Forside
Denne blog er lavet, fordi jeg har oplevet en uretfærdig og meget ulige kamp.
Min boligforening, Alboa, tillod en mand, der bor to opgange væk, at leje to kælderlokaler under min lejlighed, hvor han nærmest dagligt larmede med store maskiner, elektriske værktøjer og andre larmende remedier.
Jeg anede intet om værkstedet, da jeg takkede ja til min lejlighed og flyttede ind.
Jeg var udsat for en uretfærdig og ubehagelig behandling. Mit håb har været, at mine skrivelser kan redde andre fra at blive udsat for en lignende behandling.
Jeg har hele tiden været klar over, at jeg har været oppe imod nogle magtfulde mennesker og et stort maskineri. Jeg vil dog til hver en tid kæmpe for retfærdighed – både for mig selv og for andre.
Jeg kæmper heldigvis ikke alene.
For god ordens skyld skal det bemærkes, at jeg vil kunne bevise mine skrivelser i min blog med dokumenter, lydfiler og vidner.
Tak, fordi du / I vil læse med og muligvis være med til at sprede budskabet og gøre en forskel.