Getting your Trinity Audio player ready...

Lige pt. sker der ikke rigtig nyt – hverken i forbindelse med klagesagen, retssagen, boliginspektørens makværk, spektaklets og samleverens psykiske terror eller de medsammensvornes ondsindede hetz. Derfor er der tid til og mulighed for at granske forskelligt endnu mere indgående.

Modparterne hævder vedvarende, at ingen før mig har klaget over larmen fra spektaklets larmende værksted i kælderen i Næringen 32… I samme ombæring ser de forskellige fuldstændig bort fra, at øvrige i opgangen og andre vidner også har klaget over den selvsamme evindelige larm fra spektaklets værksted?!

Man kan vist godt tillade sig at konkludere, at mine modstandere ikke ligefrem har en saglig og dokumenterbar tilgang til det forskellige!

I indlæg ”12 Spektaklets fejlfyldte og usande skrivelse til beboerklagenævnet” skrev jeg blandt andet om, hvordan spektaklets hjemmelavede larme-skema stod og til stadighed står i tydelig kontrast til det larme-skema, som mod min vilje blev lavet over mit hjem til dialogmødet med den skjulte dagsorden, den 20. december 2021.

Jeg bliver stadigvæk vred og forarget over at læse, hvad spektaklet tillod sig at skrive til beboerklagenævnet… Nederdrægtige mandsperson!

Udover alt det andet gylle han skrev ind til beboerklagenævnet, så kunne jeg i aktindsigten blandt andet læse, at det magtsyge bæst havde skrevet:

”Som en gestus til Malene er der lavet en liste over, hvornår jeg benytter værkstedet, hvor moderat støj kan forekomme i korte perioder”.

Først og fremmest er det flabet og kålhøgen, at spektaklet kalder det en ”gestus”, at der overhovedet blev lavet et larme-skema over mit hjem!

Spektaklet har vist misforstået ordets betydning. En ”gestus” er ifølge Den Danske Ordbog en positiv handling rettet mod nogen, som man ønsker at hjælpe eller imødekomme.

Når man bliver jaget vildt i sit hjem på grund af larm fra et larmende værksted, og når man ovenikøbet påduttes at indordne sit hjemmeliv i sin lejlighed efter et larme-skema, der tilgodeser en lejer i et værksted, der selv bor i en lejlighed to opgange væk, så er der på INGEN måde tale om en gestus!

Hverken boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet eller samleveren havde intentioner om nogen som helst positiv handling rettet mod mig, da de mod min vilje lavede et larme-skema over mit hjem! Ingen af dem hjalp mig, og ingen af dem var imødekommende overfor mig under dialogmødet med den skjulte dagsorden, den 20. december 2021! Sådan forholder det sig til stadighed… Hverken hjælp eller imødekommenhed findes fra deres side!

En anden vigtig pointe – i forhold til spektaklets hjemmelavede udgave af et larme-skema, der ifølge hans forskruede tankegang skulle være en gestus til mig, så jeg havde en chance for at vide, hvornår han larmede løs i værkstedet og forstyrrede mig i mit hjem – er, at spektaklet på helt tragikomisk vis i sin skrivelse til beboerklagenævnet digtede, hvilke dage og tidspunkter det famøse larme-skema indeholdt?!

Hverken dagene eller tidspunkterne i spektaklets hjemmelavede larme-skema stemmer overens med det larme-skema, som til stor gene for mig blev lavet under dialogmødet, den 20. december 2021?!

Spektaklet havde eksempelvis tilføjet en ekstra ugedag til larme-skemaet – vel at mærke lørdagMeget fordelagtigt for ham selv og samtidig yderst ødelæggende for mit hjemmeliv, at han også på lørdage mente at have ret til at larme løs i værkstedet og ødelægge freden og roen i mit hjem…

Hvis man tæller minutter sammen i det oprindelige larme-skema og i spektaklets opdigtede version, så giver spektaklet sig selv 470 minutter ekstra at larme i om ugen!

I det oprindelige larme-skema måtte han – hvis man som en start udelukkende anskuer ugens første dag – ”kun” larme løs fra klokken 9 til 12 på mandage i lige uger. Hvis man altså ser bort fra det ærgerlige faktum, at boliginspektørens og beboerrådgiverens larme-skema også tillod ham at larme løs i værkstedet hver mandag aften fra 17:15 til 19.

I spektaklets egen version måtte han larme hver mandag fra 9 til 12:05. I ulige uger gav han altså sig selv 185 minutter ekstra at larme i allerede mandag formiddag.

Beboerrådgiveren og boliginspektøren fandt det ikke urimeligt, at jeg skulle holde styr på, om det var en lige eller ulige uge… Beboerrådgiveren mente sågar, jeg skulle hænge larme-skemaet op på mit køleskab, så jeg i mit hjem kunne indordne mig efter tidsrummene i larme-skemaet. Hun nævnte også noget om, at jeg skulle udvise hensyn over for spektaklet, og at jeg eventuelt kunne gå en tur, hvis larmen fra værkstedet blev så voldsom, at jeg ikke kunne holde ud at være i mit hjem…

Alle tirsdage og ligeledes samtlige torsdage måtte spektaklet ifølge det oprindelige larme-skema slå sig løs i værkstedet og bruge sine store maskiner og støjende værktøjer fra 17:30 til 18.

Spektaklet, som generelt udviser en adfærd, hvor hensyntagen til omkringværende mennesker ikke har relevans, valgte at udvide sin tid til at larme i med 35 minutter per aften. Han mente, han var berettiget til at arbejde og larme i værkstedet hver tirsdag og hver torsdag fra 17 til 18:05?!

Hvis Alboas ansatte og det magtsyge spektakel hver især havde fået deres vilje ville jeg altså (fortsat) skulle finde mig i at høre på skemalagt larm i min lejlighed.

Hvis det stod til den ikke objektive boliginspektør og den partiske beboerrådgiver ville der være tale om 345 minutters skemalagt larm i lige uger og 165 minutters skemalagt larm i ulige uger – altså larm fra blandt andet boremaskine, nedstryger i metal, stiksav, hammer, sav, fil og industristøvsuger.

Havde det magtbegærlige spektakel fortsat fået sin vilje, ville jeg blive udsat for larm, der svarer til psykisk terror i 530 minutter om ugen – altså 470 minutter ekstra tiltuskede han sig udover de mange minutter, der i forvejen var gået på kompromis med mine rettigheder i mit lejemål, hvor jeg uden pause har betalt fuld husleje?!

Mine første år i min lejlighed har været som et mareridt, man ønskede at vågne op fra… Jeg var udsat for voldsom larm fra spektaklets værksted morgen, middag, aften, nat, på hverdage, i weekender og på helligdage…

En vigtig pointe i alt dette er, at larme-skemaerne blot var proforma! Inden Teknik og Miljø i Aarhus Kommune gjorde en aktiv indsats og blandede sig, arbejdede og larmede spektaklet i værkstedet præcis, når det passede ham. Hos boligforeningen var der ingen hjælp at hente – ikke for os i opgangen i hvert fald. Boliginspektøren ignorerede mangfoldige klager over larmen, og han dækkede gerne over spektaklet. Årsagen dertil er til stadighed ukendt for mig og øvrige?!

Objektivitet virker til at være et ukendt fænomen for boliginspektøren, er vi flere, der mener!

Boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren påstod alle 4 til dialogmødet i december 2021, at der under dialogmødet var lavet lydprøver, der angiveligt havde bevist, at larm fra værkstedet ikke kunne høres i min lejlighed?!

Den påstand med lydprøver har de og øvrige fastholdt – både over for beboerklagenævnet og Retten…

Ingen af dem helmer på trods af, at boliginspektøren over for byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø har været nødt til at indrømme på skrift, at der aldrig er foretaget lydprøver… Indrømmelsen kom han med ene og alene af den årsag, at byggesagsbehandleren krævede, at han skulle fremvise dokumentation for de påståede lydprøver…

Det undrer mig stadigvæk, at de indledende forberedelser til retssagen har stået på siden starten af april 2022, og at ingen af parterne i al den tid har stillet spørgsmålstegn ved de påståede lydprøver, som åbenbart på mærkværdig og uforståelig vis angiveligt er et stærkt bevis imod mig, min sindstilstand og min adfærd?!

Da der aldrig er foretaget lydprøver, foreligger der naturligvis heller ingen decibelmålinger eller anden form for dokumentation!

Det er en absurd fadæse overhovedet at lave et larme-skema over et hjem! Især når man samtidig påstår, at der ikke forekommer larm…

I mange måneder havde jeg slet ikke en oplevelse af at råde over mit hjem. Når spektaklet larmede i værkstedet, var jeg mere eller mindre jaget vildt i mit hjem og kunne hverken regne med at kunne sove, hvile, slappe af, hygge med gæster, gennemføre telefonopkald eller andet – i mit hjem altså… Med mindre jeg og mine gæster kunne lære at abstrahere fra den gennemtrængende lyd, en boremaskine eksempelvis har…

I meget lydt betonbyggeri der på ingen måde er lydisoleret, er det tankevækkende, at Alboa på noget som helst tidspunkt i ramme alvor har ment, at det har været i orden og acceptabelt, at en lejer fra en helt anden opgang fik lov til at have et larmende værksted under andre lejeres beboelseslejemål…

Stod det til Alboa, skulle spektaklet stadig have lov til at arbejde og larme i værkstedet i hvert fald i 61 timer om ugen?!

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune håndhævede dog bygningsreglementet og krævede, at der skulle foreligge en byggetilladelse, og at lokalerne brugt til værksted skulle brandsikres og lydisoleres.

Alboa ville hellere end gerne give spektaklet lov til at larme uhæmmet i værkstedet, men de ville ikke bruge penge på at sørge for, at forholdene i lokalerne levede op til diverse lovkrav…

Derfor blev enden på det hele, at spektaklet blev opsagt i værkstedet pr. den 15. september 2023. Hvis han da er blevet opsagt…?! Vi i opgangen har stadig ikke fået nogen som helst respons på vores spørgsmål angående dette?!

Det er tankevækkende… Alboas udgangspunkt i forhold til mig som betalende lejer har efter alt at dømme været: ”Hermed får du tilbudt en stuelejlighed med have. Tillykke. For resten, nu hvor du har betalt indskud og er flyttet ind, er der lige et kæmpe aber dabei ved dit lejemål. Du skal stadig betale fuld husleje. Du bliver blot tvunget til at høre på maskin- og værkstedslarm i noget, der svarer til 1,5 arbejdsuge – cirka 61 timer om ugen, og vi laver et larme-skema over dit hjem. Endnu engang tillykke med din almen bolig…”.

Om bedrageri er det rette ord at beskrive det pågældende med, det ved jeg faktisk ikke…

For at dette indlæg ikke skal blive for langt, afslutter jeg for nu.

I næste indlæg skriver jeg mere om, hvad hele grundlaget for overhovedet at lave denne blog er. Kampen for retfærdighed… Jeg oplever virkelig en uretfærdig og ulige kamp!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.