Efter at have været sygdomsramt uafbrudt i over 60 dage nu, er jeg i denne uge startet på intravenøs medicin. Medicinen skal gerne hjælpe med at få min Lupus / SLE i ro – mest mulig i hvert fald.

Jeg er fuld af håb og forsøger ihærdigt at væbne mig med tålmodighed. Det lyder måske banalt, men jeg glæder mig mega meget til at mærke færre sygdomssymptomer og føle mig mere frisk.

Som jeg nævnte i sidste blogindlæg ”151 Ej en snorlige vej.”, så havde jeg en lidt underlig oplevelse forrige gang, jeg skulle vaske tøj. Som jeg skrev, er mit håb, at det var et enkeltstående tilfælde, som ikke kommer til at gentage sig.

Det kan føles lidt som om, nogen spænder ben for mig. Der sker forskelligt for mig, som ikke sker for mine omkringboende.

Er det tilfældighedernes spil, eller gør nogen sig fortsat umage for at genere mig og få ram på mig?

En optimist vil håbe, at det nok er helt tilfældigt, at det forskellige lige sker for mig. En realist vil sige, at der skal sættes en stopper for galskaben!

Som jeg påpegede i blogindlæg ”147 Spørgsmål og opfordringer.”, oplevede jeg i 2024 gang på gang, at mine vaskeri-reservationer blev slettet?! Når jeg spurgte andre beboere i forhold til problematikken, gav ingen andre udtryk for at opleve det samme…

Efter at jeg påpegede problemet og bad boliginspektøren og Alboas hovedkontor om hjælp, har jeg ikke bøvlet med netop dét problem længere.

Men, så udfordres jeg på andre måder.

Den ene gang kom jeg over i vaskeriet for at vaske. Jeg var glad for og lettet over, at mine vaskeri-reservationer ikke var blevet slettet. Glæden varede dog kun kort, for jeg kunne ikke starte vaskemaskinerne?! De var tændte men intet skete?!

Jeg tjekkede på skærmen flere gange. Det fremgik stadig, at jeg havde reserveret to vasketider.

Jeg havde puttet mit tøj i maskinerne, og jeg havde også doseret vaskepulver.

Min indsats var dog forgæves. Jeg gav op, tog mit stadig uvaskede tøj ud af maskinerne og slæbte mit vasketøj med tilbage i lejligheden igen.

Det var en ærgerlig oplevelse. Både fordi det var spildte kræfter, men også fordi jeg havde brug for at få vasket mit tøj.

Den første gang gjorde jeg ikke mere ved sagen. Kræfterne er grundet sygdom små for tiden, overskuddet er ikke altoverskyggende, og jeg vælger mine kampe.

Jeg lavede nye vaskeri-reservationer til om fredagen.

Jeg bar mit vasketøj over i vaskeriet. Jeg tjekkede på skærmen. Mine vaskeri-reservationer var heldigvis ikke blevet slettet. Tøjet kom ind i maskinerne, og vaskepulver blev doseret. Jeg indstillede graderne og trykkede start. Begge vaskemaskiner låste, men ingen af dem gik i gang?!

Irriteret og ærgerlig stod jeg lidt og ventede og overvejede, hvad jeg skulle gøre. Jeg valgte denne gang at skrive til boliginspektøren og varmemesterkontoret.

Det var den 17. januar 2025. Jeg skrev: ”Hej. Jeg står i vaskeriet og har netop tændt for vaskemaskinerne 1 og 3. De tager dog ikke vand ind?! Vil I sørge for, jeg ikke bliver opkrævet penge for de to forgæves vaske i dag? Og sørge for at problemet i vaskeriet bliver løst? Jeg tager mit tøj ud igen og får derfor ikke vasket. Der er tale om 9 kroner – 5 og 4. På forhånd Tak og god weekend. Med venlig hilsen Malene”.

Boliginspektøren svarede mig hurtigt og venligt. Han gav udtryk for, at det var mega træls for mig. Han ville undersøge sagen og sørge for at kreditere beløbet.

Imens jeg var i gang med at tage mit tøj ud af vaskemaskinerne, kom en arbejdsmand ind i vaskeriet. Han er ansat i boligområdet i forbindelse med renoveringerne.

Efter vi havde sagt godmorgen til hinanden, forklarede jeg, at jeg ikke kunne vaske mit tøj. Han undrede sig noget over, hvorfor vandet var slukket for?!

Han sagde, det er ham, der står for at slukke og tænde, når det er nødvendigt i forbindelse med de stadig igangværende renoveringer i området.

Han havde ikke slukket for vandet, og han kunne ikke se nogen grund til slukningen.

Han krøb om bagved en af vaskemaskinerne og fik tændt for vandet. Han bad mig om at vente lidt, og så kunne jeg tænde for vaskemaskinerne og få vasket mit tøj.

Jeg takkede ham for hjælpen.

Både han og jeg undrede os over, hvem der dog havde slukket for vandet – og hvorfor…

Jeg skrev tilbage til boliginspektøren og varmemesterkontoret: ”Hej igen. En flink arbejdsmand kom lige forbi. Han har tændt for vandet. Nogen havde pillet ved noget bag vaskemaskinen ved vinduet. Vaskemaskinerne er i gang nu, så I kan se bort fra min henvendelse om det. Arbejdsmanden siger, det ikke er personale, der har pillet ved vandrørene?! Vores dørtelefonanlæg er igen blevet ødelagt i kælderen i Næringen 32. Vil I få en til at reparere det? På forhånd Tak og god weekend. Med venlig hilsen Malene”.

Boliginspektøren svarede kort efter og takkede for tilbagemeldingen. Han skrev også, at han ville sørge for, der blev kigget på vores ødelagte dørtelefonanlæg.

Jeg takkede for hans hjælp og ønskede ham en god weekend.

Jeg fik vasket mit tøj på trods af alt. Det står hen i det uvisse, hvem der havde slukket for vandet i vaskeriet?! Ligeledes er årsagen til det slukkede vand også ukendt?!

Som jeg skrev, må man håbe, der var tale om et enkeltstående tilfælde.

Første gang efter jul kunne jeg ikke tænde for maskinerne. Anden gang kunne jeg godt tænde, men der var slukket for vandet, så mit tøj kunne ikke blive vasket.

Flere har givet udtryk for, at jeg skal oplyse om og bede om hjælp, hvis der sker mere.

En af mine naboer sagde sågar, at det kunne være interessant at udspionere, hvem der eventuelt går ned i vaskeriet lige inden, jeg skal vaske.

Indtil videre er jeg dog optimistisk og satser på, at jeg fremadrettet kan vaske mit tøj uden de store forhindringer. Dét at vaske tøj er en ret basal nødvendighed ind imellem.

Når man er blevet overfaldet i vaskeriet, bliver det utrygt.

Når man oplever sabotage eller tilfældige sammentræf, bliver det besværligt.

Sidst jeg vaskede mit tøj, gik det hele let og smertefrit. Jeg reserverede på forhånd, jeg benyttede vaskemaskinerne, alt var trygt og godt, og jeg blev opkrævet korrekt efterfølgende. Sådan skal det helst være – også fremadrettet.

Vi fik en ny beboer i opgangen for nylig. Det er dejligt, hun giver udtryk for at føle sig godt taget imod. Hun er ligesom os andre allerede glad for at bo i opgangen.

Jeg sætter stor pris på vores gode naboskab i opgangen. Selvom vi ikke løber hinanden på dørene, så hilser vi pænt, hyggesnakker hvis der er tid, hjælper hinanden hvis det er nødvendigt, og vigtigst af alt så respekterer vi hinanden.

Man skal ikke undervurdere, hvor rart det er at have søde, venlige, hjælpsomme, omsorgsfulde naboer.

En i vores opgang var flyttet ind i en af de store lejligheder. Den var for stor til ham og hans ting. Han ville dog gerne blive i opgangen. Han var heldig at få tildelt en af de mindre lejligheder i opgangen. Han er glad for at bo her, og vi er glade for, at han er blevet boende i opgangen.

Desværre hersker der debatter om racisme. Det er trist, hvis nogen trynes og føler sig uvelkomne.

Vi er en blandet flok i vores opgang. Der er forskellige nationaliteter, baggrunde og aldersgrupper. Vi har hver især noget at bidrage med. Kulturelle forskelle beriger i min optik et fællesskab.

Selvom vi bor hver for sig og har vores egne lejligheder, så gør det mig glad at kunne følge med i, at et nabopar blev gift, en blev færdiguddannet, et andet par fik en baby osv.

Jeg har ikke valgt at blive alvorligt, kronisk, fysisk syg. Andre har ikke valgt, at de ville fødes i et krigsramt land.

Jeg er taknemmelig for mine gode naboer, og jeg gør gerne en ekstra indsats for, at alle er trygge og føler sig godt tilpas. Der skal nogen gange så lidt til.

Da jeg havde det allersværest i boligområdet og blev chikaneret på det groveste, oplevede jeg støtte og næstekærlighed fra omkringboende. En sådan hjælp fra uventet kant er uvurderlig!

I næste indlæg besvarer jeg nogle af de spørgsmål, jeg er blevet stillet af jer, der følger med i bloggen. Man kan godt føle sig helt alene i kampens hede, og for nogle virker det mest nærliggende blot at give op og flytte.

Selvom det meste på sin vis ånder fred og idyl, som det er nu, så fortsætter jeg med at dokumentere. Hvis det viser sig, at nogen helt bevidst og med fuldt overlæg fortsætter med at genere og chikanere mig, så kan det være, endnu en retssag bliver nødvendig.

Uanset hvad er det fordelagtigt at være veldokumenteret, så det ikke blot er ord mod ord.

Til jer der kæmper en brav kamp – hold hovedet højt. I kæmper ikke alene!

Jeg vil ønske alle en fortsat god weekend.

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 152 Lokal tørke og fremgang. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Vejret udenfor gør, at det de fleste dage er mest indbydende at hygge indenfor med tændte stearinlys. I min optik byder hver af årets årstider på noget positivt og hyggeligt.

Køligt, fugtigt, ruskende, stormfuldt vejr samtidig med indendørs hyggestunder skal man ikke kimse ad. Sol, varme, lune aftener og udendørs arrangementer er bestemt også tiltalende.

Vejr og vind kan ingen af os styre – man må indrette sig efter forholdene. Da jeg arbejdede i Legoland, husker jeg blandt andet, at tyskere ofte sagde med et smil på læben: Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning.

Når jeg indleder dette blogindlæg med at skrive om vejret, er det for at komme ind på forhold, der er uden for ens egen kontrol.

Jeg har desværre været en hel del igennem siden min indflytning i denne lejlighed – noget jeg bestemt ikke har fortjent og noget, som med garanti ikke stod i den lejekontrakt, jeg skrev under på, da jeg fik lejligheden tilbudt.

Jeg er rigtig glad for at bo i min lejlighed, og jeg sætter i endnu højere grad pris på det hele, efter jeg har fået ro i mit hjem. Det har taget tid, og vejen hertil har på ingen måde været snorlige.

For mig har Kampen for Retfærdighed helt sikkert været det hele værd. Men hvor ville jeg dog ønske, at de sidste års strabadser blot var et grimt mareridt.

”Når enden er god, er alting godt”, siger talemåden. Den Danske Ordbog forklarer, at en lykkelig slutning på et forløb overskygger de eventuelt negative sider, der måtte have været undervejs. Jeg er langt fra enig i, at alt er godt og kan ses positivt tilbage på, når afslutningen blot er god!

Det ondskabsfulde, forkerte, groteske, ydmygende og uretfærdige, jeg er blevet sat igennem, blot fordi jeg ikke ville høre på evindelig værkstedslarm i mit hjem i tide og utide, overskygges desværre ikke af noget som helst. Følelsen, traumerne og oplevelserne sidder dybt inde i mig. Jeg arbejder med mig selv i forhold til at få det forskellige på afstand og bearbejde de værste af hændelserne, men nogle, varige mén vil nok for altid være en del af mig.

Naturligvis er det rart og belejligt, når noget ender godt. Sådan skal det helst være.

Selvom det larmende, brandfarlige, forbudte værksted nu heldigvis er lukket for altid, og retssagen omhandlende situationen er veloverstået, så kan jeg ærgerligt nok ikke lukke bogen helt. Det kan jeg ikke, fordi nogle enkelte, få brodne kar fortsætter med at behandle mig forkert og uretfærdigt.

Måske satser de naivt på, at jeg flytter, hvis de blot chikanerer mig længe nok. Det spinkle håb kan de skyde en hvid pil efter.

Jeg flytter ikke! Jeg bliver ved med at kæmpe for mine egne og andres rettigheder! Som tyskerne siger: ”Ordnung muss sein!”. Der skal være styr på tingene!

Jeg skal også huske at fremhæve det positive. Som jeg nævnte i blogindlæg ”150 Punktum – streg.”, er boliginspektøren blevet meget hjælpsom, og vi er begyndt at kommunikere rigtig godt. Det sætter jeg stor pris på.

I onsdags kom to tømrere i min lejlighed. Det havde boliginspektøren sørget for.

Der blev sat en plade på min elboks. Som jeg viste billeder af i blogindlæg ”143 Måske retssag nummer 2?!”, så var der et ret stort, langt hul foroven i min elboks.

I forhold til hvad jeg skrev i dét blogindlæg, så er der sket forbedringer i visse henseender.

Min oplevelse er nu, at Alboas hovedkontor og boliginspektøren svarer mig hurtigt, pænt og høfligt. Jeg oplever at få hjælp fra den side, når jeg henvender mig. Det er rigtig rart.

Situationen er på nedslående vis en anden i mit boligområde. Varmemesterkontoret har en noget anderledes tilgang end de højere rangerende.

Derfor sørger jeg for fremadrettet altid at involvere boliginspektøren og eventuelt også Alboas hovedkontor, når jeg er nødsaget til at henvende mig til ejendomsfunktionæren eller ejendomsserviceteknikeren om noget som helst.

Det er vist fordelagtigt og desværre nødvendigt at sørge for, at selvbestemmelsen i Vejlby Vest sættes lidt under kontrol. Det kan stige nogen til hovedet, hvis de besidder for stor en magt.

Jeg skrev også i blogindlægget på daværende tidspunkt: ”Jeg foragter de mennesker, der med fuldt overlæg har krænket mine rettigheder og ydmyget mig”. Dertil vi jeg gerne korrigere: Jeg har intet tilovers for de, der fortsætter med at genere og chikanere mig.

En som boliginspektøren ser jeg på med meget anderledes øjne nu, hvor han behandler mig pænt og respektfuldt.

I onsdags blev der udført tømrerarbejde i min lejlighed fra klokken 7:30 om morgenen til over middag.

Boliginspektøren havde lavet en rekvisition og sørget for, at skaden i mit gulv langt om længe skulle laves.

Gulvet gik i stykker efter vandskaden i maj måned i 2023. Jeg har gang på gang skåret min fod, når jeg er kommet til at træde ned i hullet, hvor gulvet var gået i stykker.

Ejendomsfunktionæren, ejendomsserviceteknikeren og tømreren i Vejlby Vest kendte i lang tid til problemet, men ingen af dem gjorde noget for at hjælpe mig og udbedre skaden i min lejlighed.

Først da boliginspektøren kom på banen, kom der her i januar 2025 endelig gang i reparationen af mit gulv.

Nogle af jer har skrevet, hvordan jeg dog formår at udvise en sådan tålmodighed.

Når man først venter fra maj måned 2023 til juni måned 2024, før man igen desperat rykker, så er man meget tålmodig.

Når man så igen venter desperat fra juni måned til december måned 2024, før man rykker for at få hjælp, så er man yderst tålmodig.

Måske er udholdenheden dog mere et udtryk for, at man har været prisgivet, når magthaverne i ens boligområde, der skal sørge for reparationer og vedligeholdelse af lejemålene, nægter at hjælpe en og forsøger at fryse en ud.

En anden gang venter jeg ikke! Jeg inddrager fra starten af boliginspektøren, så der er en slags opsyn med, at de, der er ansat til at sørge for, at arbejdet udføres, ikke blot lader stå til.

Gennem tiden har mange af jer, der trofast læser og lytter med, skrevet til mig om, hvad I hver især på ulykkelig og uretfærdig vis også er eller har været udsat for. Fortsæt endelig med at berette og fortælle. Hvis jeg kan hjælpe, så gør jeg det!

Min erfaring er, at man ikke skal lide i stilhed. Man skal ikke kæmpe alene og lade sig tie ihjel. Ræk ud, inddrag relevante personer og instanser, dokumentér mest muligt, udvis ordentlighed på trods af alt, lav gerne alliancer med regelrette vidner, vær vedholdende og tag kampen op.

I min kamp for retfærdighed har jeg gennem tiden set mig nødsaget til både at inddrage fagpersoner, myndigheder, instanser og virksomheder.

Aarhus Retshjælp, Lejernes Landsorganisation, Danske Lejere, advokater, dommere, Østjyllands Brandvæsen, Østjyllands Politi, Aarhus Kommune, den daværende borgmester, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Alboas samarbejdspartnere Electrolux og Bytømreren, mit eget forsikringsselskab og boligforeningens forsikringsselskab.

Intet har været hverken let eller ligetil, forløbet har været enormt tids- og ressourcekrævende, og jeg har følt, jeg har løbet panden mod en mur massevis af gange.

Nogle tænker sikkert, om det ikke havde været nemmere blot at flytte.

Det havde hverken været nemt eller muligt for mig blot at flytte. Jeg havde ikke råd til endnu en flytning, og hvor skulle jeg flytte hen?

Desuden er jeg ikke typen, der bare giver op.

Den situation, jeg havnede i, var absurd, og jeg blev gjort uret i enhver henseende.

Jeg indså hurtigt, at jeg nok hverken var det første eller det eneste offer.

En eller flere skal tage kampen op og åbne munden for, at noget forandrer sig.

Jeg havde ventet flere år på at flytte i en lejlighed i stueplan med en lille have.

Som det er nu, nyder jeg mit hjem, og jeg er blevet rigtig glad for at bo her. Især efter jeg har fået fred og ro.

Jeg har planer om at bo her i mange flere år. Mit blommetræ i haven skal som minimum nå at vokse op og blive højere end mit stakit. Jeg plantede i sin tid blot nogle blommekerner, så det er godt, jeg er en ufattelig, tålmodig sjæl

En kvinde skrev på et tidspunkt til mig og bad om hjælp. Hun havde inden da ikke personligt læst med i min blog. Hun var havnet i en regulær shitstorm i forbindelse med sin boligsituation. Hun var af sine pårørende blevet anbefalet at læse min blog og eventuelt tage kontakt til mig. Hun skrev til mig og viste mig papirer, hun havde modtaget fra sin udlejer. Jeg modtog i sin tid lignende, usaglige, ubegrundede skrivelser fra min boligforening. Jeg rådgav hende bedst muligt og foreslog, hvad hun skulle skrive til sin udlejer. Nogle dage efter skrev hun begejstret og lettet til mig, at hendes udlejer var endt med at beklage den tilsendte skrivelse.

Lige der kan man sige: ”Når enden er god, er alting godt”.

Jo mere vi står sammen og hjælper hinanden, jo bedre klarer vi os sammen og hver for sig.

Jeg vil ønske alle en fortsat god weekend.

I næste indlæg skriver jeg om en lidt underlig oplevelse, jeg havde, da jeg sidst skulle vaske tøj. Jeg håber, det var et enkeltstående tilfælde, som ikke gentager sig.

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 151 Ej en snorlige vej. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Helbredsmæssigt er der desværre stadig ingen fremgang. Denne omgang trækker virkelig i langdrag. Autoimmune sygdomme er drilske. Gode råd kan være dyre…

Der er dog håb, for jeg kommer vist snart i behandling. I morgen venter den sidste forundersøgelse. Når jeg er kommet i behandling, skulle jeg meget gerne opleve bedring og færre sygdomssymptomer.

Energimæssigt og i forhold til at have kræfter har min kurve gennem længere tid været nedadgående. Jeg er dog fuld af håb og satser på snarest at kunne mærke positiv fremgang.

Som jeg blandt andet skrev om i blogindlæg ”149 Uvurderlig værdi.”, så er Kampen for Retfærdighed desværre ikke slut. Sagens omdrejningspunkter har ændret sig – nogle problematikker er løst.

Visse personer fortsætter desværre med at behandle mig upassende.

Heldigvis er langt de fleste begyndt at behandle mig pænt og respektfuldt.

Nogle vælger at holde behørig afstand, hvilket nok er klogt af dem og fordelagtigt for mig.

Når jeg forsøger at kommunikere med varmemesterkontoret i Vejlby Vest, oplever jeg det hverken som behageligt eller positivt.

Nogle af mine relevante henvendelser bliver helt ignoreret?!

Andre af mine spørgsmål eller anmodninger besvares meget kortfattet og affærdigende?!

I den seneste mail, jeg modtog fra varmemesterkontoret, havde den mangeårige ejendomsfunktionær indsat hele 10 punktummer i streg?!

I en anden mail, jeg modtog fra ham for snart lang tid siden, var der hele 21 punktummer i streg?!

Når man spørger internettet, hvad flere prikker efter en sætning betyder, får man forklaringen, at det kan være udeladelsesprikker eller tøveprikker. Udeladelsesprikker signalerer, at noget er udeladt, og tøveprikker antyder noget uafsluttet eller tøvende.

På grund af den i forvejen fjendtlige attitude jeg som oftest bliver mødt med fra den front, så undrer jeg mig over, hvad ejendomsfunktionæren helt præcist ønsker at signalere med sine mange prikker?!

Er der noget i hans skrivelse, han udelader, som han egentlig gerne vil have ud mellem sidebenene? Eller er forklaringen, at han indsætter tøveprikker, fordi han er usikker på, hvorvidt hans kommunikationsform er i overensstemmelse med Alboas principper?

Jeg henvender mig vedholdene høfligt!

I onsdags, den 15. januar 2025, skrev jeg klokken 13:05 til varmemesterkontoret: ”Hej. Vi har ingen vand i Næringen 32. Kan I sige noget om varigheden? På forhånd Tak. Mvh. Malene”.

Ingen havde på forhånd varslet, at der ville blive slukket for vandet! Ergo anede jeg ikke, om en akut vandskade kunne have forårsaget manglen på vand. Hvis en vandskade var årsagen til, at der var slukket for vandet, kunne der blive tale om længere varighed. Jeg stod midt i madlavning og vaskede i den forbindelse også op. Det var relevant for mig at blive klogere på situationen.

Klokken 13:20 modtog jeg en mail fra varmemesterkontoret. Der stod: ”Det skulle være tilbage nu ………. Med venlig hilsen”. Ejendomsfunktionæren havde skrevet sit navn og tituleret sig som områdeleder.

Jeg blev lidt ærgerlig, da jeg læste hans mail. Vandet var rigtig nok kommet tilbage. Men hvorfor havde han indsat hele 10 punktummer i streg?

Jeg undrede mig, men min forundring var endnu større, da jeg i sin tid modtog den mail fra ham, hvor han havde indsat 21 punktummer…

Når jeg vælger at indsætte 3 punktummer, så er det min måde at vise på, at det gør mig eftertænksom.

Min oplevelse er, at han ofte bliver irriteret (og måske endda aggressiv), når jeg henvender mig?!

Han er dog netop ansat til at varetage mine og andre beboeres interesser i forhold til vores lejemål, som vi betaler husleje for at bo i!

Hvis han ikke gider eller føler, han har for travlt til at besvare mails, så skal han måske overlade den slags til ejendomsserviceteknikeren, som også varetager opgaverne på varmemesterkontoret.

Hvorom alting er, så tager det længere tid at sætte mange punktummer i stedet for blot ét!

Uanset hvordan ejendomsfunktionæren vælger at gebærde sig, så fortsætter jeg med at holde en høflig tone.

Jeg overvejede lidt, inden jeg skrev tilbage, hvordan jeg mindst muligt konfliktoptrappende og samtidig med en løftet pegefinger kunne skrive tilbage til ejendomsfunktionæren.

Jeg valgte at sætte boliginspektøren på som modtager af mit svar også. Det er vist fornuftigt og ret tiltrængt, at højere rangerende og selve Alboas hovedkontor får føling med, hvad der reelt foregår i boligområdet, og hvordan der kommunikeres.

Mit indtryk er, at mange af problemerne i Vejlby Vest skyldes, at området har været helt selvkørende i rigtig mange år, hvilket har fået enkelte til at køre friløb og sætte en særdeles valgfri, særegen dagsorden.

I mit svar skrev jeg til ejendomsfunktionæren: ”Tak for din respons. Vandet er kommet tilbage nu. Jeg modtog din mail i et underligt format. Det ser ud som om, du har lavet hele 10 punktummer Fortsat god dag. Med venlig hilsen Malene”.

Der var intet galt med det format, jeg modtog hans mail i! Jeg skrev det med det underlige format i stedet for at skrive noget i stil med: “Det gør mig ærgerlig og vred, at du ikke blot kan passe dit job og svare mig høfligt og sagligt! Jeg ved, du er irriteret og pissesur på mig. Men du har gjort mig uret – ikke omvendt! Du chikanerede mig blandt andet på det groveste, da du blankt ignorerede den akutte vandskade i min lejlighed i maj måned i 2023! Du lod helt bevidst netop mig sejle i min egen sø! Husk på de principper din arbejdsplads har med trivsel og ordentlighed!”

Forhåbentlig kan mit budskab tolkes mellem linjerne.

”Punktum, punktum, komma streg, sådan tegnes Nikolaj”. Børneremsen kan give stof til eftertanke i forhold til, hvordan man bruger tegnsætning, når man kommunikerer. Man kan ønske at signalere noget bestemt med sine punktummer. Måske tolker modtageren dog et helt andet budskab.

Forhåbentlig har ejendomsfunktionæren ikke haft en skjult agenda med sine henholdsvis 21 og 10 punktummer. Måske er det slet ikke hans hensigt fortsat at genere og chikanere mig.

Apropos den akutte vandskade i maj måned 2023 der ødelagde en hel del inventar og ejendele i min lejlighed, så bøvler jeg stadig med en skade i mit soveværelsesgulv derefter.

Der er dog langt om længe lys for enden af tunnelen. Det har hjulpet en hel del, at boliginspektøren, Alboas hovedkontor og Bytømrerens Serviceleder er blevet gjort opmærksomme på problematikken.

Jeg har naivt troet, det var tilstrækkeligt, at kommunikere med varmemesterkontoret og områdets faste tømrer om mit ødelagte soveværelsesgulv. Der tog jeg dog grueligt fejl. Jeg har ventet i månedsvis på at få skaden ude midt på mit soveværelsesgulv udbedret.

Nu styrer boliginspektøren og Bytømrerens Serviceleder forløbet, og det er jeg taknemmelig for.

I blogindlæg ”147 Spørgsmål og opfordringer.” nævnte jeg, at jeg blandt andet spurgte boliginspektøren og Alboas hovedkontor om, hvorvidt de ville sørge for, at mit gulv i soveværelset (langt om længe) kunne blive lavet i januar 2025.

Jeg blev meget glad, da boliginspektøren skrev til mig, at mit gulv naturligvis skal laves. Han er blevet meget hjælpsom, og vi er begyndt at kommunikere rigtig godt.

Boliginspektøren sørgede for at inddrage Bytømrerens Serviceleder. Han lavede også en rekvisition på reparationer af elboksen og soveværelsesgulvet. Hvis alt går efter planen, bliver hullet i min elboks dækket til på onsdag, og skaden i mit soveværelsesgulv bliver samme dag forsøgt repareret.

Bytømrerens Serviceleder og områdets faste tømrer var efter aftale med boliginspektøren og mig i min lejlighed i onsdags. De skulle besigtige forholdene.

Aftalen er nu, at skaden forsøges udbedret ved at løfte og understøtte en af gulvbrædderne. Er det ikke en tilstrækkelig løsning, så jeg slipper for konstant at træde ned i en fordybning, når jeg går rundt i mit soveværelse eller bevæger mig derfra og ind i stuen, så er der også lavet en plan B.

Plan B er mere omstændelig. Det kan være, det bliver nødvendigt at udskifte gulvbrædderne fra køkkensiden og ind til hul-skaden i mit gulv. Sidstnævnte løsning vil indebære, der bliver en farveforskel, og at jeg skal fjerne møbler osv.

Jeg har sagt, jeg er tilfreds med begge løsninger. Jeg ønsker blot, at mit gulv hurtigst muligt bliver lavet, så jeg ikke konstant kommer til at træde ned i fordybningen, hvor gulvet bukker under. Skaden er sket midt i gangpassagen, så det er svært at undgå problemområdet helt.

Min formodning er – den ulidelig lange ventetid taget i betragtning -, at mit gulv aldrig var blevet lavet, hvis det fortsat stod til magthaverne i Vejlby Vest. Jeg chikaneres og skal mærke, at jeg ikke er vellidt og ønsket.

Jeg bor her dog, og jeg er glad for at bo her.

Jeg har rettigheder – både juridiske og menneskelige, og jeg flytter ikke!

Jeg er ikke nået videre i sagen i forhold til de forkerte vaskeriopkrævninger.

Før årsskiftet fik jeg tilsendt udspecificerede vaskeriregninger. Jeg kan ikke umiddelbart få opkrævningerne til at passe helt med min dokumentation. Inden jeg kontakter boliginspektøren mere omkring dén sag, vil jeg tjekke efter igen – mere grundigt.

Ret mange har kontaktet mig gennem tiden med bekymringer om kommende renoveringer.

Som en der netop har været igennem processen, har jeg kun positivt at sige om den samlede oplevelse og om de involverede byggefolk.

Naturligvis er det omsiggribende, når man skal bo i sit hjem under omfattende renoveringer, men – byggefolkene har været effektive, høflige og servicemindede. De fleste har generelt haft et smil på læben. Det har endog været hyggeligt lige at sludre med de forskellige.

Flere har spurgt, om jeg har gode råd i forhold til at komme bedst muligt igennem renoveringsprocessen.

Mine råd er: Læs udleverede papirer grundigt igennem, gør plads til byggefolkene, tal pænt og hav respekt for, at de knokler, er trætte, har det varmt eller er stressede. Byd dem eventuelt noget koldt at drikke. Anerkend det flotte arbejde. Spørg pænt hvis der er tvivl om noget. Henvend dig til byggeledelsen som har det forkromede overblik. Husk at ”Tak” er et lille ord med stor betydning.

I Vejlby Vest var vi på forhånd orienteret om, at byggefolk havde adgang til lejligheden fra klokken 7.30 til klokken 16.30 alle hverdage.

En dag var jeg skidt tilpas. Jeg var faldet i søvn på min seng, som stod ude midt på gulvet, fordi byggefolkene også skulle kunne komme til i forhold til udskiftningen af radiatorerne. Jeg vågnede ved, at to unge gutter stod i døråbningen og skulle til i rummet. De fangede heldigvis hurtigt, at jeg var skidt tilpas, og så ændrede de på rækkefølgen i dagens opgaver. Jeg takkede dem senere for, at de havde taget hensyn.

Der skal nogen gange blot et smil eller en venlig bemærkning til.

Man skal som beboer huske, at det kan være meget grænseoverskridende, når man som ansat skal gå ind i et hjem, hvor man bliver truet eller overfuset.

Jeg ser tilbage på renoveringsprocessen med positive øjne. Det var hyggeligt, at området summede ekstra af liv. Det er ofte garvede folk, der planlægger en sådan proces.

Til alle jer der forståeligt nok bekymrer jer: Det skal nok gå! Og er det hele for overvældende eller kaotisk, så giv udtryk for det på en god (hensyntagende) og fornuftig måde.

I næste indlæg kan jeg forhåbentlig meddele, at mit soveværelsesgulv langt om længe er blevet lavet efter mange måneders ventetid.

Jeg håber, alle har fået en god start på år 2025.

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 150 Punktum – streg. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Tak til jer der venligt har mindet mig om, at det er længe siden, jeg sidst har lagt et blogindlæg ud.

Jeg er klar over, det er trukket i langdrag denne gang.

Desværre hænger jeg lidt i bremsen, da jeg stadigvæk langt fra er på toppen helbredsmæssigt.

Som jeg blandt andet skrev om i blogindlæg ”148 Julestatus.”, så er min autoimmune sygdom ret hård ved mig for tiden. Den vil ikke rigtig slippe grebet om mig. De tiltagende symptomer begyndte allerede midt på måneden i november, og indtil videre er der ikke bedring i sigte.

Energiniveauet er i bund, jeg er feberramt de fleste dage, mine smerter i muskler og led er slemme, næseblod er næsten en daglig begivenhed, og hovedpine har en hyppig forekomst. Godt, jeg trods alt har fået ro i mit hjem!

Mange kronisk syge kan nok nikke genkendende til, at man nærmest per automatik sætter en rask facade op. Når man bevæger sig ud, sørger man for, at ingen med det blotte øje kan se, at man burde ligge i sin seng eller måske endda burde være indlagt…

Jeg skal nok få det godt og komme ovenpå igen. Jeg har været turen igennem massevis af gange. Denne gang slipper min Lupus / SLE ikke lige grebet, så lægerne er i gang med at vurdere, hvilken medicinsk behandling der bedst muligt kan hjælpe mig til at få det bedre. Jeg har fået taget nogle prøver, og flere forundersøgelser mangler.

Som jeg nævnte i sidste indlæg, er det en tålmodighedstest samtidig med at være en udholdenhedstest, når man i månedsvis dag efter dag ikke oplever bedring.

Kronisk sygdom forklarer jo i sig selv ret klart ”konceptet” eller situationen med vedvarende helbredsudfordringer, men visse perioder er værre end andre.

Min læge og jeg jokede forleden lidt med, at man måske burde have et barometer over hovedet, der kunne vise omverdenen, hvor smerteplaget, feberramt og træt, man reelt går rundt og er. Et sådant barometer ville i hvert fald være en øjenåbner for nogen…

Heldigvis er mit humør som sædvanlig godt, og jeg er som altid fuld af gåpåmod. Jeg er utålmodig, lettere medtaget og ulidelig træt, men glad og fuld af taknemmelighed for de gode mennesker, jeg har i mit liv, og som jeg omgiver mig med i min hverdag.

Jeg nød virkelig juledagene.

Igen i år var jeg i kirke med min familie om eftermiddagen den 24. december. Næsten hver gang jeg er i kirke, siger præsten et eller andet i sin prædiken, som inddrager eller hænger sammen med noget, jeg har oplevet eller har haft med at gøre. Sådan har de fleste kirkegængere det nok – en eller anden sætning eller fortælling kan man som regel relatere særligt til.

I år nævnte præsten under julegudstjenesten noget om, at selv advokater og andre rige med masser af penge ikke kan købe sig til lykke og oprigtig kærlighed.

De sidste tre år har jeg haft med højtlønnede advokater at gøre. Det var en nødvendighed med advokaters indblanding, fordi jeg nægtede at give op og holdt på min ret. Om advokaterne er lykkelige, det aner jeg ikke. Jeg oplevede dem på ingen måde som kærlige mennesker.

Jeg er ikke rig – ikke økonomisk rig i hvert fald. Jeg har dog en følelse af at være beriget i mange henseender. Jeg føler mig blandt andet heldig med min familie, mine venner, naboer, chefer, ledere, kolleger, holdkammerater, læger, sygeplejersker, behandlere og mit netværk generelt.

Den følelse, jeg eksempelvis har, når jeg hygger mig og griner med min familie, er virkelig rar.

Teksten i Jodle Birges sang ”Rigtige venner” er spot on. Rigtige venner kan hverken købes for penge eller for guld. Man kan ikke købe sig til rigtige venner. Rigtige venner er komplet ligeglade med stilling, status og rigdom. Rigtige venner stiller op, hvis alt går galt. Jeg har nogle rigtige venner, der følger med i medgang og modgang.

Mine venner var omsorgsfulde og passede ekstra på mig, da jeg i sin tid blev alvorligt, livstruende syg. De støttede mig også og var med hele vejen, da jeg i forbindelse med værkstedshelvedet og retssagen blev voldsomt chikaneret, mobbet, truet og beskyldt for mangt og meget.

Mine venner og jeg har gennem årene været igennem forskelligt sammen – på godt og ondt. De svære tider styrker venskaber. Jeg kan have det sjovt, slappe af og hygge mig med mine venner.

Min familie og mine venner har uvurderlig værdi!

I mine relationer vægter jeg humor, næstekærlighed, omsorg, gensidig respekt, empati, forståelse, ordentlighed og integritet.

Alle oplever sorg og modgang. Det er (desværre) en del af livet. Jeg savner stadig min højtelskede far hver evig eneste dag. Jeg ville ønske, han ikke var blevet syg. Alle de gode minder har jeg heldigvis, og jeg tror på, han følger med i mit liv og min hverdag oppe fra himlen. Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte.

Væksthus for Ledelse skriver i en artikel, at modgang gør stærk. At man bliver klogere og bedre rustet til næste udfordring hver gang, man oplever noget, der er ekstra svært.

Jeg kan tilslutte mig tesen om, at man bliver stærkere af ikke altid at have medgang. Min teori er dog, at man – hvis man gennem længere tid oplever uendelig, voldsom modgang – enten bliver brølstærk og finder en (måske) hidtil ukendt kampgejst frem, eller også knækker man og går helt i stykker – inderst inde i hvert fald.

I tre år i streg har jeg været under et ulideligt pres. Jeg er blevet tæppebombet med chikanetiltag, hærværkshændelser, usaglige og komplet usammenhængende løgnehistorier, falske beskyldninger og trusler. Jeg frygtede gennem længere tid for mit liv. Her bagefter undrer jeg mig over, hvordan jeg dog har kunnet holde til det forskellige…

En af mine bedste veninder spurgte mig for nylig, om jeg egentlig føler, at jeg er helt ok efter hele forløbet med værkstedshelvedet og retssagsprocessen.

Jeg kunne hverken give hende et klart nej eller et klart ja. Jeg er uden tvivl mærket af, hvad jeg har været udsat for. Om der er tale om en PTSD-lignende tilstand, tror jeg ikke ligefrem. Men en eller anden form for skade er der desværre sket.

Nogle af de ubehagelige hændelser er ved at gå lidt i glemmebogen. Andet – for eksempel overfaldet – står stadigvæk helt frisk i erindringen. Noget af det traumatiserende, forkerte, uretfærdige og absurde har jeg nok ubevidst helt fortrængt. Måske fordi jeg ikke kunne rumme det…

Min veninde er en af de personer, der har været med hele vejen igennem. Hun var flere gange til stede i min lejlighed, da værkstedslarmen gang på gang spolerede freden og roen. Hun bevidnede flere af chikanetiltagene og hærværkshændelserne. Hun har gang på gang været med til at læse advokaternes svadaer igennem. Hun har læst flere af Alboas upassende skrivelser til mig. Hun fulgte mig til politistationen dagen efter overfaldet. Hun var til stede i Retten. Hun var en af de første, jeg ringede til, da min højtelskede mor forrige år var ude for en slem ulykke. Krisen med min mors ulykke håndterede jeg samtidig med alt andet, der foregik.

Måske kan man konkludere, at man bliver stærk, når man er nødt til at være det?!

Min veninde var en af de støtter, der lagde øre til hver evig eneste gang, jeg blev anklaget for eller truet med et eller andet. Hun har ingen juridisk baggrund, men hun har siddet på biblioteker i Aarhus og læst i tørre lovbøger. Vi har læst op på paragraffer. Hun har været med til at lave skemaer, logbøger, lister, billedtemaer og kronologiske rækkefølger.

Hun og min mor, som heller ikke har nogen juridisk uddannelse, er blot nogle af de, der har stået last og brast med mig igennem hele helvedet.

Jeg husker stadig, min mor ringede en tidlig morgen og sagde, hun lige havde lavet en planche. Hun havde forbundet alle parter i sagen og undersøgt, om de før havde arbejdet sammen, om de kendte hinanden på anden vis, hvilken forbindelse der eventuelt var imellem dem, og om der kunne foreligge inhabilitet. Jeg var og er til stadighed imponeret og taknemmelig!

De fleste kan nok nikke genkendende til at være blevet syg lige efter en veloverstået eksamensperiode. Man har i en periode været presset og har tilsidesat andre opgaver og behov. En eksamensperiode varer gerne i relativ kort tid. Specialeprocessen har naturligvis en længere varighed, men der lærer man at prioritere og distribuere sin tid og de forskellige opgaver.

Den proces og det mareridt, jeg blev tvunget ud i, da jeg overtog mit lejemål i Næringen 32, varede i lidt over 3 år. 3 år er 1095 dage.

I over tre år fandt jeg mig i mangt og meget, hvor jeg blev truet, mobbet, chikaneret, overfaldet og oplevede hærværk på mit hjem, mine ting og ejendele.

3 år hvor jeg uafbrudt så mig nødsaget til at dokumentere ALT både i min lejlighed og ude omkring.

Sagen omkring det larmende, brandfarlige, forbudte, nu heldigvis for altid lukkede værksted er heldigvis vel afsluttet.

Desværre er Kampen for Retfærdighed ikke slut. Jeg bliver fortsat chikaneret og behandlet upassende og forkert af flere forskellige!

Imens det hele stod på, var det hårdt og belastende. Ingen tvivl om det! Men der var kun én vej, da jeg først valgte at kæmpe Kampen for Retfærdighed, og det var fremad.

Her bagefter har jeg som før nævnt en stolthed og en taknemmelighedsfølelse. Jeg er stolt af, at jeg trodsede helt urimelige odds og opnåede mere eller mindre alt, jeg kæmpede for. Mine vidner og de venligtsindede mennesker, der hjalp mig igennem helvedet, har min dybeste taknemmelighed.

På mange måder er jeg stadig det samme menneske. Men, og der er et kæmpe stort men – jeg har mistet tillid, og jeg er blevet mere hård. Min tillid generelt og især til det danske retssystem har fået et kæmpe knæk. Min hidtil inkarnerede tro på ordentlighed og retskaffenhed i Danmark, den er mere eller mindre pist forsvundet.

Tiden læger alle sår, siger ordsproget. Både ja og nej… Tid kan hele i den forstand, at man får, hvad end nu udfordringen har været, på afstand.

Man siger, at problemer og bekymringer ikke varer evigt ved. Problemer kan sagtens vare ved, hvis der ikke sættes en stopper for, hvad end problemet er. Det er 100 procent sikkert, at mit problem med den evindelige værkstedslarm, der forpestede freden og roen i mit hjem i tide og i utide, var fortsat uendeligt, hvis jeg ikke havde kæmpet imod med næb og klør!

I forhold til bekymringer så oplever vi nok alle ind imellem at have bekymret os unødigt på forhånd. I forhold til problematikken med værkstedshelvedet og chikanen imod mig, bekymrede jeg mig ikke på forhånd, for jeg havde ingen anelse om, hvad der ventede mig, da jeg flyttede ind i min lejlighed. Det hidtil hemmeligholdte, forbudte, brandfarlige og larmende værksted i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed var årsag til, at mit liv og min tilværelse blev sat over styr i over 3 år.

Præsten sagde som tidligere nævnt under julegudstjenesten, at selv advokater og andre rige med masser af penge ikke kan købe sig til lykke og oprigtig kærlighed.

Ville jeg takke nej til at få en masse penge foræret – selvfølgelig ikke. Ville jeg nægte at tage imod en lækker yacht eller et guldkort med uanede mængder penge på – med garanti nej. Men, skulle jeg vælge mellem mit nuværende liv med alt det indebærer og et liv som rig, magtfuld advokat, hvor jeg eksempelvis skulle lyve, true og bedrage for at vinde sager, så ville jeg helt sikkert til hver en tid ”nøjes” med alt det, jeg har.

Vi er en spillefamilie. Vi spiller mange brætspil. Det gør jeg også med mine venner. Jeg elsker at vinde, og jeg kæmper gerne bravt for at komme først hjem i Ludo. Jeg slår alle de brikker hjem, jeg kan komme afsted med. Men, jeg vil ikke vinde ved at snyde! Så er det ikke en reel sejr!

Advokatverdenen kan på ingen måde sammenlignes med et hyggeligt og sjovt brætspil, men i forhold til at vinde og tabe så vil jeg til hver en tid konkludere: Hvis man vinder en sag ved at lyve, bedrage og true, så tæller det ikke som en reel sejr!

De der stjæler i supermarkeder og i andre butikker – får de slet ikke dårlig samvittighed?

En af mine venner er butiksvagt. Han siger, det ofte er gengangere, der bliver taget i at stjæle gang på gang. Ifølge ham er flere af den opfattelse, at lykkedes det, så er det bare fedt. De bliver ikke ligefrem ædt op af dårlig samvittighed.

Den tilgang kan nok sammenlignes med, hvis en advokat flere gange har haft held med at vinde retssager ved at fordreje sandheden, plante eller fjerne beviser eller true og måske endda opnå at få modparten til at give op.

Hvordan måler man på en succesrate? Kontoen eller de mange konti bugner nok af svimlende, høje beløb, men integritet og hæderlighed er næppe i højsædet. Og uanset mængden af penge kan man hverken købe sig til lykke eller oprigtig kærlighed!

Når det kommer til uvurderlig værdi, er målestokken nok forbeholdt hvert enkelt individ.

Dårlig samvittighed kan nage, hvis moral og etik er i højsædet.

Nogle mennesker er bedøvende ligeglade og fryder sig blot over endnu engang at være sluppet afsted med, hvad end det nu engang drejer sig om.

I næste indlæg opdaterer jeg omkring situationen med de forkerte vaskeriopkrævninger. Ligeledes skriver jeg om situationen med mit soveværelsesgulv, som til stor gene for mig stadig ikke er blevet lavet efter vandskaden i 2023.

Helt tilbage i juni måned 2024 – før sommerferien – havde jeg områdets faste, ældre tømrer, Henrik fra Bytømreren inde i min lejlighed. Jeg havde mindet ham om, at mit gulv stadig ikke var lavet efter vandskaden i maj måned 2023. Han kiggede på mit gulv og vurderede, at det ikke ville tage lang tid at lave. Naivt gik jeg samme dag og ventede på, at han nok ville komme lige og lave det. Det skete desværre ikke…

Mange dage og måneder er gået siden, og mit gulv er stadig ikke lavet?!

Jeg afventer i skrivende stund at få en tilbagemelding fra boliginspektøren. Mere om det i næste indlæg.

Jeg satser på snarest at blive mere frisk. Jeg krydser fingre for, at lægerne hurtigst muligt tryller lidt, så min Lupus / SLE bliver sat skakmat – så længe som muligt.

Endnu engang rigtig godt nytår.

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 149 Uvurderlig værdi. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

I forgårs, den 16. december 2024, sendte jeg en mail til varmemesterkontoret, til boliginspektøren og til Alboas hovedkontor.

I emnefeltet skrev jeg ”Reservationer slettes gang på gang?!”. I min mail stod der: ”Hej. Jeg oplever gang på gang, at mine vaskeri-reservationer bliver slettet?! Så sent som i dag havde jeg reserveret maskine 1 og 3 fra klokken 13 – 15. De reservationer var ligesom mange af mine andre reservationer blevet slettet?! Hvem har adgang til at slette reservationer i systemet? Mener I, sletningerne skyldes systemfejl ligesom de for høje opkrævninger? Kan der igangsættes en undersøgelse – eventuelt i samarbejde med Electrolux – i forhold til, hvorfor reservationer gang på gang slettes? Jeg afventer at høre fra jer. Med venlig hilsen Malene Ottesen, Næringen 32, stuen 1”.

I dag har jeg sendt endnu en mail til boliginspektøren og til Alboas hovedkontor. Min skrivelse i dag er egentlig ment som et svar på det brev, boliginspektøren skrev til mig, den 21. november.

Som emne angav jeg ” Vaskeri-udfordringer og øvrige kommentarer”. Derudover skrev jeg:

”Jeg har modtaget boliginspektørens brev fra den 21. november 2024. Tak for det. Med i brevet var de udspecificerede vaskeriregninger, jeg havde anmodet om at få. Ligesom øvrige beboere i Vejlby Vest oplever jeg, at det er svært at følge med i, hvor meget man vasker for i forhold til, hvad der opkræves. Først og fremmest skyldes udfordringen nok forsinkelsen – altså at man eksempelvis først opkræves i februar måned 2025 for, hvad man har vasket for i december 2024. Derudover har forvirringen været stor i forhold til uoverensstemmelserne mellem vaskerisystemet på hjemmesiden og på skærmen i vaskeriet. Ydermere er det problematisk, at alle transaktioner ikke fremgår – synligt for os beboere i hvert fald. For eksempel den 4. oktober: Som man kan se på de to billeder, har jeg ikke på noget tidspunkt kunnet se transaktionen for vasketuren den pågældende dag – hverken på vaskerihjemmesiden eller på skærmen i vaskeriet”.

“Imidlertid fremgår den trods alt på den udspecificerede regning, jeg fik tilsendt?! På det seneste er vaskerisystemet helt holdt op med at opdatere?! Som det nyeste er funktionen med transaktioner på skærmen i vaskeriet helt forsvundet (på dette billede kan man se, at funktionen med “transaktioner” er væk)?!”

“I en periode – efter jeg havde henvendt mig om de for høje vaskeriopkrævninger – opdaterede begge vaskerisystemer prompte efter vasketurens afslutning. Det er ikke tilfældet længere. Så længe der er så megen forvirring og visse uoverensstemmelser i forhold til selve vaskerisystemet, så vil jeg løbende anmode om at få tilsendt udspecificerede vaskeriregninger. Dette for at sikre mig at opkrævningerne stemmer fuldstændig overens med min dokumentation”.

“I forgårs skrev jeg til varmemesterkontoret, til boliginspektøren og til Alboas hovedkontor om, at jeg gang på gang desværre oplever, at mine vaskerireservationer slettes?! Det er indtil videre i hvert fald sket de sidste 8 gange. Jeg har adspurgt andre beboere i forhold til problematikken – ingen andre giver udtryk for at opleve det samme. Tilsyneladende er det altså udelukkende mine reservationer, der hver gang slettes?! Det efterlader mig med en opfattelse af, at en eller anden manuelt sletter mine reservationer for at genere mig. Det håber jeg så sandelig ikke er tilfældet! Det er kun Electrolux og Alboas ansatte, der har adgang til den administrative del af systemet. Hvis det er tilfældet, at en af Alboas ansatte på den vis chikanerer mig, så bør det omgående ophøre! Jeg vil gerne anmode om, at der tjekkes op på, hvordan og hvornår det sker, samt hvem der står bag de gentagne fjernelser af mine reservationer. Der må være en slags log, hvor man kan se, hvem der logger ind, hvorfra osv.”.

“Retssagen omkring det brandfarlige, larmende, forbudte, nu heldigvis for altid lukkede værksted er velafsluttet. Det er ærgerligt og skammeligt, at det var nødvendigt, at vi simpelthen skulle ende i Retten. Hvorom alting er, så var det en nødvendighed, problematikken og forløbet burde være en saga forbi, og forhåbentlig har alle taget ved lære af forløbet og processen. Det skaber dog røre og konflikter, hvis det er tilfældet, at en eller flere af Alboas folk fortsætter med at gøre min hverdag i Vejlby Vest besværlig! En sådan problematik og misere vil nødvendigvis også skulle håndteres!”

“Det er den 18. december 2024 i dag. I går, den 17. december, var det 3 år siden, jeg havde en telefonisk samtale med boliginspektøren omkring den evindelige værkstedslarm, der dag efter dag forpestede mit hjemmeliv. Med udgangspunkt i telefonsamtalen, indvilligede jeg i at deltage i det møde, den 20. december 2021, der viste sig at være alt andet end noget, der havde med dialog at gøre…“.

“Vi er flere – både nuværende og tidligere beboere – der har drøftet, at boliginspektøren, beboerrådgiveren og lejeren af værkstedet aldrig havde kunnet udføre den ondskabsfulde og ødelæggende plan med løgne om lydprøver, larmeskema over mit hjem osv., hvis ikke jeg havde fulgt boliginspektørens formaning om, at jeg skulle møde op alene“.

“Jeg håber ikke, der bliver flere problemer med chikane, larm, larmeskema, løgne osv., men skulle det blive nødvendigt, at vi ender ud i endnu en retssag, så har jeg endnu flere vidner klar til at berette om sandheden. Min advokat begrænsede antallet af vidner på grund af tidsforbrug. Hvis det stik mod al fornuft bliver nødvendigt med endnu en retssag, så vil retsdagene skulle gennemføres, samtlige vidner skal afhøres, og samtlige beviser skal fremlægges!”

“Min formodning og mit håb er dog, at Alboa opfordrer sine folk til at følge regler og love og behandle mig ordentligt og anstændigt, så jeg kan leve mit liv i fred og ro, og så flere dommere, advokater og øvrige instanser ikke behøver komme på banen“.

“Jeg er underskriver på denne skrivelse, men jeg har en hilsen med fra flere nuværende og tidligere beboere. Alboa profilerer sig med ordene ”trivsel”, ”ordentlighed” og ”fællesskab”. Dét at trives er nærmest altafgørende – både for ansatte og beboere. Trivsel forudsætter ordentlighed og medmenneskelighed. Fællesskab kommer sig af, når man er sammen om noget. Ved at forskelsbehandle og tilgodese udvalgte, ødelægger man fællesskabet. Samtlige lejere og ansatte skal behandles pænt, ordentligt og anstændigt. Ingen skal eksempelvis tvinges til hverken at leve under et larmeskema eller høre på evindelig værkstedslarm – ej heller må chikane, hærværk og trusler foregå i det åbenlyse!”

“Trivsel, ordentlighed og fællesskab bør være grundstenene i enhver menneskelig sammenhæng. Man er også nødt til at følge med tiden. Beboersammensætningen i Vejlby Vest har ændret sig gennem årene. Flere uddannede flytter ind, ressourcestærke er kommet til – folk finder sig naturligvis ikke i hvad som helst“.

“Jeg bor her stille og roligt, jeg betaler min husleje, jeg har det rigtig godt med omkringboende. Jeg er virkelig blevet gjort uret! Noget lignende må ALDRIG gentage sig! Retssagens afslutning burde være en oplagt mulighed for at starte på en frisk. Mange har fulgt og følger stadig med i min kamp for retfærdighed. Hvis jeg fortsat chikaneres og udsættes for alt muligt, så kommer ingen af os til at få en stille og rolig hverdag. Hævn osv. er I nødt til at se jer ud over!“

“I gjorde mig uret! Jeg tog kampen op! Retfærdigheden er efter flere år sket fyldest!”

“Uanset om I kan lide mig eller ej, så har jeg rettigheder som lejer! Allerede før renoveringerne anmodede jeg om, at mit gulv i soveværelset skulle laves. Det gik i stykker efter vandskaden i maj måned 2023. Jeg har ventet i månedsvis, mit gulv er stadig ikke lavet?! I den henseende misligholder Alboa vel sin del af lejeaftalen i forhold til A-ordningen. Jeg har virkelig udvist tålmodighed. Jeg anmoder hermed endnu engang om, at mit gulv i soveværelset skal laves, så der ikke sker yderligere skade, og så jeg ikke skærer min fod flere gange, når jeg træder ned i hullet. Både områdets tømrer og ejendomsserviceteknikeren i Vejlby Vest er opmærksomme på problematikken. Varmemesteren er vel også i og med, at han læser indkomne mails. Hovedkontoret og boliginspektøren hører måske for første gang om min anmodning. Jeg forventer ikke, gulvet når at blive lavet før jul. Der er ganske få dage tilbage inden juleferien. Men i januar regner jeg stærkt med at blive kontaktet om, hvornår jeg kan være hjemme til at lukke personale ind, så mit gulv langt om længe kan blive lavet”.

“Det ærgrer mig og gør mig ked af det, at jeg fortsat behandles dårligt og forkert. Jeg fortjener det ikke!“

“I boliginspektørens brev fra den 21. november bliver det nævnt, om jeg vil gensende mine stadig ubesvarede spørgsmål. Naturligvis vil jeg det. Jeg og øvrige beboere havde egentlig opgivet nogensinde at få svar, da vores henvendelser fra den 9. februar 2023 og den 22. februar 2023 blev blankt ignoreret af både boliginspektøren, varmemesterkontoret, Alboas hovedkontor og afdelingsbestyrelsesformanden. Jeg gensendte vores spørgsmål den 16. oktober 2024. Først forsøgte jeg at skrive til boliginspektøren. Boliginspektørens mailadresse kunne man dog ikke skrive til. Man fik en mail tilbage om, at mailadressen pludselig slet ikke eksisterede. Efterfølgende sendte jeg materialet til hovedkontoret.

1.  I Husordenen står der klart og tydeligt, at der ikke må forefindes kummefrysere i lejede kælderrum. Afdelingsbestyrelsesformanden sagde på det årlige afdelingsmøde i 2022, at der er kummefrysere i flere af de lejede kælderrum. Bør Husordenens regler ikke håndhæves?

2. Vi er flere, der har bemærket og ærgrer os over, at der åbenlyst nærmest reklameres med lov- og regelbrud i Vejlby Vest. Ingen af os har glemt, da afdelingsbestyrelsesformanden på det årlige afdelingsmøde i 2022 flere gange gentog i mikrofonen: ”Ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op i røven eller hvad?” Både boliginspektøren, ejendomsfunktionæren og beboerrådgiveren var ud over alle fremmødte beboere til stede, da afdelingsbestyrelsesformanden kom med de malplacerede og harske udmeldinger. Når Alboa laver en artikel om hård tone og trusler, og samtidig profilerer sig med ordene ”trivsel”, ”ordentlighed” og ”fællesskab”, mener Alboa så, at det er i orden og acceptabelt, at Alboas daværende organisationsbestyrelsesmedlem, som også er boligområdets revisor og afdelingsbestyrelsesformand bramfrit gentager en sådan udmelding?

3. Hvis kummefryserne stik mod Husordenens regler får lov til at blive ved med at være i de lejede kælderrum, bør hver enkelt lejer så ikke selv stå for den samlede udgift til el i stedet for, at elforbruget i de lejede kælderrum hovedsageligt betales over fællesudgifter?

4. Vejlby Vest har ikke længere en generalforsamling. Der afholdes i stedet et årligt afdelingsmøde. Afdelingsbestyrelsesformanden er flere gange blevet bedt om at sørge for, at hjemmesiden VejlbyVest.dk bliver opdateret, så det ikke længere fremstår som om, der fortsat afholdes en generalforsamling med gældende regler i dén sammenhæng. Kan Alboa motivere afdelingsbestyrelsesformanden til at rette op og eventuelt svare på, hvorfor der ikke længere afholdes generalforsamlinger?

5. Afdelingsbestyrelsesformanden præsenterede sig selv og en nøgleansvarlig som regnskabsansvarlige for Fritidsklubben. Han nævnte, at revisionen også havde undret sig over bankgebyrer. Udføres der ekstern revision af regnskaberne i Vejlby Vest og i Fritidsklubben?

6.  I Fritidsklubbens regnskaber figurerer ”Træværkstedet” ikke. Vi fik forklaringen, at der ikke er økonomi forbundet med Træværkstedet. Afdelingsbestyrelsesformanden sagde, at den nøgleansvarlige kan komme til ham og bede om finanser. Da vi spurgte, hvor fra i regnskaberne eventuelle beløb bliver taget fra, blev vi fejet af med svaret ”fra et eller andet sted”. I et regnskab skal der være styr på debet og kredit. Har afdelingsbestyrelsesformanden helt frit slag, eller bliver der ført kontrol med, om det forskellige foregår, som det skal og bør?

7. Vil Alboa – måske i samarbejde med Electrolux – undersøge, hvem der står bag, at mine vaskerireservationer gang på gang slettes?

8. Er funktionen med transaktioner på skærmen i vaskeriet kun forsvundet midlertidigt?

9.  Vil Alboa formane overfor relevante ansatte og frivillige, at jeg skal behandles lige så pænt og ordentligt som øvrige beboere, så også jeg kan trives i mit hjem og i mit boligområde?

10. Vil I sørge for, mit gulv i soveværelset bliver lavet i januar 2025?

11. Vi er flere, der bekymrer os om, at vand- og varmemålerne er gemt bag det store, skrøbelige spejl på de nye badeværelser. Byggeledelsen sagde under fejl- og mangelgennemgangen, at det er en tomandsopgave, hvis man skal løfte spejlet af. Vi er mange, der bor alene. Det er mest trygt, hvis man selv har mulighed for at holde øje med sine målere. Har Alboa kommentarer i forhold til den problematik?

“Jeg afventer at høre fra jer, og jeg har fuld forståelse for, hvis I ikke når at svare mig før jul. Glædelig jul og godt nytår. Med venlig hilsen Malene Ottesen, Næringen 32, stuen 1″.

I næste indlæg fortæller jeg om, hvorvidt jeg har fået en respons på mine henvendelser. Ligeledes beretter jeg om, hvis jeg har fået svar på mine spørgsmål. Jeg satser på at nå at skrive endnu et blogindlæg inden juleferien.

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 147 Spørgsmål og opfordringer. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Mit hjerte er heldigvis ikke gået i tusind stykker, men i flere år væltede min hverdag i boligområdet og meget gik itu.

Det har været barsk at stå mål med al chikanen, mobningen, hetzen, truslerne, hærværkshændelserne, løgnene, de falske anklager, rygterne, overfaldet (og den evindelige værkstedslarm).

Men, jeg er trods alt kommet helskindet igennem, og jeg har et (endnu større) smil på læben!

Jeg er glad for og stolt af, at jeg tog kampen op, at jeg holdt ud, og at jeg overvandt al modgangen!

Retssagen er vel overstået!

Mareridtet omhandlende det brandfarlige, larmende, forbudte, nu heldigvis for altid lukkede værksted er en saga blot!

Kampen for Retfærdighed har lønnet sig og er endt positivt – for mig og for opgang 32 i Næringen i hvert fald.

Efterdønningerne har jeg ikke umiddelbart været forberedt på… Jeg har ikke taget højde for, hvad der ville komme snigende i tiden efter retssagen og efter sagens afslutning.

Heldigvis har jeg ikke oplevet noget som helst ubehageligt.

Chikanørerne holder sig klogt nok på lang afstand, og det nyder jeg godt af.

Mest af alt er jeg overrasket over, at jeg har fået undskyldninger fra uventet kant. Ligeledes er nogle stykker kommet med nogle ret søgte bortforklaringer.

For nogle dage siden blev jeg stillet et uventet spørgsmål, der var en slags øjenåbner for mig.

Det går mere og mere op for mig, hvilke falske rygter der blev spredt om mig, og hvor mange ødelæggende og krænkende løgne der var i omløb.

Da jeg var ude at handle, mødte jeg et par fra boligområdet. Manden har jeg vist ikke mødt før. Han virkede dog til at være lige så sød, ordentlig og rar som sin kone.

Kvinden lærte jeg at kende, da hun henvendte sig til mig en tidlig morgen i 2022. Jeg husker tydeligt, at jeg blev nervøs, da hun dengang henvendte sig til mig. En overgang blev jeg umotiveret overfuset og angrebet af flere, så paraderne var selvsagt oppe.

Dén morgen for nogle år siden sagde hun ”godmorgen” og spurgte, om jeg er dén Malene fra Næringen 32. Jeg nikkede. Hun smilte og sagde, at jeg skulle vide, at hun ikke lytter til rygter, og at hun danner sig sit eget indtryk. Jeg husker tydeligt, jeg blev rigtig glad, og jeg var oprigtig taknemmelig for at møde et ordenligt, objektivt, neutralt og venligsindet menneske.

Jeg kan huske, jeg takkede hende og sagde, at jeg faktisk ikke havde behov for at fortælle hende en helt masse om sagen eller om de indblandede.

Hun smilte og sagde, at det netop var positivt, at jeg ikke havde det behov.

Siden dengang har vi altid – når vi tilfældigt mødes – sludret om forskelligt og sendt hinanden et smil.

Da vi mødtes i supermarkedet forleden, spurgte kvinden til, hvordan det går med retssagen. Jeg sagde, den heldigvis er vel overstået.

Hun stillede så det uventede, overraskende spørgsmål: ”Får du så lov til at blive boende?”

Jeg blev paf og forklarede, at retssagen ikke på noget tidspunkt har handlet om, hvor vidt jeg kunne blive boende eller ej!

Retssagen drejede sig om Alboas mangelfulde og fejlfyldte sagsbehandling i forhold til det forbudte, brandfarlige, larmende, nu heldigvis for altid lukkede værksted i kælderen lige under min lejlighed.

Hun og manden kiggede på hinanden, smilte og smågrinte. Hun sagde, at de havde fået at vide, at jeg skulle smides ud?!

Hun og manden rystede begge på hovedet og sagde, at det er godt, jeg har fået sandheden frem. Inden vi gik i hver vores retning, sagde hun med løftede øjenbryn, at de virkelig har hørt mange ondskabsfulde løgne og falske rygter om mig.

Vi ønskede hinanden en god dag, og jeg gik hjemad. Jeg burde ikke længere kunne blive overrasket og egentlig heller ikke chokeret set i lyset af alt det lede, uretfærdige, modbydelige og nedrige, jeg er blevet udsat for i flere år. Alligevel blev jeg paf, fordi jeg slet ikke havde overvejet, at løgnen om min eventuelle udsmidelse af mit hjem også har været i spil?!

Det positive for mig er, at flere og flere får øjnene op for, at de er blevet fyldt med løgne. Det går nok heller aldrig i glemmebogen, hvem der stod bag den intense rygtespredning.

I løbet af de sidste uger har jeg fået nogle undskyldninger fra uventet kant.

Det er åbenbart gået op for flere, at de har medvirket til noget skamfuldt, ulovligt, ødelæggende og kritisk.

Jeg bærer som sådan ikke nag, men, visse står bag utilgivelige handlinger, og de mennesker har jeg intet tilovers for!

Det er på sin vis hæderligt, at der rent faktisk er nogle, der på trods af alt faktisk er ordentlige nok til at undskylde.

Ligesom julemanden har en liste over artige og uartige børn, har jeg en liste over ordentlige og uordentlige beboere i Vejlby Vest.

Udover de der undskylder, er der to andre kategorier (i forhold til de medløbere, der har valgt at blande sig i sagen om det larmende violinbyggerværksted, der inden nedlukningen forpestede mit og øvriges hjemmeliv i opgang 32 i Næringen).

Enkelte har henvendt sig og er kommet med nogle ret søgte bortforklaringer, der vist har til formål, at jeg skal frikende dem for, hvad end de har følt sig ”nødsaget” til at udsætte mig for?!

En sagde eksempelvis, at hun og hendes mand jo ellers frygtede, at de selv ville stå for tur, hvis de ikke holdt med flertallet?!

Jeg overvejede lidt, hvordan jeg på en høflig, men stadig bestemt måde kunne give hende svar på tiltale.

Jeg ved ikke præcis, hvad hun og manden har været indblandet i – om de har været med til at smadre min elcykel, om de var med til at overhælde min dør med urin, om det var dem, der kastede den ætsende væske ind i min have, eller hvad end de mon har gjort for at motivere mig til at give op og flytte…

Jeg spurgte hende ikke. Jeg sagde blot til hende, at vi for hendes og hendes mand skyld må håbe, at de ikke pludselig bliver lagt for had (ligesom jeg blev det) og selv oplever omfattende chikane og hetz.

Jeg sagde det stille og roligt, og jeg ønskede hende en god dag, inden jeg gik fra hende.

Én hændelse står helt klar i min erindring i forhold til kvinden. Inden jeg tillod mig at klage over larmen fra det for omgivelserne altødelæggende, daværende værksted, var kvinden altid flink og snakkesalig. Pludselig en morgen fnøs hun mig ind i hovedet, kastede et halvfyldt iskaffebæger på mig og kaldte mig en forbandet kælling…

Måske skulle jeg have mindet hende om den pågældende, malplacerede opførsel og upassende adfærd. Jeg vælger dog mine kampe med omhu, og jeg tror på, hun og manden allerede har lært, at de skal forholde sig objektive og neutrale en anden gang.

Jeg inddeler altså mere eller mindre de indblandede modstandere i 3 kategorier. De der undskylder, de der kommer med søgte bortforklaringer og de der fortsætter med at chikanere og genere mig.

I sidstnævnte kategori er det oplagt at nævne en aldrende, mørkhåret kvinde fra naboopgangen. Hun stirrer altid vredt på mig, og jeg har hørt hende tale grimt om mig flere gange. Hendes navn er ligeledes blevet nævnt for mig flere gange.

Hun er i min optik en sørgelig skabning… Det kan være, hun skal ønske sig noget livsglæde til jul…

Jeg og to af mine vidner i retssagen hørte hende i sin tid (i 2022) sidde udenfor på bænken og sladre om, at jeg da bestemt skulle kunne finde mig i at høre på værkstedslarmen?!

Det dobbeltmoralske kvindemenneske blev dog genhuset under renoveringerne, da hun åbenbart ikke selv har det så godt med larm…

Der bor rigtig mange flinke, herlige mennesker i boligområdet. Desværre er bagsiden af medaljen, at der samtidig også bor en mængde utilpassede, som i enhver forstand er udenfor pædagogisk rækkevidde. Ikke umiddelbart i forhold til sindstilstand, men nærmere i forhold til nedrighed!

Hvis du læser med, dig, der bor i naboopgangen – pas dog dig selv og hold din grimme mund!

I denne uge fik juleglæden et ekstra løft. Jeg var med til fællessang i kirken sammen med en veninde fra boligområdet. Det var en sand fornøjelse!

I næste uge skal jeg atter spille klaver til fællessang på et demensplejehjem.

Det med at hygge sig og være fælles om noget positivt, det kan noget helt særligt.

Forleden hyggesnakkede jeg med to af de ansatte i Vejlby Vest. Snakken faldt for en stund på en kær, afdød beboer, som gik bort i løbet af det snart forgangne år. Han var fra Finland – en herlig, omsorgsfuld, snakkesalig mand. Det var ham, der kom mig til undsætning, da overfaldsmanden holdt mig til fange i vaskeriet efter overfaldet.

Når man bor tæt op og ned af hinanden, lærer man hinanden at kende, og nogle knytter man bånd til.

Jeg sætter stor pris på mine naboer. Jeg bor i en opgang, hvor næstekærlighed, gensidig respekt, ordentlighed og hjælpsomhed er i højsædet. Fra tid til anden flytter folk (desværre). En rigtig flink fyr er netop i gang med at flytte, da han har fundet sit livs kærlighed.

Siden jeg flyttede ind, har der været nogle udskiftninger. Jeg er i kontakt med samtlige, der har boet i opgangen siden min indflytning. Heldigvis har nytilkomne beboere vist sig at være lige så venlige, hyggelige, ordentlige og rolige som os andre.

Julen er en særlig tid for mig. Jeg minder mig selv om, hvor meget jeg har at være taknemmelig for.

I indlæg ”145 Nisser på spil?” nævnte jeg, at vaskerisystemerne var helt holdt med at opdatere. Sagens nyeste drejning er, at samtlige transaktioner pludselig er forsvundet fra listen?!

Desuden har saldoen ud af det blå ændret sig fra 0 kroner til 53 kroner?!

Nissedrillerier hører sig vel til i december, så i januar kan man nok regne med, at der kommer helt styr på vaskeriopkrævningerne…

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 146 Efterdønningerne… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

På mange måder er det meste uændret – de samme ansatte nedstirrer mig, hvis ikke de vælger blankt at ignorere mig…

Tesen om at man skal tabe og vinde med samme sind, er det bestemt ikke alle, der har taget til sig…

Efter at retssagen er afsluttet, har Alboa lagt mig på is, så at sige…

Mine henvendelser bliver ignoreret?!

Jeg har rådspurgt retshjælp og Lejernes Landsorganisation.

Alboa forsømmer sine forpligtelser over for mig som betalende lejer!

I værste fald kan denne situation ende med, at vi skal ud i endnu en retssag.

Alt materialet fra den forrige retssag vil være relevant at inddrage i en ny retssag. Argumentet må være, at Alboa straffer mig for, at jeg har kunnet dokumentere deres løgne og magtmisbruget.

At Alboa vælger at ignorere mig må betyde, at hævngerrighed og magtmisbrug fortsat er i spil.

Sikke en ærgerlig praksis…

Min advokat sagde ellers inde i Retten, at han bestemt var af den opfattelse, at Alboa havde taget ved lære af denne retssag.

Det er åbenbart slet ikke tilfældet…

Efter fadæsen i beboerklagenævnet, hvor Alboa havde sit eget organisationsbestyrelsesmedlem med som dommer, var boliginspektøren hurtig til at hovere efterfølgende…

Denne gang har han forholdt sig tavs. Men han fik jo heller ikke sin vilje tvunget igennem i Retten!

Da mødet i beboerklagenævnet blev afholdt den 8. marts 2022, blev samtlige i lokalet orienteret om, at vi hver især ville modtage afgørelsen i e-boks.

Boliginspektøren var altså udmærket klar over, at jeg allerede selv havde modtaget den nedslående afgørelse, som gjorde, at jeg så mig nødsaget til at anlægge retssag!

Selvom jeg selv var blevet underrettet af beboerklagenævnet, valgte boliginspektøren alligevel lige at tvære den nedslående afgørelse ud i ansigtet på mig…

Han skrev i bund og grund, at Alboa jo havde fået medhold af sit eget organisationsbestyrelsesmedlem og det øvrige beboerklagenævn. Jeg kunne derfor sejle i min egen sø. Der var ikke mere hjælp at hente fra Alboas side.

Min boliginspektør pointerede altså i sit efter min mening hoverende brev, at jeg nu fortsat var nødsaget til at indrette mig efter et larmeskema i mit hjem og høre på evindelig værkstedslarm…

Med mindre altså at jeg valgte at anlægge retssag, og det var jeg ligesom nødt til at gøre!

Vi var i Retten den 30. oktober 2024. Tiden flyver. Det er allerede ved at være en måned siden.

Jeg har ro i mit hjem, og jeg har fået husleje refunderet. Alt er godt i dén sammenhæng!

MEN, og der er desværre et stort men – problematikken med forkerte vaskeriopkrævninger er stadig ikke løst. Ligeledes skal det nye problem også håndteres. Altså det med at min udlejer fortsat ikke agerer professionelt og sagligt.

Vi behøver bestemt ikke at kunne lide hinanden. Jeg foragter de mennesker, der med fuldt overlæg har krænket mine rettigheder og ydmyget mig. Men i og med at vi har et kontraktmæssigt forhold, så har vi en forpligtelse over for hinanden!

Jeg henvender mig høfligt, og jeg beskriver problemet sagligt.

Alboa derimod ignorerer mig og optrapper dermed en ny konflikt, som hurtigt kan eskalere.

Den 8. november 2024 sendte jeg en mail til både boliginspektøren og selve Alboas hovedkontor. Jeg skrev: ” Hej Kim. Jeg har modtaget dit brev angående for høje vaskeriopkrævninger. Du svarer ikke rigtig på det meste af det, jeg har henvendt mig om?! Men den 4. oktober er vigtig for mig. Ligesom jeg ikke vil opkræves for meget, skal jeg naturligvis heller ikke vaske gratis. Jeg skal hermed anmode om udspecificerede vaskeriregninger for august, september og oktober 2024. På forhånd Tak og god weekend. Med venlig hilsen Malene, Næringen 32, stuen 1”.

Da jeg med det samme fik et autosvar om, at boliginspektøren var taget på ferie, sendte jeg for en sikkerheds skyld en ekstra mail til Alboas hovedkontor. Jeg skrev: Hej. Jeg vil gerne have udspecificerede vaskeriregninger tilsendt for august, september og oktober 2024. På forhånd Tak og god weekend. Med venlig hilsen Malene, Næringen 32, stuen 1”.

Boliginspektøren er kommet tilbage fra ferie.

Hverken han eller Alboas hovedkontor, som ikke har holdt ferie i mellemtiden, har svaret mig?!

I mandags, den 18. november 2024, sendte jeg endnu en mail til Alboas hovedkontor om det samme emne.

Boliginspektøren har jeg efterhånden nærmest opgivet at forsøge at kommunikere med…

Jeg skrev klokken 08:31: ”Hej. Jeg henvendte mig den 8.11.24 om, at jeg gerne vil have udspecificerede vaskeriregninger tilsendt for august, september og oktober 2024. Jeg har ingen respons fået, og jeg har intet modtaget. Vil I sørge for at sende mig de udspecificerede regninger snarest muligt? På forhånd Tak. Med venlig hilsen Malene Ottesen, Næringen 32, stuen 1”.

Indtil videre har jeg stadig ingen respons fået og har ej heller modtaget de udspecificerede vaskeriregninger?!

Det kan godt være, Alboa som en helhed er sur, vred, bitter, fortørnet og stresset over at have tabt kampen om violinbyggerværkstedet.

Ligeledes må det være et kæmpe nederlag, at boligorganisationen har været nødsaget til at give mig husleje tilbage.

MEN, hvis de ansvarshavende havde ageret ordentligt fra starten af eller i det hele taget havde rettet ind i løbet af årene, så var vi aldrig endt i sådan en kamp!

Som menneske og betalende lejer har jeg rettigheder!

Alboa er uanset hvad underlagt visse forpligtelser over for mig og alle øvrige 7.199 lejere!

Det er udmattende og udtrættende at forsøge at kommunikere med Alboa!

I forhold til vaskeriproblematikken forsøgte jeg første gang i 2017, så igen i 2018 og senest har jeg ihærdigt kæmpet siden august 2024… Man begriber det ikke…

Snarest tikker den næste betalingsserviceopkrævning ind. Når jeg kan se sort på hvidt, at denne vaskeriregning nok heller ikke stemmer overens med min dokumentation, så tager jeg på ny kontakt.

Jeg er et tålmodigt menneske, men jeg har også en grænse!

Jeg forsøger at henvende mig én enkelt gang mere til Alboa om problematikken.

Får jeg stadig ikke en respons, og får jeg ikke udleveret den fornødne dokumentation, så må jeg inddrage øvrige. Indtil videre har jeg Electrolux, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, borgmesteren, Lejernes Landsorganisation, Danske Lejere og retshjælp i tankerne.

Magen til uprofessionel stil må man skulle lede længe efter…

På LinkedIn (ALBOA – Almen Boligorganisation Aarhus: Oversigt | LinkedIn), på egen hjemmeside og udadtil er Alboa ivrig efter at stille sig i et positivt lys…

Det undrer mig vitterligt, at de ansvarshavende ikke i det mindste forsøger at fastlægge nye retningslinjer og komme på rette kurs.

I stedet for at forholde sig til at der helt sikkert er noget galt i boligorganisationen, så holder de stilen, som virkelig ikke er populær hos mange af deres lejere – hverken de tidligere eller de nuværende…

Min opfattelse er, at Alboa er nødt til at se realiteterne i øjnene. Boligorganisationen lejer mange ret fine boliger ud i ret attraktive områder. Faciliteterne er relativt gode, og på sin vis burde det meste ånde fred og idyl. Men, magtmisbrug, løgne og forskelsbehandling skaber dårlig stemning og ulighed. Alle vil gerne bo godt. Hver og en vil gerne kunne slappe af i sit hjem. Ingen betalende lejere burde være vigtigere end andre. Samtlige burde have lov til at bo i fred og ro og under ordnede forhold.

Måske har Alboas ansatte førhen kunnet slippe afsted med eksempelvis at lave larmeskema og tromle lejere. Men det hører sig fortiden til! Det skal også være fortid!

Medmenneskelighed, gensidig respekt og ordnede forhold må være vejen frem!

I tirsdags var jeg ved at opsætte mere lys i min entré. Da jeg stod på stigen, fik jeg for første gang øje på et hul foroven i min elboks.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at der simpelthen er et ret stort, langt hul foroven i min elboks?!

Jeg henvendte mig skriftligt til varmemesterkontoret for at spørge, om jeg må dække hullet til.

I min mail stod der: ”Hej. Måske et dumt spørgsmål, men må jeg gerne dække hullet til foroven i elboksen? Med venlig hilsen Malene, Næringen 32, stuen 1”. Jeg indsatte disse billeder.

Jeg fik rent faktisk en respons allerede i tirsdags – en meget kortfattet en af slagsen.

En eller anden med adgang til varmemesterkontorets mail havde skrevet ”ja det må du gerne”.

Om vedkommende manuelt havde fjernet den sædvanlige ”Med venlig hilsen…”, det skal jeg ikke kunne sige…

Jeg er virkelig uforstående over for, at Alboa ikke i det mindste bestræber sig på, at tingene skal fungere fremadrettet?!

Under normale omstændigheder ville jeg kontakte min udlejer og spørge, når jeg blev bekymret – eksempelvis om et stort hul i min elboks. Men fordi Alboa optræder fornærmet og helst undslår sig fra at kommunikere med mig, så må jeg rådføre mig med Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Jeg vil sende billederne af elboksen og spørge, om det er i orden og fuldt ud forsvarligt, at der er hul i min elboks.

Hvis jeg agerede ligesom boliginspektøren, skulle jeg sende Retsbogen og lige minde ham om, at han ikke fik sin vilje i Retten… Det var præcis det svinenummer, han lavede over for mig, da han sendte beboerklagenævnets afgørelse til mig…

Faktum er dog, at boliginspektøren og beboerrådgiveren (heldigvis) ikke endte med at få deres vilje med at tromle mig og tvinge mig til at høre på evindelig værkstedslarm i mit hjem længere.

Efter vi har været i Retten, burde vi alle betragte det som et punktum. Vi havde alle chancen for en ny start.

Man skulle tro, det var en slags dyre lærepenge for Alboa med udgiften til Teknik og Miljø, til mig, til advokat og til Retten, men meget tyder på, kapitel 2 blot er ved at begynde…

Uanset hvad Alboa, så skal ret være ret! Selvfølgelig måtte I ikke lyve om lydprøver og eksempelvis brandforhold! Naturligvis måtte I ikke lave et larmeskema over mit hjem! Selvsagt må ingen konstatere nogen som helst psykisk syg uden belæg og ej heller uden at være autoriseret til en sådan gerning!

Udover alt det praktiske og det lovformelige, så er der også det menneskelige perspektiv.

INGEN som i INGEN vil høre på værkstedslarm morgen, middag, aften alle ugens syv dage i deres hjem! I vil jo heller ikke selv! Beboerrådgiveren vil ikke engang høre på larm fra motorsport på kilometers afstand…

Det er en ærgerlig og sørgelig praksis, Alboa.

Som dommeren lagde op til inde i Retten, så skulle vi alle kunne komme godt videre nu. Men det virker desværre til, I har en helt anden agenda…

De sidste 3 år må have vist jer, at der ikke er en jordisk chance for, jeg giver op, når jeg ved, jeg har ret. I hvert fald ikke hvis jeg mener, det er en kamp værd at kæmpe.

Naturligvis skal der også være styr på økonomiske forhold!

Når jeg henvender mig til min udlejer og beder om udspecificerede regninger, fordi jeg ikke mener, det opkrævede beløb stemmer overens med min dokumentation, så bør min udlejer reagere!

Ellers må andre instanser på banen… Måske Skat og / eller DRs forbrugermagasin Kontant (Kontant | Se online her | DRTV)…

Flere har spurgt, om jeg har tænkt mig at stoppe med at skrive bloggen, når retssagen nu er afsluttet.

Kampen for Retfærdighed er desværre slet ikke slut i min omgang med Alboa, og måske er vi nødsaget til at ende ud i en retssag nummer 2.

Så, læs endelig fortsat med, bliv gerne ved med at berette om, hvad I selv også er eller har været udsat for, stil spørgsmål hvis I er i tvivl om noget og kommentér gerne i kontaktformularen, hvis I har noget på hjerte. Og de af jer, der endnu ikke har tilmeldt nyhedsbrevet, så I får besked hver gang, der kommer et nyt blogindlæg – alle og enhver er velkomne til at tilmelde sig.

Jeg vil ønske alle en rigtig god weekend.

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 143 Måske retssag nummer 2?! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Efter at være blevet truet, løjet om og løjet for, injurieret på det groveste og beskyldt og udsat for mangt og meget, så jeg virkelig frem til, at retsmøderne, den 30. og 31. oktober 2024 endelig nærmede sig.

Sandheden skulle langt om længe frem og retfærdigheden ske fyldest!

Jeg, mine vidner og mine støtter havde i lang tid glædet os til, at modparterne skulle i vidneskranken og efterfølgende stå til ansvar for de mange løgne og det evindelige bedrag.

I dagene inden det første af de planlagte to retsmøder skrev jeg sammen med min advokat. Vi drøftede spørgsmål, jeg foreslog ham at stille de forskellige – inklusiv mig selv – i vidneskranken. Ligeledes informerede han mig om, hvad han havde tænkt sig at spørge om.

Dage, uger, måneder og år var gået, inden sagen endelig skulle for Retten.

I vidneindkaldelserne står der, at man som vidne skulle sørge for at forberede sig og eventuelt lige genopfriske, hvad der var op og ned i sagen. Det var jeg naturligvis også forpligtet til som part.

Der var oprindeligt planlagt to på hinanden efterfølgende retsmøder med et meget stramt program fra klokken 9.00 til 15.00 både onsdag og torsdag.

Jeg havde en del vidner, hvor endda kun et fåtal af dem skulle vidne grundet tidsbegrænsning.

Modparterne havde færre vidner, men der skulle uanset hvad stadig afsættes tid til, at hver enkelt kunne blive udspurgt af de tre advokater.

I henhold til tidsplanen skulle jeg, sagsøger Malene Ottesen, som den første i vidneskranken.

Efterfølgende skulle sagsøgte, lejeren af kælderlokalerne, Adolf Grønbæk Andersen udspørges af de tre advokater.

Den næste, der stod for tur, var sagsøgte, boliginspektør, Kim B. Olsen, som repræsenterede Alboa.

Når sagsøger og de to sagsøgte var blevet udspurgt af de tre advokater foran dommeren, de to boligdommere og eventuelt fremmødte tilhørere, skulle mine vidner afhøres.

Michelle Jensen er beboer i opgang 32 i Næringen. Hun har været plaget af larmen i sit hjem, hun har bevidnet chikanen imod mig, og hun har oplevet Alboas malplacerede, mangelfulde sagsbehandling.

Sabrina Nielsen boede i Vejlby Vest. Hun bevidnede ofte værkstedslarmen samt hetzen imod mig, hvilket fik hende til at lave de førnævnte lydoptagelser.

Suzie Laursen bor i Næringen 32. Hun har flere gange bevidnet værkstedslarmen og ”gemmelegene”, Alboas ”julelege” og mobningen.

Thomas James boede i boligområdet. Han var flere gange i mit hjem, imens der blev larmet løs i værkstedet i kælderen i de ikke lydisolerede lokaler lige under min lejlighed. Han oplevede flere chikane-tiltag imod mig, og han beskyttede mig nogle gange imod overfaldsmanden.

Mathias Moesgaard bor i opgangen. Han bevidnede larmen med maskiner og værktøjer.

Adel Mohammad er min nabo og var også meget plaget af værkstedslarmen.

Kazem Khosravi er min genbo, som også blev generet af den evindelige larm i sit hjem.

Bent Sørensen boede i opgangen, men han endte med at flytte – netop på grund af den vedvarende, uudholdelige larm.

For Alboa skulle beboerrådgiver, Channie Klaris i vidneskranken som den første. Hun er sammen med boliginspektøren blandt andet hovedansvarlig for magtmisbruget med opdigtede lydprøver og larmeskemaet over mit hjem.

Ejendomsfunktionær, Nicolai Nicolaisen skulle efterfølgende udspørges af de tre advokater. Hans relevans i forhold til sagen kan jeg ikke gennemskue, for han har aldrig været hverken i opgangen eller i værkstedet, når der er blevet larmet løs med store arbejdsmaskiner eller forskellige værktøjer?!

Alboas driftschef, Ib B. Andersen skulle næst for efter varmemesteren. Han blev først tilføjet som vidne meget sent i forløbet. Det er uvist, om han nogensinde overhovedet har befundet sig i boligområdet. Det havde været interessant at høre hans vidneudsagn i forhold til sagens omdrejningspunkt – nemlig larm…

Den sidste, der skulle i vidneskranken på dag to, var Adolf Grønbæk Andersens eneste vidne, hans kæreste og samlever, Bente Tøttrup.

Det krævede ikke megen forberedelse for mine vidner og mig at skulle møde i Retten. Vi havde løbende været tvunget til at gøre alt forarbejdet. Vi havde gemt kopier af samtlige klager, og vi havde sørget for at notere afgørende datoer.

Naturligvis oplever man en vis form for nervøsitet, når man skal i Retten for første gang, men ingen af os var særligt nervøse, for vi skulle blot fortsat sige sandheden – også inde i Retten.

Vi var alle meget spændte på, hvordan modparterne ville gebærde sig inde i Retten.

Alle løgnene om lydprøver, lydisolering, hærværk, ibrugtagningstilladelse osv. skulle langt om længe italesættes foran dommerpanelet og øvrige fremmødte inde i retssalen.

Personligt havde jeg virkelig set frem til, at modparterne langt om længe skulle stå til ansvar for, hvad de havde udsat mig og øvrige for i flere år.

Min højtelskede mor kom op til mig dagen før den første, planlagte retsdag. Vi hyggede med lækker aftensmad og spillede et par brætspil bagefter.

Min ellers blide, søde mor sagde som noget af det sidste aftenen før selve retssagen, at hun så frem til at se de mennesker, der har været så uprofessionelle, ondskabsfulde, usaglige og nedrige.

Jeg nikkede eftertænksomt og sagde, imens jeg rystede på hovedet: ”Det har i sandhed været en udholdenhedstest, men det har været ventetiden værd! De har IKKE haft held med at skræmme mig til at give op!”

Onsdag den 30. oktober vågnede jeg en halv time inden, vækkeuret ringede. Jeg gik i bad og gjorde mig klar. Jeg pakkede en taske med nogle af de vigtigste dokumenter, som jeg kunne hive frem, hvis modparterne også var frække nok til at lyve om eksempelvis lydprøver, hærværk og ibrugtagningstilladelse inde i Retten.

Blandt andet medbragte jeg det dokument, hvor boliginspektøren i 2023 langt om længe indrømmer over for Teknik og Miljøs byggesagsbehandler, at der aldrig er lavet lydprøver. Dén løgn havde beboerrådgiveren, lejeren af kælderlokalerne og han selv ellers holdt fast i helt siden dialogmødet med den skjulte dagsorden i 2021…

Ligeledes havde jeg taget den mail med, hvor byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune gør det klart, at det var usandt, da Alboas advokat, Lars Wolthers, i 2024 skrev i sit påstandsdokument ind til Retten, at Alboa pludselig ud af det blå stik mod al forventning havde fået en ibrugtagningstilladelse til det forbudte og brandfarlige værksted…

Ydermere indeholdt min taske et stensikkert bevis for, at det var komplet usandt, da Adolf Grønbæk Andersens advokat, Camilla Ernst, påstod i et dokument på minretssag.dk, at hun pludselig mange måneder efter sidste frist kunne bevise, at vi i opgangen angiveligt havde klaget over larm, imens hendes klient var på arbejde…

Der skal ikke herske tvivl om, at det har været udfordrende, krænkende og rent ud sagt pisseirriterende at stå mål med modparternes mange løgne og de mangfoldige beskidte kneb!

I langt de fleste tilfælde har jeg nærmest i løbet af et splitsekund været i stand til at modbevise samtlige af deres påfund.

Det har virkelig været nyttigt og gavnligt i denne langsommelige, drænende proces, at jeg er så struktureret og yderst veldokumenteret, som jeg nu engang ser mig nødsaget til at være.

Jeg var næsten overdrevet velforberedt til retsmøderne. Jeg følte mig 100 procent klar!

Jeg var opsat på, at sandheden langt om længe skulle frem!

Flere af mine gode venner og bekendte, som har fulgt med i sagen om det larmende, nu heldigvis for altid lukkede violinbyggerværksted helt fra starten af, havde taget fri fra arbejde for at deltage i det planlagte, offentlige retsmøde.

Endnu flere havde tænkt sig at møde op og iagttage på dag 2, hvor den partiske beboerrådgiver, den mangeårige ejendomsfunktionær, driftschefen og samleveren skulle i vidneskranken.

Min mor, jeg og det første vidne tog bussen sammen ned til Retten. Jeg var lidt spændt på, hvad der ventede mig… Jeg havde aldrig været i Retten før.

Min formodning var, at hele Alboas stab nok troppede op for at nedstirre mig og forsøge at intimidere mig. Ligeledes regnede jeg egentlig med, at flere af boligområdets chikanører også ville møde op i Retten for at støtte Alboa og Adolf Grønbæk Andersen.

Til min store overraskelse dukkede ingen fra Alboa op – udover boliginspektøren, som skulle i vidneskranken den første dag.

To af de kvinder fra boligområdet, der aktivt har været med til at chikanere og nedstirre mig, mødte som de eneste op i Retten på de sagsøgtes side.

Den ene er et gråhåret kvindegespenst, som jeg aldrig har haft noget med at gøre. Hun stirrer altid vredt på mig og har været med til at bagtale og håne mig. Hun fulgtes med sagsøgte ned til Retten (vi var alle med den samme bus).

Den anden af dem var ikke overraskende den selvudnævnte, chikanerende “politihystade” fra min gamle opgang 54 i Næringen… Hun ventede foran retsbygningen, da vi ankom. Hun er heldigvis fraflyttet boligområdet for nylig!

Jeg ignorerede naturligvis dem begge blankt. De er ikke værd at spilde et eneste sekund på!

Udover oplevelsen af at skulle i Retten for første gang i mit liv skulle jeg også møde min advokat for første gang. Ligeledes skulle jeg befinde mig i det samme lokale som modparterne og deres advokater, der virkelig har givet mig med grovfilen.

Begge advokater har hver især – ligesom deres klienter i stor stil har gjort – løjet om mig og om sagens faktiske omstændigheder. De har desuden begge truet med at sagsøge mig.

Jeg havde nok en forestilling om, at stemningen i retssalen ville være trykket og ubehagelig, og at de to advokater også ansigt til ansigt ville være ubehagelige og usaglige.

Stik imod mine forventninger var både Lars Wolthers og Camilla Ernst høflige og relativt saglige inde i Retten.

Min advokat, Claus Emil Engel Johansen, var også flink, saglig og støttende.

Dommer, Jimmy Bøgh Veitland kom ind i salen sammen med de to boligdommere, Michael Salling og Jørgen Dyrholm Jensen. På Rettens retsliste fremgik det stadig som om, Knud Erik Helbo skulle agere boligdommer. Han var dog af ukendte årsager blevet erstattet af direktøren for Danske Lejere.

Stemningen var fredelig og ret afslappet. Jeg havde ellers mentalt forberedt mig på at blive angrebet, anklaget og injurieret inde i Retten også, men det har vist mere været en skræmmeteknik igennem forløbet for at motivere mig til at give op…

Til min store overraskelse bad dommeren kort efter sin ankomst alle tilhørerne om at forlade salen?! Dommeren formanede os til, at der skulle indgås forlig?!

Det havde jeg bestemt ikke lyst til. Jeg ville have de to retsdage, så samtlige skulle i vidneskranken. Jeg ville have sandheder på bordet!

Reelt havde jeg ikke et valg…

Jeg vil nok aldrig forstå eller kunne acceptere, hvordan det danske retssystem egentlig fungerer. Jeg er heller ikke sikker på, jeg er tilfreds med forløbet eller tryg ved forholdene.

På trods af at Retten valgte at kalde det et forlig, så fik jeg min vilje.

Jeg fik mine ønsker opfyldt.

Jeg opnåede det, jeg har kæmpet bravt og intenst for i flere år.

• Værkstedet i kælderen i Næringen 32 kommer aldrig til at eksistere igen!
• Jeg har fået ro i mit hjem!
• Det er blevet anerkendt inde i Retten, at det ikke var i orden, at der blev lavet et larmeskema over mit hjem!
• Alboa har skullet betale mig noget af min husleje tilbage, fordi de ikke har overholdt regler og lovgivninger og ej har behandlet mig, som de skulle og burde. Pengene er gået ind på min konto!

Det eneste punkt, hvor jeg ikke fik min vilje, er i forhold til, at jeg ikke fik mulighed for at stille modparterne til ansvar hver især.

Jeg havde (og har egentlig stadig) et brændende ønske om, at de skulle i vidneskranken og blive konfronteret med deres løgne og al bedraget.

Jeg anmodede om, at tilhørerne måtte komme ind i retssalen igen, da dommerne atter kom ind i rummet. Det fik de dog ikke lov til. Det offentlige retsmøde endte med at blive afholdt for lukkede døre.

Man må vælge sine kampe.

Jeg er stolt af, at jeg nærmest har trodset det umulige og har opnået at få medhold i langt det meste af, hvad jeg så mig nødsaget til at sagsøge for.

Er jeg blevet gjort uret?: JA!

Har jeg været pacificeret i det danske retssystem?: Konklusionen er nok både ja og nej. Efter min opfattelse burde retsdagene være blevet gennemført. Hvis modparterne også løj inde i Retten, skulle de straffes med bøde- eller fængselsstraf. Det må ikke blive sådan i Danmark, at penge, magt, omdømme, størrelse eller bekendtskaber beskytter en imod at blive retsforfulgt, når man bryder loven og helt bevidst handler helt forkert!

Komplet pacificeret har jeg heldigvis ikke været. Jeg har været vedholdende, og jeg har nægtet at give op uanset hvad, jeg er blevet udsat for!

Har Kampen for Retfærdighed været det hele værd?: Ja! Uden tvivl! Ret skal være ret! Ingen skal kunne tvinge andre ud af deres hjem ved at overfalde dem, hælde urin på døre, spytte, true, lyve, anklage eller beskylde!

Er jeg okay?: Det er pt. svært at fremkomme med et utvetydigt ja eller nej. Jeg vil uden tvivl fortsat i lang tid frem blive ved med at have både de fysiske og de mentale parader oppe, fordi jeg har været udsat for SÅ meget ubehageligt, skræmmende og forkert i mere end tre år. De ar, jeg desværre har fået på sjælen, vil nok altid være en del af mig. Mit tankesæt har ændret sig for bestandig. Jeg kan stadig skelne mellem gode og onde mennesker, men hvor jeg før antog, at fremmede mennesker var venner, jeg blot ikke havde mødt endnu, er jeg nu blevet mere varsom og vurderer mere og tager mine forbehold.

Jeg har virkelig stiftet kendskab med bagsiden af medaljen…

Jeg er dog ikke på nogen måde knækket!

Jeg er stadig frisk, glad, humoristisk anlagt, lattermild og fuld af gåpåmod.

Modgang gør stærk (med mindre man altså knækker helt)!

Da chikanen, mobningen og hetzen med hærværkshændelser tog til, husker jeg, at både politiet og retshjælpen gjorde mig opmærksom på, at jeg enten skulle give op, eller også skulle jeg gøre mig hård.

At give op så jeg aldrig som en mulighed! Det har handlet om mit hjem, mit liv, mine rettigheder og om mig som person. Jeg tog kampen op og fortsatte ufortrødent uanset, hvad jeg blev udsat for!

Det har ofte været både chokerende og rent ud sagt møgirriterende, når jeg har logget ind på minretssag.dk. Gang på gang har jeg erfaret, at modparternes advokater havde skrevet usandt om mig eller om et eller andet i forhold til sagen.

Inden alt dette havde jeg en opfattelse af, at en retssag handler om sort på hvidt, om reel bevisførelse, om saglighed, om velbegrundede argumenter og om lovgivninger samt rigtighed.

Her på den anden side af det hele har jeg en helt anderledes opfattelse. Høj pistolføring har været vejen frem for modparterne i hvert fald. De har skrevet usandt, de har vildledt dommerpanelet og min advokat, de har injurieret, løjet og truet.

Deres mål har været at få mig til at give op. Det kunne de dog glemme ALT om!

Min advokat og hans hjælper-advokat, Nanna Nielsen har heldigvis ikke tyet til sådanne midler. Det er jeg taknemmelig for, da jeg kun mener, man skal vinde og få medhold, hvis man rent faktisk har ret!

Det har til tider føltes som om, jeg har stået midt i en boksering, hvor modparterne har bokset løs på mig. Jeg har ingen boksehandsker haft. Mit eneste ”våben” eller forsvar har været dokumentation og beviser.

Mange følelser har været i spil. Jeg har været vred, arrig, forarget, ked af det, uforstående, såret, bange, skræmt og chokeret.

Jeg er meget privilegeret med mit netværk. Jeg har hele vejen igennem haft fantastiske støtter. Vi har i timevis drøftet modparternes falske anklager, de forskellige løgne, injurierne, truslerne, de forfalskede dokumenter, de faktiske omstændigheder, diverse hændelser og chikanen imod mig.

Mine naboer i opgang 32 i Næringen er også fantastiske – både de nuværende og de der i mellemtiden er fraflyttet.

Min konklusion i forhold til Kampen for Retfærdighed:

Jeg ville ønske, jeg til stadighed var lykkelig uvidende om, hvordan det forskellige rent faktisk foregår i Danmark. I beboerklagenævnet i Aarhus, i Retten, i forhold til advokaters sagsbehandling og metoder, i relation til min boligforening og den mærkværdige fremgangsmåde i forhold til os betalende lejere og i henhold til boligområdet og de uskrevne regler og de ufine, barske metoder.

Jeg er stolt og taknemmelig (samtidig med jeg er en smule udmattet). Man kan godt overvinde det nærmest umulige, hvis man virkelig gør sig umage og står sammen med andre.

Jeg tror på, jeg og mine vidner har vundet på ordentlighed, regelrethed og saglighed. Vi har holdt en sober tone, vi har været yderst tålmodige, og vi har fundet os i mangt og meget.

I det lange løb vinder man ikke ved at bruge beskidte kneb som løgne, falske anklager og trusler!

Mit råd til andre der er udsat for en uretfærdig og ubehagelig behandling: Undersøg først og fremmest om du har retten på din side. Mærk efter om du virkelig mener, kampen er værd at kæmpe. Er den det, så sørg for at dokumentere nærmest alt, som på et senere tidspunkt kan udgøre en bevisbyrde. Inddrag eksperthjælp. Rådfør dig med jurister og søg advokathjælp. Hold politiet underrettet, hvis du bliver udsat for noget kriminelt, intimiderende eller krænkende. Forbered dig på at du løber en risiko og kan risikere at blive trynet og møde en ”du skal ikke komme her og tro, du er noget”-attitude. Hold dig på den rette side af loven uanset hvilke midler, dine afsporede modparter måske kan finde på at ty til. Alliér dig hvis muligt med troværdige, sandfærdige og regelrette vidner. Det er en kæmpe fordel, hvis du kan få sparring, støtte og omsorg fra dit netværk.

Vigtigst af alt – pas rigtig godt på dig selv. Det er ikke nødvendigvis helt ufarligt, når man vælger at kæmpe for sine rettigheder. Men er det kampen værd – så kæmp med næb og klør!

Tak, fordi du / I har læst med og muligvis har været med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 142 Retssagen og optakten dertil. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

I Husordenen i Vejlby Vest står der: ”Klager over støj og larm behandles i overensstemmelse med ”retningslinjer vedtaget i ALBOA for klagesagsbehandling” samt efter gældende lovgivning for klagesagsbehandling. Klagesagsbehandlingen håndteres af inspektøren. Gentagne skriftlige og berettigede klager over støj og larm kan føre til at et lejemål opsiges / ophæves i yderste konsekvens, hvis henstillinger fra administrationen ikke hjælper”.

Vi er klar over, at det er boliginspektøren, der håndterer eller makulerer indkomne klager. Så langt er vi med.

Mangfoldige gange har vi set os nødsaget til at klage over den værkstedslarm, der ødelagde og forpestede freden og roen i vores hjem.

Vi skrev slavisk ned, hvad vi var tvunget til at høre på i vores lejligheder. Vi noterede, hvad der blev larmet med på hvilke dage. Ligeledes gjorde vi rede for, hvor mange timer der blev larmet med de store maskiner og de forskellige værktøjer. De, der var hjemme i opgang 32 i Næringen og bevidnede larmen den pågældende dag, skrev under. Vi sendte næsten alle vores klager både til direktøren, til bestyrelsesformanden, til driftschefen, til boliginspektøren, til ejendomsfunktionæren, til beboerrådgiveren og til Alboas hovedkontor.

Alligevel blev vi mødt af en mur?! Larmen fortsatte i årevis, og der var ingen hjælp at hente fra nogen som helst af Alboas ansvarlige?!

Vores husleje ville de gerne inkassere, men rettigheder, medmenneskelighed og forståelse kunne vi skyde en hvid pil efter!

En hel opgang var plaget af larm og frygtede brandfaren fra det værksted beliggende under vores lejligheder i kælderen, som blev lejet af en mand, der selv bor to opgange væk?!

Flere valgte at flytte på grund af den evindelige, ofte altoverdøvende værkstedslarm.

Vi, der blev tilbage, var yderst frustrerede over og uforstående i forhold til, at vores udlejer vedvarende negligerede vores henvendelser og helt bevidst fortsatte med at udsætte os for det uudholdelige, potentielt farlige og ulovlige?!

På et tidspunkt valgte vi direkte skriftligt at spørge vores boliginspektør om, hvad Alboas retningslinjer egentlig er. På daværende tidspunkt var vi allerede adskillige gange blevet afvist og havde modtaget affærdigende kommentarer med: ”Vi har modtaget jeres klage. Den vil blive behandlet i henhold til Alboas retningslinjer”.

Boliginspektøren afviste at svare os på, hvad Alboas retningslinjer egentlig er?!

Ikke engang i dén henseende kunne han tilgodese os og behandle os med respekt?!

I stedet henviste han til, at vi kunne læse nærmere på Alboas hjemmeside.

Vi gik ind på Alboas hjemmeside ALBOA.

Vi blev dog ikke klogere på situationen. Selvom vi ledte rundt på hjemmesiden, fremgik det i hvert fald ikke tydeligt, hvad Alboas retningslinjer er…

Problemet med værkstedslarmen blev på ulykkelig og krænkende vis ved med at være en hæmsko for, at vi kunne hygge os, trives, slappe af og sove i vores hjem.

Vi fandt frem til en hjemmeside for Danmarks Almene Boliger. Der kunne man læse om, hvordan en almen boligorganisation anbefales at håndtere indkomne klager (Håndtering af klagesager | BL – Danmarks Almene Boliger).

Der står: ”Klagesager og konflikter er en naturlig del af livet i den almene boligsektor. Ved at tage konflikterne alvorligt og løse dem konstruktivt, kan boligorganisationen bidrage til at styrke fællesskabet og skabe et tryggere og mere harmonisk miljø for alle beboere. Klagesager kan være komplekse at håndtere på en måde så alle involverede bliver tilfredse. Samtidig kan klagesager være omkostningstunge og tidskrævende for boligorganisationen, hvis de ikke håndteres hensigtsmæssigt. Derfor er det vigtigt at have gode redskaber til håndtering af klager og konflikter”.

Man kan uden at blinke konstatere, at ingen af Alboas ansvarlige håndterede klagesagen omkring det larmende, brandfarlige, ulovlige, nu heldigvis lukkede violinbyggerværksted hensigtsmæssigt!

I stedet for at erkende alvoren i konflikten, hvor en beboer fra en helt anden opgang fik lov til at chikanere en hel opgang med evindelig larm, valgte Alboa i årevis at lade stå til og tilgodese én beboer fremfor en hel flok i hvert deres hjem?!

Alboa forsøgte på intet tidspunkt at løse konflikten konstruktivt!

I stedet opdigtede beboerrådgiveren og boliginspektøren lydprøver, der angiveligt havde ”bevist”, at søjleboremaskinen, industristøvsugeren, nedstrygeren i metal, rystepudseren, den lille sav med streng, dekoratørsaven, stiksaven, vinkelsliberen, boremaskinen, saven, filen, skæremaskinen og hammeren alle var lydløse remedier, der på ingen måde kunne forstyrre mig i mit hjem lige ovenpå de ikke lydisolerede kælderlokaler?!

I stedet for at formane til ro og orden og samtidig håndhæve Husordenens og Almenlejelovens regler og paragraffer, lavede beboerrådgiveren og boliginspektøren et larmeskema over mit hjem?!

Beboerrådgiveren opfordrede mig til at forlade mit hjem, hvis jeg ikke kunne holde larmen fra værkstedet i kælderen ud?!

Hverken boliginspektøren eller beboerrådgiveren bidrog til at styrke fællesskabet og skabe et tryggere og mere harmonisk miljø for alle beboere!

I stedet er de to ikke objektive, partiske ”sagsbehandlere” for altid hovedansvarlige for at have ladet stå til, for at lyve og bedrage og for at eskalere konflikten og skabe splid mellem deres betalende lejere!

Hverken boliginspektøren eller beboerrådgiveren havde noget som helst ønske om at gøre mig tilfreds eller tryg og glad i mit hjem!

Da jeg græd og tryglede dem om ikke at lave et larmeskema over mit hjem, ignorerede de blankt mine bønner?!

Jeg husker tydeligt, at jeg til dialogmødet i december 2021 spurgte beboerrådgiver, Channie Klaris: ”Jamen, ville du selv høre på larm i dit hjem?”.

Hun trak blot på skuldrene og svarede mig nonchalant: ”Nu er det jo ikke mit hjem, det drejer sig om, Malene”.

Jeg blev paf, målløs og endnu mere ulykkelig.

Den kvinde, der er uddannet socialrådgiver, og som er ansat til at tage sig af samtlige beboere i Vejlby Vest, trynede mig og forsøgte ikke engang at lægge skjul på, hvilken agenda hun havde gang i…

Den skødesløse og arrogante måde, boliginspektøren og beboerrådgiveren valgte at behandle mig på, da jeg tryglede om hjælp, blev med årene en omkostningstung og tidskrævende affære for Alboa.

Boligorganisationens yderst uhensigtsmæssige håndtering af konflikten omhandlende værkstedslarm fik ikke kun store konsekvenser for mig og min tilværelse. Også øvrige beboere i opgangen har lidt unødig gene.

Alboa har ligesom vi i opgang 32 i Næringen været nødsaget til at bruge en hel del tid på konflikten. Godt nok er de fleste af vores klager over larmen blevet ignoreret, men boliginspektøren har alligevel måttet bruge tid på at svare os hver især ind imellem. At han så gang på gang har valgt ikke rigtig at forholde sig til selve problemet, det gør ikke tidsforbruget mindre…

Interesse- og brancheorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger skriver som nævnt på hjemmesiden i forhold til klagesagsbehandling, at klagesager udover at være tidskrævende også kan være omkostningstunge, hvis de ikke håndteres hensigtsmæssigt.

Alboa havde uden tvivl kunnet spare en hel del penge, hvis de ansvarshavende havde sagsbehandlet korrekt og havde taget hånd om problemet med værkstedslarm fra starten af.

En god start ville have været, hvis boliginspektøren og beboerrådgiveren begge havde betragtet sagen objektivt og upartisk.

Dét, at de begge gik langt over stregen for at tilgodese en mangeårig beboer, har udover at koste Alboa relativt mange penge også forårsaget en hel del interne konflikter.

Desuden har Alboas omdømme lidt (endnu mere) skade.

Måske er udfordringen for den store almene boligforening i bund og grund, at flere beboere efterhånden tør åbne munden op om, hvad der nok hidtil er foregået i det skjulte…

En økonomisk udgift i forbindelse med klagesagen omkring det nu heldigvis for altid lukkede violinbyggerværksted har været betalingen til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Da vi søgte aktindsigt, kunne vi i akterne læse, at byggesagsbehandleren gjorde boliginspektøren, som også var Alboas sagsbehandler i dén sammenhæng, opmærksom på, at prisen for medgået tid var over 800 kroner i timen.

Sagsbehandlingen stod på i månedsvis, hvor boliginspektøren flere gange undlod at gøre det, byggesagsbehandleren krævede. Derfor trak sagsbehandlingen ud, og processen har uden tvivl ikke kun kostet Alboa håndører.

Man kan på sin vis kalde det for penge ud ad vinduet, for Alboa opnåede ikke den lovliggørelse af værkstedsforetagendet, som der ihærdigt blev kæmpet for!

En anden økonomisk udgift for Alboa har været advokatsalær. Jeg så mig nødsaget til at sagsøge Alboa i starten af 2022. I de år og måneder der er gået siden, har Alboas advokat været på sagen.

Ligeledes har boligorganisationen måttet punge ud til sagsomkostninger i forhold til Retten.

Endvidere har Alboa efter turen i Retten været nødsaget til at betale mig husleje tilbage som kompensation for det, jeg er blevet udsat for.

Man kan aldrig økonomisk kompensere et menneske nok i forhold til, når man har udsat det for evindelig larm, brandfare og chikane i flere år, men pengene har jeg gerne taget imod.

De ar på sjælen, Alboas malplacerede makværk har været med til at give mig, dem kan jeg ikke købe mig væk fra. Der vil være en helingsproces, hvor jeg skal komme mig over det forskellige.

Jeg håber på, jeg med tiden igen kan opbygge tillid til systemet og måske på længere sigt endda til Alboas ansvarlige…

Interesse- og brancheorganisationen for Almene Boliger påpeger, at det er vigtigt at have gode redskaber til håndtering af klager og konflikter.

I Alboas egen artikel Hård tone og trusler står der godt nok, at Alboas medarbejdere har fået træning i konflikthåndtering. Det er naturligvis et plus for boligorganisationen. Måske bør det dog også indgå i træningen af medarbejderne, at de i første omgang skal undgå at agere, så de eskalerer konflikter.

I min sag håndterede boliginspektøren og beboerrådgiveren med fuld opbakning fra Alboas ledelse konflikten med larm så håbløst og nådesløst, at jeg kun var efterladt med to valg. Jeg kunne enten vælge at give op – simpelthen pakke mine ting og flytte. Eller også kunne jeg kæmpe og trumfe. Jeg traf det sidstnævnte valg.

Det har desværre kostet mig tre år af mit liv med mange frustrationer og udfordringer. Men jeg har sejret og fået det værksted i kælderen, der forpestede mit hjemmeliv, lukket.

Samtidig med at jeg er fuld af foragt over for de mennesker, der har chikaneret mig, injurieret mig samt sagsbehandlet skødesløst og komplet forkert, er jeg også fuld af taknemmelighed.

Jeg vil altid være taknemmelig for de mennesker, der har udvist ordentlighed, og som har kæmpet sammen med mig.

Det har været en nådesløs og hård proces, men som Væksthus for Ledelse skriver på hjemmesiden: “Modgang gør stærk. Modgang styrker din evne til at stå stærkt, når du oplever udfordringer. Hver gang du gennemgår noget, der er ekstra svært, bliver du klogere og bedre rustet til næste udfordring“.

I næste blogindlæg fortæller jeg om selve retssagen.

Næste indlæg kan læses senest på onsdag, den 20. november 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 141 Hovmod står for fald… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

I stedet for at sidde i haven til hen på aftenen er indendørs hygge på programmet.

Efter at det larmende værkstedsforetagende i kælderlokalerne lige under min lejlighed blev lukket ned, er det efter flere år med ødelæggende og generende larm endelig blevet en fornøjelse for mig at tilbringe tid i mit hjem.

Mit hjem er efter værkstedets nedlukning blevet min trygge base. Jeg kan hvile og slappe af, hvis jeg trænger til det. Har jeg lyst til at læse en bog eller se en film, kan jeg gøre det uforstyrret. Ligeledes afbrydes min søvn ikke længere hverken af spektaklets store arbejdsmaskiner eller af de støjende værktøjer.

Førhen begrænsede jeg helst mest muligt det med at have gæster på besøg. Jeg er ellers meget socialt anlagt, men den evindelige, til tider altoverdøvende larm fra det daværende værksted var til stor gene!

Det larmende spektakel bor selv to opgange væk i nummer 34 i en lydisoleret lejlighed. I mange år gav Alboa ham lov til at gå to opgange hen under vores opgang 32 og larme løs i kælderlokaler, hvor der på ingen måde er lydisoleret?!

Spektaklet forlystede sig med at ødelægge freden og roen i mit og øvriges hjem med blandt andet søjleboremaskine, industristøvsuger, nedstryger i metal, rystepudser, dekoratørsav, stiksav, vinkelsliber, sav, fil, slibeklods, skæremaskine og hammer?!

Det er helt ubegribeligt – både at Alboa tillod det, og at det larmende spektakel ville være det bekendt!

Som det er nu, inviterer jeg gerne familie, venner og naboer på besøg. Den generende, enerverende værkstedslarm kunne spolere enhver hyggestund. Det kunne være svært at føre samtaler, hvis spektaklet tændte for den store søjleboremaskine, eller hvis han eksempelvis larmede løs med nedstrygeren i metal. Det var et sandt mareridt!

Jeg priser mig virkelig lykkelig for, at spektaklets larmende værksted ikke længere eksisterer!

Henover weekenden har jeg modtaget min betalingsserviceoversigt. Alboa refunderer som lovet de 53 kroner, jeg uretmæssigt er blevet opkrævet for meget for at benytte boligforeningens fællesvaskeri.

Boliginspektøren skrev som tidligere beskrevet i et brev til mig, at Alboa vil give penge tilbage til 24 husstande udover min. Jeg har endnu ikke nået at tale med nogen fra de berørte opgange 29 og 30 i Næringen. Det bliver interessant at høre, om de andre husstande også får 53 kroner tilbage ligesom mig, eller om Alboa har regnet et individuelt beløb ud for hver husstand…

Jeg har ikke fået svar på den mail, jeg sendte til boliginspektøren som en respons på det brev, jeg modtog fra ham i starten af oktober måned?! Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”136 Opfølgning på løse ender”.

Jeg gjorde blandt andet boliginspektøren og Alboa opmærksom på, at de også skal huske at refundere penge til de brugere i atriumhusene, der benytter vaskeriet i Næringen 30. Jeg spurgte endvidere ind til forskelligt.

Efterhånden tvivler jeg på, at jeg får et svar på min mail.

Vi er flere, der har en opfattelse af, at Alboa sagsbehandler ved at makulere (uønskede) indkomne henvendelser…

I denne uge har jeg været i kontakt med en kvinde, der ligesom mig er blevet voldsomt chikaneret efter at have tilladt sig at klage.

Hun tillod sig at klage over en hunds vedvarende gøen. Jeg tillod mig at klage over evindelig værkstedslarm. Hendes klage var berettiget – hunden er blevet fjernet. Mine klager var også fuldt ud berettiget – værkstedet er blevet lukket.

Selvom hun klagede sammen med andre, blev hun og hendes børn ofre for chikane og hærværk. Selvom jeg klagede sammen med øvrige beboere, er jeg blevet mobbet, stalket, overfaldet, chikaneret og udsat for hærværk.

Hendes boligforening var partiske og tog parti. Hun fik et upassende og malplaceret irettesættelsesbrev med en underliggende trussel. Min boligforening, Alboa var ligeledes langt fra upartiske. Jeg modtog ligesom kvinden et brev med en direkte trussel om, at jeg kunne smides ud af mit lejemål?! Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”28 Truet med opsigelse for at lukke kæften på mig“.

Kvinden har givet udtryk for at frygte for sine børns ve og vel. Jeg har frygtet for mit liv på grund af alle hændelserne.

I indlæggene ”92 Alfabetet har ikke nok bogstaver til spektaklets og samleverens mange planer! Del 1“, “93 Flere af spektaklets og samleverens planer! Del 2” og “94 Løgne, stalking og ondt i sinde! Del 3” beskriver jeg slavisk, hvad det larmende spektakel og hans samlever har udsat mig for. Det er alvorligt og ødelæggende!

Kvinden beskriver, hvad de, der chikanerer hende, har udsat hende og hendes børn for. Hun skriver: ”Her klippede de ledningerne på min elcykel, løsnede bremserne på min drengs cykel, piftede dæk på min bil, det var alt sammen noget, vi stod op til på én morgen”.

Hun fortsætter: ”Efterfølgende er der så sendt underretning til familieafdelingen i kommunen, klage på mit overvågning, og nu den her klage (fra boligforeningen) på ting, der bare er total løgn! Jeg passer virkelig mig selv… Jeg er rystet over, at man kan opdigte hvad som helst, UDEN beviser og så sende ind til en boligforening, der så sender mig et brev med en henstilling om, at jeg har en uacceptabel adfærd…”.

Da det larmende spektakels samlever beskyldte mig for at have klippet i tøj i vaskeriet, oplevede jeg en lignende usaglig, yderst partisk tilgang fra Alboa og beboerrådgiveren. Da jeg sagde til beboerrådgiveren, at jeg under ingen omstændigheder kunne have klippet i tøjet, fordi jeg var til træning sammen med et helt hold et andet sted i Aarhus, så trak hun bare på skuldrene og sagde: ”Hvorfor skulle samleveren ellers sige det?”…

Kvinden skriver endvidere: ”At de ødelægger mine ting er én ting, men at de løsner min søns bremser så meget på cyklen, at de ikke virker, er jo fuldstændig livsfarligt!!”.

Jeg kan kun give hende ret. Jeg føler med hende. Jeg har opfordret hende til at kontakte politiet. Hun skal få dem til at registrere hændelserne under hendes cpr-nummer.

Læringen i denne situation er, at det altså ikke kun er Alboa, der forskelsbehandler og chikanerer udvalgte lejere. En ringe trøst i situationen men alligevel tankevækkende…

Ligeledes er det åbenlyst, at nogle mennesker føler sig mere berettiget end andre. Når nogen – ligesom kvinden og jeg – tillader sig at klage og påberåbe sig rettigheder, så risikerer man liv og lemmer.

De der hælder urin på andres døre… De der løsner en drengs bremser på cyklen… De der arrangerer, at andre skal overfaldes… De der sender falske klager for at få folk smidt ud af deres hjem… Jeg undrer mig over, om de egentlig sover godt om natten… Men det gør de nok, for de er SÅ afsondrede og afsporede, at de nok ikke længere er klar over, hvor forkert og ondskabsfuldt det, de gør, er…

Spektaklets advokat har pludselig her over 3 måneder efter sidste frist lagt et ekstra dokument ind på minretssag.dk. Dokumentet er et arbejdsskema fra spektaklets arbejdsplads på en møbelfabrik i dagene fra den 2. januar 2023 til den 13. januar 2023. Advokaten skriver ordret ind til Retten, at hun kan bevise, at der er blevet klaget over larm i værkstedet, imens spektaklet har været på sin arbejdsplads.

Da selvsamme advokat og spektaklet besluttede at anklage mig og mine vidner for hærværk i kælderen, nævnte de også først noget som helst om hærværket over 8 måneder efter, at det angiveligt skulle være sket.

Her skriver advokaten med møderet for Højesteret, at hun kan bevise, at der er indkommet klager over larm i perioden 2. januar til 13. januar 2023?!

Lige efter jeg så hendes dokument, som hun har lagt ind stik mod alle regler flere måneder efter fristens udløb, tjekkede jeg min dagbog. Jeg kan faktuelt bevise præcis, hvad jeg lavede de pågældende dage. Hvornår det skete, og hvem jeg var sammen med. Ligeledes står der klart og tydeligt i min dagbog, at der netop i denne periode for en gangs skyld var ro i værkstedet – i hverdagene i hvert fald.

Ligeledes har jeg tjekket min dokumentation igennem. Der er naturligvis ingen klager sendt i den periode, for der var ingen larm! Selvfølgelig har jeg og øvrige ikke sendt en klage over larm, når spektaklet for en gangs skyld ikke ødelagde freden og roen i vores hjem!

Det bliver yderst interessant, om spektaklet og advokaten vil forfalske klager. Gad vide om de tager nogle af vores klager fra andre perioder og ændrer datoerne?!

Jeg har snart ikke fantasi til at regne deres beskidte metoder ud.

I den forløbne uge var jeg i kontakt med politiets chefkonsulent.

Det bliver lærerigt at høre hans vurdering af advokatens seneste krampetrækning.

Næste indlæg kan læses senest på onsdag, den 6. november 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 138 Endnu et beskidt trick… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg vil gerne, som jeg også tidligere har gjort, rose og takke byggefolkene for, hvor respektfulde, høflige, søde og rare de har været. Min oplevelse har været, at hver og en har forsøgt at hjælpe bedst muligt og gøre en positiv forskel.

Naturligvis er det indgribende, når fremmede skal have fri adgang til ens hjem over en længere periode. De forskellige ansatte har dog formået at gøre processen ganske udholdelig. En tid jeg alt i alt vil mindes positivt.

Når man er vant til at blive behandlet mindre godt af Alboas ansvarlige, så er det en særlig, udpræget fornøjelse pludselig at opleve ordentlighed og god opførsel.

I forhold til effektivitet og hjælpsomhed så er der helt andre boller på suppen, når Alboas ansvarlige sætter dagsordenen. Eksempelvis min hoveddør… Jeg har siden min indflytning i 2021 gjort opmærksom på, at den hænger, og at den stille og roligt går mere og mere i stykker forneden. Det er gammelt byggeri, og selvom personalet flere gange har forsøgt at rette på døren, så er skaden forneden på døren sket, og endnu mere skade sker løbende.

Den faste tømrer i boligområdet har sagt til mig, da han kiggede på døren for snart mange uger siden, at de plejer at lime en liste på forneden – ligesom der er på ydersiden af døren. Jeg har siden spurgt tømreren flere gange, hvorfor en sådan liste ikke sættes på min dør. Sidst fik jeg svaret, at det blot er et kosmetisk problem?!

Det var dog ikke kun et udseendemæssigt problem, da den nye ejendomsservicetekniker konstaterede, at jeg skulle hæfte for en ny dør?!

Det er en branddør, som med garanti ikke er helt billig! Jeg gjorde ham prompte opmærksom på, at jeg allerede ved min indflytning på fejl- og mangellisten noterede mærker på døren. Jeg gjorde det klart, at jeg IKKE hæfter for ødelæggelser på døren! Jeg HAR gjort opmærksom på problemet – flere gange! Jeg har ihærdigt foreslået, at der skal påsættes en liste, som kan forebygge yderligere skade!

Det gør ikke situationen bedre, at den nye ejendomsservicetekniker beskyldte mig for at have hængt mig i min dør?! Han kunne ikke lige svare på, hvorfor jeg dog skulle gøre det, og ej heller hvordan jeg dog skulle kunne hænge mig i døren… Men betale ved kasse 1 det slog han ret hurtigt fast, jeg skulle. Han og Alboa kan tro nej! Heldigvis har jeg min dokumentation i orden. For dælen altså, Alboa…?!

Næste skridt er at få gjort hovedrent i hele lejligheden. Derefter skal jeg indrette mig på ny. Inden jeg stiller ting på plads, vil jeg dog benytte den oplagte mulighed til at få sorteret lidt ud i gemmerne. Blandt andet fandt jeg en trøje fra min tid som badmintontræner, der vist var over 25 år gammel. Den kunne sagtens bruges endnu, men den var altså blevet lidt fnulleret med årene. Ligeledes har jeg foræret et par højhælede sko væk til en god veninde. Dét, at jeg desværre er kronisk, fysisk syg, medfører, at jeg blandt andet ikke kan gå i de højhælede mere. Jeg har nok gemt dem i håbet om, at jeg pludselig en dag ikke længere har et immunforsvar, der bekæmper mig i stedet for at beskytte mig, men jeg er nok nødt til at se den barske virkelighed i øjnene…

Forleden faldt jeg i snak med en ung mand, som er vokset op i dette boligområde. Han fortalte, at han indtil for nylig har boet hos sin mor her i Vejlby Vest. Han kunne dog ikke holde til at bo i lejligheden, fordi han har astma. Fugten udfordrede hans luftveje og gjorde, at han særligt om natten havde svært ved at trække vejret. Han har været nødt til at fraflytte lejligheden på grund af det usunde indeklima. Hans mor bor stadig i lejligheden…

Da han berettede om sin historie og skæbne, kunne jeg nikke genkendende til dét at blive syg af at bo i sit hjem. Da jeg boede i Næringen 54, var jeg flere gange indlagt på grund af helbredsudfordringer. Særligt mine luftveje var hårdt ramt, fordi der stik mod Husordenens regler blev røget. Alboa var ikke til nogen hjælp – det oplever mange vist…

Den evindelige, enerverende larm fra det nu heldigvis lukkede værksted i kælderlokalerne lige under min lejlighed – som Alboa tillod i flere år – kunne også sagtens have gjort mig syg. Larm kan udover at spolere freden og roen også stresse og ødelægge søvn!

Jeg har været i kontakt med en kvinde, som i sin tid fraflyttede et af atriumhusene i boligområdet, fordi hendes dengang lille søn blev meget syg af indeklimaet i lejemålet. Alboa afviste også at hjælpe hende og hendes søn. Hun fik dengang beskeden, at atriumhusene skulle renoveres eller rives ned. Hendes søn er over 18 år gammel nu, og atriumhusene er stadig hverken renoveret eller revet ned…

På beboersiden skrev en mand på et tidspunkt, om det virkelig kunne passe, at han og hans familie ikke kunne få et nyt køleskab. Han forklarede, at Alboa – på trods af A-ordningen – havde afvist at stille et funktionelt køleskab ind i familiens hjem. Begrundelsen var på samme vis, at der om få år skulle renoveres… Et køleskab bruger man sædvanligvis hver eneste dag. Det skal virke! Det er ikke meningen, et køleskab skal fryse i den ene side og være lunken i den anden side…

Jeg bliver kontaktet af mange, der læser med i min blog. Jeg er langt fra alene om at have en følelse af at blive behandlet dårligt af Alboas ansvarlige. Anmeldelser på Trustpilot tegner ligeledes et billede af en usaglig, uordentlig, bedragerisk tilgang fra Alboas side.

Det er simpelthen så ærgerligt, at man som lejer skal opleve at blive chikaneret og snydt af sin udlejer…

Boligområdet har en god placering, her er naturrigt, der er let til indkøb og kort vej til strand og vand. Busforbindelserne i området er ligeledes ok. Dyreliv er her også – på trods af at afdelingsbestyrelsen og nogle mangeårige beboere med hård hånd kæmper for til evig tid at forbyde katte i boligområdet…

Det nager mig stadig, hvordan det hele gik for sig til det årlige afdelingsmøde i september. Jeg kunne lige så godt generalisere og sige ”til afdelingsmøderne”, for generelt foregår det forskellige slet ikke, som det burde gøre.

Dét, at de bestemmende på forhånd melder ud, at hvis flertallet stemmer ja til kat, så skal der være en omafstemning?! Samtidig med det slås fast, at hvis flertallet stemmer nej, så er afstemningsresultatet gældende?! Mere udemokratisk kan det vist ikke blive… Læs eller genlæs eventuelt indlæg “133 Diktatur – ej demokrati…“.

Jeg fik en undskyldning forleden. En af de kvinder i boligområdet, som har været med til at køre hetz på mig på forskellig vis, beklagede sin opførsel og adfærd. Hun sagde, hun har læst med i min blog, og at flere ting er gået op for hende.

Førhen troede hun på de rygter, hun hørte om mig. De tilsvinelser og usande udsagn hun havde hørt om mig, havde gjort hende meget vred på mig og havde motiveret hende til at følge med strømmen. Hun indrømmede ikke, om hun har været med til at hælde urin på min dør. Hun kom heller ikke nærmere ind på, hvad hun egentlig har været med til at udsætte mig for. Jeg spurgte faktisk heller ikke ind til noget som helst. Jeg sagde blot, at jeg håber, hun fremover vil tænke sig godt om, inden hun opfører sig på den måde over for et andet menneske. Jeg sagde ikke ”tak” for hendes undskyldning. Jeg roste hende blot for, at hun i det mindste er kommet til fornuft.

Hun sagde, hun havde læst den seddel, jeg omdelte i boligområdet i sin tid. Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “34 Min omdelte seddel med faktuelle oplysninger om sagen” og “35 Mere om oplysningssedlen“.

Ligeledes har det været en øjenåbner for hende at læse med i min blog, der omhandler Kampen for Retfærdighed.

Det har uden tvivl sat dybe spor i mig, at jeg i flere år er blevet udsat for mobning, hetz, chikane, overfald, stalking, larm, rygtespredning, dokumentfalsk og karaktermord.

Det er sandt, at fysiske sår heler langt hurtigere end de indre, varige mén, der sætter sig på sjælen og kan mærkes dybt inde i hjertet.

Mit håb er, at kvinden en anden gang lader være med at tro på, hvad hun hører. Det er bedre at danne sig et eget indtryk. Hvis du, som jeg skriver om, læser med på nuværende tidspunkt også: Jeg er ikke vred på dig. Jeg bærer ikke nag. Jeg knækkede heldigvis ikke. Jeg er stærk psykisk, og jeg har et rigtig godt netværk – en god, kærlig familie, fantastiske, søde, sjove venner, gode, intelligente kolleger og rare, ordentlige naboer.

Chikanetiltagene mod mig var dog meget voldsomme! Hetzen mod mig var omsiggribende! Jeg frygtede en overgang for mit liv! Jeg håber, du tør gå imod strømmen en anden gang. Forhåbentligt kommer flere andre også til fornuft.

Faktisk er det ved at være længe siden, nogen har udsat mig for noget direkte ubehageligt. Det har nok en præventiv effekt, at folk ved, jeg skriver om dem i bloggen, hvis de gør mig noget. Ligeledes melder jeg til politiet, hvis jeg udsættes for ulovligheder og ubehageligheder, der er langt over tålegrænsen.

I søndags var jeg lige ved at blive nervøs. Jeg ville tømme postkasse. Der lå et blad i min postkasse, som jeg ikke plejer at modtage. Min postkasse er før blevet fyldt med toiletruller, affald og andet skrammel. Jeg tog forsigtigt bladet ud.

Som nævnt sidder det i mig, at der bor folk i boligområdet, som ingen skrupler har i forhold til noget som helst.

Da jeg bladrede igennem siderne i bladet, regnede jeg egentlig med, at nogen nok havde skrevet noget chikanerende til mig på en af siderne. Det var dog ikke tilfældet. Nogen har vist villet tippe mig. På en af siderne dukkede der et billede op af det larmende spektakel. Han var med på et billede fra Aarhus Kommunes ”Værkstedet”. Åbenbart har han fundet et sted, hvor han mandage til fredage kan arbejde og larme med træ og metal fra klokken 8.00 til klokken 15.00. Ergo bør det ikke kunne ærgre ham synderligt, at det ulovlige, brandfarlige, larmende værkstedsforetagende han havde i kælderen er blevet lukket. Jeg er glad for, jeg fandt bladet i min postkasse.

Om jeg nogensinde kan ”glemme” det forskellige, det tvivler jeg på. Der er alarmlamper, der lyser rødt, hvis jeg finder noget i postkassen, hvis jeg skal vove mig i kælderen, når jeg går i vaskeriet, når jeg færdes i boligområdet, når jeg skal i kontakt med Alboas ansvarlige, når jeg støder på nogle af medløberne…

Jeg tror på, det er vigtigt at italesætte, hvad der foregår. Noget af det er så grelt, at man næsten ikke kan eller vil tro på, at det virkelig er sandt. Heldigvis har jeg min dokumentation i orden. Ærgerligt nok kan jeg bevise, at det rent faktisk er sandfærdige beretninger.

I sidste uge sludrede jeg med en fra boligområdet. Han sagde, at han savnede den gamle beboerrådgiver. Jeg nåede aldrig rigtig at stifte bekendtskab med den førhenværende beboerrådgiver, men jeg har kun hørt godt om hende og hendes virke.

Den nuværende beboerrådgiver er efter min opfattelse virkelig ikke noget at råbe hurra for. Hun er yderst medskyldig i meget af det, jeg er blevet udsat for! Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “6 Dialogmødet med den skjulte dagsorden“, “7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet“, “8 Kommunikationen med den partiske beboerrådgiver“, “110 Beboerrådgiveren protesterer imod støj…“.

Manden, jeg talte med, beskrev hende som uerfaren. Jeg sagde til ham, at hun i hvert fald får en høj løn. Han fortalte, han arbejder 50 timer om ugen. Han lavede store øjne, da jeg fortalte, beboerrådgiveren arbejder 35 timer ugentligt og ifølge regnskaberne tjener 48.500 kroner om måneden…

Halloween nærmer sig. Udenfor er mange blade faldet af træerne. Nogle dage er luften lun, men den kan også være ret kold. Jeg skal i hvert fald have fundet en varmere jakke frem.

Jeg mærkede en yderst kølig brise, da jeg i mandags fik øjenkontakt med den mangeårige ejendomsfunktionær. Hvis øjne kunne dræbe… Gad vide hvad hans indædte had mod mig skyldes? Er det fordi, jeg har afsløret ham i noget? Måske ved han mere om vaskeri-fadæsen med de for høje opkrævninger?!

Boliginspektøren skrev til mig, at Electrolux har 3 – 4 uger til at undersøge sagen nærmere. Jeg afventer spændt, hvilken forklaring jeg får til den tid.

Fordi renoveringerne er færdige, så er den særlige lås taget af vores døre i opgang 32 i Næringen. Byggeledelsen har overdraget vores nøgler til Alboa. Vi er flere, der hurtigst muligt vil hente vores nøgler, så Alboa ikke har adgang til vores hjem. Megen tillid er brudt, tilliden til Alboa er nærmest ikke eksisterende hos mange af os.

Hvis nogen skal lave noget i mit hjem, skal det varsles i god tid – jævnfør den gældende lovgivning. Hvis jeg beder om hjælp til at få ordnet noget, sørger jeg for at være hjemme, imens arbejdet skal udføres.

Det er ærgerligt, at situationen er, som den er. I sin tid lod jeg ejendomsfunktionæren opbevare en af mine nøgler i sit aflåste skab på varmemesterkontoret. Han sagde, da jeg flyttede ind i den gamle opgang, at det var smart, han havde en nøgle i tilfælde af vandskade eller andet uopsætteligt.

Da der udbrød akut vandskade i denne opgang, nægtede han dog at benytte den nøgle, han havde i sin varetægt. Min overbo på 1. sal boede ikke i sit hjem. Vandet fra hans lejlighed fossede videre ned i min lejlighed. Vandskaderne i min lejlighed kunne være mindsket betydeligt, hvis noget af vandet kunne være blevet tørret op i lejligheden ovenpå. Ejendomsfunktionæren var dog slet ikke interesseret i at skåne hverken mig for gener eller mine ejendele for ødelæggelse. Han undlod også at stille en affugter ind i netop min lejlighed, og belejligvis glemte han vist også at anmelde vandskaden i netop min lejlighed… Læs eller genlæs eventuelt indlæg “47 Ny status på dag 16 efter den akutte vandskade og en løgn er, som en snebold der ruller…!“.

Et nyt mysterium er under opklaring. Vi er flere, der har oplevet ikke at kunne kontakte boliginspektøren pr. mail. Indtil videre har Alboa ikke givet noget svar på, hvorfor vores boliginspektør er ukontaktbar?!

Næste indlæg kan læses senest på mandag, den 28. oktober 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 137 Status fra Næringen 32, stuen 1 first appeared on Kampen for Retfærdighed.

På tragisk vis foregår alt det, jeg beskriver og fortæller om. Det er jeg i stand til at bevise med lydfiler, videooptagelser, vidneudsagn og dokumenter. De implicerede parter virker rutinerede i deres nedrige, ondskabsfulde, ureglementerede fremgangsmåder. Derfor tvivler jeg på, at det levende helvede, jeg står midt i, er enestående. Sandsynligvis bliver mange flere end mig behandlet uretfærdigt, hvor magtmisbrug og aftalt spil hersker…

Alle I der fortæller om, hvilken svær og udfordrende situation I selv står i, eller hvilken uretfærdig behandling I hver især har været udsat for – jeg tror på, vi skal forsøge at få alt frem i lyset. Der skal navne og ansigter på de ansvarlige bag alt dette. Ved at flere og flere italesætter og dokumenterer magtmisbrug, aftalt spil og beskidte kneb, så vil nogen med endnu mere magt med tiden blive nødt til at forholde sig til, at der foregår noget forkert og ulovligt. Ved at det forskellige ikke får lov til fortsat at foregå i det skjulte, så kan vi måske få held med i det mindste at sætte en stopper for noget af det, der slet ikke burde kunne foregå i vores dejlige, lille, demokratiske, regelrette Danmark…

I der støtter (og trøster) – det betyder utrolig meget!

Det har virkelig sin pris, når man lægger sig ud med magtfulde mennesker. Der er to slags magt i dén henseende. Grupperinger hvor flere rotter sig sammen og lader sig gribe med. Ligeledes de typer der med uanede, økonomiske midler kan slippe afsted med en hel del.

Man løber en risiko ved at tage kampen op – det har jeg om nogen erfaret… Nogle af mine ting er blevet smadret, min dør er blevet overhældt med urin to gange, jeg er blevet truet flere gange på forskellige måder, jeg er blevet spyttet på, bagtalt og chikaneret. Det er blot for at fremhæve noget af det ubehagelige og uordentlige, jeg har været udsat for.

Jeg står virkelig på mål for meget, fordi de sammensvorne har besluttet, at jeg er en usling, der skal kvases, fordi jeg tillader mig at påberåbe mig rettigheder. Ligeledes er det til gene for dem, at jeg kræver, at regler og lovgivninger håndhæves og ikke brydes.

Mange forskellige personer har forsøgt at ”motivere” mig til at give op og til rent ud sagt at holde min kæft…

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg både har været ked af det, bange, frustreret, såret, paf og vred. Men i stedet for at kapitulere som ”den beskidte klub” gerne har villet tryne mig til at gøre, så er jeg blevet endnu mere kampklar, jo mere jeg er blevet udsat for.

Når modparterne tyr til sådanne, grove, malplacerede midler, så må der virkelig være meget på spil for dem!

I der stiller spørgsmål – alt er tilladt at spørge om. Ingen spørgsmål er dumme!

Apropos fik jeg forleden en henvendelse, hvor en spurgte mig, om jeg nogensinde fik en respons fra Alboas IT-ansvarlige. Det korte svar er ”nej!”.

I indlæggene ”65 Stadig intet svar fra boliginspektøren, men en anonym i Alboa har skrevet chikanerende…” og ”66 Er Alboa blevet hacket? Hvorfor får beboerrådgiveren så skyhøj en løn? Endnu et chikanetiltag…” skrev jeg blandt andet om, at der en lørdag i september 2023 pludselig tikkede en anonym, chikanerende besked ind til mig. Beskeden havde en skrevet til mig i kontaktformularen på blogsiden.

Selvom chikanøren havde forsøgt at være anonym, var det ikke svært at gennemskue, at afsenderens emailadresse har tilknytning til Alboa. Især fordi Alboas logo dukkede op under den chikanerende mail…

Hvorom alting er, så besvarede jeg naturligvis den ”anonyme” Alboa-ansatte. Jeg sendte samtidig mit svar til Alboas hovedkontor.

Alboas IT-ansvarlige svarede mig, at den chikanerende besked simpelthen ikke kunne stamme fra en i Alboa. Han tilbød, at han kunne få IT-specialister til at undersøge sagen. Det takkede jeg ja til. Som jeg skrev til ham, så er det bestemt ikke et kvalitetsstempel for Alboa, hvis boligorganisationen har en ansat, der (selv som anonym) kan finde på at skrive chikanerende til en betalende lejer.

Det var den 2. oktober 2023, jeg takkede ja til, at Alboas IT-ansvarlige skulle få ITR til at undersøge sagen nærmere.

Dagene gik… En måned efter, den 2. november 2023, skrev jeg igen til Alboas IT-ansvarlige. Jeg skrev for at spørge ind til, om det stadigvæk var en igangværende proces, at ITR var ved at undersøge, om de kunne spore, hvem der havde skrevet og sendt den chikanerende besked til mig, og hvorfra den var sendt. Jeg fik heller aldrig et svar på dén mail?!

Det er over et år siden, jeg takkede ja til, at Alboas IT-ansvarlige skulle iværksætte en undersøgelse af, hvem der skriftligt havde chikaneret mig fra en mailadresse med Alboas logo på. Når jeg ikke har hørt fra ham endnu, så sker det nok heller ikke…

Til dig der stillede spørgsmålet: Jeg bliver dig desværre svar skyldig. Jeg ville gerne kunne fortælle dig og alle andre, hvem fra min udlejers boligorganisation der var så flabet at sende mig en chikanerende mail, men jeg ved intet med sikkerhed. Jeg har naturligvis mine mistanker, men regelsættet for min blog er, at jeg udelukkende skriver, hvad jeg kan bevise.

Jeg kan dog med sikkerhed konstatere, at flere af Alboas ansatte er fjendtligt indstillede overfor mig. En boligsocial medarbejder, som jeg mødte, da jeg deltog i et sykursus i Vejlby Vest engang, har godt nok ændret attitude overfor mig. Dengang var hun sød, smilende og venlig. Jeg har mødt hende et par gange i boligområdet i løbet af det sidste halve år. Smilet er skiftet ud med en stram mine… De milde øjne er erstattet af et stift blik… For hende og de øvrige implicerede er jeg fjenden, fordi jeg afslører, hvad der rent faktisk foregår. Jeg går såmænd ikke i stykker af, at hun og øvrige hverken vil smile til mig eller hilse på mig. Det må de om. Men det er da uden tvivl træls og belastende. I forhold til den boligsociale medarbejder tænker jeg: ”Du arbejder her, jeg bor her – opfør dig ordentligt!”.

Det er en omvendt verden på en eller anden måde… Jeg mødes med had og afsky, fordi jeg gerne vil have, at der ikke begås ulovligheder. Jeg mener, alle beboere skal behandles ordentligt.

Når det sidder så dybt i ”den beskidte klub”, at sådan gør vi bare, for det plejer vi, og det er vi vant til at slippe afsted med, så skal der drastiske midler til for at få det forskellige tilbage på rette spor!

I forhold til vaskerisagen, så er der sket nyt. Jeg fik brev fra boliginspektøren i denne uge.

Han skrev, at Alboa sammen med Electrolux har undersøgt sagen og omfanget af for høje vaskeriopkrævninger.

Han forklarer, at det skyldes en nyere vaskemaskine. Han skriver, der havde sneget sig en fejl ind i programmeringen ved to af maskinens syv programmer. Han lover, at fejlen nu er rettet. Ifølge boliginspektøren har Electrolux kørt test og har bekræftet, at priserne på nuværende tidspunkt er korrekte.

I forhold til omfanget mener Alboa, det omhandler 25 husstande. Boliginspektøren skriver, at Alboa vil foretage en tilbagebetaling til husstandene. Jeg er registreret / opgjort til at få 53 kroner tilbage.

Han informerer mig ikke om, hvad de øvrige husstande får tilbage. Det angår heller ikke mig. Jeg er blot glad for at kunne fortælle alle beboerne, at de også får deres for mange betalte penge tilbage.

Boliginspektøren skriver, at han ligesom jeg undrer sig over, hvorfor der fremgår forskelligt fra de to systemer – systemet på vaskerihjemmesiden og systemet på skærmen i vaskeriet. Han har bedt Electrolux om at undersøge den problematik nærmere. Vi skal påregne en behandlingstid på 3 – 4 uger.

Jeg skrev et svar til boliginspektøren i onsdags. Jeg forsøgte at sende min skrivelse til hans mailadresse, men jeg fik en fejlmelding?! Det oplevede jeg også sidst, jeg forsøgte at skrive til ham?! En af mine naboer har ligeledes forsøgt at kontakte ham pr. mail. Hun fik også en fejlmelding?! Efterfølgende kontaktede hun Alboas hovedkontor om, hvorfor hun ikke kunne skrive til sin boliginspektør. Hun har aldrig fået en respons fra Alboa?!

Fordi jeg ikke kunne sende til boliginspektøren direkte, så sendte jeg min mail til Alboas hovedkontor. I emnefeltet skrev jeg, at den var rettet til ham, men at jeg ikke kunne sende til ham. Jeg skrev: ”Hej boliginspektør. Tak for dit brev fra den 10.10.24. Du skriver, at den nyere vaskemaskine 3 i vaskeriet i Næringen 30 havde en fejl i to af maskinens syv programmeringer – henholdsvis 30 og 40 grader. Hvis det er forklaringen, så undrer det mig stadig, at de for høje opkrævninger kun er sket de fleste gange men ikke alle gange?! Jeg mener – hvis maskinen ved en fejl var indstillet til at opkræve mere end den egentlige pris, ville fejlopkrævningen så ikke ske hver eneste gang? I forhold til antallet af husstande skriver du, at omfanget omhandler 25 husstande – husstandene i Næringen 29 og 30 samt min. Men du skal huske at tælle de omkringliggende atriumhuse med også. Jeg har i hvert fald talt med en ældre dame fra et af atriumhusene i vaskeriet i Næringen 30. I og med at de beboere også benytter vaskeriet, så bør der også tages højde for dem, når Alboa i november foretager en tilbagebetaling. Jeg kan godt forstå, du ligesom jeg undrer dig over uoverensstemmelserne mellem de to systemer. Jeg har efterhånden flere eksempler, hvor jeg har taget billeder af transaktionerne på vaskerihjemmesiden samtidig med transaktionerne på skærmen i vaskeriet. Det bliver spændende, om Electrolux kan komme en forklaring nærmere. Har du bedt Electrolux om også at undersøge, hvorfor der fremgår dobbelttransaktioner på skærmen i vaskeriet den 6.9.24? Det fremstår som om, jeg i den samme maskine to gange i streg har vasket ved både 40 og 60 grader samtidig?! Det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Ligeledes er min vasketur fra den 4.10.24 ikke at se i nogen af systemerne?! Transaktionen fra den 4.10.24 dukkede efter nogle dage kortvarigt op på vaskerihjemmesiden, men senere samme dag forsvandt den igen?! I forbindelse med de kommende retsmøder og den omkringliggende sagsbehandling, er jeg og arbejdsgruppen ved at gennemgå al den dokumentation, jeg har siden min flytning til Vejlby Vest tilbage i 2013. Der har været en del problematikker med mangelfuld, partisk sagsbehandling. Sagen omkring det larmende, nu heldigvis nedlukkede violinbyggerværksted er ingen undtagelse. Jeg har derved opdaget, at jeg allerede i 2017 og i 2018 henvendte mig til Alboa og til ejendomsfunktionæren om for høje vaskeriopkrævninger. Den 26.6.17 skrev jeg til Alboas hovedkontor om en for høj vaskeriregning. Den 21.11.18 skrev jeg til varmemesteren om, at jeg blev opkrævet 2,60 kroner i stedet for 2,50 kroner for at vaske ved 40 grader. Varmemesteren svarede mig aldrig?! Dengang opgav jeg at forfølge sagen. På daværende tidspunkt boede jeg i Næringen 54 og benyttede vaskeriet i Næringen 53. Måske har problemet med for høje vaskeriopkrævninger altså stået på helt siden 2017 i hvert fald?! Muligvis er det nødvendigt for Alboa at undersøge, om det foregår i flere vaskerier end i Næringen 30 og 53. Mange opdager måske ikke engang, hvis de betaler ”småpenge” for meget. Men i længden løber det op i rigtig mange penge. Især også når man tager i betragtning, at der samlet set er rigtig mange brugere. Den 29.9.24 svarede jeg dig på en mail og nævnte, at jeg og øvrige beboere aldrig fik en respons på vores henvendelser fra den 9.2.23 og den 22.2.23. Vi henvendte os dengang til afdelingsbestyrelsesformanden, Alboas hovedkontor, ejendomsfunktionæren og dig med spørgsmål. Vi udtrykte bekymring i forhold til regnskabsføringen og bad om, at I skulle håndhæve Husordenens regler overfor alle beboere. Vi fik aldrig en respons?! Afdelingsbestyrelsesformanden, som også er boligområdets revisor, rettede som den eneste direkte henvendelse til mig med en flabet, afvisende kommentar?! Har du nogen kommentarer til vores henvendelser fra dengang? Jeg ser frem til at få en tilbagemelding fra dig omkring det forskellige. God dag. Med venlig hilsen Malene”.

Jeg var ovre for at vaske i går. Også denne gang dukkede den rigtige pris op i begge systemer lige efter, vasketuren var slut. Førhen gik der altid noget tid, før man kunne se en transaktion i de to systemer, men det er ikke tilfældet længere.

Om meget kort tid er arbejdsfolkene færdige med at renovere vores lejligheder. Det eneste, der mangler at blive lavet i min lejlighed, er, at folien på ruden mellem badeværelset og gangen skal skiftes. Der er tydelige malerklatter bag, som nok burde være blevet fjernet, inden folien blev sat på i første omgang. Det går ind imellem lidt stærkt for arbejdsfolkene, men der er også et gevaldigt tidspres. Jeg formoder, det allersidste bliver lavet på mandag, og at den særlige lås også dér bliver fjernet.

Alt i alt er det gået rigtig fint med renoveringerne. De ansatte har været flinke og høflige. Det meste er også blevet rigtig fint.

Jeg er meget utilfreds med, at vand- og varmemålerne er gemt væk i skabet bag det store spejl. Det generer og bekymrer mig meget, at jeg ikke selv kommer til at kunne holde øje med målertallene. Det sidder stadig i mig, da Alboa i 2016 pludselig sendte mig en ekstraopkrævning på 11.866,30 kroner for el i stedet for at give mig de 1.008 kroner tilbage, jeg havde til gode. Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”18 En ublu elregning og andet ikke optimalt!”.

I dag kommer en god ven og hjælper mig med at sætte nogle møbler på plads. Jeg glæder mig til at kunne gøre hovedrent og indrette mig igen.

Jeg vil ønske alle en rigtig god weekend.

Næste indlæg kan læses senest på onsdag, den 23. oktober 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 136 Opfølgning på løse ender. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da jeg sidst fik et svar fra ham, havde jeg i forvejen efter mere end 20 dage rykket ham for en update på situationen med de for høje vaskeriopkrævninger.

Sidst skrev han, at han afventede endnu et besøg fra Electrolux.

En Electrolux-medarbejder skulle ifølge ejendomsfunktionæren komme i det vaskeri, jeg vasker i, for at finde ud af, hvorfor jeg (og måske flere af Alboas 7.200 andre lejere) næsten hver gang bliver opkrævet mere for at vaske, end jeg (og de) egentlig skal betale.

Electrolux’ ansatte skulle ifølge ejendomsfunktionæren altså komme i løbet af den forgangne uge. Jeg blev lovet, at jeg efterfølgende ville få en tilbagemelding i forhold til, hvad der kan være årsagen til, at systemet som regel opkræver 7 kroner i stedet for 5 kroner for en 40 graders vask.

Det er lidt ærgerligt, jeg igen er nødsaget til at skulle rykke ejendomsfunktionæren for en respons…

Man må formode, økonomiske uoverensstemmelser til hver en tid er en problematik, Alboa trods alt tager yderst alvorligt!

Først og fremmest skal jeg naturligvis have de penge tilbage, jeg beviseligt har betalt for meget for at benytte Alboas vaskeri.

Derudover er det min klare forventning, at fejlen rettes hurtigst muligt, så jeg ikke også fremadrettet er nødsaget til at notere og dokumentere med billeder og videooptagelser hver gang, jeg benytter en af maskinerne i boligforeningens vaskeri.

Indtil videre har det – af hvad jeg på nuværende tidspunkt ved – stået på siden oktober måned 2023.

Det bliver til mange penge i længden! Især også hvis adskillige flere end mig er blevet opkrævet for mange penge for at vaske! Uanset hvad, så kan man sagtens tillade sig at være yderst nøjeregnende, når det kommer til sådanne økonomiske forhold!

Alboa er vel egentlig i henhold til gældende lovgivninger forpligtet til at gå regnskaberne og opkrævningerne igennem og tjekke, hvor mange andre lejere der også er blevet opkrævet for meget for at vaske.

Det er nærmest utænkeligt og i hvert fald yderst påfaldende, hvis jeg som den eneste er blevet afkrævet overpriser!

Samtlige ”ramte” af Alboas 7.200 lejere bør få de penge tilbage, de eventuelt også har betalt for meget i henhold til boligforeningens fremsendte opkrævninger.

Da Alboa nægtede at agere i henhold til lovgivninger, ret og rimelighed i problematikken med spektaklets nu heldigvis lukkede, forbudte, larmende og brandfarlige værksted, så jeg og øvrige lejere os nødsaget til at inddrage Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune (udover at jeg også har været nødt til at sagsøge både Alboa og det larmende, chikanerende spektakel).

Vores inddragelse af brandvæsnet og byggemyndigheden resulterede i, at vi fik medhold, fordi værkstedet først og fremmest aldrig har været et lovligt foretagende. Brandforholdene og lydgenerne var heller ikke i overensstemmelse med bygningsreglementer og øvrige lovgivninger!

Ergo fik vi – på trods af Alboas og spektaklets stærke modstand der imod – efter lukningen af værkstedet langt om længe ro i vores hjem, og vi er ikke længere udsat for hverken larm eller brandfare fra spektaklets nu heldigvis lukkede værksted.

Hvis Alboa stik mod forventning ikke selv ønsker at få styr på problematikken med de for høje vaskeriopkrævninger, så er jeg nødsaget til igen at inddrage andre myndigheder og øvrige instanser.

Det må være i alles interesse, at der kommer styr på tingene! Som lejer skal man betale udlejeren det beløb, man skylder. Man skal dog ikke betale mere end det beløb, der på forhånd er aftalt! Alboa vil jo selvfølgelig heller ikke finde sig i, man betaler for lidt…

Så sent som i torsdags vaskede jeg en 40 graders vask i Alboas vaskeri. Jeg benyttede maskine 3. Efterfølgende kunne jeg se i systemet, at jeg endnu engang er blevet opkrævet 7 kroner for en 60 graders vask i stedet for 5 kroner for den 40 graders vask, jeg beviseligt valgte at vaske mine kjoler, nederdele og sommertoppe ved.

Helt tilbage den 29. januar 2024 gjorde jeg Alboas hovedkontor opmærksom på, at jeg havde en oplevelse af at betale for meget for at benytte boligområdets vaskeri. Den flinke medarbejder fremsendte mig derefter udspecificerede regninger for oktober, november og december i 2023. Jeg kunne med det samme se, at jeg meget ofte blev opkrævet 7 kroner for at benytte en vaskemaskine i stedet for 5 kroner.

Jeg besluttede mig for at holde et vågent øje, inden jeg gjorde mere ved sagen.

I samtlige måneder siden har jeg noteret og dokumenteret, når jeg har benyttet vaskeriet.

Først og fremmest har jeg bemærket, at vaskemaskine 3 ofte forårsager en for høj opkrævning efterfølgende. Det spøjse er dog, at fejlen ikke sker hver eneste gang?! Problemet var nok nemmere at løse, hvis Electrolux’ medarbejder og Alboa i systemet kunne se, at maskinen fejlagtigt var indstillet til at opkræve 7 kroner for en 40 graders vask i stedet for 5 kroner. Men det er ikke tilfældet, for så ville den for høje opkrævning forekomme hver evig eneste gang. Det sker dog på mærkværdig vis ikke hver gang?!

I enkelte tilfælde er jeg korrekt nok kun blevet opkrævet 5 kroner for en 40 graders vask. Som oftest opkræves jeg dog 7 kroner for en 40 graders vask i stedet for 5 kroner?!

Jeg rykker også i denne omgang ejendomsfunktionæren for en tilbagemelding på situationen. Jeg gør det dog kun én gang mere, og ellers ser jeg mig nødsaget til at søge hjælp andetsteds!

I morgen starter renoveringernes uge 4. De første 3 uger er gået rigtig godt.

Efterhånden færdes de forskellige arbejdsfolk i alle rum i lejligheden. Det er mere indgribende end i de første uger. I dagstimerne er der i hvert fald ikke meget privatliv. Men de forskellige gebærder sig høfligt og professionelt, og det er en nødvendig proces, vi skal igennem. Det skal fungere bedst muligt for alle parter, og man kommer langt med et smil og en venlig bemærkning.

Heldigvis er vejret lunt, og vi i opgangen priser os lykkelige for, at vores opgang ikke skulle renoveres, imens der var frostvejr og sne. Det må have været en kold ”fornøjelse” for de beboere, der i den tid skulle i bad i hver deres respektive badevogne udenfor.

Der sker fremskridt dag for dag. Især i udestuen og på badeværelset kan man på nuværende tidspunkt konstatere store forandringer. På badeværelset installeres løbende nyt inventar, og i udestuen er der boret huller til rør i gulvet og i loftet.

Planen i de kommende uger er vist, at de gamle radiatorer skal afmonteres og fjernes. Ergo skal vindueskarmene midlertidigt fjernes. Der skal også bores huller inde i nogle af køkkenskabene, så tingene derfra har vi også skullet fjerne.

Man har faktisk mere i gemmerne, end man nok lige regner med. Jeg fandt i hvert fald en helt ny køkkenmaskine bagerst i det ene af mine skabe. Den har jeg planer om at tage i brug, når der bliver tid og overskud til det.

Det er relativt omsiggribende med renoveringerne, men de flinke og smilende arbejdsfolk er strukturerede og virker til at have helt styr på, hvilke opgaver de hver især skal udføre, og i hvilken rækkefølge det skal ske.

Fortsat stor ros herfra til de eksterne firmaer, der står for at renovere i vores lejligheder!

I forbindelse med de igangværende renoveringer har Alboa udleveret en hel del materiale til os beboere. Vi har blandt andet fået varsler og information om det forskellige.

I hæftet med ”Beboeradvisering – 6 uger” har Alboa blandt andet skrevet noget, der står i MEGET stærk kontrast til, hvad de ellers på løgnagtig og malplaceret vis påstår i sagen om det larmende spektakels (nu heldigvis lukkede) violinbyggerværksted.

”Lyden spreder sig desværre nemt i betonbyggeri, så selvom de arbejder hos naboen, vil du tydeligt kunne høre det”.

Det er helt korrekt, at lyd og larm nemt spreder sig i betonbyggeri!

Det er derfor også logik for burhøns, at det vil larme og være forstyrrende og generende, når et værksted med store industrimaskiner og støjende værktøjer er beliggende lige under beboelseslejemål!

Det er selvsagt, at det larmer og kan være altoverdøvende, når der arbejdes med søjleboremaskine, nedstryger i metal, dekoratørsav, vinkelsliber, stiksav, fil, skæremaskine, hammer, rystepudser, industristøvsuger og alt muligt andet!

Alboa skriver netop selv i det omdelte materiale, at lyd nemt spreder sig i betonbyggeri! De skriver endda ”desværre”! Altså giver de udtryk for, det er beklageligt, at deres beboere skal udsættes for larm!

De ansvarlige i Alboa har på ingen måde beklaget, at de med fuldt overlæg har udsat mig og øvrige i opgang 32 i Næringen for spektaklets evindelige værkstedslarm i tide og utide?!

Alboas folk og den hyrede advokat har løjet om mangt og meget for, at det larmende spektakel skulle have fået lov til at fortsætte med at ødelægge freden og roen i mit og øvriges hjem?!

Boliginspektøren og beboerrådgiveren har opdigtet, at der skulle være foretaget lydprøver af spektaklets larm?! De opdigtede lydprøver skulle på absurd og utroværdig vis have bevist, at store industrimaskiner og mangfoldige værktøjer ikke afgiver larm?!

Boligforeningens advokat har overfor Retten og min advokat påstået, at der pludselig var kommet en ibrugtagningstilladelse til værksted?! Denne løgn afkræftede Teknik og Miljøs byggesagsbehandler heldigvis omgående, da vi beboere konfronterede byggemyndigheden med dén løgn også!

DET ER JO EN FADÆSE AF KALIBER!

Næste blogindlæg kan læses senest på mandag, den 9. september 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 126 Overpriser og renoveringer first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Det at have en udpræget retfærdighedssans har været en yderligere motivation i forhold til at kæmpe Kampen for Retfærdighed – at få sandheden frem om alt det forkerte og ulovlige.

Da jeg begyndte at skrive bloggen, så jeg det som en slags livsforsikring. Det gør jeg nok egentlig stadigvæk. Jeg har været derude, hvor jeg rent faktisk har frygtet for mit liv.

Det er barsk og uvirkeligt, at en sag om larm fra et værksted kan udvikle sig til noget så voldsomt, at den, der har tilladt sig at klage over larmen, ”pludselig” bliver et meget ”uheldigt” og udsat menneske.

Da den ætsende væske blev kastet over mit stakit og ind i min have, så kunne jeg lige så godt være blevet ramt. Jeg var heldigvis ikke i min have, da de ætsende dråber ramte og ødelagde mit sengetøj, der hang til tørre. Men kort forinden havde jeg stået præcis det samme sted for at hænge det nyvaskede sengetøj op.

Den selvudnævnte gode perker, som af uforståelige årsager valgte at overfalde mig i vaskeriet i november 2022, han opsøger mig stadig. Jeg gruer for, hvad han kan finde på, og hvor vidt han egentlig er villig til at gå. Føler han sig sej, fordi han nedstirrer mig og sender onde blikke? Hvad får ham til det? Modtager han mon en slags belønning, hvis han er villig til at gå skridtet videre? Jeg tør slet ikke tænke tanken til ende…

Det ene med det andet fik mig en overgang til at frygte for mit liv. I mange dage turde jeg ikke forlade mit hjem, fordi jeg var så bange. Jeg er stadig langt fra frygtløs. Jeg er fuldt ud bevidst om, at de typer, der er indblandet i den omfattende chikane imod mig, har en helt anden opfattelse af, hvad der er ret og rimeligt, end jeg har.

Meget har dog heldigvis ændret sig, efter at jeg er begyndt at skrive bloggen. Flere i boligområdet har fået øjnene op for, hvad der rent faktisk foregår. Førhen troede de på spektaklets og samleverens ondskabsfulde, komplet usande og ødelæggende rygter.

Det, at jeg har redegjort for sagens faktuelle sammenhæng, og at jeg kan bevise mine skrivelser, har gjort, at jeg ikke længere ud af det blå bliver overfuset, spyttet på eller får kastet ting på eller efter mig. Det er i hvert fald et stykke tid siden, det skete sidst.

Min hverdag er efterhånden forholdsvis normal udover, at jeg konstant er nødt til at helgardere mig med videoovervågning, lydoptagere, overfaldsalarmer og skjulte skytsengle.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg helt siden 2021 har befundet mig i et stressende og udmattende mareridt!

Udover at jeg i årevis dag efter dag var udsat for spektaklets evindelige, ofte altoverdøvende værkstedslarm i mit hjem, så var jeg samtidig jaget vildt i min lejlighed og udenfor hjemmet. Jeg er blevet chikaneret, mobbet, stalket, overfaldet, truet, injurieret og inkrimineret. Der er i flere tilfælde blevet udøvet hærværk mod mit hjem og mine ejendele. Modparterne truer og lyver om nærmest alt, og de beskylder og anklager mig for alt muligt. Dokumentfalsk og forfalskning af bevismidler er endnu et beskidt kneb, det larmende spektakel og hans advokat benytter. Alboas advokat har løjet overfor Retten, dommerne og min advokat om, at boligforeningen skulle have fået en ibrugtagningstilladelse til spektaklets værksted.

Usandheder og usaglighed hersker hver gang, modparterne kommer på banen.

Det er udtrættende, drænende, sindsoprivende, møgirriterende og ubegribeligt, at alt dette rent faktisk foregår. Og det er komplet uforståeligt, at modparterne rent faktisk har fået lov til at drive det hele så vidt i det danske retssystem uden nogen form for dokumentation eller beviser.

Forleden fik en sætning mig til spontant at trække på smilebåndet. ”Tak, fordi du er som en hund med et kødben”…

Jeg sad med en, som jeg er i gang med at prøve på at hjælpe ud af en knibe. Vedkommende bliver – ligesom mig – også behandlet forkert og uretfærdigt. Den penible situation er opstået grundet nogle uheldige sammentræf. Desuden virker der til at være slet spil i dén sammenhæng også.

Min ven taler godt dansk. Dog er der forskel på hverdagsdansk og juridiske termer og fagbegreber. Vi har sammen kontaktet forskellige instanser. Vi har skrevet til og talt med nogle myndigheder. Meget i dén sag beror umiddelbart på misforståelser, men så alligevel ikke…

Jeg graver (også) i vedkommendes sag, og jo dybere jeg graver, jo mere finder jeg ud af.

Min ven er taknemmelig for min hjælp, og derfor kom sætningen: ”Tak, fordi du er som en hund med et kødben”. Efterfølgende fik jeg forklaringen på, hvad der blev ment.

Jeg er et menneske, der ikke giver op, når jeg først fornemmer og får kendskab til, at noget ikke er, som det skal og bør være. Jeg undersøger gerne til bunds, hvad der er hoved og hale i enhver sammenhæng. Jeg følger op på trusler og kulegraver, hvem der har skrevet eller sagt noget til hvem hvornår, og hvordan det er sket.

Jeg følger uretfærdige og uberettigede sager til dørs, uanset hvor mange forhindringer jeg møder på min vej.

Jeg bliver behandlet helt ubegribeligt dårligt og malplaceret i sagen om det larmende violinbyggerværksted! Min ven får ligeledes en meget uordentlig behandling!

Hvis jeg kan sætte en stopper for det magtmisbrug, der hersker, så gør jeg det!

Det går fortsat rigtig stærkt fremad med de igangværende renoveringer.  Mandag morgen klokken 7:30 startede de ud med at opsætte yderligere sikkerhedsafskærmning mod asbest og anden støv. Arbejdsfolkene knoklede løs, og allerede efter tre dage var al nedbrydning ordnet. Sikkerhedsafskærmningen blev fjernet igen, og andre fagfolk kom på banen. Det kører bare, og det er dejligt!

I forhold til at forskellige vader ind og ud af ens hjem i tidsrummet 7:30 til 16:30 alle hverdage, så gebærder de sig høfligt, de er smilende, de taler pænt, og de er professionelle og produktive. Fortsat stor ros herfra!

Jeg har siden sidste blogindlæg fået tilsendt de udspecificerede vaskeriregninger, jeg havde anmodet Alboa om at få tilsendt. Jeg havde regnet med, det var en forholdsvis simpel opgave, som en ganske almindelig ansat kunne (og måtte) udføre. Men nej – det er selveste boliginspektøren, der har afset tid til at sende mig de udspecificerede regninger.

Jeg har skrevet tilbage og takket ham for det tilsendte. I min mail skrev jeg også, at jeg vender tilbage med uoverensstemmelserne i opkrævningerne, når jeg har sammenholdt de udspecificerede regninger med min dokumentation.

Ejendomsfunktionæren lovede den 1. august, at han ville vende tilbage til mig i forhold til fejlopkrævningerne, når han har hørt fra Alboas support hos Electrolux. I torsdags, den 22. august, rykkede jeg ham høfligt for, om han havde hørt fra Electrolux.

Han svarede mig høfligt på min mail. Han forklarede, at der har været en ansat fra Electrolux ude for at tjekke det forskellige. Dog har den ansatte været i vaskeriet i min bygning. Der tør jeg ikke længere vaske, efter jeg blev overfaldet i det vaskeri. I denne uge kommer den ansatte igen og tjekker det vaskeri, jeg benytter.

Jeg skrev tilbage til ejendomsfunktionæren og takkede for opdateringen på situationen. Jeg orienterede ham samtidig om, at jeg har fået tilsendt udspecificerede vaskeriregninger, og at jeg afventer at høre hans tilbagemelding fra Electrolux, inden jeg sender en oversigt med uoverensstemmelserne i opkrævningerne.

Det er rart og nødvendigt, at der bliver taget hånd om sagen. Det er altafgørende, at der er styr på de økonomiske forhold – både for betaleren og opkræveren.

Gad vide hvordan der kommer helt styr på dén situation? Vi er mange, der benytter vaskerierne. Sandsynligvis er det ikke kun mig, der er blevet opkrævet for meget. Jeg er dog nok den eneste, der har sørget for løbende at notere ned og tage billeder, så jeg kan bevise uoverensstemmelserne.

Mange bemærker nok ikke engang, hvis de blot opkræves 2 eller 3 kroner ekstra per vasketur. Men selv små beløb bliver hurtigt til mange penge i længden. Blot i vores boligområde er der 566 udlejningsboliger. Alboa har 80 afdelinger. Måske benyttes samme system rundt omkring. Alt i alt udlejer boligforeningen 7.200 boliger.

Når Alboa med hjælp fra Electrolux får undersøgt sagen, så venter der velsagtens et omfattende arbejde. Fejlen i systemet skal rettes, omfanget af fejlopkrævningerne skal afdækkes, de involverede lejere skal nok kontaktes og gøres opmærksomme på, at de muligvis er blevet opkrævet for meget. Det kan være, fejlen kun forekommer i mit vaskeri, men uanset hvad så må andre lejere end jeg være involveret. Ellers ville de for høje opkrævninger være målrettet mig, og det kan naturligvis ikke være tilfældet!

I forhold til den verserende retssag og det videre forløb er jeg i gang med at lave oversigter. Jeg laver lister, hvor jeg fortæller om hver enkelt løgn og usand påstand. Jeg opremser samtlige trusler, og jeg noterer med dato og beskriver sammenhængen og henviser til relevant dokumentation og bevisførelse.

Listerne er lange. Det er chokerende og tankevækkende, at alt dette virkelig foregår – og at det har stået på i årevis. Det er en yderst omfattende og nødvendig arbejdsopgave, der skal udføres! Der foregår noget MEGET forkert, ulovligt og uretfærdigt!

Næste blogindlæg kan læses senest på mandag, den 2. september 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 125 Hund med kødben! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Man kan anskue dommernes afgørelse i forhold til chikane-delen fra to vinkler.

Det er først og fremmest ærgerligt og lidt krænkende, at de tre dommere først så sent i forløbet beslutter, at chikane gerne må være en del af retsmøderne. Det sene tidspunkt betyder nemlig, at jeg og min advokat slet ikke får mulighed for at fremkomme med nogen som helst af mine mange beviser for den omfattende chikane, mobning og hetz, det larmende, magtsyge spektakel har udsat mig for helt siden 2021.

Spektaklet har i ledtog med sin advokat sågar begået dokumentfalsk og har forfalsket bevismidler for at kunne påstå, at jeg eller mine vidner skal have begået hærværk på døren ind til hans kælderlokaler?!

Udover det ærgerlige og lidt krænkende i forhold til inddragelsen af chikane-delen, så kan det være positivt og yderst gavnligt rent faktisk at få belyst, AT det er spektaklet, der har chikaneret, mobbet, stalket og karaktermyrdet mig!

Dét, at spektaklet endda er gået skridtet videre og har begået dokumentfalsk for at få ram på mig, det tæller med i den samlede pulje.

Det er kriminelt og ulovligt at forfalske et dokument! Når det er et dokument, der endda er fremlagt som bevis for Retten, så er sagen endnu mere alvorlig!

Siden jeg tillod mig at klage over spektaklets evindelige værkstedslarm, er jeg blevet udsat for mangt og meget. Min tilværelse i og omkring boligområdet har ændret sig drastisk. Jeg lever ikke en afslappet tilværelse, hvor jeg kan færdes frit omkring uden at skulle bekymre mig.

Spektaklet har siden 2021 gjort alt, hvad han kunne for at få ram på mig. Han har bagtalt mig, spredt meget grimme, usande og ødelæggende rygter, han har opfordret andre til også at behandle mig ”mindre godt”, han har anklaget og beskyldt mig for forskelligt, han har injurieret mig og har endda også inkrimineret mig.

Jeg har holdt spektaklets og samleverens hetz, chikane og mobning ud i flere år på nuværende tidspunkt, og jeg udviser stadigvæk tålmodighed og udholdenhed. Jeg bliver til stadighed straffet for, at jeg har tilladt mig at holde på min ret.

Jeg bliver dog ikke ved med bare at tage imod!

Jeg vil have retningslinjerne kridtet op, så spillereglerne bliver ens for alle parter!

Hvis dommerne i Retten mener, spektaklets nedrige adfærd og beskidte tricks er acceptable, så må det betyde, at jeg også fremover er nødsaget til at spille spillet ligesom spektaklet.

Helt fra starten af har jeg sørget for at argumentere, dokumentere og forholde mig sagligt. Jeg har påpeget sandheden, og jeg har henholdt mig til gældende danske lovgivninger.

Modparterne derimod… De benytter helt andre strategier…

Spektaklet, Alboas ansvarlige, spektaklets advokat og boligforeningens advokat – de lyver, bedrager, truer og forfalsker dokumenter!

Naturligvis hverken kan eller vil jeg leve resten af mit liv som en omvandrende målskive!

I flere år har jeg været nødsaget til at gardere mig med lydoptagere, videooptagere og overfaldsalarmer. Jeg blev angrebet på forskellig vis af mange forskellige i boligområdet, der havde troet på spektaklets og samleverens ødelæggende og komplet usande rygter om mig. Jeg har grædt og været bange, jeg har holdt mig i hjemmet af frygt for at gå ud, jeg har måttet ændre hele min hverdag og mit liv, fordi spektaklet har gjort mig til en udsat. Jeg er så at sige i skammekrogen, fordi jeg har lagt mig ud med spektaklet, som er et mangeårigt bestyrelsesmedlem i boligområdet, som samtidig er nøgleansvarlig. Jeg er udskammet, og spektaklet har sammen med samleveren opdigtet en masse om mig, som for mange i boligområdet desværre er blevet en ny ”sandhed” om mig.

Alle og enhver kan nok holde til en hel del i en begrænset tidsperiode. Men det skal ikke vare resten af livet, og på et tidspunkt trækker man en streg i sandet. Når man presser citronen nok, så vil selv det mest tålmodige og rolige menneske bide fra sig og give igen.

En foreslog mig at bruge boomerang-metoden. Jeg måtte spørge ind til, hvad det er. Vedkommende forklarede: Spektaklet har i årevis behandlet dig utroligt dårligt. Han udsætter dig for alt muligt, og det virker ikke til, at der er en stopklods. Senest har han endda ændret tid og dato i et dokument ind til Retten for at anklage og mistænkeliggøre dig. Boomerang-metoden betyder, at når han udsætter dig for noget, så skal det ramme ham selv lige så hårdt.

Jeg kan godt følge vedkommende i, at spektaklet nok er nødt til at mærke smerten og frygten på egen krop, før han fatter, hvad det er, han udsætter mig for. Jeg kan dog ikke få mig selv til at skride til at udsætte et andet menneske for noget så ukristeligt, som spektaklet ad flere omgange har udsat mig for!

Spektaklet siger på en af de førnævnte lydoptagelser, at jeg er pacificeret i det danske retssystem?! Der er ingen tvivl om, han føler sig hævet over mig… Han har en følelse af at være fuldt ud berettiget i alt, hvad han foretager sig…

Men han er på ingen måde hævet over mig! Han er på ingen måde berettiget! Spektaklet må ligesom enhver anden heller ikke bryde loven! Hans moralske kompas gik vist i stykker mange år, før jeg mødte ham, så moral og etik er ikke noget, han spilder mange minutter på…

Én ting er, at han er vred over, jeg ikke vil finde mig i at høre på hans evindelige værkstedslarm. Ligeledes er han uden tvivl fortørnet over, at jeg kan bevise, hvad han i virkeligheden er for en type. Men at han kan finde på ud af det blå at dømme mig psykisk syg og forsøge at få mig tvangsindlagt og tvangsmedicineret for, at han skulle kunne få lov til at larme videre i sit værksted, det er sygeligt, ondskabsfuldt og helt afsporet!

I forhold til renoveringerne så er vi i opgangen i gang med den anden uge nu. Man må sige, det er et effektivt arbejdshold, der er hyret til opgaven. Klokken 7:30 i morges rykkede de ind og gik i gang. Omkring klokken 10:00 havde de allerede nået både at afskærme yderligere i forhold til asbest og støv og tage toiletter, håndvaske samt radiatorer ud af de seks store lejligheder i opgangen. Det er dygtige folk, der tydeligvis har tilegnet sig en rutine gennem tiden. De knokler løs, og først klokken 16:30 holder de fyraften. Stadig ros til dem herfra.

For tiden arbejder Alboa på at løse en opgave i forhold til vaskerierne i boligområdet. Der må være tale om et relativt omfattende problem, for det tager tid for boligforeningen at undersøge sagen og løse udfordringen.

Allerede for lang tid siden bemærkede jeg, at mine vaskeriregninger virkede til at være noget højere end mit reelle forbrug.

I januar 2024 bad jeg om at få tilsendt udspecificerede regninger for oktober, november og december i 2023. Ved at gennemgå regningerne kunne jeg konstatere, at der var flere uoverensstemmelser. Der var påfaldende mange 60 graders vaske…

Jeg har siden holdt et ekstra skarpt øje med, hvilken vaskemaskine jeg har brugt og hvornår. Ligeledes har jeg dokumenteret, hvor mange grader jeg har vasket på.

Der tegner sig et mønster af, at jeg flere gange er blevet opkrævet for en 60 graders vask i stedet for en 30 eller en 40 graders vask.

Der er gået nogle uger, siden jeg henvendte mig om problemet i denne omgang. Den 1. august skrev ejendomsfunktionæren til mig, at han havde videresendt min mail med forklaring og dokumentation til Alboas support hos Electrolux. Han lovede mig at vende tilbage, når han hører fra dem. De undersøger nok sagen grundigt, og det kan tage tid.

I sidste uge skrev jeg til Alboa og anmodede om at få tilsendt udspecificerede vaskeriregninger for januar, februar, marts, april, maj, juni og juli 2024.

Intet er blevet tilsendt endnu, men det er nok lige på trapperne.

Siden jeg henvendte mig om uoverensstemmelserne i opkrævningerne, så har jeg ikke længere selv indblik i min regning på mit login – midlertidigt i hvert fald.

Min formodning er, at Alboa og Electrolux har opdaget en længerevarende, teknisk fejl. Det tager tid at rette op på sådan noget. Jeg og eventuelt øvrige lejere skal også have refunderet, hvad der er betalt for meget. Måske er det kun to eller tre kroner ekstra pr. vasketur, men det løber op i det lange løb.

På min forside i bloggen har jeg skrevet, at jeg vil kæmpe for retfærdighed – både for mig selv og for andre. Det står jeg fuldt ud ved!

Forleden henvendte en beboer fra boligområdet sig til mig med et ret alvorligt problem, som jeg er i gang med at prøve på at hjælpe med. Jeg er sørgeligt nok langt fra alene om ikke at blive behandlet, som jeg burde blive behandlet.

På bloggens forside har jeg ligeledes skrevet: Mit håb er, at min blog kan få folks øjne op for, at der er noget galt, og jeg håber på, at mine skrivelser kan redde andre fra at blive udsat for en lignende behandling.

Nogen skal turde råbe op og påpege det forkerte, ulovlige og uretfærdige! Ellers er der aldrig noget, der ændrer sig!

Næste blogindlæg kan læses senest på mandag, den 26. august 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 124 Retningslinjer kridtes op! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Det er en lidt indgribende affære, fordi vi bor i vores lejligheder, imens arbejdsfolk skal ordne noget i alle rum i lejlighederne over en periode på godt og vel 3,5 måned.

Alle hverdage fra tidlig morgen summer opgangen og området foran bygningen af liv. En flok arbejdsmænd knokler her i opstartsfasen ihærdigt med at fjerne alt inventar fra vores badeværelser. Forskellige maskiner og værktøjer bruges til formålet. Store arbejdskøretøjer kører frem og tilbage. En udsugning i forhold til asbest fra badeværelserne kører i døgndrift.

Det lyder af meget, og det er det i princippet også. Men det virker til, der er styr på tingene. Det hele foregår under ordnede forhold, og netop ordentligheden gør, at vi i opgangen har ja-hatten på. Vi ser positivt på den omsiggribende proces, vi uanset hvad skal igennem.

Nogle af arbejdsfolkene kan ikke tale dansk, men heldigvis er et smil en universel gestus, der kan forstås på tværs af sprog og kulturer. De ansatte skal have den bedst mulige arbejdsdag, og vi beboere skal have så ordnede og fordelagtige forhold som muligt i vores hjem.

Hver og en hilser høfligt og smiler ved øjenkontakt. Det er beroligende og opløftende, at de eksterne byggefirmaer bag renoveringerne løbende sørger for god planlægning. Vi ved, hvem vi skal kontakte, hvis der bliver behov for det. Vi er skriftligt og mundtligt blevet grundigt orienteret om forløbet og forholdene på forhånd. Ligeledes vil vi løbende blive informeret om nødvendigt.

Det er en lidt besværlig og udmattende proces. Mange ejendele er pakket i flyttekasser, og nogle gennemgange i lejligheden er spærret af for at give plads til det forskellige. Vi skal benytte toilet og bad i en opstillet vogn i nærheden af bygningen. Dog kan man få et slags campingtoilet i sin lejlighed, så man trods alt ikke skal udenfor sent om aftenen eller om natten.

Alt i alt går det selvsagt ikke ubemærket hen, at renoveringerne er i gang. Men vi bliver behandlet med respekt, og der er ordnede forhold – det er nærmest altafgørende!

Vores opgang er en af de sidste opgange i boligområdet, der mangler at blive renoveret. Flere i boligområdet har gennem tiden berettet om forskellige problematikker i forbindelse med renoveringerne. Det er besværligt, det sviner, det tager lang tid, ens privatliv krænkes, det larmer…

• Det ER en krævende og udfordrende proces, hvor vi hver især skal rydde meget væk i vores hjem. Flere har måttet bede om hjælp ude fra – især til de tunge møbler – jeg selv inklusiv. Andre har betalt sig fra, at en ansat eksempelvis har fjernet gulvet i udestuen.
• Svineri VIL forekomme, når en så gennemgribende renovering skal gennemføres. Indtil videre oplever vi dog, at arbejdsfolkene i hvert fald sørger for at rydde pænt op efter sig.
• 3,5 måned er mange uger, hvor man ikke kan gøre helt rent, og man kan ikke rydde ordentligt op eller stille sine ting på plads i hjemmet. Der er dog lagt en overskuelig tidsplan, så man fra uge til uge kan danne sig et overblik over, hvad der skal ske i den kommende tid.
• Selvom arbejdsfolkene er høflige og udviser hensyn, så ER det en lang tidsperiode, hvor forskellige folk er i ens hjem for at ordne forskelligt, imens man bor der. Det skal de uanset hvad have lov til, så der kan komme styr på det hele. Det er fra 7:30 til 16:30 alle hverdage. Man har naturligvis lov til at være i sit hjem, for vi bliver ikke genhuset. Man skal nok bare sørge for at være påklædt og holde lejligheden så opryddet som muligt.
• I forhold til larmen så er det nærmest logik for burhøns, at det larmer, når store maskiner og forskellige værktøjer bruges! Ligeledes kom der selvsagt ulidelig larm fra det larmende spektakels værksted, når han time efter time morgen, middag, aften og weekender arbejdede og larmede løs med sine store industrimaskiner og mangfoldige værktøjer i det forbudte, nu heldigvis lukkede værksted i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed i denne i forvejen meget lydte betonbygning!

Flere beboere har på uforståelig vis kæmpet for, at spektaklet skulle have lov til fortsat at larme løs i værkstedet?! De skulle jo ikke selv høre på den evindelige, altoverdøvende larm, for de bor helt andre steder i boligområdet…

På tragikomisk vis er det nogle af de samme beboere, der har beklaget sig over larmen i forbindelse med renoveringerne. Det er dobbeltmoral, så det vil noget… ”Andre skal høre på larm, men jeg vil ikke selv!”…

Jeg er desværre blevet chikaneret på det groveste, fordi jeg ikke ville – og stadig ikke vil – høre på spektaklets værkstedslarm, som gjorde mig til jaget vildt i mit hjem ved at ødelægge freden og roen.

I stedet for at betragte sagen objektivt har nogle af de skruppelløse beboere i boligområdet overhældt min dør med urin flere gange, min elcykel blev smadret, min dør blev tegnet på, min postkasse blev fyldt med forskelligt ulækkert, en eller anden ætsende væske blev kastet ind i min have, jeg blev overfaldet, jeg er blevet kaldt forskellige øgenavne, jeg er blevet injurieret og inkrimineret (både i boligområdet og i den verserende retssag)?!

Jeg er blevet stalket og forfulgt, dørfis har holdt mig vågen flere nætter. Min hverdag i boligområdet og mit hjemmeliv er desværre forandret for altid. Lydoptagelser beviser, at det larmende spektakel og samleveren har spredt meget grimme, ødelæggende og komplet usande rygter om mig. De har plettet mit ry og smadret mit omdømme ved blandt andet at fortælle andre beboere, at jeg angiveligt er psykisk syg, bør tvangsindlægges, kan være farlig, bør undgås eller i hvert fald skal negligeres.

Det larmende spektakel straffer mig for at have klaget over hans larm, som generede, stressede og forstyrrede mig i mit hjem på alle mulige tidspunkter døgnet rundt. Han lyver udover så meget andet også – ligesom de øvrige modparter – om, at der er foretaget lydprøver, der angiveligt skal have bevist, at hans industrimaskiner og værktøjer slet ikke larmer?! Dén løgn bruger han til at pådutte mig psykisk sygdom, og han digter, at jeg har behov for at indtage psykofarmaka?! Påfaldende nok er min overfaldsmand også en, som spektaklet er blevet set med flere gange…

Selvfølgelig larmer det, når store maskiner tændes! Selvsagt larmer det, når man saver eller borer i metal, og når man hamrer løs på et eller andet!

At modparterne har haft held med at opretholde løgnen om det lydløse violinbyggerværksted siden 2021, det er fuldstændig grotesk og ubegribeligt! Der må virkelig være nogen, der ikke har noget som helst ønske om at få sandheden frem!

Tilbage til de igangværende renoveringer: Det forskellige er til at holde ud, fordi det foregår ordentligt, processen har været varslet i god tid på forhånd, der er tale om et begrænset tidsrum i en fastsat tidsperiode, larmen og problematikkerne har et formål, der i sidste ende kommer os til gavn (forhåbentlig undgår vi flere vandskader ved, at rørene skiftes ud).

Det hele foregår åbenlyst, og der er ingen skjult agenda. I stærk kontrast til når det larmende spektakel larmede løs i værkstedet for så at lege gemmeleg… Når man gik ned i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme i værkstedet, så stod han musestille. Straks efter man forlod kælderen igen, larmede han på ny uhæmmet løs – yderst frustrerende, uacceptabelt og enerverende!

I forhold til renoveringslarmen så er der ingen tvivl om, at vi i opgangen er hærdede i forhold til øvrige beboere i boligområdet. Andre steder i boligområdet er der slet ikke så larmende foretagender! Desuden er der lydisoleret i de fleste andre kælderlokaler! Blandt andet har Alboa valgt at lydisolere i Beboerrådgivningen (samtaleforetagendet), der ligger under spektaklets egen lejlighed to opgange væk herfra?! Boligforeningen har nok ikke villet være bekendt, at spektaklet og hans samlever skulle risikere at høre på samtaler…

Samtidig har Alboa udvist en ligegyldighed og ignorance i forhold til, at de ansvarlige gladeligt lod spektaklet larme løs i værkstedet i årevis i mange timer hver uge med maskiner og værktøjer på træ og metal, så han kunne forstyrre os i opgang 32 i Næringen i vores hjem?!

I flere år var vi i opgangen tvunget til alle ugens 7 dage at stå mål med spektaklets evindelige, ofte altoverdøvende værkstedslarm.

Indtil videre har larmen fra de igangværende renoveringer slet ikke kunne måle sig med spektaklets larmende maskiner! Det siger noget om støjniveauet, der var i værkstedet! Ligeledes bekræfter det, hvorfor modparterne har opdigtet lydprøver og samtidig protesteret imod foretagelsen af reelle lydprøver!

Når spektaklet larmede løs, var jeg ofte jaget vildt i mit hjem både i mit køkken, i gangen, på mit badeværelse, i mit soveværelse (som også er mit kontor), i min stue og i min udestue.

Imens arbejdsfolkene har været i fuld gang med at nedbryde badeværelserne de sidste dage, har jeg stadig kunnet gennemføre telefonopkald i min lejlighed.

Herfra skal indtil videre lyde en kæmpe ros til de eksterne byggefirmaer og deres arbejdsfolk.

Næste blogindlæg kan læses senest på mandag, den 19. august 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 123 Ordnede forhold tages godt imod. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Som noget af det sidste i del 2 af 3 påpegede jeg, at der på ingen måde er lydisoleret i spektaklets kælderlokaler lige under min lejlighed i dette i forvejen meget lydte betonbyggeri.

Boligforeningens advokat havde under et forberedende retsmøde vildledt dommeren og min advokat!

Alboas advokat havde (også på dét punkt) fordrejet sandheden! Han havde givet udtryk for, at der angiveligt allerede var lydisoleret i spektaklets kælderlokaler?! Ergo havde parterne med udgangspunkt i dén løgn drøftet muligheden for yderligere lydisolering?!

Når man taler om ”yderligere” et eller andet, så er der “noget” i forvejen!

En løgn bliver ikke til sandhed af at blive gentaget!

Der er faktuelt IKKE på nogen måde lydisoleret i spektaklets to kælderlokaler lige under min lejlighed i stueetagen! Læs eller genlæs eventuelt “33 Boligforeningen nægter at få foretaget professionelle lydprøver af larmen fra værkstedet“, “36 Beskidt spil hersker desværre i stor stil!” og “52 Boliginspektøren har langt om længe på skrift indrømmet: Der er ALDRIG foretaget lydprøver!“.

Boligforeningens advokat fortsætter sit rent ud sagt håbløse påstandsdokument med at skrive: ”Hvorvidt lejeren (spektaklet) kan pålægges retsfølger, vil kun kunne fastslås af beboerklagenævnet”.

1. For det første må Retten til hver en tid anses for at være en højere instans end beboerklagenævnet!
2. For det andet skrev beboerklagenævnet i sin afgørelse – hvor de allerede på forhånd havde dømt til Alboas og det larmende spektakels fordel – at hvis jeg ikke var tilfreds med nævnets afgørelse, så måtte jeg tage sagen i Retten. Ergo henviser beboerklagenævnet selv til Retten som en højere instans!
3. For det tredje optrådte beboerklagenævnet partisk! Læs eller genlæs eventuelt “15 Mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022“, “16 Den resterende del af mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022” og “17 Den tiltagende chikane og beboerklagenævnets afgørelse“.
4. Minimum én af de tre dommere var inhabil – nemlig Alboas eget organisationsbestyrelsesmedlem. Organisationsbestyrelsesmedlemmet er også afdelingsbestyrelsesformand i Alboa. Man kan vist sagtens tillade sig at konkludere, at der var interessekonflikter, da hun blev indsat som dommer!

Hun er inkarneret Alboa-kvinde og dømmer næppe imod sig selv og sine egne.

Reglerne om inhabilitet er til for at sikre, at den enkelte sag behandles korrekt. Ligeledes for at sikre, at der ikke skabes mistillid til forvaltningen.

• Man er inhabil, hvis man selv, ens ægtefælle eller andre nærtstående har en personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald.

Alboas organisationsbestyrelsesmedlem og samtidig afdelingsbestyrelsesformand ønsker med garanti på ingen måde, at Alboa taber nogen som helst sager!

• Man er inhabil i en sag, hvis man deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til en (bolig)forening, der har en særlig interesse i sagens udfald.

Beboerklagenævnets inhabile dommer er en del af den øverste bestyrelse i Alboa. Hun har ligeledes været afdelingsbestyrelsesformand i flere år. Naturligvis dømmer hun ikke imod sine egne medbestyrelsesmedlemmer og sin egen forening!

Hvorvidt det er i overensstemmelse med reglerne, at hun både er med i organisationsbestyrelsen samtidig med, hun er afdelingsbestyrelsesformand, det betvivler jeg og flere. Jeg har endda ladet mig fortælle, at der sågar står i Alboas regler, at man ikke både må være en del af organisationsbestyrelsen og samtidig være afdelingsbestyrelsesformand. Jeg har ikke fået indsigt i regelsættet. Det giver dog god mening, hvis det egentlig ikke er tilladt. Man kan jo komme ud for at skulle varetage modstridende interesser, og hvem vælger man så at holde med?

Den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand i Vejlby Vest er langt om længe trådt ud af organisationsbestyrelsen i Alboa, men han har også haft flere kasketter på i vist ret mange år…

Nogen burde måske efterhånden begynde at gå det hele grundigt efter i sømmene…

• I forhold til inhabilitet står der endvidere, at der er tale om inhabilitet, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Lydoptagelsen fra mødet i beboerklagenævnet, den 8. marts 2022, vidner om, at hverken Alboas organisationsbestyrelsesmedlem og afdelingsbestyrelsesformand eller beboerklagenævnets formand forholdt sig objektive! Ergo havde i hvert fald to af de tre dommere i beboerklagenævnet åbenlyst på forhånd besluttet, at Alboa og det larmende spektakel skulle vinde sagen?!

Ligeledes havde beboerklagenævnets sagsbehandler allerede inden mødet behandlet mig uretfærdigt og havde nægtet mig aktindsigt – selvom de øvrige parter havde fået aktindsigt?!

Beboerklagenævnet virkede til fra starten af at have besluttet sig for, at jeg skulle nedgøres, negligeres, tales ned til og ydmyges… Gad vide hvad eller hvem der havde motiveret nævnet til så malplaceret, partisk og mangelfuld en sagsbehandling?

Når man både sidder med i organisationsbestyrelsen samtidig med, at man er afdelingsbestyrelsesformand, så har man stor indflydelse på alt muligt. Ligeledes nyder man godt af, når organisationen har succes og tjener godt eller sparer penge…

Min skæbne afgjorde beboerklagenævnets inhabile, uforberedte og partiske medlemmer på under 25 minutter?!

Med dén tilgang kan man skyde en hvid pil efter retssikkerheden i Danmark…

Gad vide hvor mange sager beboerklagenævnet i Aarhus vælger at behandle lige så usagligt og uprofessionelt, som min sag desværre blev det?

Beboerklagenævnet er til for at færrest mulige sager ender i Retten. Når nævnet, der bør anskue sager fra begge sider, afgør noget, så er næste klageinstans selve retssystemet.

Da boliginspektøren sendte sit lidt hoverende brev til mig med beboerklagenævnets afgørelse, så blev jeg samtidig gjort opmærksom på, at jeg kunne tage klagesagen over det larmende violinbyggerværksted i Retten. Det så jeg mig nødsaget til at gøre, da jeg hverken kan eller vil finde mig i at høre på mere evindelig værkstedslarm i mit hjem!

Nu påstår boligforeningens advokat så i sit påstandsdokument ind til Retten, den 29. juli 2024, at det kun er beboerklagenævnet og ikke Retten, der kan pålægge det larmende spektakel retsfølger?!

Med andre ord forklaret: Det virker til, Alboa har en rigtig ”fin”, venskabelig aftale med beboerklagenævnet i Aarhus. Det er uden tvivl relativt nemt at få ret og vinde, når man har sin eller sine egne dommere med…

Jeg kender naturligvis ikke til alle sager, Alboa får behandlet i beboerklagenævnet. Jeg ved dog med sikkerhed, at Alboa har ret mange utilfredse lejere.

En læser skrev til mig, at beboerklagenævnet gav hende ret. Desværre nægtede Alboa så efterfølgende at rette sig efter beboerklagenævnets afgørelse?!

Der tegner sig et mønster: Alboas advokat skrev (lidt omformuleret) den 29. juli 2024 ind til Retten: Hvis Alboa får ret og vinder, så er boligorganisationen og advokaten tilfredse. Hvis Alboa taber sagen, så vil boligorganisationen og advokaten ignorere Rettens dom?!

På samme vis var Alboa højt på strå, da beboerklagenævnet dømte imod mig. Havde nævnet dømt til min fordel, så havde Alboa nok afvist at rette sig efter afgørelsen…

Under de omstændigheder vakler retssikkerheden godt nok på et spinkelt grundlag!

Jeg vil simpelthen skriftligt kontakte relevante instanser og afgørende myndigheder omkring alt dette. Det er i min optik kritisk med truslerne, løgnene, de forfalskede dokumenter, de usande påstande og den generelle, mangelfulde, partiske sagsbehandling!

Boligforeningens advokat fortsætter sit påstandsdokument med at bemærke, at spektaklets kælderlejemål næppe er omfattet af almenlejeloven.

• Uanset hvad, så er Alboa udlejeren!
• Det er Alboas pligt som udlejer at holde ro og orden i en beboelsesejendom!
• Advokaten burde allerede fra starten af helt tilbage i 2022 have påpeget det, hvis han i ramme alvor mener, at en anden Ret bør behandle sagen i stedet for!
• Vi er flere, der vurderer, at advokaten virkelig må være presset ud i manegen, siden han konstant tyr til diverse usandheder og øvrige, beskidte tricks for at få sagen afvist. Han kaster om sig med beskyldninger uden hold i! Han lyver og bedrager! Han truer og vildleder!

Som det næste skriver Alboas advokat, at klager, bevisførelse og iagttagelse af samtlige formalia bør foreligge, før man kan træffe en afgørelse.

• Jeg og øvrige betalende lejere har skrevet og indsendt utallige, detaljerede klager over spektaklets larm i det for omgivelserne altødelæggende værksted! De klager ser Alboa og advokaten bort fra?!
• Advokaten har sammen med spektaklets advokat protesteret imod min bevisførelse?! Han og hun har haft held med at få fjernet mine skriftlige vidneerklæringer?! De har ligeledes haft held med (fortsat at lyve om og samtidig) få nedlagt forbud imod, at der skulle foretages lydprøver?!
• I denne klagesag om larm bliver der altså på intet tidspunkt målt på støjniveauet?!

Professionelle lydprøver ville til hver en tid have afsløret, at spektaklets foretagende var yderst larmende, ødelæggende og generende!

Alboas advokat skriver altså ind til Retten, at blandt andet bevisførelse bør foreligge, men han har ikke selv fremlagt ét eneste, reelt bevis! Hans såkaldte ”bevisførelse” består udelukkende i, at Alboas ansatte – som burde være objektive og upartiske – skal vidne mundtligt imod mig?!

Han skriver ligeledes, at iagttagelse af samtlige formalia bør foreligge… Jamen, så kom dog for én gangs skyld med noget sagligt og dokumenterbart, som rent faktisk kan iagttages og vurderes… Selv det med at låsen ind til spektaklets kælderlokaler angiveligt er blevet udskiftet… Det har han ikke engang dokumentation for?! Det skal Alboas ansatte også blot mundtligt vidne om…

Hans “sagsføring” er en fis i en hornlygte!

Jeg kan næsten ikke lade være med at fryde mig lidt på forhånd. Det skal man naturligvis passe på med. MEN…

Når Alboas ansatte nu engang har vidnet i Retten om forskelligt imod mig og til fordel for Alboa og det larmende spektakel, så kommer der naturligvis et retsligt efterspil!

Det bliver nærmest sjovt – måske snarere yderst tilfredsstillende – hvis jeg med videooptagelser og andre bevisformer er i stand til komplet at modbevise eventuelle, løgnagtige vidneudsagn!

Der er velsagtens tale om en slags selvopfyldende profeti: Det fænomen at alene en udbredt forventning til et hændelsesforløb kan fremkalde dette hændelsesforløb, også selvom forventningen er baseret på en falsk opfattelse af virkeligheden.

Alboas ansatte, spektaklet og begge parters advokater har regnet med, at de kunne opstille en fiktiv virkelighed, hvor spektaklets industrimaskiner og støjende værktøjer ikke larmede?! De har nærmest spyet med ild for at køre mig i sænk! De har anklaget og truet mig! De har udsat mig for mangt og meget! De har på skruppelløs vis løjet om nærmest alt, og ingen af parterne er fremkommet med nogen som helst beviser?!

De har regnet med, at når de bare var nok i høje stillinger og magtfulde positioner, der sagde det samme, så ville de løgnagtige udsagn nok ende med at blive antaget som værende sande?!

Modparterne og de øvrige implicerede glemte blot at tage højde for ét afgørende element i det på forhånd aftalte og sammenspiste scenarie… Jeg er den manglende brik i deres ”puslespil”. Mig, min vedholdenhed, mine støtter og mine afgørende beviser!

Det opstillede sammensurium holder ikke i længden!

Heldigvis har jeg ikke fremlagt samtlige af mine beviser indtil videre. Jeg vil næsten påstå, at kun noget nær en brøkdel af den samlede mængde har set dagens lys.

Og heldigvis for det, som tingene ser ud…

De fleste af mine fremlagte beviser har modparterne protesteret imod, og dommerne har efterfølgende fjernet dem?!

Jeg har været eminent til at dokumentere hele vejen igennem!

Enhver form for dokumentation vil være yderst fordelagtig at kunne give til politiet, advokatsamfundet, advokatklagenævnet, justitsministeriet, dommernævnet, og hvem der ellers bliver relevant at inddrage i dette levende helvede.

Min grænse er for længst nået!

Jeg vil simpelthen hverken finde mig i flere løgne eller trusler! Ej heller i nogen form for korruption! Nok er nok!

Det næste ævl, boligforeningens advokat skriver i påstandsdokumentet, han sendte ind til Retten den 29. juli 2024, omhandler, at han bestrider, at Alboa har nægtet at behandle sagen om støjgener fra spektaklets larmende foretagende?!

• Alboa lod det larmende spektakel larme uhæmmet løs i værkstedet i flere år!
• Boligorganisationen ignorerede gang på gang vores klager over spektaklets larm!
• Både driftschefen og boliginspektøren – som begge skal vidne under ed i Retten – har skrevet usandt for blandt andet at støtte spektaklet i fortsat at kunne arbejde og larme videre i det forbudte, heldigvis lukkede værksted!
• Alboa har overhovedet ikke sagsbehandlet! Vi blev mødt med ignorance og passivitet – når vi altså ikke blev nedgjort, afvist, løjet for og om samt truet!
• Vores magtfulde udlejer, Alboa, har uden tvivl håbet på og regnet med, at vi ville køre trætte, give op og ende med at flytte. Derved kunne boligorganisationen inkassere vores indskud og sikkert bonne os for diverse unødvendige reparationer i hvert vores lejemål… Efterfølgende kunne nye sagesløse og uvidende lejere så flytte ind. De ville med garanti heller ikke på forhånd blive informeret om spektaklets voldsomt larmende foretagende i kælderlokalerne lige under boligerne i opgang 32 i Næringen. Nye lejere ville til at begynde med være lykkeligt uvidende om det brandfarlige, larmende og generende foretagende.
• Alboa har IKKE behandlet klagerne over støjgener fra spektaklets værksted!

Boligforeningens advokat fortsætter sin skrivelse med at påstå, at Alboa i enhver henseende har forholdt sig i overensstemmelse med de foreskrevne bestemmelser i almenlejeloven?!

• Jeg betvivler efterhånden, om advokaten og Alboa overhovedet er bekendte med almenlejeloven og bestemmelserne deri!
• Både Alboa og advokaten virker til at henholde sig til egne, uskrevne regelsæt i stedet for almenlejeloven og øvrige lovgivninger!

De lægger ikke ligefrem skjul på, at de er bedøvende ligeglade med, hvad der er lovligt, og hvad der bestemt ikke er!

Et oplagt eksempel er den kendsgerning, at boligforeningens advokat på komplet løgnagtig vis simpelthen påstår i sin seneste skrivelse ind til Retten, at Teknik og Miljø pludselig har lovliggjort spektaklets larmende, brandfarlige og forbudte værksted?!

Advokaten er altså – ligesom de øvrige modparter – bedøvende ligeglad med brandfaren og de ødelæggende støjgener, beboere i 12 lejligheder ifølge ham (fortsat) skal udsættes for?!

Den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand i Vejlby Vest agerer ligesom de øvrige i samme regi også uprofessionelt og har ofte en hovskisnovski, aggressiv, lidt truende adfærd!

På det årlige, officielle afdelingsmøde (som af en eller anden grund for alt i verden ikke må kaldes en generalforsamling i Vejlby Vest?!) udtalte den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand sig i mikrofonen om de åbenlyse regel- og lovbrud. Han var helt klar i mælet og gentog udmeldelsen flere gange.

Han sagde nonchalant i mikrofonen under det officielle, årlige afdelingsmøde: ”Ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I (som beboere) gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys?” Her henviste han til, at ulovlighederne kunne proppes op i en røv?!

Det er uværdigt og uacceptabelt, at en afdelingsbestyrelsesformand bruger et sådant sprog og har den officielle holdning! Boliginspektøren og ejendomsfunktionæren var begge til stede, og ingen af dem fortrak en mine på trods af afdelingsbestyrelsesformandens sindsoprivende udmeldinger?!

Påstandsdokumentet virker til ingen ende at ville tage…

Alboas advokat kommer som det næste med den påstand, at spektaklets værksted var et erhvervslejemål. Han mener dermed, at lejemålet ikke er omfattet af almenlejeloven. Hvis det er sandt, så måtte beboerklagenævnet slet ikke behandle sagen i første omgang! Beboerklagenævnet har IKKE kompetence til at behandle sager om erhvervslejemål! MEN, først blærede Alboas advokat sig med, at beboerklagenævnet gav Alboa og det larmende spektakel ret?! Efterfølgende skriver han så, at beboerklagenævnet slet ikke har nogen dømmekraft i sagen?! Ergo er vi tilbage i tromlen: “Når Alboa og jeg som advokat får ret, er vi glade, hoverende og selvtilfredse! Hvis vi taber eller bliver irettesat, så er vi sure og forurettede. Vi adlyder kun dommen eller afgørelsen, hvis vi får ret og vinder?!“

Alboas advokat bestrider som det næste for god ordens skyld, at jeg som sagsøger ved en dom får et fuldbyrdelsesgrundlag med den nedlagte påstand?!

Tidligere i sin skrivelse ind til Retten skrev han, at ikke engang Retten og dommerne kan tvinge Alboa til at rette sig efter en eventuel dom?! Her skriver han så, at selv hvis jeg vinder, så kan jeg ikke kræve, at Alboa og det larmende spektakel følger Rettens afgørelse og domsafsigelse?!

Det er sindsoprivende! Jeg vil mene, det er respektløst overfor mig, men også overfor selve retssystemet! Jeg vil vove at påstå, at Alboas advokat udviser foragt for Retten med sine respektløse, usande og afvisende udmeldinger!

Jeg vil foreslå Alboa og advokaten at tage til et land som Hviderusland sammen med spektaklet, hans advokat og samleveren! Økonomisk rod og korruption hersker i sådanne lande, og som modparterne agerer, så vil de passe perfekt ind i den konstellation!

I Danmark har vi netop et retssystem, der dømmer i sager, hvor parter ikke kan blive enige. Er man ikke enig i rettens dom, så kan man vælge at anke dommen til en højere instans.

Der ER ankemuligheder – både til Landsretten og til Højesteret. Man kan også i yderste instans anfægte, hvorvidt det hele er foregået efter reglerne – om inhabilitet har været i spil osv.

MEN, det er flabet, taberagtigt og endda korrupt, at Alboas advokat klart melder ud i et officielt dokument sendt ind til Retten, at man VIL vinde, og ellers vil man ufortrødent fortsætte med ulovlighederne alligevel?!

Dette var del 3 af 3, men senest på onsdag, den 7. august vil der komme et såkaldt ekstranummer.

Boligforeningens advokat har virkelig givet den fuld gas, og der er masser at skrive om endnu!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 121 Grænsen ER nået! (del 3 af 3) first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Boligforeningens advokat kommer som det næste med det malplacerede udsagn i sit påstandsdokument, at Alboa har handlet i god tro med hensyn til benyttelsen af spektaklets kælderlokaler?! Det er løgn og latin!

• Boligforeningen har modtaget adskillige klager over spektaklets evindelige larm i værkstedet!
• Teknik og Miljø i Aarhus Kommune gjorde tidligt i forløbet Alboa opmærksom på, at spektaklets værksted var et ikke lovligt forhold!
• Byggemyndigheden og Østjyllands Brandvæsen konstaterede tidligt i forløbet, at der ikke på noget tidspunkt er givet en byggetilladelse til et larmende og brandfarligt værkstedsforetagende i kælderen i Næringen 32!
• Byggesagsbehandleren sendte en liste til boligorganisationen med ufravigelige krav, hvis Alboa ville forsøge at lovliggøre spektaklets for omgivelserne altødelæggende, yderst støjende violinbyggerværksted!

Blandt andet skulle en certificeret brandrådgiver ud og besigtige forholdene, og kælderlokalerne skulle (nok) som minimum brandsikres i brandklasse 2.

Desuden skulle der lydisoleres tilstrækkeligt – dette ville kræve forudgående, reelle, professionelle lydprøver af spektaklets larm! Ikke blot opdigtede, ikke eksisterende lydprøver…

Det næste boligforeningens advokat skriver i påstandsdokumentet ind til Retten, den 29. juli 2024 er, at Alboa har modtaget en ibrugtagningstilladelse?!

Vi var flere i Næringen 32, der studsede over denne udmelding… Vi blev enige om at kontakte Teknik og Miljø. Det er den pågældende myndighed, som i givet fald skulle have udstedt en ibrugtagningstilladelse.

Der har intet tilsyn været i kælderlokalerne! Der har ingen certificeret brandrådgiver været i spektaklets kælderlokaler! Der er ikke foretaget nogen som helst lydprøver! Der er ikke indsat nogen form for lydisolering! Vi er som naboer ikke blevet spurgt om noget som helst!

Vi havde på forhånd en stærk formodning om, at boligforeningens advokat også havde løjet om ibrugtagningstilladelsen. Han lyver jo – ligesom de øvrige modparter – om alt muligt andet, så hvorfor ikke også skrive usandt ind til Retten om en ibrugtagningstilladelse…

Formodninger holder dog ikke i Retten – ikke under normale omstændigheder i hvert fald – så vi var nødt til få helt klar besked.

Boligforeningens advokat indsendte sit løgnagtige og fejlfyldte påstandsdokument til Retten, den 29. juli 2024.

Onsdag, den 31. juli 2024 skrev vi i opgang 32 i Næringen til byggesagsbehandleren og til selve Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Overskriften var ”Forespørgsel”.

I vores mail stod der: ”Kære byggesagsbehandler og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Vi i opgang 32 i Næringen i Risskov skriver til jer, da vi undrer os meget”.

”Alboas advokat har 29. juli 2024 skrevet i et påstandsdokument ind til Retten i Aarhus, at Alboa har modtaget en ibrugtagningstilladelse til værkstedet i kælderen i Næringen 32?!”

”Det undrer os meget, hvis det er sandt!”

”Vi henholder os til de ufravigelige krav, byggesagsbehandleren skrev til Alboa i forhold til værkstedet, hvis det skulle kunne lovliggøres”.

”Advokaten skriver ligeledes, at Alboa ikke har opsagt lejeren i værkstedet?!“

“Boliginspektøren indsendte ellers et udklip af en ny kontrakt, hvorefter lejeren kun måtte bruge lokalerne til opbevaring. Byggesagsbehandleren videresendte det pågældende udklip til os”.

”Vi håber, Teknik og Miljø snarest vil svare os på følgende spørgsmål”:

1. “Har Alboa pludselig modtaget en ibrugtagningstilladelse, der tillader værksted, hvor undervisning i reparation af musikinstrumenter er tilladt?”

2. “Hvis det er tilfældet, hvornår og hvorfor er de ufravigelige krav så pludselig frafaldet?”

3. “Hvad siger Teknik og Miljø til, hvis det er et forfalsket dokument, de har modtaget fra Alboas inspektør med udklippet af den nye kontrakt? Advokaten skriver ind til Retten, at Alboa slet ikke har kompetence til at opsige kælderlejemålet?!”

”Vi håber på snarest muligt at høre fra jer”.

”Med venlige hilsner fra beboere i Næringen 32”.

Vi sendte vores mail klokken 12:29. Allerede klokken 12:59 samme dag svarede byggesagsbehandleren os.

Han skrev: ”Hej beboere. Jeg vil besvare jeres spørgsmål her”:

1. ”Der er ikke meddelt ibrugtagningstilladelse til, at lokalerne kan anvendes til værkstedsformål. Til orientering har Byggeri heller ikke modtaget en ansøgning om forholdet”.
2. ”Det er de ikke” (her henviser han til, at de ufravigelige krav ikke er frafaldet).
3. ”Byggeri er ikke myndighed, hvad angår de kontraktlige forhold. Vores sagsbehandling har omhandlet den egentlige brug af rummet. Det har således ikke været et krav fra Byggeri, at der skal indgås en ny kontrakt, men bare at anvendelsen af lokalet til kælderformål skulle ophøre, da det ikke var godkendt. Hvis rummet igen bliver anvendt til værkstedsformål, vil vi genoptage kravet om, at der skal ske lovliggørelse af lokalet til det formål”.

”Med venlig hilsen Byggesagsbehandleren”.

Faktuelt er det altså (også) usandt, når Alboas advokat skriver ind til Retten, at Alboa har modtaget en ibrugtagningstilladelse!

Teknik og Miljø forholder sig ikke til, at det indsendte udklip – ligesom vi allerede dengang mistænkte – nok er et forfalsket dokument med et forkert lokalenummer på, og hvor det nok ikke er spektaklet selv, der har lavet underskriften derpå. Læs eller genlæs eventuelt indlæg “80 Nyt år, ny kontrakt, ny usaglig beskyldning – godt nytår!“.

Enten lyver boliginspektøren, eller også gør advokaten!

Boliginspektøren, som agerede Alboas sagsbehandler over for Teknik og Miljø, skrev, at lejeren var opsagt i værkstedet! Han indsendte udklippet af spektaklets nye kontrakt efter opsigelsen i værkstedet! Han skrev til byggemyndigheden, at lejeren fremadrettet kun må bruge lokalerne til opbevaring!

Stik modsat skriver hans advokat ind til Retten, at Alboa ikke har kompetence til at opsige kælderlejemålet?!

Men hvorfor har advokaten så selv, den 8. januar 2024 indsendt ”Bilag D” til minretssag.dk, som viser spektaklets nye kontrakt efter opsigelsen i værkstedet?

Ydermere er det bemærkelsesværdigt, at der i spektaklets nye kontrakt – som er advokatens ”Bilag D” – ordret står: ”Opsigelse kan fra begge sider ske med en måneds varsel til den første i en måned”?!

Boliginspektøren erklærede skriftligt over for byggemyndigheden, at spektaklet er opsagt i værkstedet!

Advokaten modsiger boliginspektøren og påstår, at Alboa ikke har kompetence til at opsige lejemålet?!

Men hvem skulle så kunne opsige lejemålet, hvis udlejeren ikke kan?

Modparterne har efterhånden løjet om så meget forskelligt – også hver især – at de nok ikke længere kan holde styr på, hvad de egentlig har sagt og skrevet…

Jeg har lydoptagelser, der kan bevise, hvad de har sagt!

Ligeledes besidder jeg samtlige skrivelser, de har lavet!

Byggesagsbehandleren skriver i sit svar til os, at byggemyndigheden ikke forholder sig til, om boliginspektørens indsendte udklip af kontrakten er forfalsket. Jeg og øvrige må undersøge, hvem sådan noget rod i så fald skal meldes til.

Uanset hvad så lyver den ene eller den anden part – altså boligforeningens advokat eller klienten, som er Alboas boliginspektør!

På tragikomisk vis har netop de to truet med at sagsøge mig, fordi jeg påpeger og kan dokumentere, AT de lyver…

I påstandsdokumentet fra den 29. juli 2024 skriver boligforeningens advokat som det næste, at Alboa siden byggeriets opførelse i god tro har benyttet de forskellige kælderlokaler til forskellige aktiviteter?!

I forhold til det er det særligt nævneværdigt, at Teknik og Miljøs byggesagsbehandler påpegede over for Alboa, at flere af aktiviteterne i boligområdet var opført uden byggetilladelse! Forholdene skulle bringes i orden! Ellers skulle de ulovlige aktiviteter ophøre!

Boligforeningens advokat påstår, at der på intet tidspunkt er fremsat indsigelser imod de forskellige anvendelser af kælderlokalerne.

Det er med alt in mente efterhånden svært at tro på noget som helst, han påstår…

Han og øvrige lyver jo mere eller mindre om alt!

Advokaten påstår altså, at der på intet tidspunkt er fremsat indsigelser imod de forskellige aktiviteter i kældre rundt omkring i boligområdet?!

Vi er flere i opgang 32 i Næringen, der adskillige gange har klaget over larmen fra spektaklets nu heldigvis lukkede værksted! Vores gentagne og grundige klager er gang på gang blevet ignoreret, bagatelliseret og set bort fra?!

Man kan vel kalde det, at Alboa og advokaten er ”vil-døve”. Når de får deres vilje, så er de lydhøre. Når de modsiges, eller når noget ikke passer ind i deres kram, så vender de det døve øre til…

Når boligforeningen og advokaten i årevis har ladet spektaklet larme løs i tide og utide på trods af utallige klager fra os i opgangen lige ovenpå kælderlokalerne, så har de med stor sandsynlighed ageret lige så hensynsløst og skødesløst i andre tilfælde.

Gad vide hvor mange sagesløse, betalende lejere der gennem tiden er blevet trynet og har fået en rigtig hård medfart ligesom mig, fordi de har påberåbt sig rettigheder og har henholdt sig til diverse lovgivninger?

Når man tjekker Trustpilot.dk og søger efter Alboa får man lidt et indblik i, at jeg i hvert fald ikke er den eneste, der får med grovfilen og oplever en upassende forretningsgang… https://dk.trustpilot.com/review/alboa.dk

Den næste krampetrækning, boligforeningens advokat kommer med i påstandsdokumentet, er, at han skriver, at man som lejer må acceptere støjgener også fra kælderen?! NEJ! NEJ! NEJ!

• Der står i boligområdets Husorden, at der IKKE må støjes i kælderen!
• Det er angivet i alle udgaver af spektaklets kontrakter, at der ikke må forekomme støjende adfærd fra kælderen!
• I Husordenen er det sågar nævnt, at man skal være påpasselig med unødig støj fra træ fodtøj! Så må man i hvert fald heller ikke larme løs med boremaskine, nedstryger i metal, industrimaskiner, larmende værktøjer, industristøvsuger og andet støjende! NEJ NEJ NEJ!

Boligforeningens advokat påstår i sin skrivelse ind til Retten, at en benyttelse af spektaklets kælderlokaler til undervisning i reparation af musikinstrumenter vil være en lovlig benyttelse?!

• Han ignorer blankt, at Teknik og Miljø og Østjyllands Brandvæsen har afvist, at der må være værksted af nogen slags?!

Spektaklets kælderlokaler må IKKE bruges til værksted!

Som det næste bestrider advokaten, at boligforeningen skal anse enhver støj fra spektaklets kælderlokaler som en overtrædelse af god skik og orden?!

• JO, Hr. advokat, du forholder dig jo slet ikke hverken til virkeligheden eller til realiteter!
• Værkstedet var et ulovligt foretagende!
• Det var til stor gene for omkringboende!
• I Husordenen, som advokaten selv henviser til, står der klart og tydeligt: Der må ikke støjes i kælderen!
• I de udgaver af spektaklets kontrakter, som advokaten selv har indsendt som bilag til minretssag.dk, fremgår det også utvetydigt, at kælderlokalerne IKKE må benyttes til formål, der kan være til gene for afdelingens beboere!

Advokaten smider om sig med beskyldninger, trusler samt usaglige og usande påstande!

Vi er flere, der nærmest regner med, at vi skal forvente kaskader af mundlort under retsmøderne…

Boligforeningens advokat har altså selv indsendt tre dokumenter til Retten, som beviser, at der skal være ro i kælderen, og at spektaklet ikke må kunne forstyrre eller genere omkringboende med sit foretagende!

Alligevel bestrider advokaten, at spektaklets larm med boremaskine, nedstryger i metal, rystepudser, dekoratørsav, stiksav, vinkelsliber, skæremaskine, hammer, sav, fil, industristøvsuger og alt muligt andet støjende kunne udgøre gener for mig (og øvrige beboere)?!

Spektaklets to kælderlokaler er beliggende lige under min lejlighed i denne betonbygning. Der er på ingen måde lydisoleret! Der er i forvejen MEGET lydt!

Det tror da skam, at boligforeningens og spektaklets advokater protesterede helt vildt imod, at der måtte foretages professionelle lydprøver. I stedet løj de – ligesom de øvrige modparter – om, at der var foretaget lydprøver?!

Én side af sagen er deres vedholdende protester… Et andet perspektiv er, at dommeren rent faktisk gav dem medhold i, at der ikke skulle foretages lydprøver i en sag om larm…

Selv politiet undrede sig over, at der rent faktisk ikke skal foretages nogen som helst målinger af spektaklets larm i en retssag om larm…

Dette var del 2. Del 3 kan læses senest på mandag, den 5. august 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 120 Grænsen ER nået! (del 2 af 3) first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da jeg meldte spektaklet og hans advokat med møderet for Højesteret til politiet for dokumentfalsk og forfalskning af bevismidler, havde jeg efterfølgende en rigtig god snak med en af politiets efterforskere.

Hun sagde blandt andet, at Højesteretsadvokaten muligvis trods alt havde handlet i god tro, da hun lagde spektaklets forfalskede dokument ind på minretssag.dk.

På daværende tidspunkt kunne jeg kun anerkende, at det hypotetisk set godt kunne være, at hun som spektaklets advokat var uvidende om, at han havde ændret datoen og tidsforløbet i forbindelse med ”Bilag A”.

På nuværende tidspunkt er situationen dog en helt anden!

Spektaklets advokat har selv tilkendegivet overfor Retten, at hun læser med i min blog. Ergo kan hun ikke være i tvivl om, at ”Bilag A” er manipuleret med! Jeg har skrevet flere indlæg om netop dét! Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “91 Spektaklets Plan B…“, “96 Dokumentfalsk, politi og fjernede beviser.“, “97 Politianmeldt og ellers intet nyt!“, “115 Dokumentfalsk er alvorligt og strafbart!” og “116 Modparterne skyr ingen midler!“.

Derved kan man konkludere, at Højesteretsadvokaten i hvert fald ikke længere kan siges at handle i god tro, hvis hun fortsat fastholder, at ”Bilag A” sammen med de øvrige to (måske også forfalskede) bilag skal fastholdes som ”beviser” / anklager imod mig og mine vidner!

Hun og spektaklet har angivet, at spektaklet den 8. juli 2023 eller få dage derefter kunne konstatere, at der var skrevet ”Taber Nar!” på døren ind til hans kælderlokaler.

Jeg kan dokumentere og bevise, at det er usandt!

Den 8. juli valgte spektaklet som dato, fordi han havde observeret, at jeg netop dén dag som den eneste dag i løbet af næsten en hel måned var hjemme! Udspekulerede, chikanerende stalker-usling!

”Taber” stod der i hvert fald allerede den 29. juni 2023 – måske før!

”Nar!” stod der stadigvæk ikke den 17. juli 2023! Hvornår det blev skrevet, det aner jeg intet om!

Jeg kan med 100 procent sikkerhed fastslå, at der IKKE stod ”Taber nar!” på spektaklets kælderdør den 8. juli 2023!

I og med at spektaklets advokat to gange har nævnt min blog for dommerne på minretssag.dk, så kan hun ikke påstå, at hun til stadighed er uvidende om, at i hvert fald ”Bilag A” er et forfalsket dokument! Udover alt det øvrige absurde, så har jeg detaljeret udpenslet, hvad hun og hendes klient har gang i.

Status pt. er, at hun og min advokat begge har indtil den 9. august til at argumentere for og imod, hvorfor Højesteretsadvokatens tre irrelevante, for sagen komplet uvedkommende (forfalskede) bilag fortsat skal indgå eller udgå.

Retsmøderne bør omhandle problemet med larm fra kælderlokalerne! Det er det, jeg har været nødt til at sagsøge boligforeningen og spektaklet for! Det er larm, min retshjælpsdækning dækker!

Modparterne vil så gerne have sagen til at handle om påstået chikane og alt muligt andet usagligt?!

Dommerne bør være i stand til at holde fokus på det relevante omdrejningspunkt – nemlig larm!

Mit gæt er, at Højesteretsadvokaten fortsat vil kræve, at de tre bilag skal indgå. Det virker til at være yderst vigtigt for hende at mistænkeliggøre, beskylde og anklage mig og mine vidner?!

I det øjeblik jeg erfarer, at hun fortsat argumenterer for at fastholde de tre bilag – det eller de forfalskede – så laver jeg en ny politianmeldelse!

I denne omgang kan advokaten med en hel del års erfaring ikke undskylde sig med at være uvidende om, at hun er medskyldig i dokumentfalsk og forfalskning af bevismidler!

Noget af det eneste sande, Højesteretsadvokaten skriver, er, at der var aktivitet i kælderen i Næringen 32.

Det er dog usandt, at aktiviteterne særligt foregik omkring spektaklets dør ind til kælderlokalerne! De to store sammenhængene lokaler hvor han i tide og utide plejede at larme løs og ødelægge freden og roen i mit og øvriges hjem…

Jeg har valgt at indsætte nogle billeder fra kælderen, som jeg og flere tog for at vise Alboa og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, at der nødvendigvis skulle sættes ind i forhold til, hvad der adskillige eftermiddage, aftener og nætter foregik i kælderen lige under vores boliger.

På billederne kan man blandt andet se urin, joints, ødelæggelse, hærværk og generel ravage.

På nogle af billederne kan man se mit kælderrum.

Det er tankevækkende, at det udelukkende er min kælderlåge og mit kælderrum, der er gjort noget ved?! Ud af 36 kælderrum?! Nogen har blandt andet forsøgt at antænde ild på min kælderlåge!

Ligeledes er det kun min entredør, der to gange er blevet overhældt med urin?! Ud af 12 entredøre?!

Ydermere er der ingen andre postkasser end netop min, som er blevet fyldt med affald og andet ulækkert! Ud af 12 postkasser?!

Endvidere er ingen andre end mig blevet overfaldet i vaskeriet?!

Tilsvarende er det i min have, nogen har kastet en eller anden ætsende væske over stakittet?!

Det er svært at blive ved med at argumentere for, at det må være tilfældighedernes spil, at netop jeg og mine ejendele står på mål hver evig eneste gang…

Hvis jeg skal gøre, som spektaklets advokat gør, så kan jeg drage den konklusion, at det er mest nærliggende, at spektaklet, samleveren eller deres medløbere er ansvarlige for alt det, jeg og mine ejendele er blevet udsat for.

Som politiet udtrykte det, så er jeg blevet grov uheldig, siden jeg tillod mig at klage over spektaklets larm fra det nu heldigvis lukkede, forbudte, brandfarlige og støjende foretagende i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed…

Næste blogindlæg kan læses, når jeg har modtaget den næste betalingsserviceopkrævning – det er nok senest den 30. juli 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 117 Med fuldt overlæg! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Retten imødekom advokatens anmodning om udsættelse, og den nye frist blev fastsat til den 8. juli.

Imidlertid meddelte boligforeningens advokat dog i mandags Retten, at det ikke havde været muligt for Alboa og ham at håndtere fristen for indlevering af et afsluttende processkrift?!

Det var allerede i juni måned i 2023, at Retten fastsatte den oprindelige frist. Derved har alle parter i hvert fald haft rig mulighed for at kunne forberede forskelligt inden fristen!

Han undlod dog ikke helt at indlevere et afsluttende processkrift. Han skriver i de få linjer, han har indleveret som et processkrift, at han fastholder det i tidligere processkrifter anførte fuldt ud…

Ergo påstår han stadig, at der er foretaget lydprøver?! At der er foretaget undersøgelser i spektaklets kælderlokaler?! At den ugyldige byggetilladelse er gyldig?! At låsen er udskiftet (hvilket mine eventuelle videooptagelser muligvis vil kunne modbevise)?! Han fastholder også alle sine selvmodsigelser?! Han påstår, at de opdigtede lydprøver skal have bevist, at spektaklets store industrimaskiner og støjende værktøjer ikke larmer?! Omvendt skriver han et andet sted i et processkrift, at der kommer larm, når sådanne maskiner og værktøjer bruges, men at jeg kendte til værkstedet inden min indflytning?! Han protesterer fortsat imod nærmest alt, jeg er kommet med af sagligt og beviseligt?! Desuden påstår han, at jeg injurierer, truer og chikanerer Alboas ansatte?! Det gør jeg ikke! Det kunne jeg ikke finde på! Jeg er ikke ligesom modparterne!

Jeg kan bevise, hvad jeg skriver! Hvis han forarges over at læse om, hvad der faktuelt er sket og til stadighed foregår, så er det endnu et bevis på, at der er noget helt galt med boligforeningens forretningsgang og ufine metoder!

Han skriver endda i sit meget korte, afsluttende processkrift, at jeg som sagsøger ingen midler skyr?! Det er godt nok en sandhed med moderationer! Jeg skyr ulovligheder og beskidte metoder!

Jeg beviser, konstaterer, beretter sandfærdigt (og yderst afslørende), og jeg er ikke bange! Jeg lader mig ikke skræmme på trods af modparternes efterhånden mange trusler og beskidte kneb!

Påfaldende nok har boligforeningens advokat alligevel ikke indkaldt Alboas driftschef som vidne?! Det orienterede han ellers min advokat om i starten af marts måned, at han også ville gøre?! Det har han dog alligevel ikke gjort?! Skulle dét, at driftschefen også angiveligt skulle vidne imod mig have skræmt mig til at give op, når alle deres andre forsøg nu ikke havde kunnet få mig til det?

Da min advokat orienterede mig om, hvad boligforeningens advokat i en e-mail havde orienteret ham om, trak jeg egentlig bare på skuldrene.

Jeg ved, at driftschefen – ligesom Alboas øvrige ansatte, der skal vidne: Boliginspektøren, ejendomsfunktionæren og beboerrådgiveren – ingen faktuel viden har om, hvor meget spektaklets værksted larmede! Driftschefen har ligesom de øvrige ikke på noget tidspunkt været til stede, når spektaklet har larmet løs i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed! Ergo ville han ligesom de øvrige tre af Alboas ansatte ikke kunne vidne sandfærdigt herom i Retten!

Jeg var i skriftlig kontakt med Alboas driftschef for nylig. Det var i forbindelse med spektaklets dokumentfalsk – læs eller genlæs eventuelt indlæggene ”91 Spektaklets Plan B…”, “96 Dokumentfalsk, politi og fjernede beviser.” og “115 Dokumentfalsk er alvorligt og strafbart!“.

Den 1. april 2024 – et stykke tid efter jeg havde fået kendskab til spektaklets forfalskede dokument og haft mulighed for at drøfte det pågældende med forskellige – besluttede jeg mig for at rette henvendelse til Alboas driftschef, boliginspektøren og ejendomsfunktionæren. Selve boligforeningen modtog også skrivelsen.

Jeg skrev: ”Hej. Jeg skriver for at spørge ind til et forhold i kælderen i Næringen 32. Lejeren af kælderrum 9155 påstår sammen med sin advokat i en skrivelse ind til Retten i forbindelse med den verserende retssag om det nu lukkede, brandfarlige og larmende værksted, at han har kunnet konstatere, at der er udøvet hærværk på hans værkstedsdør, den 8. juli 2023 eller få dage derefter. Jeg har intet kendskab til den pågældende hændelse / det påståede hærværk! Der antydes i forbindelse med skrivelsen ind til Retten, at jeg angiveligt skal have begået hærværket?! Jeg tager ligesom øvrige anklager og beskyldninger også denne anklage / beskyldning MEGET alvorligt! Jeg anmoder om at få besvaret et par spørgsmål”.

“1. Er Alboa, den 8. juli 2023 eller få dage derefter, blevet kontaktet om, at der skal være skrevet “Taber Nar!” på døren ind til lejerens lokaler med lokalenummer 9155?”

“2. Har Alboa meldt hærværkshændelsen til politiet?”

“3. Har Alboa meldt hærværkshændelsen til eget forsikringsselskab?”

“Jeg håber, I vil besvare mine spørgsmål. Jeres svar er yderst relevante, da advokater, Retten og politiet nødvendigvis skal indblandes i forhold til SÅ alvorlig en anklage! En anklage om omfattende hærværk, der vil kunne resultere i en opsigelse af et lejemål, må betragtes som yderst alvorlig! På forhånd Tak for jeres imødekommenhed. Med venlig hilsen Malene, Næringen 32”.

Den 4. april – 3 dage efter – svarede driftschefen mig i en e-mail.

Han skrev: ”Hej Malene. Hermed svar på dine spørgsmål og indledningsvis skal nævnes, at ALBOA ikke har kendskab til hvilke personer der kan have begået det beskrevne hærværk”.

“1. Er Alboa, den 8. juli 2023 eller få dage derefter, blevet kontaktet om, at der skal være skrevet “Taber Nar!” på døren ind til lejerens lokaler med lokalenummer 9155? – ja ALBOA blev gjort bekendt med dette“.

“2. Har Alboa meldt hærværkshændelsen til politiet? – forholdet er ikke anmeldt til politiet“.

“3. Har Alboa meldt hærværkshændelsen til eget forsikringsselskab? – forholdet er ikke anmeldt til vores forsikringsselskab“.

“Med venlig hilsen Alboas driftschef”.

Jeg undrede mig over hans svar på mine spørgsmål. Han skrev til mig, at Alboa blev gjort bekendt med, at der den 8. juli 2023 eller få dage derefter var skrevet ”Taber Nar!” på døren ind til spektaklets lokaler?! Jeg kunne og kan jo med 100 procent sikkerhed bevise, at det ikke kunne være sandt, hvad han skrev til mig i sit svar på mit spørgsmål 1!

Samme aften skrev jeg tilbage: ”Hej. Tak for svarene på mine spørgsmål. Det glæder mig, at Alboa ikke beskylder mig for hærværket! Jeg har intet med det at gøre! Jeg tillader mig lige at spørge ind til svaret i nummer 1. Jeg skal blot være helt sikker på, jeg informerer politiet og advokaten korrekt. Du skriver, at Alboa, den 8. juli 2023 eller få dage derefter, blev gjort bekendt med, at der var blevet skrevet “Taber Nar!” på døren ind til lejerens lokaler med lokalenummer 9155. Mit spørgsmål går på”:

“Fik Alboa tilsendt et billede af det begåede hærværk “Taber Nar!”, eller var en af Alboas ansatte på stedet i kælderen i Næringen 32 for på egen hånd at besigtige det begåede hærværk “Taber Nar!”, den 8. juli 2023 eller få dage derefter?”

“Jeg håber, du vil besvare mit spørgsmål. Jeg beklager ulejligheden. Jeg skal blot være helt sikker på, at jeg videregiver de korrekte informationer. Jeg har ikke indtryk af, at Alboa er indblandet heri, men jeg er desværre udsat for omfattende mobning, hetz og chikane fra visse beboere i boligområdet. En gruppe beboere beskylder mig for forskelligt, der skal kunne få mig smidt ud af mit lejemål. Blandt andet skal jeg udover at have begået hærværket på kælderdøren også have klippet i tøj i vaskeriet?! Det forskellige mod mig tager desværre til i en grad, hvor jeg ser mig nødsaget til at indblande politi og advokat heri. På forhånd Tak for besvarelsen af mit spørgsmål. Med venlig hilsen Malene”.

Den 11. april – 6 dage efter – fik jeg endnu et høfligt svar fra Alboas driftschef. Han skrev:

”Hej Malene. Selv tak og hermed svar på dit uddybende spørgsmål”.

“Fik Alboa tilsendt et billede af det begåede hærværk “Taber Nar!”, eller var en af Alboas ansatte på stedet i kælderen i Næringen 32 for på egen hånd at besigtige det begåede hærværk “Taber Nar!”, den 8. juli 2023 eller få dage derefter?“

”ALBOA fik tilsendt et billede d. 31. juli 2023 fra en af afdelingens ejendomsfunktionærer og som nævnt valgte vi at henlægge sagen herefter. Med venlig hilsen driftschefen”.

Han korrigerede altså sit første svar. Først var Alboa den 8. juli eller få dage derefter blevet gjort bekendt med det, spektaklet og hans advokat har lagt ind på minretssag.dk som bilag A. Det endelige svar blev dog, at Alboa først den 31. juli fik tilsendt et billede, og derefter valgte de at henlægge sagen.

Mit indtryk er klart, at driftschefen i første omgang bakkede op om spektaklet og hans forfalskede dokument – ligesom Alboa af uvisse årsager i enhver henseende har bakket op om spektaklets larmende og forstyrrende værkstedsforetagende i kælderen i Næringen 32?!

Jeg undrer mig over flere aspekter… Der er tale om omfattende hærværk, som spektaklet og hans advokat med møderet for Højesteret forsøger at beskylde mig og mine vidner for?!

·       Hvorfor ikke melde noget så alvorligt til politiet?

·       Hvorfor ikke melde omfattende hærværk til forsikringsselskabet?

·       Hvorfor har spektaklet og Højesteretsadvokaten først nævnt noget som helst om alt dette hele otte måneder efter, det angiveligt skal være sket? (Nok fordi de har håbet, jeg og øvrige ikke ville kunne huske og gøre rede for, hvor vi befandt os)…

I forhold til at boligforeningens advokat endda er grov og løgnagtig nok til direkte at skrive ind til Retten, at jeg ikke skyr nogen midler, så er det komplet kontradiktorisk!

Modparterne skyr ingen midler!

Ligesom spektaklet og samleveren forsøger de øvrige at karaktermyrde mig! De vil gerne fremstille mig som en, der injurierer, chikanerer, truer og konfliktoptrapper?! I stedet forsøger jeg at mane til ro, forholder mig sagligt, dokumenterer og beviser! Jeg har udvist en enorm tålmodighed, og jeg har hverken bagtalt eller brugt beskidte kneb!

Alt i alt vil jeg blot have ro i mit hjem og behandles ordentligt og med respekt!

Apropros beskidte metoder og usande udsagn, så indbragte spektaklets advokat også et processkrift i mandags. Stik mod al fornuft fortsætter hun med at føre sagen for spektaklet som om, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune ikke har dømt værkstedet ulovligt, brandfarligt og for larmende?!

Hun påstår fortsat alt muligt usagligt og usandt – både om sagen og om mig?!

Hun nævner sågar de opdigtede lydprøver, som hun til stadighed påstår, er et vægtigt bevis, selvom boliginspektøren på skrift har indrømmet, at sådanne ALDRIG er foretaget?!

Det er vist unødvendigt at gå mere i dybden med Højesteretsadvokatens skrivelse ind til Retten, da hendes påstande rent ud sagt er en fis i en hornlygte!

Næste skridt i processen er, at de tre dommere skal afgøre, om spektaklets forfalskede ”beviser” får lov til at forblive en del af sagen. Hvis dette tillades, så tillader dommerne samtidig, at sagen skal handle om påstået chikane osv. i stedet for om larm og brud på regler, Husorden og lovgivning, som jeg oprindeligt var nødsaget til at sagsøge Alboa og spektaklet for.

Ligeledes skal dommerne tage stilling til, om min sidste skriftlige vidneerklæring også skal fjernes?!

Jeg har før påpeget, at det kan være svært at løfte bevisbyrden i en sag, når man fratages sine beviser…

Som en afsluttende bemærkning så er jeg ret imponeret over, hvor klare billeder og videooptagelser ganske små apparater kan frembringe. Især taget i betragtning af at flere af mine spionkameraer for eksempel ikke fylder mere end et lille USB-stik.

For god ordens skyld kan jeg oplyse om, at eventuelle overvågningsapparater på nuværende tidspunkt naturligvis er fjernet fra kælderen.

Da jeg valgte at stå frem med, at jeg muligvis ligger inde med eventuelle, yderst afslørende videooptagelser fra kælderen, så var jeg klar over, at nogen måske kunne finde på at gennemsøge kælderen for også at forhindre mig i at kunne frembringe dét bevis på, hvad der foregår af beskidt spil.

Det er ferietid, og det er dejligt. Jeg trapper derfor lidt ned med blogindlæg indtil slutningen af juli måned. Naturligvis skriver jeg omgående et indlæg, hvis der sker nyt i sagen, eller hvis der er andet interessant og relevant at berette om.

Ellers kommer det næste blogindlæg, når jeg har modtaget den næste betalingsserviceopkrævning. Vi er flere, der spændt afventer, om boligforeningens advokat vil forsøge at opkræve mig salær via huslejen. Altså de penge han har truet med at opkræve mig for de tre usaglige, usande og uopfordrede breve, han tillod sig at sende til mig. Jeg har allerede været i kontakt med min bank, som også vil være opmærksom på omgående at bremse den pågældende betalingsserviceopkrævning, hvis der er så meget som en krone på udover, hvad jeg reelt skal betale til min udlejer, Alboa hver måned.

Næste blogindlæg kan læses, når jeg har modtaget den næste betalingsserviceopkrævning – det er nok den 25. juli 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 116 Modparterne skyr ingen midler! first appeared on Kampen for Retfærdighed.