaget over larmen fra værkstedet?! Det er faktuelt OGSÅ usandt!

1. Spektaklet og samleveren afslører selv på en af de førnævnte lydoptagelser, at andre før mig har brokket sig over larmen fra værkstedet!
2. Boliginspektøren har en historik med at slette eller udelade dokumentation! Han kan da sagtens have fjernet tidligere klager over larmen for også i dén henseende at tilgodese spektaklet!
3. Spektaklet skrev på flabet og kålhøgen vis til beboerklagenævnet, at larmeskemaet over mit hjem blev lavet som en gestus til mig?!

Påfaldende nok indsender spektaklet dog et noget anderledes og udvidet larmeskema til beboerklagenævnet end det, jeg under dialogmødet med den skjulte dagsorden grådkvalt blev påduttet at indvillige i.

På det skema han indsender, har han på fordelagtig vis flere larme-dage og larme-minutter?! Genbruger han mon det mere fordelagtige larmeskema fra en tidligere klagesag? Jeg indsætter herunder de to udgaver af larmeskemaet, så forskellen tydeligt fremgår:

Min advokat bad i et processkrift boligforeningens advokat om at dokumentere sine påstande. Eksempelvis ville min advokat gerne høre nærmere om, hvilke omfattende undersøgelser landsretsadvokaten mener, der skal være foretaget i værkstedet… Faktum er, at der ikke er foretaget én eneste undersøgelse i spektaklets lokaler! Af samme grund afholder boligforeningens advokat sig helt fra at dokumentere noget som helst – også i dén sammenhæng…

I en anden skrivelse ind til Retten påstod landsretsadvokaten, at spektaklet har været låst ude af værkstedet, og at han derfor ikke har kunnet larme?! Også dén påstand bad min advokat ham om at fremsende dokumentation på. Det vil han dog heller ikke?! Men han vil få sine vidner, som i forvejen lyver om alt muligt, til at vidne om, at spektaklet skal have været låst ude af værkstedet?!

Jeg er ikke uddannet advokat – endnu! Men de erfaringer, jeg har gjort og gør mig i dette forløb, får mig til at overveje også at tage dén uddannelse. Jeg har i forvejen en bachelorgrad i engelsk og tysk erhvervskommunikation. Ligeledes har jeg en kandidatgrad i tysk international markedskommunikation med ledelse og forhandlingsteknik som overbygninger. Det vil være mig en ære at få lov til at ”håndtere” advokater som modparternes – og parter som boligforeningen og spektaklet! Selvom jeg ikke er uddannet advokat, kommer jeg nu alligevel til at forsøge at stille hver og én til ansvar for deres tilsvinelser og løgne! Kommer tid, kommer råd…

I forhold til påstanden om at spektaklet skal have været låst ude af værkstedslokalerne, så må tiden vise, om det er den 7. september 2023, der angiveligt skal være tale om. Vi i opgangen skrev til Alboa, at vi var lettede over, at byggesagsbehandleren havde oplyst os om, at spektaklet ville blive opsagt i sit værksted. Vi skrev samtidig, at vi dog var bekymrede, fordi spektaklet fik lov til fortsat at opbevare alle sine maskiner og værktøjer samt de brandfarlige væsker i lokalerne. Læs eller genlæs eventuelt indlæg “68 Vores skrivelse med 10 underskrifter på trods af manglende svar…“.

Boliginspektøren skrev efterfølgende helt malplaceret og truende til flere af os i opgangen, at vores klage fra den 7. september 2023 vil blive brugt imod os i Retten?! Jamen, vi havde jo IKKE klaget over larm den 7. september 2023! Vi havde oplyst om lukningen af værkstedet og udtrykt bekymring i forhold til den fortsatte brandfare! Men igen, trusler og løgne er fremgangsmåden for modparterne…

Landsretsadvokaten gentager gang på gang i sine skrivelser til Retten, at jeg ikke har løftet bevisbyrden?! JO, JEG HAR LØFTET BEVISBYRDEN! MEN I, MODPARTER, PROTESTERER JO IMOD AL SAGLIG DOKUMENTATION! OG RETTEN GIVER JER MEDHOLD OG FJERNER MINE BEVISER?!

I en af Karate Kid-filmene ser man, at træneren opfordrer kæmperen til at gå efter modpartens beskadigede knæ – i stedet for at kæmpe en fair kamp. Jeg ville have respekt for boligforeningen og for advokaterne, hvis de ligesom jeg dokumenterede og fremviste beviser. Så ville der være tale om en fair kamp. BEVISER OG SAGLIG DOKUMENTATION ER DOG SLET IKKE MODPARTERNES FREMGANGSMÅDE!

Som noget af det sidste skriver landsretsadvokaten i sit processkrift, at det i bilag 48 angivne ikke er korrekt?! Hvad er bilag 48? Der findes ikke et bilag 48!

I det bilag, som advokaten henviser til, men som han ikke lige kan fremvise, skriver han, at der er klart injurierende indhold?!

Når man injurierer nogen, lyver man om dem. Man fremsætter usande påstande om dem.

Jeg har ikke på noget tidspunkt løjet om noget som helst. Jeg kan bevise enhver skrivelse med et dokument, en lydfil eller vidner!

At advokaten ikke kan lide, at jeg får hans og Alboas metoder frem i lyset, det er en helt anden snak! Sandheden er ilde hørt…

Advokaten forbeholder sig ret til i forhold til det hemmelige og usynlige dokument at sagsøge mig på sine egne og på boliginspektørens vegne?! De vil begge kræve erstatning?! Jeg aner ikke, hvad det påståede, måske ikke eksisterende dokument kan handle om!

Jeg afventer at modtage papirer på, at jeg officielt bliver sagsøgt i stedet for blot at blive truet hermed – ligesom spektaklets advokat truede mig med noget af det samme.

I Danmark må man gerne sige sandheden. Vi lever ikke i et land, hvor man kan – eller i hvert fald ikke burde kunne – blive trynet til tavshed!

Hvis jeg bliver sagsøgt af de forskellige, må jeg fremlægge samtlige beviser.

Det vil muligvis ændre liv og karrierer, når sandheden om alt dette virkelig kommer frem og skal fremlægges foran en eller flere dommere og for pressen.

Havde jeg haft råd, så havde jeg nok selv for længst sagsøgt begge advokater, boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren – muligvis også flere. Jeg er dog ikke rig. Jeg må ”nøjes” med at skrive min blog indtil videre… Og i sagen om det larmende, brandfarlige, nu lukkede værksted kæmper min advokat for mig og mine rettigheder i forhold til anerkendelse og økonomisk kompensation.

Landsretsadvokaten topper lige sin usaglige og løgnagtige skrivelse til Retten med at true mig også… Han skriver, at mine provokationer vil blive opfyldt ved hovedforhandlingens bevisførelse. Tror han selv, jeg er bange for ham? Håber han på, jeg så siger: ”Ej, så tør jeg ikke!”?

Jeg dokumenterer og beviser! Jeg skriver denne blog for at fortælle sandheden om, hvad der rent faktisk foregår!

At det er provokerende for ham og øvrige, at sandheden kommer frem, det vidner nærmere om, at han og flere ikke har rent mel i posen!

Mit liv ændrede sig markant den dag, jeg tillod mig at klage over larmen fra spektaklets larmende værksted. Meget ærgerligt, ondskabsfuldt og ubehageligt er siden hændt mig. Jeg er blevet beskyldt og anklaget for en hel del siden da. Hvad bliver det næste mon?

Én ting er spektaklet og samleveren – deres ødelæggende rygtespredning og ihærdige forsøg på at ødelægge mit ry og sabotere mit liv… En anden ting er boligforeningen, beboerklagenævnet og advokaterne…

UANSET HVAD GIVER JEG IKKE OP! JEG KÆMPER DENNE KAMP TIL ENDE!

Det næste indlæg kommer blandt andet til at omhandle de fjernede beviser. Desuden skriver jeg naturligvis om, hvis jeg i mellemtiden bliver sagsøgt, eller hvis der sker andet, der er relevant at nævne.

Læs med igen senest søndag, den 14. april 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 95 Dumpekarakter! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Som sædvanlig takkede jeg hende for hendes velmenende skrivelse. Jeg skrev blandt andet, at jeg ville ønske, det kunne forklare den malplacerede tilgang til sagsbehandling. Men Postnord har omdelt breve og andet flere gange i boligområdet på trods af de udfordrende vejrforhold, der har været. Desværre er der ingen plausibel undskyldning for, at Alboa som udlejer fuldstændig ignorerer en betalende lejer!

Flere har gennem tiden skrevet til mig og har tilkendegivet, at de desværre oplever eller har oplevet lignende kritisabel tilgang til sagsbehandling fra Alboas side. Det gør mig rigtig ondt at vide, at det nok er almindelig praksis i boligorganisationen. Men jeg er ikke overrasket – desværre slet ikke!

Det er dog samtidig vigtigt for mig at påpege, at flere af de ansatte i Alboa til hver en tid er høflige, hjælpsomme, ordentlige og pligtopfyldende!

Blot som et eksempel kan jeg fremhæve en kvindelig medarbejder i Alboa. Jeg var i telefonisk kontakt med hende forleden. Hun var yderst serviceminded, og der var intet at sætte en finger på.

Ligeledes vil jeg til hver en tid rose den gruppe af ansatte arbejdsmænd, der kører rundt i boligområdet og sørger for at ordne forskelligt. De er på hver deres måde altid klar med en hjælpende hånd. Har de tid til det, hyggesnakker de også gerne, og ofte er der en humoristisk tilgang. Jeg oplever intet andet end venlighed og godmodighed fra deres side.

Ydermere har andre end den kvindelige ansatte på hovedkontoret i Alboa også gennemgående ageret helt efter reglerne og har været imødekommende.

Det er de brodne kar, der hiver den almene boligorganisation ned på et lavt niveau. Nogle læsere har spurgt ind til, om jeg tror, at det nærmest er en forudsætning for at blive ansat i Alboa, at man skal være klar til at bryde regler samt ty til ulovligheder og ondskabsfuldheder. Den opfattelse har jeg på trods af alt ikke helt! Jeg tror, skaren af brodne kar gennem årene har opbygget en sammenspist klike. De har en fællesforståelse af: ”Det er sådan, vi gør det – ulovligt eller ej”.

Da jeg for anden gang fik overhældt min hoveddør med ildelugtende og klistret urin, var der ligesom den første gang ingen som helst hjælp at hente fra Alboa. Jeg henvendte mig både til hovedkontoret, til boliginspektøren og til ejendomsfunktionæren. Jeg kunne sejle i min egen sø, kunne jeg. Hvis det stod til dem, ville jeg nok også få lov til at drukne i den…

Når jeg henvendte mig skriftligt og anmodede om hjælp, gjorde jeg opmærksom på, at jeg selv havde renset og gjort rent så godt som muligt. Jeg forklarede, at urinen desværre var trukket ind i træværket i dørkarmen. Af samme grund blev stanken ved med at stinke hele opgangen til. Som sædvanlig blev jeg blankt ignoreret?!

Heldigvis kom en af områdets arbejdsmænd mig til undsætning. Han var yderst hjælpsom og endda også omsorgsfuld. Han skaffede et desinficerende middel, som han vel at mærke hentede hos ejendomsfunktionæren, som selv havde valgt blankt at ignorere min anmodning om hjælp. Desinficeringen fjernede stanken.

Hver gang, jeg skulle ud og ind ad min entrédør, så jeg dog den indtørrede klat af urin, som var trukket ned i dørkarmen. En beboer i opgangen valgte i sin fritid at bruge tid på at hjælpe mig med at slibe dørkarmen ned, så den indtørrede klat ikke længere kunne ses. Urinklatten var en konstant påmindelse om den chikane og det hærværk, jeg desværre endnu engang var blevet udsat for.

På et senere tidspunkt var en af områdets tømrere så serviceminded lige at lakere den dørkarm, beboeren i opgangen havde slebet ned for mig.

Der findes heldigvis masser af søde, gode, hjertevarme og oprigtige mennesker i boligområdet – størstedelen af de ansatte inkluderet. Men igen – de brodne kar forvolder på ærgerlig vis stor skade!

Som jeg skrev i sidste indlæg, så er vi flere, der studser over endnu et mærkværdigt punkt i spektaklets nye kontrakt. Kontrakten som statuerer, at lokalerne i kælderen i Næringen 32 udelukkende må bruges til opbevaring og for alt i verden ikke længere til larmende og brandfarligt værksted. Kontrakten med det forkerte lokalenummer på som muligvis ikke er underskrevet af spektaklet selv…

I kontrakten er der listet 8 punkter op som en forudsætning for, hvis spektaklet skal kunne fortsætte med at leje de to relativt store kælderlokaler. Der står om punkterne, at de skal iagttages og overholdes. For lige at remse punkterne op, så er de:

1. Rummet må kun anvendes som pulterrum / opbevaringsrum.

Alboa skriver som om, der kun er tale om ét lokale, men faktuelt råder spektaklet over 2 lokaler i kælderen i Næringen 32 – det ene større end det andet.

2. Rummet må ikke benyttes til beboelse.

3. Rummet må ikke benyttes i erhvervsmæssigt øjemed.

Dette punkt stod også i spektaklets gamle kontrakt. Alligevel argumenterede boliginspektøren under mødet i beboerklagenævnet for, at det er helt i overensstemmelse med Alboa, at der drives en vis form for erhverv i boligområdet?!

4. Dunke med benzin og andre brændbare væsker må ikke opbevares i rummet.

Vi i opgangen håber inderligt, at spektaklet rent faktisk har sørget for at fjerne diverse brændbare væsker fra lokalerne i kælderen under vores boliger.

5. Rummet må ikke benyttes til formål, der kan være til gene for afdelingens beboere.

Dette punkt stod også i spektaklets gamle kontrakt. Alboa var bedøvende ligeglad med, at spektaklet larmede løs og forstyrrede omkringboende. Alboas løsning var at lave et larmeskema og ellers bare glide af på diverse klager – uanset hvor mange der skrev under på alskens fremsendte klager over larmen fra værkstedet?!

6. Såfremt der i rummet er mulighed for tilslutning af el-artikler / hårde hvidevarer, skal der ansøges om tilladelse forud for evt. tilslutning.

7. Rummet må ikke fremlejes.

Dette punkt stod også i spektaklets gamle kontrakt. Boliginspektøren hævdede hårdnakket, at spektaklet ikke havde været hverken i værkstedet eller i selve bygningen en lørdag aften, hvor vi var flere lejere i Næringen 32, der blev forstyrret af larm – netop fra spektaklets værksted. Da vi så påpegede, at spektaklet havde ansvaret for lokalerne uanset, om han valgte at låne sin nøgle ud, så skrev boliginspektøren blot til os, at det var en privat sag for spektaklet?!

8. Lejeforholdet kan ikke opretholdes, hvis lejer fraflytter afdelingen.

Vi giver ikke meget for listen med forudsætninger, hvis det er Alboas plan at se stort på diverse regler – ligesom hidtil. Men forskellen fra da til nu er, at vi har en erklæring på, at værkstedet ALDRIG var et lovligt foretagende, og at det blev krævet lukket, fordi det var brandfarligt og for larmende.

Vi opretter omgående endnu en klagesag hos Teknik og Miljø, hvis spektaklet blot én gang mere arbejder i de pågældende lokaler!

Desuden er vi fast besluttede på, at spektaklet heller ikke én gang mere slipper afsted med sine evindelige, sindsoprivende gemmelege. Altså de situationer hvor han plejede at larme løs i værkstedet, og når man så gik derned for at bede ham om at stoppe med at larme, så stod han musestille. Når man så igen gik op i sit hjem, så larmede han på ny løs. Yderst ødelæggende at stå mål med i sit hjem og møgirriterende at opleve fra det, der skal forestille at være en granvoksen mand!

Men skulle spektaklet foranledige sig til igen at forsøge sig med samme nummer, så vil han blive holdt til fange i lokalerne, indtil rette myndighed kommer frem til stedet!

I forhold til punkt 6, der omhandler tilslutning af el-artikler og / eller hårde hvidevarer, så står der i kontrakten ”såfremt der er mulighed for tilslutning”. Alboa ved udmærket godt, at der stensikkert er mulighed for tilslutning af diverse i de to kælderlokaler! Spektaklet havde jo alverdens remedier tilsluttet (måske har han det endnu?!). Store maskiner, elektriske værktøjer, industristøvsuger og et eller andet varmeapparat, som boliginspektøren dog ikke kender typen af?!

Til byggesagsbehandleren skrev boliginspektøren blot i et høringssvar, hvor han anmodede om en lovliggørelse af værkstedet: ”Vi i Alboa mener ikke, at lokalerne varmes op ved hjælp af petroleum”. Han fandt det ikke nødvendigt at undersøge noget som helst?!

Det fører mig tilbage til at anfægte advokatens påstand til retten om, at der er lavet omfattende undersøgelser af lokalerne hidtil brugt til ulovligt, larmende og brandfarligt værksted. Der er ikke lavet én eneste undersøgelse i de lokaler i kælderen, der hidtil blev brugt til spektaklets ulovlige, brandfarlige og larmende værksted!

Og ja, muligvis er punkt 6 ligesom flere af de andre blot standardpunkter, men Alboa burde nok tage sagen lidt mere alvorligt. Vi i opgangen var nødt til at inddrage Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, FORDI Alboa ikke levede op til sine forpligtelser!

Mandag i denne uge blev det årlige møde i Fritidsklubben i Vejlby Vest afholdt. Vi var en flok, der så os nødsaget til at deltage sidste år. Det var en gruopvækkende og hårudtrækkende oplevelse at deltage i det pågældende møde… Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”39 Officielt inviteret men ikke rigtig velkommen…”.

Det var desværre nødvendigt at deltage sidste år – jeg havde en vigtig kamp at kæmpe! Enten skulle jeg have lov til at melde mig ud af den fritidsklub, som man er tvunget til at betale medlemskab for, når man bor i Vejlby Vest, eller også skulle spektaklet afsættes som nøgleansvarlig for Træværkstedet i Nyringen! Det var enten eller! Jeg var i månedsvis blevet nægtet adgang til at låne nøglen til den pågældende fritidsaktivitet, fordi spektaklet misbrugte sin position som nøgleansvarlig. Han kunne ikke få lov til at larme løs med træ OG METAL i sit private værksted i kælderen i Næringen 32 i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed. Derfor ville han som nøgleansvarlig ikke låne mig nøglen til Træværkstedet i Nyringen, som jeg er med til at betale for, og som vel at mærke ER lydisoleret… Magtsyge bæst!

Løsningen blev ingen af delene. Jeg fik min helt egen nøgle til Træværkstedet i Nyringen, så jeg kan benytte faciliteten, når jeg lyster. Jeg synes på ingen måde, det er en optimal løsning, for hvor mange andre end mig misbruger spektaklet sin magt overfor? Når han ikke er sin opgave voksen, bør han ikke få lov til at fortsætte med at være nøgleansvarlig! MEN, som tingene nu engang bliver kørt og styret her i boligområdet og i Alboa generelt, så kan de mangeårige beboere slippe afsted med RIGTIG meget…

Mere om det og om en skødesløs tilgang til regnskabsføring i næste indlæg, som kan læses på søndag, den 4. februar 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 84 Hvis nu… Men nej… Virkelig ikke! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

I indlæg ”80 Nyt år, ny kontrakt, ny usaglig beskyldning – godt nytår!” skrev jeg om det famøse processkrift, boligforeningens advokat er fremkommet med på minretssag.dk. Jeg skrev i indlægget, at jeg snart ikke ved, hvad jeg skal mene om advokatens skrivelser. Jeg må korrigere mig selv: Jeg ved præcis, hvad jeg mener om hans usaglige beskyldninger og løgnagtige påstande!

Jeg kunne remse op fra en ende af, hvad der står af forkertheder i det processkrift. Et oplagt eksempel er påstanden om, at der skal være foretaget omfattende undersøgelser af værkstedet, da det i sin tid stadig eksisterede, inden Teknik og Miljø i Aarhus Kommune konstaterede, at det altid havde været et ulovligt foretagende, som ydermere både var brandfarligt og for larmende. Stik modsat af påstanden om omfattende undersøgelser så er der ikke foretaget én eneste undersøgelse af lokalerne i kælderen i Næringen 32 hidtil brugt til for omgivelserne larmende og altødelæggende værksted!

Vi i opgangen bad ellers eftertrykkeligt Teknik og Miljø om at besigtige lokalerne i forbindelse med deres sagsbehandling. Vi gjorde det klart, at myndigheden ikke ville kunne stole på boliginspektørens påstande. Teknik og Miljø afviste at besigtige lokalerne – desværre. Begrundelsen var, at byggesagsbehandleren gav udtryk for at mene, at boliginspektøren nok trods alt ikke ville være bekendt at lyve for en myndighed. MEN, byggesagsbehandleren tog fejl i det med løgnene, og vi i opgangen fik helt ret!

En besigtigelse af værkstedet ville ellers omgående have manet løgnen om den påståede lydisolering i lokalerne til jorden! Heldigvis krævede byggesagsbehandleren trods alt dokumentation på de påståede lydprøver, hvorefter dén løgnagtige påstand også blev slået hjem som en ludobrik, så at sige…

Løgn på løgn på løgn!

I processkriftet henviser advokaten også til, at boligforeningen jo vandt sagen i beboerklagenævnet. Dermed mener han, at sagen også bør vindes i retten?! NEJ! Der var noget fuldstændig galt med beboerklagenævnets behandling af min sag – eller rettere: Den mangelfulde og partiske misbehandling af den sag, jeg havde betalt dem 149 kroner for at behandle…

Jeg blev ret hurtigt efter det groteske møde i beboerklagenævnet, den 8. marts 2022 klar over, at lejerrepræsentanten, som også under mødet fremstod som værende partisk og på Alboas side, er organisationsbestyrelsesmedlem i Alboa. Alene dét gør hende inhabil, for naturligvis modarbejder hun ikke den organisation, hvis hovedbestyrelse hun sidder i.

Jeg er for nylig blevet oplyst om, at lejerrepræsentanten – altså Alboas organisationsbestyrelsesmedlem, ydermere er afdelingsbestyrelsesformand i et boligområde i Alboa. Gæt hvem boliginspektøren i den pågældende afdeling er… Det er selvsamme boliginspektør, som har ansvaret for mit boligområde… Hun har altså ageret dommer i beboerklagenævnet i en sag og har haft en afgørende stemme i den sag, hvor jeg kæmpede mod den boligforening, hvor hun sidder i organisationsbestyrelsen?! Hun har til hverdag qua sit bestyrelsesarbejde et tæt samarbejde med min boliginspektør, fordi han også er hendes boliginspektør… Altså boliginspektøren som kæmper med næb og klør imod mig og mine rettigheder – det er jo graverende alvorligt! Hun var i enhver henseende inhabil som bare pokker!

Men jeg havde generelt ikke en chance i det beboerklagenævn…

Jeg vil rette henvendelse til rette instans og påpege, at det bør granskes, hvor mange sager beboerklagenævnet i Aarhus behandler så uforberedt, usagligt og partisk som i min sags tilfælde.

Hvis nogen skulle få lyst til at læse om optakten til mødet i beboerklagenævnet og om den for mig skæbnesvangre dag med selve mødet i beboerklagenævnet, så er det relevant at læse indlæggene ”10 Svar på tiltale, rådgivning fra retshjælpen samt usande og fejlagtige skrivelser”, ”12 Spektaklets fejlfyldte og usande skrivelse til beboerklagenævnet”, ”13 PACIFICERET I DET DANSKE RETSSYSTEM? Boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet”, ”14 Det sidste af boliginspektørens skrivelse og dagen for mødet i beboerklagenævnet”, ”15 Mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022”, ”16 Den resterende del af mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022” og ”17 Den tiltagende chikane og beboerklagenævnets afgørelse”.

Når Alboa nu engang er så stor tilhænger af at få sager afgjort indenfor egne rækker, så vil jeg da hermed gerne invitere til et møde. Vi skal på forhånd være enige om, at enhver truffet afgørelse er gældende uanset udfaldet. Jeg kan på forhånd orientere boligforeningen om, at dommerpanelet vil bestå af min mor, en af mine storebrødre og en af mine svigerinder. De 3 pågældende dommere vil uden tvivl til hver en tid behandle sagens omdrejningspunkter betydeligt mere retfærdigt og objektivt end den uforberedte og nedladende formand, som på lemfældig vis afgjorde min skæbne sammen med udlejerrepræsentanten og boligforeningens organisationsbestyrelsesmedlem, som også er afdelingsbestyrelsesformand i organisationen…

Invitationen er åben, kære Alboa, så I siger bare til!

Jeg burde for længst som minimum have fået mine 149 kroner tilbage! De penge spildte jeg på at betale beboerklagenævnet for den absurde fadæse, der desværre var tale om. Jeg mener i ramme alvor, at samtlige medlemmer af beboerklagenævnet bør stilles til ansvar. Desuden bør de udskiftes med objektive, saglige medlemmer.

Derudover bør andre ofre for aftalt spil end mig også få mulighed for at få deres sag behandlet på ny af et uvildigt beboerklagenævn. Alle parter bør få aktindsigt, dommerpanelet bør være objektivt og møde velforberedt op. Ingen af dommerne må have en særlig interesse i, at den ene part skal vinde! Beboerklagenævnet afgør skæbner! Afgørelserne bærer stor betydning! Deres makværk har desværre fået enorme konsekvenser for mit liv og min hverdag.

For god ordens skyld skal jeg påpege, at jeg personligt ikke ønsker min sag genbehandlet – slet ikke af det selvsamme beboerklagenævn. Jeg er klar til at gå i retten. Jeg skal blot fortsætte med at sige sandheden.

Det MÅ ikke foregå i et land som Danmark, at retssikkerheden krænkes i så svær en grad!

For at vende tilbage til landsretsadvokatens famøse processkrift, så påstår han – som jeg også skrev om i sidste indlæg – at brugsværdien af mit lejemål ikke har været nedsat i et omfang, der berettiger til et forholdsmæssigt afslag i lejen.

Det omfang, der er tale om, er helt præcist, at boliginspektøren ind til Teknik og Miljø argumenterede for, at spektaklet skulle have lov til at arbejde og dermed larme i værkstedet i 61 timer om ugen?!?! Det svarer jo nærmest til 1,5 arbejdsuge!!!

Da boliginspektøren trods alt erfarede, at den ikke gik med byggesagsbehandleren, så nærmest tiggede han om en retslig lovliggørelse ved at love, at hvis han og boligforeningen bare kunne få værkstedet lovliggjort, så ville han ”begrænse” spektaklet til at måtte bruge boremaskine og de andre allermest larmende maskiner og værktøjer i 35 timer om ugen?!?!

De resterende timer op til Husordenens 61 timer mente boliginspektøren så, at spektaklet kunne få lov til at arbejde videre i uden at larme, for de opdigtede lydprøver havde jo bevist, at man ikke kunne høre larm fra værkstedet?!?!

DET ER JO VANVITTIGT!

TILLADELSE TIL AT BORE I 35 TIMER OM UGEN?!

TILLADELSE TIL AT DRIVE LARMENDE VÆRKSTED I 61 TIMER OM UGEN UNDER ANDRE MENNESKERS BEBOELSESLEJEMÅL?!

VANVITTIGT ER SNART IKKE ET DÆKKENDE NOK ORD!

I samme ombæring kan jeg ikke lade være med at rynke på brynene over, at Alboas øverste ledelse har skrevet til flere af os i opgangen, at boliginspektøren agerer fuldt ud i henhold til Alboas retningslinjer… Det siger snart mere om den kæmpestore boligorganisation, end det egentligt gør om selve boliginspektøren…

Som jeg afslutningsvist skrev om i sidste indlæg, så kontaktede jeg skriftligt både boligforeningens advokat og samtlige ansvarlige i Alboa. Jeg spurgte ind til deres belæg for i et processkrift ind til retten at beskylde mig for, at jeg i enhver henseende skal have forsøgt at opildne beboere i min afdeling og i min opgang til at føre kampagne mod sagsøgte?!

Boligforeningens advokat med møderet for landsretten svarede mig rent faktisk på min mail. Meget kortfattet, men trods alt et svar. Hans juridiske assistent skrev på hans vegne: ”Jeg anerkender modtagelsen af din mail af g.d. vedrørende ovennævnte sag. Din mail vil ikke blive besvaret herfra, idet al kommunikation skal ske igennem din advokat, som er cc på denne mail”.

Jeg skrev tilbage til ham – også med min advokat på som cc: ”Tak for svaret. Jeg afventer at høre nærmere i anden sammenhæng”.

Advokaten har efterhånden beskyldt mig for meget helt uden hold i. Naturligvis gør han det på vegne af Alboa. Det ændrer dog ikke på, at han kommer til at tage ansvaret for sin sagsbehandling. Man kan godt indbringe modpartens advokat for advokatklagenævnet, er jeg blevet orienteret om. Jeg har endnu ikke selv undersøgt det pågældende nærmere. Men enhver der har været meddelagtig i at behandle mig dårligt, lyve om mig og nærmest fratage mig enhver rettighed i forbindelse med mit hjem, vil få en rolle i det videre forløb – også efter afholdelsen af retsmøderne senere på året.

Jeg overvejer stadig, om spektaklets advokat også er relevant for mig at indbringe for advokatklagenævnet. Det er overvejelser, jeg går med, men det er ikke relevant pt.

I min skrivelse til boligforeningens advokat og til samtlige i Alboa, som jeg skrev og sendte den 9. januar 2024, står der: ”Jeg læste i går, 8.1.24, advokatens Processkrift 3 på minretssag.dk. Advokaten skriver, at jeg som sagsøger i enhver henseende har forsøgt at opildne beboere i min afdeling og i min opgang til at føre en kampagne mod sagsøgte?! Jeg er meget uforstående overfor den anklage. Generelt er jeg yderst uforstående overfor alle de løgnehistorier, I udsætter mig for! Jeg er komplet uvidende om, hvis der kører en kampagne mod nogen som helst – udover mod mig altså! Adspurgt er de øvrige i opgangen også paf over påstanden om, at jeg skal have opildnet nogen som helst til noget som helst. Jeg skal hermed anmode om snarest muligt skriftligt at blive orienteret om: Hvilken kampagne er der tale om? Mod hvem kører kampagnen? Hvem er indblandet? Hvad er der foregået? Foregår det stadig? Er det påståede sket flere gange? Hvorfor har ingen rettet henvendelse til mig om det påståede? Jeg afventer at høre fra jer. Gerne både fra dig, advokat og fra ansvarlige i Alboa. Det er (endnu) en yderst alvorlig anklage, hvis jeg på nogen mulig måde angiveligt skal være ansvarlig for at opildne til noget som helst! Jeg har skrevet og talt sandt hele vejen igennem, og jeg kan dokumentere enhver påstand, jeg er fremkommet med! Det kan I IKKE! I har både løjet om lydprøver og om lydisolering – og om mig! Skam jer! Med venlig hilsen Malene”.

Nu afholder jeg så en lille quiz: Har nogen som helst i Alboa svaret på min mail?

NEJ!

Som sædvanlig har ingen svaret. Boliginspektørens skrivelse ind til beboerklagenævnet om, at Alboa har en politik om at behandle indkomne henvendelser indenfor 5 hverdage, den kan dermed vist proppes det samme sted op, som afdelingsbestyrelsesformanden i Vejlby Vest på det årlige møde i mikrofonen udtalte, at han vil proppe de åbenlyse ulovligheder i boligområdet op…

Hvis nogen skulle have glemt det, repeterer jeg lige: På det årlige afdelingsmøde (som af en eller anden grund for alt i verden ikke må kaldes en generalforsamling?!) kom den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand flere gange med udtalelsen: ”Ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys?”

Alene dén grusomme og malplacerede udtalelse vidner om, hvordan tingene foregår i Vejlby Vest og i Alboa… Hvor er det sørgeligt, forfærdeligt og ødelæggende!

Fordi Alboa har valgt endnu engang at ignorere mig – altså jeg som er betalende lejer hos dem – så valgte jeg i går på ny at skrive til dem. Jeg kommer nærmere ind på den pågældende skrivelse i næste indlæg. Jeg kan vist godt afsløre emnefeltet på min seneste henvendelse: ”Info om underskrifter og andet mistænkeligt – måske endda kriminelt”.

Idet jeg skriver ”jeg kan vist godt afsløre”, så kommer jeg til at tænke på boliginspektørens udtalelser på lydoptagelsen fra vores telefonsamtale, den 17. december 2021: ”Jeg er godt nok underlagt tavshedspligt, men jeg kan vist godt afsløre…”. NEJ! Du skal netop holde din mund og lade være med at afsløre det, du er underlagt tavshedspligt om!

Jeg håber, alle nyder weekenden. Det gør jeg i hvert fald. Jeg har i dag haft besøg af en af mine gode venner. Vi sad stille og roligt og hyggesnakkede i flere timer. Det med at have fred og ro kan nemlig godt lade sig gøre i mit hjem, nu hvor det ulovlige, brandfarlige og larmende værksted er nedlagt!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 81 Alboa inviteres til møde i mit nævn… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg er nyopereret og tilbringer derfor al min tid i min lejlighed. Heldigvis har jeg opnået at få ro i mit hjem! Spektaklets værksted eksisterer ikke længere, og jeg kan derfor sove, hvile, slappe af og hygge – helt uforstyrret.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan jeg skulle komme igennem denne tid med smerter og rekonvalescens, hvis jeg som hidtil skulle være tvunget til at høre på evindelig larm fra store maskiner og støjende værktøjer i tide og utide.

Hvis spektaklets ulovlige værksted ikke var blevet lukket ned på grund af larm og brandfare, havde jeg været nødsaget til at finde mig et andet opholdssted end mit hjem, da jeg på grund af evindelig larm på alle mulige tidspunkter af døgnet ikke ville kunne regne med at have en rimelig chance for på nogen mulig optimal måde at komme mig rent helbredsmæssigt efter operationen.

Men faktum er, at værkstedet ER ophørt med at eksistere! Sikke en lettelse! Jeg får det bedste ud af den tid, hvor jeg så at sige er indespærret i mit hjem.

I indlæg ”73 Gerningsmanden er fundet! Og Alboa har blot en proforma politik om at besvare henvendelser!” skrev jeg blandt andet om en mail fra byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Hans henvendelse omhandlede, at boliginspektøren på byggesagsbehandlerens opfordring endeligt havde bekræftet, at værkstedet i Næringen 32 er ophørt med at eksistere, og at lokalerne fremadrettet udelukkende må anvendes til pulterrum / opbevaringsrum. Sammen med henvendelsen var et udklip fra lejekontrakten tegnet mellem Alboa og spektaklet.

Prompte studsede jeg og øvrige i opgangen over lokalenummeret. I udklippet står ”Kælderrum 155”, men lokalerne i kælderen i Næringen 32 hidtil brugt til ulovligt, larmende og brandfarligt værksted har nummer 9155?!

Vi udtrykte vores bekymring til byggesagsbehandleren. Havde Alboa forsøgt at være snedige ved at lave en fiktiv kontrakt på forkerte lokaler? Intet kan efterhånden overraske set i lyset af, hvad der er foregået siden starten på hele dette mareridt…

Byggesagsbehandleren beroligede os dog med, at han anser boliginspektørens skrivelse og det tilsendte udklip for at være gældende juridisk.

I indlæg ”75 Brud på tavshedspligt og misbrug af magt!” skrev jeg blandt andet om, at hele spektaklets nye kontrakt burde blive fremlagt – ikke blot et udklip der hverken viser dato eller underskrifter.

Hvorfor sendte boliginspektøren blot et udklip af kontrakten til byggesagsbehandleren? Var der noget, han gerne ville holde skjult?

Den 8. januar 2024 var der nyt på minretssag.dk. Boligforeningens advokat har åbenbart følt sig provokeret af, at min advokat på min opfordring har anmodet retten om, at hele den nye kontrakt i stedet for blot et udklip skulle fremlægges.

Man kan undre sig over, at boliginspektøren og advokaten begge har ment, at det i forbindelse med en retssag rent faktisk var tilstrækkeligt blot at fremvise et udklip uden underskrifter?! Det virker usagligt, men ok, det er vist generelt fremgangsmåden fra deres side…

Med det samme, jeg åbnede dokumentet og så den fulde, nye kontrakt, bed jeg mærke i, hvordan spektaklets underskrift ser ud. På den nye kontrakt er der skrevet under med blokbogstaver, hvilket afviger markant fra spektaklets underskrift på kontrakterne fremlagt på minretssag.dk fra 1993 og 1998. Er det reelt spektaklet, der har skrevet under?

Med mindre man kommer til skade eller eksempelvis skifter navn, så ændrer ens måde at skrive under på sig vist normalt ikke fra skråskrift til blokbogstaver. Desuden bør ens underskrift ikke være med blokbogstaver, da den helst ikke nemt skal kunne efterlignes.

Jeg har sendt min advokat et billede, som viser de 3 underskrifter i rækkefølge. Først den fra 1993, som er magen til den fra 1998, og til sidst kommer underskriften på den nye kontrakt, som på ingen måde minder om de øvrige af spektaklets underskrifter?!

Udover at lægge dokumentet med den fulde, nye kontrakt op på minretssag.dk, så fremkom advokaten med sit nyeste processkrift. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal mene om hans skrivelser…

Først og fremmest påstår han, at min advokats nedlæggelse af sin påstand 1 ikke fremgår klart af processkriftet, og at det i øvrigt forekommer uforståelig. Det virker til, han kaster med mudder. Desuden fremstår det i min optik som om, han er af den opfattelse, at den, der råber højest, har ret… Tomme tønder buldrer mest, som talemåden siger…

Tragikomisk fortsætter han sit processkrift med at påpege, at Alboa som udlejer har forpligtelse til at sørge for, at der hersker god skik og orden i en given almennyttig boligforening. Han henviser til almenlejelovens paragraf 80. Jamen, kære advokat, for det første overholder Alboa ikke engang selv, hvad der svarer til at agere i forhold til god skik og orden! Desuden har boliginspektøren brugt alverdens kneb for fortsat at kunne tillade det ulovlige, brandfarlige og larmende foretagende, spektaklet havde i kælderen under opgang 32 i Næringen. Boliginspektørens håndtering af klagesagen har gennemgående været usaglig og uprofessionel! Ydermere har boliginspektørens skrivelser til byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune i flere tilfælde indeholdt usande oplysninger – det er under al kritik!

Advokaten skriver endvidere, at lejeretlige konsekvenser vil være afhængige af karakteren af støjgenerne. Dog har selvsamme advokat protesteret med næb og klør imod, at der måtte foretages syn og skøn, hvor lokalerne kunne besigtiges, og hvor der kunne foretages professionelle lydprøver med decibelmålinger af spektaklets larmende maskiner og støjende værktøjer?!

Hvis dommeren havde tilladt syn og skøn, så var løgnen om påstået lydisolering i lokalerne blevet manet til jorden, og decibelmålinger ville have bevist, hvor støjende og ødelæggende spektaklets værksted var for mig og øvrige i opgangen.

Advokaten protesterer altså på sin vis imod, hvad han netop selv har protesteret imod måtte kunne bevises?!

I forhold til påstand 2 bestrider advokaten og Alboa, at betingelsen for et forholdsmæssigt afslag i huslejen er tilstede – hverken i relation til almenlejelovens paragraf 18 eller af andre årsager. Men jeg har jo betalt fuld husleje for en lejlighed, som jeg på ingen måde har rådet fuldt ud over. Jeg har været prisgivet i mit hjem hver evig eneste gang, spektaklet lystede at arbejde og larme løs i værkstedet i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed i denne betonbygning, hvor der i forvejen er yderst lydt.

Det næste advokaten skriver i sit processkrift tangerer nærmest til at være humoristisk. Han skriver, at Alboa til stadighed har fulgt op på de klager, der er fremkommet, idet der i øvrigt henvises til de omfattende undersøgelser i relation til det omhandlede kælderlejemål, dialogen mellem parterne samt beboerklagenævnets afgørelse efter min indbringelse af sagen. Han bestrider i tilknytning hertil, at almenlejelovens paragraf 18 finder anvendelse i et tilfælde som det foreliggende.

For det første har boliginspektøren IKKE fulgt op på klager! Han har flere gange ignoreret os i Næringen 32, og han har negligeret os i opgangen – blandt andet ved at påstå at have modtaget dokumentation på at spektaklet hverken var i bebyggelsen eller i værkstedet en lørdag aften, hvor flere af os i opgangen kunne skrive under på at have bevidnet larm fra værkstedet. Boliginspektøren ville ikke forholde sig til, at spektaklet uanset hvad som lejer og nøgleindehaver er den ansvarlige for, hvad der foregår i lokalerne… Det er hyklerisk!

For det andet er der på ingen måde foretaget undersøgelser! Byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø har modtaget skrivelser fra boliginspektøren, men myndigheden har IKKE selv besigtiget lokalerne!

For det tredje kan man ikke just kalde ”kommunikationen” mellem parterne for en dialog! Det vidner dialogmødet med den skjulte dagsorden i høj grad om! Jeg skulle makke ret, tie stille, finde mig i at blive løjet om og for, og jeg gik fra mødet med et påduttet larmeskema over mit hjem?! Dialog er der på ingen måde tale om – snarere et diktatur!

For det fjerde kan man ikke bruge beboerklagenævnets afgørelse til noget som helst! Formanden havde ikke læst min klage, den ene dommer var og er et organisationsbestyrelsesmedlem i boligforeningen, hvilket i høj grad gør hende inhabil! Spektaklet og boliginspektøren løj om de opdigtede lydprøver, beboerklagenævnet troede på deres løgne om opdigtede lydprøver, og ifølge souschefen i Aarhus Retshjælp havde beboerklagenævnet slet ikke kompetence til at behandle sagen, da værkstedet var et erhvervslejemål!

De næste par linjer i advokatens processkrift forstår jeg slet og ret ikke betydningen af. Han skriver: ”Lejer er ved almenlejeloven tillagt andre reaktionsmuligheder, som sagsøger ikke i fuldt omfang har gjort brug af”. Jeg har klaget sagligt og har dokumenteret alt. Jeg spildte 149 kroner på at indbringe sagen for et uforberedt og partisk beboerklagenævn, jeg inddrog Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, og jeg kører retssag… Hvad har jeg ellers af muligheder?

Jeg mistænker, at han mener, jeg kunne have valgt at give op og flytte, men det kan han og øvrige implicerede glemme ALT om! Jeg er glad for at bo her, jeg er faldet godt til, jeg nyder roen i mit hjem, og Alboa skal ikke have glæden af (endnu engang) blot at tryne en lejer til at flytte og inkassere indskuddet. Niks!

Boligforeningens advokat fortsætter sin skrivelse med at påstå, at brugsværdien af mit lejemål ikke har været nedsat i et omfang, der berettiger til et forholdsmæssigt afslag i lejen?! Jeg har været tvunget til at høre på evindelig larm i mit hjem mandage, tirsdage, onsdage, torsdage, fredage, lørdage og søndage. Jeg er utallige gange blevet vækket af larm – både tidligt om morgenen men også sent om aftenen. Adskillige gange har gæster valgt at afbryde besøg i mit hjem, da vi måtte opgive at føre samtaler, fordi spektaklet larmede løs i værkstedet. Der blev endda lavet et larmeskema over mit hjem?! DER VAR TALE OM OMFATTENDE LARM!

Advokaten skulle selv prøve bare én eneste gang at være tvunget til at høre på selvsamme larm i sit hjem. Så ville der blive ramaskrig!

I næste indlæg skriver jeg mere om advokatens nyeste, usaglige beskyldning. Han skriver: ”Sagsøger har i enhver henseende forsøgt at opildne beboere i sin afdeling og i sin opgang til at føre en kampagne mod sagsøgte”?!

Det er godt nok en grov beskyldning! Jeg er helt paf og meget uforstående!

Jeg har naturligvis omgående skriftligt kontaktet samtlige ansvarlige i Alboa og pågældende advokat med møderet for landsretten og spurgt ind til, hvilket belæg de dog har for at fremkomme med en sådan beskyldning. Mere om det i næste indlæg.

Endnu engang godt nytår – jeg håber, alle har fået en lige så god start på året, som jeg har.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 80 Nyt år, ny kontrakt, ny usaglig beskyldning – godt nytår! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg gik rundt og nød den hvide sne et sted langt væk fra min hjemby. Men det var hundekoldt, så jeg ledte efter et varmt sted at opholde mig indenfor. Jeg genkendte ikke bygningen, jeg søgte ly i, i første omgang – nok mest af alt fordi jeg benyttede en anden indgang end sidst.

Pludselig befandt jeg mig i et genkendeligt lokale, vist ved det samme bord med en lignende stol. I et splitsekund gik jeg fra at være i julestemning og nyde dagen iblandt glade mennesker til på ærgerlig vis at huske den magtesløshed og afmagt, jeg dag efter dag oplevede, når spektaklets enerverende larm i værkstedet gjorde mig til jaget vildt i mit hjem.

Den 28. juni 2023 deltog jeg i et stemningsfuldt arrangement på selvsamme lokation – jeg hyggede mig med selskabelige mennesker.

Den gode stemning blev dog (midlertidigt i hvert fald) afbrudt af et opkald fra en beboer i opgangen. Hun berettede om, at spektaklet den pågældende onsdag aften larmede løs i violinbyggerværkstedet, og at det allerede da havde stået på i timevis. Det larmende helvede skulle vise sig at fortsætte til over midnat…

Hvor er det skammeligt, forargeligt, aggressivt, usympatisk og uetisk, at spektaklet helt bevidst udsatte os i opgangen ovenpå værkstedet for det, der svarer til psykisk terror – evindelig larm i timevis…

Og det er ydermere foragteligt for ikke at tale om barnligt, ynkeligt og tarveligt, at han for at toppe den tragiske ærgerlighed og ondskab også legede gemmeleg, når man forsøgte at henvende sig til ham for at bede ham om at stoppe med at larme…

Jeg følte virkelig med min overbo, da hun ringede til mig den aften i sommers. Hun var ganske forståeligt frustreret og vred over at være tvunget til at høre på evindelig larm i sit hjem – vel at mærke helt oppe på 2. sal.

Dét at larmen fra værkstedet også kunne være SÅ forstyrrende og generende flere etager over min lejlighed, sætter tingene i perspektiv…

Det maner enhver tvivl i jorden om, hvorvidt der overhovedet er et gran af sandhed i modparternes påstande om, at opdigtede lydprøver angiveligt skal have bevist, at larmen fra værkstedet ikke kunne høres i min lejlighed i stueetagen – lige ovenpå det forbandede værksted – i på ingen måde lydisoleret i forvejen meget lydt betonbyggeri…

Én ting er, at de forskellige har løjet om lydprøverne i et desperat forsøg på at bevare det ulovlige, brandfarlige og larmende værksted… En anden ting er, at de er sluppet afsted med det et langt stykke hen ad vejen… Beboerklagenævnet stillede ingen spørgsmål?! I forbindelse med den verserende retssag slap de også afsted med det?! Først da jeg og øvrige i opgangen kontaktede Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, blev der sat en stopper for vanviddet… Det lykkedes dog heller ikke i første forsøg og ej heller i løbet af kort tid!

Det er tankevækkende, at retssikkerheden i Danmark rent faktisk er baseret på SÅ skrøbeligt og uholdbart et grundlag!

Jeg har vitterligt været jaget vildt i mit hjem – i ethvert rum i min lejlighed – hver evig eneste gang, spektaklet på skruppelløs vis larmede løs i værkstedet i kælderlokalerne lige under min lejlighed!

Jeg kunne levende sætte mig ind i, at min overbo også den aften endte med at blive ked af det i ren og skær afmagt over den chikane, spektaklet udsatte hende for i timevis og endda til langt over normal sengetid på en hverdagsaften…

Den 28. juni var det lunt vejr – selv hen på aftenen. Sol og sommer prægede bybilledet. Den 3. december lå der sne, og det var frostvejr. På trods af komplet diametrale modsætninger i forhold til årstid, vejr, vind, påklædning osv., kom følelsen af et deja-vu omgående, så snart jeg trådte ind i lokalet.

Oplevelsen af et deja-vu gav mig et flashback til en urimelig og ødelæggende situation, og et kort øjeblik blev jeg overvældet af blandede følelser.

Påmindelsen om det levende helvede med larm og psykisk terror ramte mig som et lyn… Magen til belastende, irriterende og ondskabsfuldt menneske skal man vist lede længe efter – her mener jeg spektaklet! Men jeg kunne lige så godt i samme ombæring også nævne samleveren boliginspektøren, beboerrådgiveren, ejendomsfunktionæren, driftschefen, direktøren, beboerklagenævnets medlemmer, advokaterne og andre medskyldige, som har puttet vand på spektaklets mølle og har tilladt ham at fortsætte det åbenlyse vanvid!

Samtidig blev jeg ramt af en kolossal følelse af ren og skær lettelse! Jeg tog en dyb indånding og smilte ved tanken om, at der ikke mere vil komme hverken larm eller arbejdsstøj fra de lokaler i kælderen, som førhen på ærgerlig vis blev brugt til et for omgivelserne altødelæggende violinbyggerværksted.

Det er en kæmpe sejr! Jeg og øvrige har formået at bekæmpe slet spil og underhåndsaftaler med saglighed og dokumentation!

Kampen for retfærdighed er dog endnu ikke slut – slet ikke desværre!

Meget er sket, og intet af det kan gøres ugjort!

De implicerede parter skal stilles til ansvar! Mest af alt for at umuliggøre eller i det mindste på kraftigste vis besværliggøre, at de medsammensvorne får held med i en anden sammenhæng med fuldt overlæg at ødelægge liv og hjem!

Beboeren, som boede i lejligheden ovenpå min på 1. sal, er ikke længere nøgleindehaver?! Om han selv valgte at opsige lejemålet og flytte, eller om han blev smidt ud, det ved jeg ikke… Der har været lidt forvirring omkring hele situationen?!

Men hvorom alting er, så har håndværkere på det seneste renoveret lejligheden på 1. sal.

Det kan høres, når en lejlighed bliver renoveret – det har flere beboere i opgangen bemærket. Men larmen i den forbindelse er midlertidig og har et forståeligt formål. Desuden har støjniveauet ikke været noget nær så slemt og belastende som den frygtelige, monotone, vedvarende og ødelæggende larm, der evig og altid kom fra spektaklets værksted – også på tidspunkter, hvor man ikke lige forventer, at nogen kan finde på at larme med hverken boremaskine, hammer, fil, sav, nedstryger i metal, industristøvsuger, stiksav eller andet!

En veninde ringede forleden til mig for at hyggesnakke. Jeg sad i mit køkken, da jeg tog telefonen. Min veninde bemærkede straks de forskellige lyde og larmen og udbrød instinktivt og meget vredt: ”ÅH NEJ! – ER DET NU HAM, DER LARMER I VÆRKSTEDET IGEN?”

Jeg kunne heldigvis berolige hende med, at spektaklets tid med et værksted i kælderen i Næringen 32 ER fortid!

Tillige forsikrede jeg hende om, at der falder brænde ned, hvis spektaklet bare én eneste gang på noget som helst tidspunkt skulle forsøge at snige sig hen i de to kælderlokaler for at arbejde og larme igen. Hammeren falder prompte, hvis han vover pelsen! Myndigheder vil omgående blive kontaktet! Action vil blive krævet! Han vil blive konfronteret!

Vi er flere, der simpelthen ikke vil finde os i mere af den slags!

Min venindes reaktion er let forståelig! Hun har ligesom familiemedlemmer, venner, veninder og kolleger adskillige gange været på besøg hos mig i Næringen 32 i stuelejligheden og har oplevet, hvordan hun heller ikke kunne finde fred i ét eneste rum i min lejlighed, når det forbistrede bæst arbejdede og larmede løs i værkstedet. Ligeledes har vi mangfoldige gange oplevet at blive afbrudt midt i en telefonsamtale, fordi larmen fra værkstedet har overdøvet vores stemmer.

Det er absurd og vanvittigt, at alt dette har stået på i mange år – stik imod al fornuft og ordentlighed!

Jeg bliver sur, vred, oprørt, fortørnet, stresset og skuffet blot ved tanken om, hvad ejendomsfunktionæren, boliginspektøren, driftschefen, den HR-ansatte, boligforeningens direktør, beboerklagenævnets medlemmer, spektaklet, samleveren, advokaterne og øvrige implicerede har været medskyldige i at forårsage!

De har hver og en spillet en på afskyelig vis afgørende rolle i at tillade et levende helvede med overdøvende larm for de forskellige uvidende beboere, der helt uanende om spektaklets værksted flyttede ind i en lejlighed i opgang 32 i Næringen.

Jeg er selv ulykkeligvis et af ofrene.

Jeg var lykkelig over efter flere års ventetid at overtage en stuelejlighed med et lyst køkken og en lille have.

MEN, som en sidegevinst (hvis man overhovedet kan og vil benytte et ord som ”gevinst” om det forbandede, forbudte, brandfarlige og larmende værksted i lokalerne lige under min lejlighed) blev jeg helt uforvarende udsat for et levende helvede med evindelig larm, psykisk terror, vold, overvågning, stalking, hærværk, mobning, hetz og trusler.

Desuden har jeg stået og står til stadighed mål med komplet usaglig og uprofessionel sagsbehandling fra Alboas implicerede ansattes side…

Som jeg nævnte i indlæg ”51 Onsdag den 28. juni 2023 blev en mareridtsaften for nogle beboere i opgangen – spektaklet larmede i værkstedet til over midnat!”, så kan den posttraumatiske stressforstyrrelse PTSD opstå efter psykiske belastninger.

Der er ingen tvivl om, at jeg i en eller anden grad har været og nok desværre stadigvæk er mærket efter alt det, jeg med fuldt overlæg er blevet udsat for. Et tydeligt tegn er blot som et eksempel, at jeg efter overfaldet i november sidste år stadig ikke på egen hånd tør gå i kælderen i min bygning – hverken for at benytte vaskeriet eller for at aflevere eller hente noget i mit opbevaringsrum.

Meget traumatiserende er hændt mig, siden jeg første gang tillod mig at klage over larm fra det værksted, spektaklet havde i kælderen, lige under min lejlighed.

Chikane-tiltagende har i nogle år alle været med til at ødelægge min tilværelse. Jeg har været hårdt ramt – bange, vred, opgivende, forarget, grædefærdig, stresset…

Søvnmangel har ofte påvirket min hverdag negativt. Man kan af naturlige årsager umuligt hverken sove, hvile eller slappe af for den sags skyld, når man vedvarende hører på høje maskinlyde og dominerende brag fra brugen af værktøj.

Monotone, høje, generende lyde fra værkstedet på alle mulige tidspunkter af døgnet – alle ugens 7 dage… Det var frygteligt!

Søvnberøvelse er en simpel, men særdeles effektiv torturform, der efter nogle dage kan få store konsekvenser for den udsatte. Jeg var udsat for evindelig larm i flere år. Hvis jeg havde brug for søvn og hvile, var jeg oftest nødsaget til at søge ly andetsteds end i min lejlighed, for desværre kunne enhver lyd fra værkstedet høres i mit hjem.

Lydene og larmen kunne endda høres og opleves generende helt op på 2. sal. Det sætter det hele i et skarpere perspektiv…

MEN, SPEKTAKLETS VÆRKSTED ER FORTID!

Alt i alt er jeg OK! Heldigvis har jeg formået at leve et såkaldt dobbeltliv – jeg har i hvert fald formået at dele tingene op. Når jeg ikke var nødsaget til at opholde mig i mit hjem eller i boligområdet, hvor jeg på groveste vis blev chikaneret og spredt rygter om, så var jeg livsglade, lattermilde Malene – ligesom jeg er nu.

Desværre medførte larmen fra værkstedet og chikanen mod mig, at jeg i månedsvis mest muligt bestræbte mig på ikke at opholde mig i mit hjem eller i boligområdet.

Det nemmeste havde naturligvis været at flytte… Og sikke en fordelagtig løsning for spektaklet og minsandten tillige en lukrativ løsning for boligforeningen! Jeg vil først kunne få mit fulde indskud tilbage, når jeg har boet i min lejlighed i 8,4 år. Dermed kunne ALBOA nyde godt af at beholde mit indskud og samtidig narre en ny, intetanende til at flytte ind i lejligheden lige ovenpå det forbandede, ødelæggende værksted…

Hvis næste offer ikke valgte at flytte på grund af larm og misbehandling, så kunne de medsammensvorne tage forskellige midler i brug – ligesom de har gjort i mit tilfælde. Urin på dør, overfald, tyveri af pakke, rygtespredning til naive, imbecile medløbere, som så kunne deltage i den igangværende proces med at ødelægge et menneskes omdømme – disse er blot nogle af de nævneværdige eksempler på ondskab og råddenskab!

En nær ven gjorde mig for nylig opmærksom på, at jeg nok desværre har bygget usynlige mure op omkring mig for at beskytte mig selv. Han mente det ikke som kritik. Mere som en venlig påmindelse om at de mure bør brydes ned, så jeg ikke behøver at være på vagt konstant. Jeg er ikke nødsaget til konstant at have paraderne oppe længere.

Hvor har han ret – de usynlige mure skal fjernes! Jeg skal stadig passe på mig selv – ligesom enhver anden skal – men nu har jeg ro i mit hjem, jeg har allerede vundet nogle af kampene, og jeg tangerer til at have nærmest James Bond-agtige metoder, hvor jeg ganske diskret mestrer at dokumentere og bevise, hvis nogen forsøger at gøre mig ondt eller udsætte mig for (flere) uretfærdigheder.

Privatlivets fred blev krænket på utroligt mange områder i al den tid, hvor spektaklet (og ofte også samleveren) evig og altid opholdt sig i værkstedet. Det er MEGET lydt i bygningen. Det gør nok også ondt endnu værre, at betongulvet i mit køkken er revnet flere steder pga. tidligere vandskader. Gulvmanden, som lagde nyt gulv på efter vandskaden, jokede lidt med, at han håbede, jeg havde en sød og stille underbo, for da betonen er revnet, og da der på ingen måde er lydisoleret, så går enhver lyd tydeligt igennem. Ligeledes kunne det lugte ”giftigt” i mit køkken og i soveværelset, når spektaklet brugte kemikalier i værkstedet.

Det er skræmmende at tænke på, at jeg og øvrige udover larmen tilmed har været udsat for brandfare på grund af det ulovlige værksted…

I udklippet (som boliginspektøren sendte til byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø med spektaklets nye kontrakt på opbevaringsrum med et forkert lokalenummer på) står der klart og tydeligt, at der IKKE må opbevares brændbare væsker i lokalerne længere!

I forhold til at mit privatliv i høj grad blev krænket, (indtil jeg formåede at sætte en stopper for ulovlighederne) var det også bemærkelsesværdigt, at spektaklet ALTID holdt inde med at larme, når han i værkstedet i kælderen kunne høre min telefon eller tablet i lejligheden ovenpå ringe. Om pauseringen af larmen mest af alt var med henblik på at kunne aflytte mine telefonsamtaler, eller om intentionen i højere grad var, at endnu flere personer ikke måtte kunne bevidne det larmende helvede, det må stå hen i det uvisse…

Hvad ydermere angår krænkelse af privatlivets fred, så væmmes jeg ved tanken om, at den partiske beboerrådgiver skrev i sit hårrejsende referat fra dialogmødet med den skjulte dagsorden, at jeg gerne ville sende spektaklet en sms, når jeg forlod mit hjem?!

NEJ! NEJ! NEJ! Gu vil jeg da ej sende den magtliderlige stalker en sms, når jeg forlader mit hjem! Jeg hverken skal eller vil stå til regnskab overfor nogen som helst i dén sammenhæng!

I dag venter en travl dag med forskellige gøremål. Jeg vil dog prioritere også at nå at julehygge.

God dag derude!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 76 Et deja-vu… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Præcis dette er, hvad boliginspektøren gjorde under telefonsamtalen mellem ham og mig, den 17. december 2021. Det kan jeg bevise med en lydoptagelse, hvor al tale og enhver lyd kan høres klart og tydeligt!

Han afslørede og udleverede både beboerrådgiveren og samleveren!

Gad vide hvor ofte og i hvor mange sammenhænge inspektøren med ansvar for i hvert fald cirka 700 boliger mener, han godt kan tillade sig at bryde sin tavshedspligt og afsløre noget eller udlevere nogen?

Jeg har skriftligt rettet henvendelse til Alboa – også netop om boliginspektørens gentagne brud på tavshedspligten.

På trods af faktuelle beviser, hævder boligorganisationen dog hårdnakket, at boliginspektøren ikke har brudt sin tavshedspligt?!

De ansvarlige i Alboa var blevet gjort opmærksomme på, at jeg rent faktisk har en lydoptagelse, hvor deres boliginspektør netop bryder sin tavshedspligt flere gange. Ydermere tydeliggør jeg i min skrivelse, at boliginspektøren endda selv gør opmærksom på, AT han er underlagt tavshedspligt, MEN at han godt mener at kunne tillade sig at afsløre…

Alboa vender det blinde øje til, hvad der foregår!

Legal DESK skriver om tavshedspligt: ”Det betyder, at du ikke må videregive, udnytte, eller på anden måde gøre brug af den fortrolige information, du bliver bekendt med i forbindelse med dit arbejde”.

Boliginspektøren brød sin tavshedspligt! Han videregav informationer til mig, som han i al hemmelighed var blevet betroet!

Det er på sin vis fuldstændig ligegyldigt, at beboeren, der har informeret ham, er en løgnagtig sladderkælling. Ligeledes har det ingen relevans, om informationerne kommer fra en uprofessionel, partisk beboerrådgiver.

Hold din mund med fortrolige data når du er underlagt tavshedspligt!

Én ting er, at boliginspektøren uden tvivl set i lyset af mangfoldige beviser IKKE agerer, som han skal og bør. Ikke engang tæt på! Langt fra!

En anden ting er, at Alboas ledelse vedvarende står inde for ham?!

En beboer i opgangen skrev direkte til Alboas direktør på et tidspunkt, at hun fandt (og for den sags skyld stadig finder) det kritisk, at boliginspektøren agerer, som han nu engang desværre gør. Hun påpegede, at hans tilgang til klagesagsbehandling er under al kritik, og at han på ingen måde er hverken professionel eller for den sags skyld saglig eller objektiv.

Direktøren for hele foretagendet svarede hende dog, at den pågældende boliginspektør (vist endda fuldt ud) agerer i henhold til Alboas retningslinjer?!

Ergo kan man derudaf konkludere, at det simpelthen er praksis i Alboa, at man gerne må lyve, snyde, bedrage og bryde sin tavshedspligt?! Det ville jeg personligt være påpasselig med at skilte åbenlyst med, hvis jeg var en del af boligorganisationen…

Jeg ville dog aldrig blive en del af et sådant foretagende. I hvert fald kun i MEGET kort tid! For mig er det vigtigt, at jeg kan stå inde for, hvad end jeg er en del af. Jeg ville under ingen omstændigheder på noget tidspunkt kunne få mig selv til at være meddelagtig i direkte rent ud sagt at pisse på og med fuldt overlæg ødelægge folks hjem – og liv!

Boliginspektørens gøren og laden bærer i det hele taget præg af, at han har været vant til ikke at blive stillet til ansvar. Han har gennem årene sagt og skrevet forskelligt til en mangfoldighed af lejere og myndigheder. I form af den stilling han har, så har ingen (efter alt at dømme) umiddelbart ment at have belæg for at betvivle rigtigheden af hans påstande og udtalelser. I hvert fald er der undervejs blevet opgivet i forsøget på at løfte den nødvendige bevisbyrde…

Jeg og mange flere har dog mistet enhver form for tillid til og respekt for boliginspektøren! Det skete allerede for lang tid siden!

Boliginspektøren er ikke ligefrem snedig i sin fremgangsmåde, så det er let gennemskueligt at fange ham i modstridende skrivelser og påstande uden hold i.

Hvor er det ærgerligt for ikke at tale om nedrigt og kritisabelt, at en kæmpestor boligorganisation lader stå til, når de ansvarshavende (og HR) gentagne gange fra flere sider direkte bliver informeret om, at en boliginspektør – med ansvar for op mod 700 husstande – er helt på gale veje!

Selv hvis man udelukkende ser på boliginspektørens håndtering af klagesagen over det larmende violinbyggerværksted, så er det gruopvækkende, hvordan han ihærdigt har kæmpet for, at én mangeårig lejer fra en helt anden opgang skulle have lov til fortsat at larme uhæmmet og ødelægge freden og roen i adskillige hjem i opgangen ovenpå det forbandede, også brandfarlige samt forbudte værksted.

Den magtbegærlige boliginspektør er gået SÅ langt over stregen i adskillige sammenhænge, at han burde fyres, og han skulle stilles strafferetligt og økonomisk til ansvar!

At jeg og øvrige i opgangen – i hvert fald på nuværende tidspunkt – kan regne med fred og ro i vores hjem, kan vi på ingen måde takke hverken boliginspektøren, beboerrådgiveren, ejendomsfunktionæren eller selve Alboa for!

Dét faktum, at det til hver en tid forbudte, brandfarlige og larmende værksted (angiveligt) er blevet nedlagt og ophørte med at eksistere den 1. november 2023, er ganske enkelt takket være vores saglighed, ihærdighed, vedholdenhed, kampgejst og sammenhold!

Vi har langt fra oplevet ordentlighed fra nogen som helst af de implicerede i Alboa – ej heller fra driftschefens side!

Vi har argumenteret, dokumenteret, holdt ud og holdt sammen.

Vi er en flok med forskellige baggrunde, nationaliteter, uddannelser og aldre. Vi har formået at stå sammen og bekæmpe det beskidte og forbudte, det ødelæggende og ondskabsfulde, samt det uden tvivl gennem længere tid opståede ”venskabelige” forhold, der uden hensyntagen tryner og bryder med enhver form for fairness.

Der er et tydeligt mønster, hvor almenlejeloven, lovgivninger og Husordenen ikke ageres i henhold til, og hvor objektivitet og saglighed fra modparternes side slet ikke er i spil!

Alboa er en almen boligforening. Aarhus Kommune yder tilskud til boligorganisationen og råder derfor over et vist antal boliger. De omfattede boliger tildeles generelt til syge eller andre værdigt trængende.

Der bor faktuelt en hel del mennesker i boligområdet, der er ramt af sygdom på den ene eller den anden måde. Desuden er området beriget af mange forskellige nationaliteter, hvor en stor del (endnu) ikke mestrer det danske sprog fuldt ud.

Den tilgang boliginspektøren har til sine arbejdsopgaver – blandt andet at håndtere klagesager – er yderst kritisabel!

Mange lejere er prisgivet i hænderne på en, der ser stort på at omgå sandheden og tilsidesætte reglerne i Husordenen og anden lovgivning for at favorisere visse beboere på bekostninger af andre.

Hvis beboerrådgiveren og boliginspektøren havde haft held med fortsat at gennemtvinge larmeskema over mit hjem osv., så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan mit hjemmeliv og min hverdag i skrivende stund (stadigvæk) ville være.

I går var det søndag. Det plejede at rage spektaklet en høstblomst, om det var søndag, mandag, helligdag, morgen, middag eller aften… Han larmede løs i violinbyggerværkstedet præcis, når det passede ham!

At få boliginspektøren, ejendomsfunktionæren eller beboerrådgiveren – (som vel at mærke alle 3 skal vidne til fordel for spektaklet i Retten?!) – til at opretholde ro og orden samt håndhæve regler og lovgivning over for spektaklet, er som at sætte ulven til at vogte får!

Det larmende og magtbegærlige spektakel har i mange år – uden tvivl også før min indflytning – haft fuldstændig frit spil!

Beboerrådgiveren og boliginspektøren er ligesom de øvrige implicerede magtsyge og helt galt afmarcheret!

Beboerrådgiveren – når hun nu engang på ærgerlig vis til stadighed ER ansat på trods af, at hun i manges øjne er helt overflødig – burde være en, man kunne stole på. Hun burde agere på en måde, som fik omkringværende til at føle sig trygge. Det er bestemt IKKE tilfældet!

I forhold til hvordan hun har behandlet mig, og hvad hun i stor stil har været meddelagtig i at udsætte mig for, så kan jeg godt tillade mig at betegne kvinden (der på ingen måde er bleg for at misbruge sin stilling og dermed magt) som en giftig slange – en bedragerisk tyran!

Hvis nogen skulle være i tvivl – JEG ER VRED! JEG ER ARRIG OVER, HVORDAN DE FORSKELLIGE MEDSAMMENSVORNE HAR TILLADT SIG AT BEHANDLE MIG – OG DØMME MIG! JEG ER HARM OVER, HVAD BOLIGFORENINGENS OG SPEKTAKLETS ADVOKATER HAR SKREVET AF USANDHEDER I PROCESSKRIFTER IND TIL RETTEN!

JEG BLIVER FORARGET BLOT VED TANKEN OM, HVORDAN JEG VILLE VÆRE STILLET, HVIS JEG IKKE HAVDE FORMÅET AT BREMSE MODPARTERNE I DERES FORETAGENDE! VREDESFØLELSEN ER MED TIL AT GIVE MIG KAMPGEJST OG GÅPÅMOD TIL AT SÆTTE ALLE SEJL TIL I FORHOLD TIL AT SPILLE EN AFGØRENDE ROLLE I DEN IGANGVÆRENDE KAMP OG VÆRE MED TIL AT FORHINDRE ”KLIKEN” I AT UDSÆTTE ANDRE (og mig) FOR EN LIGNENDE, ØDELÆGGENDE PROCES!

JEG OG FLERE I OPGANGEN (og i boligområdet) ER BLEVET BEHANDLET PÅ EN GEMEN, NEDRIG OG BEDRAGERISK MÅDE!

HVER OG EN AF DE MEDSKYLDIGE VIL BLIVE STILLET TIL ANSVAR! Jeg er en tålmodig sjæl…

I sidste uge blev jeg kontaktet om, at Alboa og spektaklet nok vil forsøge at få den verserende retssag afvist?! Begrundelsen skulle være, at værkstedet er lukket, og at der derfor ikke er mere at komme efter…

DENNE SAG ER PÅ INGEN MÅDE AFSLUTTET BLOT FORDI, BOLIGINSPEKTØREN HAR SENDT ET UDKLIP AF EN KONTRAKT MED ET FORKERT LOKALENUMMER PÅ!

1. Hele kontrakten bør fremlægges!
2. Alboa skal tvinges ud i at anerkende, at spektaklet – hvis han på ny arbejder i lokalerne hidtil brugt til larmende værksted – omgående skal opsiges i de to kælderlokaler (og måske også i sit eget hjem, hvor samleveren til stor gene for mange i bygningen også bor og konstant opholder sig).
3. Jeg bør kompenseres i forhold til, at jeg i samtlige år og måneder har betalt fuld husleje for en lejlighed, hvor der kort efter den indgåede lejekontrakt blev lavet særlige vilkår for mit hjem, der medførte, at jeg ikke har rådet fuldt ud over mit lejemål. Alboa og beboerklagenævnet afgjorde og besluttede med fuldt overlæg, at jeg skulle finde mig i både skemalagt og overraskende larm i min lejlighed.

Spektaklets larm (og psykiske terror) gjorde mig til jaget vildt på alle mulige tidspunkter af døgnet alle ugens 7 dage!

FOR DÆLEN HVOR SKULLE DE MEDSKYLDIGE HVER OG EN SKAMME SIG!

DE BURDE STRAFFES OG SANKTIONERES!

DE ANSATTE BURDE SOM MINIMUM FYRES, OG DE INVOLVEREDE LEJERE BURDE OMGÅENDE OPSIGES I HVER DERES LEJEMÅL!

At alt dette rent faktisk foregår i Danmark, og at det åbenlyst har stået på i flere år, det er så kritisk og voldsomt, at det er svært at begribe!

Spektaklet og samleveren opfører sig begge på en skræmmende og yderst ubehagelig måde. Når nogen ikke opfører sig på en måde, de to stalkere finder passende, så forsøger de at få vedkommende opsagt i sin lejlighed. Hvis det ikke lykkes, så er deres næste forsøg på kontrol at få det pågældende menneske tvangsindlagt… FØJ!

På de førnævnte lydoptagelser fortæller spektaklet om, at en af hans tidligere naboer blev tvangsindlagt. Man kan ikke lade være med at undre sig over, hvordan hun mon var kommet til at ”krænke” eller genere spektaklet… Drev han også larmende violinbyggerværksted dengang, og tillod hun sig mon at klage over den evindelige larm fra de store maskiner og støjende værktøjer?

Selve spektaklets udtalelse: ”Malene er pacificeret i retssystemet”… Jeg bliver meget sjældent mundlam – jeg er ikke ligefrem en kvinde at få ord… Men dét at spektaklet – endda vist som far til en advokat – overhovedet kan få sig selv til at komme med en sådan udtalelse i et retssamfund, som Danmark er (eller bør være) – dét tog pusten helt fra mig og fik mig et øjeblik til at stoppe op!

Meget siden begyndelsen på hele dette mareridt er foregået på mærkelig og mistænksom vis – både i forhold til Alboas tragiske håndtering af sagen, beboerklagenævnets utroligt mangelfulde og malplacerede sagsbehandling og grundet forskellige, sindsoprivende elementer i forbindelse med den verserende retssag.

Desværre tror jeg rent faktisk på, at jeg i hvert fald HAR VÆRET pacificeret i retssystemet!

Meget tyder på, at det på forhånd nærmest blev besluttet, at jeg skulle tabe denne sag…

Jeg har dog formået at bevise ALT med dokumenter, lydfiler og vidner, og af samme grund er pacificeringen måske ikke i spil længere?!

Spektaklet er kommet til kort i flere sammenhænge!

Han misbrugte sin magt og forbød mig i månedsvis at låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted i Nyringen, som han (grundet et dysfunktionelt og sammenspist system i boligområdet) stadigvæk er nøgleansvarlig for.

Jeg krævede, at han enten skulle erstattes som nøgleansvarlig, idet han på ingen måde varetager opgaven på en acceptabel måde, eller også skulle jeg have lov til at melde mig ud af Fritidsklubben.

Samtlige beboere i boligområdet tvinges automatisk til at betale for medlemskab af Fritidsklubben over huslejen.

MEN, Jeg nægter hårdnakket at betale for et medlemskab, hvor jeg fratages retten til at benytte faciliteterne! Uanset om det kun er én af mange!

Da hele boligområdet på mærkværdig vis er baseret på underhåndsaftaler, der tilgodeser udvalgte beboere, så var det påfaldende nok ikke en mulighed at fratage spektaklet sin post som nøgleansvarlig…

Løsningen blev, jeg fik min helt egen nøgle til Træværkstedet.

Ikke en optimal, ej heller en acceptabel løsning, for hvor mange andre medlemmer af Fritidsklubben er gennem tiden blevet og bliver nægtet adgang til at benytte dén fritidsaktivitet, de er med til at betale for, fordi de ikke føjer spektaklet og giver ham frit spil til at gøre, hvad end han lyster?

Spektaklets private værkstedet i kælderen i Næringen 32 er lukket ned, og spektaklet må ikke så meget som én eneste gang mere arbejde eller larme i de pågældende lokaler!

Hvis nogen rent faktisk ER blevet pacificeret – så må det næsten være spektaklet selv!

Julemåneden nærmer sig med hastige skridt. Det er en hyggelig tid på året, hvor man samles og hygger med forskelligt.

For 2 år siden – altså i 2021 – var også min julemåned et levende helvede på grund af spektaklets larm fra værkstedet! Det forbistrede bæst kom nærmest hver dag og aften i værkstedet og arbejdede og larmede løs.

Besøg fra venner og familie blev spoleret på grund af larmen. Hygge med julekalender og andet blev forhindret, fordi larmen fra værkstedet overdøvede lyden fra fjernsynet. Jule CD’erne kunne lige så godt være forblevet i kassen med julepynt, for lydene fra boremaskine, industristøvsuger, nedstryger i metal og andet dominerede. Det er skræmmende at tænke tilbage på!

Desværre gjorde det samme sig gældende i julen 2022!

Man skulle tro, spektaklet efter mangfoldige klager over larmen efter så lang tid ville være blevet stoppet, men NEJ!

I år skal der julehygges – både med julemusik, julebag, julekalender, besøg fra venner og familie, og en lur under mit hyggelige juletæppe bliver det nok også til ind imellem.

Det med at kunne hvile og sove i mit hjem er blevet muligt. Selv dén rettighed tog spektaklet, Alboas ansatte og beboerklagenævnet fra mig…

Jeg bærer ikke nag og er ej heller hævntørstig. Jeg har gennem længere tid været og er til stadighed godt og grundig ramt på min retfærdighed på grund af al den åbenlyse forkerthed og ondskab.

Mit fokus er på at stoppe de forskellige implicerede og forhindre en eventuel gentagelse eller fortsættelse af, hvad jeg og øvrige er blevet udsat for.

Beboerklagenævnet bør også enten sættes under strengt tilsyn, eller også er det vist tid til, at de inkarnerede udskiftes med nye, objektive mere sagligt anlagte medlemmer!

Beboerklagenævnets makværk spiller en stor rolle i forhold til, hvor galt alt dette er gået!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 75 Brud på tavshedspligt og misbrug af magt! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

For at tydeliggøre forskellen på det oprindelige larme-skema og spektaklets hjemmelavede larme-skema, så indsætter jeg endnu engang begge udgaver i dette indlæg:

I forhold til at spektaklets hjemmelavede larme-skema ikke har meget tilfælles med det oprindelige larme-skema, så kan man ikke lade være med at undre sig over, om spektaklet mon blot har genbrugt det pågældende og mere for ham fordelagtige larme-skema fra en tidligere klagesag…

Spektaklet kom under mødet i beboerklagenævnet, den 8. marts 2022, med en svada om, hvor mange instrumenter han angav at have bygget i værkstedet i årene 2008 til 2017.

Han afviste blankt at ytre sig i forhold til, hvor mange instrumenter han havde bygget i det larmende værksted i de 5 år, der var gået fra 2017 til 2022?!

Men jeg klagede jo netop over larm fra værkstedet i 2021 og 2022! Og siden hen larmede han desværre også videre i 2023!

Udover det groteske i at spektaklet slap afsted med ikke at udtale sig om den relevante tidsperiode, var det endnu mere påfaldende, at beboerklagenævnet i Aarhus ingen interesse havde i at spørge ind til de 5 seneste år, som spektaklet udelod?!

Jeg flyttede ind i 2021, så et velforberedt og oprigtigt interesseret beboerklagenævn ville nok netop spørge ind til den relevante årrække…

Jeg rakte under mødet i beboerklagenævnet hånden op og gjorde opmærksom på, at spektaklet under alle omstændigheder burde blive spurgt ind til årene 2021 og 2022.

Formanden spiste mig også i denne sammenhæng af og gjorde mig resolut opmærksom på, at han og nævnet nok skulle styre mødet og stille relevante spørgsmål…

Ingen af beboerklagenævnets medlemmer valgte at spørge ind til årene 2017 til 2022?!

Lige så vel som man kan undre sig over, om spektaklet blot genbrugte et larme-skema fra en tidligere klagesag, så er det nærliggende at mistænke, at beboerklagenævnet før har behandlet en lignende klagesag over larm fra violinbyggerværkstedet i Næringen 32… Måske en klagesag som beboerklagenævnet på sørgelig vis nok har behandlet på samme måde, som min blev behandlet… Eller ikke blev det…

Med udgangspunkt i de beviser jeg gennem tiden har samlet mod spektaklet, kan jeg vist godt tillade mig at konkludere, at han uden tvivl har meget høje tanker om sig selv, og at han føler sig berettiget! Det er mindre vigtigt eller sågar helt uden betydning for ham, at hans såkaldte privilegier tramper på andre menneskers liv og rettigheder…

I sin skrivelse til beboerklagenævnet skrev spektaklet blandt andet også, at han er bekendt med Husordenens regler?! Det kan da godt være, han har kendskab til reglerne i Husordenen, men han retter sig i hvert fald ikke efter dem. Det gjorde han under alle omstændigheder på ingen måde, imens han havde det larmende værksted!
Jeg og øvrige opfatter ham også mere som en, der er bedøvende ligeglad med regler og lovgivning. En som er villig til at gå på kompromis med normer samt moral og overskride diverse grænser for at få sin vilje og gennemtvinge sin magt.

Det gyser i mig hver gang, jeg kommer i tanke om, at han på de førnævnte lydoptagelser siger om mig, at jeg er pacificeret i retssystemet, og at jeg bør tvangsindlægges, men at jeg desværre er for velfungerende…

Spektaklets adfærd og magtbegær taget i betragtning er han nærmest farlig for sine omgivelser… Det er i hvert fald ikke trygt for mig at have noget som helst med ham eller de medsammensvorne at gøre!

Det oprindelige larme-skema, som jeg stærkt protesterede imod overhovedet skulle laves, betød, at jeg i hvert fald 3 dage om ugen ikke kunne spise aftensmad i fred og ro i mit hjem.

Generelt blev der larmet i værkstedet flere end 3 aftener om ugen, men larme-skemaet tillod spektaklet at larme og forstyrre mig hver mandag, tirsdag og torsdag aften…

3 ud af 7 aftener om ugen med skemalagt larm fra boremaskine, nedstryger i metal, stiksav osv. – det var helt klart et ændret vilkår for mit lejemål, men jeg har ikke på noget tidspunkt fået hverken huslejenedsættelse eller nogen som helst anden form for kompensation for al den tid, hvor jeg blev påduttet at høre på værkstedslarm i mit hjem…

Da jeg takkede ja til mit lejemål og flyttede ind i min lejlighed, var jeg komplet uvidende om det larmende værksted i kælderlokalerne lige under mit lejemål!

Jeg har fra dag 1 betalt fuld husleje, men jeg har først efter Aarhus Kommunes indblanding over 2 år efter min indflytning rent faktisk reelt rådet over mit hjem i 7 dage om ugen. Jeg burde virkelig blive kompenseret!

Spektaklets egen udgave af et larme-skema over mit hjem er helt ude af kontekst! Det kan tyde på, at spektaklet kan have svært ved at forholde sig til virkeligheden. I hans optik er det eneste, der gælder, det der passer ham!

Hvis han lyster at konstatere et menneske psykisk syg og forsøge at få det tvangsindlagt, så er det præcis det, han gør. At det pågældende menneske ikke på nogen måde er psykisk sygt, og at personen ifølge spektaklets eget udsagn desværre er for velfungerende til en tvangsindlæggelse, det er for så vidt irrelevant for spektaklet… Det er blot en forhindring på vejen…

Magtmisbruget samt den usympatiske og uempatiske tilgang, spektaklet, samleveren og øvrige modparter har, gør mig utilpas og skræmt, hvis de ord overhovedet er dækkende…

Jeg tør næsten ikke tænke tanken til ende… Men hvis spektaklet og samleveren havde fået deres vilje, så sad jeg på en eller anden psykiatrisk afdeling og blev holdt tilbage med tvang – ene og alene med det formål at spektaklet så kunne få lov til at arbejde og larme videre i værkstedet…

Han og de øvrige modparter har på intet tidspunkt villet forholde sig til, at andre i opgangen uden tvivl ville se sig nødsaget til at brokke sig over larmen fra værkstedet, selv hvis jeg på uhyggelig vis var blevet skaffet af vejen…

Larmen fra værkstedet var generende helt op på 2. sal.

Har spektaklet og samleveren fået andre tvangsindlagt? Eller er andre ”klagere” blevet skaffet af vejen ved, at de har set sig nødsaget til at flytte på grund af massiv chikane og mobning? Man undrer sig… Og græmmer sig…

Det forlyder, at der har boet mange forskellige i mit lejemål gennem årene. Det skulle ikke undre mig – ej heller overraske mig! Larmen fra værkstedet var omfattende! Spektaklet, som selv bor to opgange væk, havde på horribel vis magten over mig i mit hjem. Det samme har uden tvivl gjort sig gældende for tidligere lejere… Boliginspektøren og beboerrådgiveren gjorde det nærmest til en forudsætning for, at jeg kunne bo i min lejlighed i Næringen 32, at jeg underkastede mig spektaklets magt. Hvor er det vanvittigt!

Hvis spektaklet havde lyst til at larme løs i værkstedet, var jeg jaget vildt i mit hjem. Larmen kunne høres både i stuen, i soveværelset, i køkkenet, i gangen og på badeværelset. Udover larmen er der desuden karaktermordet på mig og den altødelæggende chikane, jeg udsættes for efter at have lagt mig ud med spektaklet og samleveren ved at klage over larmen fra det larmende værksted! Formålet med de sidstnævnte, destruktive tiltag var og er til stadighed at få mig til at flytte eller holde kæft. Det gør jeg IKKE! Men andre har muligvis set sig nødsaget til det…

Jeg er udelukkende kommet hertil, hvor værkstedet er blevet lukket på grund af brandfare og lydgener, fordi jeg har fældende beviser og opbakning blandt andre fra øvrige i opgangen. De andre i opgangen har enten selv været generet af larmen fra værkstedet i deres hjem i stueetagen, på 1. sal eller på 2. sal, eller også har de bevidnet spektaklets larm og hele mareridtet…

Andre før mig har måske forsøgt at få sat en stopper for den evindelige larm fra værkstedet i kælderen i Næringen 32, men har forståeligt nok måske givet op på halvvejen.

Jeg giver ikke op! Uanset hvad! Og skulle der – Gud forbyde det – ske mig noget, så er samtlige beviser tilgængelige i adskillige eksemplarer på forskellige lokationer, så Kampen for retfærdighed kæmpes videre uanset hvad!

Flere har udtrykt bekymring for, om medlemmerne af sammensværgelsen imod mig mon kan finde på at gå skridtet videre og udsætte mig for noget endnu vildere eller værre? Jeg håber det vitterligt ikke, men jeg vil da medgive, at det ikke virker til, der overhovedet er en grænse for, hvor langt de implicerede er villige til at gå…

Gad vide hvor mange der egentlig ville finde sig i at leve efter et larme-skema i deres hjem… Ville du eller I, der læser med? Jeg tvivler stærkt på det…

I næste indlæg skriver jeg mere om den forskruede fadæse med larme-skemaet, slet spil med nederdrægtighed og den malplacerede tilgang til det hele.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 70 Genbrugte spektaklet et larme-skema fra en tidligere klagesag? first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Modparterne hævder vedvarende, at ingen før mig har klaget over larmen fra spektaklets larmende værksted i kælderen i Næringen 32… I samme ombæring ser de forskellige fuldstændig bort fra, at øvrige i opgangen og andre vidner også har klaget over den selvsamme evindelige larm fra spektaklets værksted?!

Man kan vist godt tillade sig at konkludere, at mine modstandere ikke ligefrem har en saglig og dokumenterbar tilgang til det forskellige!

I indlæg ”12 Spektaklets fejlfyldte og usande skrivelse til beboerklagenævnet” skrev jeg blandt andet om, hvordan spektaklets hjemmelavede larme-skema stod og til stadighed står i tydelig kontrast til det larme-skema, som mod min vilje blev lavet over mit hjem til dialogmødet med den skjulte dagsorden, den 20. december 2021.

Jeg bliver stadigvæk vred og forarget over at læse, hvad spektaklet tillod sig at skrive til beboerklagenævnet… Nederdrægtige mandsperson!

Udover alt det andet gylle han skrev ind til beboerklagenævnet, så kunne jeg i aktindsigten blandt andet læse, at det magtsyge bæst havde skrevet:

”Som en gestus til Malene er der lavet en liste over, hvornår jeg benytter værkstedet, hvor moderat støj kan forekomme i korte perioder”.

Først og fremmest er det flabet og kålhøgen, at spektaklet kalder det en ”gestus”, at der overhovedet blev lavet et larme-skema over mit hjem!

Spektaklet har vist misforstået ordets betydning. En ”gestus” er ifølge Den Danske Ordbog en positiv handling rettet mod nogen, som man ønsker at hjælpe eller imødekomme.

Når man bliver jaget vildt i sit hjem på grund af larm fra et larmende værksted, og når man ovenikøbet påduttes at indordne sit hjemmeliv i sin lejlighed efter et larme-skema, der tilgodeser en lejer i et værksted, der selv bor i en lejlighed to opgange væk, så er der på INGEN måde tale om en gestus!

Hverken boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet eller samleveren havde intentioner om nogen som helst positiv handling rettet mod mig, da de mod min vilje lavede et larme-skema over mit hjem! Ingen af dem hjalp mig, og ingen af dem var imødekommende overfor mig under dialogmødet med den skjulte dagsorden, den 20. december 2021! Sådan forholder det sig til stadighed… Hverken hjælp eller imødekommenhed findes fra deres side!

En anden vigtig pointe – i forhold til spektaklets hjemmelavede udgave af et larme-skema, der ifølge hans forskruede tankegang skulle være en gestus til mig, så jeg havde en chance for at vide, hvornår han larmede løs i værkstedet og forstyrrede mig i mit hjem – er, at spektaklet på helt tragikomisk vis i sin skrivelse til beboerklagenævnet digtede, hvilke dage og tidspunkter det famøse larme-skema indeholdt?!

Hverken dagene eller tidspunkterne i spektaklets hjemmelavede larme-skema stemmer overens med det larme-skema, som til stor gene for mig blev lavet under dialogmødet, den 20. december 2021?!

Spektaklet havde eksempelvis tilføjet en ekstra ugedag til larme-skemaet – vel at mærke lørdag… Meget fordelagtigt for ham selv og samtidig yderst ødelæggende for mit hjemmeliv, at han også på lørdage mente at have ret til at larme løs i værkstedet og ødelægge freden og roen i mit hjem…

Hvis man tæller minutter sammen i det oprindelige larme-skema og i spektaklets opdigtede version, så giver spektaklet sig selv 470 minutter ekstra at larme i om ugen!

I det oprindelige larme-skema måtte han – hvis man som en start udelukkende anskuer ugens første dag – ”kun” larme løs fra klokken 9 til 12 på mandage i lige uger. Hvis man altså ser bort fra det ærgerlige faktum, at boliginspektørens og beboerrådgiverens larme-skema også tillod ham at larme løs i værkstedet hver mandag aften fra 17:15 til 19.

I spektaklets egen version måtte han larme hver mandag fra 9 til 12:05. I ulige uger gav han altså sig selv 185 minutter ekstra at larme i allerede mandag formiddag.

Beboerrådgiveren og boliginspektøren fandt det ikke urimeligt, at jeg skulle holde styr på, om det var en lige eller ulige uge… Beboerrådgiveren mente sågar, jeg skulle hænge larme-skemaet op på mit køleskab, så jeg i mit hjem kunne indordne mig efter tidsrummene i larme-skemaet. Hun nævnte også noget om, at jeg skulle udvise hensyn over for spektaklet, og at jeg eventuelt kunne gå en tur, hvis larmen fra værkstedet blev så voldsom, at jeg ikke kunne holde ud at være i mit hjem…

Alle tirsdage og ligeledes samtlige torsdage måtte spektaklet ifølge det oprindelige larme-skema slå sig løs i værkstedet og bruge sine store maskiner og støjende værktøjer fra 17:30 til 18.

Spektaklet, som generelt udviser en adfærd, hvor hensyntagen til omkringværende mennesker ikke har relevans, valgte at udvide sin tid til at larme i med 35 minutter per aften. Han mente, han var berettiget til at arbejde og larme i værkstedet hver tirsdag og hver torsdag fra 17 til 18:05?!

Hvis Alboas ansatte og det magtsyge spektakel hver især havde fået deres vilje ville jeg altså (fortsat) skulle finde mig i at høre på skemalagt larm i min lejlighed.

Hvis det stod til den ikke objektive boliginspektør og den partiske beboerrådgiver ville der være tale om 345 minutters skemalagt larm i lige uger og 165 minutters skemalagt larm i ulige uger – altså larm fra blandt andet boremaskine, nedstryger i metal, stiksav, hammer, sav, fil og industristøvsuger.

Havde det magtbegærlige spektakel fortsat fået sin vilje, ville jeg blive udsat for larm, der svarer til psykisk terror i 530 minutter om ugen – altså 470 minutter ekstra tiltuskede han sig udover de mange minutter, der i forvejen var gået på kompromis med mine rettigheder i mit lejemål, hvor jeg uden pause har betalt fuld husleje?!

Mine første år i min lejlighed har været som et mareridt, man ønskede at vågne op fra… Jeg var udsat for voldsom larm fra spektaklets værksted morgen, middag, aften, nat, på hverdage, i weekender og på helligdage…

En vigtig pointe i alt dette er, at larme-skemaerne blot var proforma! Inden Teknik og Miljø i Aarhus Kommune gjorde en aktiv indsats og blandede sig, arbejdede og larmede spektaklet i værkstedet præcis, når det passede ham. Hos boligforeningen var der ingen hjælp at hente – ikke for os i opgangen i hvert fald. Boliginspektøren ignorerede mangfoldige klager over larmen, og han dækkede gerne over spektaklet. Årsagen dertil er til stadighed ukendt for mig og øvrige?!

Objektivitet virker til at være et ukendt fænomen for boliginspektøren, er vi flere, der mener!

Boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren påstod alle 4 til dialogmødet i december 2021, at der under dialogmødet var lavet lydprøver, der angiveligt havde bevist, at larm fra værkstedet ikke kunne høres i min lejlighed?!

Den påstand med lydprøver har de og øvrige fastholdt – både over for beboerklagenævnet og Retten…

Ingen af dem helmer på trods af, at boliginspektøren over for byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø har været nødt til at indrømme på skrift, at der aldrig er foretaget lydprøver… Indrømmelsen kom han med ene og alene af den årsag, at byggesagsbehandleren krævede, at han skulle fremvise dokumentation for de påståede lydprøver…

Det undrer mig stadigvæk, at de indledende forberedelser til retssagen har stået på siden starten af april 2022, og at ingen af parterne i al den tid har stillet spørgsmålstegn ved de påståede lydprøver, som åbenbart på mærkværdig og uforståelig vis angiveligt er et stærkt bevis imod mig, min sindstilstand og min adfærd?!

Da der aldrig er foretaget lydprøver, foreligger der naturligvis heller ingen decibelmålinger eller anden form for dokumentation!

Det er en absurd fadæse overhovedet at lave et larme-skema over et hjem! Især når man samtidig påstår, at der ikke forekommer larm…

I mange måneder havde jeg slet ikke en oplevelse af at råde over mit hjem. Når spektaklet larmede i værkstedet, var jeg mere eller mindre jaget vildt i mit hjem og kunne hverken regne med at kunne sove, hvile, slappe af, hygge med gæster, gennemføre telefonopkald eller andet – i mit hjem altså… Med mindre jeg og mine gæster kunne lære at abstrahere fra den gennemtrængende lyd, en boremaskine eksempelvis har…

I meget lydt betonbyggeri der på ingen måde er lydisoleret, er det tankevækkende, at Alboa på noget som helst tidspunkt i ramme alvor har ment, at det har været i orden og acceptabelt, at en lejer fra en helt anden opgang fik lov til at have et larmende værksted under andre lejeres beboelseslejemål…

Stod det til Alboa, skulle spektaklet stadig have lov til at arbejde og larme i værkstedet i hvert fald i 61 timer om ugen?!

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune håndhævede dog bygningsreglementet og krævede, at der skulle foreligge en byggetilladelse, og at lokalerne brugt til værksted skulle brandsikres og lydisoleres.

Alboa ville hellere end gerne give spektaklet lov til at larme uhæmmet i værkstedet, men de ville ikke bruge penge på at sørge for, at forholdene i lokalerne levede op til diverse lovkrav…

Derfor blev enden på det hele, at spektaklet blev opsagt i værkstedet pr. den 15. september 2023. Hvis han da er blevet opsagt…?! Vi i opgangen har stadig ikke fået nogen som helst respons på vores spørgsmål angående dette?!

Det er tankevækkende… Alboas udgangspunkt i forhold til mig som betalende lejer har efter alt at dømme været: ”Hermed får du tilbudt en stuelejlighed med have. Tillykke. For resten, nu hvor du har betalt indskud og er flyttet ind, er der lige et kæmpe aber dabei ved dit lejemål. Du skal stadig betale fuld husleje. Du bliver blot tvunget til at høre på maskin- og værkstedslarm i noget, der svarer til 1,5 arbejdsuge – cirka 61 timer om ugen, og vi laver et larme-skema over dit hjem. Endnu engang tillykke med din almen bolig…”.

Om bedrageri er det rette ord at beskrive det pågældende med, det ved jeg faktisk ikke…

For at dette indlæg ikke skal blive for langt, afslutter jeg for nu.

I næste indlæg skriver jeg mere om, hvad hele grundlaget for overhovedet at lave denne blog er. Kampen for retfærdighed… Jeg oplever virkelig en uretfærdig og ulige kamp!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 69 Spektaklet gav sig selv 530 minutter at larme løs i om ugen… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

De vedtægter, vi henholder os til, er vedtægterne, man kan læse, hvis man går ind på ”Vejlbyvest.dk” og læser om ”Generalforsamlingen”.

Der står: ”Generalforsamlingen”.

”En gang årligt afholdes den ordinære generalforsamling for alle beboere i Vejlby Vest. Her er der mulighed for at komme med forslag til afdelingen, stemme om hvem der skal være i bestyrelsen, høre årsberetningen og ikke mindst tage stilling til det kommende budget, som fastlægger huslejen det efterfølgende år”.

”Rent formelt:”

”- Alle beboere skal have en invitation inklusiv dagsorden 4 uger inden den ordinære generalforsamling”.

”- Alle beboere kan fremsætte forslag til generalforsamlingen. Disse skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen”.

Uanfægtet hvad der står i vedtægterne på boligområdets hjemmeside, så afholdes der så vidt vides ingen generalforsamlinger i Vejlby Vest længere – altså for beboere i Nyringen og i Næringen.

Møderne kaldes nu for afdelingsmøder, men det er umiddelbart samme regelsæt og dagsorden på møderne, der gælder?!

• Der er mulighed for at komme med forslag til afdelingen (som dog for det meste stemmes ned allerede på forhånd).
• Der skal stemmes om, hvem der skal være i bestyrelsen (det er dog nærmest afgjort på forhånd, at de faste bestyrelsesmedlemmer går igen og igen).
• Man hører årsberetningen og er med til at tage stilling til det kommende budget, som fastlægger huslejen det efterfølgende år (man skal dog passe på med at stille spørgsmålstegn ved de forskellige tal i regnskaberne – det giver MEGET dårlig stemning).

Mødet i aften er i hvert fald ikke en generalforsamling! Men er der mon en grund til, at vedtægterne ikke bliver opdateret, hvis de ikke længere gælder? Vi gjorde allerede afdelingsbestyrelsesformanden opmærksom på den problematik den 13. september 2023. Intet i vedtægterne er rettet eller fjernet endnu?! Og er der mon en særlig grund til, at der ikke afholdes generalforsamlinger overhovedet?

Størstedelen af beboerne i Vejlby Vest vælger belejligt at blive væk fra det årlige afdelingsmøde. Det er langtrukket, der er en hård tone, der er ikke reelt tale om et demokrati, og hvis blikke kunne dræbe, ville jeg og flere være døde allerede nu…

Hvorom alting er, så deltager jeg og øvrige nødtvungent i aften. Vi har nogle spørgsmål, vi gerne vil have besvaret, og vi har stillet et forslag.

Et af vores spørgsmål går på posten ”Beboerrådgivning” i regnskabet. Til afdelingsmødet sidste år, som jeg vist desværre fejlagtigt er kommet til at betegne som en generalforsamling, besvarede afdelingsbestyrelsesformanden – som også er områdets revisor – mit spørgsmål med informationen om, at beløbet på 575.000 kroner var beboerrådgiverens løn. Hun er kun ansat på 35 timer om ugen. Hendes løn er meget høj i forhold til den gennemsnitlige løn for en i hendes stilling.

I år er beløbet på 582.000 kroner. Hvis det altså er sandt, at hele beløbet er hendes løn, så har hun fået en lønforhøjelse på 7.000 kroner siden sidste år, og hun ligger ifølge statistikker på omkring 100.000 kroner over den gennemsnitlige løn for en i hendes stilling.

I aften vil vi spørge ind til posten ”Beboerrådgivning” igen, for det kan jo være, at ordstyreren – som også er afdelingsbestyrelsesformand og revisor – har været lidt hurtig på aftrækkeren, da han svarede på mit spørgsmål sidste år.

Vi undrer os også over posten ”Diverse udgifter” på 230.000 kroner. Sidste år fik vi i første omgang ikke et svar, da vi spurgte ind til beløbet, men senere fik vi en forklaring på, at beløbet blandt andet dækker over penge til begravelsesblomster. Vi må se, om vi kommer et svar nærmere i aften.

Vores forslag til mødet i aften går på, at det forslag, som blev vedtaget til afdelingsmødet i 2019, skal håndhæves. Forslaget gik på et rygeforbud i områdets forsamlingshus.

Der var en del protester imod, at forslaget overhovedet skulle behandles?!

Men det blev behandlet på trods af protester, for det var stillet rettidigt!

Et stort flertal stemte for, at et rygeforbud skulle indføres.

Men blev der reelt indført et rygeforbud?

Afdelingsbestyrelsesformanden skrev selv i beboerbladet i november 2019:

”Forslag om rygeforbud i VEST’N. Forslaget var stillet med udgangspunkt i en bankoproblemstilling. Et ændringsforslag om, at spørgsmålet skulle sendes tilbage til Fritidsklubben / Banko til nærmere afklaring blev afvist. Der var en længere debat om spørgsmålet, og der kom et ændringsforslag om, at rygeforbuddet skulle omfatte alle tre lokaler i afdelingen, som er ”åbne”, og hvor der kommer mange forskellige beboere – dvs. i VEST’N, NY & NÆ og HOTEL 51. I aktivitetslokalerne i øvrigt må aktiviteterne selv finde en løsning. Forslaget omfattende alle 3 lokaliteter blev vedtaget”.

Det er 4 år siden, at forslaget om et rygeforbud i boligområdets forsamlingshus blev vedtaget.

Den 2. september i år havde nogle beboere lejet forsamlingshuset til et arrangement. De kunne efterfølgende berette om, at man skal kigge langt efter ”Rygning forbudt”-skilte i forsamlingshuset. De har lavet en panorama-video af festen, som viser mange vinkler i forsamlingshuset, og man kan på videoen ikke få øje på ét eneste ”Rygning forbudt”-skilt.

Det lyder godt at sige, at vi har et demokrati, og vores mangeårige afdelingsbestyrelsesformand skriver og siger om sig selv, at han har en beboerdemokratisk tilgang.

Vi er dog mange, der ikke oplever et demokrati, og afdelingsbestyrelsesformanden har i flere tilfælde været ubehagelig, nærmest truende og er villig til at tryne forskellige.

Han var en af dem, der virkelig protesterede imod, at forslaget om ”Rygning forbudt i beboerhuset” overhovedet skulle tages op på mødet i 2019.

Hvis det går, som vi desværre allerede kan forudse, så bliver vores forslag om, at det forslag, der allerede i 2019 blev vedtaget, skal håndhæves, nedstemt af den flok, der betegner sig selv som ”det grå guld” – det er gruppen af mangeårige beboere, der hersker i boligområdet. Hurra for demokratiet… Eller noget…

I aften bliver vi klogere på, om afdelingsbestyrelsesformanden igen nævner sin røv i forbindelse med, hvor han vil proppe ulovligheder hen… Jeg håber det virkelig ikke…

Det er i hvert fald på ingen måde en aften, man ser frem til på nogen måde!

Som en svarede, da jeg spurgte, om han regnede med at komme til mødet i aften: ”Nej, fandme nej, så hellere melde mig frivilligt til samfundstjeneste”…

Andre ruller med øjnene og nærmest fnyser, når man spørger. Svaret er i mange tilfælde: ”Nej tak, det har jeg prøvet…” eller ”Niks, jeg har oplevet, hvordan det foregår!”

I næste indlæg kan jeg skrive noget om, hvordan i aften forløber.

Det er også spændende at se, om James James-flokken møder op. Altså dem der har forenet sig i en Facebook-gruppe for at køre hetz på mig…

Jeg håber, alle har haft en god weekend. Her har weekenden været stille og rolig. Jeg har slappet af og har fået ordnet forskelligt. Der har været fuldstændig ro i og fra værkstedet, og det sætter man virkelig pris på, når man gang på gang har oplevet at være jaget vildt i sit hjem på grund af voldsom larm fra lokalerne i kælderen lige under min og øvriges lejligheder.

Vi har løbende søgt om at få fuld aktindsigt i boliginspektørens kommunikation med Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Det er lidt nedslående at læse, hvordan boliginspektøren skriver om mig. Desuden er det horribelt, hvor langt han har været villig til at gå for at forsøge at gennemtvinge, at spektaklet kunne få lov til at arbejde videre og larme i værkstedet.

Boliginspektøren har under hele processen været fuldt ud informeret om, at spektaklets larm i værkstedet har været til stor gene for mig og for øvrige i opgangen. Han har modtaget MANGE klager over spektaklets larm! Alligevel har han ihærdigt på alle mulige måder forsøgt at få værkstedet lovliggjort…

Først påstod han, at jeg først begyndte at klage over larmen fra værkstedet cirka 4,5 måned efter min indflytning. Det er komplet usandt. Det ved han udmærket godt! Jeg forsøgte i flere måneder at henvende mig til spektaklet selv, før jeg klagede til boligforeningen.

Så skrev han, at dialogmødet i december 2021 havde til formål at forstå parternes individuelle ønsker og behov. NEJ! De lyttede slet ikke til mig, de trynede mig og lavede et larme-skema over mit hjem. Desuden foregik mødet helt horribelt – læs mere i indlæggende ””6 Dialogmødet med den skjulte dagsorden” og ”7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet”.

Han skriver yderligere løgnagtigt om, at boligorganisationen siden marts 2022 har modtaget 40 til 50 mails med klager, som beskriver, hvilke gener der er for klageren. ”KLAGERNE” BOLIGINSPEKTØR! Det er flertal, for vi er flere i opgangen, der har været plaget af larmen fra det forbandede værksted i kælderen! Og boliginspektør – når I nu har modtaget så mange klager, så burde I uden tvivl have reageret og ageret på en helt anden måde!

Spektaklet bor selv 2 opgange væk!

Kan I virkelig ikke selv indse det sindssyge i, at I lader en mand fra en helt anden opgang gå hen og larme og forstyrre flere beboere i deres hjem?

I sit første høringssvar til Teknik og Miljø skriver boliginspektøren, at der ganske rigtigt forekommer støj fra almindelige manuelle som elektriske håndværktøjer.

Spektaklet har alverdens maskiner og værktøjer i de to lokaler brugt til værksted. HAMMER, SAV, FIL, VINKELSLIBER, INDUSTRISTØVSUGER og meget andet.

I sit hårrejsende referat fra dialogmødet skriver den partiske beboerrådgiver: ”Vi har i dag lavet lydprøver med forskelligt håndværktøj. Der er afprøvet følgende værktøj, som har gennemtrængende lyd: NEDSTRYGER I METAL, HAMMER PÅ AMBOLT, LILLE SAV MED STRENG i træ”.

Boliginspektøren vælger selv at medsende retspapirer, der beviser, at boligforeningens advokat har skrevet, at de lydprøver, der blev foretaget under dialogmødet i 2021 ikke dokumenterer gener af den karakter, som angives af sagsøger. NEJ, de såkaldte lydprøver dokumenterer ikke noget som helst, for der blev aldrig foretaget lydprøver! Det hele er løgn og latin!

Boliginspektøren indrømmer også i et senere høringssvar til Teknik og Miljø, at der aldrig er foretaget lydprøver. Denne indrømmelse kommer han kun med, fordi byggesagsbehandleren kræver at få tilsendt dokumentation for de lydprøver, han påstår, der er lavet.

Først prøver boliginspektøren at tørre påstanden om lydprøver af på mig?! Han glemmer dog, at han selv har medsendt papirer, der beviser, at han og øvrige sågar bruger de påståede lydprøver som dokumentation ind til Retten… Det er jo helt galimatias!

Til os skrev boliginspektøren, at spektaklet måtte arbejde 61 timer om ugen i værkstedet. Til Teknik og Miljø skrev han ordret: ”Varigheden for anvendelsen vurderer ALBOA som kortvarig. I tid maksimalt 1,5 til 2,0 time, og dette som et absolut maks”.

Dette skrev han på trods af, at han havde modtaget flere klager, hvor jeg og øvrige i opgangen beskrev, at spektaklet havde arbejdet og larmet i værkstedet i mange timer – også på søndage…

Der er meget, der ikke stemmer overens. Boliginspektøren skrev til byggesagsbehandleren, at der under dialogmødet kun blev afprøvet en hammer på ambolt?! Det er stik imod, hvad beboerrådgiveren, som også skal vidne til fordel for spektaklet inde i Retten, skrev i det hårrejsende referat fra dialogmødet…

Måske modparterne skulle begynde at snakke sammen og koordinere deres løgne… Men løbet er vist kørt for dem. Hold nu op hvor har jeg meget dokumentation. Sikke mange modsigelser og sågar selvmodsigelser…

Boliginspektøren nævner også specifikt, at der forefindes en SØJLEBOREMASKINE. Spektaklet og samleveren indrømmer på de førnævnte lydoptagelser, at der også er en STIKSAV i værkstedet. Netop stiksaven løj spektaklet dog om inde i beboerklagenævnet. Dette indrømmer spektaklet og samleveren på lydoptagelserne. Læs eller genlæs eventuelt indlæggene ”17 Den tiltagende chikane og beboerklagenævnets afgørelse” og ”20 Fritidsklubbens træværksted, magtmisbrug plus beviser nægtet og fjernet”.

Boliginspektøren skriver i sin ansøgning om retslig lovliggørelse af værkstedet, at støjen fra værkstedet i 35 timer om ugen også vil kunne komme fra anvendelse af STIKSAV og DEKORATØRSAV, BOREMASKINE og RYSTEPUDSER.

Han skriver (jeg citerer ordret): ”Skulle afdelingen opnå en retslig lovliggørelse (af værkstedet) vil lejeren / brugeren blive præsenteret for yderligere et skærpet krav til kontrakten / allonge, hvor der vil være begrænsning i forhold til anvendelsen af såvel elektriske som almindelige håndbetjente værktøjer. Der vil blive beskrevet, at rummets anvendelse, og i den forbindelse til maskinelle aktiviteter, vil være begrænset til udførelse på hverdage mellem 10:00 og 17:00. I weekenden og på helligdage må der ikke udøves aktiviteter der ved anvendelsen af værktøjer kan medføre gener for de omkringboende”.

Boliginspektøren skriver altså, at boligorganisationen vil BEGRÆNSE spektaklet til at måtte larme med elektriske værktøjer og maskiner i 35 timer om ugen?! Han VED, vi i lejlighederne ovenpå værkstedet er plaget af larmen fra værkstedet!

Vi er flere i lejlighederne i opgangen, der opholder os i hjemmet i dagtimerne også. Nogle arbejder hjemmefra, en er gravid og venter baby om kort tid, andre er i en situation, hvor de tilbringer mest tid i hjemmet. Alle, der har hørt på en boremaskine i kort tid, kan velsagtens forestille sig, hvordan det er at bo ovenpå et larmende værksted i lydt betonbyggeri, hvor der på ingen måde er lydisoleret! Boremaskine i 35 timer om ugen???

Hvis boliginspektøren havde haft held med at gennemtvinge sin vilje, så er min første tanke: Stakkels os i opgangen! Og hvordan skal det gå med en lille nyfødt, der tvinges til at høre på boremaskine og andet i timevis ad gangen… Det er skammeligt, at boliginspektøren er SÅ fokuseret på at tilgodese 1 beboer frem for en hel flok i en hel opgang!

Endvidere skriver boliginspektøren til byggesagsbehandleren i et høringssvar, at boligorganisationen ikke har kendskab til, at værkstedet skulle opvarmes ved anvendelse af petroleumsovn, men udover det har han ingen kommentarer til den del. Han svarer ikke myndigheden på, hvordan værkstedet så opvarmes i de mange timer, han har tænkt sig, spektaklet skal have lov til at arbejde og larme løs…

61 timer skrev han til os, et absolut max. på 2 timer skrev han til byggesagsbehandleren, i et efterfølgende høringssvar skrev han om 35 timer til byggesagsbehandleren…

I næste indlæg skriver jeg mere om, hvordan afdelingsmødet er gået. Det kan jo være, der kommer nogle sandheder frem i aften. Usande rygter kommer der uden tvivl – sådan er det desværre her i området. Men måske kommer det frem, om boliginspektøren har sagt spektaklet op pr. 15. september eller, at han ikke har…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 61 En nok direkte smertefuld aften venter… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Når han har lyst til at gå to opgange væk fra sin egen lejlighed og hen til sit stadigvæk forbudte værksted i kælderen lige under vores lejligheder i Næringen 32, så er vi prisgivet. I de tidsrum, spektaklet arbejder i værkstedet, kan vi i opgangen hverken regne med at kunne sove, hvile, læse i fred og ro, føre uforstyrrede samtaler med gæster eller andet – i vores hjem vel at mærke.

Nogle af spektaklets maskiner og værktøjer larmer helt vildt, og vi ved aldrig, hvad han den pågældende dag på det eksakte tidspunkt til stor gene for os lyster at larme med. Det er helt horribelt, at det får lov til at foregå…

Boligforeningen burde for lang tid siden have set på, at vi er en hel flok betalende lejere, der bliver forstyrret af en larmende aktivitet, de tillader i to kælderrum lige under vores lejligheder.

Problemet er dog, at de alle hævder, at det bestemt ikke larmer i og fra værkstedet?!

Og de vil for Guds skyld ikke have foretaget lydprøver, der uden tvivl vil kunne bevise, hvor larmende spektaklets foretagende kan være…

DET LARMER FRA VÆRKSTEDET!

Boligforeningen har modtaget adskillige henvendelser og klager fra os i opgangen, hvor vi nærmest har tigget og bedt om hjælp, men nej – deres mangeårige lejer, spektaklet, skal have lov til at gøre præcis, hvad der passer ham, uanset hvornår han lyster at gøre det?!

Jeg og øvrige i opgangen har siden 2021 sendt nok op mod 50 klager over larmen fra værkstedet. Vi har skrevet under og præciseret, hvor vi bor i opgangen. Vi har beskrevet nøje, hvornår vi er blevet generet af larm, og vi har set os nødsaget til minutiøst at beskrive spektaklets larm fra værkstedet. Gæster, der også har været tvunget til at bevidne larmen fra værkstedet, har endda også skrevet under på nogle af klagerne.

MEN, lige lidt hjælper det, for boliginspektøren, som står for klagesagsbehandlingen i området, VIL ikke erkende, at det ikke blot er mig, der er generet af larmen fra værkstedet?!

Mig er han af en eller anden grund bedøvende ligeglad med – både som menneske og som lejer. I sine skrivelser til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune skriver han både usandt og nedsættende om mig. Han er usaglig og omgår mangfoldige gange sandheden.

Det rager ham rent ud sagt en høstblomst, at spektaklets larm fuldstændig kan ødelægge freden og roen i mit hjem. Morgen, middag, aften, nat, lørdag, søndag, på helligdage – spektaklet har fuldstændig frit slag?!

Det er dog ikke blot mig, der oplever, at boliginspektøren på ingen måde agerer professionelt og nok ej heller kompetent.

I sidste uge sendte vi en skrivelse rundt til alle i Alboa, til borgmesteren og til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, hvor vi brugte overskriften: Man kan komme langt på en løgn, men man kan ikke komme tilbage!

Vi beskrev blandt andet nøgternt, hvordan både boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet, boligforeningens advokat og spektaklets advokat alle hver især har brugt de påståede lydprøver som argument for, at det angiveligt er blevet bevist, at det på ingen måde larmer i og fra værkstedet, når spektaklet bruger sine store maskiner og sine mange værktøjer.

Vi påpegede, at boliginspektøren har indrømmet overfor Teknik og Miljø, at der aldrig er foretaget lydprøver.

Enhver voksen kender nok til larmen fra en boremaskine, og det er logik for burhøns, at det larmer, når man hamrer.

Det hele burde være SÅ åbenlys en sag, men nej – virkelig mange kæmper af en eller anden grund for, at spektaklet uanset hvad skal have lov til fortsat at larme og forstyrre os i opgangen uhæmmet?!

Vi skrev en bestemt men sober og høflig skrivelse, og vi påpegede, at vi skrev rundt i den bedste mening.

Boliginspektøren har som den eneste reageret indtil videre.

Han skrev samme sætning, som han har skrevet hver evig eneste gang, der er blevet sendt en klage over larmen fra værkstedet i kælderen i Næringen 32.

De gange vi altså har fået en respons…

Han bekræfter, at boligorganisationen har modtaget vores henvendelse.

Denne gang skrev han dog også, at han gerne ville have oplyst, hvilke lejemål i opgangen der er generet af larmen fra værkstedet?!

Det er hovedrystende, at han kan finde på at skrive og stille det spørgsmål, for hvis han ellers gad, så kunne han blot læse de MANGE klager, han har modtaget med underskrifter, hvorpå der også står, hvilke lejemål vi forskellige bor i på Næringen 32. BOLIGINSPEKTØREN VIL IKKE ANERKENDE, AT ANDRE END MIG OGSÅ ER PLAGET AF LARMEN FRA DET LARMENDE VÆRKSTED!

Beboeren på 2. sal som også hyppigt generes i sit hjem af larmen fra værkstedet i kælderen – til hende har han skrevet helt nedladende, at han ikke havde forstået hendes klager som om, hun klagede over larm fra værkstedet?! Hun er kandidatuddannet og skriver ganske klart og tydeligt, men hans påstand er, at hun ikke har formuleret sig tydeligt nok…

Jeg har både skrevet under på klager sammen med beboeren på 2. sal, og jeg har læst hendes selvstændige klager også. Hun er ganske klar i mælet, og der er intet utvetydigt omkring hendes klager. BOLIGINSPEKTØREN VIL IKKE HØRE TALE OM, AT ANDRE END MIG ER PLAGET AF LARMEN FRA VÆRKSTEDET?!

Ind til Teknik og Miljø har boliginspektøren i samme stil flere gange hævdet, at det kun er mig, der nogensinde har klaget over larmen fra værkstedet. Dette på trods af at byggesagsbehandleren gentagende gange har kunnet skrive tilbage til boliginspektøren, at han har modtaget klager over larm og brandfare fra mange i opgangen.

Det er som om, boliginspektøren vil gøre alt for at nedgøre mig og besudle mit navn for at få sin vilje. I sine skrivelser beskriver han mig negativt og nedsættende, og han fastholder sin påstand om, at ingen andre nogensinde har klaget?!

Ikke engang med sin bedste vilje kan man tro på hans usande påstande!

Selv i disse år hvor vi er i hvert fald 6 lejemål i opgangen, der ofte bliver generet og forstyrret af larmen fra værkstedet, så ignorerer boliginspektøren bare klagerne?!

Det har han da garanteret også blot gjort over for andre beboere inden vores indflytning…

Vi er i gang med at kontakte folk, der har boet i opgangen tidligere. Vi har eksempelvis allerede været i kontakt med nogle pårørende til en tidligere beboer. Beboeren er vist afdød nu eller i hvert fald desværre for syg til selv at kunne forklare sig.

Der har før mig boet en ældre dame i min lejlighed, som ofte stod ude i opgangen og trampede i jorden og råbte ”stop nu, stop nu”. Hendes råb var irriterende for beboerne i opgangen at høre på, og mange af dem forstod ikke, hvad hun ville have til at stoppe. Desværre var hun for syg til at kunne forklare sig.

INGEN HAR KENDT TIL DET HIDTIL HEMMELIGHOLDTE, TIL STADIGHED ULOVLIGE VÆRKSTED I KÆLDEREN I NÆRINGEN 32. MANGE HAR DOG GENTAGENDE GANGE I DERES HJEM I OPGANGEN I LÆNGERE TID AD GANGEN VÆRET GENERET AF LARM FRA MASKINER OG VÆRKTØJER!

En tidligere beboer forklarede forleden, at han netop flyttede på grund af larmen fra kælderen, og at det gør ham ondt, at han ikke havde kunnet hjælpe den ældre dame. Han havde selv undret sig over, hvor den evindelige larm fra maskiner og værktøjer kom fra.

Men igen – hvis han havde kendt til spektaklets værksted, og hvis han var gået i kælderen for at bede spektaklet om at stoppe med at larme i værkstedet, så ville spektaklet jo bare have leget gemmeleg og holdt inde med at larme, indtil han igen var alene i kælderen…

Da boliginspektøren skrev til os, at han gerne ville have oplyst, hvilke lejemål der er generet af larmen fra værkstedet, så blev vi enige om, at han enten fatter nul, eller også forsøger han at køre os trætte. Hvis han ellers havde gidet gøre sit job og rent faktisk læse de mangfoldige klager, han har modtaget over larmen fra værkstedet, så ville han slet ikke være i tvivl om, hvilke lejemål i opgangen der er generet af larmen fra værkstedet!

Vi skrev kort og godt tilbage og bad boliginspektøren om at læse de MANGE tilsendte klager. Derved vil han langt om længe kunne erfare og måske endda være nødsaget til at indse, at der er flere end mig i opgangen, der er generet af larmen fra værkstedet!

Nærmest hver gang vi har fået bekræftelse på en modtaget klage, har boliginspektøren ligeledes skrevet, at klagen ville blive behandlet efter de gældende regler for klagesagsbehandling…

Alboas gældende regler for klagesagsbehandling må i så fald være, at mangeårige beboere har frit slag og må gøre lige, hvad der passer dem. Resten af boligforeningens betalende lejere kan opsige deres lejemål og flytte, hvis de ikke er tilfredse med forholdende. Det er naturligvis også en valgmulighed, at man kan vælge at holde sin kæft og finde sig i, hvad man bliver udsat for.

For os i opgangen virker disse præmisser til at være de gældende retningslinjer i Alboa…

På trods af relativ billig husleje og gratis vandforsyning, så er der en ret høj fraflytningsprocent i boligområdet. Mange bor således i boligområdet i virkelig kort tid. Det er besværligt at flytte, og det er bestemt heller ikke gratis. Så hvad får folk til at flytte?

Der er selvfølgelig ”det grå guld”, som afdelingsbestyrelsesformanden kalder sig selv og de øvrige mangeårige beboere. De har boet i området i mange år, og de fleste af dem har nok planer om at blive boende her resten af deres liv. Det er vi flere, der også sagtens kunne overveje, men desværre føler man sig nærmest tvunget til at overveje en flytning, fordi man bliver behandlet så usselt og uretfærdigt… Det er trist!

Det er forståeligt, at mange af de ældre bliver hængende i området, for det er på mange måder et skønt område, og det må især være et mekka for de mangeårige beboere, der af en eller anden grund hverken er underlagt Husordenens regler eller anden lovgivning. Hvis de til gene for andre beboere vil ryge på områder, hvor der er rygning forbudt, så står det dem frit for. Det ændrer ikke på, at boligforeningen oplever dem som yderst hensynsfulde beboere…

Ligeledes gælder det, at hvis de stik imod Husordenens regler vil larme og forstyrre øvrige beboere, så står det dem frit for.

Det virker til at køre efter princippet: Kan du ikke lide lugten i bageriet, så kan du flytte!

Jeg bliver behandlet dårligt af boligforeningen, fordi jeg tillader mig at holde på min ret og påpege Husordenens og lejelovens regler. Jeg kræver ikke meget. Jeg vil blot gerne have ro i mit hjem.

Boligområdet kunne være så dejligt et område for samtlige, hvis der var ens regler for alle, og hvis boligforeningen tilgodeså enhver lejer. Så ville flere nok også blive boende i længere tid.

Men det er naturligvis lukrativt for boligforeningen rent økonomisk, hvis en lejer flytter efter meget kort tid. Man får først sit fulde indskud tilbage efter 8,4 år.

Desværre er der ikke mange, der orker at tage kampen med boligforeningen. Ej heller med ”de få rå” i boligområdet… Altså de berettigede beboere…

Jeg nægter at give op! Det er på ingen måde et urimeligt krav, jeg stiller. Jeg vil gerne have ro i mit hjem! Det vil de fleste vist gerne…

Et træ- og metalværksted med boremaskine, nedstryger i metal, hammer, sav, fil, skruemaskiner, industristøvsuger osv. larmer logisk nok helt vildt i en ikke lydisoleret betonbygning!

Jeg ventede i flere år på at få en stuelejlighed med en have, det var dyrt og besværligt for mig at flytte, og jeg er glad for min lejlighed – for beliggenheden og for naboerne.

Alt i alt er det et dejligt sted jeg bor – hvis man vel at mærke ser bort fra den evindelige larm fra det ulovlige værksted i kælderen lige under min lejlighed…

I dag er der sidste frist for, at boliginspektøren på vegne af Alboa skal svare Teknik og Miljø på, om afdelingsbestyrelsen på afdelingsmødet den 28. august gav grønt lys til, at afdelingen vil betale for at få en certificeret brandrådgiver ud og besigtige værkstedet. Byggesagsbehandleren mener, værkstedet skal sikres i Brandklasse 2. Det kommer ydermere til at koste afdelingen penge, men det er jo naturligvis altafgørende, at også brandforhold er i orden!

Da boliginspektøren skrev til os i opgangen, at han havde viden om, at der var omkring 25 liter brændbar væske i kælderen, blev vi i opgangen bange og urolige, for hvad er chancen for, at en brand ikke vil hærge vores hjem og måske slå os ihjel? Det er så foruroligende! Og sørgeligt at vi overhovedet står i denne situation!

Boliginspektøren skal også senest i dag dokumentere overfor byggesagsbehandleren, at værkstedet er lydmæssigt adskilt fra boligerne i opgangen.

DER ER PÅ INGEN MÅDE LYDMÆSSIGT ADSKILT MELLEM VÆRKSTEDET OG LEJLIGHEDERNE I OPGANGEN! DER ER INGEN FORM FOR LYDISOLERING, OG DET ER MEGET LYDT!

Vi afventer spændt.

God weekend derude. Jeg håber, I hver især har mulighed for at nyde jeres hjem i fred og ro. Et privilegie vi i Næringen 32 ikke kan regne med at have – vil spektaklet larme løs i værkstedet, så er vi i opgangen prisgivet og kan hverken regne med at kunne sove, hvile, hyggesnakke eller lade op i eget hjem.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 54 Hvor der er vilje, er der vej – eller…?! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Spektaklet står som regel musestille, når vi går ned til værkstedet i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme, og så larmer han løs igen, når vi har forladt kælderen… Når jeg skriver, at han som regel stopper midlertidigt med at larme, når vi befinder os foran værkstedet, så er det fordi, han andre gange blot larmer hensynsløst videre og er bedøvende ligeglad med, at vi er plaget af larmen.

Han må føle sig virkelig berettiget til at genere os og forstyrre os i vores hjem?!

Når der så bliver klaget til boligforeningen over larmen, så benægter spektaklet overhovedet at have været i værkstedet?! Og den påstand tager i hvert fald boliginspektøren for gode varer…

Der står endda også i et processkrift ind til Retten, at jeg angiveligt chikanerer spektaklet, fordi jeg sågar klager over larm fra værkstedet, selv når han ikke er i værkstedet… LØGN OG LATIN! Om vi så står 6 beboere, der er generet af larmen, så påstår spektaklet stadig, at han slet ikke har været i værkstedet på det angivne tidspunkt… LØGN OG LATIN!

Når jeg skriver om at skulle lege Rødhætte, så er det i reference til Brødrene Grimms eventyr om ”Den lille Rødhætte”. Eventyret hvor den lille Rødhætte møder den stygge ulv, da hun skal gå gennem skoven for at besøge sin elskede bedstemor. Eventyret ender naturligvis godt – som eventyr nu engang gør: En jæger redder både Rødhætte og bedstemoderen fra den stygge ulv.

Desværre kan man på ingen måde beskrive situationen med det larmende værksted og chikanen mod mig i boligområdet som et eventyr – det er snarere et levende mareridt!

Jeg er desværre blevet udsat for en hel del ubehageligheder, siden jeg ”tillod” mig at klage over larmen fra spektaklets larmende værksted i kælderen lige under min lejlighed. I snart årevis er jeg blevet udsat for en ondsindet hetz med blandt andet ødelæggende rygtespredning, trusler, urin på min dør, hærværk samt overvågning, og desværre er jeg også blevet overfaldet i det vaskeri, det er meningen, jeg skal benytte.

Det ene med det andet men især overfaldet har sat sine spor i mig…

Ens hjem bør kunne være ens trygge base, hvor man kan slappe af, hvile, sove, lade op, hygge sig og invitere gæster til hyggeligt samvær.

Alt sammen er forskellige privilegier, jeg og øvrige beboere i opgangen dag efter dag bliver frarøvet på grund af spektaklets larmende værksted.

Det er på ingen måde afslappende at lytte til eksempelvis en boremaskine, og larmen forhindrer en i at få hvilet og sovet. Desuden er det hverken hyggeligt at befinde sig i ens hjem, når spektaklet larmer eller behageligt for en selv og ej heller indbydende for gæster, at man ikke kan føre samtaler uden at skulle råbe og forsøge at overdøve spektaklets evindelige larm – som meget ofte står på i timevis…

Udover at hjemmet bør være ens trygge base, så bør man naturligvis også kunne gå i vaskeriet og vaske sit tøj uden at skulle frygte at blive overfaldet!

Jeg blev, som jeg skrev om i indlæg 31, desværre overfaldet i vaskeriet en mandag i november 2022. Det er efterhånden mange måneder siden, men det var en voldsom oplevelse, og jeg er stadig bange for at gå i vores kælder. Jeg tør decideret ikke at gå ned i kælderen og vaske tøj efter, jeg blev overfaldet. Hvor er det trist!

Flere ting har bedret sig, efter at mange i boligområdet har erfaret, at både spektaklet og samleveren er fulde af løgn, og at folk på det kraftigste skal sortere i, hvad de hører af ondsindede og ødelæggende rygter.

Jeg var simpelthen SÅ glad, da jeg fik denne lejlighed tilbudt. Jeg var på daværende tidspunkt lykkelig uvidende om, hvilket larmende mareridt der ventede mig. Jeg havde selvfølgelig heller ingen anelse om, hvad jeg skulle blive udsat for. Urin på min dør, overfald, evindelig larm i tide og utide, trusler, overvågning osv.

Hvis jeg skal forestille at spille rollen som ”Rødhætte” i mit boligområde, så må overfaldsmanden i vaskeriet og medsammensvorne være ”ulven”, og hjælp fra uventet kant må være ”jægeren”.

Når man som menneske udsættes for noget traumatisk, så glemmer man det ikke bare sådan lige! Nogle mennesker kommer aldrig rigtig over den traumatiske hændelse, imens andre så at sige forener sig med det skete, får det bearbejdet og kommer videre.

Det er mandag i dag. Overfaldet skete en mandag. Jeg er uden tvivl traumatiseret af oplevelsen, for blot tanken, om hvis jeg netop nu skulle gå ned i kælderen og ind i vaskeriet, får mig til at blive nervøs, og straks husker jeg klart og tydeligt, hvor voldsom en oplevelse det var den mandag i november i vaskeriet. Jeg har på ingen måde glemt noget som helst fra den dag i vaskeriet!

Jeg kommer aldrig til at forene mig med, at jeg rent faktisk ikke engang kunne få lov til at vaske mit tøj uden, at jeg skulle forulempes og gøres utilpas, ked af det og bange!

Jeg har arbejdet meget med mig selv siden overfaldet. Jeg har ikke fået professionel hjælp, men jeg har snakket med politiet, kolleger, naboer, familie og venner om, hvad der skete. Jeg har bearbejdet situationen på den måde, at jeg er kommet frem til og er fuldt ud bevidst om, at de færreste mænd kan finde på at angribe en forsvarsløs kvinde.

Der er noget galt med overfaldsmanden, der endda betegner sig selv som ”den gode perker”… ”Den gode perker”?! Det er en underlig måde at betegne sig selv på! Når man agerer som ham, skal man vist være tilbageholdende med at kalde sig selv den gode noget som helst!

Jeg er nået til det punkt, at jeg uden at være bange kan vaske mit tøj i et andet vaskeri.

Der er en gruppe af medsammensvorne i boligområdet, som uden tvivl fryder sig over det forskellige, der er hændt mig. Nogle af dem peger mig stadig ud, stirrer ind ad mine vinduer, nedstirrer mig, hvis jeg kommer forbi, og de taler højlydt om mig også. Samtidig med at det er under lavmålet, så er det ødelæggende og barsk!

De typer havde nok håbet på, at jeg skulle blive så bange, skræmt og ked af det, at jeg valgte at flytte. Det sker ikke! Jeg flytter IKKE!

I den helt anden grøft er der en anderledes slags mennesker, som ikke synes, det er ok. Disse mennesker forarges over de forskellige handlinger, og de vil gerne spille en afgørende rolle i forhold til at få sat en stopper for trusler, overfald, chikane, mobning, hærværk og overvågning.

Der er de mennesker, som anskuer situationen juridisk. Så er der dem, der pludselig dukker op ud af det blå og tilbyder hjælp – helt fra uventet kant.

Jeg er gennem tiden blevet kontaktet af forskellige, som har tilbudt deres hjælp. Flere har tilbudt at gå med mig i kælderen, andre har oplyst mig om, at de holder et vågent øje, og at de vil dokumentere og eventuelt gribe ind, hvis de bevidner noget forkert og ubehageligt.

Heldigvis bor der en masse ordentlige, flinke, rare og velmenende mennesker i boligområdet.

Hjælpen fra uventet kant omfatter dog også personer og grupperinger, der ingen tilknytning har til boligområdet.

Jeg er taknemmelig for enhver form for hjælp, og jeg sætter pris på hver og en af mine ”skytsengle”.

Jeg blev ret paf, da jeg en dag i sommerferien blev opsøgt af en fyr med et udseende, som ikke spontant fik mig til at tænke på en skytsengel. Man skal virkelig aldrig dømme på udseendet!

Jeg befandt mig et helt andet sted i Danmark, hvor jeg hyggede med nogle veninder. Der var masser af mennesker, live musik og god stemning.

Fyren med de store overarme, tatoveringer og lædervesten opsøgte mig og tilbød mig noget at drikke. Lidt overrasket takkede jeg ja, for fremmede mennesker er vel egentlig bare venner, man ikke har mødt endnu. Vi satte os hen på en bænk, nød musikken og begyndte at sludre.

Generelt møder jeg folk med et åbent sind, og jeg tror nok til tider for godt om folk. Sådan har det i hvert fald været. På grund af chikanen mod mig og overfaldet så er jeg blevet lidt mere skeptisk og forsigtig.

Imens vi gik hen mod bænken for at sætte os, nåede jeg at gruble over, om han mon ville mig det godt. Det slog mig pludselig, om han mon var sendt af ”dem”? Opsøgte han mig for at true mig? Af bitter erfaring kan jeg aldrig vide mig sikker i forhold til, hvor langt modparterne er villige til at gå. Det er noget af det meget ærgerlige, som hele dette helvede har gjort ved mig. Det har kastet en sort skygge over min ellers glade og positive hverdag.

Heldigvis kun en skygge! Jeg mestrer at fokusere på gode ting, og jeg er så heldig, at jeg generelt kan omgive mig med søde, rare, sjove og hyggelige mennesker!

Set i lyset af hvad jeg er blevet udsat for indtil videre, så tør jeg slet ikke tænke på, hvad næste skridt er, hvis det øvrige, jeg har været udsat for, skal toppes…

Fyren og jeg sad med hver vores sodavand og snakkede lidt om musikken, det festlige band og det gode vejr, indtil han pludselig sagde: ”Du er ok!” Jeg studsede lidt over, om han egentlig sagde ”du er ok!”, men kort efter gentog han: ”Du er ok!” Han fortsatte og sagde: ”Og det bliver du ved med at være!”

Jeg fik en klump i halsen og fik vist også tårer i øjnene, fordi det hele pludselig kom så tæt på igen, selvom jeg befandt mig et helt andet sted i Danmark.

Han tog ved min hånd og stillede mig spørgsmålet: ”Hvad skal der til for, at du igen tør vaske i dit eget vaskeri?” Jeg var lige ved at tabe mit glas, fordi jeg midt i feriestemningen slet ikke havde set det komme – hverken på det tidspunkt, så langt væk hjemmefra, og slet ikke af sådan en type med så råt et udseende, der ud af det blå havde opsøgt mig.

Pludselig så jeg slet ikke tatoveringerne eller de store, trænede overarme mere. Jeg bemærkede hans blide øjne og det venlige blik.

Efter at have taget et par dybe indåndinger forklarede jeg ham, at jeg er bange for at blive overfaldet igen. Jeg blev grådkvalt, da jeg fortalte om, at jeg var trængt op i en krog i vaskeriet og ikke havde haft mulighed for at stikke af.

Jeg stillede ham to spørgsmål: 1. Hvorfra ved du noget om alt dette? 2. Hvordan ved du, det er mig, der er blevet overfaldet?

Han smilte venligt og svarede kort, at han og hans venner ikke tager det så pænt, når de hører om overfald på sagesløse mennesker. Lige inden han tog en slurk, sagde han: ”Vi kender nogen, der kender nogen”…

Pludselig hørte jeg hverken musikken eller registrerede alle menneskerne omkring os. Tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Det var som om, tiden gik i stå for en stund.

Han sagde stille og roligt: ”Du skal holde op med at være bange – vi er en del, der holder øje med dig. Betragt os som dine usynlige skytsengle”.

Han foreslog mig, at jeg skal lege ”Rødhætte”. Jeg lyttede til hvert et ord, der kom ud af hans mund, og jeg kiggede intenst på ham. Han sagde med en rolig stemme: ”Vi vil rigtig gerne være jægeren i eventyret – dem, der pludselig overrasker ulven – altså overfaldsmanden midt i, at han truer dig eller forsøger på andet”.

Han smilte igen venligt og begyndte at rejse sig. Jeg spurgte ham skeptisk: ”Hvordan ved jeg så, at der er nogen, der passer på mig? – Altså at I er der?” Han svarede venligt, at jeg skal droppe overfaldsalarmerne osv. ”Du og andre kommer ikke til at bemærke, vi er der – med mindre nogen forsøger at gøre dig noget”.

Han trykkede min hånd, sendte mig endnu et smil og gik hen til sine venner. Hans venner lignede ham – de havde alle store, trænede overarme og havde flere tatoveringer. Desuden var de alle iført læderveste. Da jeg kiggede derhen, sendte nogle af dem mig et nik – andre et vink, og så kørte de afsted.

Jeg blev siddende på bænken et kort øjeblik for lige at sunde mig og for at fatte, hvad der netop var sket. En af mine veninder kom hen efter mig. Bandet spillede netop en af de sange, som mine veninder og jeg plejer at skråle med på, og der blev skrålet og hygget videre.

Da vi senere var ude at spise, spurgte mine veninder til, hvor ham fyren blev af. En af dem sagde lidt fnisende, at han så sød ud men også ret hardcore. Jeg fortalte ikke om vores samtale, da dagen ikke skulle handle om noget som helst barsk eller træls. Jeg smilte bare og sagde, at han var mega sød, men at han skulle videre.

Mine veninder er fantastiske, og vi er der for hinanden. Havde jeg haft brug for det, så kunne jeg have fortalt dem om fyrens og min samtale. Jeg ved, de ville have lyttet og være kommet med gode råd. Jeg havde dog ikke brug for at snakke det igennem – jeg havde taget hvert et ord til mig, og jeg var glad og følte mig allerede mere tryg.

Hvis du og dine venner læser med – jer med de trænede overarme og lædervestene – først og fremmest tusind Tak for jeres omsorg, hjælpsomhed og medmenneskelighed.

Det er en stor belastning, at jeg ikke tør gå i kælderen for at vaske og for at finde mine ting i mit kælderrum. Eksempelvis mangler jeg pt. min badmintonketcher. Jeg forsøger stadig at samle mod til mig og gå i kælderen – jeg lyttede til dine ord! Jeg husker hvert et ord! Jeg tror på, I er et eller andet sted og passer på mig. TAK!

Nu hvor jeg har sagt tak af hele mit hjerte, så vil jeg gerne gøre det klart, at jeg ikke ønsker voldelige handlinger – hverken mod mig eller andre! Jeg vil gerne have chikanen og volden mod mig stoppet – men det skal gøres på en ordentlig måde!

Jeg vil ikke synke ned på deres niveau!

Endnu engang tak. Både til jer og til andre, der har tilbudt mig hjælp.

Jeg tænker på jer alle som en slags skytsengle.

Status er pt., at jeg igen tør gå rundt med musik i ørerne i boligområdet. Siden chikanen mod mig tog til, har jeg i lang tid skullet være opmærksom og være på vagt samt være klar med mine overfaldsalarmer – hvis nu…

Jeg har en god kommunikation med langt de fleste i området, og jeg betegner den lille sammenspiste gruppe som ”de få rå” – dem der tyr til ondskabsfuldheder og meget beskidte tricks for at få deres vilje.

I dag skal afdelingsbestyrelsen holde deres første møde efter sommerferien, og under mødet skal de træffe afgørelse om, hvorvidt afdelingen vil finansiere, at der kommer en certificeret brandrådgiver ud. Desuden vil afdelingen også skulle finansiere brandsikring af værkstedet i kælderen i Næringen 32 samt lydadskillelse.

Boliginspektøren har fået en forlænget frist indtil den 1. september, hvor han skal orientere Teknik og Miljø i Aarhus Kommune om, hvorvidt afdelingen vil betale en certificeret brandrådgiver for at besigtige og vurdere spektaklets indtil videre ulovlige værksted.

Desuden skal boliginspektøren senest den 1. september indsende dokumentation for, at værkstedet er lydmæssigt adskilt fra boligerne i opgangen, hvilket på ingen måde er tilfældet!

Vi er mange, der afventer spændt, hvad boliginspektøren skriver ind til Teknik og Miljø omkring det hele.

I sidste indlæg skrev jeg om, at boliginspektøren i juli måned var nødsaget til at indrømme overfor Teknik og Miljø, at der aldrig er foretaget lydprøver. Lydprøver som angiveligt skal have bevist, at hverken maskiner eller remedier i spektaklets værksted larmer…?! Boliginspektøren kom udelukkende med indrømmelsen om ingen lydprøver, fordi byggesagsbehandleren krævede at se dokumentation for de påståede lydprøver.

Boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet, boligforeningens advokat og spektaklets advokat – alle har hver og en brugt de påståede lydprøver som argumentation, og lydprøverne er aldrig foretaget… Tankevækkende!

Emnet i næste indlæg kommer til at handle om, hvad der lige rører sig. Der er nok at skrive om med alt det ærgerlige og forkerte, der foregår – DESVÆRRE!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 53 Hjælp fra uventet kant – de ”usynlige” skytsengle first appeared on Kampen for Retfærdighed.