23 Spektaklets og samleverens munddiarré

Der blev sagt nogle ret voldsomme ting under samtalen med spektaklet dagen før. Beboeren, der har lavet lydoptagelserne, kunne næsten ikke sove om natten på grund af de mange oplysninger, hun havde fået om mig. Hun valgte at ringe til spektaklet igen dagen efter.

Den første gang, hun ringer op, beder han hende om at ringe tilbage igen efter klokken 19.00. Han skulle nok lige nå at arbejde og larme i værkstedet som vanligt, inden han på ny skulle svine mig til og fortælle løgne om mig…

Da beboeren ringer op igen, foreslår spektaklet, at de skal mødes, så de kan drøfte mig. Han siger, hun må komme hjem til ham og samleveren og få en ordentlig snak om, hvad der er op og ned. Beboeren fortæller, at hun er meget træt efter nærmest ikke at have sovet om natten på grund af de sindsoprivende oplysninger, hun havde fået om mig. Hun nævner, at hun har mødt mig i Føtex om dagen og slet ikke har vidst, hvordan hun lige skulle tackle det.

Beboeren beskriver mig som tilforladelig, sød og rar og spørger spektaklet ”er jeg fuldstændig blind?” (Hun mener – siden hun i løbet af årene i boligområdet slet ikke selv har opfanget, hvis jeg rent faktisk skulle være farlig og psykisk syg…).

Spektaklet siger ”altså, nu var det jo en stor lektie, du fik i går, så der er meget at fordøje”. Han inviterer hende igen på besøg hjemme hos ham og samleveren, og han tilbyder også, at de kan komme over til beboeren for at drøfte mig.

Beboeren siger, hun er træt og blot gerne vil have lov til at stille et par spørgsmål i forhold til den lektie om mig, spektaklet har givet hende dagen forinden.

Spektaklet sagde dagen forinden, at jeg ikke har valgt at gå videre med sagen efter nederlaget i beboerklagenævnet. Beboeren siger, at jeg har nævnt noget med en advokat og byretten og spørger, om han har hørt noget til det. Han svarer ”nej, det har jeg ikke, men det, som jeg kan sige med sikkerhed, er, at hun har tabt i beboerklagenævnet”. Han påstår igen, at jeg kun kan stævne boligforeningen, hvis boligforeningen er indstillet på det, og det forsikrer han om, at boligforeningen ikke er.

Han rømmer sig flere gange og siger ”I princippet kan man altid lave civile søgsmål, men der er ikke ret meget sag nogen steder”. JO SPEKTAKEL, DER ER EN SAG! DU LARMER I DET VÆRKSTED, OG DET ER MEGET GENERENDE AT HØRE PÅ I SIT HJEM!

Spektaklet har dagen før blandt andet belært beboeren om, at jeg er psykisk syg, kan være farlig og har brug for psykiatrien og bør styres medicinsk. Hvor er han nedrig og magtsyg!

Beboeren kan ikke få det på plads i sit hoved i forhold til, hvordan hun selv har oplevet mig gennem årene og spørger undrende ”når hun er så syg, kan hun så godt bo i lejligheden? Kan man få hende smidt ud? Altså hvis hun er sådan til gene?”

Spektaklet begynder at fortælle om en af sine tidligere naboer, som decideret var til fare for sig selv. Han fortæller om gule og hvide papirer i forbindelse med tvangsindlæggelsen. Samleveren bryder ind i baggrunden, retter på ham og siger ”gule og røde papirer”, hvorefter han retter det overfor beboeren. Han referer dernæst fra den samtale, han mener at have overhørt, hvor politiet skal have overtalt naboen til at lade sig indlægge.

Beboeren beretter om nogle ting, jeg har sagt til hende, hvortil spektaklet svarer ”hendes sandhed – den version er meget fin. Den er en anden end den, jeg har oplevet”. Han sladrer løs om mig og siger, at jeg skaber mig?!

JEG KAN BEVISE, HVAD JEG KOMMER MED. KAN DU, SPEKTAKEL? NEJ, FOR DET ER LØGN!

Han begynder at sige, at jeg har været til gene for mange i området, og at jeg også er til gene for beboere i min nuværende opgang?! At jeg har mobbet en beboer i opgang 32 verbalt, og at han derfor er flyttet?! Han siger også, at nogle i min gamle opgang skulle være flyttet, fordi de var bange for mig?!

Da jeg hørte optagelsen første gang, måbede jeg, for spektaklets beskrivelse tegner et billede af mig som et ubehageligt menneske, og det hele er pure opspind! Jeg aner for det første ikke, hvilke to beboere i min gamle opgang, der skulle være flyttet af frygt for mig?!

For det andet har vi det godt med hinanden i min nuværende opgang! Jeg har det godt med alle nuværende beboere og har også haft det godt med alle tidligere beboere. Jeg holder stadig kontakten med dem, der er flyttet.

Beboeren, som spektaklet mener, jeg har jaget væk ved verbalt at mobbe ham – han flyttede, fordi han havde svært ved at klare trapperne helt op på anden sal. Han er en hyggelig og flink mand, og jeg har stadig kontakt med ham den dag i dag. Han bliver efterfølgende kaldt kammeraten i bloggen.

Imens kammeraten boede i opgangen, havde vi nogle hyggelige snakke, og jeg hjalp ham en dag, hvor han var syg og havde ondt. Da han flyttede, forærede han mig en fin, hvid Holmegaard vase, som han havde arvet fra sin mor. Han sagde, jeg skulle have den som tak for at være en sød pige.

Da jeg hørte optagelsen første gang, tog jeg omgående kontakt til kammeraten og fortalte ham om, hvad spektaklet har sagt. Han var helt paf og kunne slet ikke nikke genkendende til, at han skulle være flyttet på grund af mig!

I forbindelse med at spektaklet dagen forinden havde informeret beboeren om, at jeg er psykisk syg og ikke fysisk syg, så giver han telefonrøret videre til samleveren, som er fuldt ud klar til at sladre om mig og sprede – hvis muligt – endnu grimmere rygter end spektaklets.

Samleveren starter ud med at fortælle, at jeg har jaget kammeraten væk, og at han er flygtet fra området uden at opsige sin lejlighed?!

Han sagde sin lejlighed op med det samme, han fik en stuelejlighed tilbudt. Jeg husker stadig, han var glad for endelig at kunne komme til at bo i stueplan.

Samleveren siger også, at jeg går ind til min nabo i tide og utide – også selvom hans kone og børn er på besøg?!

Min nabo og jeg har et godt naboskab. Vi hjælper hinanden i haven ind imellem, og vi hilser pænt og sludrer gerne, når vi mødes. Jeg har tre gange været inviteret ind til min nabo til te og mandler. Ellers har jeg aldrig været i hans lejlighed!

Hans hoveddør er ligesom min og andres generelt låst, så jeg ved ikke, hvordan samleveren mener, at jeg bare skal vade ud og ind?!

Min nabo er fra Libyen, og hans kone og børn bor et andet sted, så de besøger hinanden, når muligheden byder sig. Jeg har hilst på hans kone og vinket til hans børn nogle gange, men jeg har aldrig været i min nabos lejlighed, imens de har været der!

Samleveren siger, at min nabo endelig har fået fred for mig, fordi boligforeningen har givet mig en advarsel?! Hun påstår, at han har beklaget sig til hende over mig.

Min nabo så helt forvirret ud, da jeg spurgte ham, om han nogensinde på nogen mulig måde havde følt sig chikaneret eller generet af mig!

Samleveren fortæller løs under telefonsamtalen. Hun siger, at jeg var efter kammeraten, da han boede i opgangen. Ifølge samleveren skal jeg have anklaget ham for at tømme sit askebæger ud ad vinduet?! Og jeg skal have forbudt ham og en ven at sidde udenfor på en bænk og ryge?! Hun siger, at jeg i min gamle opgang, da jeg boede på anden sal, klagede over larm fra værkstedet i kælderen, og at jeg brokkede mig over, når min nabo i lejlighed to gik fra sit køkken ud på sin altan?! LØGN PÅ LØGN PÅ LØGN!

Jeg sætter billedet med sladder og rygter ind igen, da det er højaktuelt i denne forbindelse, hvor jeg svines til og lyves om – alt sammen om noget, der ingen beviser er for, og som der ikke er hold i!

Samleveren siger, kammeraten desværre ikke har haft den modstandskraft, som hun og spektaklet kan udvise. Hun fortæller, spektaklet og hun har været sammen i 18 år. Hun gentager, at folk flygter fra området på grund af mig?!

VED DU HVAD, SAMLEVER? NÅR JEG MØDER FOLK I OMRÅDET, HYGGESNAKKER JEG MED DEM OM LØST OG FAST ELLER HILSER BLOT PÆNT. DU ER ALTID PÅ ROV! FOLK BERETTER OM, AT DU ER SVÆR AT SLIPPE FRA, FORDI DU ER SÅ IVRIG EFTER AT SLADRE OG BAGTALE! JEG HAR SELV MÅTTET LÆGGE ØRE TIL, AT DU HAR BAGTALT FORSKELLIGE I OMRÅDET! DU MÅ HAVE DET SVÆRT OG LEVE ET ULYKKELIGT LIV!

Beboeren er paf over de endnu mere voldsomme oplysninger, hun får om mig under samtalen og spørger, om jeg kan smides ud. Samleveren svarer: “Jo, hun kan smides ud, hvis hun fortsætter”. FORTSÆTTER MED HVAD, SAMLEVER? HVOR LANGT ER DU OG SPEKTAKLET VILLIGE TIL AT GÅ FOR AT FÅ JERES VILJE MED DET LARMENDE VÆRKSTED? ER DER EN GRÆNSE?

Samleveren fortæller om, at den tidligere beboerrådgiver i området skal have sagt til en nu fraflyttet beboer: “Hvis du kommer her i beboerrådgivningen igen, så har du sagt dig selv op”. Samleveren proklamerer, at jeg nok har fået det samme at vide?!

Hun fortæller om, at de psykisk syge er svære at flytte, og at folk i området selv har måttet gå til advokater. Hun mener dermed, at det er sværere at få psykisk syge beboere smidt ud end ellers. Gad vide hvor mange før mig der har fået en hård medfart af spektaklet og samleveren?

HVIS DET ENDELIG SKAL VÆRE, ER DER MEGET, JEG HELLERE VIL FEJLE END AT KOMME TIL AT LIDE AF DEN ONDSKAB og NEGATIVITET, SOM SPEKTAKLET OG SAMLEVEREN I HØJ GRAD LIDER AF!

Hun begynder dernæst at gøre nar ad min påklædning, fordi hun har observeret mig komme ud ad en bybus iført en lyserød nederdel?!

Dagen efter, jeg hørte optagelsen, mødte jeg samleveren iført en skinnende, blå, lårkort nederdel. Jeg synes, det er frisk, når man iklæder sig farvestrålende tøj, men hvorfor har hun behov for at dømme og nedgøre mig, når hun selv godt kan li’ farvestrålende, måske lidt udfordrende tøj?

Hun griner, imens hun fortæller om min påklædning og nedgør mig. Efterfølgende kritiserer hun mit hjem, som hun aldrig har været i, men hun mener, at hun har fået min gamle lejlighed beskrevet af en, som syntes, jeg ikke havde indrettet mig, som jeg burde?!

Flere, der kender til spektaklets og samleverens adfærd, har bemærket, at der er stablet op med kasser og ting i deres vinduer. Dem om det, men igen – hvorfor har hun behov for at udskamme og kritisere mit hjem og mig? Kan hver ikke bare passe sit?

Hun siger dernæst, at beboerrådgiveren har sagt ”den, der har det sværest, er Malene selv”?!

Det er korrekt, at jeg har det svært med larmen, men det er slet ikke dét, modparterne mener.

Beboerrådgiveren har jo også med et smørret smil på læben sagt ”jeg skal da ikke kunne sige, om jeg har svaret på nogle spørgsmål på en måde, der har fået dig til at fremstå som psykisk syg”…

Jeg har aldrig haft samtaler med beboerrådgiveren – udover at være i samme lokale som hende under dialogmødet med den skjulte dagsorden, men det kan man vist ikke kalde en samtale.

Det var nærmere en fadæse, hvor de øvrige mødedeltagere henover hovedet på mig besluttede at lave et larmeskema over mit hjem?! Og hvor beboerrådgiveren skrev i referatet fra dialogmødet, at jeg skal sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem?!

Desværre har spektaklet og samleveren meget mere sladder og mange flere rygter at pøse ud af under telefonsamtalen, så det kommer mit næste indlæg til at handle om.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.