Jeg har siden været i kontakt med forskellige, der har bekræftet mig i, at det er komplet ulovligt, hvad der foregår. Det er IKKE lovligt at lyve og true – heller ikke selvom man på et eller andet tidspunkt i livet har tiltusket sig en advokatbestalling!

Boligforeningens advokat har ligesom de øvrige efterhånden truet mig med mangt og meget. Indtil videre har ingen af modparterne gjort alvor af nogen som helst af deres mangfoldige trusler. For dem handler det vist mest af alt om at forsøge at true mig til at tie stille og til at give op. Jeg har flere gange gjort det helt klart, og jeg gør det gerne igen:

Jeg kæmper Kampen for Retfærdighed, formålet er at få sandheden frem, og der er ikke en jordisk chance for, jeg giver op!

I forhold til boligforeningens truende, løgnagtige og usaglige advokat så afventer jeg, om han ”tør” gøre alvor af bare én af sine mange trusler. Hvis han eksempelvis på komplet uberettiget vis gør et forsøg på at opkræve mig penge for sine 2 truende breve, så må vi jo ud i endnu en retssag. Jeg afviser naturligvis omgående opkrævningen, hvis der skulle dukke en sådan op. Derefter informerer jeg ham selvfølgelig om, at han kan glemme alt om at inkassere en eneste krone fra mig!

Det er ikke mig, der handler helt forkert, truer, lyver, chikanerer og gebærder mig på en måde, der for længst burde have fået konsekvenser. Han og hans allierede er gået SÅ langt over stregen i flere henseender, og jeg kan bevise det hele!

Udover at jeg prompte kommer til blankt at afvise en eventuel opkrævning, så vil jeg samtidig opfordre den fandenivoldske, ældre mand til rent faktisk at gøre alvor af sine mange trusler. Inddrag dog politiet når du alligevel truer med det! Sagsøg mig dog langt om længe!

Jeg vil hellere end gerne have mulighed for at fremlægge mine meget klare og uomtvistelige beviser!

Det har uden tvivl skadelige konsekvenser for et menneske at være udsat for chikane og støj.

For at starte med chikane-delen kan jeg godt mærke på min krop og mit indre alarmsystem, at jeg har været udsat for alvorlig, ødelæggende chikane siden 2021. Det har allerede stået på i godt 3 år.

Jeg er som sådan ok, jeg har det ret godt, er fuld af gåpåmod og er glad, men jeg er konstant på vagt – klar til at forsvare mig imod yderligere, eventuelle angreb eller antastelser. Heldigvis er jeg meget robust psykisk – ellers kunne alt dette sagtens have drevet mig som “offer” ud i noget meget slemt. Desuden er min styrke, at jeg har en dejlig familie, fantastiske venner, gode kolleger, rare naboer og i det hele taget et meget ressourcestærkt netværk.

Først bestod chikanen imod mig i, at jeg blev udsat for ofte altoverdøvende værkstedslarm i mit hjem på alle mulige tidspunkter af døgnet alle ugens syv dage. Da jeg tillod mig at klage over spektaklets evindelige larm, fulgte psykisk terror, overvågning, stalking, voldsom rygtespredning, hærværk, trusler og mobning med i købet.

Jeg oplevede dag efter dag på ødelæggende vis chikane, ydmygelser, nedværdigende behandling, seksuel chikane, sårende bemærkninger, latterliggørelse, ubehagelige ”drillerier” og trusler.

Alt sammen blev jeg offer for blot fordi, jeg gerne – ligesom nok enhver anden – vil have fred og ro i mit hjem?!

Igennem lang tid følte jeg mig lidt som en omvandrende skydeskive. Det var ikke kun det småborgerlige spektakel og hans giftige samlever, som gjorde alt for at chikanere og ydmyge mig. Jeg blev også nedværdiget af og fik sårende bemærkninger fra flere Alboa-ansatte og beboere i boligområdet. Jeg blev latterliggjort og truet. Samtidig kom hærværk på banen. Min elcykel blev smadret godt og grundigt, min dør blev overhældt med urin flere gange, min postkasse blev fyldt med afffald og andet osv.

I forhold til sexchikane skriver Arbejdstilsynet, at alle krænkende handlinger, som har en seksuel karakter, kan betegnes som seksuel chikane. Et af de nævnte punkter på listen over handlinger af seksuel karakter er ”upassende blikke og nærgående kommentarer om udseende”. Det larmende spektakel indrømmer på en af de førnævnte lydoptagelser, at han har observeret mig og min krop. Han kommenterer i den forbindelse på forskelligt. Det er yderst ubehageligt og krænkende, at en ældre mand overvåger en og observerer ens krop på den måde!

Da jeg fik kendskab til lydoptagelserne, anskaffede jeg omgående mørklægningsgardiner til hele hjemmet. Derved kunne jeg da i det mindste ikke blive observeret, forulempet og krænket i mit hjem – udover den hyppige, evindelige larm fra værkstedet altså…

På Sundhedspanelet kan man læse artiklen ”WHO: Støj er næststørste miljømæssige sundhedsrisiko”. Der står eksempelvis: ”Støj har negative effekter på adskillige sundhedsparametre, og er afgørende for den generelle sundhed”. I artiklen beskrives, at støj kan medføre for tidlig død. Støj kan gøre, at mennesker går fra at være raske til at leve en invalideret tilværelse med følgeskader fra støj.

Udover hørenedsættelse og tinnitus kan støj også medføre forhøjede stressniveauer i kroppen, hvis man bliver eksponeret for høje støjniveauer over længere tid. Højt stressniveau leder så til adskillige konsekvenser for helbredet.

I artiklen peger WHO også på, at støj er forbundet med overvægt. Spektaklet giver som nævnt udtryk for på en af lydoptagelserne at have observeret min krop. Han kommenterer som et eksempel på, at jeg har taget på siden min indflytning. Han konstaterer uden at have nogen faktuel viden om noget som helst, at de ekstra kilo må skyldes et indtag af psykofarmaka?! Grundet den psykiske lidelse, han ovenikøbet også opdigter, jeg skal have fået?! Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”91 Spektaklets Plan B…”.

De færreste kan og vil finde sig i konstant at høre på evindelig, altoverdøvende, monoton værkstedslarm i hjemmet.

Ens hjem bør være et trygt sted, hvor man kan sove, hvile, slappe af, hygge, koncentrere sig og nyde samvær. Når man er hjemme, skal det helst være muligt at koble helt af. Derved kan man bedre præstere, i det hele taget fungere og yde sit bedste i hverdagen. Alt det har jeg heldigvis opnået at kunne i mit hjem, efter Teknik og Miljø lukkede værkstedet i kælderen i Næringen 32 ned – blandt andet på grund af brandfare og lydgener for omkringboende.

I flere år blev min søvn gang på gang afbrudt af spektaklets værkstedslarm. Når han larmede løs med boremaskinen kunne jeg ikke høre nyheder. Når han brugte de store industrimaskiner, kunne det på grund af larmen være svært at gennemføre samtaler i mit hjem. Nedstrygeren i metal brugte han eksempelvis også flittigt, og det var enerverende at høre på time efter time.

Efter mange måneders larm fra værkstedet nåede jeg på traumatiserende vis til et punkt, hvor mit indre ur var indstillet efter spektaklets lyst til at arbejde og larme. Især weekenderne var et helvede, for der dominerede larmen ofte mit hjem fra tidlig morgen til sen aften. Jeg undlod helst at invitere til hyggestunder i mit hjem, da jeg ikke følte, jeg kunne byde andre også at skulle høre på den evindelige og generende larm.

Hver dag gruede jeg for, når jeg kunne høre ham fumle med sine nøgler for at låse døren til kælderlokalerne op. Så vidste jeg, at jeg de efterfølgende måske mange timer lige så godt kunne forlade mit hjem. Jeg kunne i hvert fald glemme alt om fred og ro i mit hjem.

Det var en frygtelig, nedslående tid!

Heldigvis hjalp det, at jeg kontaktede Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Det har aldrig været lovligt, at der overhovedet måtte være et værksted i de ej brandsikrede og ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed i dette i forvejen meget lydte betonbyggeri!

Jeg har ro i mit hjem nu, og jeg mærker heller ikke som sådan til chikanerierne imod mig længere. De to trusselsbreve fra boligforeningens advokat burde jeg nok tælle med i regnskabet, men det gør jeg såmænd ikke engang. Med tiden har jeg mistet respekten for deres usle, nedrige og ulovlige metoder!

Det har givet mig en ro i sindet – for det første, at spektaklet ikke må larme og forstyrre mig længere. For det andet at jeg fra flere sider har fået bekræftet, at det er drønulovligt, hvad der foregår. Her mener jeg både løgnene, truslerne, de forfalskede beviser osv.

Når man tager i betragtning, at WHO – som er Verdenssundhedsorganisation – konstaterer, at støj er skadeligt for helbredet, så sættes det hele i perspektiv. Det er grusomt forkert, hvad jeg er blevet udsat for. Beboerrådgiveren i Vejlby Vest har spillet en af de afgørende roller i foretagendet.

• Hun lavede larmeskema over mit hjem?!
• Hun krævede, at jeg skulle sende spektaklet, der bor to opgange væk, en sms, når jeg forlod mit hjem?!
• Hun bagatelliserede spektaklets chikane imod mig…?!
• Hun, som i form af sin stilling skal forestille at være en ansat, der yder omsorg for boligområdets beboere, har gjort sit bedste for at tryne og nedgøre mig samt krænke mine rettigheder på meget grov vis!
• Beboerrådgiveren har været SÅ partisk og åbenlyst imod mig, at det er kritisk!
• Hendes respons, da jeg fortalte, at vi var flere, der søndag efter søndag også var tvunget til at høre på spektaklets store maskiner og utallige værktøjer, var: ”Ej, han kunne da ikke finde på at arbejde og larme om søndagen også”…?!
• Hun er en af de hovedansvarlige bag løgnen om de opdigtede lydprøver!
• Hun var og er sikkert stadig bedøvende ligeglad med sandheden, som endda kan bekræftes af flere vidner?!

Læs eller genlæs eventuelt indlæggene ”7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet” og ”110 Beboerrådgiveren protesterer imod støj…”.

Chikane og støj har skadelige konsekvenser for et menneske! Jeg har sørgeligt nok været udsat for begge dele i årevis. Det har stået på, siden jeg flyttede ind i min lejlighed i Næringen 32 i 2021. Efter i månedsvis forgæves at have appelleret til det larmende spektakels ordentlighed og medmenneskelighed, tillod jeg mig at klage officielt over spektaklets ofte altoverdøvende larm med store industrimaskiner og mangfoldige værktøjer – vel at mærke i og fra det værksted jeg intet anede om inden min indflytning!

Jeg har det som nævnt relativt godt på trods af alt dette. Jeg sørger for at fylde min hverdag med mest muligt positivt. Jeg smiler og griner igen hver dag, og generelt er jeg livsglad og er en ukuelig optimist.

MEN, det at jeg er ok, er hverken takket være spektaklet, samleveren, de taberagtige medløbere i boligområdet, den partiske beboerrådgiver, den ikke objektive boliginspektør, ejendomsfunktionæren, driftschefen eller advokaterne! De implicerede har hver især på nærmest utænkelige måder forsøgt at true mig til tavshed og intimidere mig til at give op. Deres beskidte metoder og ulovlige bestræbelser har været og er en forgæves indsats – jeg giver IKKE op!

Jeg vil ønske alle en rigtig god weekend. Samtidig vil jeg takke alle jer, der forarges sammen med mig, som støtter, giver gode råd, kæmper sammen med mig og er med til at passe på mig og mit hjem.

Næste blogindlæg kan læses senest tirsdag, den 2. juli 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 112 Skadelige konsekvenser ved chikane og støj first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Magen til dobbeltmoral…

Vejlby Vests beboerrådgiver er simpelthen med i en forening, der protesterer imod motorsport, fordi det er en støjende aktivitet?! Det dobbeltmoralske kvindemenneske nedgjorde og afviste blankt mine protester imod spektaklets larm med industrimaskiner og støjende værktøjer…

Når man læser på hjemmesiden ”Landsforeningen naboer til motorsport” står der blandt andet: ”Motorsport betyder ofte støj, ofte uden hensyn til de omkringliggende naboer eller anerkendelse af de skadelige konsekvenser, det kan have i mange kilometers afstand”.

Beboerrådgiveren havde intet tilovers for mine tårer, da jeg tryglede om forståelse for, hvor ødelæggende spektaklets evindelige værkstedsstøj var for mig i mit hjem på alle mulige tidspunkter af døgnet alle ugens syv dage…

Den højtlønnede Alboa-ansatte så ingen problemer i at tillade spektaklet at larme uhæmmet løs med store maskiner og støjende værktøjer i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed i dette i forvejen meget lydte betonbyggeri…

Hun burde have forholdt sig objektivt, men det gjorde hun på ingen måde! Hun gik af en eller anden grund milevidt over grænsen for at hjælpe spektaklet med at få lov til fortsat at larme løs i værkstedet og ødelægge mit hjemmeliv?! Eksempelvis løj hun både mundtligt og skriftligt om, at der under dialogmødet i december 2021 var foretaget lydprøver, som angiveligt havde bevist, at ingen larm kunne høres i og fra værkstedet?!

Da jeg grådkvalt under mødet forklarede, at jeg hverken kunne gennemføre telefonopkald, sove, slappe af eller nyde samvær med gæster i mit hjem, når spektaklet arbejdede og larmede løs med sine industrimaskiner og mangfoldigheden af værktøjer lige under min lejlighed, trak hun blot ligegyldigt på skuldrene og foreslog mig på absurd vis, at jeg kunne tilgodese spektaklet og forlade mit hjem og eventuelt gå en tur, hvis jeg ikke kunne holde den altoverdøvende larm ud?!

Boliginspektøren var enig med beboerrådgiveren?! Sammen opdigtede de løgnen om, at der blev foretaget lydprøver under dialogmødet i december 2021!

Boliginspektøren blev senere nødt til skriftligt at indrømme, at der ikke på noget tidspunkt er foretaget lydprøver af nogen som helst slags!

Byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune krævede som den første simpelthen at se dokumentation for de påståede lydprøver.

Det er svært og endda umuligt at fremvise dokumentation for noget opdigtet – med mindre altså, at man oveni alle de øvrige usandheder også er villig til rent faktisk ovenikøbet at fabrikere dokumenter for at gennemtvinge sin vilje…

På minretssag.dk ligger der blandt andet et dokument, hvori man kan læse, at boliginspektøren klart og tydeligt erkender over for byggesagsbehandleren, at der ALDRIG er foretaget nogen som helst lydprøver!

På trods af den afslørende indrømmelse og dét afgørende bevis, fortsætter modparterne med på løgnagtig vis at påstå, at der angiveligt skal være foretaget lydprøver?!

Tiden må vise, hvordan de vil forsøge at kringle sig ud af dén og de øvrige løgne under retsmøderne…

Boligområdets beboerrådgiver vil altså virkelig ikke finde sig i at høre på støj i sit hjem! Samtidig vil hun med vold og magt tvinge mig til i tide og utide at skulle stå mål med at høre på evindelig værkstedslarm i mit hjem?!

Jeg vil gerne tilbyde den dobbeltmoralske beboerrådgiver min hjælp. Jeg kan tilbyde hende, at jeg gerne foretager lydprøver af støjen fra motorsport.

Hele processen vil nødvendigvis skulle foregå på præcis samme måde, som beboerrådgiveren og boliginspektøren lod som om, de foretog lydprøver af spektaklets værkstedsforetagende.

1. For det første blev der slet ikke foretaget lydprøver under dialogmødet i 2021!
2. For det andet er der ALDRIG foretaget lydprøver i og omkring spektaklets for omgivelserne altødelæggende violinbyggerværksted.
3. For det tredje besigtigede jeg, beboerrådgiveren, boliginspektøren og spektaklet kun kortvarigt værkstedet under dialogmødet. Spektaklet arbejdede ikke, og derfor var der naturligvis ingen støj…

Hvis jeg skal foretage lydprøver på lige fod med de lydprøver, modparterne vedholdende lyver om, der er lavet, vil det skulle foregå på følgende måde: Motorkøretøjerne brugt til motorsport skal være parkeret, og ingen af køretøjerne må være tændte. Det svarer til, at spektaklet ikke arbejdede under de opdigtede lydprøver, og hans larmende industrimaskiner var slukket. På samme måde var ingen af værktøjerne i brug.

Jeg kan afsløre min konklusion allerede nu: Motorsport larmer ikke! Det vil beboerrådgiverens og boliginspektørens metode med opdigtede lydprøver bevise.

Når alt er slukket og ikke er i brug, så støjer det ikke!

Således tog de røven på mig og fuckede med mit liv til dialogmødet. Alt var aftalt spil på forhånd! Sidenhen løb de om hjørner med mig i beboerklagenævnet, og til stadighed foregår det i rets-regi…

H.C. Andersens eventyr om ”Kejserens nye klæder” er en ret akkurat fortælling om, hvad der foregik under dialogmødet i december 2021 og i beboerklagenævnet i marts 2022. Ligeledes hvad der spiller sig ud i forbindelse med de verserende retssager…

Modparterne lyver og bedrager om nærmest ALT!

Umiddelbart tyder det på, at de magtfulde beslutningstagere tror på modparternes usande påstande uden at stille spørgsmålstegn ved noget som helst?!

Jeg har nærmest modbevist hver eneste af modparternes løgne, men det virker ikke rigtig til, at nogen vælger at tage mine beviser i betragtning?!

Modparterne har fået fjernet mine beviser i form af skriftlige vidneerklæringer?!

Derudover har de med næb og klør protesteret imod, at der måtte blive foretaget reelle lydprøver, der omgående havde kunnet bevise, at spektaklets larm i og fra værkstedet var ødelæggende, yderst støjende og meget omfattende! Jeg bor i stueetagen. Larmen fra værkstedet kunne høres og var generende helt op på 2. sal!

Det er tragikomisk, at beboerrådgiveren virkelig ikke vil finde sig i at høre på støj fra motorsport i sit hjem. Det ville være ganske forståeligt, hvis hun ikke samtidig besad en dobbeltmoralskhed af kaliber…

Hun protesterer og er sågar gået med i en forening, så de sammen kan protestere imod at skulle høre på støj i hver deres hjem. Samtidig udnytter hun sin stilling og misbruger sin magt i et ihærdigt forsøg på at tryne mig til at skulle finde mig i at høre på værkstedslarm i mit hjem alle hverdage og weekender?! Hvor er hun egentlig en ondskabsfuld usling…

For lige at gøre beretningen mere grotesk, så er hun sekretær i foreningen. Dét i sig selv burde ikke være noget særligt. De fleste kan vist finde ud af at skrive et referat. Men hun var også sekretær under dialogmødet i december 2021. Resultatet var et partisk, forudindtaget og hårrejsende referat – læs eller genlæs eventuelt indlæg ”7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet”.

Foreningen, beboerrådgiveren er med i, som protesterer imod støj, blev stiftet den 26. maj 2021. Det var godt og vel et halvt år før, dialogmødet med den skjulte dagsorden blev afholdt – læs eller genlæs eventuelt indlæg ”6 Dialogmødet med den skjulte dagsorden”.

Hun var altså hovedansvarlig for at lave et larmeskema over mit hjem – selvom jeg grædende protesterede imod fortsat at skulle plages af spektaklets larm med maskiner og værktøjer. Hun udviste ingen empati overhovedet! Hun havde tydeligvis på forhånd besluttet, at spektaklet for enhver pris skulle have lov til fortsat at larme løs i værkstedet og ødelægge freden og roen i mit hjem?!

Jeg husker stadig tydeligt, at jeg desperat forsøgte at appellere til beboerrådgiverens fornuft. Jeg sagde til hende: ”Jamen, du ville vel heller ikke selv finde dig i at skulle høre på larm evig og altid i dit hjem!” Hun trak bare på skuldrene og sagde overlegent og samtidig nedladende til mig: ”Nu er det jo ikke mit hjem, det handler om, Malene!”…

Nej dobbeltmoralske kvindebæst – det er nemlig ikke dit hjem, der står på mål! Det er mit hjem og mine rettigheder, der i enhver henseende er blevet krænket!

Havde beboerrådgiveren og boliginspektøren fået lov til at bestemme, så skulle jeg fortsat være tvunget til at høre på spektaklets evindelige, monotone og ødelæggende larm med maskiner og værktøjer – på alle mulige tidspunkter døgnet rundt alle ugens syv dage…

Det forarger mig, og det gør mig ked af det og skræmt, hvor korrupt, sammenspist, galt afmarcheret og helt afsporet et helvede, jeg uden varsel på uhyggelig og ubehagelig vis er havnet lige midt i.

Af bitter erfaring har jeg set mig nødsaget til at ignorere beboerrådgiveren blankt – ikke at hun på noget tidspunkt er en, jeg har haft daglig omgang med! Desværre havde jeg med hende at gøre, da jeg naivt og fejlagtigt valgte at deltage i dialogmødet med den skjulte dagsorden… Mødet med hende har efterfølgende på ødelæggende vis fået vidtrækkende konsekvenser for min hverdag i boligområdet og mit liv i det hele taget.

Ved at undgå hende helt, kan hun ikke få mulighed for at udsætte mig for mere grimt, nedrigt, ulovligt eller krænkende. Jeg kan desværre ikke forhindre, hvad hun kan finde på at gøre bag min ryg – sådan er det nu engang. På dén front har giftige mennesker som beboerrådgiveren, samleveren, spektaklet og øvrige frit slag. Jeg tiltænker efterhånden på ærgerlig vis hende og de øvrige implicerede nærmest alt…

Hvis nogen vitterligt havde magt og beføjelser til at tvinge mig til igen at skulle kommunikere med beboerrådgiveren, så ville jeg sige til hende: ”Du er et magtsygt og dobbeltmoralsk kvindebæst! Du kan ganske enkelt ikke være bekendt at besidde en stilling, hvor du skal forestille at ville mennesker det godt! Det er mit hjem, du ihærdigt har forsøgt at ødelægge med evindelig støj! Du har krænket mine rettigheder – endda på så grov og nedrig en måde, at det er uhyggeligt og usmageligt! Får du penge ud af det? Hvad får du af belønning for dine ihærdige forsøg på at ødelægge et fremmed menneskes hjemmeliv? Har det vist sig at være det hele værd for dig?”

“Fortæller du dit afkom og din mand sandfærdigt om, hvordan du som beboerrådgiver gebærder dig på dit arbejde? I går formiddag så jeg ud ad mit køkkenvindue, at du gik rundt på plænen overfor med en ung pige. Gad vide om det er din datter… Ville du også bare trække ligegyldigt på skuldrene og ignorere det blankt, hvis nogen udsatte hende for, hvad du er medskyldig i at udsætte mig for? Du skal endda ind i Retten og vidne til fordel for Alboa og spektaklet?! Vil du også være bekendt at lyve overfor dommerpanelet om blandt andet opdigtede lydprøver? Du virker ikke til på nogen måde at være tynget af samvittighedsnag – kold og kynisk har du af en eller anden uforklarlig årsag vist dig at være – overfor mig i hvert fald?! Spektaklet siger på en lydoptagelse, at du også har opdigtet og sagt, at jeg fejler noget psykisk?! Lyver han ligesom med alt muligt andet også om det, eller lyver du også i dét tilfælde? Kan du og dine allierede mon overhovedet holde styr på alle jeres løgne efterhånden? Du er (desværre) boligområdets beboerrådgiver – en (i mine øjne) bestemmende og dikterende tyran ofte iklædt en nederdel og strikbenvarmere… Jeg forstår dig ikke!!”…

I sidste blogindlæg skrev jeg “109 ”Banditter i habitter”. Beboerrådgiveren iklæder sig ikke en habit, men hun er uden tvivl en slags bandit. Om hun profiterer økonomisk udover sin i forvejen enormt høje løn, eller om hun blot tiltusker sig endnu mere magt ved at bryde regler, det aner jeg simpelthen ikke.

Jeg er blevet spurgt om, hvorvidt jeg tror, modparterne sover godt om natten. Jeg tror umiddelbart, de sover ganske udmærket. De virker i hvert fald ikke til på nogen måde at være tynget af samvittighedsnag… Når man har løjet nok gange, kan det vel sammenlignes med et tandhjul, hvor tænderne med tiden bliver slidt af. Det bliver nok en slags vane, at sådan gør man bare, og det har man været vant til at slippe godt afsted med…

Flere har stillet mig spørgsmål i forhold til, hvordan jeg tror, de impliceredes pårørende vil reagere, når sandheden om dem kommer frem. Mit gæt er, at nogle vil blive kede af det og chokerede. Jeg formoder, andre vil blive vrede og forargede. Med stor sandsynlighed vil nogle bebrejde mig for, at jeg har tilladt mig at løfte sløret for noget, der ellers har fået lov til at foregå – måske i flere årtier.

Da jeg så beboerrådgiveren med den unge pige på plænen, tænkte jeg for mig selv, at det er synd for det unge menneske, at hun nok snart kommer til at få øjnene op for, hvad hendes mor kan finde på. Hun har på nuværende tidspunkt næsten helt sikkert ingen anelse om, at hendes mor kan finde på at behandle nogen så forkert, nedrigt, usselt og giftigt, som hun har behandlet mig.

Hvis beboerrådgiveren som forventet ligesom de øvrige modparter lyver i Retten, vil jeg påpege det og kræve, at hun og øvrige løgnere bliver straffet for ikke at have talt sandt under ed.

Datteren og øvrige pårørende vil jo uundgåeligt høre om de indblandedes eskapader. Sådanne afsløringer giver bølger i vandet…

Jeg har dog betalt den dyreste pris! Jeg har betalt fuld husleje for et lejemål, jeg ikke har rådet fuldt ud over. Jeg er blevet udsat for mangt og meget – alvorlig psykisk terror er vist en ret korrekt, overordnet beskrivelse. Hvis jeg ikke havde kæmpet bravt imod, så hørte jeg til stadighed på evindelig værkstedslarm i mit hjem mandage, tirsdage, onsdage, torsdage, fredage, lørdage og søndage!

Dryp-lyde kan stadigvæk høres i min lejlighed, men mysteriet er løst, regner jeg med. Nærmere forklaring følger i næste blogindlæg. Det kan læses senest tirsdag, den 25. juni 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 110 Beboerrådgiveren protesterer imod støj… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Som sædvanlig takkede jeg hende for hendes velmenende skrivelse. Jeg skrev blandt andet, at jeg ville ønske, det kunne forklare den malplacerede tilgang til sagsbehandling. Men Postnord har omdelt breve og andet flere gange i boligområdet på trods af de udfordrende vejrforhold, der har været. Desværre er der ingen plausibel undskyldning for, at Alboa som udlejer fuldstændig ignorerer en betalende lejer!

Flere har gennem tiden skrevet til mig og har tilkendegivet, at de desværre oplever eller har oplevet lignende kritisabel tilgang til sagsbehandling fra Alboas side. Det gør mig rigtig ondt at vide, at det nok er almindelig praksis i boligorganisationen. Men jeg er ikke overrasket – desværre slet ikke!

Det er dog samtidig vigtigt for mig at påpege, at flere af de ansatte i Alboa til hver en tid er høflige, hjælpsomme, ordentlige og pligtopfyldende!

Blot som et eksempel kan jeg fremhæve en kvindelig medarbejder i Alboa. Jeg var i telefonisk kontakt med hende forleden. Hun var yderst serviceminded, og der var intet at sætte en finger på.

Ligeledes vil jeg til hver en tid rose den gruppe af ansatte arbejdsmænd, der kører rundt i boligområdet og sørger for at ordne forskelligt. De er på hver deres måde altid klar med en hjælpende hånd. Har de tid til det, hyggesnakker de også gerne, og ofte er der en humoristisk tilgang. Jeg oplever intet andet end venlighed og godmodighed fra deres side.

Ydermere har andre end den kvindelige ansatte på hovedkontoret i Alboa også gennemgående ageret helt efter reglerne og har været imødekommende.

Det er de brodne kar, der hiver den almene boligorganisation ned på et lavt niveau. Nogle læsere har spurgt ind til, om jeg tror, at det nærmest er en forudsætning for at blive ansat i Alboa, at man skal være klar til at bryde regler samt ty til ulovligheder og ondskabsfuldheder. Den opfattelse har jeg på trods af alt ikke helt! Jeg tror, skaren af brodne kar gennem årene har opbygget en sammenspist klike. De har en fællesforståelse af: ”Det er sådan, vi gør det – ulovligt eller ej”.

Da jeg for anden gang fik overhældt min hoveddør med ildelugtende og klistret urin, var der ligesom den første gang ingen som helst hjælp at hente fra Alboa. Jeg henvendte mig både til hovedkontoret, til boliginspektøren og til ejendomsfunktionæren. Jeg kunne sejle i min egen sø, kunne jeg. Hvis det stod til dem, ville jeg nok også få lov til at drukne i den…

Når jeg henvendte mig skriftligt og anmodede om hjælp, gjorde jeg opmærksom på, at jeg selv havde renset og gjort rent så godt som muligt. Jeg forklarede, at urinen desværre var trukket ind i træværket i dørkarmen. Af samme grund blev stanken ved med at stinke hele opgangen til. Som sædvanlig blev jeg blankt ignoreret?!

Heldigvis kom en af områdets arbejdsmænd mig til undsætning. Han var yderst hjælpsom og endda også omsorgsfuld. Han skaffede et desinficerende middel, som han vel at mærke hentede hos ejendomsfunktionæren, som selv havde valgt blankt at ignorere min anmodning om hjælp. Desinficeringen fjernede stanken.

Hver gang, jeg skulle ud og ind ad min entrédør, så jeg dog den indtørrede klat af urin, som var trukket ned i dørkarmen. En beboer i opgangen valgte i sin fritid at bruge tid på at hjælpe mig med at slibe dørkarmen ned, så den indtørrede klat ikke længere kunne ses. Urinklatten var en konstant påmindelse om den chikane og det hærværk, jeg desværre endnu engang var blevet udsat for.

På et senere tidspunkt var en af områdets tømrere så serviceminded lige at lakere den dørkarm, beboeren i opgangen havde slebet ned for mig.

Der findes heldigvis masser af søde, gode, hjertevarme og oprigtige mennesker i boligområdet – størstedelen af de ansatte inkluderet. Men igen – de brodne kar forvolder på ærgerlig vis stor skade!

Som jeg skrev i sidste indlæg, så er vi flere, der studser over endnu et mærkværdigt punkt i spektaklets nye kontrakt. Kontrakten som statuerer, at lokalerne i kælderen i Næringen 32 udelukkende må bruges til opbevaring og for alt i verden ikke længere til larmende og brandfarligt værksted. Kontrakten med det forkerte lokalenummer på som muligvis ikke er underskrevet af spektaklet selv…

I kontrakten er der listet 8 punkter op som en forudsætning for, hvis spektaklet skal kunne fortsætte med at leje de to relativt store kælderlokaler. Der står om punkterne, at de skal iagttages og overholdes. For lige at remse punkterne op, så er de:

1. Rummet må kun anvendes som pulterrum / opbevaringsrum.

Alboa skriver som om, der kun er tale om ét lokale, men faktuelt råder spektaklet over 2 lokaler i kælderen i Næringen 32 – det ene større end det andet.

2. Rummet må ikke benyttes til beboelse.

3. Rummet må ikke benyttes i erhvervsmæssigt øjemed.

Dette punkt stod også i spektaklets gamle kontrakt. Alligevel argumenterede boliginspektøren under mødet i beboerklagenævnet for, at det er helt i overensstemmelse med Alboa, at der drives en vis form for erhverv i boligområdet?!

4. Dunke med benzin og andre brændbare væsker må ikke opbevares i rummet.

Vi i opgangen håber inderligt, at spektaklet rent faktisk har sørget for at fjerne diverse brændbare væsker fra lokalerne i kælderen under vores boliger.

5. Rummet må ikke benyttes til formål, der kan være til gene for afdelingens beboere.

Dette punkt stod også i spektaklets gamle kontrakt. Alboa var bedøvende ligeglad med, at spektaklet larmede løs og forstyrrede omkringboende. Alboas løsning var at lave et larmeskema og ellers bare glide af på diverse klager – uanset hvor mange der skrev under på alskens fremsendte klager over larmen fra værkstedet?!

6. Såfremt der i rummet er mulighed for tilslutning af el-artikler / hårde hvidevarer, skal der ansøges om tilladelse forud for evt. tilslutning.

7. Rummet må ikke fremlejes.

Dette punkt stod også i spektaklets gamle kontrakt. Boliginspektøren hævdede hårdnakket, at spektaklet ikke havde været hverken i værkstedet eller i selve bygningen en lørdag aften, hvor vi var flere lejere i Næringen 32, der blev forstyrret af larm – netop fra spektaklets værksted. Da vi så påpegede, at spektaklet havde ansvaret for lokalerne uanset, om han valgte at låne sin nøgle ud, så skrev boliginspektøren blot til os, at det var en privat sag for spektaklet?!

8. Lejeforholdet kan ikke opretholdes, hvis lejer fraflytter afdelingen.

Vi giver ikke meget for listen med forudsætninger, hvis det er Alboas plan at se stort på diverse regler – ligesom hidtil. Men forskellen fra da til nu er, at vi har en erklæring på, at værkstedet ALDRIG var et lovligt foretagende, og at det blev krævet lukket, fordi det var brandfarligt og for larmende.

Vi opretter omgående endnu en klagesag hos Teknik og Miljø, hvis spektaklet blot én gang mere arbejder i de pågældende lokaler!

Desuden er vi fast besluttede på, at spektaklet heller ikke én gang mere slipper afsted med sine evindelige, sindsoprivende gemmelege. Altså de situationer hvor han plejede at larme løs i værkstedet, og når man så gik derned for at bede ham om at stoppe med at larme, så stod han musestille. Når man så igen gik op i sit hjem, så larmede han på ny løs. Yderst ødelæggende at stå mål med i sit hjem og møgirriterende at opleve fra det, der skal forestille at være en granvoksen mand!

Men skulle spektaklet foranledige sig til igen at forsøge sig med samme nummer, så vil han blive holdt til fange i lokalerne, indtil rette myndighed kommer frem til stedet!

I forhold til punkt 6, der omhandler tilslutning af el-artikler og / eller hårde hvidevarer, så står der i kontrakten ”såfremt der er mulighed for tilslutning”. Alboa ved udmærket godt, at der stensikkert er mulighed for tilslutning af diverse i de to kælderlokaler! Spektaklet havde jo alverdens remedier tilsluttet (måske har han det endnu?!). Store maskiner, elektriske værktøjer, industristøvsuger og et eller andet varmeapparat, som boliginspektøren dog ikke kender typen af?!

Til byggesagsbehandleren skrev boliginspektøren blot i et høringssvar, hvor han anmodede om en lovliggørelse af værkstedet: ”Vi i Alboa mener ikke, at lokalerne varmes op ved hjælp af petroleum”. Han fandt det ikke nødvendigt at undersøge noget som helst?!

Det fører mig tilbage til at anfægte advokatens påstand til retten om, at der er lavet omfattende undersøgelser af lokalerne hidtil brugt til ulovligt, larmende og brandfarligt værksted. Der er ikke lavet én eneste undersøgelse i de lokaler i kælderen, der hidtil blev brugt til spektaklets ulovlige, brandfarlige og larmende værksted!

Og ja, muligvis er punkt 6 ligesom flere af de andre blot standardpunkter, men Alboa burde nok tage sagen lidt mere alvorligt. Vi i opgangen var nødt til at inddrage Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, FORDI Alboa ikke levede op til sine forpligtelser!

Mandag i denne uge blev det årlige møde i Fritidsklubben i Vejlby Vest afholdt. Vi var en flok, der så os nødsaget til at deltage sidste år. Det var en gruopvækkende og hårudtrækkende oplevelse at deltage i det pågældende møde… Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”39 Officielt inviteret men ikke rigtig velkommen…”.

Det var desværre nødvendigt at deltage sidste år – jeg havde en vigtig kamp at kæmpe! Enten skulle jeg have lov til at melde mig ud af den fritidsklub, som man er tvunget til at betale medlemskab for, når man bor i Vejlby Vest, eller også skulle spektaklet afsættes som nøgleansvarlig for Træværkstedet i Nyringen! Det var enten eller! Jeg var i månedsvis blevet nægtet adgang til at låne nøglen til den pågældende fritidsaktivitet, fordi spektaklet misbrugte sin position som nøgleansvarlig. Han kunne ikke få lov til at larme løs med træ OG METAL i sit private værksted i kælderen i Næringen 32 i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed. Derfor ville han som nøgleansvarlig ikke låne mig nøglen til Træværkstedet i Nyringen, som jeg er med til at betale for, og som vel at mærke ER lydisoleret… Magtsyge bæst!

Løsningen blev ingen af delene. Jeg fik min helt egen nøgle til Træværkstedet i Nyringen, så jeg kan benytte faciliteten, når jeg lyster. Jeg synes på ingen måde, det er en optimal løsning, for hvor mange andre end mig misbruger spektaklet sin magt overfor? Når han ikke er sin opgave voksen, bør han ikke få lov til at fortsætte med at være nøgleansvarlig! MEN, som tingene nu engang bliver kørt og styret her i boligområdet og i Alboa generelt, så kan de mangeårige beboere slippe afsted med RIGTIG meget…

Mere om det og om en skødesløs tilgang til regnskabsføring i næste indlæg, som kan læses på søndag, den 4. februar 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 84 Hvis nu… Men nej… Virkelig ikke! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

For at tydeliggøre forskellen på det oprindelige larme-skema og spektaklets hjemmelavede larme-skema, så indsætter jeg endnu engang begge udgaver i dette indlæg:

I forhold til at spektaklets hjemmelavede larme-skema ikke har meget tilfælles med det oprindelige larme-skema, så kan man ikke lade være med at undre sig over, om spektaklet mon blot har genbrugt det pågældende og mere for ham fordelagtige larme-skema fra en tidligere klagesag…

Spektaklet kom under mødet i beboerklagenævnet, den 8. marts 2022, med en svada om, hvor mange instrumenter han angav at have bygget i værkstedet i årene 2008 til 2017.

Han afviste blankt at ytre sig i forhold til, hvor mange instrumenter han havde bygget i det larmende værksted i de 5 år, der var gået fra 2017 til 2022?!

Men jeg klagede jo netop over larm fra værkstedet i 2021 og 2022! Og siden hen larmede han desværre også videre i 2023!

Udover det groteske i at spektaklet slap afsted med ikke at udtale sig om den relevante tidsperiode, var det endnu mere påfaldende, at beboerklagenævnet i Aarhus ingen interesse havde i at spørge ind til de 5 seneste år, som spektaklet udelod?!

Jeg flyttede ind i 2021, så et velforberedt og oprigtigt interesseret beboerklagenævn ville nok netop spørge ind til den relevante årrække…

Jeg rakte under mødet i beboerklagenævnet hånden op og gjorde opmærksom på, at spektaklet under alle omstændigheder burde blive spurgt ind til årene 2021 og 2022.

Formanden spiste mig også i denne sammenhæng af og gjorde mig resolut opmærksom på, at han og nævnet nok skulle styre mødet og stille relevante spørgsmål…

Ingen af beboerklagenævnets medlemmer valgte at spørge ind til årene 2017 til 2022?!

Lige så vel som man kan undre sig over, om spektaklet blot genbrugte et larme-skema fra en tidligere klagesag, så er det nærliggende at mistænke, at beboerklagenævnet før har behandlet en lignende klagesag over larm fra violinbyggerværkstedet i Næringen 32… Måske en klagesag som beboerklagenævnet på sørgelig vis nok har behandlet på samme måde, som min blev behandlet… Eller ikke blev det…

Med udgangspunkt i de beviser jeg gennem tiden har samlet mod spektaklet, kan jeg vist godt tillade mig at konkludere, at han uden tvivl har meget høje tanker om sig selv, og at han føler sig berettiget! Det er mindre vigtigt eller sågar helt uden betydning for ham, at hans såkaldte privilegier tramper på andre menneskers liv og rettigheder…

I sin skrivelse til beboerklagenævnet skrev spektaklet blandt andet også, at han er bekendt med Husordenens regler?! Det kan da godt være, han har kendskab til reglerne i Husordenen, men han retter sig i hvert fald ikke efter dem. Det gjorde han under alle omstændigheder på ingen måde, imens han havde det larmende værksted!
Jeg og øvrige opfatter ham også mere som en, der er bedøvende ligeglad med regler og lovgivning. En som er villig til at gå på kompromis med normer samt moral og overskride diverse grænser for at få sin vilje og gennemtvinge sin magt.

Det gyser i mig hver gang, jeg kommer i tanke om, at han på de førnævnte lydoptagelser siger om mig, at jeg er pacificeret i retssystemet, og at jeg bør tvangsindlægges, men at jeg desværre er for velfungerende…

Spektaklets adfærd og magtbegær taget i betragtning er han nærmest farlig for sine omgivelser… Det er i hvert fald ikke trygt for mig at have noget som helst med ham eller de medsammensvorne at gøre!

Det oprindelige larme-skema, som jeg stærkt protesterede imod overhovedet skulle laves, betød, at jeg i hvert fald 3 dage om ugen ikke kunne spise aftensmad i fred og ro i mit hjem.

Generelt blev der larmet i værkstedet flere end 3 aftener om ugen, men larme-skemaet tillod spektaklet at larme og forstyrre mig hver mandag, tirsdag og torsdag aften…

3 ud af 7 aftener om ugen med skemalagt larm fra boremaskine, nedstryger i metal, stiksav osv. – det var helt klart et ændret vilkår for mit lejemål, men jeg har ikke på noget tidspunkt fået hverken huslejenedsættelse eller nogen som helst anden form for kompensation for al den tid, hvor jeg blev påduttet at høre på værkstedslarm i mit hjem…

Da jeg takkede ja til mit lejemål og flyttede ind i min lejlighed, var jeg komplet uvidende om det larmende værksted i kælderlokalerne lige under mit lejemål!

Jeg har fra dag 1 betalt fuld husleje, men jeg har først efter Aarhus Kommunes indblanding over 2 år efter min indflytning rent faktisk reelt rådet over mit hjem i 7 dage om ugen. Jeg burde virkelig blive kompenseret!

Spektaklets egen udgave af et larme-skema over mit hjem er helt ude af kontekst! Det kan tyde på, at spektaklet kan have svært ved at forholde sig til virkeligheden. I hans optik er det eneste, der gælder, det der passer ham!

Hvis han lyster at konstatere et menneske psykisk syg og forsøge at få det tvangsindlagt, så er det præcis det, han gør. At det pågældende menneske ikke på nogen måde er psykisk sygt, og at personen ifølge spektaklets eget udsagn desværre er for velfungerende til en tvangsindlæggelse, det er for så vidt irrelevant for spektaklet… Det er blot en forhindring på vejen…

Magtmisbruget samt den usympatiske og uempatiske tilgang, spektaklet, samleveren og øvrige modparter har, gør mig utilpas og skræmt, hvis de ord overhovedet er dækkende…

Jeg tør næsten ikke tænke tanken til ende… Men hvis spektaklet og samleveren havde fået deres vilje, så sad jeg på en eller anden psykiatrisk afdeling og blev holdt tilbage med tvang – ene og alene med det formål at spektaklet så kunne få lov til at arbejde og larme videre i værkstedet…

Han og de øvrige modparter har på intet tidspunkt villet forholde sig til, at andre i opgangen uden tvivl ville se sig nødsaget til at brokke sig over larmen fra værkstedet, selv hvis jeg på uhyggelig vis var blevet skaffet af vejen…

Larmen fra værkstedet var generende helt op på 2. sal.

Har spektaklet og samleveren fået andre tvangsindlagt? Eller er andre ”klagere” blevet skaffet af vejen ved, at de har set sig nødsaget til at flytte på grund af massiv chikane og mobning? Man undrer sig… Og græmmer sig…

Det forlyder, at der har boet mange forskellige i mit lejemål gennem årene. Det skulle ikke undre mig – ej heller overraske mig! Larmen fra værkstedet var omfattende! Spektaklet, som selv bor to opgange væk, havde på horribel vis magten over mig i mit hjem. Det samme har uden tvivl gjort sig gældende for tidligere lejere… Boliginspektøren og beboerrådgiveren gjorde det nærmest til en forudsætning for, at jeg kunne bo i min lejlighed i Næringen 32, at jeg underkastede mig spektaklets magt. Hvor er det vanvittigt!

Hvis spektaklet havde lyst til at larme løs i værkstedet, var jeg jaget vildt i mit hjem. Larmen kunne høres både i stuen, i soveværelset, i køkkenet, i gangen og på badeværelset. Udover larmen er der desuden karaktermordet på mig og den altødelæggende chikane, jeg udsættes for efter at have lagt mig ud med spektaklet og samleveren ved at klage over larmen fra det larmende værksted! Formålet med de sidstnævnte, destruktive tiltag var og er til stadighed at få mig til at flytte eller holde kæft. Det gør jeg IKKE! Men andre har muligvis set sig nødsaget til det…

Jeg er udelukkende kommet hertil, hvor værkstedet er blevet lukket på grund af brandfare og lydgener, fordi jeg har fældende beviser og opbakning blandt andre fra øvrige i opgangen. De andre i opgangen har enten selv været generet af larmen fra værkstedet i deres hjem i stueetagen, på 1. sal eller på 2. sal, eller også har de bevidnet spektaklets larm og hele mareridtet…

Andre før mig har måske forsøgt at få sat en stopper for den evindelige larm fra værkstedet i kælderen i Næringen 32, men har forståeligt nok måske givet op på halvvejen.

Jeg giver ikke op! Uanset hvad! Og skulle der – Gud forbyde det – ske mig noget, så er samtlige beviser tilgængelige i adskillige eksemplarer på forskellige lokationer, så Kampen for retfærdighed kæmpes videre uanset hvad!

Flere har udtrykt bekymring for, om medlemmerne af sammensværgelsen imod mig mon kan finde på at gå skridtet videre og udsætte mig for noget endnu vildere eller værre? Jeg håber det vitterligt ikke, men jeg vil da medgive, at det ikke virker til, der overhovedet er en grænse for, hvor langt de implicerede er villige til at gå…

Gad vide hvor mange der egentlig ville finde sig i at leve efter et larme-skema i deres hjem… Ville du eller I, der læser med? Jeg tvivler stærkt på det…

I næste indlæg skriver jeg mere om den forskruede fadæse med larme-skemaet, slet spil med nederdrægtighed og den malplacerede tilgang til det hele.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 70 Genbrugte spektaklet et larme-skema fra en tidligere klagesag? first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Modparterne hævder vedvarende, at ingen før mig har klaget over larmen fra spektaklets larmende værksted i kælderen i Næringen 32… I samme ombæring ser de forskellige fuldstændig bort fra, at øvrige i opgangen og andre vidner også har klaget over den selvsamme evindelige larm fra spektaklets værksted?!

Man kan vist godt tillade sig at konkludere, at mine modstandere ikke ligefrem har en saglig og dokumenterbar tilgang til det forskellige!

I indlæg ”12 Spektaklets fejlfyldte og usande skrivelse til beboerklagenævnet” skrev jeg blandt andet om, hvordan spektaklets hjemmelavede larme-skema stod og til stadighed står i tydelig kontrast til det larme-skema, som mod min vilje blev lavet over mit hjem til dialogmødet med den skjulte dagsorden, den 20. december 2021.

Jeg bliver stadigvæk vred og forarget over at læse, hvad spektaklet tillod sig at skrive til beboerklagenævnet… Nederdrægtige mandsperson!

Udover alt det andet gylle han skrev ind til beboerklagenævnet, så kunne jeg i aktindsigten blandt andet læse, at det magtsyge bæst havde skrevet:

”Som en gestus til Malene er der lavet en liste over, hvornår jeg benytter værkstedet, hvor moderat støj kan forekomme i korte perioder”.

Først og fremmest er det flabet og kålhøgen, at spektaklet kalder det en ”gestus”, at der overhovedet blev lavet et larme-skema over mit hjem!

Spektaklet har vist misforstået ordets betydning. En ”gestus” er ifølge Den Danske Ordbog en positiv handling rettet mod nogen, som man ønsker at hjælpe eller imødekomme.

Når man bliver jaget vildt i sit hjem på grund af larm fra et larmende værksted, og når man ovenikøbet påduttes at indordne sit hjemmeliv i sin lejlighed efter et larme-skema, der tilgodeser en lejer i et værksted, der selv bor i en lejlighed to opgange væk, så er der på INGEN måde tale om en gestus!

Hverken boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet eller samleveren havde intentioner om nogen som helst positiv handling rettet mod mig, da de mod min vilje lavede et larme-skema over mit hjem! Ingen af dem hjalp mig, og ingen af dem var imødekommende overfor mig under dialogmødet med den skjulte dagsorden, den 20. december 2021! Sådan forholder det sig til stadighed… Hverken hjælp eller imødekommenhed findes fra deres side!

En anden vigtig pointe – i forhold til spektaklets hjemmelavede udgave af et larme-skema, der ifølge hans forskruede tankegang skulle være en gestus til mig, så jeg havde en chance for at vide, hvornår han larmede løs i værkstedet og forstyrrede mig i mit hjem – er, at spektaklet på helt tragikomisk vis i sin skrivelse til beboerklagenævnet digtede, hvilke dage og tidspunkter det famøse larme-skema indeholdt?!

Hverken dagene eller tidspunkterne i spektaklets hjemmelavede larme-skema stemmer overens med det larme-skema, som til stor gene for mig blev lavet under dialogmødet, den 20. december 2021?!

Spektaklet havde eksempelvis tilføjet en ekstra ugedag til larme-skemaet – vel at mærke lørdag… Meget fordelagtigt for ham selv og samtidig yderst ødelæggende for mit hjemmeliv, at han også på lørdage mente at have ret til at larme løs i værkstedet og ødelægge freden og roen i mit hjem…

Hvis man tæller minutter sammen i det oprindelige larme-skema og i spektaklets opdigtede version, så giver spektaklet sig selv 470 minutter ekstra at larme i om ugen!

I det oprindelige larme-skema måtte han – hvis man som en start udelukkende anskuer ugens første dag – ”kun” larme løs fra klokken 9 til 12 på mandage i lige uger. Hvis man altså ser bort fra det ærgerlige faktum, at boliginspektørens og beboerrådgiverens larme-skema også tillod ham at larme løs i værkstedet hver mandag aften fra 17:15 til 19.

I spektaklets egen version måtte han larme hver mandag fra 9 til 12:05. I ulige uger gav han altså sig selv 185 minutter ekstra at larme i allerede mandag formiddag.

Beboerrådgiveren og boliginspektøren fandt det ikke urimeligt, at jeg skulle holde styr på, om det var en lige eller ulige uge… Beboerrådgiveren mente sågar, jeg skulle hænge larme-skemaet op på mit køleskab, så jeg i mit hjem kunne indordne mig efter tidsrummene i larme-skemaet. Hun nævnte også noget om, at jeg skulle udvise hensyn over for spektaklet, og at jeg eventuelt kunne gå en tur, hvis larmen fra værkstedet blev så voldsom, at jeg ikke kunne holde ud at være i mit hjem…

Alle tirsdage og ligeledes samtlige torsdage måtte spektaklet ifølge det oprindelige larme-skema slå sig løs i værkstedet og bruge sine store maskiner og støjende værktøjer fra 17:30 til 18.

Spektaklet, som generelt udviser en adfærd, hvor hensyntagen til omkringværende mennesker ikke har relevans, valgte at udvide sin tid til at larme i med 35 minutter per aften. Han mente, han var berettiget til at arbejde og larme i værkstedet hver tirsdag og hver torsdag fra 17 til 18:05?!

Hvis Alboas ansatte og det magtsyge spektakel hver især havde fået deres vilje ville jeg altså (fortsat) skulle finde mig i at høre på skemalagt larm i min lejlighed.

Hvis det stod til den ikke objektive boliginspektør og den partiske beboerrådgiver ville der være tale om 345 minutters skemalagt larm i lige uger og 165 minutters skemalagt larm i ulige uger – altså larm fra blandt andet boremaskine, nedstryger i metal, stiksav, hammer, sav, fil og industristøvsuger.

Havde det magtbegærlige spektakel fortsat fået sin vilje, ville jeg blive udsat for larm, der svarer til psykisk terror i 530 minutter om ugen – altså 470 minutter ekstra tiltuskede han sig udover de mange minutter, der i forvejen var gået på kompromis med mine rettigheder i mit lejemål, hvor jeg uden pause har betalt fuld husleje?!

Mine første år i min lejlighed har været som et mareridt, man ønskede at vågne op fra… Jeg var udsat for voldsom larm fra spektaklets værksted morgen, middag, aften, nat, på hverdage, i weekender og på helligdage…

En vigtig pointe i alt dette er, at larme-skemaerne blot var proforma! Inden Teknik og Miljø i Aarhus Kommune gjorde en aktiv indsats og blandede sig, arbejdede og larmede spektaklet i værkstedet præcis, når det passede ham. Hos boligforeningen var der ingen hjælp at hente – ikke for os i opgangen i hvert fald. Boliginspektøren ignorerede mangfoldige klager over larmen, og han dækkede gerne over spektaklet. Årsagen dertil er til stadighed ukendt for mig og øvrige?!

Objektivitet virker til at være et ukendt fænomen for boliginspektøren, er vi flere, der mener!

Boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren påstod alle 4 til dialogmødet i december 2021, at der under dialogmødet var lavet lydprøver, der angiveligt havde bevist, at larm fra værkstedet ikke kunne høres i min lejlighed?!

Den påstand med lydprøver har de og øvrige fastholdt – både over for beboerklagenævnet og Retten…

Ingen af dem helmer på trods af, at boliginspektøren over for byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø har været nødt til at indrømme på skrift, at der aldrig er foretaget lydprøver… Indrømmelsen kom han med ene og alene af den årsag, at byggesagsbehandleren krævede, at han skulle fremvise dokumentation for de påståede lydprøver…

Det undrer mig stadigvæk, at de indledende forberedelser til retssagen har stået på siden starten af april 2022, og at ingen af parterne i al den tid har stillet spørgsmålstegn ved de påståede lydprøver, som åbenbart på mærkværdig og uforståelig vis angiveligt er et stærkt bevis imod mig, min sindstilstand og min adfærd?!

Da der aldrig er foretaget lydprøver, foreligger der naturligvis heller ingen decibelmålinger eller anden form for dokumentation!

Det er en absurd fadæse overhovedet at lave et larme-skema over et hjem! Især når man samtidig påstår, at der ikke forekommer larm…

I mange måneder havde jeg slet ikke en oplevelse af at råde over mit hjem. Når spektaklet larmede i værkstedet, var jeg mere eller mindre jaget vildt i mit hjem og kunne hverken regne med at kunne sove, hvile, slappe af, hygge med gæster, gennemføre telefonopkald eller andet – i mit hjem altså… Med mindre jeg og mine gæster kunne lære at abstrahere fra den gennemtrængende lyd, en boremaskine eksempelvis har…

I meget lydt betonbyggeri der på ingen måde er lydisoleret, er det tankevækkende, at Alboa på noget som helst tidspunkt i ramme alvor har ment, at det har været i orden og acceptabelt, at en lejer fra en helt anden opgang fik lov til at have et larmende værksted under andre lejeres beboelseslejemål…

Stod det til Alboa, skulle spektaklet stadig have lov til at arbejde og larme i værkstedet i hvert fald i 61 timer om ugen?!

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune håndhævede dog bygningsreglementet og krævede, at der skulle foreligge en byggetilladelse, og at lokalerne brugt til værksted skulle brandsikres og lydisoleres.

Alboa ville hellere end gerne give spektaklet lov til at larme uhæmmet i værkstedet, men de ville ikke bruge penge på at sørge for, at forholdene i lokalerne levede op til diverse lovkrav…

Derfor blev enden på det hele, at spektaklet blev opsagt i værkstedet pr. den 15. september 2023. Hvis han da er blevet opsagt…?! Vi i opgangen har stadig ikke fået nogen som helst respons på vores spørgsmål angående dette?!

Det er tankevækkende… Alboas udgangspunkt i forhold til mig som betalende lejer har efter alt at dømme været: ”Hermed får du tilbudt en stuelejlighed med have. Tillykke. For resten, nu hvor du har betalt indskud og er flyttet ind, er der lige et kæmpe aber dabei ved dit lejemål. Du skal stadig betale fuld husleje. Du bliver blot tvunget til at høre på maskin- og værkstedslarm i noget, der svarer til 1,5 arbejdsuge – cirka 61 timer om ugen, og vi laver et larme-skema over dit hjem. Endnu engang tillykke med din almen bolig…”.

Om bedrageri er det rette ord at beskrive det pågældende med, det ved jeg faktisk ikke…

For at dette indlæg ikke skal blive for langt, afslutter jeg for nu.

I næste indlæg skriver jeg mere om, hvad hele grundlaget for overhovedet at lave denne blog er. Kampen for retfærdighed… Jeg oplever virkelig en uretfærdig og ulige kamp!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 69 Spektaklet gav sig selv 530 minutter at larme løs i om ugen… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Vi blev i første omgang rigtig glade og lettede, for byggesagsbehandleren kunne informere os om, at Alboa har set sig nødsaget til at opsige lejeren af værkstedet pr. 15. september.

Det gjorde os fulde af håb i forhold til, at vi så ville kunne se frem til helt at slippe for både brandfare og larm. MEN… Desværre er der et kæmpe stort MEN…

Boligforeningen har i samme skrivelse til byggesagsbehandleren informeret ham om, at de efter spektaklets opsigelsesvarsel på 6 uger vil tilbyde ham at opbevare alle sine store maskiner, brændbare væsker, træet til at bygge violiner og andre instrumenter af osv. i de lokaler, spektaklet tidligere har brugt til værksted?!

Vi i opgangen er skuffede og skeptiske over for denne nyhed, for vi har ingen tro på, at spektaklet i så fald vil stoppe med at arbejde og larme i lokalerne.

Hvis maskinerne står i lokalerne, vil det naturligvis blive i de lokaler, han tænder for de larmende maskiner og bruger dem.

Ligeledes er der ingen chance for, at den ældre mand kan bære de store bjælker med træ væk fra lokalerne, inden han skærer dem til osv.

Gad vide om boligforeningen blot har opsagt lejeren proforma, så de har en skjult agenda. Som alt dette er foregået fra deres side af, så kunne de sagtens finde på blot at bilde Teknik og Miljø ind, at problemet med larm fra værkstedet nu er løst. Med den information har Teknik og Miljø afsluttet deres indblanding i sagen, og så satser boligforeningen muligvis på, at spektaklet blot kan intensivere sin gemmeleg og arbejde og larme videre i lokalerne…

De kan tro nej!

Vi i opgangen lavede i går en skrivelse og skrev alle sammen under. Den blev sendt til alle i Alboa allerede i aftes. Vi skrev først og fremmest, at byggesagsbehandleren har orienteret os om den glædelige nyhed om spektaklets opsigelse.

Det havde været et pænt træk fra boliginspektørens side, hvis han havde informeret os om opsigelsen. Han ved jo, vi har været meget plaget af larmen fra værkstedet, og han kender til vores bekymring om brandfare.

Da han havde vundet i beboerklagenævnet, tog han i hvert fald ikke lang tid om at sende et slags hoveringsbrev til mig om, at boligforeningen havde vundet over mig. Han var ellers af formanden under mødet ligesom os andre blevet informeret om, at vi alle hver især ville få afgørelsen tilsendt i e-boks.

Boliginspektøren havde dog behov for også selv lige at informere mig – nok mest af alt for at hovere…

På daværende tidspunkt var han uden tvivl på ingen måde klar over, hvem han er oppe imod! Jeg er ikke typen, der giver op! Jeg er vedholdende, jeg argumenterer sagligt, og jeg har styr på min dokumentation!

I vores skrivelse giver vi i opgangen udtryk for, at vi er uforstående overfor, at boligforeningen vil lade spektaklet fortsætte med at opbevare alle sine remedier i lokalerne. Vi gør det klart, at det nærmest er logisk, at spektaklet vil benytte maskinerne i lokalerne, når de nu engang får lov til at stå der.

Vi gør i samme skrivelse opmærksom på, at vi i opgangen omgående opretter endnu en klagesag hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, hvis vi så meget som én gang erfarer, at spektaklet arbejder i lokalerne, hvor der ikke på noget tidspunkt har måttet være et værksted.

Vi har alle ligeledes sendt en skrivelse til byggesagsbehandleren, hvor vi takker for hans vedholdenhed og for, at han rent faktisk har krævet dokumentation for boliginspektørens påstande.

Vi gør opmærksom på problematikken med, at spektaklet får lov til fortsat at opbevare alt i lokalerne – også de brændbare væsker, og så forbeholder vi os retten til omgående igen at oprette en klagesag hos myndigheden, hvis det skulle vise sig, at spektaklet fortsætter med at arbejde i lokalerne.

Vi sendte endnu en skrivelse afsted med alle vores underskrifter på i går. Den pågældende skrivelse omhandler et forslag, vi har stillet, til den kommende, årlige generalforsamling.

Normalt bliver der delt et hæfte rundt i god tid i postkasserne i området. Således plejer alle beboere at få et varsel om, hvornår den årlige generalforsamling finder sted, og hvornår der er sidste frist for at indbringe forslag.

Generalforsamlingen i år er mandag, den 25. september. Først i onsdags blev beboerbladet runddelt i de forskellige postkasser. I bladet står der godt nok nævnt, at der er generalforsamling den 25. september, og at der snart kommer en skrivelse rundt herom. Vi fik dog først beboerbladet to dage efter at fristen udløb for, at man kunne stille forslag…

Vi i opgangen havde godt set i Alboas blad, der runddeles til alle afdelinger, at generalforsamlingen er den 25. september, og at der var sidste frist for at komme med forslag den 4. september.

Vi overholdt fristen og sendte et forslag fra alle os i Næringen 32. Vores forslag går på, at den regel, der demokratisk blev vedtaget på generalforsamlingen i 2019 om ””Rygning forbudt i beboerhuset”, skal håndhæves.

Under en fest i beboerhuset for nylig kom nogle beboere i tvivl om, hvorvidt der egentlig godt må ryges i beboerhuset, for der er ingen synlige ”Rygning forbudt”-skilte opsat.

Det overrasker på ingen måde desværre…

Det såkaldte demokrati, der hersker i Vejlby Vest, det foregår på tragisk vis således, at hvis det grå guld, som afdelingsbestyrelsesformanden kalder sig selv og øvrige mangeårige beboere, får deres vilje, så kalder de det et demokrati. Hvis et forslag som det med ”Rygning forbudt” ikke falder i god jord, så ser man bort fra det – uanset hvad flertallet under generalforsamlingen har besluttet…

Det kaldes vist nærmere et tyranni eller et diktatur – ikke et demokrati!

Vi er flere, der tydeligt kan huske, hvordan afdelingsbestyrelsesformanden agerede på generalforsamlingen i 2019. Han protesterede standhaftigt imod, at det rettidigt stillede forslag om ”Rygning forbudt i beboerhuset” overhovedet skulle behandles på generalforsamlingen. Hans argument var, at sådan noget må folk kunne snakke sig frem til og blive enige om…

Gad vide om han selv er ryger?..

Naturligvis skal et forslag behandles på en generalforsamling, når det er stillet rettidigt!

På trods af afdelingsbestyrelsesformandens protester, blev afstemningen rent faktisk gennemført, og et stort flertal stemte for, at der skal være ”Rygning forbudt i beboerhuset”.

Her 4 år efter kan en panorama video fra beboerhuset dog bevise, at der til stadighed ikke er sat ”Rygning forbudt”-skilte op i beboerhuset – på ingen måde synligt i hvert fald!

Vi har derfor stillet et ganske reelt forslag om, at sådanne skilte skal sættes op hurtigst muligt, så hverken områdets beboere eller gæster til arrangementer kan være i tvivl om, at der er ”Rygning forbudt i beboerhuset”.

I går fik vi dog en mail fra boliginspektøren om, at vores forslag ikke er gældende til den kommende generalforsamling, fordi vi har underskrevet ”Beboere i Næringen 32”. Vi har gjort dette, fordi det er alle os beboere i Næringen 32, der stiller forslaget.

Vi skrev prompte tilbage, at forslaget er indkommet rettidigt, og at det skal behandles. Vi skrev samtidig, at vi ville genindsende forslaget allerede i går med alle vores underskrifter på. Det gjorde vi også!

Vi afventer nu at høre tilbage, om boliginspektøren fastholder, at vores forslag ikke er gældende. Hvis han gør det, vil vi undersøge, hvordan vi er stillet rent juridisk.

Uanset hvad så stiller vi spørgsmålet på generalforsamlingen om, hvorfor der ikke er skilte med ”Rygning forbudt” sat op i beboerhuset, når et stort flertal traf beslutning herom allerede for 4 år siden i 2019.

Et demokrati er altså ikke kun, at man retter sig efter flertallet, når man får sin vilje!

Afdelingsbestyrelsesformanden har skrevet i det blad, der runddeles til alle afdelinger i Alboa, at han synes, det ødelægger demokratiet i boligområdet, når beboere vælger at gå til beboerklagenævnet og kommunen.

Beboerklagenævnet er der vist ikke mange, der gider gå til mere efter at have erfaret, hvordan det foregår i beboerklagenævnet. Ligeledes nok på grund af det faktum at boligforeningen har et organisationsbestyrelsesmedlem siddende som dommer… Hurra for objektivitet og retfærdighed… Eller noget…

Så længe det hele fungerer, som det desværre gør i vores boligområde og i boligforeningen, så er man nødsaget til at gå til kommunen eller i Retten, hvis man vil have en chance for at få hjælp.

Uanset hvad er det en kæmpe sejr for os i opgangen, at spektaklet bliver opsagt i sit værksted!

Ligeledes må det føles som et enormt nederlag for både spektaklet og boliginspektøren, som begge har brugt mange beskidte kneb i hele denne misere.

Fordi spektaklet får lov til at beholde alle sine maskiner osv. i lokalerne, så er kampen desværre slet ikke kæmpet til ende endnu, så læs endelig med i bloggen fortsat.

I næste indlæg skriver jeg blandt andet om, hvorvidt vores forslag til generalforsamlingen får lov til at blive behandlet. Vi indsendte det jo rettidigt!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 56 Sejr! Lejeren af værkstedet opsiges pr. 15. september! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Når han har lyst til at gå to opgange væk fra sin egen lejlighed og hen til sit stadigvæk forbudte værksted i kælderen lige under vores lejligheder i Næringen 32, så er vi prisgivet. I de tidsrum, spektaklet arbejder i værkstedet, kan vi i opgangen hverken regne med at kunne sove, hvile, læse i fred og ro, føre uforstyrrede samtaler med gæster eller andet – i vores hjem vel at mærke.

Nogle af spektaklets maskiner og værktøjer larmer helt vildt, og vi ved aldrig, hvad han den pågældende dag på det eksakte tidspunkt til stor gene for os lyster at larme med. Det er helt horribelt, at det får lov til at foregå…

Boligforeningen burde for lang tid siden have set på, at vi er en hel flok betalende lejere, der bliver forstyrret af en larmende aktivitet, de tillader i to kælderrum lige under vores lejligheder.

Problemet er dog, at de alle hævder, at det bestemt ikke larmer i og fra værkstedet?!

Og de vil for Guds skyld ikke have foretaget lydprøver, der uden tvivl vil kunne bevise, hvor larmende spektaklets foretagende kan være…

DET LARMER FRA VÆRKSTEDET!

Boligforeningen har modtaget adskillige henvendelser og klager fra os i opgangen, hvor vi nærmest har tigget og bedt om hjælp, men nej – deres mangeårige lejer, spektaklet, skal have lov til at gøre præcis, hvad der passer ham, uanset hvornår han lyster at gøre det?!

Jeg og øvrige i opgangen har siden 2021 sendt nok op mod 50 klager over larmen fra værkstedet. Vi har skrevet under og præciseret, hvor vi bor i opgangen. Vi har beskrevet nøje, hvornår vi er blevet generet af larm, og vi har set os nødsaget til minutiøst at beskrive spektaklets larm fra værkstedet. Gæster, der også har været tvunget til at bevidne larmen fra værkstedet, har endda også skrevet under på nogle af klagerne.

MEN, lige lidt hjælper det, for boliginspektøren, som står for klagesagsbehandlingen i området, VIL ikke erkende, at det ikke blot er mig, der er generet af larmen fra værkstedet?!

Mig er han af en eller anden grund bedøvende ligeglad med – både som menneske og som lejer. I sine skrivelser til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune skriver han både usandt og nedsættende om mig. Han er usaglig og omgår mangfoldige gange sandheden.

Det rager ham rent ud sagt en høstblomst, at spektaklets larm fuldstændig kan ødelægge freden og roen i mit hjem. Morgen, middag, aften, nat, lørdag, søndag, på helligdage – spektaklet har fuldstændig frit slag?!

Det er dog ikke blot mig, der oplever, at boliginspektøren på ingen måde agerer professionelt og nok ej heller kompetent.

I sidste uge sendte vi en skrivelse rundt til alle i Alboa, til borgmesteren og til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, hvor vi brugte overskriften: Man kan komme langt på en løgn, men man kan ikke komme tilbage!

Vi beskrev blandt andet nøgternt, hvordan både boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet, boligforeningens advokat og spektaklets advokat alle hver især har brugt de påståede lydprøver som argument for, at det angiveligt er blevet bevist, at det på ingen måde larmer i og fra værkstedet, når spektaklet bruger sine store maskiner og sine mange værktøjer.

Vi påpegede, at boliginspektøren har indrømmet overfor Teknik og Miljø, at der aldrig er foretaget lydprøver.

Enhver voksen kender nok til larmen fra en boremaskine, og det er logik for burhøns, at det larmer, når man hamrer.

Det hele burde være SÅ åbenlys en sag, men nej – virkelig mange kæmper af en eller anden grund for, at spektaklet uanset hvad skal have lov til fortsat at larme og forstyrre os i opgangen uhæmmet?!

Vi skrev en bestemt men sober og høflig skrivelse, og vi påpegede, at vi skrev rundt i den bedste mening.

Boliginspektøren har som den eneste reageret indtil videre.

Han skrev samme sætning, som han har skrevet hver evig eneste gang, der er blevet sendt en klage over larmen fra værkstedet i kælderen i Næringen 32.

De gange vi altså har fået en respons…

Han bekræfter, at boligorganisationen har modtaget vores henvendelse.

Denne gang skrev han dog også, at han gerne ville have oplyst, hvilke lejemål i opgangen der er generet af larmen fra værkstedet?!

Det er hovedrystende, at han kan finde på at skrive og stille det spørgsmål, for hvis han ellers gad, så kunne han blot læse de MANGE klager, han har modtaget med underskrifter, hvorpå der også står, hvilke lejemål vi forskellige bor i på Næringen 32. BOLIGINSPEKTØREN VIL IKKE ANERKENDE, AT ANDRE END MIG OGSÅ ER PLAGET AF LARMEN FRA DET LARMENDE VÆRKSTED!

Beboeren på 2. sal som også hyppigt generes i sit hjem af larmen fra værkstedet i kælderen – til hende har han skrevet helt nedladende, at han ikke havde forstået hendes klager som om, hun klagede over larm fra værkstedet?! Hun er kandidatuddannet og skriver ganske klart og tydeligt, men hans påstand er, at hun ikke har formuleret sig tydeligt nok…

Jeg har både skrevet under på klager sammen med beboeren på 2. sal, og jeg har læst hendes selvstændige klager også. Hun er ganske klar i mælet, og der er intet utvetydigt omkring hendes klager. BOLIGINSPEKTØREN VIL IKKE HØRE TALE OM, AT ANDRE END MIG ER PLAGET AF LARMEN FRA VÆRKSTEDET?!

Ind til Teknik og Miljø har boliginspektøren i samme stil flere gange hævdet, at det kun er mig, der nogensinde har klaget over larmen fra værkstedet. Dette på trods af at byggesagsbehandleren gentagende gange har kunnet skrive tilbage til boliginspektøren, at han har modtaget klager over larm og brandfare fra mange i opgangen.

Det er som om, boliginspektøren vil gøre alt for at nedgøre mig og besudle mit navn for at få sin vilje. I sine skrivelser beskriver han mig negativt og nedsættende, og han fastholder sin påstand om, at ingen andre nogensinde har klaget?!

Ikke engang med sin bedste vilje kan man tro på hans usande påstande!

Selv i disse år hvor vi er i hvert fald 6 lejemål i opgangen, der ofte bliver generet og forstyrret af larmen fra værkstedet, så ignorerer boliginspektøren bare klagerne?!

Det har han da garanteret også blot gjort over for andre beboere inden vores indflytning…

Vi er i gang med at kontakte folk, der har boet i opgangen tidligere. Vi har eksempelvis allerede været i kontakt med nogle pårørende til en tidligere beboer. Beboeren er vist afdød nu eller i hvert fald desværre for syg til selv at kunne forklare sig.

Der har før mig boet en ældre dame i min lejlighed, som ofte stod ude i opgangen og trampede i jorden og råbte ”stop nu, stop nu”. Hendes råb var irriterende for beboerne i opgangen at høre på, og mange af dem forstod ikke, hvad hun ville have til at stoppe. Desværre var hun for syg til at kunne forklare sig.

INGEN HAR KENDT TIL DET HIDTIL HEMMELIGHOLDTE, TIL STADIGHED ULOVLIGE VÆRKSTED I KÆLDEREN I NÆRINGEN 32. MANGE HAR DOG GENTAGENDE GANGE I DERES HJEM I OPGANGEN I LÆNGERE TID AD GANGEN VÆRET GENERET AF LARM FRA MASKINER OG VÆRKTØJER!

En tidligere beboer forklarede forleden, at han netop flyttede på grund af larmen fra kælderen, og at det gør ham ondt, at han ikke havde kunnet hjælpe den ældre dame. Han havde selv undret sig over, hvor den evindelige larm fra maskiner og værktøjer kom fra.

Men igen – hvis han havde kendt til spektaklets værksted, og hvis han var gået i kælderen for at bede spektaklet om at stoppe med at larme i værkstedet, så ville spektaklet jo bare have leget gemmeleg og holdt inde med at larme, indtil han igen var alene i kælderen…

Da boliginspektøren skrev til os, at han gerne ville have oplyst, hvilke lejemål der er generet af larmen fra værkstedet, så blev vi enige om, at han enten fatter nul, eller også forsøger han at køre os trætte. Hvis han ellers havde gidet gøre sit job og rent faktisk læse de mangfoldige klager, han har modtaget over larmen fra værkstedet, så ville han slet ikke være i tvivl om, hvilke lejemål i opgangen der er generet af larmen fra værkstedet!

Vi skrev kort og godt tilbage og bad boliginspektøren om at læse de MANGE tilsendte klager. Derved vil han langt om længe kunne erfare og måske endda være nødsaget til at indse, at der er flere end mig i opgangen, der er generet af larmen fra værkstedet!

Nærmest hver gang vi har fået bekræftelse på en modtaget klage, har boliginspektøren ligeledes skrevet, at klagen ville blive behandlet efter de gældende regler for klagesagsbehandling…

Alboas gældende regler for klagesagsbehandling må i så fald være, at mangeårige beboere har frit slag og må gøre lige, hvad der passer dem. Resten af boligforeningens betalende lejere kan opsige deres lejemål og flytte, hvis de ikke er tilfredse med forholdende. Det er naturligvis også en valgmulighed, at man kan vælge at holde sin kæft og finde sig i, hvad man bliver udsat for.

For os i opgangen virker disse præmisser til at være de gældende retningslinjer i Alboa…

På trods af relativ billig husleje og gratis vandforsyning, så er der en ret høj fraflytningsprocent i boligområdet. Mange bor således i boligområdet i virkelig kort tid. Det er besværligt at flytte, og det er bestemt heller ikke gratis. Så hvad får folk til at flytte?

Der er selvfølgelig ”det grå guld”, som afdelingsbestyrelsesformanden kalder sig selv og de øvrige mangeårige beboere. De har boet i området i mange år, og de fleste af dem har nok planer om at blive boende her resten af deres liv. Det er vi flere, der også sagtens kunne overveje, men desværre føler man sig nærmest tvunget til at overveje en flytning, fordi man bliver behandlet så usselt og uretfærdigt… Det er trist!

Det er forståeligt, at mange af de ældre bliver hængende i området, for det er på mange måder et skønt område, og det må især være et mekka for de mangeårige beboere, der af en eller anden grund hverken er underlagt Husordenens regler eller anden lovgivning. Hvis de til gene for andre beboere vil ryge på områder, hvor der er rygning forbudt, så står det dem frit for. Det ændrer ikke på, at boligforeningen oplever dem som yderst hensynsfulde beboere…

Ligeledes gælder det, at hvis de stik imod Husordenens regler vil larme og forstyrre øvrige beboere, så står det dem frit for.

Det virker til at køre efter princippet: Kan du ikke lide lugten i bageriet, så kan du flytte!

Jeg bliver behandlet dårligt af boligforeningen, fordi jeg tillader mig at holde på min ret og påpege Husordenens og lejelovens regler. Jeg kræver ikke meget. Jeg vil blot gerne have ro i mit hjem.

Boligområdet kunne være så dejligt et område for samtlige, hvis der var ens regler for alle, og hvis boligforeningen tilgodeså enhver lejer. Så ville flere nok også blive boende i længere tid.

Men det er naturligvis lukrativt for boligforeningen rent økonomisk, hvis en lejer flytter efter meget kort tid. Man får først sit fulde indskud tilbage efter 8,4 år.

Desværre er der ikke mange, der orker at tage kampen med boligforeningen. Ej heller med ”de få rå” i boligområdet… Altså de berettigede beboere…

Jeg nægter at give op! Det er på ingen måde et urimeligt krav, jeg stiller. Jeg vil gerne have ro i mit hjem! Det vil de fleste vist gerne…

Et træ- og metalværksted med boremaskine, nedstryger i metal, hammer, sav, fil, skruemaskiner, industristøvsuger osv. larmer logisk nok helt vildt i en ikke lydisoleret betonbygning!

Jeg ventede i flere år på at få en stuelejlighed med en have, det var dyrt og besværligt for mig at flytte, og jeg er glad for min lejlighed – for beliggenheden og for naboerne.

Alt i alt er det et dejligt sted jeg bor – hvis man vel at mærke ser bort fra den evindelige larm fra det ulovlige værksted i kælderen lige under min lejlighed…

I dag er der sidste frist for, at boliginspektøren på vegne af Alboa skal svare Teknik og Miljø på, om afdelingsbestyrelsen på afdelingsmødet den 28. august gav grønt lys til, at afdelingen vil betale for at få en certificeret brandrådgiver ud og besigtige værkstedet. Byggesagsbehandleren mener, værkstedet skal sikres i Brandklasse 2. Det kommer ydermere til at koste afdelingen penge, men det er jo naturligvis altafgørende, at også brandforhold er i orden!

Da boliginspektøren skrev til os i opgangen, at han havde viden om, at der var omkring 25 liter brændbar væske i kælderen, blev vi i opgangen bange og urolige, for hvad er chancen for, at en brand ikke vil hærge vores hjem og måske slå os ihjel? Det er så foruroligende! Og sørgeligt at vi overhovedet står i denne situation!

Boliginspektøren skal også senest i dag dokumentere overfor byggesagsbehandleren, at værkstedet er lydmæssigt adskilt fra boligerne i opgangen.

DER ER PÅ INGEN MÅDE LYDMÆSSIGT ADSKILT MELLEM VÆRKSTEDET OG LEJLIGHEDERNE I OPGANGEN! DER ER INGEN FORM FOR LYDISOLERING, OG DET ER MEGET LYDT!

Vi afventer spændt.

God weekend derude. Jeg håber, I hver især har mulighed for at nyde jeres hjem i fred og ro. Et privilegie vi i Næringen 32 ikke kan regne med at have – vil spektaklet larme løs i værkstedet, så er vi i opgangen prisgivet og kan hverken regne med at kunne sove, hvile, hyggesnakke eller lade op i eget hjem.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 54 Hvor der er vilje, er der vej – eller…?! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Spektaklet står som regel musestille, når vi går ned til værkstedet i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme, og så larmer han løs igen, når vi har forladt kælderen… Når jeg skriver, at han som regel stopper midlertidigt med at larme, når vi befinder os foran værkstedet, så er det fordi, han andre gange blot larmer hensynsløst videre og er bedøvende ligeglad med, at vi er plaget af larmen.

Han må føle sig virkelig berettiget til at genere os og forstyrre os i vores hjem?!

Når der så bliver klaget til boligforeningen over larmen, så benægter spektaklet overhovedet at have været i værkstedet?! Og den påstand tager i hvert fald boliginspektøren for gode varer…

Der står endda også i et processkrift ind til Retten, at jeg angiveligt chikanerer spektaklet, fordi jeg sågar klager over larm fra værkstedet, selv når han ikke er i værkstedet… LØGN OG LATIN! Om vi så står 6 beboere, der er generet af larmen, så påstår spektaklet stadig, at han slet ikke har været i værkstedet på det angivne tidspunkt… LØGN OG LATIN!

Når jeg skriver om at skulle lege Rødhætte, så er det i reference til Brødrene Grimms eventyr om ”Den lille Rødhætte”. Eventyret hvor den lille Rødhætte møder den stygge ulv, da hun skal gå gennem skoven for at besøge sin elskede bedstemor. Eventyret ender naturligvis godt – som eventyr nu engang gør: En jæger redder både Rødhætte og bedstemoderen fra den stygge ulv.

Desværre kan man på ingen måde beskrive situationen med det larmende værksted og chikanen mod mig i boligområdet som et eventyr – det er snarere et levende mareridt!

Jeg er desværre blevet udsat for en hel del ubehageligheder, siden jeg ”tillod” mig at klage over larmen fra spektaklets larmende værksted i kælderen lige under min lejlighed. I snart årevis er jeg blevet udsat for en ondsindet hetz med blandt andet ødelæggende rygtespredning, trusler, urin på min dør, hærværk samt overvågning, og desværre er jeg også blevet overfaldet i det vaskeri, det er meningen, jeg skal benytte.

Det ene med det andet men især overfaldet har sat sine spor i mig…

Ens hjem bør kunne være ens trygge base, hvor man kan slappe af, hvile, sove, lade op, hygge sig og invitere gæster til hyggeligt samvær.

Alt sammen er forskellige privilegier, jeg og øvrige beboere i opgangen dag efter dag bliver frarøvet på grund af spektaklets larmende værksted.

Det er på ingen måde afslappende at lytte til eksempelvis en boremaskine, og larmen forhindrer en i at få hvilet og sovet. Desuden er det hverken hyggeligt at befinde sig i ens hjem, når spektaklet larmer eller behageligt for en selv og ej heller indbydende for gæster, at man ikke kan føre samtaler uden at skulle råbe og forsøge at overdøve spektaklets evindelige larm – som meget ofte står på i timevis…

Udover at hjemmet bør være ens trygge base, så bør man naturligvis også kunne gå i vaskeriet og vaske sit tøj uden at skulle frygte at blive overfaldet!

Jeg blev, som jeg skrev om i indlæg 31, desværre overfaldet i vaskeriet en mandag i november 2022. Det er efterhånden mange måneder siden, men det var en voldsom oplevelse, og jeg er stadig bange for at gå i vores kælder. Jeg tør decideret ikke at gå ned i kælderen og vaske tøj efter, jeg blev overfaldet. Hvor er det trist!

Flere ting har bedret sig, efter at mange i boligområdet har erfaret, at både spektaklet og samleveren er fulde af løgn, og at folk på det kraftigste skal sortere i, hvad de hører af ondsindede og ødelæggende rygter.

Jeg var simpelthen SÅ glad, da jeg fik denne lejlighed tilbudt. Jeg var på daværende tidspunkt lykkelig uvidende om, hvilket larmende mareridt der ventede mig. Jeg havde selvfølgelig heller ingen anelse om, hvad jeg skulle blive udsat for. Urin på min dør, overfald, evindelig larm i tide og utide, trusler, overvågning osv.

Hvis jeg skal forestille at spille rollen som ”Rødhætte” i mit boligområde, så må overfaldsmanden i vaskeriet og medsammensvorne være ”ulven”, og hjælp fra uventet kant må være ”jægeren”.

Når man som menneske udsættes for noget traumatisk, så glemmer man det ikke bare sådan lige! Nogle mennesker kommer aldrig rigtig over den traumatiske hændelse, imens andre så at sige forener sig med det skete, får det bearbejdet og kommer videre.

Det er mandag i dag. Overfaldet skete en mandag. Jeg er uden tvivl traumatiseret af oplevelsen, for blot tanken, om hvis jeg netop nu skulle gå ned i kælderen og ind i vaskeriet, får mig til at blive nervøs, og straks husker jeg klart og tydeligt, hvor voldsom en oplevelse det var den mandag i november i vaskeriet. Jeg har på ingen måde glemt noget som helst fra den dag i vaskeriet!

Jeg kommer aldrig til at forene mig med, at jeg rent faktisk ikke engang kunne få lov til at vaske mit tøj uden, at jeg skulle forulempes og gøres utilpas, ked af det og bange!

Jeg har arbejdet meget med mig selv siden overfaldet. Jeg har ikke fået professionel hjælp, men jeg har snakket med politiet, kolleger, naboer, familie og venner om, hvad der skete. Jeg har bearbejdet situationen på den måde, at jeg er kommet frem til og er fuldt ud bevidst om, at de færreste mænd kan finde på at angribe en forsvarsløs kvinde.

Der er noget galt med overfaldsmanden, der endda betegner sig selv som ”den gode perker”… ”Den gode perker”?! Det er en underlig måde at betegne sig selv på! Når man agerer som ham, skal man vist være tilbageholdende med at kalde sig selv den gode noget som helst!

Jeg er nået til det punkt, at jeg uden at være bange kan vaske mit tøj i et andet vaskeri.

Der er en gruppe af medsammensvorne i boligområdet, som uden tvivl fryder sig over det forskellige, der er hændt mig. Nogle af dem peger mig stadig ud, stirrer ind ad mine vinduer, nedstirrer mig, hvis jeg kommer forbi, og de taler højlydt om mig også. Samtidig med at det er under lavmålet, så er det ødelæggende og barsk!

De typer havde nok håbet på, at jeg skulle blive så bange, skræmt og ked af det, at jeg valgte at flytte. Det sker ikke! Jeg flytter IKKE!

I den helt anden grøft er der en anderledes slags mennesker, som ikke synes, det er ok. Disse mennesker forarges over de forskellige handlinger, og de vil gerne spille en afgørende rolle i forhold til at få sat en stopper for trusler, overfald, chikane, mobning, hærværk og overvågning.

Der er de mennesker, som anskuer situationen juridisk. Så er der dem, der pludselig dukker op ud af det blå og tilbyder hjælp – helt fra uventet kant.

Jeg er gennem tiden blevet kontaktet af forskellige, som har tilbudt deres hjælp. Flere har tilbudt at gå med mig i kælderen, andre har oplyst mig om, at de holder et vågent øje, og at de vil dokumentere og eventuelt gribe ind, hvis de bevidner noget forkert og ubehageligt.

Heldigvis bor der en masse ordentlige, flinke, rare og velmenende mennesker i boligområdet.

Hjælpen fra uventet kant omfatter dog også personer og grupperinger, der ingen tilknytning har til boligområdet.

Jeg er taknemmelig for enhver form for hjælp, og jeg sætter pris på hver og en af mine ”skytsengle”.

Jeg blev ret paf, da jeg en dag i sommerferien blev opsøgt af en fyr med et udseende, som ikke spontant fik mig til at tænke på en skytsengel. Man skal virkelig aldrig dømme på udseendet!

Jeg befandt mig et helt andet sted i Danmark, hvor jeg hyggede med nogle veninder. Der var masser af mennesker, live musik og god stemning.

Fyren med de store overarme, tatoveringer og lædervesten opsøgte mig og tilbød mig noget at drikke. Lidt overrasket takkede jeg ja, for fremmede mennesker er vel egentlig bare venner, man ikke har mødt endnu. Vi satte os hen på en bænk, nød musikken og begyndte at sludre.

Generelt møder jeg folk med et åbent sind, og jeg tror nok til tider for godt om folk. Sådan har det i hvert fald været. På grund af chikanen mod mig og overfaldet så er jeg blevet lidt mere skeptisk og forsigtig.

Imens vi gik hen mod bænken for at sætte os, nåede jeg at gruble over, om han mon ville mig det godt. Det slog mig pludselig, om han mon var sendt af ”dem”? Opsøgte han mig for at true mig? Af bitter erfaring kan jeg aldrig vide mig sikker i forhold til, hvor langt modparterne er villige til at gå. Det er noget af det meget ærgerlige, som hele dette helvede har gjort ved mig. Det har kastet en sort skygge over min ellers glade og positive hverdag.

Heldigvis kun en skygge! Jeg mestrer at fokusere på gode ting, og jeg er så heldig, at jeg generelt kan omgive mig med søde, rare, sjove og hyggelige mennesker!

Set i lyset af hvad jeg er blevet udsat for indtil videre, så tør jeg slet ikke tænke på, hvad næste skridt er, hvis det øvrige, jeg har været udsat for, skal toppes…

Fyren og jeg sad med hver vores sodavand og snakkede lidt om musikken, det festlige band og det gode vejr, indtil han pludselig sagde: ”Du er ok!” Jeg studsede lidt over, om han egentlig sagde ”du er ok!”, men kort efter gentog han: ”Du er ok!” Han fortsatte og sagde: ”Og det bliver du ved med at være!”

Jeg fik en klump i halsen og fik vist også tårer i øjnene, fordi det hele pludselig kom så tæt på igen, selvom jeg befandt mig et helt andet sted i Danmark.

Han tog ved min hånd og stillede mig spørgsmålet: ”Hvad skal der til for, at du igen tør vaske i dit eget vaskeri?” Jeg var lige ved at tabe mit glas, fordi jeg midt i feriestemningen slet ikke havde set det komme – hverken på det tidspunkt, så langt væk hjemmefra, og slet ikke af sådan en type med så råt et udseende, der ud af det blå havde opsøgt mig.

Pludselig så jeg slet ikke tatoveringerne eller de store, trænede overarme mere. Jeg bemærkede hans blide øjne og det venlige blik.

Efter at have taget et par dybe indåndinger forklarede jeg ham, at jeg er bange for at blive overfaldet igen. Jeg blev grådkvalt, da jeg fortalte om, at jeg var trængt op i en krog i vaskeriet og ikke havde haft mulighed for at stikke af.

Jeg stillede ham to spørgsmål: 1. Hvorfra ved du noget om alt dette? 2. Hvordan ved du, det er mig, der er blevet overfaldet?

Han smilte venligt og svarede kort, at han og hans venner ikke tager det så pænt, når de hører om overfald på sagesløse mennesker. Lige inden han tog en slurk, sagde han: ”Vi kender nogen, der kender nogen”…

Pludselig hørte jeg hverken musikken eller registrerede alle menneskerne omkring os. Tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Det var som om, tiden gik i stå for en stund.

Han sagde stille og roligt: ”Du skal holde op med at være bange – vi er en del, der holder øje med dig. Betragt os som dine usynlige skytsengle”.

Han foreslog mig, at jeg skal lege ”Rødhætte”. Jeg lyttede til hvert et ord, der kom ud af hans mund, og jeg kiggede intenst på ham. Han sagde med en rolig stemme: ”Vi vil rigtig gerne være jægeren i eventyret – dem, der pludselig overrasker ulven – altså overfaldsmanden midt i, at han truer dig eller forsøger på andet”.

Han smilte igen venligt og begyndte at rejse sig. Jeg spurgte ham skeptisk: ”Hvordan ved jeg så, at der er nogen, der passer på mig? – Altså at I er der?” Han svarede venligt, at jeg skal droppe overfaldsalarmerne osv. ”Du og andre kommer ikke til at bemærke, vi er der – med mindre nogen forsøger at gøre dig noget”.

Han trykkede min hånd, sendte mig endnu et smil og gik hen til sine venner. Hans venner lignede ham – de havde alle store, trænede overarme og havde flere tatoveringer. Desuden var de alle iført læderveste. Da jeg kiggede derhen, sendte nogle af dem mig et nik – andre et vink, og så kørte de afsted.

Jeg blev siddende på bænken et kort øjeblik for lige at sunde mig og for at fatte, hvad der netop var sket. En af mine veninder kom hen efter mig. Bandet spillede netop en af de sange, som mine veninder og jeg plejer at skråle med på, og der blev skrålet og hygget videre.

Da vi senere var ude at spise, spurgte mine veninder til, hvor ham fyren blev af. En af dem sagde lidt fnisende, at han så sød ud men også ret hardcore. Jeg fortalte ikke om vores samtale, da dagen ikke skulle handle om noget som helst barsk eller træls. Jeg smilte bare og sagde, at han var mega sød, men at han skulle videre.

Mine veninder er fantastiske, og vi er der for hinanden. Havde jeg haft brug for det, så kunne jeg have fortalt dem om fyrens og min samtale. Jeg ved, de ville have lyttet og være kommet med gode råd. Jeg havde dog ikke brug for at snakke det igennem – jeg havde taget hvert et ord til mig, og jeg var glad og følte mig allerede mere tryg.

Hvis du og dine venner læser med – jer med de trænede overarme og lædervestene – først og fremmest tusind Tak for jeres omsorg, hjælpsomhed og medmenneskelighed.

Det er en stor belastning, at jeg ikke tør gå i kælderen for at vaske og for at finde mine ting i mit kælderrum. Eksempelvis mangler jeg pt. min badmintonketcher. Jeg forsøger stadig at samle mod til mig og gå i kælderen – jeg lyttede til dine ord! Jeg husker hvert et ord! Jeg tror på, I er et eller andet sted og passer på mig. TAK!

Nu hvor jeg har sagt tak af hele mit hjerte, så vil jeg gerne gøre det klart, at jeg ikke ønsker voldelige handlinger – hverken mod mig eller andre! Jeg vil gerne have chikanen og volden mod mig stoppet – men det skal gøres på en ordentlig måde!

Jeg vil ikke synke ned på deres niveau!

Endnu engang tak. Både til jer og til andre, der har tilbudt mig hjælp.

Jeg tænker på jer alle som en slags skytsengle.

Status er pt., at jeg igen tør gå rundt med musik i ørerne i boligområdet. Siden chikanen mod mig tog til, har jeg i lang tid skullet være opmærksom og være på vagt samt være klar med mine overfaldsalarmer – hvis nu…

Jeg har en god kommunikation med langt de fleste i området, og jeg betegner den lille sammenspiste gruppe som ”de få rå” – dem der tyr til ondskabsfuldheder og meget beskidte tricks for at få deres vilje.

I dag skal afdelingsbestyrelsen holde deres første møde efter sommerferien, og under mødet skal de træffe afgørelse om, hvorvidt afdelingen vil finansiere, at der kommer en certificeret brandrådgiver ud. Desuden vil afdelingen også skulle finansiere brandsikring af værkstedet i kælderen i Næringen 32 samt lydadskillelse.

Boliginspektøren har fået en forlænget frist indtil den 1. september, hvor han skal orientere Teknik og Miljø i Aarhus Kommune om, hvorvidt afdelingen vil betale en certificeret brandrådgiver for at besigtige og vurdere spektaklets indtil videre ulovlige værksted.

Desuden skal boliginspektøren senest den 1. september indsende dokumentation for, at værkstedet er lydmæssigt adskilt fra boligerne i opgangen, hvilket på ingen måde er tilfældet!

Vi er mange, der afventer spændt, hvad boliginspektøren skriver ind til Teknik og Miljø omkring det hele.

I sidste indlæg skrev jeg om, at boliginspektøren i juli måned var nødsaget til at indrømme overfor Teknik og Miljø, at der aldrig er foretaget lydprøver. Lydprøver som angiveligt skal have bevist, at hverken maskiner eller remedier i spektaklets værksted larmer…?! Boliginspektøren kom udelukkende med indrømmelsen om ingen lydprøver, fordi byggesagsbehandleren krævede at se dokumentation for de påståede lydprøver.

Boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet, boligforeningens advokat og spektaklets advokat – alle har hver og en brugt de påståede lydprøver som argumentation, og lydprøverne er aldrig foretaget… Tankevækkende!

Emnet i næste indlæg kommer til at handle om, hvad der lige rører sig. Der er nok at skrive om med alt det ærgerlige og forkerte, der foregår – DESVÆRRE!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 53 Hjælp fra uventet kant – de ”usynlige” skytsengle first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Boliginspektøren har været nødsaget til at komme med indrømmelsen om, at der ALDRIG er foretaget lydprøver – ene og alene af den grund at byggesagsbehandleren fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune kontinuerligt (som den eneste i hele denne ødelæggende proces) rent faktisk har krævet at se dokumentation for de lydprøver, der angiveligt skal have bevist, at det ikke larmer fra værkstedet i kælderen lige under vores lejligheder, når spektaklet arbejder løs med elektriske værktøjer, industristøvsuger, hammer, sav, søjleboremaskine, nedstryger i metal osv…

DET ER UMULIGT AT INDSENDE DOKUMENTATION FOR NOGET, MAN HAR FUNDET PÅ – MED MINDRE MAN ER VILLIG TIL AT BEGÅ DOKUMENTFALSK…

MAN KAN KOMME LANGT PÅ EN LØGN, MEN MAN KAN IKKE KOMME TILBAGE!

EN LØGN BLIVER IKKE TIL SANDHED AF AT BLIVE GENTAGET MASSEVIS AF GANGE!

BOLIGINSPEKTØREN HAR INDRØMMET: DER ER ALDRIG FORETAGET LYDPRØVER!

DET LARMER FRA SPEKTAKLETS FORBANDEDE VÆRKSTED I KÆLDEREN!

Den 23. juli 2023 var der sidste frist for, at boliginspektøren på vegne af Alboa skulle indsende dokumentation til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune for de lydprøver, han sammen med øvrige modparter siden den 20. december 2021 hårdnakket har påstået skulle være foretaget…

Det er nemt at gennemskue, at boliginspektøren ikke er vant til at stå til regnskab for sine udtalelser – ej heller for sine skrivelser!

Han og øvrige lyver og bedrager i denne horrible sag, hvor de alle sammen kæmper for, at spektaklet fortsat skal have lov til at gå fra sin egen lydisolerede lejlighed to opgange væk og gå i værkstedet under min og andres lejligheder for at arbejde og larme i værkstedet præcis, når det passer ham?!

De satser alle hver især på, at de med deres beskidte kneb kan få gennemtrumfet, at spektaklet fortsat skal have lov til at forpeste mit og øvriges hjemmeliv med sin evindelige larm på alle tidspunkter døgnet rundt alle ugens dage – og nætter…

Jeg har skriftlig dokumentation og lydfiler, der beviser, at modparterne bruger de opfundne lydprøver til at retfærdiggøre, at spektaklet og boligforeningen skal frifindes i Retten, så spektaklet kan få lov til fortsat at larme uhæmmet, fordi de på latterlig og løgnagtig vis påstår, at det nærmest er lydløst, når spektaklet bruger boremaskine, larmende remedier, støjende værktøjer, industristøvsuger og skramler rundt med forskelligt…

For logisk tænkende er det lige så sandsynligt, at spektaklets arbejde i værkstedet er lydløst, som det er tænkeligt, at en enhjørning kommer flyvende og spreder glimmer!

Boliginspektøren skrev om lydprøverne i en e-mail til mig den 20. december 2021.

Beboerrådgiveren skrev i referatet fra dialogmødet den 20. december, at der var foretaget lydprøver!

Spektaklet skrev om lydprøverne i sin nedrige, beskidte og løgnagtige skrivelse til beboerklagenævnet!

Boliginspektøren og spektaklet udtalte sig om lydprøverne under mødet i beboerklagenævnet!

Spektaklets advokat skriver om lydprøverne i et processkrift til Retten!

I aktindsigten fra Aarhus Kommune fremgår det, at boliginspektøren indrømmer, at de påståede lydprøver ALDRIG er foretaget!

Det er en banebrydende indrømmelse!

DET STÅR MERE OG MERE KLART, HVORFOR SAMTLIGE MODPARTER HAR PROTESTERET MED NÆB OG KLØR IMOD, AT DER SKULLE FORETAGES PROFESSIONELLE LYDPRØVER, DER OMGÅENDE VILLE KUNNE BEVISE, AT DET LARMER VOLDSOMT, NÅR SPEKTAKLET ARBEJDER I DET IKKE LYDISOLEREDE VÆRKSTED!

DE VED ALLE UDMÆRKET GODT, DET LARMER I OG FRA VÆRKSTEDET!

VI I OPGANGEN GIVER IKKE OP!

Min advokat har før vundet enstemmigt i Højesteret, så han må være dygtig.

Det kan naturligvis være svært at vinde en sag, når de fleste bevismaterialer forbydes…

Skulle det ske, at jeg taber i Byretten, så er håbet, at vi får lov til at anke til Landsretten og måske til Højesteret i sidste ende.

Det kan være, sagerne får et andet udfald, hvis mere objektive øjne falder på sagerne…

Hvis samtlige vidner får lov til at vidne, og hvis der foretages professionelle lydprøver, så vil det hele foregå mere sagligt, og afgørelsen vil blive baseret på dokumentation – i stedet for på løgne, bedrag, tilsvinelse og opdigtede lydprøver…

I første omgang håber vi i opgangen på, at Teknik og Miljø kommer os til undsætning!

Boliginspektøren har bedt om forlænget frist, fordi han afventer, at der skal holdes et møde i afdelingsbestyrelsen, hvor bestyrelsesmedlemmerne skal træffe beslutning om, hvorvidt afdelingen vil betale for, at der kommer en certificeret brandrådgiver ud og besigtiger værkstedet – det er et krav fra Teknik og Miljø.

Dernæst har byggesagsbehandleren gjort det klart, at det nok vil være nødvendigt at brandsikre værkstedet i brandklasse 2. Det skal der også sættes penge af til.

Boliginspektøren har påstået overfor Teknik og Miljø, at udluftning fra værkstedet foregår via vinduerne. Vi i opgangen har endnu tilgode at se ét eneste vindue blive åbnet! Vi betvivler stærkt, om vinduerne overhovedet kan åbnes! Udefra ligner det, at vinduerne er sømmet til…

En certificeret brandrådgiver bør kunne gennemskue løgnen om udluftning gennem hermetisk lukkede vinduer – med mindre Alboa sørger for, at det bliver et organisationsbestyrelsesmedlem, som foretager brandtilsynet… Ligesom boligforeningen selv havde en dommer med i beboerklagenævnet…

Byggesagsbehandleren har endvidere pointeret, at boliginspektøren skal indsende dokumentation for, at værkstedet er lydmæssigt adskilt fra min og øvriges lejligheder.

VÆRKSTEDET ER PÅ INGEN MÅDE LYDMÆSSIGT ADSKILT FRA HVERKEN MIN ELLER ØVRIGES LEJLIGHEDER!

Vi afventer spændt at se, hvordan boliginspektøren vil kringle sig ud af dén udfordring…

Ligeledes skal det samtidig nævnes, at der blev sagt under mødet i beboerklagenævnet, at det ikke vil kunne lade sig gøre at lydisolere tilstrækkeligt i værkstedet. Endnu et bevis på at boliginspektøren og medsammensvorne udmærket er klar over, at der er tale om omfattende og meget ødelæggende og forstyrrende larm fra værkstedet.

Vi venter ikke alene i spænding. Denne horrible og helt urimelige sag om et ulovligt, larmende værksted, der ødelægger freden og roen i adskillige hjem, har tiltrukket sig en hel del opmærksomhed.

Der er efterhånden mange indblandet i sagen, og vi er flere, der er enige om, at vi vil gå langt for at få sandheden frem om ALT og ALLE!

HVER OG EN SKAL KOMME TIL AT STÅ TIL REGNSKAB FOR, HVAD DER ER BLEVET SAGT, SKREVET OG GJORT!

Spektaklet siger på en af de tidligere nævnte lydoptagelser, at jeg er pacificeret i retssystemet…

Meget tyder desværre på, han har ret. Det hele forløber meget mærkeligt, hvis det ord ellers er dækkende for hele dette mareridt!

Pacificeret i retssystemet – er det en måde, spektaklet afslører korruption på?

Ingen bør på forhånd være pacificeret i det danske retssystem!

Ifølge CEPOS, Center for Politiske Studier, havde Danmark i 2022 den laveste grad af korruption i verden.

Advokatsamfundet skrev i marts 2021, at Danmark er et retssamfund, hvilket betyder, at borgere og virksomheder har rettigheder, som lovgivere og myndigheder skal respektere.

Jeg er en borger, de øvrige i min opgang er borgere – det virker dog på ingen måde til, at vi har nogen som helst rettigheder…

Har spektaklet ret i, at jeg er pacificeret i det danske retssystem?

Hvad vil han og medsammensvorne stille op, hvis det ender med, at vi laver et gruppesøgsmål?

Vil han og hans ulovligt samboende kæreste så konstatere os alle psykisk syge og satse på at få samtlige af os tvangsindlagt?

Når jeg skriver det med psykisk sygdom og tvangsindlæggelse, så er det, fordi spektaklet og samleveren netop på lydoptagelserne omtaler mig som psykisk syg og som en, der bør tvangsindlægges?!

Til spektaklets store ærgrelse er jeg desværre for velfungerende…

Ondskabsfulde, løgnagtige, beskidte, nedrige, larmende spektakel!

Jeg grubler stadig over, at spektaklet kan få sig selv til at sige, at jeg er pacificeret i retssystemet… Jeg ved, han har et familiemedlem, der er advokat, men jeg har ingen anelse om, hvorvidt det pågældende familiemedlem har noget som helst med denne lyssky affære at gøre.

SANDHEDEN KOMMER FREM – FØR ELLER SIDEN!

Som tidligere skrevet så kan man komme langt på en løgn, men det hele falder fra hinanden, når nogen kan fælde en i at lyve. Et oplagt eksempel herpå er, at boliginspektøren SÅ langt henne i processen indrømmer, at der ALDRIG er foretaget lydprøver…

Indtil videre afventer vi i opgangen at få aktindsigt i, hvad boliginspektøren som det næste indsender til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Udover at han senest den 1. september skal svare på, om afdelingsbestyrelsen vil betale for en certificeret brandrådgiver, så må tiden vise, om afdelingsbestyrelsen i samme ombæring også vil være villige til at betale for brandsikring og for lydisolering eller i hvert fald lydadskillelse.

Og bliver der ikke tilstrækkeligt lydisoleret i første omgang, så klager vi på ny, så det vil i sidste ende komme til at koste boligforeningen MANGE penge, at de ihærdigt kæmper for, at spektaklet skal have lov til at larme løs i værkstedet!

Det har sikkert virket som en bagatel for boligforeningen, advokaterne, spektaklet og samleveren at tryne, nedgøre og negligere mig.

Det bliver dog mere problematisk, at vi er flere i opgangen, der er plaget af spektaklets larm.

VI STÅR SAMMEN! VI VIL HAVE RO I VORES HJEM!

I næste indlæg skriver jeg om, at jeg har fået hjælp fra uventet kant.

Som en politibetjent sagde til mig på et tidspunkt, så er jeg blevet påfaldende uheldig lige pludselig – altså vel at mærke efter jeg har tilladt mig at klage over den evindelige larm fra spektaklets værksted i kælderen lige under min lejlighed…

Jeg har ikke tidligere haft med politiet at gøre, men desværre er min straf for at klage over larm fra værkstedet, at jeg er blevet overfaldet og truet, jeg er udsat for overvågning samt grim og ødelæggende rygtespredning, og der er blevet udøvet hærværk mod flere af mine ting.

Jeg har længe været decideret bange – især efter overfaldet i vaskeriet i november 2022. Jeg tør til stadighed ikke selv gå i vores kælder…

Ligesom spektaklet ynder at lege gemmeleg, når vi går i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme, så skal jeg til at lege ”Rødhætte” – også mere herom i det næste indlæg.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 52 Boliginspektøren har langt om længe på skrift indrømmet: Der er ALDRIG foretaget lydprøver! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

DET BURDE IKKE VÆRE EN FRYD AT VÆRE VÆK HJEMMEFRA, MEN DET ER DESVÆRRE TILFÆLDET, NÅR ET LARMENDE SPEKTAKEL HAR ET MEGET STØJENDE VÆRKSTED LIGE UNDER ENS LEJLIGHED!

På ærgerlig vis har øvrige beboere i opgangen ikke været lige så privilegeret som mig. Onsdag den 28. juni endte som et sandt mareridt for beboeren på 2. sal. Desværre også for øvrige i opgangen, som måtte afbryde deres nattesøvn for at komme beboeren til undsætning. Spektaklet var som sædvanlig bedøvende ligeglad med, at han larmede og forstyrrede beboere i deres hjem ovenpå værkstedet.

DET ER SIMPELTHEN HORRIBELT, AT DER OVERHOVEDET FÅR LOV TIL AT VÆRE ET LARMENDE VÆRKSTED LIGE UNDER ANDRE MENNESKERS BEBOELSESLEJEMÅL I IKKE LYDISOLERET BETONBYGGERI!

Onsdag den 28. juni, hvor jeg befandt mig langt væk hjemmefra, opdagede jeg, at beboeren fra 2. sal havde forsøgt at ringe mig op. Jeg var afsted til et hyggeligt arrangement, så jeg havde telefonen på lydløs. Jeg gik udenfor og ringede beboeren op. Hun lød allerede på daværende tidspunkt oprevet, og hun var frustreret over, at hun ikke kunne få ro i sit hjem på 2. sal i opgangen.

Selvom jeg befandt mig noget nær 300 km væk, kunne jeg levende forestille mig, at min aften også ville have været et sandt, larmende mareridt, hvis jeg havde været hjemme. Klokken var over 20.00, da jeg snakkede med beboeren.

Hun beskrev, at der i timevis blev tændt og slukket for noget, der lød som en støvsuger. En lyd der tydeligt kunne høres helt op på 2. sal. Det er påfaldende, at spektaklets advokat i et processkrift til retten påstår, at lydprøver har bevist, at selvsamme lyd ikke kan høres i min stuelejlighed lige ovenpå værkstedet…

JO, INDUSTRISTØVSUGEREN LARMER, OG DEN GENERENDE LYD, DER LARMER GANG PÅ GANG I TIMEVIS, KAN SAGTENS HØRES BÅDE I MIN LEJLIGHED OG HELT OP PÅ 2. SAL. DET ER PÅFALDENDE, AT DER IKKE SKAL FORETAGES REELLLE LYDPRØVER, DER OMGÅENDE VILLE KUNNE BEVISE, AT BÅDE INDUSTRISTØVSUGEREN, NEDSTRYGEREN I METAL, SØLJEBOREMASKINEN OSV. LARMER HELT VILDT! HVAD FÅR MON EN DOMMER TIL AT NÆGTE DEN BEVISBYRDE?

Jeg befandt mig et helt andet sted i Danmark, og jeg havde desværre ingen mulighed for at hjælpe min overbo på 2. sal.

Klokken 21.45 sendte hun en sms med teksten ”2 timer senere er han stadig i gang”, og så indsatte hun en grædende emoji.

Hun sagde til mig i telefonen, at hun havde været nede ved døren til værkstedet, hvor hun havde banket på, og hvor hun høfligt havde bedt spektaklet om at stoppe med at larme. Han legede som sædvanlig gemmeleg, imens hun stod foran værkstedet, og allerede da hun var på vej op ad trappen igen, begyndte han at larme videre.

Grædefærdig ringede hun på hos nogle af de andre i opgangen. De var gået i seng. De skulle op på arbejde dagen efter – ligesom hun skulle, men på grund af larmen fra værkstedet havde hun ikke mulighed for at gå i seng og få en god nats søvn.

De var flere fra opgangen, som efterfølgende gik i kælderen og bankede på døren til værkstedet.

Klokken var blevet over 22.30 – spektaklet larmede ufortrødent videre i værkstedet.

SPEKTAKLET FREMSTÅR FOR OS I OPGANGEN SOM EN KOMPLET SKRUPPELLØS MAND, SOM ER BLOTTET FOR ENHVER ORDENTLIGHED OG HENSYNTAGEN!

Hen omkring 23.30 opgav de alle og gik op i hver deres lejlighed. Spektaklet larmede videre i værkstedet. Han var så ligeglad, at han endda havde det store arbejdslys tændt i værkstedet, så han forsøgte ikke engang at skjule, at han var i værkstedet – hvis man altså ser bort fra, at han som sædvanlig legede gemmeleg…

At lege gemmeleg er hyggeligt og sjovt, når man leger legen med børn, men når der er tale om en aldrende mand, som gemmer sig for at få lov til fortsat at larme og forstyrre andre i deres hjem, så er det hverken hyggeligt eller sjovt – så virker det grotesk, ondskabsfuldt, beregnende og skruppelløst!

Beboeren på 2. sal sendte den første klage over larm fra værkstedet klokken 22.04 den 28. juni. Ikke den første klage generelt – blot den første klage dén aften!

Hun sendte både klagen til boliginspektøren, Alboas direktør, Alboas bestyrelsesformand, driftschefen og byggesagsbehandleren ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Da boliginspektøren før har påstået, at beboeren ikke var klar nok i mælet omkring, at det rent faktisk er larm fra værkstedet i kælderen, hun klager over, så var hun denne gang meget præcis i sin klage.

Hun skrev både tidspunkter og beskrev slavisk, at hun klokken 19.40 hørte boren eller maskinlarm i sin lejlighed på 2. sal. I klagen står der, at hun kunne høre en støvsuger blive tændt og slukket. Der står desuden, at hun blev forstyrret i at sidde stille og roligt i sin lejlighed på 2. sal. Hun skrev, at hun var helt sikker på, at larmen kom fra værkstedet!

Hun skrev i klagen, at der var en kort pause klokken 19.58, men at der klokken 20.00 blev skramlet med forskelligt. Klokken 20.01 blev industristøvsugeren igen tændt, og klokken 20.05 lød det mere som en bore- eller skruemaskine, og klokken 20.06 blev støvsugeren igen tændt.

Hun pointerede i sin klage, at når hun kan høre larmen SÅ tydeligt helt op på 2. sal, så er det skrækkeligt at tænke på, hvor tydeligt larmen fra værkstedet i kælderen kan høres på underliggende etager – som for eksempel i min lejlighed i stueetagen lige ovenpå værkstedet.

Klokken 20.40 beskrev hun, at der konstant var blevet slukket og tændt for diverse maskiner. Hun skrev opfølgende, at spektaklet stadig larmede løs i værkstedet klokken 21.41.

Hun skrev i afmagt og frustration, da hun gerne ville slappe af og sove i sin lejlighed. Hun beskrev, at det ikke nyttede noget at gå i kælderen og bede spektaklet om at stoppe med at larme.

Hun gjorde opmærksom på, at hun havde brug for en god nats søvn for at kunne passe sit job den næste dag.

Samme aften klokken 23.29 sendte hun den næste klage. Hun sendte den igen til samtlige førnævnte. Vi har desværre erfaret, at det er nødvendigt at skyde med spredehagl, hvis vi skal gøre os forhåbninger om overhovedet at få et svar.

Hun skrev, at spektaklet stadig larmede i værkstedet klokken 23.15. Hun beskrev, at hun havde været i kælderen og banke på døren ind til værkstedet, men at det ikke havde hjulpet noget som helst. Hun orienterede om, at hun endda havde bedt naboer om hjælp.

Spektaklet larmede ufortrødent videre på trods af gentagne, høflige og bestemte anmodninger.

SPEKTAKLET ER BEDØVENDE LIGEGLAD MED SINE OMGIVELSER! DET BEVISER HAN GANG PÅ GANG!

Hun vedhæftede et billede, hun tog oppe fra sit vindue på 2. sal. På billedet kan man tydeligt se, at der er lys i værkstedet.

Hun sendte mig en sms dagen efter, hvor hun skrev, at spektaklet stadig havde larmet i værkstedet klokken 00:00.

Beboeren var skidt tilpas dagen derpå – træt i hovedet efter evindelig larm og lidt kvæstet på grund af mangel på søvn.

DET ER FULDSTÆNDIG URIMELIGT, AT EN BEBOER, DER BOR 2 OPGANGE VÆK, FORTSAT FÅR LOV TIL AT LARME OG FORSTYRRE UNDER VORES LEJLIGHEDER! ISÆR EN SKRUPPELLØS MAND DER ER BLOTTET FOR ENHVER HENSYNTAGEN!

Beboeren har på nuværende tidspunkt intet svar fået fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune?!

Hun har til gengæld fået et svar fra boliginspektøren, som mener blankt at kunne afvise, at belysningen fra værkstedet kan ses på billedet?!

Han skriver ordret: ”Boligorganisationen har ved opfølgende kontrol i dag konstateret, at de 2 lyskegler man kan se på flisearealet foran blokken, dannes af 2 lamper, der er monteret på kældervinduespartiet – lidt trukket ind under brystningen, og derfor ikke kan relateres til kælderlokalet”.

Boliginspektøren bor i en anden storby i Danmark, så det er tvivlsomt, at han har tjekket belysningen efter mørkets frembrud. Denne konstatering minder meget om, da boliginspektøren påstod at have modtaget dokumentation for, at spektaklet hverken havde været i værkstedet eller i bebyggelsen dén lørdag aften, hvor vi var 6 beboere i opgangen, der var blevet forstyrret af larm fra værkstedet…

Vi i opgangen tager et billede i aften, hvor der formodentligt er slukket lys i værkstedet. Spektaklet lader forhåbentligt være med at arbejde i værkstedet efter mørkets frembrud en søndag aften. Det vil i hvert fald være klogt at ham at blive væk!

Min tålmodighed er efterhånden sluppet op! Andres er for længst sluppet op! Flere påpeger, at jeg nærmest burde vinde en pris for at udvise tålmodighed gennem flere år, hvor spektaklet har larmet uhæmmet, gemt sig og ødelagt freden og roen i mit hjem – samtidig med at han har spredt meget grimme rygter om mig. Han og samleveren har rent ud sagt gjort, hvad de kunne for at ødelægge min tilværelse!

SPEKTAKLET ER EN ONDSKABSFULD OG UDSPEKULERET MAND!

SAMLEVEREN ER EN SKRUPPELLØS SLADREKÆLLING UDEN SAMVITTIGHED!

I forhold til det ødelagte inventar i min lejlighed efter vandskaden den 25. maj, så fik jeg netop i tirsdags et nyt, hvidt skab i gangen, mit køkkenskab blev også lavet, døren blev tjekket, min skabslåge blev repareret, så den igen kan lukke, og det er virkelig rart, at der trods af sker lidt fremgang.

Jeg håber også på, at planen holder stik, så jeg snart får et helt køkkengulv igen i stedet for en træplade og noget ødelagt materiale, der stikker op forskellige steder. Jeg har fået et par splinter i mine fødder fra træpladen.

JEG LÆNGES EFTER SNART AT FÅ ET HJEM IGEN, HVOR MINE TING IKKE STÅR I FLYTTEKASSER, OG HVOR DER IKKE MANGLER TAPET, GULV, MALING OSV. DESVÆRRE FØLES MIN LEJLIGHED ALDRIG SOM EN TRYG HJEMMEBASE PÅ GRUND AF DEN EVINDELIGE LARM FRA SPEKTAKLETS STØJENDE VÆRKSTED. LIGELEDES ØDELÆGGES MIN ELLERS GLADE OG POSITIVE TILVÆRELSE DESVÆRRE AF DEN CHIKANE, SPEKTAKLET, SAMLEVEREN OG MEDSAMMENSVORNE UDSÆTTER MIG FOR.

UANSET HVAD GIVER JEG IKKE OP! SÅDANNE MENNESKER SKAL STOPPES! LARMEN SKAL OPHØRE!

I indlæg 50, som jeg skrev helt tilbage i juni måned, skrev jeg, at jeg i det næste indlæg ville skrive om, hvis vi havde fået aktindsigt. Jeg lovede desuden, at jeg også ville komme ind på, hvad vi har svaret sagsbehandleren, da vi læste, at han pludselig slet ikke stiller de krav til lovliggørelse af værkstedet, som han hidtil har gjort…

Jeg kommer til at skrive om det pågældende. Der er også sket forskelligt i mellemtiden, som er svært at begribe og håndtere…

I beboerklagenævnet havde boligorganisationen sit eget organisationsbestyrelsesmedlem med som dommer. Gad vide hvor mange organisationsbestyrelsesmedlemmer boligorganisationen har placeret rundt omkring? Der foregår noget helt forkert!

Netop i dag, den 23. juli, er der frist for, at boliginspektøren senest skal indsende dokumentation for de lydprøver, han påstår, der er foretaget. Desuden skal han redegøre for forskelligt i og omkring værkstedet – blandt andet i forbindelse med brandfare og ventilation.

I morgen anmoder vi på ny om fuld aktindsigt, og de næste indlæg kommer til at handle om det pågældende.

Flere har skrevet til mig, hvad de nok havde valgt at gøre ved spektaklet, hvis det var deres hjem, han forpestede med evindelig larm. Ligeledes har flere beskrevet, hvordan de nok ville have håndteret folk som spektaklet og samleveren, hvis de var blevet udsat for, hvad jeg er blevet og til stadighed bliver udsat for.

Jeg læser samtlige kommentarer, og jeg kan sagtens følge jeres tankegang!

Jeg forsøger fortsat at væbne mig med tålmodighed, selvom alt dette er meget ødelæggende og forstyrrende.

Ikke mange ville håndtere alt dette med samme sindsro og ordentlighed, som jeg på mærkværdig vis til stadighed formår at gøre…

Siden jeg tillod mig at klage over larm fra værkstedet første gang er jeg blandt andet blevet overfaldet, truet, spyttet på, udsat for meget grim og ødelæggende rygtespredning, min elcykel er blevet smadret godt og grundigt, og urin er blevet hældt på min hoveddør to gange. Desuden er jeg udsat for massiv spionage og overvågning…

Jeg tror på, at retfærdighed og ordentlighed må sejre i sidste ende. Tiden må vise, om jeg er et naivt fjols…

Det er søndag i dag. Her klokken 16.58 efter godt 2 timers larm blev der endelig ro i og fra det forbandede værksted. Selv på en højhellig søndag kan man ikke regne med ro i sit hjem, når man er så uheldig at bo ovenpå spektaklets larmende værksted!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 51 Onsdag den 28. juni 2023 blev en mareridtsaften for nogle beboere i opgangen – spektaklet larmede i værkstedet til over midnat! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Boliginspektøren varetager mangelfuldt og på ingen måde objektivt Alboas klagesagsbehandling i boligområdet. Ligeledes er han ansvarlig for at søge Teknik og Miljø i Aarhus Kommune om lovliggørelse af det ulovlige værksted i kælderen i Næringen 32 – ligesom han også har stået for at søge om lovliggørelse af de øvrige, ikke lovlige forhold i boligområdet.

Fredag den 9. maj kunne vi i opgangen orientere Teknik og Miljø om, at vi torsdag aften desværre blev generet af larm fra det værksted i kælderen under vores lejligheder, som der slet ikke må arbejdes i, før det som minimum bliver brandsikret og nok også lydisoleret. Vi søgte i vores skrivelse samtidig om aktindsigt i, hvorvidt boliginspektøren har forsøgt at redde sig ud af sine mange usandheder til den pågældende myndighed – blandt andet løgnen om de påståede lydprøver…

I går, den 12. juni, kunne Aarhus Kommune orientere os i opgangen om, at der endnu ikke er journaliseret nye dokumenter i sagen om det ulovlige værksted. De skrev til boliginspektøren den 26. maj. Han er endnu ikke kommet med en respons på deres forespørgsel om yderligere oplysninger og dokumentation. Det må velsagtens også tage tid at forsøge at redde sig ud af diverse usandheder…

Det er simpelthen kritisk, at boliginspektøren kan få sig selv til at lyve om brandforhold osv.! For os i opgangen er det ligeledes sindsoprivende, at han kan finde på at lyve om lydforholdene! Bare dét at han overhovedet lyver, er absurd for ikke at tale om yderst uprofessionelt – sågar endda også ulovligt!

Det er ham magtpåliggende, at spektaklet skal have lov til fortsat at arbejde og larme i værkstedet og forstyrre os i vores hjem?!

Når man står midt i hele dette mareridt, bliver man splittet på en nærmest ubeskrivelig måde. Vi i opgangen er spændte på at se, om boliginspektøren er villig til at begå dokumentfalsk og rent faktisk fremstille fiktive lydmålinger, der angiveligt skal have ”bevist”, at det ikke larmer i og fra værkstedet…

Samtidig med spændt at afvente, så gruer vi ligeledes for at få vished om, hvis boliginspektøren reelt er villig til at gå så langt… Men han er vel så at sige nødt til at fortsætte med, hvad end ordet er for, hvad han har gang i, for som ordsproget siger, så kan man komme langt på en løgn, men man kan aldrig komme tilbage!

Torsdag den 8. maj blev der skramlet med forskelligt i værkstedet, og der blev hamret. Desværre blev vi også lørdag den 10. maj forstyrret af larm fra det ulovlige værksted. Klokken 20.24 lørdag aften blev der hamret i det ikke lydisolerede værksted, og klokken 20.37 blev der igen hamret – endnu flere gange…

Om det var spektaklet selv, samleveren eller en anden, der respektløst og samtidig skruppelløst gik i værkstedet og hamrede, larmede og forstyrrede os i vores hjem så sent endnu en lørdag aften, det aner vi ikke. Der blev som sædvanlig leget gemmeleg, da vi gik i kælderen og ventede foran værkstedet…

På trods af at vedkommende i værkstedet forsøgte at gemme sig og lege stilleleg, så kunne vi godt høre, at der stadig var nogen i værkstedet…

Faktum er, at der blev hamret og larmet klokken 20.24 og klokken 20.37 en lørdag aften!

Vi har orienteret Teknik og Miljø om larmen lørdag aften også – ligesom de er bekendte med, at vi før er blevet forstyrret af larm fra værkstedet sent lørdage aftener… (Blot for at nævne en udvalgt dag i ugen…).

At forvente at Alboa rent faktisk skal håndhæve regler og krav i spektaklets kontrakt, er som at sætte ulven til at vogte får. Man kan eller bør i hvert fald ikke overlade behandlingen af en sag til nogen, der selv har en åbenlys interesse i et bestemt udfald…

Spektaklet er en af de mangeårige beboere i boligområdet, som har frit spil, og som af en eller anden sær grund ikke er underlagt at skulle følge Husordenens regler…

Jeg og øvrige i opgangen har adskillige gange klaget til boligforeningen over evindelig larm fra spektaklets værksted, og vi har påpeget, at han gang på gang har larmet på helt urimelige tidspunkter. Vi har gentagne gange bevist, at spektaklet mangfoldigt har løjet om brugen af værkstedet.

Alligevel er det Alboas opfattelse – altså dét personale som aldrig er til stede i opgangen og ej heller i værkstedet, når der arbejdes og larmes – at spektaklet angiveligt er en hensynsfuld mand, som tager mest mulig hensyn?! Noget af det samme personale skal vidne til fordel for spektaklet i retten…

Normalt bruger man ikke karaktervidner ved retten i Danmark. Boliginspektøren, ejendomsfunktionæren, beboerrådgiveren og samleveren er alle vidner, som hverken kan udtale sig sagligt eller sandfærdigt om larmen fra værkstedet – ergo må de kunne betegnes som en slags karaktervidner…

Hverken boliginspektøren, ejendomsfunktionæren eller beboerrådgiveren er nogensinde i eller omkring værkstedet eller i opgangen, når der arbejdes og larmes i værkstedet!

Samleveren lyver i forvejen om alt muligt, og hun har bevist, at hun er villig til at gå MEGET langt for, at spektaklet fortsat skal kunne arbejde og larme i værkstedet!

På de tidligere nævnte lydoptagelser, som en beboer i boligområdet lavede, fremgår det tydeligt, at samleveren fremkommer med horrible løgne og ondskabsfulde usandheder. Hun lyver ligesom spektaklet om mangt og meget. Blandt andet spreder hun rygter om i boligområdet, at en beboer i opgangen angiveligt skal være flygtet fra sit hjem på grund af mig uden at opsige sit lejemål…

Løgn og latin! Den pågældende beboer er stadig den dag i dag en, jeg mødes med en gang imellem til en hyggestund, og han opsagde sit lejemål – rettidigt endda – og glædede sig i lang tid til at flytte i en stuelejlighed i stedet for at skulle bøvle med trapperne op til 2. sal.

Samleveren er ligesom spektaklet yderst ondsindet og udspekuleret i sin adfærd, men ingen af dem udøver chikanen mod mig på særlig intelligent vis.

Hvis nogen i Alboa eller en eller anden i forbindelse med den verserende retssag ellers gad gøre en indsats, så kunne det eksempelvis sagtens tjekkes, om den pågældende beboer – som samleveren spreder rygter om – flygtede uden at opsige sit lejemål, eller om han rettidigt (endda med hjælp fra sin bostøtte) opsagde sit lejemål!

Desværre og af en eller anden mystisk grund er ingen af parterne – udover Teknik og Miljø, de øvrige i opgangen og mig – interesserede i at grave sandheden frem om det forskellige og forholde sig sagligt til facts?!

Jeg og de øvrige i opgangen har frisk i erindring, hvordan vores klager til boligforeningen over larmen fra værkstedet gang på gang er blevet ignoreret, med overlæg misforstået eller belejligt forlagt…

I forbindelse med den verserende retssag hvor det virkelig var modparterne magtpåliggende, at der IKKE måtte foretages professionelle lydprøver, der ville have kunnet bevise, hvor meget det reelt larmer fra det værksted, som forpester mit hjemmeliv – ligesom det ødelægger freden og roen i flere andre hjem i opgangen, så er det sindsoprivende, at der køres en retssag om larm, hvor der ikke må frembringes faktuelle beviser for, hvor meget det larmer…

Til dialogmødet med den skjulte dagsorden, som blev afholdt den 20. december 2021, fortalte spektaklet om, at han om cirka 1,5 år ville gå på pension. Det er desværre tid nu, og vi gruer for, at han nu vil til at arbejde fuld tid i værkstedet – fra tidlig morgen til sen aften. Vi bliver derved jaget vildt i vores hjem… Det er helt urimeligt!

Spektaklet fastholder, at han ikke driver erhverv?! Jeg og øvrige i boligområdet har en stærk formodning om, at han driver erhverv!

Desuden sagde boliginspektøren under telefonsamtalen med mig den 17. december 2021, at hvis der arbejdes fast i værkstedet flere dage hver uge, så sidestilles det med at drive erhverv! Under normale, tragiske omstændigheder arbejder spektaklet fast i værkstedet flere dage hver uge – nærmest alle dage! Meget tyder på, at han driver erhverv!

At den partiske boliginspektør tilkendegiver overfor Teknik og Miljø, at han vil ”begrænse” spektaklet til ”kun” at måtte bruge boremaskine i værkstedet i 35 timer om ugen, som er noget nær en fuld arbejdsuge, det vidner også om, at boliginspektøren udmærket godt er klar over, hvad der reelt foregår i dét værksted!

Boliginspektøren mener dog ikke engang, at det ”blot” er de 35 timer, spektaklet må arbejde og larme i værkstedet hver uge. Udover de 35 timer hvor han ifølge boliginspektøren må bore og bruge de allermest larmende remedier (som modparterne ellers i andre sammenhænge påstår, slet ikke larmer?!), så må spektaklet ifølge boliginspektøren i de resterende timer op til de 61 timer i Husordenen bruge nedstryger i metal, hamre, slibe, file, save og støvsuge med industristøvsugeren… DET LARMER!

Enhver kan (eller bør i hvert fald kunne) regne ud, at det larmer helt vildt i ikke lydisoleret betonbyggeri, at der drives træ- og metalværksted! Det minder lidt om eventyret med kejserens nye klæder, hvor ingen ville erkende dén sandhed, at kejseren var nøgen… Samtlige modparter og vist desværre også dommeren er fast besluttet på, at den verserende retssag egentlig ikke handler om larm?! RETSSAGEN HANDLER OM LARM, FOR DET LARMER I OG FRA DET VÆRKSTED!

Modparterne vil gerne fremstille det som om, at jeg egentlig ikke klager over larm?! JEG KLAGER OVER LARM – SAMMEN MED DE ØVRIGE I OPGANGEN, SOM OGSÅ ER PLAGET AF LARMEN FRA VÆRKSTEDET! Jeg bliver fremstillet som en, der lyver om larmen fra den angiveligt lydløse boremaskine?! Og som en der chikanerer og generer det ”stakkels” spektakel…?!

Det er ikke mig, der opsøger hverken spektaklet eller samleveren! Jeg ønsker ikke at have noget som helst med de mennesker at gøre! Han går to opgange hen i værkstedet lige under min lejlighed og larmer i tide og utide. Han og samleveren observerer og overvåger mig. De kigger ind ad mine vinduer og ind i min have, og de har begge spredt meget grimme løgne om mig, og de har udtalt sig yderst inkriminerende og krænkende om mig.

Det hele ville se noget anderledes ud, hvis alle i forbindelse med den verserende retssag var villige til at have en saglig og sandfærdig tilgang – hvor faktiske beviser kunne blive fremlagt. Det er desværre ikke tilfældet!

Jeg skriver og siger ikke noget, som jeg ikke kan bevise – enten med lydoptagelser, dokumenter eller vidner. Modparterne slynger om sig med løgne og injurier! Teknik og Miljø har som den eneste myndighed i hele denne proces påpeget, at der er nogle uoverensstemmelser i boliginspektørens påstande.

Det er en retssag om larm fra værkstedet i kælderen lige under min lejlighed, hvor der på ingen måde er lydisoleret! I stedet for at der bliver foretaget professionelle lydprøver, der kan måle, hvor meget det larmer, når der arbejdes og larmes, så lyver modparterne, og de tilsviner mig.

Jeg har fremlagt SÅ mange beviser, men det er som om, at ingen parter i sagen ønsker at benytte sig af faktuelle beviser?! Lydprøver har dommeren besluttet, at der ikke skal laves?! De skriftlige vidneerklæringer er dommeren også gået med til at fjerne, og flere af vidnerne skal ikke ind i retten og vidne på grund af tidsbegrænsning, så den bevisbyrde er også fjernet?!

Jeg har stillet lydoptagelser til rådighed, som beviser, at boliginspektøren på ingen måde er objektiv! Desuden en lydoptagelse som dokumenterer, at områdets beboerrådgiver indrømmer nok at have svaret på spørgsmål på en måde, der kan have fået mig til at fremstå som psykisk syg… Med det formål, at hvis jeg er psykisk syg, så passer det nok ikke, når jeg fastholder, at det larmer fra værkstedet?! Og der bliver ikke lavet lydprøver, som kan bevise, AT det larmer fra værkstedet?! Der er endnu flere lydoptagelser, der beviser, at spektaklet og samleveren lyver i vildskab – rent ud sagt!

Spektaklet har nok trods alt haft ret i sin udtalelse om, at jeg er pacificeret i retssystemet… Hvor er det uhyggeligt, forkert og skuffende! Jeg har oprigtigt troet, at vi i Danmark levede i et retssamfund, men nej – den opfattelse har jeg ikke længere!

På dag 7 efter den akutte vandskade i min lejlighed kom der for første gang personale i min lejlighed efter vandskaden – altså udover tømreren med affugteren 15,31 timer efter vandskaden.

Da fugtteknikeren var færdig med at foretage fugttjekket, og affugteren var slæbt ud i hans bil, satte beboeren fra 2. sal og jeg os ud på bænken foran bygningen for at hygge lidt og trække mere frisk luft. Hun havde jo også haft en affugter kørende for fuld drøn i flere dage, og hun havde også kun meget sparsomt luftet ud, så vi nød begge den friske luft.

Ejendomsfunktionæren kom hen til os og spurgte, om det var okay med mig, hvis han fik gulvmanden til at kontakte mig direkte. Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Han gjorde mig opmærksom på, at jeg selv måtte vælge farven til det nye gulv, men han nævnte specifikt, at jeg ikke måtte vælge farven lyserød… Jeg studsede lidt over kommentaren omkring min yndlingsfarve, men jeg jokede blot og sagde, at jeg ville vælge lyserødt gulv med glimmer…

Jeg er ret glad for farver generelt – det sætter kulør på tilværelsen, og det er forfriskende med farverigt tøj, ifølge min mening i hvert fald. Min yndlingsfarve er lyserød, men jeg går naturligvis også i andre farver.

Det KAN være en ren tilfældighed, at ejendomsfunktionæren specifikt nævner, at jeg ikke må vælge farven lyserød, men modparterne virker til at udøve en ret kombineret indsats og snakke sammen og konspirere, så man tænker da sit… Samleveren gør på de nævnte lydoptagelser i hvert fald nar af min påklædning og fnyser nærmest af, at hun har kunnet observere mig i en lyserød nederdel…

Da ejendomsfunktionæren var gået, snakkede jeg og beboeren fra 2. sal om, hvorvidt ejendomsfunktionæren mon virkelig kender enhver beboer i boligområdet SÅ indgående, at han rent faktisk har viden om deres yndlingsfarver – eksempelvis at jeg er ret vild med farven lyserød… Eller om han ved, at jeg godt kan li’ lyserød, fordi han drøfter mig sammen med de øvrige modparter…

Gulvmanden ringede til mig dagen efter for at høre, om han måtte kigge forbi med nogle farveprøver. Det måtte han selvfølgelig. Han var en vældig flink mand. Påfaldende nok nævnte han som noget af det første, at ejendomsfunktionæren også overfor ham specifikt havde påpeget, at jeg ikke måtte vælge farven lyserød til mit gulv…

Han fortalte, at han netop havde lagt et lyserødt gulv på i en lejlighed. Han viste mig billeder, og vi blev enige om, at det faktisk var ret pænt. Han sagde, at der generelt er nogle ret neutrale farver, som folk får lov til at vælge imellem i boligområdet. Det giver god mening, at det helst skal være en farve, som en eventuel efterfølgende lejer også vil synes er okay at have i sin lejlighed.

Jeg har dog INGEN planer om at flytte, så mit nye gulv kommer nok til at skulle udskiftes, før jeg som lejer udskiftes! Jeg har valgt en diskret lyseblå farve til mit gulv!

Gulvmanden nævnte på dag 8 efter den akutte vandskade, at han stadig ikke havde fået en rekvisition på mit gulv, men at ejendomsfunktionæren blot havde nævnt, at der ville komme en på et tidspunkt. Gulvmanden ville derfor lade mig vælge en farve, imens han alligevel var i boligområdet.

Samtidig med at han nævnte, at han endnu ikke havde modtaget en rekvisition, nævnte han også, at vi snart går ind i ferietid, og at det eventuelt kunne ende med, at jeg først ville kunne få gulv på efter ferien engang. Selvfølgelig skal han og hans kolleger også kunne holde ferie, men jeg nåede at tænke: ”Det har vist lange udsigter, inden min lejlighed er istandsat igen…”.

Han henvendte sig igen fredag i ugen efter, hvor han lige ville tage mål. Vi planlagde egentlig, at han skulle presse det ind, så han kunne bruge 2-3 dage i denne uge på at lægge mit nye gulv på. Men det er godt, han ikke kom mandag i hvert fald, for det viste sig, at mit gulv skulle brækkes op igen efter taksatorens besøg. Mere om det i næste indlæg.

Gulvmanden har forklaret, at han først skal slibe det gamle gulv ned, og så skal det nye gulv lægges på. Planen er nu, at han kommer og lægger det på, når han har holdt ferie. Han regner med at kunne nøjes med at bruge 1 dag på at udføre arbejdet.

Kommer tid kommer råd… Her på dag 19 mangler jeg også stadig at få et nyt skab til min gang, jeg mangler også det ene køkkenskab, der er heller ikke malet og tapetseret. Gulvet bliver nok lagt i august, men jeg har intet hørt om en plan for, hvornår det øvrige i min lejlighed udbedres og erstattes?!

Tømrerne har i denne uge knoklet løs i lejligheden ovenpå min, hvor der slet ikke bor nogen. Det havde været rart, hvis de i stedet havde prioriteret at reparere og istandsætte min lejlighed, hvor jeg bor, og hvor jeg gerne snart vil kunne få mine ting på plads igen osv… Her på dag 19 efter den akutte vandskade…

I næste indlæg skriver jeg mere om, hvordan det hele skrider frem med renoveringen af min lejlighed, hvis det da skrider frem?!

Desuden fortæller jeg om, hvordan taksatorens besøg i min lejlighed gik. Vi i opgangen har en anden opfattelse af begivenhederne i forbindelse med den akutte vandskade, end ejendomsfunktionæren har… Han var også blot i min lejlighed i under 1,5 minut den pågældende aften, hvor vandet fossede ned!

Jeg har også i dag været i kontakt med en af de unge fyre fra skadeservice, som sammen med en kollega kom mig til undsætning, da vandet fossede ned i min lejlighed. Han tilkendegav i dag, at han og kollegaen også havde haft en klar fornemmelse af, at ejendomsfunktionæren virkelig bagatelliserede vandskaden i min lejlighed, og at han ikke ville have en affugter ind i min lejlighed!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 48 En kombineret indsats… Pacificeret i retssystemet? first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Måden, det hele køres på i vores boligområde, vidner om, at nogle mangeårige beboere og visse ansatte gennem årene har lavet deres egne, uskrevne regler. Der er godt nok en Husorden, men pyt med reglerne i den, virker de til at mene. Bare dét at afdelingsbestyrelsesformanden på den årlige generalforsamling i 2022 berettede om kummefrysere i kælderrum, da han forsøgte at retfærdiggøre, hvorfor det larmende værksted er der… Responsen kan de faste læsere vel snart gætte sig til… Når man påpeger overfor selvsamme afdelingsbestyrelsesformand, at det er stik imod Husordenens regler, så kommer han med udtalelsen ”ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys?”

Men det er åbenbart hele stilen i Alboa. En beboer i opgangen valgte for nylig at klage til Alboas direktør, fordi boliginspektøren ignorerer hendes klager over larmen fra værkstedet. Hun skrev en grundig klage og påpegede, at boliginspektøren lyver, og at han bevidst ser bort fra klager over larmen fra værkstedet for, at spektaklet skal kunne fortsætte med at arbejde, larme og forstyrre os.

Alboas direktør skrev i en e-mail til hende: Jeg har gennemgået sagsforløbet med Alboas driftschef og boliginspektøren og finder på baggrund heraf, at sagen er håndteret i henhold til Alboas retningslinjer”?! Det er dermed ganske anerkendt og fuldt ud i orden at lyve og bedrage i Alboa?! Der er noget helt galt i vores boligforening!

Som det næste på min seddel berettede jeg om, at spektaklet er nøgleansvarlig for Fritidsklubbens træværksted, og at han allerede på daværende tidspunkt i 6 måneder havde nægtet mig at låne nøglen. Alle beboere i området tvinges over huslejen til at betale for medlemskab af Fritidsklubben, så samtlige beboere bør også være berettigede til at deltage i aktiviteterne og benytte faciliteterne.

At spektaklet er fornærmet over, at vi i opgangen påpeger, at det rent faktisk larmer og forstyrrer os, når han larmer løs med boremaskine og andet, det burde ikke have noget med adgang til Træværkstedet at gøre. Men spektaklet har øjnet en chance for at misbruge den magt, han har i form af at være nøgleansvarlig… Hvor er det ynkeligt!

I ”20 Fritidsklubbens træværksted, magtmisbrug plus beviser nægtet og fjernet” skrev jeg blandt andet om, hvordan formanden for Fritidsklubben som den eneste trådte i karakter og tvang spektaklet til at låne mig nøglen til Træværkstedet. I næste indlæg fortæller jeg om, da Fritidsklubbens formand for anden gang måtte sørge for, at jeg kunne låne nøglen. Denne gang med det resultat, at spektaklet valgte at smække sin hoveddør hårdt i hovedet på os, da en fra min opgang og jeg høfligt henvendte os for at afhente nøglen. Mere om den situation i det næste indlæg.

Når spektaklet og samleveren nu gerne vil fremstille mig som psykisk syg og voldsom, så kan jeg dertil kommentere på, at ingen af dem umiddelbart virker til at være helt i balance med sig selv og deres omgivelser.

Jeg skrev på sedlen, at jeg både havde henvendt mig til spektaklet, Fritidsklubben, afdelingsbestyrelsen, boligforeningen, beboerrådgiveren og boliginspektøren om at låne nøglen. Jeg havde endda nævnt magtmisbruget på den årlige generalforsamling i september 2022. Da jeg skrev sedlen i oktober 2022 havde jeg stadig ikke fået lov til at låne nøglen til Træværkstedet! Formanden for Fritidsklubben endte med at træde i karakter, og enkelte på generalforsamlingen mente, at der skulle styr på situationen, men ALLE andre vendte det blinde øje til spektaklets magtmisbrug…

På generalforsamlingen havde en mand nævnt, at han også blev nægtet at låne nøglen til en facilitet i området – Nyringen eller Næringen 85?! Det er altså ikke kun mod mig, det sker – gad vide om han også har tilladt sig at påpege noget og beklage sig over noget ganske reelt? Sådan noget straffes man desværre med hård hånd for i dette område!

Jeg berettede som det næste om, at den selvudnævnte politimand fra min gamle opgang sammen med samleveren gik forbi min have den 30. august 2022 klokken 11.38, hvor den selvudnævnte politimand gav spektaklets samlever ret og udbrød ”hun skal fandme ikke have nøglen til det Træværksted!” De talte om mig. De blev tavse, da de fik øje på mig i min have.

Det næste på min seddel omhandlede min gamle opgang, hvor jeg – fordi det var meget tilrøget – hostede meget og var indlagt på lungeafdelingen flere gange. Jeg berettede om, at boliginspektøren havde omdelt et skriftligt forbud mod at lufte ud i længere tid ad gangen, men at han samtidig tillod rygeren at fortsætte ufortrødent. Jeg måtte kun lufte ud i 10 minutter ad gangen, men rygeren fik lov til fortsat at ryge i opgangen og i kælderen, og han havde en avis i brevsprækken, så røg fra lejligheden konstant kom ud i opgangen. Jeg påpegede, at det er stik imod Husordenens regler, som angiver, at man kun må ryge i sin egen lejlighed. Men igen – åbenbart skidt pyt med Husordenens regler når det gælder en af de mangeårige beboere i området…

Boliginspektøren ønskede i sin tid, at den selvudnævnte politimand fra min gamle opgang skulle med ind i beboerklagenævnet. Hun har ingen viden om værkstedet, og hun er aldrig tilstede, når der arbejdes og larmes, så boliginspektøren ville udelukkende have hende med i beboerklagenævnet for, at hun skulle svine mig til… Simpelthen så usagligt og uprofessionelt!

Jeg berettede om, at jeg blandt andre sammen med den selvudnævnte politimand og rygeren havde klaget over larm nogle gange i min gamle opgang. Jeg nævnte også, at jeg har gemt klagerne med underskrifter. Endelig påpegede jeg, at de gerne vil lyve sig om ved dét (også) og påstå, at jeg klagede alene.

Efterfølgende skrev jeg på min seddel ”jeg kan slet ikke forstå, at nogen vil være det her bekendt, blot fordi jeg ikke vil høre på værkstedslarm i mit hjem 6 – 7 dage om ugen”.

Helt ærligt – hvem vil det? DET ER ET FAKTUM, AT DET LARMER, NÅR MAN FOR EKSEMPEL BRUGER EN BOREMASKINE, SAVER MED EN NEDSTRYGER I METAL, TÆNDER FOR EN SLIBE- og  PUDSEMASKINE ELLER HAMRER! NÅR BEBOERE I LEJLIGHEDER PÅ 1. OG 2. SAL I OPGANGEN OGSÅ ER PLAGET AF LARMEN FRA VÆRKSTEDET I KÆLDEREN, SÅ VIL DET SELVSAGT LYDE ENDNU HØJERE I MIN LEJLIGHED, SOM ER BELIGGENDE LIGE OVENPÅ DE IKKE LYDISOLEREDE LOKALER!

VÆRKSTEDET ER FAKTUELT ET MEGET LARMENDE FORETAGENDE – UANSET HVOR MEGET BOLIGINSPEKTØREN, SOM ALDRIG ER TILSTEDE, PRØVER AT LYVE OM, AT LYDENE KUN KAN HØRES SOM EN SVAG SUSEN I BAGGRUNDEN?!

Jeg sluttede min seddel af med at opfordre til, at andre også skulle stå frem, hvis de ligesom jeg blev dårligt behandlet, fik en ublu elregning (hvor jeg tværtimod som sædvanlig skulle have penge tilbage), hvis lejligheden var møgbeskidt ved indflytning eller andet. Det opfordrer jeg stadig til! Mange er kommet til mig – også fra andre afdelinger. Jeg og de øvrige i opgangen er langt fra alene om at blive behandlet – lad os kalde det – langt fra optimalt af boligforeningens ansatte.

Det skal bemærkes, at de viceværter, der kører rundt i området og ordner forskelligt, altid er høflige, hjælpsomme, venlige og imødekommende.

Vi er flere og flere, der står sammen – enhver er velkommen i kampen for retfærdighed!

Vi vil blot gerne have, der skal komme styr på tingene i Vejlby Vest og i resten af Alboas afdelinger – det skal være rart for enhver at bo i sit hjem!

Det næste indlæg kommer blandt andet til at handle om, da jeg for anden gang skulle låne nøglen til Træværkstedet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 37 Mange vender det blinde øje til magtmisbruget… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg blev allerede skeptisk på dagen for dialogmødet, da boliginspektøren skrev, at dialogmødet skulle startes med lydprøver. Jeg skrev til ham ”angående lydprøverne – hvad er garantien for, at spektaklet larmer, som han plejer, imens der laves lydprøve?”. Boliginspektøren svarede mig ”at du befinder dig i kælderen og beboerrådgiveren og undertegnede på skift i din lejlighed”. Jeg svarede ”det garanterer dog stadig ikke, at han bruger maskinerne og værktøjet, som han plejer”. Jeg fik intet svar.

Min nabo fortalte på dagen for dialogmødet, at spektaklet havde henvendt sig til ham og bedt ham om at sige, at det ikke larmer i værkstedet?! Min nabo er også plaget af larmen fra værkstedet, så spektaklet kan ikke få ham til at sige, at det ikke larmer.

Når spektaklet eksempelvis bruger det, vi tror, er nedstrygeren i metal, så larmer og runger det i hele opgangen, og selv min nabo, som ikke engang bor lige ovenpå værkstedet, bliver også generet af larmen i hele sin lejlighed. Larmen kan høres helt op på anden sal!

Samleveren havde givet min nabo lov til at se værkstedet på dagen for dialogmødet. Hun havde prøvet på at bilde min nabo ind, at spektaklet kun er i værkstedet om mandagen. Min nabo bliver desværre også generet af larmen mange dage om ugen, så han vidste udmærket, det var en løgn.

Han undrede sig over, at han ikke kunne se forskellige maskiner og værktøjer, som han ofte bliver generet af larmen fra… Efter besøget i værkstedet var han sikker på, at spektaklet i dagens anledning havde fjernet de mest larmende maskiner og værktøjer. Dette nok fordi der skulle laves en slags lydprøver…

Da min nabo havde informeret mig om sit besøg i værkstedet, skrev jeg til boliginspektøren ”DE LYDPRØVER KOMMER IKKE TIL AT GIVE ET RETVISENDE BILLEDE AF SITUATIONEN OG LARMEN”. Jeg fik heller ikke svar på dén e-mail.

Spektaklet og samleveren havde nu slet ikke behøvet at bekymre sig, for boliginspektøren og beboerrådgiveren holdt tydeligvis med spektaklet under dialogmødet med den skjulte dagsorden, og de ikkeeksisterende lydprøver kom til at foregå meget uprofessionelt.

Der blev ingen decibelmålinger lavet under de såkaldte lydprøver. Det var den slet ikke objektive boliginspektørs og den partiske beboerrådgivers ører, der skulle bedømme lydniveauet?!

Souschefen ved byens gratis retshjælp forsikrede mig om, at Arbejdstilsynet aldrig vil foretage lydprøver på en lignende måde. Hun påpegede, at de såkaldte lydprøver under dialogmødet er amatørlydprøver, som burde være uden gennemslagskraft nogen som helst steder. Desværre har de påståede lydprøver fået rigtig stor gennemslagskraft i den verserende retssag?! Modparterne mener, de beviser en hel del?!

Souschefen havde helt ret, da hun kaldte hele denne misere for et magtspil…

Souschefen kommenterede også frustreret på, at spektaklet naturligvis ikke larmer, som han plejer, når han ved, det skal vurderes, om han larmer!

Under de såkaldte lydprøver arbejdede og larmede spektaklet slet ikke som vanligt – faktisk overhovedet ikke! Han tog en sandpapirsklods og stod med den lidt ude i luften, hvorefter han sagde ”der kan I se, det ikke larmer”?!

Jeg havde på skift boliginspektøren og beboerrådgiveren med op i min lejlighed. Der kom ikke en eneste lyd fra værkstedet. Jeg sagde, at han på ingen måde arbejdede eller brugte maskinerne og værktøjerne som vanligt, siden vi slet ingenting kunne høre. Det havde boliginspektøren ingen kommentarer til… Beboerrådgiveren sagde dertil, at larmen, jeg mente at kunne høre, måtte komme fra et andet sted så…

Det virkede så åbenlyst, at der var tale om slet spil.

Efter fadæsen med de såkaldte lydprøver blev boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren enige om, at der nu forelå beviser for, at ingen larm fra værkstedet kan høres i min lejlighed?! Alligevel valgte de henover hovedet på mig at lave et larme-skema over mit hjem med tidsrum, hvor jeg kan forvente ekstra larm fra værkstedet i mit hjem? De havde lige konstateret, det slet ikke larmer… FADÆSE!

Souschefen gjorde det klart, at boligforeningen ikke må lave særlige vilkår ved mit lejemål efter min indflytning uden som et minimum at give mig nedsat husleje. Et larme-skema og larm i 61 timer om ugen må siges at være et særligt vilkår!

Hun pointerede desuden vigtigheden af, at man skal have fred og ro i sit hjem. Hun gav mig ret i, at boliginspektøren er uprofessionel og slet ikke objektiv. Hun sagde ”det er udlejers pligt at holde ro og orden i en boligejendom”. Hun bad mig stå fast på, at det er min ret at have fred og ro i mit lejemål!

Inden mødet i beboerklagenævnet havde souschefen bedt mig om under mødet at anfægte de varslede lydprøver, da de på ingen måde tegnede et korrekt billede af, hvor meget det larmer fra værkstedet, og hvor tydeligt det kan høres i min lejlighed lige ovenpå.

Formanden for beboerklagenævnet afbrød mig dog midt i min anfægtelse og sagde ”ja ja, men det er din opfattelse”. Jeg gav ikke op og påpegede det forskellige, souschefen havde foreslået mig.

Formanden stillede derefter spektaklet ledende spørgsmål om de såkaldte lydprøver, og det virkede som en hel parodi.

Beboerklagenævnet besluttede som tidligere nævnt at frikende spektaklet helt og give ham lov til at larme i værkstedet, når han lyster?!

Dette tvang mig ud i at sagsøge boligforeningen og spektaklet. Med tiden kommer jeg nok også til at sagsøge spektaklet og samleveren (og muligvis andre implicerede), fordi de i stor stil injurierer mig og spreder meget grimme rygter om mig. Desuden for den respektløse måde, de behandler mig på.

Når samtlige modparter nu engang er overbeviste om, at der ikke kan høres larm fra værkstedet, hvorfor protesterer de så alle sammen med næb og klør imod professionelle lydprøver? Det er fordi, de alle udmærket godt er klar over, at det larmer helt vildt fra værkstedet, og det vil de under ingen omstændigheder have decibelmålinger til at kunne bevise. Det er nærmest logik for burhøns, at en boremaskine larmer helt vildt…

De ikkeeksisterende lydprøver under dialogmødet med den skjulte dagsorden burde, som souschefen sagde, være uden gennemslagskraft, men de er for modparten vægtige beviser. Blandt andet skriver spektaklets advokat i et processkrift, at støjprøverne, der blev lavet under dialogmødet, viste, at det ikke kan høres i min lejlighed, når der støvsuges, anvendes sandpapir på træklods, samt når der anvendes sandpapir på en vinkel af metal.

LØGN OG LATIN! Støvsugeren blev ikke engang tændt under de såkaldte lydprøver, spektaklet holdt sandpapirsklodsen lidt ude i luften, og hvis de rent faktisk havde afprøvet nedstrygeren i metal, så havde de næppe kunnet lyve om larmen fra den.

Advokaten skriver desuden, at ingen har klaget over larmen fra værkstedet, inden jeg flyttede ind i opgangen. Boliginspektøren slettede dokumentation i sin skrivelse til beboerklagenævnet, og han ignorerer blankt, at vi er 6 ud af 12 lejligheder i opgangen, der klager over larmen. Han ignorerer de andres klager eller vælger ikke at læse deres klager som om, de handler om larmen fra værkstedet?!

Med mindre samtlige andre beboere i opgangen før os har været døve eller yderst hørehæmmede, så har de også været generet af larmen. Spektaklet og samleveren indrømmer endda også på de førnævnte lydoptagelser, at tidligere beboere har været generet af larmen! Hvis de har forsøgt at klage, er de blevet ignoreret, eller også har de nok fået en hård medfart, ligesom jeg og øvrige får. Måske har de også fået urin på deres dør som straf for at klage over larmen fra værkstedet…

Hun skriver dernæst, at lyden fra spektaklets støvsuger er en almindelig dagligdags lyd. Det er en industristøvsuger, som ofte tændes og slukkes utallige gange i løbet af arbejdstiden i værkstedet. Spektaklet skifter mellem at slibe, tænde for støvsugeren, slukke for den, slibe, tænde for støvsugeren, slukke for den osv. De skift og larmen kan stå på i timevis. Ulideligt!

Dernæst skriver hun, jeg har klaget over larm fra værkstedet, når spektaklet har forladt værkstedet, og hvor der ikke har været nogen lyde overhovedet. LØGN PÅ LØGN PÅ LØGN! Jeg og øvrige i opgangen klager naturligvis kun over larm fra værkstedet, når der rent faktisk arbejdes og larmes i værkstedet. Som tidligere beskrevet ynder spektaklet at lege gemmeleg.

Spektaklets gemmeleg går som før beskrevet ud på, at han står bomstille, når vi går ned til værkstedet for at bede ham om at stoppe med at larme. Så gemmer han sig. Vi kan ofte høre en stol knirke derinde, eller at der bliver hvisket, men han forsøger i hvert fald at gemme sig. Når vi så forlader kælderen, begynder han at larme med forskelligt igen.

Vi er mange i opgangen og flere andre, der kan bevidne gemmelegs-scenarierne.

Endelig skriver spektaklets advokat, at spektaklet efterlades med en fornemmelse af, at mine klager over lyde fra værkstedet reelt ikke har nogen sammenhæng med værkstedet?!

Så er vi tilbage ved spektaklets og samleverens løgne om, at jeg bare klager for at klage, og at jeg chikanerer og generer folk omkring mig. Det er rygter, de spreder. Der er ingen beviser til at understøtte disse rygter, men jo mere et rygte bliver gentaget, jo mere ses det som værende sandt. Rygter følger loven om, at hvis du gentager noget ofte nok, vil folk begynde at tro på det. Spektaklet og samleveren er skrupelløse!

I næste indlæg skriver jeg om, hvordan boligforeningens advokat protesterer mod foretagelsen af lydprøver. Desuden skriver jeg om, at advokaten påstår, at spektaklet rent faktisk har en tilladelse til værkstedet. Det er udover så meget andet i advokatens skrivelser usandt! Værkstedet er et ulovligt foretagende. Lokalet har aldrig været godkendt til et larmende foretagende, som et værksted er!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 32 Ikkeeksisterende lydprøver burde være helt uden gennemslagskraft! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg har i de forrige indlæg flere gange nævnt, at en nu tidligere beboer i boligområdet valgte at optage nogle telefonsamtaler med spektaklet og samleveren, fordi hun var blevet klar over, at der er noget helt galt i vores boligområde og med, hvordan området køres.

Første gang, jeg lyttede til optagelserne, tabte jeg helt pusten. Jeg kunne ikke tro mine egne ører. Magen til ondskab og tilsvinelse – for ikke at tale om de mange løgne ment til at ødelægge mit omdømme.

Vi havde hidtil talt sammen, at der er 49 løgne på lydoptagelserne, men det er vist en underdrivelse…

Optagelserne blev lavet i sensommeren sidste år i forbindelse med, at beboeren henvendte sig for at låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted, når spektaklet nu engang havde valgt at nægte mig at låne nøglen.

Vi havde lyttet til optagelserne om aftenen. Om natten lå jeg søvnløs på grund af optagelserne. Med den rygtespredning begyndte jeg at kæde sammen, hvorfor jeg var blevet råbt af, spyttet efter osv.

Dagen efter skulle jeg med bybus ned til Harald Jensens Plads i Aarhus. Jeg sad på det forreste sæde inderst. Jeg kunne mærke, tårerne stille og roligt begyndte at trille, men jeg håbede, at ingen bemærkede det. Jeg var knust og ked af det helt ind i hjertet. Der var ledige pladser i bussen. Da en ældre dame kom ind i bussen, valgte hun alligevel at sætte sig ved siden af mig. Jeg smilte og håbede, at hun ikke bemærkede tårerne, der stille og roligt trillede ned ad mine kinder. Men hun havde set tårerne. Hun tog min hånd og sagde ”nogle dage er bare hårdere end andre”. Hun slap ikke min hånd, jeg sagde ingenting, smilte forsigtigt og var inderst inde lige ved at bryde sammen. Tak til dig fremmede, ældre dame, hvis du også læser med. Du var som sendt fra himmelen den dag. Tak for gode mennesker! Næstekærlighed skal vi have noget mere af!

I går hørte vi på ny optagelserne, og selvom jeg burde være klar over ondskaben på nuværende tidspunkt og kende til de fleste af løgnene i hvert fald, så chokerer det mig alligevel, hvor systematisk spektaklet og samleveren gør alt, hvad de kan for at ødelægge mig som menneske…

Jeg nævnes med for- og efternavn på optagelserne, så der er ingen tvivl om, at det er mig, de skyder på mål efter. På den første optagelse er det kun spektaklet, der taler i telefon med beboeren. Han siger blandt andet, at han har læger og psykologer i sit netværk, som han har drøftet mig med. Han siger eksempelvis: ”hun har et eller andet psykisk problem”, ”hun er oprigtigt talt syg på det punkt”, ”det, hun døjer med, kan man ikke se” og ”jeg vil ikke rakke hende ned – det er ikke mit ærinde”… DET ER PRÆCIS ÆRINDET!

Han fortsætter om mig ”man har jo heller ikke lyst til at fortælle, at det er sådan, det hænger sammen”, ”det er selvforstærkende – rigtig træls” og ”det sælger ikke billetter, om man så må sige”…

Efterfølgende siger spektaklet ”det er ikke sladder, det jeg siger, det er rent faktisk dét, jeg siger her”. ”Selvfølgelig vil det overraske dig, at hun har et problem”, ”FORTÆL HENDE IKKE, AT VI HAR SNAKKET SAMMEN – DET VIL HUN IKKE HAVE NOGEN GLÆDE AF”… Hvor mange har spektaklet mon sagt alt dette til?

På optagelserne er han ikke en mand af få ord… Han er ivrig efter at fortælle!

Han siger så ”vi tænker på en anden måde, end hun tænker på”, ”hun har generet mig”, ”de første par gange virkede hun velfungerende”, ”men så skete der nogle forskellige ting, så var hun helt hysterisk med…”, ”jeg har nemlig et værksted under hendes lejlighed”. Han giver derefter udtryk for at være uforstående overfor, at det larmer fra værkstedet, når han arbejder og bruger søjleboremaskine, nedstryger i metal osv.

Han siger, han har bedt beboerrådgiveren om at grave i min fortid?!

Han siger dernæst, at han kun er i værkstedet et par timer engang imellem, og at der kommer en lille smule støj. 2 LØGNE I STREG! Han arbejder normalt fast i det værksted mange dage og adskillige timer hver evig eneste uge! Den lille smule støj, han taler om – dén støj kan høres helt op på anden sal! LØGNAGTIGE MANDSPERSON!

Han forsøger at overbevise beboeren i telefonen om, at et barn i en lejlighed ville larme mere, end hans store maskiner og tunge værktøjer gør?! Han siger ”der kommer en lille smule støj, men det gør der jo i boligbyggeri”. DER SKAL IKKE VÆRE ET LARMENDE VIOLINBYGGERVÆRKSTED I ET BOLIGBYGGERI!

Næste påstand er, at jeg var fornærmet over, at han skulle med i beboerklagenævnet?! Han kalder det godt nok boligklagenævnet… MEN, det er ham og hans evindelige larm, jeg klager over. SELVFØLGELIG SKULLE HAN MED I BEBOERKLAGENÆVNET!

Han siger, at jeg med min klage til beboerklagenævnet har gjort en simpel sag meget kompliceret. Han synes, det er en simpel sag, at han, boliginspektøren, beboerrådgiveren, boligforeningen og beboerklagenævnet mener, at han må larme i 61 timer om ugen, og at det ikke gør noget, hvis han larmer i tidsrum derudover?!

Han fortsætter tilsvinelsen med ”jeg har vist Malenes klage til en læge og en psykolog. Ifølge spektaklet skal psykologen have sagt ”hun er paranoia”. DET HEDDER ”HAR PARANOIA”, DIT BESKIDTE MENNESKE! Hvis du virkelig skal lyve og ihærdigt kæmpe for at ødelægge et andet menneske, så gør det dog i det mindste bare en smule intelligent!

Spektaklet griner og siger, at psykologen har sagt, at jeg er paranoia i voldsom grad og skal under behandling. Spektaklet må jo, hvis jeg vælger at sigte ham officielt for dette lovbrud også, udlevere navnet på psykologen. Hvis denne altså findes…

Han siger, det stemmer overens med, hvad han har oplevet med andre, der har psykiske problemer. DU LARMER I DET FORBANDEDE VÆRKSTED, SPEKTAKEL! ERKEND DOG DET ÅBENLYSE I STEDET FOR AT SMADRE MIT LIV!

Han er slet ikke til at stoppe på lydoptagelsen. Han lyder til at være vant til at fortælle de forskellige løgne!

Det næste, der kommer ud af hans mund, er ”hun har det alvorligt psykisk træls”, og så siger han, at det vist ikke er lungeafdelingen, jeg har været indlagt på, men i stedet på en psykiatrisk afdeling?!

Han postulerer ”lungepatienter kan være meget trælse, de kan være hysteriske med alt muligt”. Han siger igen, at han har drøftet mig med læger og psykologer i sit netværk, og han har bedt boliginspektøren om at rådføre sig med psykiatrien?!

Han kalder mine beskyldninger for urealistiske og siger ”hun har anklaget mig for noget, der ikke kan holde”. Han kludrer lidt rundt i sine forklaringer, når der bliver spurgt ind til noget…

Derefter fastslår han ”boligklagenævnet (som rigtigt hedder beboerklagenævnet) afviste hendes anklage pure, total og aldeles”. Netop den del har han ret i! Formanden havde jo ikke læst min klage og forholdt sig hverken til Husordenens eller kontraktens regler?!

Spektaklet siger dernæst ”hun har fået rettens ord for, det ikke kan holde”. Han påpeger, at han lige ville have den pointe med…

Han siger til beboeren på optagelsen, at han har set hende sammen med mig nogle gange og siger ”hold kontakt med hende”, ”hold dig gode venner med hende”, ”fortæl hende ikke, hvad jeg har sagt”, ”hun har været til stor gene for mange”… ”Decideret farlig for sig selv og sine omgivelser, det er hun sådan set ikke i juridisk forstand”…?!

HVAD BILDER HAN SIG IND? HELE DENNE ONDSINDEDE OG UBERETTIGEDE ØDELÆGGELSE AF MIT GODE RYGTE… Alt sammen for at han kan fortsætte med at larme og forstyrre i sit ulovlige værksted stik imod Husordenens og kontraktens regler…

Den første samtale er ikke færdig endnu. Læs mere i næste indlæg. Jeg kan afsløre, det bliver langt værre, når samleveren også ruller sig ud med sladder og tilsvinelse på en anden lydoptagelse…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 21 Karaktermord first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Vi betaler automatisk via huslejen for at være med i Fritidsklubben. Dermed bør alle områdets beboere kunne benytte faciliteterne og deltage i aktiviteterne. Sådan er det dog ikke i vores boligområde… Hvis man tillader sig at klage over en af de mangeårige beboere, så skal man fryses ud og mærke, at man har handlet på en uacceptabel måde. Denne tilgang bakkes der – i hvert fald i denne sag – op om af boligforeningen, boliginspektøren, afdelingsbestyrelsens formand / revisoren samt beboerrådgiveren, og mange beboere vender det blinde øje til det, der foregår. Måske tør de ikke blande sig. Tænk hvis de skulle stå næst i køen til den hårdhændede behandling…

I oversigten over fritidsaktiviteterne står der navn og kontaktinformation på den ansvarlige for den pågældende aktivitet. I februar 2022 ville jeg gerne låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted i Nyringen, så jeg kunne lave nogle ting til min have. Spektaklet er den nøgleansvarlige. Jeg forsøgte at ringe til ham, men han havde blokeret mit telefonnummer.

Han havde jo året før givet mig sit telefonnummer og bedt mig om at skrive, hvis jeg hørte larm fra værkstedet. Han tog det dog ikke pænt, da jeg skrev, at det larmer fra værkstedet…

Blokeringen er nok min straf for, at jeg har påpeget og bevist, at der vitterligt kommer meget larm fra værkstedet!

Jeg forsøgte at ringe om nøglen til Træværkstedet nogle gange, men det var samme resultat hver gang. Jeg gik endda også hen til spektaklets adresse ovenpå beboerrådgivningen, hvor der rent faktisk ER lydisoleret… Jeg kunne udefra se spektaklet og samleveren sidde i køkkenet og kigge på mig, men døren blev ikke åbnet?!

Jeg ville fortsat gerne benytte træværkstedet og lave nogle ting til min have. Jeg kontaktede boligforeningen og forklarede sagen, men det kunne eller ville de ikke tage sig af. Idet man er tvunget til at være medlem af Fritidsklubben for at kunne bo i området, så burde boligforeningen skride ind, når man som beboer bliver nægtet at benytte, hvad man betaler for!

Jeg ringede til Fritidsklubbens formand, som gav opgaven videre til formanden for afdelingsbestyrelsen / revisoren, og så strandede den der.

Jeg forsøgte forgæves og ventede tålmodigt. Da jeg var blevet nægtet at låne nøglen til Træværkstedet i over seks måneder, bad jeg beboerrådgiveren om hjælp. Det var den dag, hvor hun havde bedt mig om at komme ned i beboerrådgivningen, og hvor hun sagde ”jeg skal da ikke kunne sige, om jeg har svaret på nogle spørgsmål på en måde, der har fået dig til at fremstå som psykisk syg”…?!

Jeg forklarede hende, at jeg havde forsøgt at henvende mig til spektaklet – både telefonisk og fysisk, og at jeg forgæves havde kontaktet boligforeningen og formanden for Fritidsklubben. Hun sagde, hun ville forsøge at hjælpe, så jeg kunne låne nøglen til Træværkstedet. Jeg fik aldrig en tilbagemelding fra hende…!

Jeg gav dog ikke op. Sommeren var desværre ovre, men jeg ville ikke acceptere, at alle bare så til, imens spektaklet misbrugte sin magt. Hans tilgang var (og er stadig) ”når du tillader dig at klage over larmen fra mit private værksted, hvor jeg larmer med store maskiner, tunge værktøjer, metal og træ, så må du heller ikke låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted, som du er med til at betale for”?!

Jeg endte med på ny at kontakte Fritidsklubbens formand, som kunne informere om, at hun dengang havde givet opgaven videre til formanden for afdelingsbestyrelsen, fordi hendes mand på daværende tidspunkt lå for døden. Hun blev noget overrasket over, at bestyrelsesformanden ikke havde grebet opgaven.

Hun trådte i karakter og gennemtvang, at jeg kunne låne nøglen. Hun sagde i telefonen, at spektaklet havde fået besked på, at jeg skulle have lov til at låne den nøgle, og at han skulle aflevere den til mig. Jeg ventede tålmodigt – udover de over 7 måneder jeg i forvejen havde ventet, men spektaklet kom ikke med nøglen. Jeg måtte igen kontakte Fritidsklubbens formand. Denne gang blev det arrangeret, at jeg skulle hente nøglen på spektaklets adresse og lige underskrive en kvittering på, at jeg havde fået udleveret nøglen.

Jeg henvendte mig på adressen sammen med en af dem i opgangen, fik også nøglen men fik ikke mulighed for at underskrive en kvittering, for spektaklet lukkede døren i hovedet på os uden et farvel eller noget, da han havde udleveret nøglen.

Jeg kontaktede atter engang Fritidsklubbens formand, informerede hende om det forløbne og takkede for hjælpen. Hun ønskede mig god arbejdslyst i Træværkstedet.

Det blev dog ikke den sidste gang, jeg blev nødt til at kontakte formanden for Fritidsklubben. Mere om det i et andet indlæg.

Spektaklets magtmisbrug og dét, at alle ansvarlige i området – på nær formanden for Fritidsklubben – blot så stiltiende til, var, hvad der fik beboeren i området til at lave de nævnte lydoptagelser. Hun var blevet klar over, at der er noget helt galt i vores boligområde og med, hvordan området køres. Hun har siden valgt at flytte til et sted, hvor der er mere styr på tingene, og hvor Alboa ikke er boligforeningen.

På lydoptagelserne siger spektaklet, at jeg fik et kæmpe nederlag i beboerklagenævnet, og jeg nok derfor har fået hjælp i psykiatrien?! LØGNAGTIGE, MAGTSYGE VÆSEN! På lydoptagelserne sviner han og samleveren mig til og lyver om alt muligt. Jeg er ikke psykisk syg og har heller aldrig fået psykofarmaka. Og selv hvis, så ville det ikke retfærdiggøre noget som helst af alt dette!

Billedet siger vist alt…

Spektaklet siger på optagelsen, at sagen er afsluttet, og at der ikke er mere at komme efter. En underlig udtalelse at komme med da retssagen på daværende tidspunkt havde kørt i månedsvis… Samleveren siger på optagelsen, at boliginspektøren har sagt ”sagen er lukket! Simpelthen lukket!”. Er alt dette aftalt spil, og hvis  – hvor højt går det så op?

Spektaklet siger endvidere: ”man skal ikke køre videre med noget, der reelt ikke er en sag”. Han giver udtryk for at være irriteret over, at der er fokus på noget andet end det, sagen handler om. Han siger ”en løgn bliver ikke til sandhed, men den kan stå i vejen for sandheden”.

DET ER EN SAG, SPEKTAKEL! DU LARMER OG FORSTYRRER OS I VORES HJEM, OG DU ARBEJDER PRÆCIS, NÅR DET PASSER DIG!

DU OG ALLIEREDE FORSØGER AT PÅDUTTE MIG PSYKISK SYGDOM OG ANDRE LABELS SOM LØGNAGTIG, VOLDELIG OG MANIPULERENDE I STEDET FOR AT FORHOLDE JER TIL, HVAD DER RENT FAKTISK ER SANDT!

Men igen, det ville slet heller ikke være ok at behandle en psykisk syg på denne måde. INGEN skal påduttes at høre på larm i over 61 timer om ugen. Det kan man ikke byde nogen! Hjemmet skal gerne være ens trygge base, hvor man kan hvile, sove, slappe af og hygge sig!

OG NEJ SPEKTAKEL – EN LØGN BLIVER IKKE TIL SANDHED, BARE FORDI DEN GENTAGES MANGE GANGE. JEG FÅR IKKE EN PSYKIATRISK HISTORIK BLOT, FORDI I GENTAGER JERES LØGN!

OG JA, JERES LØGNE STÅR I VEJEN FOR SANDHEDEN, SOM ER, AT DET VÆRKSTED ER ULOVLIGT, INGEN SKAL HØRE PÅ VÆRKSTEDSLARM I DERES HJEM I OVER 61 TIMER OM UGEN, OG HVIS ENDELIG – SÅ SKAL DE INFORMERES PÅ FORHÅND, SÅ DE KAN VÆLGE AT TAKKE NEJ TIL BOLIGTILBUDDET!

Som tidligere nævnt har modparternes advokater protesteret imod, at der skulle foretages professionelle lydprøver, der ville kunne bevise, hvor meget det larmer fra værkstedet, og hvor tydeligt larmen kan høres i mit hjem (og i øvrige lejligheder i opgangen). Dommeren har givet dem medhold, så der bliver ikke foretaget lydprøver?!

En af gangene hvor jeg snakkede med politiet i forbindelse med chikanen mod mig, forsøgte betjenten at berolige mig med, at der jo foretages lydprøver i sager om larm. Jeg måtte flere gange gentage, at det ikke ville blive tilfælde i denne sag. Han havde svært ved at forstå, at der ikke skal foretages lydprøver, for så bliver det bare påstand mod påstand, hvor den ene siger ”det larmer”, og den anden siger ”det larmer ikke”. Jeg undrer mig ligesom betjenten også over, at dommeren har givet modparterne medhold?!

Modparternes advokater har også protesteret imod de skriftlige vidneerklæringer, som beviser rigtig meget i denne sag. De protesterede sågar imod, at spektaklets og mine sms’er måtte indgå som bevismateriale. De sms’er der beviser, hvor ligeglad spektaklet er med, at han bryder regler, larmer og forstyrrer.

Modparternes advokater vil gerne have beviser fjernet.

Sms’erne får trods alt lov til fortsat at indgå som bevismateriale, men dommeren har givet modparterne medhold i protesten mod de skriftlige vidneerklæringer. Dermed er samtlige vidneerklæringer på nær bilag 18 blevet fjernet inde på minretssag.dk, hvor de indledende forberedelser inden en egentlig retssag foregår.

I bilag 18 beskriver kæresteparret på første sal blandt andet, at det kan være svært at gennemføre telefonopkald i lejligheden, når spektaklet larmer i værkstedet i kælderen.

Vidneerklæringerne er fjernet som bevismateriale, og grundet tidsbegrænsning får flere af vidnerne ikke lov til at vidne inde i retten. Andre må ikke afgive forklaring for dem, så den del af bevisbyrden bortfalder helt?!

Jeg forstår ikke alt dette… Det virker SÅ urimeligt og forkert!

Hvem har stillet de spørgsmål, hvor beboerrådgiveren har svaret på en måde, der kan have fået mig til at fremstå som psykisk syg? Hvorfor har ingen instans indhentet lægeerklæringer eller lægejournaler i forhold til den påståede psykiske lidelse, jeg påduttes? Hvis, så havde de erfaret, at jeg ikke er psykisk syg!

Og nej, jeg er hverken løgnagtig, voldelig eller manipulerende! Jeg kan bevise mine påstande med lydoptagelser, dokumenter og vidner. Jeg er et stille og roligt menneske. Spektaklet anklagede mig foran alle på Fritidsklubbens generalforsamling for at have sparket på hans dør. Da jeg spurgte på hvilken dør, og hvornår dette skulle være sket, blev han tavs.

De injurierer mig og forsøger ihærdigt at ødelægge mit omdømme… Det er barsk for ikke at tale om ulovligt!

Hvad angår manipulerende, så kan man vist i høj grad tale om manipulation i forhold til spektaklets, samleverens og boliginspektørens forkerte skrivelser og usande udtalelser.

Mere om alt dette i det næste indlæg.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 20 Fritidsklubbens træværksted, magtmisbrug plus beviser nægtet og fjernet first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg begyndte at føre en logbog, hvor jeg dag for dag skrev dagens hændelser ned. Der skete til min store ærgrelse meget forskelligt. En tidlig morgen var der tegnet på min hoveddør med et hvidt pulver?! En anden morgen var der i nattens løb puttet forskelligt skrald, iturevet papir og en eller anden klistret væske ind ad min brevsprække. Jeg valgte efterfølgende at tape min brevsprække til, hvilket var meget heldigt, da jeg kort tid efter fik overhældt min dør med urin, hvor den eller de også havde forsøgt at hælde urin ind ad min brevsprække…

Min postkasse blev flere gange fyldt med forskelligt – en gang var det toiletruller, en anden gang var det gamle, våde aviser og en helt tredje gang var det forskelligt skrald. Jeg mærkede i stigende grad, at nogen var ude på at genere mig.

En kvinde fra boligområdet havde flere gange skrevet træls til mig på messenger, hvorefter jeg valgte at blokere hende. Hun havde dog på en eller anden måde fundet frem til min e-mailadresse. Jeg vågnede over midnat ved lyden af en indkommende e-mail, hvori der blandt andet stod ”dit nye husnummer osv. er blevet mig fortalt af nogle der ikke burde have den info. Bare til din orientering”. Jeg blev skræmt og stod op for at tjekke en ekstra gang, om min hoveddør stadig var lukket og låst. Jeg sov ikke så godt resten af den nat…

Da jeg flyttede ind, valgte jeg cafégardiner til mit køkken, så jeg kunne få mest muligt lys ind om dagen. Spektaklet og samleveren gjorde det klart under dialogmødet med den skjulte dagsorden, at de observerer mig. Desuden sladrer de i stor stil om mig og spreder meget grimme rygter. Jeg mistede helt lysten til at opholde mig i mit køkken, for det gjorde mig utilpas, at jeg blev observeret i mit hjem. En aften, hvor jeg gik ud i mit køkken for at tage noget i mit køleskab, hørte jeg en kvindestemme udenfor sige ”nu åbner hun køleskabet igen”. Det var dråben for mig. Jeg følte mig nødsaget til at få opsat mørklægningsgardiner, så det har jeg nu både i min stue, i mit soveværelse og i mit køkken. Det viste sig at være en klog beslutning. Noget tid efter at mørklægningsgardinerne var kommet op, sad jeg i mit køkken sammen med en veninde og spillede et brætspil. Pludselig kunne vi høre en udenfor sige ”jeg kan ikke se hende. Hvilket rum er hun mon i?” Det gøs i os begge, og efter det sætter jeg ekstra pris på mine mørklægningsgardiner!

Som jeg skrev om i ”14 Det sidste af boliginspektørens skrivelse og dagen for mødet i beboerklagenævnet” havde en fyr i området afsløret noget af samleverens nedrige plan om at få mig smidt ud af min lejlighed. Hun havde forsøgt at overtale ham til at anklage mig for, at jeg skulle have taget hans nyvaskede sengetøj ud af vaskemaskinerne og smidt det på gulvet?! Da han flere gange havde afvist hendes anmodning, havde hun lagt hovedet på skrå og sagt ”ellers kan vi ikke få hende smidt ud”.

Samme morgen, som han vaskede sengetøj, havde en kvindelig beboer i området båret sit og sin lille søns tøj over i vaskerummet for at vaske det. Da hun erfarede, at maskinerne var optaget, havde hun efterladt tøjet i vaskerummet for efter en halv times tid at komme tilbage og vaske, når maskinerne var blevet ledige. Som hun har fortalt det til mig, så lå hendes og sønnens tøj spredt ud på gulvet, da hun kom retur. Da hun samlede det op, opdagede hun, at der var klippet i tøjet?! Samleveren havde nærmest omgående henvendt sig og havde også foreslået hende, at det nok var mig, der havde klippet i tøjet?!

Til mit held troede hverken fyren eller den kvindelige beboer på samleverens anklager mod mig. Ingen af dem valgte at medvirke til samleverens nedrige plan om at få mig smidt ud af min lejlighed. Det fik dog desværre ikke samleveren til at give op. Mere om det i andre indlæg.

Den pågældende mandag morgen befandt jeg mig et helt andet sted i Aarhus. Samleveren skulle ikke vaske, så hvad lavede hun egentlig i kælderen og i vaskerummet…

Mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022 varede under 20 minutter. De afgjorde min skæbne på under 20 minutter…

Jeg modtog afgørelsen i min e-boks allerede tirsdagen efter. Nævnet havde besluttet helt at frikende spektaklet og give ham lov til at larme i værkstedet, når han lyster?!

Efter den behandling jeg havde fået i beboerklagenævnet, var jeg nok ikke reelt overrasket over, at jeg ikke fik medhold i noget som helst. Jeg grublede alligevel over, hvad der dog kunne være beboerklagenævnets bevæggrunde for at behandle mig og klagesagen, som de gjorde…

1. Jeg blev i første omgang nægtet aktindsigt.
2. Formanden, som var ordstyrer, mødte uforberedt op, havde ikke læst hele min klage og kunne derfor ikke stille relevante spørgsmål.
3. Formanden så bort fra de faktuelle omstændigheder – der må ikke støjes i kælderen, og der står i spektaklets kontrakt, at det, der laves i lokalerne, ikke må kunne være til gene for omkringboende.
4. Formanden negligerede mig og sagde blot ”ja ja”, når jeg fremlagde beviser.
5. Han kaldte værkstedet for et beboelseslejemål og betegnede spektaklet som en underbo, selvom han reelt bor to opgange væk og blot lejer erhvervslokalerne.
6. Lejerrepræsentanten, som er en af de tre dommere i nævnet – den dommer, som egentlig skulle have repræsenteret mig som lejer – hun sagde allerede, inden dommerne havde haft mulighed for at votere om udfaldet, at jeg havde tabt sagen?! Det viser sig, at hun sidder i boligforeningens organisationsbestyrelse…

Da jeg havde modtaget afgørelsen, bad jeg igen byens gratis retshjælp om råd. Jeg fortalte souschefen, at mødet i beboerklagenævnet var forløbet på underlig vis, og at jeg fandt det sært, at lejerrepræsentanten allerede inden dommernes votering havde informeret mig om, at jeg havde tabt sagen?!

Souschefen fandt frem til, at lejerrepræsentanten ikke burde have ageret dommer, da hun var inhabil, idet hun er organisationsbestyrelsesmedlem i selv samme boligforening, som jeg kæmper imod.

Jeg tjekkede beboerklagenævnets hjemmeside under punktet ”hvem er beboerklagenævnet”, og på daværende tidspunkt var der ikke registreret en suppleant for den pågældende lejerrepræsentant?! Jeg har påpeget dette over for beboerklagenævnet, og på hjemmesiden er der nu registreret en suppleant for hende, der kan træde til i sager, hvor hun er inhabil og ikke bør dømme.

Jeg tænker tilbage på driftschefens brev, hvor han foreslog mig, at jeg kunne indbringe sagen for beboerklagenævnet, hvis jeg fortsat var utilfreds med at høre på larm fra værkstedet i mange dage og adskillige timer hver uge. Gad vide hvor mange sager boligforeningen har fået behandlet, hvor de har haft deres egen dommer med i beboerklagenævnet? Det virker så forkert…

Formanden startede mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022 med at deklarere, at han ikke havde læst hele min detaljerede klage.

Han havde blot behøvet at læse min allerførste besked til nævnet, som jeg sendte via e-boks. Jeg skrev ”MIN BOLIGFORENING TILLADER EN LEJER FRA EN ANDEN OPGANG AT HAVE VIOLINBYGGERVÆRKSTED UNDER MIN LEJLIGHED, OG JEG ER OFTE PLAGET AF LARM OG STØJ FRA DE STORE MASKINER OG TUNGT VÆRKTØJ”.

Sagsbehandleren og formanden har under mødet i beboerklagenævnet udmærket godt været klar over, at spektaklet IKKE er en underbo!

Valgte de alligevel at betegne spektaklet som en underbo for at kunne behandle sagen? Der står på beboerklagenævnets hjemmeside ”beboerklagenævnet kan ikke tage stilling til sager om erhvervslejemål”. Spektaklets værksted er et erhvervslejemål, da det er udlejet til andet end beboelse. Der står ligeledes, at nævnet ikke kan tage stilling til eksempelvis ”spørgsmål om lejens størrelse” og ”sager om mistet anciennitet”. Behandler de så også sådanne sager, selvom de ikke kan?

Souschefen skrev til mig i en e-mail, at sagen skal behandles i byretten og ikke i boligretten, fordi værkstedet er et erhvervslejemål. Bliver den verserende retssag reelt behandlet i en helt forkert ret?

Spektaklet og samleveren siger på de nævnte lydoptagelser udover så meget andet, at beboerklagenævnet valgte ikke at foreslå lydisolering, da jeg (ifølge dem) blot er psykisk syg, og at lydisolering derfor ikke ville nytte noget? Samleveren siger, de har vurderet sagen med en psykolog?!

Jeg er ikke psykisk syg, og spektaklets og samleverens 49 løgne på lydoptagelserne er i høj grad injurierende og ødelæggende for mit omdømme. Nogle af løgnene og rygterne er nok også medvirkende til den chikane, jeg er udsat for.

De siger endvidere på lydoptagelserne, at boliginspektøren skal have sagt ”sagen er lukket. Simpelthen lukket!”

Meget tyder på, at spektaklet og samleveren på trods af utallige løgne, trods alt har ret i udtalelsen om, at jeg rent faktisk virker til at være pacificeret i det danske retssystem.

Hvordan kan alt dette lade sig gøre i Danmark? Vi har jo et retssamfund. Har vi ikke?

I næste indlæg skriver jeg blandt andet om en elregning, jeg fik, hvor jeg blev opkrævet 11.866,30 kroner. Det viste sig efter en lang kamp mod boligforeningen, at jeg ligesom de foregående år skulle have penge tilbage i stedet for at betale de mange tusinde kroner…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 17 Den tiltagende chikane og beboerklagenævnets afgørelse first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg svarede ”ja” til hans spørgsmål og uddybede, at spektaklet har arbejdet i værkstedet flere søndage, og at jeg kan bevise det med sms’er. Jeg nævnte også, at spektaklet larmer videre, selvom han bliver bedt om at stoppe med at larme.

Det er helt horribelt, at beboerklagenævnets formand holder med boligforeningen og spektaklet og mener, at der må arbejdes og larmes i værkstedet i 61 timer om ugen (plus de timer spektaklet vælger at arbejde udover de 61 timer?!).

Han burde om nogen med sin baggrund som juridisk professor forholde sig til Husordenens og kontraktens regler.

Formandens reaktion på mit svar var ”ja, jeg skal lige høre. Det er jo sådan et hobbyrum, der bliver lejet ud, ik’. Altså, opfatter du det sådan, at der slet ikke må komme støj derfra?”

Jeg kunne have sagt hvad som helst under det møde. Formanden virkede til at være bedøvende ligeglad med, at der står i Husordenen og i kontrakten, at der ikke må støjes, og at det ikke må kunne være til gene…

Han spurgte så, om andre i opgangen kan høre støjen. På daværende tidspunkt kendte jeg kun til min nabo. Nu ved jeg, vi i hvert fald er seks ud af 12 lejligheder, der er generet af larmen.

Jeg havde med vilje ikke henvendt mig til folk i opgangen om larmen fra værkstedet, fordi jeg ikke ville være konfliktoptrappende, som er ordet, beboerrådgiveren ynder at bruge, når man fremlægger bevismaterialer…

Jeg svarede ”ja” og fortalte om min nabo og om, at jeg ikke kan finde et sted i min lejlighed, hvor jeg kan få ro, når han larmer i værkstedet.

Formanden spurgte så til, hvor lang tid det står på. Han spurgte til, om det er hele dagen.

Jeg fortalte, at spektaklet snart går på pension, og at samleveren har varslet, at det så bliver fuld tid. Vi i opgangen kender til hans arbejdsiver, når han har ferie – det bliver til rigtig mange timer. Morgen til aften – ulidelig larm! Jeg beskrev dagene og tidspunkterne ud fra sms-tråden, som jeg havde medsendt som bilag sammen med min klage til beboerklagenævnet.

Spektaklet reagerede med ”øh, det er godt nok overdrevet”. Formanden spurgte ikke mere ind til det men spurgte i stedet, hvilke værktøjer spektaklet bruger. Han svarede håndværktøj, så han udelod belejligt maskinerne og de elektriske remedier…

Spektaklet sagde herefter, at det godt kan blive til små to timer i værkstedet om lørdagen?! Sandheden er, at han gerne står der i timevis og arbejder og larmer løs. I stedet for at kunne nyde at det er weekend, er især lørdagene i vores hjem et mareridt, for det er store arbejds- og larmedag for spektaklet…

Han påstod derefter, at der er perioder, hvor han ikke er i værkstedet?! Vi i opgangen vil gerne opleve de perioder, hvor han rent faktisk holder sig henne i sin lejlighed og giver os fred i vores hjem… Det har vi tilgode endnu!

Formanden sagde så (jeg citerer ordret) ”okay, ja, I har jo diskuteret det her længe, og har forsøgt at henvende jer til hinanden uden at at det er lykkedes. Jeg tror, vi har fået et godt billede af, hvordan vi oplever situationen, og hvad det er, der foregår”.

Jeg tænkte for mig selv ”I har ingen anelse om, hvad der foregår!”

Han spurgte så spektaklet ”bruger du tit en elektrisk stiksav?”

Spektaklet svarede nej til hverken at have en stiksav eller en vinkelsliber. På de førnævnte lydoptagelser indrømmer spektaklet og samleveren, at de har løjet i beboerklagenævnet, for han har en stiksav. Vinkelsliberen har de ikke udtalt sig om efterfølgende.

Formanden spurgte til søjleboremaskinen – hvor meget den larmer – og påpegede, at der må være forskel på, om han borer i træ eller i metal.

Spektaklet svarede, at han ikke har lavet decibelmålinger, men han mener ikke, den kan larme voldsomt?! Det gør den! Vi er jo ikke på en arbejdsplads. Vi er i vores hjem!

Formanden sagde derefter til spektaklet ”nej, men du skal også tænke på, når du bruger den, så forventer du en lyd. Malene, som bor ovenover, hun ved ikke, at det kommer, Så derfor forventer hun ikke noget, og så pludselig kommer der noget, der lyder højt måske”.

Spektaklet svarede ”ja ja, men, det kan også godt undre mig lidt, at de første par måneder Malene boede i lejligheden, der hørte jeg ikke noget til hende.

For det første var jeg meget væk i løbet af sommeren. For det andet kendte jeg ikke til værkstedet, som var blevet hemmeligholdt. Jeg hørte larmen, men vidste ikke, hvor larmen kom fra. Samme situation som for de øvrige i opgangen, som heller ikke hidtil har kunnet placere, hvor den evindelige larm kommer fra.

Formanden spurgte så boliginspektøren til lydniveauet under de såkaldte lydprøver. Han svarede ”jamen altså, det kunne høres, men altså som noget svagt i baggrunden” og så påstod boliginspektøren, at alt andet end søjleboremaskinen var afprøvet?! EN LODRET LØGN!

Boliginspektøren begyndte efterfølgende at forklare om erhverv i området. Han havde jo netop sagt til mig i telefonen, at der ikke må drives erhverv, og det står også i kontrakten, at der ikke må drives erhverv!

Jeg forsøgte at byde ind med nogle facts, men ligesom til dialogmødet blev jeg ikke hørt eller i hvert fald ikke lyttet til.

Formanden konkluderede så, at værkstedet er et hobbyrum, hvor der må laves lidt af hvert. I starten af mødet kaldte han det en lejlighed?!

Den social sagkyndige kom på banen og spurgte ind til lydisolering. Han og boliginspektøren snakkede lidt frem og tilbage om muligheden for det, og hvad det ville koste. Boliginspektøren sagde, at værkstedet er cirka 40 m2, og at det nok ville koste cirka 11.000 kroner. Han tilføjede dog, at han ikke mente, at lydisolering ville kunne fjerne larmen?! DE VED JO GODT, DET LARMER, OG AT HAN FORSTYRRER I VORES HJEM!

Den social sagkyndige havde desværre ikke stemmeret. Han virkede ellers som den eneste under mødet til at betragte sagen objektivt. Måske kunne han have gjort en forskel…

Souschefen havde bedt mig om at anfægte de varslede lydprøver, da de på ingen måde tegnede et korrekt billede af, hvor meget det larmer fra værkstedet, og hvor tydeligt det kan høres i min lejlighed lige ovenpå. Jeg sagde ”må jeg komme med en tilføjelse til? De lydprøver, der blev lavet til dialogmødet, dem vil jeg gerne anfægte”.

Formanden afbrød mig og sagde ”ja ja, men det er din opfattelse”.

Jeg forklarede, at beboerrådgiveren under dialogmødet endda havde påpeget, at spektaklet under de såkaldte lydprøver ikke engang slog særligt hårdt med hammeren. Lydprøverne var varslet. Jeg sagde, ”der skal foretages lydprøver, hvor han ikke ved, han bliver aflyttet, og hvor værktøjerne rent faktisk bliver brugt, som de skal. Han arbejdede og larmede slet ikke som vanligt”.

Formandens reaktion på det var ”så vil jeg spørge dig, spektakel. Arbejdede du på en anden måde under det dialogmøde eller?”

Spektaklets svar var ”overhovedet ikke”.

Formanden spurgte dernæst ”brugte du værktøjerne på en anden måde?”

Spektaklet svarede ”jeg lavede præcis det, der er blevet klaget over”.

Det virkede som en hel parodi. Formanden stillede ledende spørgsmål.

Formanden lukkede mødet med ”godt, vi har hørt, hvad vi skal bruge for at kunne træffe en afgørelse”, og han informerede om, at vi ville modtage afgørelsen i e-boks.

Han forklarede kort spektaklet om nævnets sanktionsmuligheder.

Vi rejste os, og jeg gik op til nævnet med mine medbragte papirer, hvor jeg havde forkortet og præciseret sagens afgørende facts.

Da jeg sad i bussen hjemad, var jeg helt rundt på gulvet og chokeret. Mødet i beboerklagenævnet havde været en surrealistisk oplevelse. Da jeg kom hjem, lyttede jeg til lydoptagelsen fra mødet. Jeg havde håbet på, jeg bagefter ville sige ”nåh, det var ikke så slemt alligevel”. Jo, det var slemt! Har spektaklet ret? Er jeg pacificeret i det danske retssystem?

I næste indlæg skriver jeg om den tiltagende chikane efter mødet i beboerklagenævnet og om beboerklagenævnets afgørelse.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 16 Den resterende del af mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022 first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Når man googler ”beboerklagenævnet i Aarhus”, står der som det første ”beboerklagenævnet er en uvildig instans, der træffer afgørelser i uenigheder mellem lejer og udlejer”. Beboerklagenævnet består af en formand og to medlemmer. Formanden skal være jurist og beskikkes af Social-, Bolig- og Ældreministeriet efter indstilling fra Kommunalbestyrelsen. De to medlemmer skal være sagkyndige med hensyn til almene boligforhold og udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer og lejerforeninger i området.

Under mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022 bestod nævnet af formanden, de to sagkyndige, der hver især repræsenterer henholdsvis lejer og udlejer, sagsbehandleren og en social sagkyndig. De to sidstnævnte har ikke stemmeret.

På beboerklagenævnets hjemmeside under punktet ”hvilke sager behandler beboerklagenævnet” står der ”BEBOERKLAGENÆVNET KAN IKKE TAGE STILLING TIL SAGER OM ERHVERVSLEJEMÅL”.

Et erhvervslejemål er et lejemål, der er omfattet af erhvervslejeloven. Erhvervslejeloven gælder for leje af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse. SPEKTAKLETS VÆRKSTED ER ET ERHVERVSLEJEMÅL, DA DET UDELUKKENDE ER UDLEJET TIL ANDET END BEBOELSE.

Boligforeningens driftschef havde den 26. januar 2022 sendt mig et brev, hvor han havde skrevet, at han hverken kunne eller ville hjælpe mig. Hvis jeg fortsat var utilfreds med larmen fra værkstedet, var min mulighed at betale gebyret på 149 kroner og indbringe sagen for byens beboerklagenævn.

Samme dag, jeg modtog brevet fra driftschefen, indbragte jeg sagen for byens beboerklagenævn, og jeg skrev i en besked til nævnet i e-boks ”MIN BOLIGFORENING TILLADER EN LEJER FRA EN ANDEN OPGANG AT HAVE VIOLINBYGGERVÆRKSTED UNDER MIN LEJLIGHED, OG JEG ER OFTE PLAGET AF LARM OG STØJ FRA DE STORE MASKINER OG TUNGT VÆRKTØJ”.

I og med at jeg skrev ”en lejer fra en anden opgang lejer lokaler under min lejlighed”, så burde beboerklagenævnet omgående have konstateret ”DET ER ET ERHVERVSLEJEMÅL. NÆVNET KAN IKKE TAGE STILLING I DENNE SAG”. De valgte dog at se bort fra dét faktum, at det er et erhvervslejemål, og så behandlede de i stedet sagen som om, at spektaklet bor i værkstedet?! DE BETEGNER HAM ENDDA OGSÅ SOM EN UNDERBO I DERES AFGØRELSE?!

Formanden, som er jurist og juridisk professor, må formodes at have fuldstændig styr på lovgivningen. Sagsbehandleren, som valgte i første omgang at nægte mig aktindsigt, han har, efter hvad jeg kan læse mig til, både en bachelor- og kandidatgrad i jura, så han har også uden tvivl været vidende om forskellen på et almenlejemål og et erhvervslejemål.

BEBOERKLAGENÆVNET KAN IKKE TAGE STILLING TIL SAGER OM ERHVERVSLEJEMÅL! Men hvorfor valgte nævnet så alligevel at behandle sagen? Og så på den måde de behandlede den og mig på?

Da vi kom ind i mødelokalet, valgte boliginspektøren, som ellers havde nægtet at hilse på mig udenfor lokalet, at hilse på formanden ved sådan lidt smart i en fart at sige ”pænt goddag”…

De tre dommere, sagsbehandleren og den social sagkyndige sad samlet ved et aflangt bord. Boliginspektøren satte sig ved et bord sammen med spektaklet og samleveren. Jeg sad, som souschefen efterfølgende kaldte det, helt alene ved et bord – ligesom på en øde ø. Jeg følte mig også alene under mødet.

Jeg havde medbragt mine noter samt nogle skrivelser, som souschefen havde foreslået, jeg skulle aflevere til nævnets medlemmer efter mødet. Skrivelser, hvor jeg kort præciserede sagens faktiske omstændigheder. Jeg havde desuden medbragt min optager. Ligesom jeg valgte at optage telefonsamtalen med boliginspektøren, fordi jeg havde en fornemmelse af, at det kunne blive nødvendigt at være i stand til at dokumentere, hvad der var blevet sagt – af samme grund valgte jeg at optage mødet i beboerklagenævnet.

Mødet startede, og formanden var ordstyrer. Han startede med at sige, at han ikke havde nået at læse hele min klage. Jeg panikkede inde i mit hoved, for hvordan kunne han stille relevante spørgsmål og forstå sagens egentlige sammenhæng, hvis han ikke havde læst min klage? Ud fra måden mødet skulle vise sig at komme til at forløbe på, så antager jeg, at formanden nok til gengæld havde taget sig tid til at læse spektaklets og boliginspektørens usande og fejlfulde skrivelser til beboerklagenævnet…

Formanden bad mig om i korte træk at forklare, hvad jeg oplever, men jeg behøvede ifølge ham ikke at gå flere år tilbage. HVORDAN SKULLE JEG KUNNE GÅ FLERE ÅR TILBAGE, NÅR JEG PÅ DAVÆRENDE TIDSPUNKT KUN HAVDE BOET I MIN LEJLIGHED I UNDER ET ÅR?

Jeg startede med at give udtryk for min undren over i første omgang at være blevet nægtet aktindsigt, og jeg anfægtede boliginspektørens påstand om, at jeg burde have vist, at det larmende violinbyggerværksted ligger under min lejlighed.

Formanden svarede ”men det er sådan set også uden betydning, altså, for det vi skal have klarlagt, det er, om der kommer støj fra det rum, som er nedenunder din lejlighed, som overstiger det, som…”

Jeg brød ind for at påpege, at boligforeningen mener, at det er Husordenens punkt 16, der gælder, hvor spektaklet må arbejde og larme i 61 timer om ugen, men at der i Husordenens punkt 22 står, at man ikke må have støjende adfærd i kælderen.

Formanden sagde ”ja”.

Jeg fortsatte og sagde ”jeg forstår ikke – henne under spektaklets lejlighed, der er beboerrådgivningen, hvor der er lydisoleret. Hvorfor er der lydisoleret i en stille og rolig samtalebygning og ikke i et larmende værksted?”.

Formanden grinte og sagde, at det kunne han ikke svare på…

Han sagde så ”altså bygningen er indrettet, som den nu er indrettet, og hvis der skal laves om på det i relation til noget lydisolering, så er det jo faktisk noget, man skal vedtage på et beboerafdelingsmøde. Sådan er det”.

Jeg spurgte ”jamen, hvad er tilladelig støj i et hjem?”

Formanden svarede ”ja, jamen, det er vanskelig definerligt. Det er jo også vanskelig for os at forholde os til, fordi vi ikke er der. Vi bor jo ikke i din lejlighed, vi kan ikke høre, hvor meget det støjer. Så derfor gør vi, som vi altid gør i sådan nogle sager. Vi hører på, hvad I siger, og så prøver vi på, efter bedste evne, at træffe en afgørelse, som så forhåbentligt rammer det som…”.

ETHVERT VOKSENT MENNESKE VED VIST, AT DET ER VOLDSOMT GENERENDE AT HØRE PÅ LYDEN FRA EN BOREMASKINE, SÅ DE BEHØVER IKKE AT BO I MIN LEJLIGHED FOR AT FORSTÅ, AT DET ER ULIDELIGT AT HØRE PÅ BOREMASKINE OG ANDET I SIT HJEM I TIDE OG UTIDE!

Jeg forklarede dernæst om samtalen med boliginspektøren, hvor han havde sagt, at værkstedet ikke må bruges til erhverv, og at det sidestilles med erhverv, hvis værkstedet bruges fast to eller flere gange om ugen”.

Formandens svar på det var ”ja men, det er jo heller ikke noget, vi kan jo heller ikke, hvad skal man sige, få ført bevis for, hvornår spektaklet er i værkstedet, og præcis hvad der foregår. Vi prøver at danne os et overordnet billede. Ja, om det må være erhvervsmæssigt eller ej, det er sådan set noget beboerorganisationen må afgøre, fordi hvis det rum bliver brugt til noget, det ikke er lejet ud til, så kan boligorganisationen ophæve det lejemål. Eller det kan jo faktisk også opsiges selvstændigt, hvis man mener, der er grund til det. Men erhvervsmæssigt, normalt, for selvom man har lejet et lejemål til beboelse, så har vi en retspraksis, som siger, at man må godt i sådan et beboelseslejemål have hobbyaktiviteter og hjemmearbejde der. Hvad har vi… En retssag med en, der laver fotografiske tryk på hobbybasis i sin lejlighed. Sådan nogle ting er tilladeligt, fordi det ikke er, er det væsentlige. Men det, hvis man pludselig laver et dinner transportable firma, som leverer mad ud af huset i fem dage om ugen eller sådan noget, så er vi nok ovre i erhverv”.

FORMANDEN BLEV VED MED AT OMTALE VÆRKSTEDET SOM SPEKTAKLETS HJEM?! HAN BOR DER IKKE! HAN BOR TO OPGANGE VÆK! DET ER IKKE ET BEBOELSESLEJEMÅL!

Jeg sagde ”men, han bor jo to opgange væk, så han går to opgange hen, og så står han og larmer under mit lejemål. Det kan jo ikke være rimeligt”.

Formanden svarede blot ”ja ja, og det kan vi godt forstå, at du synes, men altså…”?!

Han negligerede mig, og jeg følte mig latterliggjort og nedgjort. Det var dialogmødet med den skjulte dagsorden om igen. Jeg blev hverken hørt, lyttet til eller forstået.

Beboerklagenævnet er den klageinstans, som helst skal kunne løse en tvist mellem en lejer og en udlejer, så tvisten ikke ender ud i en retssag. Beboerklagenævnets sagsbehandling får mig til at overveje, om spektaklet har ret i sin påstand om, at jeg er PACIFICERET I DET DANSKE RETSSYSTEM…

Jeg tør slet ikke tænke på, hvis den verserende retssag kommer til at foregå på samme måde inde i retten!

Som det næste henvendte formanden sig til spektaklet og sagde ”du bygger violiner”.

Spektaklet svarede ja og bedyrede, at han kun har bygget to violiner alt i alt fra 2008 til 2017.

Vi var i år 2022, men ingen spurgte ind til, hvor mange han havde bygget fra 2017 til 2022?! Jeg foreslog endda, at spørgsmålet skulle stilles… Spørgsmålet blev ikke stillet!

Formanden spurgte så, om spektaklet også bruger værkstedet til andet end at bygge violiner.

Spektaklet svarede ”der kan godt være mange småopgaver, ja”.

Jeg rakte hånden op og fortalte om instrumentet på bestilling, de to øvrige violiner og den varslede lydprøve under dialogmødet, som slet ikke gav et retvisende billede.

Formanden sagde bare ”ja ja, men igen, altså det rum her må jo godt bruges til visse aktiviteter. Det er ikke et rum, der skal være 100 procent stille i”.

Når jeg sagde noget, blev jeg spist af med ”ja ja…”. Det var meget ubehageligt.

Jeg forklarede, at DER STÅR I KONTRAKTEN, AT HAN IKKE MÅ LAVE NOGET I VÆRKSTEDET, DER KAN VÆRE TIL GENE, og at jeg aldrig ville have takket ja til lejemålet, hvis jeg havde kendt til værkstedet. Jeg fortalte, at ikke engang viceværten, der viste mig lejligheden og kælderen, havde nævnt noget som helst om værkstedet (den pågældende vicevært har senere fortalt, at han ikke anede noget om værkstedet. Han har været kørende vicevært i området i over 13 år. Værkstedet har i sandhed været hemmeligholdt!).

Jeg beskrev for nævnet, at jeg havde klaget til spektaklet selv i 3 måneder og derefter havde klaget til boliginspektøren. Jeg fortalte om larme-skemaet, og dét at spektaklet ikke engang overholder larme-skemaet, samt at han i skrivelsen til nævnet i sin udgave af larme-skemaet havde tilføjet en ekstra dag og flere arbejdstimer?!

Formanden svarede blot ”Ja ja… Hører du støj udover de tidspunkter, som er angivet i Husordenen”.

Jeg havde lyst til at skrige. Jeg havde aldrig mødt formanden eller nogen af de andre før. Hvad bilder han sig egentlig ind? Han må have følt sig højt hævet over mig… Som jeg skrev i ”1 Kampen for retfærdighed”: Det virker desværre til, at flere instanser, der er indblandet i hele denne misere, er vant til at være almægtige. Når man besidder en magt, skal og bør man være bevidst om ikke at misbruge den magt.

Formanden lyttede slet ikke til, hvad jeg sagde, og han virkede afvisende og irriteret, når jeg forsøgte at fremlægge bevismaterialer. Ligesom til dialogmødet med den skjulte dagsorden, så havde jeg næppe behøvet at deltage i mødet i beboerklagenævnet, for alt virkede til at være planlagt og aftalt på forhånd.

Læs mere om den resterende del af mødet i næste indlæg.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 15 Mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022 first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da souschefen havde læst boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet, udbrød hun ”skik følge eller land fly”. Hun forklarede: Hvis boliginspektøren eksempelvis ikke har en reel magt og ikke kan bestemme over de mangeårige beboere, som ”ejer” boligområdet, så er han nødt til at slå følge med dem, hvis han vil beholde sit job. Mon det er forklaringen på boliginspektørens manglende håndtering af indkomne klager over mangeårige beboere i området?

Jeg fortalte souschefen, at boliginspektøren under dialogmødet sagde til spektaklet ”hvis Malene går videre med den her sag, så taber du nok, da hun betaler over 5.000 kroner i husleje, og du betaler 300 kroner i leje”.

Souschefen roste mig for, at jeg har foreslået boliginspektøren at flytte værkstedet hen under spektaklets egen lejlighed. Hun kritiserede boliginspektøren og beboerrådgiveren for overhovedet at have vurderet, at der skulle holdes et dialogmøde – som om at larm fra værkstedet i 61 timer om ugen rent faktisk er noget, der kan snakkes og nås til enighed om…

Endvidere fik jeg ros for i processen at have været venlig og samarbejdsvillig samt for endda at have deltaget i et tåbeligt dialogmøde.

Hun sagde, det er rigtig træls, at boliginspektøren har sorteret i dokumentationen. Hun var af den opfattelse, at boligforeningen fremstiller sagen, så der ikke er nogen tvivl om, at Alboa er partisk og holder med spektaklet. Jeg er helt enig med souschefen!

Boliginspektøren fortsætter sin skrivelse til beboerklagenævnet med at skrive, at afdelingens Husorden beskriver, at boremaskiner og slagværktøj kun må anvendes mellem 8 og 19 på hverdage og mellem 10 og 16 på lørdage.

Han ved jo udmærket godt, at der står i spektaklets kontrakt, at det, der laves i kælderlokalerne, ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere. Han læste under telefonsamtalen den 17. december 2021 også op fra Husordenen, hvor der står, at støjende adfærd i kælderen ikke er tilladt. De tidsrum mellem 8 og 19 på hverdage og mellem 10 og 16 på lørdage – det er i de tidsrum, hvor man sporadisk må bore noget op eller eksempelvis reparere noget. Naturligvis gælder det ikke, at boligforeningen lejer lejligheder ud til uvidende beboere, og når de så er flyttet ind, erfarer de, at der ligger et larmende violinbyggerværksted, hvorfra boligforeningen mener, der må arbejdes og larmes i 61 timer om ugen. Det strider mod enhver regel og mod al fornuft!

Han skriver efterfølgende, at mange af de klager, jeg har sendt over larm fra værkstedet, ligger indenfor de 61 timer, hvor han i ramme alvor mener, jeg skal finde mig i at høre på maskin- og værktøjslarm?! Idet han bliver ved med at lade som om, at det er 61-timers-larme-reglen, der gælder for spektaklet – er det så årsagen til, at han forsøgte at hemmeligholde spektaklets kontrakt for mig? Hvis boliginspektøren også læser med, så pensler jeg det hermed ud:

1. I spektaklets kontrakt står der, at det, der laves i kælderlokalerne IKKE må kunne være til gene for afdelingens beboere.
2. Værkstedet er et ulovligt foretagende. Lokalerne må efter reglerne og i henhold til lovgivningen KUN bruges til opbevaring.
3. I Husordenen står der, at der ikke må støjes i kælderen.
4. Man må ikke opholde sig i længere tid i kælderlokalerne.

Hvis boliginspektøren havde været bare det mindste objektiv og upartisk, så burde denne sag være soleklar, og jeg skulle aldrig have spildt 149 kroner på at indbringe sagen for beboerklagenævnet, og sagen skulle aldrig være endt ud i en retssag.

Mit håb er, at boligforeningens øverste direktør eller nogle embedsfolk med en reel magt også læser med. Med udgangspunkt i de fremlagte beviser bør enhver kunne udlede, at der er noget grusomt galt i hele denne misere…

Boliginspektøren skriver som det næste ”til mødet i beboerklagenævnet ønsker vi fra administrationen, at boliginspektøren deltager”. Ligeledes skriver han, at de ønsker, at spektaklet, beboerrådgiveren, en beboer fra min gamle opgang og ejendomsfunktionæren deltager.

Da souschefen læste, at boliginspektøren ønskede at tage en beboer fra min gamle opgang med til mødet, fnyste hun og sagde, at han burde vide bedre end at involvere irrelevante personer i sagen. Beboeren fra min gamle opgang bliver af flere i området omtalt som den selvudnævnte politibetjent, som mener, hun bestemmer. Sådan oplevede jeg hende også i min gamle opgang. Jeg var ked af at bo i opgang med hende. Hun var blandt andet stærkt utilfreds med, når jeg åbnede vinduer i opgangen for at lufte ud. Boliginspektøren blev ved flere lejligheder skriftligt informeret om, at vi havde kontroverser om udluftningen. E-mails han heller ikke reagerede på…

Beboeren fra min gamle opgang er aldrig i min lejlighed, heller ikke i de øvrige lejligheder i opgangen og ej heller i værkstedet. Hun har ingen viden om, hvorvidt det larmer eller ej! Boliginspektøren ville altså udelukkende have hende med ind i beboerklagenævnet for, at hun skulle bakke op om, at jeg ifølge den hårde, indspiste kerne, er et uønsket element i boligområdet, som bare klager for at klage?!

Beboeren var selv medunderskriver på en klage over støj i min gamle opgang.

Det virker til, at modparternes formål er at tilsvine mig i stedet for at tage højde for regler, lovgivning, Husorden, kontrakt og vidneudsagn. Det er barsk at være udsat for, og det gør mig rigtig ked af det og ulykkelig.

Jeg holder dog hovedet højt og kæmper Kampen for retfærdighed.

Jeg er heldig med at have en dejlig familie, nogle fantastiske venner, et stort netværk, at bo i en god opgang og have en stærk psyke. Havde situationen været en anden, så havde jeg nok for længst knækket nakken på grund af alt dette…

Boliginspektøren svigter i stor stil. Ikke kun i forbindelse med min sag, men flere beboere fra boligområdet giver i forskellige sammenhænge udtryk for, at han slet ikke lever op til sit ansvar som boliginspektør. Han har et ansvar over for samtlige beboere i vores boligområde! Ikke blot over for udvalgte, mangeårige beboere. Det er vores hjem!

Beboeren i min gamle opgang har været efter mig flere gange. Da jeg skulle flytte fra opgangen, smækkede hun også flere gange hoveddøren i, da flyttefolkene forsøgte at bære mine ting ud. Hun gjorde forskelligt for at besværliggøre flytteprocessen for mig og mine hjælpere. Hun står i stærk alliance med spektaklet, samleveren og beboerrådgiveren, og hun mobber mig. Til den årlige generalforsamling i september 2022 gik hun fra sit bord over til en flok kvinder, som sad ved bordet foran vores bord. Hun hviskede et eller andet og pegede mig ud, imens hun grinte, hvorefter kvinderne grinte. Det var ikke rart…

Generelt hilser jeg pænt på folk, jeg møder, når jeg for eksempel er på vej op i Føtex, som ligger lige ved siden af boligområdet. De fleste hilser pænt tilbage. I tiden efter dialogmødet med den skjulte dagsorden skete der usædvanlige ting. En ældre dame kaldte mig ”kælling”. Hun plejede ellers at hilse pænt på mig og snakke lidt om vind og vejr?! En anden dame sagde, da jeg havde hilst på hende ”uh, du vil så gerne fremstå som sød og høflig”?! Min postkasse var en dag fyldt med toiletruller, en anden dag med våde, gamle aviser, og jeg oplevede, at folk, der plejede at hilse pænt pludselig enten ignorerede mig blankt eller kaldte mig noget. En kvinde fnyste endda højlydt ind i hovedet på mig?! Jeg undrede og ærgrede mig over det forskellige, men det viste sig blot at være den blide opstart på, hvad der nok er min straf for at klage over en af områdets mangeårige beboere og holde stand over for boligforeningen.

En dag i påskeferien sidste år stødte jeg ude ved min postkasse på en fyr fra området. Jeg havde ikke set ham længe. Vi sludrede, og han spurgte, om jeg er glad for min lejlighed. Jeg svarede ja og nej og nævnte, at jeg er ked af, at jeg aldrig kan regne med ro i min lejlighed. Han udbrød ”er du dén Malene? Sådan troede jeg ikke, du var”. Jeg blev paf og spurgte ind til, hvad han mente. Han begyndte at afsløre samleverens nedrige plan om at få mig smidt ud af min lejlighed. Han fortalte, at han havde vasket sengetøj en mandag morgen. Da han kom ned for at hente sit nyvaskede sengetøj, var det taget ud af maskinerne og var blevet smidt på gulvet. Samleveren var tilfældigvis i vaskerummet, selvom hun ikke skulle vaske, og hun havde sagt til ham, at hun var sikker på, at jeg var den, der havde taget hans sengetøj ud af maskinerne og smidt det på gulvet?! Hun bad ham om at skrive til boliginspektøren, at han mente, der var mig, der havde gjort det. Det havde han (heldigvis) sagt nej til. Hun gav dog ikke op. Senere samme dag gik hun ind i hans opgang og ringede på hans dør og bad ham igen om at skrive til boliginspektøren, at det nok var mig, der havde taget hans våde sengetøj ud af maskinerne og smidt det på gulvet. Da han igen havde afvist at gøre det, havde hun lagt hovedet på skrå og sagt ”ellers kan vi ikke få hende smidt ud”.

Samleveren havde givet fyren en seddel, hvor hun havde skrevet boliginspektørens e-mailadresse og bedt ham om at skrive til boliginspektøren, hvad han havde oplevet i vaskerummet. Jeg har fået den pågældende seddel af fyren.

Hun har ikke skrevet under på sedlen, men motivet på bagsiden er et tværsnit af en træstamme. Spektaklet arbejder på en møbelfabrik, og han indkøber store mængder træ til sit private værksted. Mon ikke blokken er fra et af de steder, spektaklet har med at gøre… Mon nogen genkender blokken?

For det første var jeg et helt andet sted i Aarhus den pågældende mandag morgen i det tidsrum. For det andet – hvorfor skulle jeg dog tage hans sengetøj ud og smide det på gulvet? Det giver ingen mening!

Jeg fik helt kvalme ved tanken om, at samleveren virkelig var villig til at gå så langt som til at forsøge at få mig smidt ud af min lejlighed, fordi jeg ikke vil høre på larm fra værkstedet.

Som jeg før har skrevet om, så virker det nærmest til, at spektaklet og samleveren har en systematisk tilgang til at håndtere folk, der tillader sig at klage over larmen fra værkstedet. Har de mon med lignende metoder fået smidt andre beboere ud, hvis de har tilladt sig at klage over larmen fra værkstedet?

Jeg kontaktede samme dag politiet om samleverens ondskabsfulde foretagende. Også fordi jeg frygtede, at jeg ligeledes kunne blive anklaget for mere alvorlige hændelser. Betjenten gjorde mig opmærksom på, at det er dokumentfalsk, hvis folk skriver under på noget, de godt ved, ikke er rigtigt – for eksempel en klage for at få mig smidt ud.

Jeg informerede senere på dagen boliginspektøren om det med vaskeriet også. Jeg fik heller aldrig svar på den e-mail. Boligforeningens opfattelse er sikkert ”hvorfor skulle samleveren ellers sige, at du havde taget hans tøj ud og smidt det på gulvet…” I deres optik er det nok fuldstændig ligegyldigt, at jeg kan bevise, at jeg befandt mig et helt andet sted i Aarhus på det pågældende tidspunkt…

Den 8. marts 2022 var dagen, hvor mødet i beboerklagenævnet skulle holdes på DOKK1. Jeg mødte velforberedt op og håbede inderligt på, at beboerklagenævnet skulle blive den instans, der skulle hjælpe mig med at få ro i mit hjem. Der tog jeg helt fejl…

Udenfor lokalet, hvor mødet skulle holdes, stod boliginspektøren, spektaklet og samleveren og hyggesnakkede. Jeg hilste pænt, da jeg kom derhen. Ingen af dem hilste tilbage – meget lignende situationen til dialogmødet, hvor spektaklet og samleveren ikke ville hilse på mig.

Min boliginspektør, som angiver at være upartisk, ignorerede altså min hilsen og stirrede blot på mig, inden han snakkede videre med spektaklet og samleveren…

I næste indlæg skriver jeg om mødet i beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 14 Det sidste af boliginspektørens skrivelse og dagen for mødet i beboerklagenævnet first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Boligforeningen, boliginspektøren, beboerrådgiveren og ejendomsfunktionæren er alle fast besluttet på, at spektaklet stik imod Husordenens og kontraktens regler skal have lov til fortsat at arbejde, larme og forstyrre i det ulovlige værksted?! De virker til at være fuldstændig ligeglade med, hvad der er rigtigt og forkert – lovligt og ulovligt. Deres behandling af mig vidner om, at de mener, jeg skal ned med nakken, og at det er helt ok, at jeg tilsvines og lyves om. Men jeg er jo et menneske af kød og blod, der gerne bare vil behandles pænt og retfærdigt. Derudover er jeg lejer på lige fod med spektaklet og samleveren. Jeg har ikke boet i området i lige så mange år, men det burde ikke gøre en forskel. Jeg stræber efter at få ro i min lejlighed, og at vores boligområde skal køres efter reglerne. Desuden mener jeg, der bør sættes en stopper for den graverende forskelsbehandling! Det tyder på, at spektaklet og samleveren har fuldstændig frit spil… Jeg håber virkelig, det viser sig, at spektaklet ikke har ret i, at jeg er PACIFICERET I DET DANSKE RETSSYSTEM! Danmarks Domstole skriver i hvert fald ”vi sikrer alle ret til en fair og lige behandling i det danske retssystem”. Jeg frygter, at spektaklet har ret, men jeg vælger at sætte min lid til det sidstnævnte og håber det bedste.

Da jeg læste boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet, føltes det som om, jeg fik en regulær mavepuster. Jeg undrede mig på ny over, at beboerklagenævnets sagsbehandler ikke havde vurderet, at det var relevant for mig at få aktindsigt, fordi de andre parters skrivelser ifølge ham ikke indeholdt nye oplysninger…

Boliginspektøren burde være objektiv og upartisk. Han skrev selv i en e-mail den 10. marts 2017 (jeg citerer ordret): ”Som sagsbehandler skal vi – og er vi – upartiske, og må tror på de skrivelser vi modtager. På den baggrund er det meget nødvendigt, hvis flere af de omkringboende er medunderskrivere på en klage. Det at der er flere end en person der er generet, vidner jo i en eller anden form om uregelmæssigheder, og adfærd ud over det sædvanlige”.

Vi i opgangen og øvrige vidner til larmen fra værkstedet har sendt en hel del klager med flere underskrifter på. Boliginspektøren ignorerer dog klagerne over larmen fra værkstedet og fastholder i stedet sin påstand om, at jeg er den eneste, der klager over larmen?! Dét, at han bevidst ignorerer klager med underskrifter og sorterer i dokumentationen, styrker vores mistanke om, at andre før mig har klaget over larmen fra værkstedet, men at den dokumentation belejligt er forsvundet…

Han starter sin skrivelse med at proklamere, at boligforeningens ledelse har vurderet, at han skal behandle klagesagen over larm fra værkstedet på trods af, at souschefen og jeg havde skrevet til boligforeningens ledelse og forklaret grundigt, hvorfor boliginspektøren virker til at være inhabil, ikke optræder objektivt, og ikke burde behandle denne klage.

Han påstår, at han ingen privat relation har til nogen som helst af beboerne i boligorganisationens afdelinger. Gad vide, hvad der så får ham til at agere, som han gør? Og er det gængs for ham, at han midt i et dialogmøde helt ude af kontekst hyggesnakker med en mødedeltager om kage til deres næste komsammen? Samleveren som vel at mærke ikke burde have fået lov til at deltage i mødet, da hun ingen relevans havde!

Efterfølgende skriver han ordret ”det er faktuelt forkert, når Malene beskriver, at inspektøren ikke har reageret på hendes henvendelser. Boligorganisationens politik er, at skriftlige henvendelse via mail, eller som postbesørget brev, skal behandles indenfor 5 hverdage”. Herefter indsætter han en oversigt, hvor han fremstiller det som om, at jeg kun har skrevet til ham den 14. november 2021, den 17. november 2021 og den 16. december 2021.

Det er en lodret løgn!  Jeg skrev e-mails til boliginspektøren den 14., 17., 25., 29., og 30. november 2021 og den 16., 17., 20. og 21. december 2021. DET ER FAKTUELT FORKERT OG USANDT, NÅR BOLIGINSPEKTØREN SKRIVER, AT HAN HAR REAGERET PÅ ALLE MINE HENVENDELSER!

Han svarede på mine beskeder fra den 14., 17., 25. og 29. november. Den 30. november svarede han mig klokken 10.02 på mine e-mails fra dagen før, men han har aldrig svaret på mine to e-mails fra den 30. november klokken 17.45 og klokken 17.59! Han svarede heller aldrig på min mail fra den 16. december! Den 17. december skrev vi frem og tilbage om det kommende dialogmøde med den skjulte dagsorden, men han har hverken svaret på min e-mail fra den 20. december klokken 14.34 eller på min e-mail fra den 21. december klokken 18.23.

Det er åbenlyst, at boliginspektøren har sorteret i dokumentationen for at stille sig selv i et positivt lys. Har han mon ligeledes sorteret i dokumentationen og fjernet tidligere klager over larm fra værkstedet for at bedre sin position og stille spektaklet i et bedre lys?

Han fortsætter sin skrivelse med, hvad souschefen kaldte, en nærmest ligegyldig og irrelevant boligbeskrivelse, hvor han skriver om områdets fællesaktiviteter?! Souschefen understregede ”værkstedet i kælderen i opgang 32 er et privat værksted. Det har intet med boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet at gøre!”

Han skriver dernæst om områdets beboerblad, der udkommer 4 – 6 gange om året. Jeg citerer ordret ”på bagsiden af dette blad, er der en henvisning til alle relevante kontakter, for hver af disse beboeraktiviteter. Det fremgår ligeledes heraf, at afdelingen har sit eget træværksted”.

Hele skrivelsen omhandler general snak og Fritidsklubbens fællesaktiviteter, MEN VÆRKSTEDET I NÆRINGEN 32 ER PRIVAT!

Dét at han fremhæver, at afdelingen har sit eget træværksted, er uden tvivl på beregning. Spektaklet er nemlig nøgleansvarlig for træværkstedet. Boliginspektøren medsender blandt andet bagsiden af et beboerblad som bilag til beboerklagenævnet. Ergo fremstiller han det som om, at jeg havde kunnet læse mig til i beboerbladet, at der ligger et larmende værksted under min lejlighed. MEN NEJ! For det første ligger Træværkstedet i en helt anden ende af vores boligområde – adressen står endda også på bagsiden af beboerbladet, så enhver burde hurtigt kunne konkludere, at der er tale om to vidt forskellige adresser og foretagender! For det andet er der tale om to separate regelsæt for de to værksteder!

Han fortsætter sin skrivelse med (jeg citerer atter ordret) ”dermed er der orienteret om forskellige aktiviteter der foregår i kælderen og hvilke der kan opleves og bør respekteres. Dette er ikke nyt, så det burde Malene kvad sin bo-periode i afdelingen, været orienteret om”.

NEJ! Der står ingen steder noget som helst om det private værksted i kælderen i Næringen 32! Jeg havde ingen chance for at vide det! En 24-årig beboer i vores opgang er født og opvokset i boligområdet – han anede intet om værkstedet! Jeg har skriftlige vidneerklæringer fra flere beboere i området, som heller intet kendskab har haft til værkstedets eksistens. En har boet i området siden 2011 og skriver ”i al den tid har jeg ikke haft kendskab til at der fandtes et værksted i kælderen i Næringen 32”. En anden skriver, at hun har boet i boligområdet i cirka 20 år og bekendtgør ”jeg har ikke haft kendskab til værkstedet beliggende i kælderen i Næringen 32. Jeg er bekendt med, at der findes et træværksted i Nyringen 79, idet det fremgår af beboerbladet, der indeholder en oversigt over områdets aktivitetslokaler til fælles brug”. En tidligere beboer i opgang 32 skrev ”da jeg flyttede ind i denne blok, blev jeg ikke gjort opmærksom på, der var et privat værksted i blokken. Denne information har jeg først fået ad omveje for ganske nyligt (ikke fra Alboa). Jeg kender til træværkstedet i Nyringen 79, da dette er annonceret i beboerbladet”. Vedkommende nåede at bo i området i en årrække – hun boede først i en studiebolig i boligområdet. Endnu et eksempel er en erklæring fra en beboer, der boede i området fra 2012 og indtil for nylig. Hun flyttede altså til boligområdet et år før mig. Hun skrev blandt andet i sin erklæring ”jeg har aldrig haft kendskab til, at der ligger et værksted i kælderen, Næringen 32” og ”der er ingen information om det værksted nogen som helst steder!” DET HAR PÅ INGEN MÅDE VÆRET ALMEN VIDEN, AT VÆRKSTEDET I KÆLDEREN I NÆRINGEN 32 OVERHOVEDET EKSISTERER! HVOR SKULLE JEG VIDE DET FRA?

Boliginspektøren er nok fuldt ud bevidst om, at han ikke må lave særlige vilkår for mit lejemål efter min indflytning. Af samme grund forsøger han at fremstille det som om, at jeg burde have været klar over, at der ligger et larmende værksted i kælderen, hvorfra der ifølge modparterne må larmes i 61 timer om ugen?!

Det næste boliginspektøren skriver til beboerklagenævnet er ”disse aktiviteter har ikke tidligere været medvirkende til, at boligorganisationen har modtaget klager fra de af beboerne, der bor ovenover kælderrummene på nær denne fra Malene”.

De aktiviteter, han har medsendt dokumentation på til beboerklagenævnet, er fællesaktiviteter, som intet har med det private værksted at gøre! Folk får på forhånd at vide og eventuelt at se ved en fremvisning af boligen, at der eksempelvis ligger et træværksted i Nyringen. Værkstedet under min lejlighed var hidtil hemmeligholdt, der står intet skrevet om det private værksted nogen som helst steder, og der var ikke engang en 4-cifret talkode på døren ind til værkstedet, som der ellers er på lokaler med foretagender i her i området. Mere om det med den 4-cifrede talkode i et senere indlæg.

Han skriver, at ingen har klaget før mig. For det første har han tidligere i selvsamme skrivelse sorteret i dokumentationen, så det er sandsynligt, at han også har sorteret i indkomne klager for at styrke sin og spektaklets sag. For det andet har han på nuværende tidspunkt modtaget adskillige skriftlige klager med mange underskrifter på. Han VIL ikke anerkende, at andre end mig også klager over larmen fra værkstedet…

Et eksempel herpå er, at beboeren på anden sal i opgangen har klaget over larmen fra værkstedet sammen med os andre i opgangen flere gange, og hun har sendt tre selvstændige klager over larmen også. Alligevel sender boliginspektøren hende et brev den 17. marts 2023, hvori han blandt andet skriver, at han ikke læser det som om, hun klager over larmen fra værkstedet?! Hun har i sine klager blandt andet skrevet ”der var en forfærdelig hamren og banken”, og hun skriver, at hun synes, det er vildt, at hun kan høre arbejde og maskiner op på anden sal helt nede fra kælderen. I klage nummer to skriver hun ”siden jeg ikke har hørt noget svar på min sidste klage, og der stadig var larm fra kælderen i går d. 15. februar 2023 mellem 17-19, prøver jeg igen. Vil I ikke nok gøre noget ved larmen, så man kan leve i sin lejlighed uden arbejdslarm og maskiner?” I den tredje klage skriver hun eksempelvis ”der var larm i min lejlighed her til aften fra 17:50 og fremefter”.

På trods af ret klare klager over larm fra værkstedet skriver boliginspektøren alligevel til hende, at han ikke læser det som om, hun klager over larm fra værkstedet?! Den pågældende beboer har vist ikke orket at skrive tilbage til boliginspektøren for at pointere, at hun faktuelt klager over larmen fra værkstedet. Hans sjuskede, selektive og uprofessionelle tilgang til klagesagsbehandling er udtrættende. Jeg forstår godt, hvis beboeren er kørt træt og måske har opgivet. Desværre vil boliginspektøren og de øvrige modparter uden tvivl bruge det i argumentationen mod mig og endnu engang påstå, at jeg som den eneste ene klager over larmen fra værkstedet… Man kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke…

Boliginspektøren skriver dernæst om spektaklet, at han har meddelt, at han forsøger at udvise størst muligt hensyn til de omkringboende, når han befinder sig i værkstedet. Ordlyden er meget lig den, boliginspektøren brugte om rygeren i min gamle opgang. Den mangeårige beboer i min gamle opgang havde ifølge boliginspektøren også givet udtryk for at udvise størst muligt hensyn, når han brød Husordenens regler og røg de steder, hvor der var rygning forbudt… Desuden, hvordan kan man overhovedet udvise hensyn, når man borer, hamrer eller for eksempel bruger en nedstryger i metal – DET LARMER!

I næste indlæg skriver jeg blandt andet om den resterende del af boliginspektørens misvisende og usande skrivelse til beboerklagenævnet, og jeg kommer ind på dagen for mødet i beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 13 PACIFICERET I DET DANSKE RETSSYSTEM? Boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet first appeared on Kampen for Retfærdighed.