Getting your Trinity Audio player ready...

I sagen om det ulovlige værksted i kælderen i Næringen 32 skrev Teknik og Miljø i Aarhus Kommune den 26. maj 2023 til boliginspektøren, at de anser hans ansøgning om lovliggørelse af værkstedet for at være mangelfuld, og at de har brug for yderligere oplysninger. Blandt andet bliver han bedt om at fremsende dokumentation for de lydprøver, han i et høringssvar har skrevet til dem, er foretaget…

Boliginspektøren varetager mangelfuldt og på ingen måde objektivt Alboas klagesagsbehandling i boligområdet. Ligeledes er han ansvarlig for at søge Teknik og Miljø i Aarhus Kommune om lovliggørelse af det ulovlige værksted i kælderen i Næringen 32 – ligesom han også har stået for at søge om lovliggørelse af de øvrige, ikke lovlige forhold i boligområdet.

Fredag den 9. maj kunne vi i opgangen orientere Teknik og Miljø om, at vi torsdag aften desværre blev generet af larm fra det værksted i kælderen under vores lejligheder, som der slet ikke må arbejdes i, før det som minimum bliver brandsikret og nok også lydisoleret. Vi søgte i vores skrivelse samtidig om aktindsigt i, hvorvidt boliginspektøren har forsøgt at redde sig ud af sine mange usandheder til den pågældende myndighed – blandt andet løgnen om de påståede lydprøver…

I går, den 12. juni, kunne Aarhus Kommune orientere os i opgangen om, at der endnu ikke er journaliseret nye dokumenter i sagen om det ulovlige værksted. De skrev til boliginspektøren den 26. maj. Han er endnu ikke kommet med en respons på deres forespørgsel om yderligere oplysninger og dokumentation. Det må velsagtens også tage tid at forsøge at redde sig ud af diverse usandheder…

Det er simpelthen kritisk, at boliginspektøren kan få sig selv til at lyve om brandforhold osv.! For os i opgangen er det ligeledes sindsoprivende, at han kan finde på at lyve om lydforholdene! Bare dét at han overhovedet lyver, er absurd for ikke at tale om yderst uprofessionelt – sågar endda også ulovligt!

Det er ham magtpåliggende, at spektaklet skal have lov til fortsat at arbejde og larme i værkstedet og forstyrre os i vores hjem?!

Når man står midt i hele dette mareridt, bliver man splittet på en nærmest ubeskrivelig måde. Vi i opgangen er spændte på at se, om boliginspektøren er villig til at begå dokumentfalsk og rent faktisk fremstille fiktive lydmålinger, der angiveligt skal have ”bevist”, at det ikke larmer i og fra værkstedet…

Samtidig med spændt at afvente, så gruer vi ligeledes for at få vished om, hvis boliginspektøren reelt er villig til at gå så langt… Men han er vel så at sige nødt til at fortsætte med, hvad end ordet er for, hvad han har gang i, for som ordsproget siger, så kan man komme langt på en løgn, men man kan aldrig komme tilbage!

Torsdag den 8. maj blev der skramlet med forskelligt i værkstedet, og der blev hamret. Desværre blev vi også lørdag den 10. maj forstyrret af larm fra det ulovlige værksted. Klokken 20.24 lørdag aften blev der hamret i det ikke lydisolerede værksted, og klokken 20.37 blev der igen hamret – endnu flere gange…

Om det var spektaklet selv, samleveren eller en anden, der respektløst og samtidig skruppelløst gik i værkstedet og hamrede, larmede og forstyrrede os i vores hjem så sent endnu en lørdag aften, det aner vi ikke. Der blev som sædvanlig leget gemmeleg, da vi gik i kælderen og ventede foran værkstedet…

På trods af at vedkommende i værkstedet forsøgte at gemme sig og lege stilleleg, så kunne vi godt høre, at der stadig var nogen i værkstedet…

Faktum er, at der blev hamret og larmet klokken 20.24 og klokken 20.37 en lørdag aften!

Vi har orienteret Teknik og Miljø om larmen lørdag aften også – ligesom de er bekendte med, at vi før er blevet forstyrret af larm fra værkstedet sent lørdage aftener… (Blot for at nævne en udvalgt dag i ugen…).

At forvente at Alboa rent faktisk skal håndhæve regler og krav i spektaklets kontrakt, er som at sætte ulven til at vogte får. Man kan eller bør i hvert fald ikke overlade behandlingen af en sag til nogen, der selv har en åbenlys interesse i et bestemt udfald…

Spektaklet er en af de mangeårige beboere i boligområdet, som har frit spil, og som af en eller anden sær grund ikke er underlagt at skulle følge Husordenens regler…

Jeg og øvrige i opgangen har adskillige gange klaget til boligforeningen over evindelig larm fra spektaklets værksted, og vi har påpeget, at han gang på gang har larmet på helt urimelige tidspunkter. Vi har gentagne gange bevist, at spektaklet mangfoldigt har løjet om brugen af værkstedet.

Alligevel er det Alboas opfattelse – altså dét personale som aldrig er til stede i opgangen og ej heller i værkstedet, når der arbejdes og larmes – at spektaklet angiveligt er en hensynsfuld mand, som tager mest mulig hensyn?! Noget af det samme personale skal vidne til fordel for spektaklet i retten…

Normalt bruger man ikke karaktervidner ved retten i Danmark. Boliginspektøren, ejendomsfunktionæren, beboerrådgiveren og samleveren er alle vidner, som hverken kan udtale sig sagligt eller sandfærdigt om larmen fra værkstedet – ergo må de kunne betegnes som en slags karaktervidner…

Hverken boliginspektøren, ejendomsfunktionæren eller beboerrådgiveren er nogensinde i eller omkring værkstedet eller i opgangen, når der arbejdes og larmes i værkstedet!

Samleveren lyver i forvejen om alt muligt, og hun har bevist, at hun er villig til at gå MEGET langt for, at spektaklet fortsat skal kunne arbejde og larme i værkstedet!

På de tidligere nævnte lydoptagelser, som en beboer i boligområdet lavede, fremgår det tydeligt, at samleveren fremkommer med horrible løgne og ondskabsfulde usandheder. Hun lyver ligesom spektaklet om mangt og meget. Blandt andet spreder hun rygter om i boligområdet, at en beboer i opgangen angiveligt skal være flygtet fra sit hjem på grund af mig uden at opsige sit lejemål…

Løgn og latin! Den pågældende beboer er stadig den dag i dag en, jeg mødes med en gang imellem til en hyggestund, og han opsagde sit lejemål – rettidigt endda – og glædede sig i lang tid til at flytte i en stuelejlighed i stedet for at skulle bøvle med trapperne op til 2. sal.

Samleveren er ligesom spektaklet yderst ondsindet og udspekuleret i sin adfærd, men ingen af dem udøver chikanen mod mig på særlig intelligent vis.

Hvis nogen i Alboa eller en eller anden i forbindelse med den verserende retssag ellers gad gøre en indsats, så kunne det eksempelvis sagtens tjekkes, om den pågældende beboer – som samleveren spreder rygter om – flygtede uden at opsige sit lejemål, eller om han rettidigt (endda med hjælp fra sin bostøtte) opsagde sit lejemål!

Desværre og af en eller anden mystisk grund er ingen af parterne – udover Teknik og Miljø, de øvrige i opgangen og mig – interesserede i at grave sandheden frem om det forskellige og forholde sig sagligt til facts?!

Jeg og de øvrige i opgangen har frisk i erindring, hvordan vores klager til boligforeningen over larmen fra værkstedet gang på gang er blevet ignoreret, med overlæg misforstået eller belejligt forlagt…

I forbindelse med den verserende retssag hvor det virkelig var modparterne magtpåliggende, at der IKKE måtte foretages professionelle lydprøver, der ville have kunnet bevise, hvor meget det reelt larmer fra det værksted, som forpester mit hjemmeliv – ligesom det ødelægger freden og roen i flere andre hjem i opgangen, så er det sindsoprivende, at der køres en retssag om larm, hvor der ikke må frembringes faktuelle beviser for, hvor meget det larmer…

Til dialogmødet med den skjulte dagsorden, som blev afholdt den 20. december 2021, fortalte spektaklet om, at han om cirka 1,5 år ville gå på pension. Det er desværre tid nu, og vi gruer for, at han nu vil til at arbejde fuld tid i værkstedet – fra tidlig morgen til sen aften. Vi bliver derved jaget vildt i vores hjem… Det er helt urimeligt!

Spektaklet fastholder, at han ikke driver erhverv?! Jeg og øvrige i boligområdet har en stærk formodning om, at han driver erhverv!

Desuden sagde boliginspektøren under telefonsamtalen med mig den 17. december 2021, at hvis der arbejdes fast i værkstedet flere dage hver uge, så sidestilles det med at drive erhverv! Under normale, tragiske omstændigheder arbejder spektaklet fast i værkstedet flere dage hver uge – nærmest alle dage! Meget tyder på, at han driver erhverv!

At den partiske boliginspektør tilkendegiver overfor Teknik og Miljø, at han vil ”begrænse” spektaklet til ”kun” at måtte bruge boremaskine i værkstedet i 35 timer om ugen, som er noget nær en fuld arbejdsuge, det vidner også om, at boliginspektøren udmærket godt er klar over, hvad der reelt foregår i dét værksted!

Boliginspektøren mener dog ikke engang, at det ”blot” er de 35 timer, spektaklet må arbejde og larme i værkstedet hver uge. Udover de 35 timer hvor han ifølge boliginspektøren må bore og bruge de allermest larmende remedier (som modparterne ellers i andre sammenhænge påstår, slet ikke larmer?!), så må spektaklet ifølge boliginspektøren i de resterende timer op til de 61 timer i Husordenen bruge nedstryger i metal, hamre, slibe, file, save og støvsuge med industristøvsugeren… DET LARMER!

Enhver kan (eller bør i hvert fald kunne) regne ud, at det larmer helt vildt i ikke lydisoleret betonbyggeri, at der drives træ- og metalværksted! Det minder lidt om eventyret med kejserens nye klæder, hvor ingen ville erkende dén sandhed, at kejseren var nøgen… Samtlige modparter og vist desværre også dommeren er fast besluttet på, at den verserende retssag egentlig ikke handler om larm?! RETSSAGEN HANDLER OM LARM, FOR DET LARMER I OG FRA DET VÆRKSTED!

Modparterne vil gerne fremstille det som om, at jeg egentlig ikke klager over larm?! JEG KLAGER OVER LARM – SAMMEN MED DE ØVRIGE I OPGANGEN, SOM OGSÅ ER PLAGET AF LARMEN FRA VÆRKSTEDET! Jeg bliver fremstillet som en, der lyver om larmen fra den angiveligt lydløse boremaskine?! Og som en der chikanerer og generer det ”stakkels” spektakel…?!

Det er ikke mig, der opsøger hverken spektaklet eller samleveren! Jeg ønsker ikke at have noget som helst med de mennesker at gøre! Han går to opgange hen i værkstedet lige under min lejlighed og larmer i tide og utide. Han og samleveren observerer og overvåger mig. De kigger ind ad mine vinduer og ind i min have, og de har begge spredt meget grimme løgne om mig, og de har udtalt sig yderst inkriminerende og krænkende om mig.

Det hele ville se noget anderledes ud, hvis alle i forbindelse med den verserende retssag var villige til at have en saglig og sandfærdig tilgang – hvor faktiske beviser kunne blive fremlagt. Det er desværre ikke tilfældet!

Jeg skriver og siger ikke noget, som jeg ikke kan bevise – enten med lydoptagelser, dokumenter eller vidner. Modparterne slynger om sig med løgne og injurier! Teknik og Miljø har som den eneste myndighed i hele denne proces påpeget, at der er nogle uoverensstemmelser i boliginspektørens påstande.

Det er en retssag om larm fra værkstedet i kælderen lige under min lejlighed, hvor der på ingen måde er lydisoleret! I stedet for at der bliver foretaget professionelle lydprøver, der kan måle, hvor meget det larmer, når der arbejdes og larmes, så lyver modparterne, og de tilsviner mig.

Jeg har fremlagt SÅ mange beviser, men det er som om, at ingen parter i sagen ønsker at benytte sig af faktuelle beviser?! Lydprøver har dommeren besluttet, at der ikke skal laves?! De skriftlige vidneerklæringer er dommeren også gået med til at fjerne, og flere af vidnerne skal ikke ind i retten og vidne på grund af tidsbegrænsning, så den bevisbyrde er også fjernet?!

Jeg har stillet lydoptagelser til rådighed, som beviser, at boliginspektøren på ingen måde er objektiv! Desuden en lydoptagelse som dokumenterer, at områdets beboerrådgiver indrømmer nok at have svaret på spørgsmål på en måde, der kan have fået mig til at fremstå som psykisk syg… Med det formål, at hvis jeg er psykisk syg, så passer det nok ikke, når jeg fastholder, at det larmer fra værkstedet?! Og der bliver ikke lavet lydprøver, som kan bevise, AT det larmer fra værkstedet?! Der er endnu flere lydoptagelser, der beviser, at spektaklet og samleveren lyver i vildskab – rent ud sagt!

Spektaklet har nok trods alt haft ret i sin udtalelse om, at jeg er pacificeret i retssystemet… Hvor er det uhyggeligt, forkert og skuffende! Jeg har oprigtigt troet, at vi i Danmark levede i et retssamfund, men nej – den opfattelse har jeg ikke længere!

På dag 7 efter den akutte vandskade i min lejlighed kom der for første gang personale i min lejlighed efter vandskaden – altså udover tømreren med affugteren 15,31 timer efter vandskaden.

Da fugtteknikeren var færdig med at foretage fugttjekket, og affugteren var slæbt ud i hans bil, satte beboeren fra 2. sal og jeg os ud på bænken foran bygningen for at hygge lidt og trække mere frisk luft. Hun havde jo også haft en affugter kørende for fuld drøn i flere dage, og hun havde også kun meget sparsomt luftet ud, så vi nød begge den friske luft.

Ejendomsfunktionæren kom hen til os og spurgte, om det var okay med mig, hvis han fik gulvmanden til at kontakte mig direkte. Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Han gjorde mig opmærksom på, at jeg selv måtte vælge farven til det nye gulv, men han nævnte specifikt, at jeg ikke måtte vælge farven lyserød… Jeg studsede lidt over kommentaren omkring min yndlingsfarve, men jeg jokede blot og sagde, at jeg ville vælge lyserødt gulv med glimmer…

Jeg er ret glad for farver generelt – det sætter kulør på tilværelsen, og det er forfriskende med farverigt tøj, ifølge min mening i hvert fald. Min yndlingsfarve er lyserød, men jeg går naturligvis også i andre farver.

Det KAN være en ren tilfældighed, at ejendomsfunktionæren specifikt nævner, at jeg ikke må vælge farven lyserød, men modparterne virker til at udøve en ret kombineret indsats og snakke sammen og konspirere, så man tænker da sit… Samleveren gør på de nævnte lydoptagelser i hvert fald nar af min påklædning og fnyser nærmest af, at hun har kunnet observere mig i en lyserød nederdel…

Da ejendomsfunktionæren var gået, snakkede jeg og beboeren fra 2. sal om, hvorvidt ejendomsfunktionæren mon virkelig kender enhver beboer i boligområdet SÅ indgående, at han rent faktisk har viden om deres yndlingsfarver – eksempelvis at jeg er ret vild med farven lyserød… Eller om han ved, at jeg godt kan li’ lyserød, fordi han drøfter mig sammen med de øvrige modparter…

Gulvmanden ringede til mig dagen efter for at høre, om han måtte kigge forbi med nogle farveprøver. Det måtte han selvfølgelig. Han var en vældig flink mand. Påfaldende nok nævnte han som noget af det første, at ejendomsfunktionæren også overfor ham specifikt havde påpeget, at jeg ikke måtte vælge farven lyserød til mit gulv…

Han fortalte, at han netop havde lagt et lyserødt gulv på i en lejlighed. Han viste mig billeder, og vi blev enige om, at det faktisk var ret pænt. Han sagde, at der generelt er nogle ret neutrale farver, som folk får lov til at vælge imellem i boligområdet. Det giver god mening, at det helst skal være en farve, som en eventuel efterfølgende lejer også vil synes er okay at have i sin lejlighed.

Jeg har dog INGEN planer om at flytte, så mit nye gulv kommer nok til at skulle udskiftes, før jeg som lejer udskiftes! Jeg har valgt en diskret lyseblå farve til mit gulv!

Gulvmanden nævnte på dag 8 efter den akutte vandskade, at han stadig ikke havde fået en rekvisition på mit gulv, men at ejendomsfunktionæren blot havde nævnt, at der ville komme en på et tidspunkt. Gulvmanden ville derfor lade mig vælge en farve, imens han alligevel var i boligområdet.

Samtidig med at han nævnte, at han endnu ikke havde modtaget en rekvisition, nævnte han også, at vi snart går ind i ferietid, og at det eventuelt kunne ende med, at jeg først ville kunne få gulv på efter ferien engang. Selvfølgelig skal han og hans kolleger også kunne holde ferie, men jeg nåede at tænke: ”Det har vist lange udsigter, inden min lejlighed er istandsat igen…”.

Han henvendte sig igen fredag i ugen efter, hvor han lige ville tage mål. Vi planlagde egentlig, at han skulle presse det ind, så han kunne bruge 2-3 dage i denne uge på at lægge mit nye gulv på. Men det er godt, han ikke kom mandag i hvert fald, for det viste sig, at mit gulv skulle brækkes op igen efter taksatorens besøg. Mere om det i næste indlæg.

Gulvmanden har forklaret, at han først skal slibe det gamle gulv ned, og så skal det nye gulv lægges på. Planen er nu, at han kommer og lægger det på, når han har holdt ferie. Han regner med at kunne nøjes med at bruge 1 dag på at udføre arbejdet.

Kommer tid kommer råd… Her på dag 19 mangler jeg også stadig at få et nyt skab til min gang, jeg mangler også det ene køkkenskab, der er heller ikke malet og tapetseret. Gulvet bliver nok lagt i august, men jeg har intet hørt om en plan for, hvornår det øvrige i min lejlighed udbedres og erstattes?!

Tømrerne har i denne uge knoklet løs i lejligheden ovenpå min, hvor der slet ikke bor nogen. Det havde været rart, hvis de i stedet havde prioriteret at reparere og istandsætte min lejlighed, hvor jeg bor, og hvor jeg gerne snart vil kunne få mine ting på plads igen osv… Her på dag 19 efter den akutte vandskade…

I næste indlæg skriver jeg mere om, hvordan det hele skrider frem med renoveringen af min lejlighed, hvis det da skrider frem?!

Desuden fortæller jeg om, hvordan taksatorens besøg i min lejlighed gik. Vi i opgangen har en anden opfattelse af begivenhederne i forbindelse med den akutte vandskade, end ejendomsfunktionæren har… Han var også blot i min lejlighed i under 1,5 minut den pågældende aften, hvor vandet fossede ned!

Jeg har også i dag været i kontakt med en af de unge fyre fra skadeservice, som sammen med en kollega kom mig til undsætning, da vandet fossede ned i min lejlighed. Han tilkendegav i dag, at han og kollegaen også havde haft en klar fornemmelse af, at ejendomsfunktionæren virkelig bagatelliserede vandskaden i min lejlighed, og at han ikke ville have en affugter ind i min lejlighed!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.