Getting your Trinity Audio player ready...

I den forløbne uge har jeg været i kontakt med en strafferetsadvokat. Jeg forklarede, hvad spektaklet sammen med sin advokat har sendt ind til Retten i forhold til hærværket på spektaklets dør. Jeg nævnte, at spektaklet har angivet en forkert dato og har ændret tidsforløbet (dette har han gjort for at kunne give mig skylden for hærværket). Jeg spurgte advokaten, om det indsendte betegnes som dokumentfalsk. Svaret var ”ja”.

Jeg har ligeledes været i kontakt med politiet om det samme. Jeg har valgt, at jeg vil melde spektaklet og advokaten til politiet for dokumentfalsk. Det er strafbart at forfalske et dokument!

Efterfølgende er det naturligvis op til politiet at vurdere, om spektaklet og advokaten skal sigtes for dokumentfalsk.

Siden jeg første gang tillod mig at klage over larmen fra spektaklets værksted, er der hændt mig meget forkert, barsk og ubehageligt. Spektaklet og samleveren har blandt andet hængt mig ud som om, jeg angiveligt er en psykisk syg, der burde blive tvangsindlagt. Jeg er blevet overfaldet, og min dør er blevet overhældt med urin. En nøgleansvarlig i boligområdets fritidsklub har videregivet spektaklets og samleverens ondskabsfulde og usande rygter om mig på boligområdets Facebook-side. Desværre tror mange på, hvad han skriver om mig, da han er med i områdets bestyrelse. Spektaklet beskyldte mig foran alle på den årlige generalforsamling i Fritidsklubben for at have sparket på hans dør?!

Jeg er blevet anklaget for meget, siden jeg første gang tillod mig at klage over larmen fra værkstedet i kælderen lige under min lejlighed. Seneste skud på stammen i forhold til at ødelægge mit ry og tilsværte mit omdømme er at beskylde mig for at have begået hærværket på døren.

Denne gang håber jeg dog, at fælden klapper for spektaklet – og gerne også for hans advokat. Al hans ødelæggende rygtespredning og de belastende injurier har jeg desværre ikke råd til at sagsøge ham for. Men nu hvor han har taget skridtet videre og har begået en strafbar handling for at få ram på mig, så kan jeg melde ham og håbe på, han bliver dømt.

Jeg kan med billeddokumentation bevise, at spektaklet faktuelt lyver! Han lyver om, at det begåede hærværk skal være sket lige præcis den ene dag, jeg var hjemme i løbet af en hel måned… Det påstår hans advokat overfor Retten, at han har kunnet konstatere. Løgnagtige, beskidte bæst! Er der overhovedet en grænse for, hvor langt spektaklet mon vil gå for at ødelægge liv?

Jeg skrev til strafferetsadvokaten: ”Hvad siger lovgivningen i forhold til, hvis man kan bevise, at modparten og dennes advokat under en retssag har fremlagt et bilag som bevis, hvor datoen er forkert, og tidsforløbet er ændret? Er det dokumentfalsk?”

Strafferetsadvokaten svarede: ”Ja, det er udgangspunktet: ”Dokumentfalsk efter straffelovens paragraf 171. Strafferammen er bøde eller fængsel i op til 2 år. Straffen kan dog i visse særlige tilfælde stige helt op til 3 års fængsel, se straffelovens kapitel 19 om forfalskning af bevismidler”.

Når man vælger at forfalske et dokument, er det for at opnå noget. Nogle forfalsker et eksamensbevis for at angive, at de har bestået eller har klaret sig ekstra godt til den pågældende eksamen. Det er dokumentfalsk. Andre vælger at lave et ID, der angiver, at de er ældre, end de egentlig er. Det kan være for at skaffe sig adgang til en bar eller et diskotek. Det er ligeledes dokumentfalsk. Spektaklet har løjet om dato og tidsforløb for at kunne anklage mig for det begåede hærværk. Det er uden tvivl dokumentfalsk!

Spektaklet og samleveren gør alt i deres magt for at stille mig i dårligt lys. Denne gang kan nedrigheden og den ondskabsfulde handling dog komme til at ramme spektaklet hårdt. Højest sandsynlig slipper samleveren for at stå til regnskab. Hun er blot den beskidte håndlanger, som ikke på nuværende tidspunkt i hvert fald er sigtet eller sagsøgt.

Om spektaklets advokat ligeledes kan blive dømt for dokumentfalsk – forfalskning af bevismidler, det er endnu uvist. Hun vil nok forsøge at undskylde sig med, at hun ikke vidste, at spektaklet havde løjet og givet hende forfalsket dokumentation. Men det taler imod hende, at hun ligesom boligforeningens advokat lyver om alt muligt andet også i skrivelser ind til Retten. Jeg tvivler på, hun er helt uvidende om det forfalskede dokument.

Den næste instans, jeg kommer til at kontakte, er advokatklagenævnet. Jeg vil underrette dem om det forfalskede dokument, advokaten har indsendt som bevis. Ligeledes vil jeg orientere advokatklagenævnet om, at begge modparternes advokater har løjet om mangt og meget – og desuden om truslerne. Jeg vil spørge, om jeg allerede nu kan klage over dem begge. Muligvis skal jeg vente til efter retsmøderne.

Da jeg kontaktede politiet for at melde spektaklet og dennes advokat for dokumentfalsk, fik vi en god snak. Jeg skal skriftligt indsende en forklaring om, hvad spektaklet og samleveren har udsat mig for. At jeg blandt andet føler mig stalket og observeret af de to ældre mennesker, går ret godt i spænd med forfalskningen af dokumentet. De havde observeret, at jeg lige netop var hjemme dén ene dag i løbet af en måned. Den observation brugte de til at prøve på at få mig dømt for omfattende hærværk. Yderst ubehageligt og grænseoverskridende.

Om jeg kan melde dem begge for stalking også, det tvivler jeg på. Men det er voldsomt, hvordan jeg er blevet behandlet af forskellige, siden spektaklet og samleveren besluttede at karakter-myrde mig!

Der er ikke sket nyt på minretssag.dk siden sidst. Boligforeningens advokat burde jo nok for længst have indsendt det bilag 48, som han henviste til som et afgørende bevis helt tilbage den 11. marts. Det har han dog valgt ikke at gøre. Jeg er heller ikke blevet sagsøgt endnu. Det må være lige på trapperne. Hvis de ikke gør alvor af at sagsøge mig, er det direkte ynkeligt blot at smide om sig med trusler herom!

Det er min opgave som sagsøger at løfte bevisbyrden. Og jeg har masser af beviser og talrige vidner. Men næsten alle skriftlige beviser er blevet fjernet fra minretssag.dk, fordi modparterne krævede det?! Og dommeren gav dem medhold i deres protester mod mine skriftlige beviser?! Ligeledes er det kun et fåtal af mine mange vidner, der rent faktisk skal vidne i Retten på grund af tidsbegrænsning?!

Jeg oplever, at modparterne bliver mødt med stor velvilje fra dommeren. Udover at de har fået fjernet mine skriftlige beviser, så skal der ikke foretages lydprøver – i en sag om larm?! Begge modparternes advokater nedlagde protester imod, at der måtte blive foretaget lydprøver af larmen fra værkstedet. Samtidig løj de begge om, at der allerede var foretaget lydprøver?! Og dommeren gav dem også medhold i protesten mod lydprøver?!

DER ER IKKE FORETAGET LYDPRØVER AF LARMEN FRA VÆRKSTEDET PÅ NOGET SOM HELST TIDSPUNKT!

Der er indtil videre 1 bevis tilbage på minretssag.dk, som endnu ikke er blevet fjernet. Netop dét bevis glemte advokaterne at protestere imod. De havde nok for travlt med at tilsvine mig og lyve om forskelligt…

Men nu har spektaklets advokat også protesteret imod dét bevis – side 1 i hvert fald. Det, der foregår svarer til, at de vil vinde kampen uden, at modstanderen må være på banen. De protesterer med næb og klør imod saglige beviser. For tænk nu hvis der skulle komme sandheder frem… Sandheder om hvor ofte og hvor meget spektaklet reelt larmede i værkstedet – og forstyrrede os i opgangen i vores hjem.

Min tanke er, at der da MÅ være en vis professionel stolthed. Det bør der være i hvert fald. Da jeg spillede badminton i sin tid, så gjorde det mig glad og stolt, når jeg kæmpede mig til at vinde en kamp. Det ærgrede mig, hvis jeg vandt, fordi modspilleren ikke var fremmødt. Det føltes ikke som en reel sejr – selvom det talte som en sejr. Modparternes advokater vil gerne vinde ved at fjerne alle beviser og i stedet lyve og bedrage.

Jeg forstår slet og ret ikke, at de vælger den slags metoder som en karrierevej!

Samtidig med at advokaterne protesterede imod lydprøver, protesterede de også imod syn. Ingen har besigtiget værkstedet og forholdene dernede. Et (til)syn havde afsløret en hel del om de store, larmende maskiner, de støjende værktøjer, de hermetisk lukkede vinduer, de manglende udsugninger, stikkontakterne af ældre dato, den ikke eksisterende lydisolering og brandfaren. Dommeren har givet dem medhold i samtlige protester indtil videre. Hvordan kan det lade sig gøre i dagens Danmark?

Stik imod forholdene i den verserende retssag, så er min blog baseret på dokumentation og beviser! Jeg kommer herefter til at referere til de fjernede skriftlige vidneerklæringer.

Den første, fjernede vidneerklæring er skrevet af en kvindelig beboer, den 18. maj 2022. Hun havde boet i boligområdet siden 2012. Hun skrev blandt andet: ”Jeg har aldrig haft kendskab til, at der ligger et værksted i kælderen, Næringen 32. Jeg ved, at der ligger et træværksted i Nyringen 79. Jeg har aldrig brugt træværkstedet, men det er nævnt i beboerbladene. I modsætning til værkstedet, Næringen 32. Der er ingen informationer om det værksted nogen som helst steder!”.

Hun skrev endvidere: ”Det er meget lydt i etagebygningerne”.

I den næste vidneerklæring, der også blev fjernet efter modparternes krav, skrev vidnet: ”Undertegnede har boet i Vejlby Vest i sammenlagt 30 år”. ”I al den tid har jeg ikke haft kendskab til, at der fandtes et værksted i kælderen i Næringen 32”.

Det tredje, forsvundne bevis indeholdt en vidneerklæring fra en beboer, der sammenlagt nåede at bo i Vejlby Vest i 20 år. Hun skrev blandt andet: ”Jeg har ikke haft kendskab til værkstedet beliggende i kælderen i Næringen 32. Jeg er bekendt med, at der findes et træværksted i Nyringen 79, idet det fremgår af beboerbladet, der indeholder en oversigt over områdets aktivitetslokaler til fælles brug. Værkstedet i Næringen 32 fremgår ikke af denne liste”.

Ydermere skrev den daværende beboer: ”Jeg bor selv i en blok, hvor der er aktivitetslokale i kælderen, og jeg kan bekræfte, at der er meget lydt, når lokalet er i brug”. Vedkommende boede på 1. sal. Jeg bor i stuelejligheden lige ovenpå spektaklets lokaler i kælderen.

Det næste bevis, dommeren besluttede at fratage mig, blev skrevet af en beboer i Næringen 32. Hun nåede at bo i boligområdet i godt og vel 6 år. Hun skrev: ”Da jeg flyttede ind i denne blok, blev jeg ikke gjort opmærksom på, der var et privat værksted i blokken. Denne information har jeg først fået for ganske nyligt (ikke fra Alboa). Jeg kender til træværkstedet fra Nyringen 79, da dette er annonceret i beboerbladet”. ”Jeg stiller mig meget uforstående for, at det værksted må være i en boligblok”. ”Jeg bor selv i stuen. Under min lejlighed er der et tomt rum til cykler. Hvis nogen står og snakker nede i det rum, runger det i hele min lejlighed. Havde der stået nogen med tungt værktøj i rummet under min lejlighed, ville jeg ikke kunne holde en samtale på normalt lydniveau kørende. Det ville simpelthen være for svært at høre hinanden”.

Den efterfølgende vidneerklæring, der ligesom de øvrige også blev fjernet, blev skrevet den 14. januar 2023. Den er skrevet af en tidligere, mandlig beboer, som trods alt skal vidne i Retten. Modparterne har til min store overraskelse ikke (endnu i hvert fald) haft held med også at forbyde mig at have mundtlige vidner med som bevis… Om de har forsøgt at protestere mod mine mundtlige vidner også, det aner jeg ikke… Det ville ikke undre mig…

Den mandlige beboer skrev i sin erklæring: ”Vi kan tydeligt høre, at der er 2 til 3 personer i værkstedet. Jeg banker på gentagne gange uden held. Møder også Malenes nabo, som kan bevidne, dette er jo psykisk terror og bare IKKE i orden. Vi kan høre oppe fra Malenes lejlighed, at der arbejdes videre. Imens vi er i kælderen, kan vi høre larm, men der bliver pludseligt meget stille. De er uden for rækkevidde plus beregnende og udspekuleret. Sørgeligt!”.

Den indtil videre sidste fjernede vidneerklæring er skrevet af en nuværende beboer i opgangen. Hun skal også vidne i Retten. Hun starter med at beskrive, hvordan samleveren på hendes indflytterdag havde advaret imod mig og kaldt mig skør. Hun beskriver derefter, hvordan hun oplevede larmen fra værkstedet i sin lejlighed på 2. sal. Hun skrev: ”Igennem længere tid begyndte jeg at høre hamren og maskiner og tænkte egentlig oprindeligt, at det bare var nogle i opgangen, der var ved at få sat noget op. Her på det sidste har jeg dog lagt mere mærke til det – også om aftenen og i weekenderne – selvom der ifølge vores husorden skal være stille kl. 16 om lørdagen og ingen larm om søndagen”.

Der er som nævnt 1 bevis tilbage på minretssag.dk, som dommeren endnu ikke har valgt at fjerne. Traditionen tro fjerner han nok også det…

Side 1 af 3 er en vidneerklæring fra en mandlig beboer i opgangen, som desværre ikke skal vidne i Retten på grund af tidsbegrænsning. Han skriver både på vegne af sin engelske kæreste og sig selv. Han starter med at skrive: ”Min kæreste har valgt at skrive denne klage omkring en masse larm, der kommer fra kælderen i dagstimerne, og da hun arbejder hjemmefra 99 % af tiden, er det mest hende, som skal høre på larmen. Jeg selv hører det, når jeg f.eks. har fri eller andet”.

Derefter kommer kærestens klage over spektaklets larm, som han har oversat fra engelsk: ”Min kæreste bor i blok 32, og jeg bruger ret meget tid i lejligheden og arbejder hjemmefra. I det meste af ugen hører jeg konstant lyde, der kommer fra værkstedet i kælderen – lige fra boring, savning, bank og bare generelt byggestøj. Dette kan forekomme kl. 9.00 om morgenen til kl. 18.00 om natten, såvel som sene nætter og tidlige morgener, hvor man kan høre det fra et par etager oppe. Støjen er højere, end man ville forvente at være i et delt lejlighedskompleks, til det punkt, hvor det er en næsten daglig kamp at få arbejdet færdigt, deltage i arbejdsopkald og andre daglige opgaver på grund af distraktionen af dette. Vi er begge vågnet af lydene i løbet af natten, hvilket påvirker os begge i løbet af dagen”. ”Der er en enorm forskel mellem daglige lyde og larm pga. brugen af store maskiner, som ikke kun påvirker os, men menneskerne omkring os. Et eksempel, som jeg kan fortælle, mens jeg skriver dette er den 27.1.23 klokken 20.30, hørte vi en masse døre smække og banke i kælderen. Samt den første uge af januar, hvor jeg ikke kunne deltage i arbejdsopkald hele dagen på grund af disse lyde”.

Boliginspektøren påstod i sin skrivelse ind til beboerklagenævnet, at spektaklets private værksted i Næringen 32 var nævnt i beboerbladet. Han mente derfor, jeg burde have vidst, hvad jeg flyttede ind ovenpå?! Men det er IKKE nævnt nogen som helst steder i beboerbladet! Det har været hemmeligholdt! Ingen har vidst noget som helst om spektaklets larmende foretagende i kælderen i Næringen 32! På nær de sagesløse beboere, der har været plaget af evindelig larm på alle mulige tidspunkter af døgnet! Og der var ingen hjælp at hente fra Alboa!

Der er heller ikke en jordisk chance for, at spektaklet som påstået skal være gået rundt i opgangen for at spørge, om han mon larmede i værkstedet! Han har tværtimod leget gemmelege og har været yderst udspekuleret og kalkulerende!

Jeg mindes på traumatiserende vis stadig i starten, når jeg i min lejlighed var plaget af larm fra værkstedet. Når jeg så gik i kælderen for at bede spektaklet om at stoppe med at larme, så var der bomstille. Når jeg så kom op i lejligheden igen, larmede han på ny løs?! Jeg undrede mig virkelig. Indtil det gik op for mig, at han i værkstedet kunne høre nærmest alt, jeg foretog mig i min lejlighed. Han vidste udmærket, hvornår jeg gik ned mod kælderen. Så legede han gemmeleg. Han kunne ligeledes sagtens høre, når jeg igen befandt mig i lejligheden – så larmede han løs igen. Det har været yderst frustrerende at have med spektaklet at gøre!

En dag tog jeg ham dog på fersk gerning. Det var tider, da jeg stadig inden overfaldet turde gå i kælderen alene. En af gangene, hvor jeg var gået i kælderen for at bede ham om ikke at forstyrre mig i mit hjem med sin evindelige larm i værkstedet, var der som sædvanlig bomstille. Jeg blev stående udenfor værkstedsdøren i ret lang tid. Jeg kunne efter noget tid høre ham pusle rundt derinde. Som om han forsøgte at liste rundt i lokalet. Jeg sagde højt: ”Nå, jamen, det er åbenbart ikke hernede fra larmen kommer”. Jeg lod derefter som om, jeg gik hen til yderdøren. Jeg åbnede døren og fik det til at lyde som om, jeg gik ud ad døren. Jeg blev dog stående foran værkstedsdøren. I samme øjeblik yderdøren smækkede i, larmede spektaklet på ny løs. Jeg blev rasende! Det gik op for mig, at jeg havde og desværre stadig har med en yderst udspekuleret og beregnende, respektløs mandsperson at gøre.

I morgen er det søndag den 14. april 2024. Måske sker der nyt i den kommende uge. Retten skal tage stilling til, om dommeren vil fjerne endnu en skriftlig vidneerklæring, så jeg fratages endnu et bevis. Desuden skal dommeren beslutte, om spektaklets forfalskede bevis og ubegrundede anklager mod mig i bilag A, B og C skal fjernes. Det bliver de nok ikke, for det er noget min advokat har anmodet om på grund af irrelevans plus den underliggende beskyldning mod mig.

Dommeren er noget mere velvillig overfor modparterne?! Man må da håbe, jeg bliver mødt af et objektivt dommerpanel, når retssagerne skal køre…

I næste indlæg skriver jeg om, hvis der er sket nyt – hvis jeg for eksempel er blevet sagsøgt. Desuden en lille update om stemningen i beboersammensætningen.

Desværre har det vist sig, at bloggens kontaktformular har været ude af funktion. Hvis du har skrevet en besked til mig, vil jeg gerne anmode om, at du skriver og sender den igen. Det hele skulle virke nu. Beklager besværet.

Læs med igen senest den 21. april 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.