Getting your Trinity Audio player ready...

Når man gør noget med fuldt overlæg, så har man grundigt overvejet og gennemtænkt den pågældende handling.

Da jeg meldte spektaklet og hans advokat med møderet for Højesteret til politiet for dokumentfalsk og forfalskning af bevismidler, havde jeg efterfølgende en rigtig god snak med en af politiets efterforskere.

Hun sagde blandt andet, at Højesteretsadvokaten muligvis trods alt havde handlet i god tro, da hun lagde spektaklets forfalskede dokument ind på minretssag.dk.

På daværende tidspunkt kunne jeg kun anerkende, at det hypotetisk set godt kunne være, at hun som spektaklets advokat var uvidende om, at han havde ændret datoen og tidsforløbet i forbindelse med ”Bilag A”.

På nuværende tidspunkt er situationen dog en helt anden!

Spektaklets advokat har selv tilkendegivet overfor Retten, at hun læser med i min blog. Ergo kan hun ikke være i tvivl om, at ”Bilag A” er manipuleret med! Jeg har skrevet flere indlæg om netop dét! Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “91 Spektaklets Plan B…“, “96 Dokumentfalsk, politi og fjernede beviser.“, “97 Politianmeldt og ellers intet nyt!“, “115 Dokumentfalsk er alvorligt og strafbart!” og “116 Modparterne skyr ingen midler!“.

Derved kan man konkludere, at Højesteretsadvokaten i hvert fald ikke længere kan siges at handle i god tro, hvis hun fortsat fastholder, at ”Bilag A” sammen med de øvrige to (måske også forfalskede) bilag skal fastholdes som ”beviser” / anklager imod mig og mine vidner!

Hun og spektaklet har angivet, at spektaklet den 8. juli 2023 eller få dage derefter kunne konstatere, at der var skrevet ”Taber Nar!” på døren ind til hans kælderlokaler.

Jeg kan dokumentere og bevise, at det er usandt!

Den 8. juli valgte spektaklet som dato, fordi han havde observeret, at jeg netop dén dag som den eneste dag i løbet af næsten en hel måned var hjemme! Udspekulerede, chikanerende stalker-usling!

”Taber” stod der i hvert fald allerede den 29. juni 2023 – måske før!

”Nar!” stod der stadigvæk ikke den 17. juli 2023! Hvornår det blev skrevet, det aner jeg intet om!

Jeg kan med 100 procent sikkerhed fastslå, at der IKKE stod ”Taber nar!” på spektaklets kælderdør den 8. juli 2023!

I og med at spektaklets advokat to gange har nævnt min blog for dommerne på minretssag.dk, så kan hun ikke påstå, at hun til stadighed er uvidende om, at i hvert fald ”Bilag A” er et forfalsket dokument! Udover alt det øvrige absurde, så har jeg detaljeret udpenslet, hvad hun og hendes klient har gang i.

Status pt. er, at hun og min advokat begge har indtil den 9. august til at argumentere for og imod, hvorfor Højesteretsadvokatens tre irrelevante, for sagen komplet uvedkommende (forfalskede) bilag fortsat skal indgå eller udgå.

Retsmøderne bør omhandle problemet med larm fra kælderlokalerne! Det er det, jeg har været nødt til at sagsøge boligforeningen og spektaklet for! Det er larm, min retshjælpsdækning dækker!

Modparterne vil så gerne have sagen til at handle om påstået chikane og alt muligt andet usagligt?!

Dommerne bør være i stand til at holde fokus på det relevante omdrejningspunkt – nemlig larm!

Mit gæt er, at Højesteretsadvokaten fortsat vil kræve, at de tre bilag skal indgå. Det virker til at være yderst vigtigt for hende at mistænkeliggøre, beskylde og anklage mig og mine vidner?!

I det øjeblik jeg erfarer, at hun fortsat argumenterer for at fastholde de tre bilag – det eller de forfalskede – så laver jeg en ny politianmeldelse!

I denne omgang kan advokaten med en hel del års erfaring ikke undskylde sig med at være uvidende om, at hun er medskyldig i dokumentfalsk og forfalskning af bevismidler!

Noget af det eneste sande, Højesteretsadvokaten skriver, er, at der var aktivitet i kælderen i Næringen 32.

Det er dog usandt, at aktiviteterne særligt foregik omkring spektaklets dør ind til kælderlokalerne! De to store sammenhængene lokaler hvor han i tide og utide plejede at larme løs og ødelægge freden og roen i mit og øvriges hjem…

Jeg har valgt at indsætte nogle billeder fra kælderen, som jeg og flere tog for at vise Alboa og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, at der nødvendigvis skulle sættes ind i forhold til, hvad der adskillige eftermiddage, aftener og nætter foregik i kælderen lige under vores boliger.

På billederne kan man blandt andet se urin, joints, ødelæggelse, hærværk og generel ravage.

På nogle af billederne kan man se mit kælderrum.

Det er tankevækkende, at det udelukkende er min kælderlåge og mit kælderrum, der er gjort noget ved?! Ud af 36 kælderrum?! Nogen har blandt andet forsøgt at antænde ild på min kælderlåge!

Ligeledes er det kun min entredør, der to gange er blevet overhældt med urin?! Ud af 12 entredøre?!

Ydermere er der ingen andre postkasser end netop min, som er blevet fyldt med affald og andet ulækkert! Ud af 12 postkasser?!

Endvidere er ingen andre end mig blevet overfaldet i vaskeriet?!

Tilsvarende er det i min have, nogen har kastet en eller anden ætsende væske over stakittet?!

Det er svært at blive ved med at argumentere for, at det må være tilfældighedernes spil, at netop jeg og mine ejendele står på mål hver evig eneste gang…

Hvis jeg skal gøre, som spektaklets advokat gør, så kan jeg drage den konklusion, at det er mest nærliggende, at spektaklet, samleveren eller deres medløbere er ansvarlige for alt det, jeg og mine ejendele er blevet udsat for.

Som politiet udtrykte det, så er jeg blevet grov uheldig, siden jeg tillod mig at klage over spektaklets larm fra det nu heldigvis lukkede, forbudte, brandfarlige og støjende foretagende i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed

Næste blogindlæg kan læses, når jeg har modtaget den næste betalingsserviceopkrævning – det er nok senest den 30. juli 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.