Getting your Trinity Audio player ready...

Et karaktermord er ifølge Den Danske Ordbog ”en ondsindet og uberettiget ødelæggelse af en persons gode rygte”. Ifølge en artikel i ”Berlingske” har fænomenet karaktermord altid været tilstede, og komponenterne til et karaktermord er typisk, at en person bliver fremstillet usympatisk, bliver anklaget for at have dårlige karaktertræk og for at begå usympatiske, pinlige eller skamfulde handlinger.

Jeg har i de forrige indlæg flere gange nævnt, at en nu tidligere beboer i boligområdet valgte at optage nogle telefonsamtaler med spektaklet og samleveren, fordi hun var blevet klar over, at der er noget helt galt i vores boligområde og med, hvordan området køres.

Første gang, jeg lyttede til optagelserne, tabte jeg helt pusten. Jeg kunne ikke tro mine egne ører. Magen til ondskab og tilsvinelse – for ikke at tale om de mange løgne ment til at ødelægge mit omdømme.

Vi havde hidtil talt sammen, at der er 49 løgne på lydoptagelserne, men det er vist en underdrivelse…

Optagelserne blev lavet i sensommeren sidste år i forbindelse med, at beboeren henvendte sig for at låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted, når spektaklet nu engang havde valgt at nægte mig at låne nøglen.

Vi havde lyttet til optagelserne om aftenen. Om natten lå jeg søvnløs på grund af optagelserne. Med den rygtespredning begyndte jeg at kæde sammen, hvorfor jeg var blevet råbt af, spyttet efter osv.

Dagen efter skulle jeg med bybus ned til Harald Jensens Plads i Aarhus. Jeg sad på det forreste sæde inderst. Jeg kunne mærke, tårerne stille og roligt begyndte at trille, men jeg håbede, at ingen bemærkede det. Jeg var knust og ked af det helt ind i hjertet. Der var ledige pladser i bussen. Da en ældre dame kom ind i bussen, valgte hun alligevel at sætte sig ved siden af mig. Jeg smilte og håbede, at hun ikke bemærkede tårerne, der stille og roligt trillede ned ad mine kinder. Men hun havde set tårerne. Hun tog min hånd og sagde ”nogle dage er bare hårdere end andre”. Hun slap ikke min hånd, jeg sagde ingenting, smilte forsigtigt og var inderst inde lige ved at bryde sammen. Tak til dig fremmede, ældre dame, hvis du også læser med. Du var som sendt fra himmelen den dag. Tak for gode mennesker! Næstekærlighed skal vi have noget mere af!

I går hørte vi på ny optagelserne, og selvom jeg burde være klar over ondskaben på nuværende tidspunkt og kende til de fleste af løgnene i hvert fald, så chokerer det mig alligevel, hvor systematisk spektaklet og samleveren gør alt, hvad de kan for at ødelægge mig som menneske…

Jeg nævnes med for- og efternavn på optagelserne, så der er ingen tvivl om, at det er mig, de skyder på mål efter. På den første optagelse er det kun spektaklet, der taler i telefon med beboeren. Han siger blandt andet, at han har læger og psykologer i sit netværk, som han har drøftet mig med. Han siger eksempelvis: ”hun har et eller andet psykisk problem”, ”hun er oprigtigt talt syg på det punkt”, ”det, hun døjer med, kan man ikke se” og ”jeg vil ikke rakke hende ned – det er ikke mit ærinde”… DET ER PRÆCIS ÆRINDET!

Han fortsætter om mig ”man har jo heller ikke lyst til at fortælle, at det er sådan, det hænger sammen”, ”det er selvforstærkende – rigtig træls” og ”det sælger ikke billetter, om man så må sige”…

Efterfølgende siger spektaklet ”det er ikke sladder, det jeg siger, det er rent faktisk dét, jeg siger her”. ”Selvfølgelig vil det overraske dig, at hun har et problem”, ”FORTÆL HENDE IKKE, AT VI HAR SNAKKET SAMMEN – DET VIL HUN IKKE HAVE NOGEN GLÆDE AF”… Hvor mange har spektaklet mon sagt alt dette til?

På optagelserne er han ikke en mand af få ord… Han er ivrig efter at fortælle!

Han siger så ”vi tænker på en anden måde, end hun tænker på”, ”hun har generet mig”, ”de første par gange virkede hun velfungerende”, ”men så skete der nogle forskellige ting, så var hun helt hysterisk med…”, ”jeg har nemlig et værksted under hendes lejlighed”. Han giver derefter udtryk for at være uforstående overfor, at det larmer fra værkstedet, når han arbejder og bruger søjleboremaskine, nedstryger i metal osv.

Han siger, han har bedt beboerrådgiveren om at grave i min fortid?!

Han siger dernæst, at han kun er i værkstedet et par timer engang imellem, og at der kommer en lille smule støj. 2 LØGNE I STREG! Han arbejder normalt fast i det værksted mange dage og adskillige timer hver evig eneste uge! Den lille smule støj, han taler om – dén støj kan høres helt op på anden sal! LØGNAGTIGE MANDSPERSON!

Han forsøger at overbevise beboeren i telefonen om, at et barn i en lejlighed ville larme mere, end hans store maskiner og tunge værktøjer gør?! Han siger ”der kommer en lille smule støj, men det gør der jo i boligbyggeri”. DER SKAL IKKE VÆRE ET LARMENDE VIOLINBYGGERVÆRKSTED I ET BOLIGBYGGERI!

Næste påstand er, at jeg var fornærmet over, at han skulle med i beboerklagenævnet?! Han kalder det godt nok boligklagenævnet… MEN, det er ham og hans evindelige larm, jeg klager over. SELVFØLGELIG SKULLE HAN MED I BEBOERKLAGENÆVNET!

Han siger, at jeg med min klage til beboerklagenævnet har gjort en simpel sag meget kompliceret. Han synes, det er en simpel sag, at han, boliginspektøren, beboerrådgiveren, boligforeningen og beboerklagenævnet mener, at han må larme i 61 timer om ugen, og at det ikke gør noget, hvis han larmer i tidsrum derudover?!

Han fortsætter tilsvinelsen med ”jeg har vist Malenes klage til en læge og en psykolog. Ifølge spektaklet skal psykologen have sagt ”hun er paranoia”. DET HEDDER ”HAR PARANOIA”, DIT BESKIDTE MENNESKE! Hvis du virkelig skal lyve og ihærdigt kæmpe for at ødelægge et andet menneske, så gør det dog i det mindste bare en smule intelligent!

Spektaklet griner og siger, at psykologen har sagt, at jeg er paranoia i voldsom grad og skal under behandling. Spektaklet må jo, hvis jeg vælger at sigte ham officielt for dette lovbrud også, udlevere navnet på psykologen. Hvis denne altså findes…

Han siger, det stemmer overens med, hvad han har oplevet med andre, der har psykiske problemer. DU LARMER I DET FORBANDEDE VÆRKSTED, SPEKTAKEL! ERKEND DOG DET ÅBENLYSE I STEDET FOR AT SMADRE MIT LIV!

Han er slet ikke til at stoppe på lydoptagelsen. Han lyder til at være vant til at fortælle de forskellige løgne!

Det næste, der kommer ud af hans mund, er ”hun har det alvorligt psykisk træls”, og så siger han, at det vist ikke er lungeafdelingen, jeg har været indlagt på, men i stedet på en psykiatrisk afdeling?!

Han postulerer ”lungepatienter kan være meget trælse, de kan være hysteriske med alt muligt”. Han siger igen, at han har drøftet mig med læger og psykologer i sit netværk, og han har bedt boliginspektøren om at rådføre sig med psykiatrien?!

Han kalder mine beskyldninger for urealistiske og siger ”hun har anklaget mig for noget, der ikke kan holde”. Han kludrer lidt rundt i sine forklaringer, når der bliver spurgt ind til noget…

Derefter fastslår han ”boligklagenævnet (som rigtigt hedder beboerklagenævnet) afviste hendes anklage pure, total og aldeles”. Netop den del har han ret i! Formanden havde jo ikke læst min klage og forholdt sig hverken til Husordenens eller kontraktens regler?!

Spektaklet siger dernæst ”hun har fået rettens ord for, det ikke kan holde”. Han påpeger, at han lige ville have den pointe med…

Han siger til beboeren på optagelsen, at han har set hende sammen med mig nogle gange og siger ”hold kontakt med hende”, ”hold dig gode venner med hende”, ”fortæl hende ikke, hvad jeg har sagt”, ”hun har været til stor gene for mange”… ”Decideret farlig for sig selv og sine omgivelser, det er hun sådan set ikke i juridisk forstand”…?!

HVAD BILDER HAN SIG IND? HELE DENNE ONDSINDEDE OG UBERETTIGEDE ØDELÆGGELSE AF MIT GODE RYGTE… Alt sammen for at han kan fortsætte med at larme og forstyrre i sit ulovlige værksted stik imod Husordenens og kontraktens regler…

Den første samtale er ikke færdig endnu. Læs mere i næste indlæg. Jeg kan afsløre, det bliver langt værre, når samleveren også ruller sig ud med sladder og tilsvinelse på en anden lydoptagelse…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.