Getting your Trinity Audio player ready...

I sidste indlæg ”69 Spektaklet gav sig selv 530 minutter at larme i om ugen…” beskrev jeg, hvor helt ude af kontekst modparternes påstande omkring larmen fra værkstedet har været og i forhold til den verserende retssag stadigvæk er.

For at tydeliggøre forskellen på det oprindelige larme-skema og spektaklets hjemmelavede larme-skema, så indsætter jeg endnu engang begge udgaver i dette indlæg:

I forhold til at spektaklets hjemmelavede larme-skema ikke har meget tilfælles med det oprindelige larme-skema, så kan man ikke lade være med at undre sig over, om spektaklet mon blot har genbrugt det pågældende og mere for ham fordelagtige larme-skema fra en tidligere klagesag…

Spektaklet kom under mødet i beboerklagenævnet, den 8. marts 2022, med en svada om, hvor mange instrumenter han angav at have bygget i værkstedet i årene 2008 til 2017.

Han afviste blankt at ytre sig i forhold til, hvor mange instrumenter han havde bygget i det larmende værksted i de 5 år, der var gået fra 2017 til 2022?!

Men jeg klagede jo netop over larm fra værkstedet i 2021 og 2022! Og siden hen larmede han desværre også videre i 2023!

Udover det groteske i at spektaklet slap afsted med ikke at udtale sig om den relevante tidsperiode, var det endnu mere påfaldende, at beboerklagenævnet i Aarhus ingen interesse havde i at spørge ind til de 5 seneste år, som spektaklet udelod?!

Jeg flyttede ind i 2021, så et velforberedt og oprigtigt interesseret beboerklagenævn ville nok netop spørge ind til den relevante årrække…

Jeg rakte under mødet i beboerklagenævnet hånden op og gjorde opmærksom på, at spektaklet under alle omstændigheder burde blive spurgt ind til årene 2021 og 2022.

Formanden spiste mig også i denne sammenhæng af og gjorde mig resolut opmærksom på, at han og nævnet nok skulle styre mødet og stille relevante spørgsmål…

Ingen af beboerklagenævnets medlemmer valgte at spørge ind til årene 2017 til 2022?!

Lige så vel som man kan undre sig over, om spektaklet blot genbrugte et larme-skema fra en tidligere klagesag, så er det nærliggende at mistænke, at beboerklagenævnet før har behandlet en lignende klagesag over larm fra violinbyggerværkstedet i Næringen 32… Måske en klagesag som beboerklagenævnet på sørgelig vis nok har behandlet på samme måde, som min blev behandlet… Eller ikke blev det…

Med udgangspunkt i de beviser jeg gennem tiden har samlet mod spektaklet, kan jeg vist godt tillade mig at konkludere, at han uden tvivl har meget høje tanker om sig selv, og at han føler sig berettiget! Det er mindre vigtigt eller sågar helt uden betydning for ham, at hans såkaldte privilegier tramper på andre menneskers liv og rettigheder…

I sin skrivelse til beboerklagenævnet skrev spektaklet blandt andet også, at han er bekendt med Husordenens regler?! Det kan da godt være, han har kendskab til reglerne i Husordenen, men han retter sig i hvert fald ikke efter dem. Det gjorde han under alle omstændigheder på ingen måde, imens han havde det larmende værksted!
Jeg og øvrige opfatter ham også mere som en, der er bedøvende ligeglad med regler og lovgivning. En som er villig til at gå på kompromis med normer samt moral og overskride diverse grænser for at få sin vilje og gennemtvinge sin magt.

Det gyser i mig hver gang, jeg kommer i tanke om, at han på de førnævnte lydoptagelser siger om mig, at jeg er pacificeret i retssystemet, og at jeg bør tvangsindlægges, men at jeg desværre er for velfungerende…

Spektaklets adfærd og magtbegær taget i betragtning er han nærmest farlig for sine omgivelser… Det er i hvert fald ikke trygt for mig at have noget som helst med ham eller de medsammensvorne at gøre!

Det oprindelige larme-skema, som jeg stærkt protesterede imod overhovedet skulle laves, betød, at jeg i hvert fald 3 dage om ugen ikke kunne spise aftensmad i fred og ro i mit hjem.

Generelt blev der larmet i værkstedet flere end 3 aftener om ugen, men larme-skemaet tillod spektaklet at larme og forstyrre mig hver mandag, tirsdag og torsdag aften…

3 ud af 7 aftener om ugen med skemalagt larm fra boremaskine, nedstryger i metal, stiksav osv. – det var helt klart et ændret vilkår for mit lejemål, men jeg har ikke på noget tidspunkt fået hverken huslejenedsættelse eller nogen som helst anden form for kompensation for al den tid, hvor jeg blev påduttet at høre på værkstedslarm i mit hjem…

Da jeg takkede ja til mit lejemål og flyttede ind i min lejlighed, var jeg komplet uvidende om det larmende værksted i kælderlokalerne lige under mit lejemål!

Jeg har fra dag 1 betalt fuld husleje, men jeg har først efter Aarhus Kommunes indblanding over 2 år efter min indflytning rent faktisk reelt rådet over mit hjem i 7 dage om ugen. Jeg burde virkelig blive kompenseret!

Spektaklets egen udgave af et larme-skema over mit hjem er helt ude af kontekst! Det kan tyde på, at spektaklet kan have svært ved at forholde sig til virkeligheden. I hans optik er det eneste, der gælder, det der passer ham!

Hvis han lyster at konstatere et menneske psykisk syg og forsøge at få det tvangsindlagt, så er det præcis det, han gør. At det pågældende menneske ikke på nogen måde er psykisk sygt, og at personen ifølge spektaklets eget udsagn desværre er for velfungerende til en tvangsindlæggelse, det er for så vidt irrelevant for spektaklet… Det er blot en forhindring på vejen…

Magtmisbruget samt den usympatiske og uempatiske tilgang, spektaklet, samleveren og øvrige modparter har, gør mig utilpas og skræmt, hvis de ord overhovedet er dækkende…

Jeg tør næsten ikke tænke tanken til ende… Men hvis spektaklet og samleveren havde fået deres vilje, så sad jeg på en eller anden psykiatrisk afdeling og blev holdt tilbage med tvang – ene og alene med det formål at spektaklet så kunne få lov til at arbejde og larme videre i værkstedet…

Han og de øvrige modparter har på intet tidspunkt villet forholde sig til, at andre i opgangen uden tvivl ville se sig nødsaget til at brokke sig over larmen fra værkstedet, selv hvis jeg på uhyggelig vis var blevet skaffet af vejen…

Larmen fra værkstedet var generende helt op på 2. sal.

Har spektaklet og samleveren fået andre tvangsindlagt? Eller er andre ”klagere” blevet skaffet af vejen ved, at de har set sig nødsaget til at flytte på grund af massiv chikane og mobning? Man undrer sig… Og græmmer sig…

Det forlyder, at der har boet mange forskellige i mit lejemål gennem årene. Det skulle ikke undre mig – ej heller overraske mig! Larmen fra værkstedet var omfattende! Spektaklet, som selv bor to opgange væk, havde på horribel vis magten over mig i mit hjem. Det samme har uden tvivl gjort sig gældende for tidligere lejere… Boliginspektøren og beboerrådgiveren gjorde det nærmest til en forudsætning for, at jeg kunne bo i min lejlighed i Næringen 32, at jeg underkastede mig spektaklets magt. Hvor er det vanvittigt!

Hvis spektaklet havde lyst til at larme løs i værkstedet, var jeg jaget vildt i mit hjem. Larmen kunne høres både i stuen, i soveværelset, i køkkenet, i gangen og på badeværelset. Udover larmen er der desuden karaktermordet på mig og den altødelæggende chikane, jeg udsættes for efter at have lagt mig ud med spektaklet og samleveren ved at klage over larmen fra det larmende værksted! Formålet med de sidstnævnte, destruktive tiltag var og er til stadighed at få mig til at flytte eller holde kæft. Det gør jeg IKKE! Men andre har muligvis set sig nødsaget til det…

Jeg er udelukkende kommet hertil, hvor værkstedet er blevet lukket på grund af brandfare og lydgener, fordi jeg har fældende beviser og opbakning blandt andre fra øvrige i opgangen. De andre i opgangen har enten selv været generet af larmen fra værkstedet i deres hjem i stueetagen, på 1. sal eller på 2. sal, eller også har de bevidnet spektaklets larm og hele mareridtet…

Andre før mig har måske forsøgt at få sat en stopper for den evindelige larm fra værkstedet i kælderen i Næringen 32, men har forståeligt nok måske givet op på halvvejen.

Jeg giver ikke op! Uanset hvad! Og skulle der – Gud forbyde det – ske mig noget, så er samtlige beviser tilgængelige i adskillige eksemplarer på forskellige lokationer, så Kampen for retfærdighed kæmpes videre uanset hvad!

Flere har udtrykt bekymring for, om medlemmerne af sammensværgelsen imod mig mon kan finde på at gå skridtet videre og udsætte mig for noget endnu vildere eller værre? Jeg håber det vitterligt ikke, men jeg vil da medgive, at det ikke virker til, der overhovedet er en grænse for, hvor langt de implicerede er villige til at gå…

Gad vide hvor mange der egentlig ville finde sig i at leve efter et larme-skema i deres hjem… Ville du eller I, der læser med? Jeg tvivler stærkt på det…

I næste indlæg skriver jeg mere om den forskruede fadæse med larme-skemaet, slet spil med nederdrægtighed og den malplacerede tilgang til det hele.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.