Getting your Trinity Audio player ready...

Når man er i en position, hvor man fuldt ud er bevidst om, at man er underlagt tavshedspligt og endda selv gør opmærksom på den pågældende tavshedspligt, så skal man under ingen omstændigheder i samme ombæring komme med udtalelser i stil med: ”Jeg er godt nok underlagt tavshedspligt, men jeg kan vist godt afsløre…”.

Præcis dette er, hvad boliginspektøren gjorde under telefonsamtalen mellem ham og mig, den 17. december 2021. Det kan jeg bevise med en lydoptagelse, hvor al tale og enhver lyd kan høres klart og tydeligt!

Han afslørede og udleverede både beboerrådgiveren og samleveren!

Gad vide hvor ofte og i hvor mange sammenhænge inspektøren med ansvar for i hvert fald cirka 700 boliger mener, han godt kan tillade sig at bryde sin tavshedspligt og afsløre noget eller udlevere nogen?

Jeg har skriftligt rettet henvendelse til Alboa – også netop om boliginspektørens gentagne brud på tavshedspligten.

På trods af faktuelle beviser, hævder boligorganisationen dog hårdnakket, at boliginspektøren ikke har brudt sin tavshedspligt?!

De ansvarlige i Alboa var blevet gjort opmærksomme på, at jeg rent faktisk har en lydoptagelse, hvor deres boliginspektør netop bryder sin tavshedspligt flere gange. Ydermere tydeliggør jeg i min skrivelse, at boliginspektøren endda selv gør opmærksom på, AT han er underlagt tavshedspligt, MEN at han godt mener at kunne tillade sig at afsløre…

Alboa vender det blinde øje til, hvad der foregår!

Legal DESK skriver om tavshedspligt: ”Det betyder, at du ikke må videregive, udnytte, eller på anden måde gøre brug af den fortrolige information, du bliver bekendt med i forbindelse med dit arbejde”.

Boliginspektøren brød sin tavshedspligt! Han videregav informationer til mig, som han i al hemmelighed var blevet betroet!

Det er på sin vis fuldstændig ligegyldigt, at beboeren, der har informeret ham, er en løgnagtig sladderkælling. Ligeledes har det ingen relevans, om informationerne kommer fra en uprofessionel, partisk beboerrådgiver.

Hold din mund med fortrolige data når du er underlagt tavshedspligt!

Én ting er, at boliginspektøren uden tvivl set i lyset af mangfoldige beviser IKKE agerer, som han skal og bør. Ikke engang tæt på! Langt fra!

En anden ting er, at Alboas ledelse vedvarende står inde for ham?!

En beboer i opgangen skrev direkte til Alboas direktør på et tidspunkt, at hun fandt (og for den sags skyld stadig finder) det kritisk, at boliginspektøren agerer, som han nu engang desværre gør. Hun påpegede, at hans tilgang til klagesagsbehandling er under al kritik, og at han på ingen måde er hverken professionel eller for den sags skyld saglig eller objektiv.

Direktøren for hele foretagendet svarede hende dog, at den pågældende boliginspektør (vist endda fuldt ud) agerer i henhold til Alboas retningslinjer?!

Ergo kan man derudaf konkludere, at det simpelthen er praksis i Alboa, at man gerne må lyve, snyde, bedrage og bryde sin tavshedspligt?! Det ville jeg personligt være påpasselig med at skilte åbenlyst med, hvis jeg var en del af boligorganisationen…

Jeg ville dog aldrig blive en del af et sådant foretagende. I hvert fald kun i MEGET kort tid! For mig er det vigtigt, at jeg kan stå inde for, hvad end jeg er en del af. Jeg ville under ingen omstændigheder på noget tidspunkt kunne få mig selv til at være meddelagtig i direkte rent ud sagt at pisse på og med fuldt overlæg ødelægge folks hjem – og liv!

Boliginspektørens gøren og laden bærer i det hele taget præg af, at han har været vant til ikke at blive stillet til ansvar. Han har gennem årene sagt og skrevet forskelligt til en mangfoldighed af lejere og myndigheder. I form af den stilling han har, så har ingen (efter alt at dømme) umiddelbart ment at have belæg for at betvivle rigtigheden af hans påstande og udtalelser. I hvert fald er der undervejs blevet opgivet i forsøget på at løfte den nødvendige bevisbyrde…

Jeg og mange flere har dog mistet enhver form for tillid til og respekt for boliginspektøren! Det skete allerede for lang tid siden!

Boliginspektøren er ikke ligefrem snedig i sin fremgangsmåde, så det er let gennemskueligt at fange ham i modstridende skrivelser og påstande uden hold i.

Hvor er det ærgerligt for ikke at tale om nedrigt og kritisabelt, at en kæmpestor boligorganisation lader stå til, når de ansvarshavende (og HR) gentagne gange fra flere sider direkte bliver informeret om, at en boliginspektør – med ansvar for op mod 700 husstande – er helt på gale veje!

Selv hvis man udelukkende ser på boliginspektørens håndtering af klagesagen over det larmende violinbyggerværksted, så er det gruopvækkende, hvordan han ihærdigt har kæmpet for, at én mangeårig lejer fra en helt anden opgang skulle have lov til fortsat at larme uhæmmet og ødelægge freden og roen i adskillige hjem i opgangen ovenpå det forbandede, også brandfarlige samt forbudte værksted.

Den magtbegærlige boliginspektør er gået SÅ langt over stregen i adskillige sammenhænge, at han burde fyres, og han skulle stilles strafferetligt og økonomisk til ansvar!

At jeg og øvrige i opgangen – i hvert fald på nuværende tidspunkt – kan regne med fred og ro i vores hjem, kan vi på ingen måde takke hverken boliginspektøren, beboerrådgiveren, ejendomsfunktionæren eller selve Alboa for!

Dét faktum, at det til hver en tid forbudte, brandfarlige og larmende værksted (angiveligt) er blevet nedlagt og ophørte med at eksistere den 1. november 2023, er ganske enkelt takket være vores saglighed, ihærdighed, vedholdenhed, kampgejst og sammenhold!

Vi har langt fra oplevet ordentlighed fra nogen som helst af de implicerede i Alboa – ej heller fra driftschefens side!

Vi har argumenteret, dokumenteret, holdt ud og holdt sammen.

Vi er en flok med forskellige baggrunde, nationaliteter, uddannelser og aldre. Vi har formået at stå sammen og bekæmpe det beskidte og forbudte, det ødelæggende og ondskabsfulde, samt det uden tvivl gennem længere tid opståede ”venskabelige” forhold, der uden hensyntagen tryner og bryder med enhver form for fairness.

Der er et tydeligt mønster, hvor almenlejeloven, lovgivninger og Husordenen ikke ageres i henhold til, og hvor objektivitet og saglighed fra modparternes side slet ikke er i spil!

Alboa er en almen boligforening. Aarhus Kommune yder tilskud til boligorganisationen og råder derfor over et vist antal boliger. De omfattede boliger tildeles generelt til syge eller andre værdigt trængende.

Der bor faktuelt en hel del mennesker i boligområdet, der er ramt af sygdom på den ene eller den anden måde. Desuden er området beriget af mange forskellige nationaliteter, hvor en stor del (endnu) ikke mestrer det danske sprog fuldt ud.

Den tilgang boliginspektøren har til sine arbejdsopgaver – blandt andet at håndtere klagesager – er yderst kritisabel!

Mange lejere er prisgivet i hænderne på en, der ser stort på at omgå sandheden og tilsidesætte reglerne i Husordenen og anden lovgivning for at favorisere visse beboere på bekostninger af andre.

Hvis beboerrådgiveren og boliginspektøren havde haft held med fortsat at gennemtvinge larmeskema over mit hjem osv., så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan mit hjemmeliv og min hverdag i skrivende stund (stadigvæk) ville være.

I går var det søndag. Det plejede at rage spektaklet en høstblomst, om det var søndag, mandag, helligdag, morgen, middag eller aften… Han larmede løs i violinbyggerværkstedet præcis, når det passede ham!

At få boliginspektøren, ejendomsfunktionæren eller beboerrådgiveren – (som vel at mærke alle 3 skal vidne til fordel for spektaklet i Retten?!) – til at opretholde ro og orden samt håndhæve regler og lovgivning over for spektaklet, er som at sætte ulven til at vogte får!

Det larmende og magtbegærlige spektakel har i mange år – uden tvivl også før min indflytning – haft fuldstændig frit spil!

Beboerrådgiveren og boliginspektøren er ligesom de øvrige implicerede magtsyge og helt galt afmarcheret!

Beboerrådgiveren – når hun nu engang på ærgerlig vis til stadighed ER ansat på trods af, at hun i manges øjne er helt overflødig – burde være en, man kunne stole på. Hun burde agere på en måde, som fik omkringværende til at føle sig trygge. Det er bestemt IKKE tilfældet!

I forhold til hvordan hun har behandlet mig, og hvad hun i stor stil har været meddelagtig i at udsætte mig for, så kan jeg godt tillade mig at betegne kvinden (der på ingen måde er bleg for at misbruge sin stilling og dermed magt) som en giftig slange – en bedragerisk tyran!

Hvis nogen skulle være i tvivl – JEG ER VRED! JEG ER ARRIG OVER, HVORDAN DE FORSKELLIGE MEDSAMMENSVORNE HAR TILLADT SIG AT BEHANDLE MIG – OG DØMME MIG! JEG ER HARM OVER, HVAD BOLIGFORENINGENS OG SPEKTAKLETS ADVOKATER HAR SKREVET AF USANDHEDER I PROCESSKRIFTER IND TIL RETTEN!

JEG BLIVER FORARGET BLOT VED TANKEN OM, HVORDAN JEG VILLE VÆRE STILLET, HVIS JEG IKKE HAVDE FORMÅET AT BREMSE MODPARTERNE I DERES FORETAGENDE! VREDESFØLELSEN ER MED TIL AT GIVE MIG KAMPGEJST OG GÅPÅMOD TIL AT SÆTTE ALLE SEJL TIL I FORHOLD TIL AT SPILLE EN AFGØRENDE ROLLE I DEN IGANGVÆRENDE KAMP OG VÆRE MED TIL AT FORHINDRE ”KLIKEN” I AT UDSÆTTE ANDRE (og mig) FOR EN LIGNENDE, ØDELÆGGENDE PROCES!

JEG OG FLERE I OPGANGEN (og i boligområdet) ER BLEVET BEHANDLET PÅ EN GEMEN, NEDRIG OG BEDRAGERISK MÅDE!

HVER OG EN AF DE MEDSKYLDIGE VIL BLIVE STILLET TIL ANSVAR! Jeg er en tålmodig sjæl…

I sidste uge blev jeg kontaktet om, at Alboa og spektaklet nok vil forsøge at få den verserende retssag afvist?! Begrundelsen skulle være, at værkstedet er lukket, og at der derfor ikke er mere at komme efter…

DENNE SAG ER PÅ INGEN MÅDE AFSLUTTET BLOT FORDI, BOLIGINSPEKTØREN HAR SENDT ET UDKLIP AF EN KONTRAKT MED ET FORKERT LOKALENUMMER PÅ!

  1. Hele kontrakten bør fremlægges!
  2. Alboa skal tvinges ud i at anerkende, at spektaklet – hvis han på ny arbejder i lokalerne hidtil brugt til larmende værksted – omgående skal opsiges i de to kælderlokaler (og måske også i sit eget hjem, hvor samleveren til stor gene for mange i bygningen også bor og konstant opholder sig).
  3. Jeg bør kompenseres i forhold til, at jeg i samtlige år og måneder har betalt fuld husleje for en lejlighed, hvor der kort efter den indgåede lejekontrakt blev lavet særlige vilkår for mit hjem, der medførte, at jeg ikke har rådet fuldt ud over mit lejemål. Alboa og beboerklagenævnet afgjorde og besluttede med fuldt overlæg, at jeg skulle finde mig i både skemalagt og overraskende larm i min lejlighed.

Spektaklets larm (og psykiske terror) gjorde mig til jaget vildt på alle mulige tidspunkter af døgnet alle ugens 7 dage!

FOR DÆLEN HVOR SKULLE DE MEDSKYLDIGE HVER OG EN SKAMME SIG!

DE BURDE STRAFFES OG SANKTIONERES!

DE ANSATTE BURDE SOM MINIMUM FYRES, OG DE INVOLVEREDE LEJERE BURDE OMGÅENDE OPSIGES I HVER DERES LEJEMÅL!

At alt dette rent faktisk foregår i Danmark, og at det åbenlyst har stået på i flere år, det er så kritisk og voldsomt, at det er svært at begribe!

Spektaklet og samleveren opfører sig begge på en skræmmende og yderst ubehagelig måde. Når nogen ikke opfører sig på en måde, de to stalkere finder passende, så forsøger de at få vedkommende opsagt i sin lejlighed. Hvis det ikke lykkes, så er deres næste forsøg på kontrol at få det pågældende menneske tvangsindlagt… FØJ!

På de førnævnte lydoptagelser fortæller spektaklet om, at en af hans tidligere naboer blev tvangsindlagt. Man kan ikke lade være med at undre sig over, hvordan hun mon var kommet til at ”krænke” eller genere spektaklet… Drev han også larmende violinbyggerværksted dengang, og tillod hun sig mon at klage over den evindelige larm fra de store maskiner og støjende værktøjer?

Selve spektaklets udtalelse: ”Malene er pacificeret i retssystemet”… Jeg bliver meget sjældent mundlam – jeg er ikke ligefrem en kvinde at få ord… Men dét at spektaklet – endda vist som far til en advokat – overhovedet kan få sig selv til at komme med en sådan udtalelse i et retssamfund, som Danmark er (eller bør være) – dét tog pusten helt fra mig og fik mig et øjeblik til at stoppe op!

Meget siden begyndelsen på hele dette mareridt er foregået på mærkelig og mistænksom vis – både i forhold til Alboas tragiske håndtering af sagen, beboerklagenævnets utroligt mangelfulde og malplacerede sagsbehandling og grundet forskellige, sindsoprivende elementer i forbindelse med den verserende retssag.

Desværre tror jeg rent faktisk på, at jeg i hvert fald HAR VÆRET pacificeret i retssystemet!

Meget tyder på, at det på forhånd nærmest blev besluttet, at jeg skulle tabe denne sag…

Jeg har dog formået at bevise ALT med dokumenter, lydfiler og vidner, og af samme grund er pacificeringen måske ikke i spil længere?!

Spektaklet er kommet til kort i flere sammenhænge!

Han misbrugte sin magt og forbød mig i månedsvis at låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted i Nyringen, som han (grundet et dysfunktionelt og sammenspist system i boligområdet) stadigvæk er nøgleansvarlig for.

Jeg krævede, at han enten skulle erstattes som nøgleansvarlig, idet han på ingen måde varetager opgaven på en acceptabel måde, eller også skulle jeg have lov til at melde mig ud af Fritidsklubben.

Samtlige beboere i boligområdet tvinges automatisk til at betale for medlemskab af Fritidsklubben over huslejen.

MEN, Jeg nægter hårdnakket at betale for et medlemskab, hvor jeg fratages retten til at benytte faciliteterne! Uanset om det kun er én af mange!

Da hele boligområdet på mærkværdig vis er baseret på underhåndsaftaler, der tilgodeser udvalgte beboere, så var det påfaldende nok ikke en mulighed at fratage spektaklet sin post som nøgleansvarlig…

Løsningen blev, jeg fik min helt egen nøgle til Træværkstedet.

Ikke en optimal, ej heller en acceptabel løsning, for hvor mange andre medlemmer af Fritidsklubben er gennem tiden blevet og bliver nægtet adgang til at benytte dén fritidsaktivitet, de er med til at betale for, fordi de ikke føjer spektaklet og giver ham frit spil til at gøre, hvad end han lyster?

Spektaklets private værkstedet i kælderen i Næringen 32 er lukket ned, og spektaklet må ikke så meget som én eneste gang mere arbejde eller larme i de pågældende lokaler!

Hvis nogen rent faktisk ER blevet pacificeret – så må det næsten være spektaklet selv!

Julemåneden nærmer sig med hastige skridt. Det er en hyggelig tid på året, hvor man samles og hygger med forskelligt.

For 2 år siden – altså i 2021 – var også min julemåned et levende helvede på grund af spektaklets larm fra værkstedet! Det forbistrede bæst kom nærmest hver dag og aften i værkstedet og arbejdede og larmede løs.

Besøg fra venner og familie blev spoleret på grund af larmen. Hygge med julekalender og andet blev forhindret, fordi larmen fra værkstedet overdøvede lyden fra fjernsynet. Jule CD’erne kunne lige så godt være forblevet i kassen med julepynt, for lydene fra boremaskine, industristøvsuger, nedstryger i metal og andet dominerede. Det er skræmmende at tænke tilbage på!

Desværre gjorde det samme sig gældende i julen 2022!

Man skulle tro, spektaklet efter mangfoldige klager over larmen efter så lang tid ville være blevet stoppet, men NEJ!

I år skal der julehygges – både med julemusik, julebag, julekalender, besøg fra venner og familie, og en lur under mit hyggelige juletæppe bliver det nok også til ind imellem.

Det med at kunne hvile og sove i mit hjem er blevet muligt. Selv dén rettighed tog spektaklet, Alboas ansatte og beboerklagenævnet fra mig…

Jeg bærer ikke nag og er ej heller hævntørstig. Jeg har gennem længere tid været og er til stadighed godt og grundig ramt på min retfærdighed på grund af al den åbenlyse forkerthed og ondskab.

Mit fokus er på at stoppe de forskellige implicerede og forhindre en eventuel gentagelse eller fortsættelse af, hvad jeg og øvrige er blevet udsat for.

Beboerklagenævnet bør også enten sættes under strengt tilsyn, eller også er det vist tid til, at de inkarnerede udskiftes med nye, objektive mere sagligt anlagte medlemmer!

Beboerklagenævnets makværk spiller en stor rolle i forhold til, hvor galt alt dette er gået!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.