Vi betaler automatisk via huslejen for at være med i Fritidsklubben. Dermed bør alle områdets beboere kunne benytte faciliteterne og deltage i aktiviteterne. Sådan er det dog ikke i vores boligområde… Hvis man tillader sig at klage over en af de mangeårige beboere, så skal man fryses ud og mærke, at man har handlet på en uacceptabel måde. Denne tilgang bakkes der – i hvert fald i denne sag – op om af boligforeningen, boliginspektøren, afdelingsbestyrelsens formand / revisoren samt beboerrådgiveren, og mange beboere vender det blinde øje til det, der foregår. Måske tør de ikke blande sig. Tænk hvis de skulle stå næst i køen til den hårdhændede behandling…

I oversigten over fritidsaktiviteterne står der navn og kontaktinformation på den ansvarlige for den pågældende aktivitet. I februar 2022 ville jeg gerne låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted i Nyringen, så jeg kunne lave nogle ting til min have. Spektaklet er den nøgleansvarlige. Jeg forsøgte at ringe til ham, men han havde blokeret mit telefonnummer.

Han havde jo året før givet mig sit telefonnummer og bedt mig om at skrive, hvis jeg hørte larm fra værkstedet. Han tog det dog ikke pænt, da jeg skrev, at det larmer fra værkstedet…

Blokeringen er nok min straf for, at jeg har påpeget og bevist, at der vitterligt kommer meget larm fra værkstedet!

Jeg forsøgte at ringe om nøglen til Træværkstedet nogle gange, men det var samme resultat hver gang. Jeg gik endda også hen til spektaklets adresse ovenpå beboerrådgivningen, hvor der rent faktisk ER lydisoleret… Jeg kunne udefra se spektaklet og samleveren sidde i køkkenet og kigge på mig, men døren blev ikke åbnet?!

Jeg ville fortsat gerne benytte træværkstedet og lave nogle ting til min have. Jeg kontaktede boligforeningen og forklarede sagen, men det kunne eller ville de ikke tage sig af. Idet man er tvunget til at være medlem af Fritidsklubben for at kunne bo i området, så burde boligforeningen skride ind, når man som beboer bliver nægtet at benytte, hvad man betaler for!

Jeg ringede til Fritidsklubbens formand, som gav opgaven videre til formanden for afdelingsbestyrelsen / revisoren, og så strandede den der.

Jeg forsøgte forgæves og ventede tålmodigt. Da jeg var blevet nægtet at låne nøglen til Træværkstedet i over seks måneder, bad jeg beboerrådgiveren om hjælp. Det var den dag, hvor hun havde bedt mig om at komme ned i beboerrådgivningen, og hvor hun sagde ”jeg skal da ikke kunne sige, om jeg har svaret på nogle spørgsmål på en måde, der har fået dig til at fremstå som psykisk syg”…?!

Jeg forklarede hende, at jeg havde forsøgt at henvende mig til spektaklet – både telefonisk og fysisk, og at jeg forgæves havde kontaktet boligforeningen og formanden for Fritidsklubben. Hun sagde, hun ville forsøge at hjælpe, så jeg kunne låne nøglen til Træværkstedet. Jeg fik aldrig en tilbagemelding fra hende…!

Jeg gav dog ikke op. Sommeren var desværre ovre, men jeg ville ikke acceptere, at alle bare så til, imens spektaklet misbrugte sin magt. Hans tilgang var (og er stadig) ”når du tillader dig at klage over larmen fra mit private værksted, hvor jeg larmer med store maskiner, tunge værktøjer, metal og træ, så må du heller ikke låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted, som du er med til at betale for”?!

Jeg endte med på ny at kontakte Fritidsklubbens formand, som kunne informere om, at hun dengang havde givet opgaven videre til formanden for afdelingsbestyrelsen, fordi hendes mand på daværende tidspunkt lå for døden. Hun blev noget overrasket over, at bestyrelsesformanden ikke havde grebet opgaven.

Hun trådte i karakter og gennemtvang, at jeg kunne låne nøglen. Hun sagde i telefonen, at spektaklet havde fået besked på, at jeg skulle have lov til at låne den nøgle, og at han skulle aflevere den til mig. Jeg ventede tålmodigt – udover de over 7 måneder jeg i forvejen havde ventet, men spektaklet kom ikke med nøglen. Jeg måtte igen kontakte Fritidsklubbens formand. Denne gang blev det arrangeret, at jeg skulle hente nøglen på spektaklets adresse og lige underskrive en kvittering på, at jeg havde fået udleveret nøglen.

Jeg henvendte mig på adressen sammen med en af dem i opgangen, fik også nøglen men fik ikke mulighed for at underskrive en kvittering, for spektaklet lukkede døren i hovedet på os uden et farvel eller noget, da han havde udleveret nøglen.

Jeg kontaktede atter engang Fritidsklubbens formand, informerede hende om det forløbne og takkede for hjælpen. Hun ønskede mig god arbejdslyst i Træværkstedet.

Det blev dog ikke den sidste gang, jeg blev nødt til at kontakte formanden for Fritidsklubben. Mere om det i et andet indlæg.

Spektaklets magtmisbrug og dét, at alle ansvarlige i området – på nær formanden for Fritidsklubben – blot så stiltiende til, var, hvad der fik beboeren i området til at lave de nævnte lydoptagelser. Hun var blevet klar over, at der er noget helt galt i vores boligområde og med, hvordan området køres. Hun har siden valgt at flytte til et sted, hvor der er mere styr på tingene, og hvor Alboa ikke er boligforeningen.

På lydoptagelserne siger spektaklet, at jeg fik et kæmpe nederlag i beboerklagenævnet, og jeg nok derfor har fået hjælp i psykiatrien?! LØGNAGTIGE, MAGTSYGE VÆSEN! På lydoptagelserne sviner han og samleveren mig til og lyver om alt muligt. Jeg er ikke psykisk syg og har heller aldrig fået psykofarmaka. Og selv hvis, så ville det ikke retfærdiggøre noget som helst af alt dette!

Billedet siger vist alt…

Spektaklet siger på optagelsen, at sagen er afsluttet, og at der ikke er mere at komme efter. En underlig udtalelse at komme med da retssagen på daværende tidspunkt havde kørt i månedsvis… Samleveren siger på optagelsen, at boliginspektøren har sagt ”sagen er lukket! Simpelthen lukket!”. Er alt dette aftalt spil, og hvis  – hvor højt går det så op?

Spektaklet siger endvidere: ”man skal ikke køre videre med noget, der reelt ikke er en sag”. Han giver udtryk for at være irriteret over, at der er fokus på noget andet end det, sagen handler om. Han siger ”en løgn bliver ikke til sandhed, men den kan stå i vejen for sandheden”.

DET ER EN SAG, SPEKTAKEL! DU LARMER OG FORSTYRRER OS I VORES HJEM, OG DU ARBEJDER PRÆCIS, NÅR DET PASSER DIG!

DU OG ALLIEREDE FORSØGER AT PÅDUTTE MIG PSYKISK SYGDOM OG ANDRE LABELS SOM LØGNAGTIG, VOLDELIG OG MANIPULERENDE I STEDET FOR AT FORHOLDE JER TIL, HVAD DER RENT FAKTISK ER SANDT!

Men igen, det ville slet heller ikke være ok at behandle en psykisk syg på denne måde. INGEN skal påduttes at høre på larm i over 61 timer om ugen. Det kan man ikke byde nogen! Hjemmet skal gerne være ens trygge base, hvor man kan hvile, sove, slappe af og hygge sig!

OG NEJ SPEKTAKEL – EN LØGN BLIVER IKKE TIL SANDHED, BARE FORDI DEN GENTAGES MANGE GANGE. JEG FÅR IKKE EN PSYKIATRISK HISTORIK BLOT, FORDI I GENTAGER JERES LØGN!

OG JA, JERES LØGNE STÅR I VEJEN FOR SANDHEDEN, SOM ER, AT DET VÆRKSTED ER ULOVLIGT, INGEN SKAL HØRE PÅ VÆRKSTEDSLARM I DERES HJEM I OVER 61 TIMER OM UGEN, OG HVIS ENDELIG – SÅ SKAL DE INFORMERES PÅ FORHÅND, SÅ DE KAN VÆLGE AT TAKKE NEJ TIL BOLIGTILBUDDET!

Som tidligere nævnt har modparternes advokater protesteret imod, at der skulle foretages professionelle lydprøver, der ville kunne bevise, hvor meget det larmer fra værkstedet, og hvor tydeligt larmen kan høres i mit hjem (og i øvrige lejligheder i opgangen). Dommeren har givet dem medhold, så der bliver ikke foretaget lydprøver?!

En af gangene hvor jeg snakkede med politiet i forbindelse med chikanen mod mig, forsøgte betjenten at berolige mig med, at der jo foretages lydprøver i sager om larm. Jeg måtte flere gange gentage, at det ikke ville blive tilfælde i denne sag. Han havde svært ved at forstå, at der ikke skal foretages lydprøver, for så bliver det bare påstand mod påstand, hvor den ene siger ”det larmer”, og den anden siger ”det larmer ikke”. Jeg undrer mig ligesom betjenten også over, at dommeren har givet modparterne medhold?!

Modparternes advokater har også protesteret imod de skriftlige vidneerklæringer, som beviser rigtig meget i denne sag. De protesterede sågar imod, at spektaklets og mine sms’er måtte indgå som bevismateriale. De sms’er der beviser, hvor ligeglad spektaklet er med, at han bryder regler, larmer og forstyrrer.

Modparternes advokater vil gerne have beviser fjernet.

Sms’erne får trods alt lov til fortsat at indgå som bevismateriale, men dommeren har givet modparterne medhold i protesten mod de skriftlige vidneerklæringer. Dermed er samtlige vidneerklæringer på nær bilag 18 blevet fjernet inde på minretssag.dk, hvor de indledende forberedelser inden en egentlig retssag foregår.

I bilag 18 beskriver kæresteparret på første sal blandt andet, at det kan være svært at gennemføre telefonopkald i lejligheden, når spektaklet larmer i værkstedet i kælderen.

Vidneerklæringerne er fjernet som bevismateriale, og grundet tidsbegrænsning får flere af vidnerne ikke lov til at vidne inde i retten. Andre må ikke afgive forklaring for dem, så den del af bevisbyrden bortfalder helt?!

Jeg forstår ikke alt dette… Det virker SÅ urimeligt og forkert!

Hvem har stillet de spørgsmål, hvor beboerrådgiveren har svaret på en måde, der kan have fået mig til at fremstå som psykisk syg? Hvorfor har ingen instans indhentet lægeerklæringer eller lægejournaler i forhold til den påståede psykiske lidelse, jeg påduttes? Hvis, så havde de erfaret, at jeg ikke er psykisk syg!

Og nej, jeg er hverken løgnagtig, voldelig eller manipulerende! Jeg kan bevise mine påstande med lydoptagelser, dokumenter og vidner. Jeg er et stille og roligt menneske. Spektaklet anklagede mig foran alle på Fritidsklubbens generalforsamling for at have sparket på hans dør. Da jeg spurgte på hvilken dør, og hvornår dette skulle være sket, blev han tavs.

De injurierer mig og forsøger ihærdigt at ødelægge mit omdømme… Det er barsk for ikke at tale om ulovligt!

Hvad angår manipulerende, så kan man vist i høj grad tale om manipulation i forhold til spektaklets, samleverens og boliginspektørens forkerte skrivelser og usande udtalelser.

Mere om alt dette i det næste indlæg.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 20 Fritidsklubbens træværksted, magtmisbrug plus beviser nægtet og fjernet first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg begyndte at føre en logbog, hvor jeg dag for dag skrev dagens hændelser ned. Der skete til min store ærgrelse meget forskelligt. En tidlig morgen var der tegnet på min hoveddør med et hvidt pulver?! En anden morgen var der i nattens løb puttet forskelligt skrald, iturevet papir og en eller anden klistret væske ind ad min brevsprække. Jeg valgte efterfølgende at tape min brevsprække til, hvilket var meget heldigt, da jeg kort tid efter fik overhældt min dør med urin, hvor den eller de også havde forsøgt at hælde urin ind ad min brevsprække…

Min postkasse blev flere gange fyldt med forskelligt – en gang var det toiletruller, en anden gang var det gamle, våde aviser og en helt tredje gang var det forskelligt skrald. Jeg mærkede i stigende grad, at nogen var ude på at genere mig.

En kvinde fra boligområdet havde flere gange skrevet træls til mig på messenger, hvorefter jeg valgte at blokere hende. Hun havde dog på en eller anden måde fundet frem til min e-mailadresse. Jeg vågnede over midnat ved lyden af en indkommende e-mail, hvori der blandt andet stod ”dit nye husnummer osv. er blevet mig fortalt af nogle der ikke burde have den info. Bare til din orientering”. Jeg blev skræmt og stod op for at tjekke en ekstra gang, om min hoveddør stadig var lukket og låst. Jeg sov ikke så godt resten af den nat…

Da jeg flyttede ind, valgte jeg cafégardiner til mit køkken, så jeg kunne få mest muligt lys ind om dagen. Spektaklet og samleveren gjorde det klart under dialogmødet med den skjulte dagsorden, at de observerer mig. Desuden sladrer de i stor stil om mig og spreder meget grimme rygter. Jeg mistede helt lysten til at opholde mig i mit køkken, for det gjorde mig utilpas, at jeg blev observeret i mit hjem. En aften, hvor jeg gik ud i mit køkken for at tage noget i mit køleskab, hørte jeg en kvindestemme udenfor sige ”nu åbner hun køleskabet igen”. Det var dråben for mig. Jeg følte mig nødsaget til at få opsat mørklægningsgardiner, så det har jeg nu både i min stue, i mit soveværelse og i mit køkken. Det viste sig at være en klog beslutning. Noget tid efter at mørklægningsgardinerne var kommet op, sad jeg i mit køkken sammen med en veninde og spillede et brætspil. Pludselig kunne vi høre en udenfor sige ”jeg kan ikke se hende. Hvilket rum er hun mon i?” Det gøs i os begge, og efter det sætter jeg ekstra pris på mine mørklægningsgardiner!

Som jeg skrev om i ”14 Det sidste af boliginspektørens skrivelse og dagen for mødet i beboerklagenævnet” havde en fyr i området afsløret noget af samleverens nedrige plan om at få mig smidt ud af min lejlighed. Hun havde forsøgt at overtale ham til at anklage mig for, at jeg skulle have taget hans nyvaskede sengetøj ud af vaskemaskinerne og smidt det på gulvet?! Da han flere gange havde afvist hendes anmodning, havde hun lagt hovedet på skrå og sagt ”ellers kan vi ikke få hende smidt ud”.

Samme morgen, som han vaskede sengetøj, havde en kvindelig beboer i området båret sit og sin lille søns tøj over i vaskerummet for at vaske det. Da hun erfarede, at maskinerne var optaget, havde hun efterladt tøjet i vaskerummet for efter en halv times tid at komme tilbage og vaske, når maskinerne var blevet ledige. Som hun har fortalt det til mig, så lå hendes og sønnens tøj spredt ud på gulvet, da hun kom retur. Da hun samlede det op, opdagede hun, at der var klippet i tøjet?! Samleveren havde nærmest omgående henvendt sig og havde også foreslået hende, at det nok var mig, der havde klippet i tøjet?!

Til mit held troede hverken fyren eller den kvindelige beboer på samleverens anklager mod mig. Ingen af dem valgte at medvirke til samleverens nedrige plan om at få mig smidt ud af min lejlighed. Det fik dog desværre ikke samleveren til at give op. Mere om det i andre indlæg.

Den pågældende mandag morgen befandt jeg mig et helt andet sted i Aarhus. Samleveren skulle ikke vaske, så hvad lavede hun egentlig i kælderen og i vaskerummet…

Mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022 varede under 20 minutter. De afgjorde min skæbne på under 20 minutter…

Jeg modtog afgørelsen i min e-boks allerede tirsdagen efter. Nævnet havde besluttet helt at frikende spektaklet og give ham lov til at larme i værkstedet, når han lyster?!

Efter den behandling jeg havde fået i beboerklagenævnet, var jeg nok ikke reelt overrasket over, at jeg ikke fik medhold i noget som helst. Jeg grublede alligevel over, hvad der dog kunne være beboerklagenævnets bevæggrunde for at behandle mig og klagesagen, som de gjorde…

1. Jeg blev i første omgang nægtet aktindsigt.
2. Formanden, som var ordstyrer, mødte uforberedt op, havde ikke læst hele min klage og kunne derfor ikke stille relevante spørgsmål.
3. Formanden så bort fra de faktuelle omstændigheder – der må ikke støjes i kælderen, og der står i spektaklets kontrakt, at det, der laves i lokalerne, ikke må kunne være til gene for omkringboende.
4. Formanden negligerede mig og sagde blot ”ja ja”, når jeg fremlagde beviser.
5. Han kaldte værkstedet for et beboelseslejemål og betegnede spektaklet som en underbo, selvom han reelt bor to opgange væk og blot lejer erhvervslokalerne.
6. Lejerrepræsentanten, som er en af de tre dommere i nævnet – den dommer, som egentlig skulle have repræsenteret mig som lejer – hun sagde allerede, inden dommerne havde haft mulighed for at votere om udfaldet, at jeg havde tabt sagen?! Det viser sig, at hun sidder i boligforeningens organisationsbestyrelse…

Da jeg havde modtaget afgørelsen, bad jeg igen byens gratis retshjælp om råd. Jeg fortalte souschefen, at mødet i beboerklagenævnet var forløbet på underlig vis, og at jeg fandt det sært, at lejerrepræsentanten allerede inden dommernes votering havde informeret mig om, at jeg havde tabt sagen?!

Souschefen fandt frem til, at lejerrepræsentanten ikke burde have ageret dommer, da hun var inhabil, idet hun er organisationsbestyrelsesmedlem i selv samme boligforening, som jeg kæmper imod.

Jeg tjekkede beboerklagenævnets hjemmeside under punktet ”hvem er beboerklagenævnet”, og på daværende tidspunkt var der ikke registreret en suppleant for den pågældende lejerrepræsentant?! Jeg har påpeget dette over for beboerklagenævnet, og på hjemmesiden er der nu registreret en suppleant for hende, der kan træde til i sager, hvor hun er inhabil og ikke bør dømme.

Jeg tænker tilbage på driftschefens brev, hvor han foreslog mig, at jeg kunne indbringe sagen for beboerklagenævnet, hvis jeg fortsat var utilfreds med at høre på larm fra værkstedet i mange dage og adskillige timer hver uge. Gad vide hvor mange sager boligforeningen har fået behandlet, hvor de har haft deres egen dommer med i beboerklagenævnet? Det virker så forkert…

Formanden startede mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022 med at deklarere, at han ikke havde læst hele min detaljerede klage.

Han havde blot behøvet at læse min allerførste besked til nævnet, som jeg sendte via e-boks. Jeg skrev ”MIN BOLIGFORENING TILLADER EN LEJER FRA EN ANDEN OPGANG AT HAVE VIOLINBYGGERVÆRKSTED UNDER MIN LEJLIGHED, OG JEG ER OFTE PLAGET AF LARM OG STØJ FRA DE STORE MASKINER OG TUNGT VÆRKTØJ”.

Sagsbehandleren og formanden har under mødet i beboerklagenævnet udmærket godt været klar over, at spektaklet IKKE er en underbo!

Valgte de alligevel at betegne spektaklet som en underbo for at kunne behandle sagen? Der står på beboerklagenævnets hjemmeside ”beboerklagenævnet kan ikke tage stilling til sager om erhvervslejemål”. Spektaklets værksted er et erhvervslejemål, da det er udlejet til andet end beboelse. Der står ligeledes, at nævnet ikke kan tage stilling til eksempelvis ”spørgsmål om lejens størrelse” og ”sager om mistet anciennitet”. Behandler de så også sådanne sager, selvom de ikke kan?

Souschefen skrev til mig i en e-mail, at sagen skal behandles i byretten og ikke i boligretten, fordi værkstedet er et erhvervslejemål. Bliver den verserende retssag reelt behandlet i en helt forkert ret?

Spektaklet og samleveren siger på de nævnte lydoptagelser udover så meget andet, at beboerklagenævnet valgte ikke at foreslå lydisolering, da jeg (ifølge dem) blot er psykisk syg, og at lydisolering derfor ikke ville nytte noget? Samleveren siger, de har vurderet sagen med en psykolog?!

Jeg er ikke psykisk syg, og spektaklets og samleverens 49 løgne på lydoptagelserne er i høj grad injurierende og ødelæggende for mit omdømme. Nogle af løgnene og rygterne er nok også medvirkende til den chikane, jeg er udsat for.

De siger endvidere på lydoptagelserne, at boliginspektøren skal have sagt ”sagen er lukket. Simpelthen lukket!”

Meget tyder på, at spektaklet og samleveren på trods af utallige løgne, trods alt har ret i udtalelsen om, at jeg rent faktisk virker til at være pacificeret i det danske retssystem.

Hvordan kan alt dette lade sig gøre i Danmark? Vi har jo et retssamfund. Har vi ikke?

I næste indlæg skriver jeg blandt andet om en elregning, jeg fik, hvor jeg blev opkrævet 11.866,30 kroner. Det viste sig efter en lang kamp mod boligforeningen, at jeg ligesom de foregående år skulle have penge tilbage i stedet for at betale de mange tusinde kroner…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 17 Den tiltagende chikane og beboerklagenævnets afgørelse first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg svarede ”ja” til hans spørgsmål og uddybede, at spektaklet har arbejdet i værkstedet flere søndage, og at jeg kan bevise det med sms’er. Jeg nævnte også, at spektaklet larmer videre, selvom han bliver bedt om at stoppe med at larme.

Det er helt horribelt, at beboerklagenævnets formand holder med boligforeningen og spektaklet og mener, at der må arbejdes og larmes i værkstedet i 61 timer om ugen (plus de timer spektaklet vælger at arbejde udover de 61 timer?!).

Han burde om nogen med sin baggrund som juridisk professor forholde sig til Husordenens og kontraktens regler.

Formandens reaktion på mit svar var ”ja, jeg skal lige høre. Det er jo sådan et hobbyrum, der bliver lejet ud, ik’. Altså, opfatter du det sådan, at der slet ikke må komme støj derfra?”

Jeg kunne have sagt hvad som helst under det møde. Formanden virkede til at være bedøvende ligeglad med, at der står i Husordenen og i kontrakten, at der ikke må støjes, og at det ikke må kunne være til gene…

Han spurgte så, om andre i opgangen kan høre støjen. På daværende tidspunkt kendte jeg kun til min nabo. Nu ved jeg, vi i hvert fald er seks ud af 12 lejligheder, der er generet af larmen.

Jeg havde med vilje ikke henvendt mig til folk i opgangen om larmen fra værkstedet, fordi jeg ikke ville være konfliktoptrappende, som er ordet, beboerrådgiveren ynder at bruge, når man fremlægger bevismaterialer…

Jeg svarede ”ja” og fortalte om min nabo og om, at jeg ikke kan finde et sted i min lejlighed, hvor jeg kan få ro, når han larmer i værkstedet.

Formanden spurgte så til, hvor lang tid det står på. Han spurgte til, om det er hele dagen.

Jeg fortalte, at spektaklet snart går på pension, og at samleveren har varslet, at det så bliver fuld tid. Vi i opgangen kender til hans arbejdsiver, når han har ferie – det bliver til rigtig mange timer. Morgen til aften – ulidelig larm! Jeg beskrev dagene og tidspunkterne ud fra sms-tråden, som jeg havde medsendt som bilag sammen med min klage til beboerklagenævnet.

Spektaklet reagerede med ”øh, det er godt nok overdrevet”. Formanden spurgte ikke mere ind til det men spurgte i stedet, hvilke værktøjer spektaklet bruger. Han svarede håndværktøj, så han udelod belejligt maskinerne og de elektriske remedier…

Spektaklet sagde herefter, at det godt kan blive til små to timer i værkstedet om lørdagen?! Sandheden er, at han gerne står der i timevis og arbejder og larmer løs. I stedet for at kunne nyde at det er weekend, er især lørdagene i vores hjem et mareridt, for det er store arbejds- og larmedag for spektaklet…

Han påstod derefter, at der er perioder, hvor han ikke er i værkstedet?! Vi i opgangen vil gerne opleve de perioder, hvor han rent faktisk holder sig henne i sin lejlighed og giver os fred i vores hjem… Det har vi tilgode endnu!

Formanden sagde så (jeg citerer ordret) ”okay, ja, I har jo diskuteret det her længe, og har forsøgt at henvende jer til hinanden uden at at det er lykkedes. Jeg tror, vi har fået et godt billede af, hvordan vi oplever situationen, og hvad det er, der foregår”.

Jeg tænkte for mig selv ”I har ingen anelse om, hvad der foregår!”

Han spurgte så spektaklet ”bruger du tit en elektrisk stiksav?”

Spektaklet svarede nej til hverken at have en stiksav eller en vinkelsliber. På de førnævnte lydoptagelser indrømmer spektaklet og samleveren, at de har løjet i beboerklagenævnet, for han har en stiksav. Vinkelsliberen har de ikke udtalt sig om efterfølgende.

Formanden spurgte til søjleboremaskinen – hvor meget den larmer – og påpegede, at der må være forskel på, om han borer i træ eller i metal.

Spektaklet svarede, at han ikke har lavet decibelmålinger, men han mener ikke, den kan larme voldsomt?! Det gør den! Vi er jo ikke på en arbejdsplads. Vi er i vores hjem!

Formanden sagde derefter til spektaklet ”nej, men du skal også tænke på, når du bruger den, så forventer du en lyd. Malene, som bor ovenover, hun ved ikke, at det kommer, Så derfor forventer hun ikke noget, og så pludselig kommer der noget, der lyder højt måske”.

Spektaklet svarede ”ja ja, men, det kan også godt undre mig lidt, at de første par måneder Malene boede i lejligheden, der hørte jeg ikke noget til hende.

For det første var jeg meget væk i løbet af sommeren. For det andet kendte jeg ikke til værkstedet, som var blevet hemmeligholdt. Jeg hørte larmen, men vidste ikke, hvor larmen kom fra. Samme situation som for de øvrige i opgangen, som heller ikke hidtil har kunnet placere, hvor den evindelige larm kommer fra.

Formanden spurgte så boliginspektøren til lydniveauet under de såkaldte lydprøver. Han svarede ”jamen altså, det kunne høres, men altså som noget svagt i baggrunden” og så påstod boliginspektøren, at alt andet end søjleboremaskinen var afprøvet?! EN LODRET LØGN!

Boliginspektøren begyndte efterfølgende at forklare om erhverv i området. Han havde jo netop sagt til mig i telefonen, at der ikke må drives erhverv, og det står også i kontrakten, at der ikke må drives erhverv!

Jeg forsøgte at byde ind med nogle facts, men ligesom til dialogmødet blev jeg ikke hørt eller i hvert fald ikke lyttet til.

Formanden konkluderede så, at værkstedet er et hobbyrum, hvor der må laves lidt af hvert. I starten af mødet kaldte han det en lejlighed?!

Den social sagkyndige kom på banen og spurgte ind til lydisolering. Han og boliginspektøren snakkede lidt frem og tilbage om muligheden for det, og hvad det ville koste. Boliginspektøren sagde, at værkstedet er cirka 40 m2, og at det nok ville koste cirka 11.000 kroner. Han tilføjede dog, at han ikke mente, at lydisolering ville kunne fjerne larmen?! DE VED JO GODT, DET LARMER, OG AT HAN FORSTYRRER I VORES HJEM!

Den social sagkyndige havde desværre ikke stemmeret. Han virkede ellers som den eneste under mødet til at betragte sagen objektivt. Måske kunne han have gjort en forskel…

Souschefen havde bedt mig om at anfægte de varslede lydprøver, da de på ingen måde tegnede et korrekt billede af, hvor meget det larmer fra værkstedet, og hvor tydeligt det kan høres i min lejlighed lige ovenpå. Jeg sagde ”må jeg komme med en tilføjelse til? De lydprøver, der blev lavet til dialogmødet, dem vil jeg gerne anfægte”.

Formanden afbrød mig og sagde ”ja ja, men det er din opfattelse”.

Jeg forklarede, at beboerrådgiveren under dialogmødet endda havde påpeget, at spektaklet under de såkaldte lydprøver ikke engang slog særligt hårdt med hammeren. Lydprøverne var varslet. Jeg sagde, ”der skal foretages lydprøver, hvor han ikke ved, han bliver aflyttet, og hvor værktøjerne rent faktisk bliver brugt, som de skal. Han arbejdede og larmede slet ikke som vanligt”.

Formandens reaktion på det var ”så vil jeg spørge dig, spektakel. Arbejdede du på en anden måde under det dialogmøde eller?”

Spektaklets svar var ”overhovedet ikke”.

Formanden spurgte dernæst ”brugte du værktøjerne på en anden måde?”

Spektaklet svarede ”jeg lavede præcis det, der er blevet klaget over”.

Det virkede som en hel parodi. Formanden stillede ledende spørgsmål.

Formanden lukkede mødet med ”godt, vi har hørt, hvad vi skal bruge for at kunne træffe en afgørelse”, og han informerede om, at vi ville modtage afgørelsen i e-boks.

Han forklarede kort spektaklet om nævnets sanktionsmuligheder.

Vi rejste os, og jeg gik op til nævnet med mine medbragte papirer, hvor jeg havde forkortet og præciseret sagens afgørende facts.

Da jeg sad i bussen hjemad, var jeg helt rundt på gulvet og chokeret. Mødet i beboerklagenævnet havde været en surrealistisk oplevelse. Da jeg kom hjem, lyttede jeg til lydoptagelsen fra mødet. Jeg havde håbet på, jeg bagefter ville sige ”nåh, det var ikke så slemt alligevel”. Jo, det var slemt! Har spektaklet ret? Er jeg pacificeret i det danske retssystem?

I næste indlæg skriver jeg om den tiltagende chikane efter mødet i beboerklagenævnet og om beboerklagenævnets afgørelse.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 16 Den resterende del af mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022 first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Når man googler ”beboerklagenævnet i Aarhus”, står der som det første ”beboerklagenævnet er en uvildig instans, der træffer afgørelser i uenigheder mellem lejer og udlejer”. Beboerklagenævnet består af en formand og to medlemmer. Formanden skal være jurist og beskikkes af Social-, Bolig- og Ældreministeriet efter indstilling fra Kommunalbestyrelsen. De to medlemmer skal være sagkyndige med hensyn til almene boligforhold og udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer og lejerforeninger i området.

Under mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022 bestod nævnet af formanden, de to sagkyndige, der hver især repræsenterer henholdsvis lejer og udlejer, sagsbehandleren og en social sagkyndig. De to sidstnævnte har ikke stemmeret.

På beboerklagenævnets hjemmeside under punktet ”hvilke sager behandler beboerklagenævnet” står der ”BEBOERKLAGENÆVNET KAN IKKE TAGE STILLING TIL SAGER OM ERHVERVSLEJEMÅL”.

Et erhvervslejemål er et lejemål, der er omfattet af erhvervslejeloven. Erhvervslejeloven gælder for leje af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse. SPEKTAKLETS VÆRKSTED ER ET ERHVERVSLEJEMÅL, DA DET UDELUKKENDE ER UDLEJET TIL ANDET END BEBOELSE.

Boligforeningens driftschef havde den 26. januar 2022 sendt mig et brev, hvor han havde skrevet, at han hverken kunne eller ville hjælpe mig. Hvis jeg fortsat var utilfreds med larmen fra værkstedet, var min mulighed at betale gebyret på 149 kroner og indbringe sagen for byens beboerklagenævn.

Samme dag, jeg modtog brevet fra driftschefen, indbragte jeg sagen for byens beboerklagenævn, og jeg skrev i en besked til nævnet i e-boks ”MIN BOLIGFORENING TILLADER EN LEJER FRA EN ANDEN OPGANG AT HAVE VIOLINBYGGERVÆRKSTED UNDER MIN LEJLIGHED, OG JEG ER OFTE PLAGET AF LARM OG STØJ FRA DE STORE MASKINER OG TUNGT VÆRKTØJ”.

I og med at jeg skrev ”en lejer fra en anden opgang lejer lokaler under min lejlighed”, så burde beboerklagenævnet omgående have konstateret ”DET ER ET ERHVERVSLEJEMÅL. NÆVNET KAN IKKE TAGE STILLING I DENNE SAG”. De valgte dog at se bort fra dét faktum, at det er et erhvervslejemål, og så behandlede de i stedet sagen som om, at spektaklet bor i værkstedet?! DE BETEGNER HAM ENDDA OGSÅ SOM EN UNDERBO I DERES AFGØRELSE?!

Formanden, som er jurist og juridisk professor, må formodes at have fuldstændig styr på lovgivningen. Sagsbehandleren, som valgte i første omgang at nægte mig aktindsigt, han har, efter hvad jeg kan læse mig til, både en bachelor- og kandidatgrad i jura, så han har også uden tvivl været vidende om forskellen på et almenlejemål og et erhvervslejemål.

BEBOERKLAGENÆVNET KAN IKKE TAGE STILLING TIL SAGER OM ERHVERVSLEJEMÅL! Men hvorfor valgte nævnet så alligevel at behandle sagen? Og så på den måde de behandlede den og mig på?

Da vi kom ind i mødelokalet, valgte boliginspektøren, som ellers havde nægtet at hilse på mig udenfor lokalet, at hilse på formanden ved sådan lidt smart i en fart at sige ”pænt goddag”…

De tre dommere, sagsbehandleren og den social sagkyndige sad samlet ved et aflangt bord. Boliginspektøren satte sig ved et bord sammen med spektaklet og samleveren. Jeg sad, som souschefen efterfølgende kaldte det, helt alene ved et bord – ligesom på en øde ø. Jeg følte mig også alene under mødet.

Jeg havde medbragt mine noter samt nogle skrivelser, som souschefen havde foreslået, jeg skulle aflevere til nævnets medlemmer efter mødet. Skrivelser, hvor jeg kort præciserede sagens faktiske omstændigheder. Jeg havde desuden medbragt min optager. Ligesom jeg valgte at optage telefonsamtalen med boliginspektøren, fordi jeg havde en fornemmelse af, at det kunne blive nødvendigt at være i stand til at dokumentere, hvad der var blevet sagt – af samme grund valgte jeg at optage mødet i beboerklagenævnet.

Mødet startede, og formanden var ordstyrer. Han startede med at sige, at han ikke havde nået at læse hele min klage. Jeg panikkede inde i mit hoved, for hvordan kunne han stille relevante spørgsmål og forstå sagens egentlige sammenhæng, hvis han ikke havde læst min klage? Ud fra måden mødet skulle vise sig at komme til at forløbe på, så antager jeg, at formanden nok til gengæld havde taget sig tid til at læse spektaklets og boliginspektørens usande og fejlfulde skrivelser til beboerklagenævnet…

Formanden bad mig om i korte træk at forklare, hvad jeg oplever, men jeg behøvede ifølge ham ikke at gå flere år tilbage. HVORDAN SKULLE JEG KUNNE GÅ FLERE ÅR TILBAGE, NÅR JEG PÅ DAVÆRENDE TIDSPUNKT KUN HAVDE BOET I MIN LEJLIGHED I UNDER ET ÅR?

Jeg startede med at give udtryk for min undren over i første omgang at være blevet nægtet aktindsigt, og jeg anfægtede boliginspektørens påstand om, at jeg burde have vist, at det larmende violinbyggerværksted ligger under min lejlighed.

Formanden svarede ”men det er sådan set også uden betydning, altså, for det vi skal have klarlagt, det er, om der kommer støj fra det rum, som er nedenunder din lejlighed, som overstiger det, som…”

Jeg brød ind for at påpege, at boligforeningen mener, at det er Husordenens punkt 16, der gælder, hvor spektaklet må arbejde og larme i 61 timer om ugen, men at der i Husordenens punkt 22 står, at man ikke må have støjende adfærd i kælderen.

Formanden sagde ”ja”.

Jeg fortsatte og sagde ”jeg forstår ikke – henne under spektaklets lejlighed, der er beboerrådgivningen, hvor der er lydisoleret. Hvorfor er der lydisoleret i en stille og rolig samtalebygning og ikke i et larmende værksted?”.

Formanden grinte og sagde, at det kunne han ikke svare på…

Han sagde så ”altså bygningen er indrettet, som den nu er indrettet, og hvis der skal laves om på det i relation til noget lydisolering, så er det jo faktisk noget, man skal vedtage på et beboerafdelingsmøde. Sådan er det”.

Jeg spurgte ”jamen, hvad er tilladelig støj i et hjem?”

Formanden svarede ”ja, jamen, det er vanskelig definerligt. Det er jo også vanskelig for os at forholde os til, fordi vi ikke er der. Vi bor jo ikke i din lejlighed, vi kan ikke høre, hvor meget det støjer. Så derfor gør vi, som vi altid gør i sådan nogle sager. Vi hører på, hvad I siger, og så prøver vi på, efter bedste evne, at træffe en afgørelse, som så forhåbentligt rammer det som…”.

ETHVERT VOKSENT MENNESKE VED VIST, AT DET ER VOLDSOMT GENERENDE AT HØRE PÅ LYDEN FRA EN BOREMASKINE, SÅ DE BEHØVER IKKE AT BO I MIN LEJLIGHED FOR AT FORSTÅ, AT DET ER ULIDELIGT AT HØRE PÅ BOREMASKINE OG ANDET I SIT HJEM I TIDE OG UTIDE!

Jeg forklarede dernæst om samtalen med boliginspektøren, hvor han havde sagt, at værkstedet ikke må bruges til erhverv, og at det sidestilles med erhverv, hvis værkstedet bruges fast to eller flere gange om ugen”.

Formandens svar på det var ”ja men, det er jo heller ikke noget, vi kan jo heller ikke, hvad skal man sige, få ført bevis for, hvornår spektaklet er i værkstedet, og præcis hvad der foregår. Vi prøver at danne os et overordnet billede. Ja, om det må være erhvervsmæssigt eller ej, det er sådan set noget beboerorganisationen må afgøre, fordi hvis det rum bliver brugt til noget, det ikke er lejet ud til, så kan boligorganisationen ophæve det lejemål. Eller det kan jo faktisk også opsiges selvstændigt, hvis man mener, der er grund til det. Men erhvervsmæssigt, normalt, for selvom man har lejet et lejemål til beboelse, så har vi en retspraksis, som siger, at man må godt i sådan et beboelseslejemål have hobbyaktiviteter og hjemmearbejde der. Hvad har vi… En retssag med en, der laver fotografiske tryk på hobbybasis i sin lejlighed. Sådan nogle ting er tilladeligt, fordi det ikke er, er det væsentlige. Men det, hvis man pludselig laver et dinner transportable firma, som leverer mad ud af huset i fem dage om ugen eller sådan noget, så er vi nok ovre i erhverv”.

FORMANDEN BLEV VED MED AT OMTALE VÆRKSTEDET SOM SPEKTAKLETS HJEM?! HAN BOR DER IKKE! HAN BOR TO OPGANGE VÆK! DET ER IKKE ET BEBOELSESLEJEMÅL!

Jeg sagde ”men, han bor jo to opgange væk, så han går to opgange hen, og så står han og larmer under mit lejemål. Det kan jo ikke være rimeligt”.

Formanden svarede blot ”ja ja, og det kan vi godt forstå, at du synes, men altså…”?!

Han negligerede mig, og jeg følte mig latterliggjort og nedgjort. Det var dialogmødet med den skjulte dagsorden om igen. Jeg blev hverken hørt, lyttet til eller forstået.

Beboerklagenævnet er den klageinstans, som helst skal kunne løse en tvist mellem en lejer og en udlejer, så tvisten ikke ender ud i en retssag. Beboerklagenævnets sagsbehandling får mig til at overveje, om spektaklet har ret i sin påstand om, at jeg er PACIFICERET I DET DANSKE RETSSYSTEM…

Jeg tør slet ikke tænke på, hvis den verserende retssag kommer til at foregå på samme måde inde i retten!

Som det næste henvendte formanden sig til spektaklet og sagde ”du bygger violiner”.

Spektaklet svarede ja og bedyrede, at han kun har bygget to violiner alt i alt fra 2008 til 2017.

Vi var i år 2022, men ingen spurgte ind til, hvor mange han havde bygget fra 2017 til 2022?! Jeg foreslog endda, at spørgsmålet skulle stilles… Spørgsmålet blev ikke stillet!

Formanden spurgte så, om spektaklet også bruger værkstedet til andet end at bygge violiner.

Spektaklet svarede ”der kan godt være mange småopgaver, ja”.

Jeg rakte hånden op og fortalte om instrumentet på bestilling, de to øvrige violiner og den varslede lydprøve under dialogmødet, som slet ikke gav et retvisende billede.

Formanden sagde bare ”ja ja, men igen, altså det rum her må jo godt bruges til visse aktiviteter. Det er ikke et rum, der skal være 100 procent stille i”.

Når jeg sagde noget, blev jeg spist af med ”ja ja…”. Det var meget ubehageligt.

Jeg forklarede, at DER STÅR I KONTRAKTEN, AT HAN IKKE MÅ LAVE NOGET I VÆRKSTEDET, DER KAN VÆRE TIL GENE, og at jeg aldrig ville have takket ja til lejemålet, hvis jeg havde kendt til værkstedet. Jeg fortalte, at ikke engang viceværten, der viste mig lejligheden og kælderen, havde nævnt noget som helst om værkstedet (den pågældende vicevært har senere fortalt, at han ikke anede noget om værkstedet. Han har været kørende vicevært i området i over 13 år. Værkstedet har i sandhed været hemmeligholdt!).

Jeg beskrev for nævnet, at jeg havde klaget til spektaklet selv i 3 måneder og derefter havde klaget til boliginspektøren. Jeg fortalte om larme-skemaet, og dét at spektaklet ikke engang overholder larme-skemaet, samt at han i skrivelsen til nævnet i sin udgave af larme-skemaet havde tilføjet en ekstra dag og flere arbejdstimer?!

Formanden svarede blot ”Ja ja… Hører du støj udover de tidspunkter, som er angivet i Husordenen”.

Jeg havde lyst til at skrige. Jeg havde aldrig mødt formanden eller nogen af de andre før. Hvad bilder han sig egentlig ind? Han må have følt sig højt hævet over mig… Som jeg skrev i ”1 Kampen for retfærdighed”: Det virker desværre til, at flere instanser, der er indblandet i hele denne misere, er vant til at være almægtige. Når man besidder en magt, skal og bør man være bevidst om ikke at misbruge den magt.

Formanden lyttede slet ikke til, hvad jeg sagde, og han virkede afvisende og irriteret, når jeg forsøgte at fremlægge bevismaterialer. Ligesom til dialogmødet med den skjulte dagsorden, så havde jeg næppe behøvet at deltage i mødet i beboerklagenævnet, for alt virkede til at være planlagt og aftalt på forhånd.

Læs mere om den resterende del af mødet i næste indlæg.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 15 Mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022 first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da souschefen havde læst boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet, udbrød hun ”skik følge eller land fly”. Hun forklarede: Hvis boliginspektøren eksempelvis ikke har en reel magt og ikke kan bestemme over de mangeårige beboere, som ”ejer” boligområdet, så er han nødt til at slå følge med dem, hvis han vil beholde sit job. Mon det er forklaringen på boliginspektørens manglende håndtering af indkomne klager over mangeårige beboere i området?

Jeg fortalte souschefen, at boliginspektøren under dialogmødet sagde til spektaklet ”hvis Malene går videre med den her sag, så taber du nok, da hun betaler over 5.000 kroner i husleje, og du betaler 300 kroner i leje”.

Souschefen roste mig for, at jeg har foreslået boliginspektøren at flytte værkstedet hen under spektaklets egen lejlighed. Hun kritiserede boliginspektøren og beboerrådgiveren for overhovedet at have vurderet, at der skulle holdes et dialogmøde – som om at larm fra værkstedet i 61 timer om ugen rent faktisk er noget, der kan snakkes og nås til enighed om…

Endvidere fik jeg ros for i processen at have været venlig og samarbejdsvillig samt for endda at have deltaget i et tåbeligt dialogmøde.

Hun sagde, det er rigtig træls, at boliginspektøren har sorteret i dokumentationen. Hun var af den opfattelse, at boligforeningen fremstiller sagen, så der ikke er nogen tvivl om, at Alboa er partisk og holder med spektaklet. Jeg er helt enig med souschefen!

Boliginspektøren fortsætter sin skrivelse til beboerklagenævnet med at skrive, at afdelingens Husorden beskriver, at boremaskiner og slagværktøj kun må anvendes mellem 8 og 19 på hverdage og mellem 10 og 16 på lørdage.

Han ved jo udmærket godt, at der står i spektaklets kontrakt, at det, der laves i kælderlokalerne, ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere. Han læste under telefonsamtalen den 17. december 2021 også op fra Husordenen, hvor der står, at støjende adfærd i kælderen ikke er tilladt. De tidsrum mellem 8 og 19 på hverdage og mellem 10 og 16 på lørdage – det er i de tidsrum, hvor man sporadisk må bore noget op eller eksempelvis reparere noget. Naturligvis gælder det ikke, at boligforeningen lejer lejligheder ud til uvidende beboere, og når de så er flyttet ind, erfarer de, at der ligger et larmende violinbyggerværksted, hvorfra boligforeningen mener, der må arbejdes og larmes i 61 timer om ugen. Det strider mod enhver regel og mod al fornuft!

Han skriver efterfølgende, at mange af de klager, jeg har sendt over larm fra værkstedet, ligger indenfor de 61 timer, hvor han i ramme alvor mener, jeg skal finde mig i at høre på maskin- og værktøjslarm?! Idet han bliver ved med at lade som om, at det er 61-timers-larme-reglen, der gælder for spektaklet – er det så årsagen til, at han forsøgte at hemmeligholde spektaklets kontrakt for mig? Hvis boliginspektøren også læser med, så pensler jeg det hermed ud:

1. I spektaklets kontrakt står der, at det, der laves i kælderlokalerne IKKE må kunne være til gene for afdelingens beboere.
2. Værkstedet er et ulovligt foretagende. Lokalerne må efter reglerne og i henhold til lovgivningen KUN bruges til opbevaring.
3. I Husordenen står der, at der ikke må støjes i kælderen.
4. Man må ikke opholde sig i længere tid i kælderlokalerne.

Hvis boliginspektøren havde været bare det mindste objektiv og upartisk, så burde denne sag være soleklar, og jeg skulle aldrig have spildt 149 kroner på at indbringe sagen for beboerklagenævnet, og sagen skulle aldrig være endt ud i en retssag.

Mit håb er, at boligforeningens øverste direktør eller nogle embedsfolk med en reel magt også læser med. Med udgangspunkt i de fremlagte beviser bør enhver kunne udlede, at der er noget grusomt galt i hele denne misere…

Boliginspektøren skriver som det næste ”til mødet i beboerklagenævnet ønsker vi fra administrationen, at boliginspektøren deltager”. Ligeledes skriver han, at de ønsker, at spektaklet, beboerrådgiveren, en beboer fra min gamle opgang og ejendomsfunktionæren deltager.

Da souschefen læste, at boliginspektøren ønskede at tage en beboer fra min gamle opgang med til mødet, fnyste hun og sagde, at han burde vide bedre end at involvere irrelevante personer i sagen. Beboeren fra min gamle opgang bliver af flere i området omtalt som den selvudnævnte politibetjent, som mener, hun bestemmer. Sådan oplevede jeg hende også i min gamle opgang. Jeg var ked af at bo i opgang med hende. Hun var blandt andet stærkt utilfreds med, når jeg åbnede vinduer i opgangen for at lufte ud. Boliginspektøren blev ved flere lejligheder skriftligt informeret om, at vi havde kontroverser om udluftningen. E-mails han heller ikke reagerede på…

Beboeren fra min gamle opgang er aldrig i min lejlighed, heller ikke i de øvrige lejligheder i opgangen og ej heller i værkstedet. Hun har ingen viden om, hvorvidt det larmer eller ej! Boliginspektøren ville altså udelukkende have hende med ind i beboerklagenævnet for, at hun skulle bakke op om, at jeg ifølge den hårde, indspiste kerne, er et uønsket element i boligområdet, som bare klager for at klage?!

Beboeren var selv medunderskriver på en klage over støj i min gamle opgang.

Det virker til, at modparternes formål er at tilsvine mig i stedet for at tage højde for regler, lovgivning, Husorden, kontrakt og vidneudsagn. Det er barsk at være udsat for, og det gør mig rigtig ked af det og ulykkelig.

Jeg holder dog hovedet højt og kæmper Kampen for retfærdighed.

Jeg er heldig med at have en dejlig familie, nogle fantastiske venner, et stort netværk, at bo i en god opgang og have en stærk psyke. Havde situationen været en anden, så havde jeg nok for længst knækket nakken på grund af alt dette…

Boliginspektøren svigter i stor stil. Ikke kun i forbindelse med min sag, men flere beboere fra boligområdet giver i forskellige sammenhænge udtryk for, at han slet ikke lever op til sit ansvar som boliginspektør. Han har et ansvar over for samtlige beboere i vores boligområde! Ikke blot over for udvalgte, mangeårige beboere. Det er vores hjem!

Beboeren i min gamle opgang har været efter mig flere gange. Da jeg skulle flytte fra opgangen, smækkede hun også flere gange hoveddøren i, da flyttefolkene forsøgte at bære mine ting ud. Hun gjorde forskelligt for at besværliggøre flytteprocessen for mig og mine hjælpere. Hun står i stærk alliance med spektaklet, samleveren og beboerrådgiveren, og hun mobber mig. Til den årlige generalforsamling i september 2022 gik hun fra sit bord over til en flok kvinder, som sad ved bordet foran vores bord. Hun hviskede et eller andet og pegede mig ud, imens hun grinte, hvorefter kvinderne grinte. Det var ikke rart…

Generelt hilser jeg pænt på folk, jeg møder, når jeg for eksempel er på vej op i Føtex, som ligger lige ved siden af boligområdet. De fleste hilser pænt tilbage. I tiden efter dialogmødet med den skjulte dagsorden skete der usædvanlige ting. En ældre dame kaldte mig ”kælling”. Hun plejede ellers at hilse pænt på mig og snakke lidt om vind og vejr?! En anden dame sagde, da jeg havde hilst på hende ”uh, du vil så gerne fremstå som sød og høflig”?! Min postkasse var en dag fyldt med toiletruller, en anden dag med våde, gamle aviser, og jeg oplevede, at folk, der plejede at hilse pænt pludselig enten ignorerede mig blankt eller kaldte mig noget. En kvinde fnyste endda højlydt ind i hovedet på mig?! Jeg undrede og ærgrede mig over det forskellige, men det viste sig blot at være den blide opstart på, hvad der nok er min straf for at klage over en af områdets mangeårige beboere og holde stand over for boligforeningen.

En dag i påskeferien sidste år stødte jeg ude ved min postkasse på en fyr fra området. Jeg havde ikke set ham længe. Vi sludrede, og han spurgte, om jeg er glad for min lejlighed. Jeg svarede ja og nej og nævnte, at jeg er ked af, at jeg aldrig kan regne med ro i min lejlighed. Han udbrød ”er du dén Malene? Sådan troede jeg ikke, du var”. Jeg blev paf og spurgte ind til, hvad han mente. Han begyndte at afsløre samleverens nedrige plan om at få mig smidt ud af min lejlighed. Han fortalte, at han havde vasket sengetøj en mandag morgen. Da han kom ned for at hente sit nyvaskede sengetøj, var det taget ud af maskinerne og var blevet smidt på gulvet. Samleveren var tilfældigvis i vaskerummet, selvom hun ikke skulle vaske, og hun havde sagt til ham, at hun var sikker på, at jeg var den, der havde taget hans sengetøj ud af maskinerne og smidt det på gulvet?! Hun bad ham om at skrive til boliginspektøren, at han mente, der var mig, der havde gjort det. Det havde han (heldigvis) sagt nej til. Hun gav dog ikke op. Senere samme dag gik hun ind i hans opgang og ringede på hans dør og bad ham igen om at skrive til boliginspektøren, at det nok var mig, der havde taget hans våde sengetøj ud af maskinerne og smidt det på gulvet. Da han igen havde afvist at gøre det, havde hun lagt hovedet på skrå og sagt ”ellers kan vi ikke få hende smidt ud”.

Samleveren havde givet fyren en seddel, hvor hun havde skrevet boliginspektørens e-mailadresse og bedt ham om at skrive til boliginspektøren, hvad han havde oplevet i vaskerummet. Jeg har fået den pågældende seddel af fyren.

Hun har ikke skrevet under på sedlen, men motivet på bagsiden er et tværsnit af en træstamme. Spektaklet arbejder på en møbelfabrik, og han indkøber store mængder træ til sit private værksted. Mon ikke blokken er fra et af de steder, spektaklet har med at gøre… Mon nogen genkender blokken?

For det første var jeg et helt andet sted i Aarhus den pågældende mandag morgen i det tidsrum. For det andet – hvorfor skulle jeg dog tage hans sengetøj ud og smide det på gulvet? Det giver ingen mening!

Jeg fik helt kvalme ved tanken om, at samleveren virkelig var villig til at gå så langt som til at forsøge at få mig smidt ud af min lejlighed, fordi jeg ikke vil høre på larm fra værkstedet.

Som jeg før har skrevet om, så virker det nærmest til, at spektaklet og samleveren har en systematisk tilgang til at håndtere folk, der tillader sig at klage over larmen fra værkstedet. Har de mon med lignende metoder fået smidt andre beboere ud, hvis de har tilladt sig at klage over larmen fra værkstedet?

Jeg kontaktede samme dag politiet om samleverens ondskabsfulde foretagende. Også fordi jeg frygtede, at jeg ligeledes kunne blive anklaget for mere alvorlige hændelser. Betjenten gjorde mig opmærksom på, at det er dokumentfalsk, hvis folk skriver under på noget, de godt ved, ikke er rigtigt – for eksempel en klage for at få mig smidt ud.

Jeg informerede senere på dagen boliginspektøren om det med vaskeriet også. Jeg fik heller aldrig svar på den e-mail. Boligforeningens opfattelse er sikkert ”hvorfor skulle samleveren ellers sige, at du havde taget hans tøj ud og smidt det på gulvet…” I deres optik er det nok fuldstændig ligegyldigt, at jeg kan bevise, at jeg befandt mig et helt andet sted i Aarhus på det pågældende tidspunkt…

Den 8. marts 2022 var dagen, hvor mødet i beboerklagenævnet skulle holdes på DOKK1. Jeg mødte velforberedt op og håbede inderligt på, at beboerklagenævnet skulle blive den instans, der skulle hjælpe mig med at få ro i mit hjem. Der tog jeg helt fejl…

Udenfor lokalet, hvor mødet skulle holdes, stod boliginspektøren, spektaklet og samleveren og hyggesnakkede. Jeg hilste pænt, da jeg kom derhen. Ingen af dem hilste tilbage – meget lignende situationen til dialogmødet, hvor spektaklet og samleveren ikke ville hilse på mig.

Min boliginspektør, som angiver at være upartisk, ignorerede altså min hilsen og stirrede blot på mig, inden han snakkede videre med spektaklet og samleveren…

I næste indlæg skriver jeg om mødet i beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 14 Det sidste af boliginspektørens skrivelse og dagen for mødet i beboerklagenævnet first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Boligforeningen, boliginspektøren, beboerrådgiveren og ejendomsfunktionæren er alle fast besluttet på, at spektaklet stik imod Husordenens og kontraktens regler skal have lov til fortsat at arbejde, larme og forstyrre i det ulovlige værksted?! De virker til at være fuldstændig ligeglade med, hvad der er rigtigt og forkert – lovligt og ulovligt. Deres behandling af mig vidner om, at de mener, jeg skal ned med nakken, og at det er helt ok, at jeg tilsvines og lyves om. Men jeg er jo et menneske af kød og blod, der gerne bare vil behandles pænt og retfærdigt. Derudover er jeg lejer på lige fod med spektaklet og samleveren. Jeg har ikke boet i området i lige så mange år, men det burde ikke gøre en forskel. Jeg stræber efter at få ro i min lejlighed, og at vores boligområde skal køres efter reglerne. Desuden mener jeg, der bør sættes en stopper for den graverende forskelsbehandling! Det tyder på, at spektaklet og samleveren har fuldstændig frit spil… Jeg håber virkelig, det viser sig, at spektaklet ikke har ret i, at jeg er PACIFICERET I DET DANSKE RETSSYSTEM! Danmarks Domstole skriver i hvert fald ”vi sikrer alle ret til en fair og lige behandling i det danske retssystem”. Jeg frygter, at spektaklet har ret, men jeg vælger at sætte min lid til det sidstnævnte og håber det bedste.

Da jeg læste boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet, føltes det som om, jeg fik en regulær mavepuster. Jeg undrede mig på ny over, at beboerklagenævnets sagsbehandler ikke havde vurderet, at det var relevant for mig at få aktindsigt, fordi de andre parters skrivelser ifølge ham ikke indeholdt nye oplysninger…

Boliginspektøren burde være objektiv og upartisk. Han skrev selv i en e-mail den 10. marts 2017 (jeg citerer ordret): ”Som sagsbehandler skal vi – og er vi – upartiske, og må tror på de skrivelser vi modtager. På den baggrund er det meget nødvendigt, hvis flere af de omkringboende er medunderskrivere på en klage. Det at der er flere end en person der er generet, vidner jo i en eller anden form om uregelmæssigheder, og adfærd ud over det sædvanlige”.

Vi i opgangen og øvrige vidner til larmen fra værkstedet har sendt en hel del klager med flere underskrifter på. Boliginspektøren ignorerer dog klagerne over larmen fra værkstedet og fastholder i stedet sin påstand om, at jeg er den eneste, der klager over larmen?! Dét, at han bevidst ignorerer klager med underskrifter og sorterer i dokumentationen, styrker vores mistanke om, at andre før mig har klaget over larmen fra værkstedet, men at den dokumentation belejligt er forsvundet…

Han starter sin skrivelse med at proklamere, at boligforeningens ledelse har vurderet, at han skal behandle klagesagen over larm fra værkstedet på trods af, at souschefen og jeg havde skrevet til boligforeningens ledelse og forklaret grundigt, hvorfor boliginspektøren virker til at være inhabil, ikke optræder objektivt, og ikke burde behandle denne klage.

Han påstår, at han ingen privat relation har til nogen som helst af beboerne i boligorganisationens afdelinger. Gad vide, hvad der så får ham til at agere, som han gør? Og er det gængs for ham, at han midt i et dialogmøde helt ude af kontekst hyggesnakker med en mødedeltager om kage til deres næste komsammen? Samleveren som vel at mærke ikke burde have fået lov til at deltage i mødet, da hun ingen relevans havde!

Efterfølgende skriver han ordret ”det er faktuelt forkert, når Malene beskriver, at inspektøren ikke har reageret på hendes henvendelser. Boligorganisationens politik er, at skriftlige henvendelse via mail, eller som postbesørget brev, skal behandles indenfor 5 hverdage”. Herefter indsætter han en oversigt, hvor han fremstiller det som om, at jeg kun har skrevet til ham den 14. november 2021, den 17. november 2021 og den 16. december 2021.

Det er en lodret løgn!  Jeg skrev e-mails til boliginspektøren den 14., 17., 25., 29., og 30. november 2021 og den 16., 17., 20. og 21. december 2021. DET ER FAKTUELT FORKERT OG USANDT, NÅR BOLIGINSPEKTØREN SKRIVER, AT HAN HAR REAGERET PÅ ALLE MINE HENVENDELSER!

Han svarede på mine beskeder fra den 14., 17., 25. og 29. november. Den 30. november svarede han mig klokken 10.02 på mine e-mails fra dagen før, men han har aldrig svaret på mine to e-mails fra den 30. november klokken 17.45 og klokken 17.59! Han svarede heller aldrig på min mail fra den 16. december! Den 17. december skrev vi frem og tilbage om det kommende dialogmøde med den skjulte dagsorden, men han har hverken svaret på min e-mail fra den 20. december klokken 14.34 eller på min e-mail fra den 21. december klokken 18.23.

Det er åbenlyst, at boliginspektøren har sorteret i dokumentationen for at stille sig selv i et positivt lys. Har han mon ligeledes sorteret i dokumentationen og fjernet tidligere klager over larm fra værkstedet for at bedre sin position og stille spektaklet i et bedre lys?

Han fortsætter sin skrivelse med, hvad souschefen kaldte, en nærmest ligegyldig og irrelevant boligbeskrivelse, hvor han skriver om områdets fællesaktiviteter?! Souschefen understregede ”værkstedet i kælderen i opgang 32 er et privat værksted. Det har intet med boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet at gøre!”

Han skriver dernæst om områdets beboerblad, der udkommer 4 – 6 gange om året. Jeg citerer ordret ”på bagsiden af dette blad, er der en henvisning til alle relevante kontakter, for hver af disse beboeraktiviteter. Det fremgår ligeledes heraf, at afdelingen har sit eget træværksted”.

Hele skrivelsen omhandler general snak og Fritidsklubbens fællesaktiviteter, MEN VÆRKSTEDET I NÆRINGEN 32 ER PRIVAT!

Dét at han fremhæver, at afdelingen har sit eget træværksted, er uden tvivl på beregning. Spektaklet er nemlig nøgleansvarlig for træværkstedet. Boliginspektøren medsender blandt andet bagsiden af et beboerblad som bilag til beboerklagenævnet. Ergo fremstiller han det som om, at jeg havde kunnet læse mig til i beboerbladet, at der ligger et larmende værksted under min lejlighed. MEN NEJ! For det første ligger Træværkstedet i en helt anden ende af vores boligområde – adressen står endda også på bagsiden af beboerbladet, så enhver burde hurtigt kunne konkludere, at der er tale om to vidt forskellige adresser og foretagender! For det andet er der tale om to separate regelsæt for de to værksteder!

Han fortsætter sin skrivelse med (jeg citerer atter ordret) ”dermed er der orienteret om forskellige aktiviteter der foregår i kælderen og hvilke der kan opleves og bør respekteres. Dette er ikke nyt, så det burde Malene kvad sin bo-periode i afdelingen, været orienteret om”.

NEJ! Der står ingen steder noget som helst om det private værksted i kælderen i Næringen 32! Jeg havde ingen chance for at vide det! En 24-årig beboer i vores opgang er født og opvokset i boligområdet – han anede intet om værkstedet! Jeg har skriftlige vidneerklæringer fra flere beboere i området, som heller intet kendskab har haft til værkstedets eksistens. En har boet i området siden 2011 og skriver ”i al den tid har jeg ikke haft kendskab til at der fandtes et værksted i kælderen i Næringen 32”. En anden skriver, at hun har boet i boligområdet i cirka 20 år og bekendtgør ”jeg har ikke haft kendskab til værkstedet beliggende i kælderen i Næringen 32. Jeg er bekendt med, at der findes et træværksted i Nyringen 79, idet det fremgår af beboerbladet, der indeholder en oversigt over områdets aktivitetslokaler til fælles brug”. En tidligere beboer i opgang 32 skrev ”da jeg flyttede ind i denne blok, blev jeg ikke gjort opmærksom på, der var et privat værksted i blokken. Denne information har jeg først fået ad omveje for ganske nyligt (ikke fra Alboa). Jeg kender til træværkstedet i Nyringen 79, da dette er annonceret i beboerbladet”. Vedkommende nåede at bo i området i en årrække – hun boede først i en studiebolig i boligområdet. Endnu et eksempel er en erklæring fra en beboer, der boede i området fra 2012 og indtil for nylig. Hun flyttede altså til boligområdet et år før mig. Hun skrev blandt andet i sin erklæring ”jeg har aldrig haft kendskab til, at der ligger et værksted i kælderen, Næringen 32” og ”der er ingen information om det værksted nogen som helst steder!” DET HAR PÅ INGEN MÅDE VÆRET ALMEN VIDEN, AT VÆRKSTEDET I KÆLDEREN I NÆRINGEN 32 OVERHOVEDET EKSISTERER! HVOR SKULLE JEG VIDE DET FRA?

Boliginspektøren er nok fuldt ud bevidst om, at han ikke må lave særlige vilkår for mit lejemål efter min indflytning. Af samme grund forsøger han at fremstille det som om, at jeg burde have været klar over, at der ligger et larmende værksted i kælderen, hvorfra der ifølge modparterne må larmes i 61 timer om ugen?!

Det næste boliginspektøren skriver til beboerklagenævnet er ”disse aktiviteter har ikke tidligere været medvirkende til, at boligorganisationen har modtaget klager fra de af beboerne, der bor ovenover kælderrummene på nær denne fra Malene”.

De aktiviteter, han har medsendt dokumentation på til beboerklagenævnet, er fællesaktiviteter, som intet har med det private værksted at gøre! Folk får på forhånd at vide og eventuelt at se ved en fremvisning af boligen, at der eksempelvis ligger et træværksted i Nyringen. Værkstedet under min lejlighed var hidtil hemmeligholdt, der står intet skrevet om det private værksted nogen som helst steder, og der var ikke engang en 4-cifret talkode på døren ind til værkstedet, som der ellers er på lokaler med foretagender i her i området. Mere om det med den 4-cifrede talkode i et senere indlæg.

Han skriver, at ingen har klaget før mig. For det første har han tidligere i selvsamme skrivelse sorteret i dokumentationen, så det er sandsynligt, at han også har sorteret i indkomne klager for at styrke sin og spektaklets sag. For det andet har han på nuværende tidspunkt modtaget adskillige skriftlige klager med mange underskrifter på. Han VIL ikke anerkende, at andre end mig også klager over larmen fra værkstedet…

Et eksempel herpå er, at beboeren på anden sal i opgangen har klaget over larmen fra værkstedet sammen med os andre i opgangen flere gange, og hun har sendt tre selvstændige klager over larmen også. Alligevel sender boliginspektøren hende et brev den 17. marts 2023, hvori han blandt andet skriver, at han ikke læser det som om, hun klager over larmen fra værkstedet?! Hun har i sine klager blandt andet skrevet ”der var en forfærdelig hamren og banken”, og hun skriver, at hun synes, det er vildt, at hun kan høre arbejde og maskiner op på anden sal helt nede fra kælderen. I klage nummer to skriver hun ”siden jeg ikke har hørt noget svar på min sidste klage, og der stadig var larm fra kælderen i går d. 15. februar 2023 mellem 17-19, prøver jeg igen. Vil I ikke nok gøre noget ved larmen, så man kan leve i sin lejlighed uden arbejdslarm og maskiner?” I den tredje klage skriver hun eksempelvis ”der var larm i min lejlighed her til aften fra 17:50 og fremefter”.

På trods af ret klare klager over larm fra værkstedet skriver boliginspektøren alligevel til hende, at han ikke læser det som om, hun klager over larm fra værkstedet?! Den pågældende beboer har vist ikke orket at skrive tilbage til boliginspektøren for at pointere, at hun faktuelt klager over larmen fra værkstedet. Hans sjuskede, selektive og uprofessionelle tilgang til klagesagsbehandling er udtrættende. Jeg forstår godt, hvis beboeren er kørt træt og måske har opgivet. Desværre vil boliginspektøren og de øvrige modparter uden tvivl bruge det i argumentationen mod mig og endnu engang påstå, at jeg som den eneste ene klager over larmen fra værkstedet… Man kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke…

Boliginspektøren skriver dernæst om spektaklet, at han har meddelt, at han forsøger at udvise størst muligt hensyn til de omkringboende, når han befinder sig i værkstedet. Ordlyden er meget lig den, boliginspektøren brugte om rygeren i min gamle opgang. Den mangeårige beboer i min gamle opgang havde ifølge boliginspektøren også givet udtryk for at udvise størst muligt hensyn, når han brød Husordenens regler og røg de steder, hvor der var rygning forbudt… Desuden, hvordan kan man overhovedet udvise hensyn, når man borer, hamrer eller for eksempel bruger en nedstryger i metal – DET LARMER!

I næste indlæg skriver jeg blandt andet om den resterende del af boliginspektørens misvisende og usande skrivelse til beboerklagenævnet, og jeg kommer ind på dagen for mødet i beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 13 PACIFICERET I DET DANSKE RETSSYSTEM? Boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg tog ned til byens retshjælp med skrivelserne. Souschefen sagde ”de går efter dig”, ”der er meget, der taler for, at værkstedet ikke skal være der”, ”Alboa tillader det alligevel”…

Spektaklet startede med at skrive, at han på ingen måde kan forholde sig til de beskrevne klager. Han informerede dernæst om, at han selv arbejder på en møbelfabrik, og at han kender støjen fra en virksomhed og kravet om brugen af høreværn, når støjen overskrider 80 decibel. DET ER MIT HJEM, VI TALER OM. JEG SKAL HVERKEN TAGE HØJDE FOR DECIBEL ELLER BRUGE HØREVÆRN I MIT HJEM!

Efterfølgende skrev han, at han har haft værkstedet siden 2004. I kontrakten står der, at han har haft værkstedet siden 1998?! Han og samleveren har ikke styr på faktuelle forhold!

Han skrev også, at der aldrig tidligere har været klager over støj fra værkstedet. Den påstand stemmer dog ikke overens med spektaklets og samleverens udtalelser på de førnævnte lydoptagelser, hvor de fortæller om, at beboere før mig har kunnet høre og har været generet af larmen fra værkstedet…

Med den hårdhændede behandling jeg får, fordi jeg tillader mig at klage over larm fra værkstedet, så kan man forestille sig, at tidligere beboere har valgt enten at flytte eller har følt sig tvunget til at holde mund og finde sig i larmen.

Spektaklet skriver efterfølgende, at han flere gange har spurgt tidligere beboere, om det larmer fra værkstedet. Han spurgte mig, men han tog det ikke pænt, da jeg svarede ”ja, du larmer i værkstedet”. Han har ikke spurgt nogen af beboerne i opgangen, om det larmer fra værkstedet! Værkstedet har været hemmeligholdt! Han har dog bedt min nabo om at sige, at det ikke larmer fra værkstedet…

Det næste, han skriver, er ”mit værksted under klagers lejlighed er kun til hobby. Jeg bygger violin, cello og andre ting af træ, samt små reparationer til eget brug”.

For det første sagde han selv, da han viste mig værkstedet, at det pågældende instrument i værkstedet var på bestilling. For det andet arbejder han i værkstedet både med træ og med metal mange dage og adskillige timer hver evig eneste uge. Dét sidestilles ifølge boliginspektøren med at drive erhverv. For det tredje mener souschefen, at omfanget af brugen af værkstedet tyder mere på et bierhverv end på en hobbyvirksomhed!

Han skriver så ”jeg kan kun stå inde for de lyde, som jeg selv frembringer og hører ved brugen af håndværktøj samt diverse små maskiner. Med disse ting kan jeg ikke opnå den støj, som der i sagens akter beskrives”.

Først og fremmest er det logisk, at det VIL larme og være til gene, når der bruges boremaskine, hammer, nedstryger i metal, elektrisk sav og andet i ikke lydisoleret i forvejen lydt beton etagebyggeri. Derudover er der mange vidner til larmen, og boligforeningen har modtaget adskillige klager over larmen fra værkstedet!

Yderligere skriver han ”hvad Malene hører og opfatter må stå for hendes egen regning!”…

Efterfølgende står der, at han er bekendt med Husordenens regler… I Husordenen står der, at der ikke må støjes i kælderen, og i hans kontrakt står der, at han ikke må foretage sig noget som helst i værkstedet, der kan være til gene for afdelingens beboere! Han mener dog selv, at han må arbejde og larme fra klokken 8.00 til 19.00 alle hverdage og fra klokken 10.00 til 16.00 alle lørdage?!

Han digter ud af det blå, at der står i Husordenen, at der ikke må anvendes værktøj, der overskrider de tilladte støjgrænser?! Han må ifølge Husordenen og kontrakten slet ikke støje! Kælderlokalerne er udelukkende beregnet til opbevaring! I virkeligheden arbejder han i værkstedet under vores opgang præcis, når det passer ham, og det virker vitterligt til at rage ham en høstblomst, at han larmer og forstyrrer os i vores hjem!

Han fortsætter sin skrivelse med på nederdrægtig vis at skrive (jeg citerer ordret) ”som en gestus til Malene er der lavet en liste over, hvornår jeg benytter værkstedet Hvor moderat støj kan forekomme i korte perioder”?! Reelt skriver han, at der er lavet et larme-skema over mit hjem, så jeg ved bare lidt om, hvornår jeg kan forvente, at han larmer og forstyrrer mig i mit hjem… NEDERDRÆGTIGE, LARMENDE SPEKTAKEL!

Helt tragikomisk skriver han så, hvilke dage og tidspunkter det famøse larme-skema indeholder, men hverken dagene eller tidspunkterne stemmer overens med det oprindelige larme-skema. Han har tilføjet en ekstra dag og givet sig selv ekstra tid til at larme i?!

Det får mig til at tænke på, om tidligere beboere rent faktisk har forsøgt at klage over larmen fra værkstedet, så spektaklets hjemmelavede larme-skema er et larme-skema han genbruger fra en tidligere lejlighed…

Dernæst står der, at han og samleveren på ingen måde har et hverken privat, personligt eller venskabeligt forhold til nogen som helst ansatte i Alboa. Hvis man antager, at det er sandt, hvad får så boligforeningen, boliginspektøren og beboerrådgiveren til at være SÅ partiske og agere SÅ uprofessionelt? Under dialogmødet i december 2021 begyndte samleveren helt ude af kontekst pludselig at hyggesnakke med boliginspektøren om deres næste komsammen, hvor hun ville tage kage med… Jeg citerer igen spektaklet: ”Hvilke påstande og konklusioner Malene drager, må stå for hendes egen regning Fantasien fejler bestemt ikke noget!”

Spørgsmålet er vist, hvis fantasi der ikke fejler noget…

Spektaklet fortsætter sin skrivelse til beboerklagenævnet med at fortælle om områdets fritidsklub. DET ER IRRELEVANT! HANS HIDTIL HEMMELIGHOLDTE VÆRKSTED ER PRIVAT!

Han beskriver, at der er mange fritidsaktiviteter, og at de fleste aktiviteter ligger under boligblokkene, hvor der også kan forekomme støj. Jeg har læst om Fritidsklubbens aktiviteter på bagsiden af beboerbladet, men jeg ville aldrig takke ja til en lejlighed ovenpå et larmende foretagende (desuden er der også lydisoleret i Fritidsklubbens træværksted, hvor der IKKE må larmes med metal?!). Der står intet om spektaklets værksted på bagsiden af beboerbladet, for værkstedet er privat! Ligeledes havde jeg omgående takket nej til boligtilbuddet, hvis jeg på forhånd var blevet informeret om det underliggende, private, larmende værksted!

Som tidligere nævnt er værkstedet og nok også flere af de andre kælderforetagender i området ulovlige. Boligforeningen har aldrig søgt hverken Østjyllands Brandvæsen om et brandsyn eller Teknik og Miljø i Aarhus Kommune om byggetilladelse. I skrivende stund er boligforeningen i gang med at søge om lovliggørelse af de foretagender, der har eksisteret ulovligt i flere årtier…

I værkstedet, hvor der bruges store maskiner og værktøjer, og hvor der lakeres, er der ingen udsugninger, og der er ingen selvstændig elmåler og ej heller et hfi relæ, der kan slå fra i tilfælde af brand. Vi i opgangen er trætte af larmen fra værkstedet, og desuden bekymrer vi os over brandfaren!

Spektaklet informerer så om i skrivelsen, at samleveren har boet i området siden 1975 og han selv siden 1992. Han skriver ”det er klart at vi snakker sammen med de beboere, som har boet her lige så længe som os. I Vejlby Vest støtter og hjælper vi hinanden, når der opstår problemer”. Reelt skriver han, at de har sladret om mig til andre mangeårige beboere, og at jeg er problemet, der er opstået, og at de nok sammen skal håndtere det problem.

I gamle dage sendte man ”moralsk defekte” kvinder på Pigehjemmet på Sprogø. Det er et gruopvækkende kapitel i åndssvageforsorgens historie. På de omtalte lydoptagelser giver spektaklet og samleveren udtryk for, at de mener, jeg skal tvangsindlægges, men at jeg desværre er for velfungerende?! Det er en skræmmende tanke, at de nok havde haft held med at skaffe mig af vejen, hvis hele dette mareridt havde udspillet sig for cirka 60 år siden… Alt sammen blot fordi, jeg gerne vil have ro i mit hjem…

Bestyrelsesformanden / revisoren er også en af de mangeårige beboere i området, og han skrev som nævnt til mig i en SMS ”har du tænkt på, at man ikke nødvendigvis får et godt liv, selvom man har retten på sin side”. Man kan kun gisne om, hvorvidt det hele hænger sammen, men er en del af deres problemløsning mon at foranledige, at der eksempelvis hældes urin på min dør osv., eller hvem mon står for den del af chikanen, der skal motivere eller nærmere presse mig til at flytte?

Spektaklet fortsætter med ”Malenes evindelige klager angående støj, er ikke noget nyt. Malene har boet i opgang 54, før hun flyttede til opgang 32. Her har flere beboere i nummer 54 oplevet de samme problemer med evindelige klager over støj, som ingen andre end Malene selv kunne høre”.

For det første er det løgn, at jeg klagede alene over støj! For det andet er det usandt og nedladende at påstå, at jeg klagede over støj, som ingen andre end jeg selv kunne høre – JEG KLAGEDE SAMMEN MED ANDRE! For det tredje kan man undre sig over, hvorfra spektaklet har viden om, at jeg har klaget før i min gamle opgang. Har boliginspektøren mon også brudt sin tavshedspligt overfor spektaklet? Jeg er enig med souschefen i, at spektaklet sviner mig til og antyder, at jeg er sindssyg.

Han slutter sin skrivelse af med at skrive (atter engang citerer jeg ordret) ”jeg håber, at jeg bliver den absolut sidst, der skal stå mål til Malenes klager over støj. Om nødvendigt kan Boligklagenævnet kontakt mig for en mundtlig dialog og for af se mit værksted / hobbyrummet Og at der evt. bliver foretaget en ny lydprøve, på lige fod med den, som foreligger”.

Jeg klager kun, når det er nødvendigt at klage! Jeg har boet i min nuværende opgang siden maj måned 2021, og ikke én eneste gang har jeg været nødsaget til at klage over noget eller nogen som helst af beboerne. Hverken nuværende eller tidligere beboere!

Han kalder beboerklagenævnet for ”boligklagenævnet”. Har nogen mon klaget over larmen fra værkstedet før, hvor han har været involveret i en sag med et ”boligklagenævn”?

Det er grotesk, at han kun vil gå med til en ny lydprøve, hvis den kommer til at foregå ligesom den første. Den såkaldte lydprøve skal altså være varslet, der må ikke foretages decibel målinger, boliginspektørens og beboerrådgiverens ører skal vurdere støjniveauet, han skal igen have mulighed for at gemme de mest larmende maskiner og værktøjer af vejen inden den varslede lydprøve, og han skal endnu engang ikke slå særligt hårdt med hammeren… GROTESK!

Souschefen forsikrede mig om, at Arbejdstilsynet aldrig vil foretage lydprøver på en lignende måde. Hun påpeger, at det er amatørlydprøver uden gennemslagskraft nogen som helst steder. Jeg har dog senere erfaret, at de såkaldte lydprøver i sandhed har fået gennemslagskraft. Modparterne mener, de beviser en hel del?! Mere om det i senere indlæg.

Souschefen konkluderede ”det kan ikke passe, man skal være hørehæmmet for at bo i din lejlighed”. Hun undrede sig over, at spektaklet er undtaget fra at skulle tage hensyn og overholde regler.

I næste indlæg skriver jeg om boliginspektørens irrelevante og usande skrivelse til beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 12 Spektaklets fejlfyldte og usande skrivelse til beboerklagenævnet first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg sendte følgende larme-beskrivelse til beboerklagenævnet:

”17.16 tænder spektaklet for en af de meget larmende maskiner. Den samme, som han også brugte lørdag, mandag, tirsdag og torsdag i sidste uge. 17.17 slukkede han igen. Han skramlede lidt rundt med nogle ting. Det dunkede og skramlede. 17.18 tændte han igen for maskinen. Han slukkede kort efter igen. 17.19 tændte han igen. 12 sekunder efter slukkede han. 17.20 tændte han igen. Maskinen forblev tændt i 26 sekunder. Han skramlede igen lidt rundt, og der kom nogle dunke lyde. 17.21 tændte han igen. Skærer han i noget? Det larmer meget. Maskinen forblev tændt indtil 17.24. Den tager lidt tid om at slukke, når han slukker den. Der kom igen nogle forskellige lyde. 17.24 tænder han igen. Han slukker 16 sekunder senere. Tænder igen 9 sekunder senere. Slukker efter 11 sekunder. Det skratter og larmer lidt. Han tænder for maskinen igen 17.25. Han slukker 13 sekunder efter. Tænder igen 10 sekunder senere. Slukker igen efter 10 sekunder. Det skratter og dunker igen. Der kommer et par hårde dunk. Han bøvler rundt med et eller andet. Der er pause i 1,5 minut. Han rykker rundt på noget træ. 17.29 skærer eller filer han i noget hårdt. Der kommer et højt dunk, og han smider eller taber et eller andet. 17.29 tænder han igen for maskinen. Den er tændt i 11 sekunder. Han slukker, men tænder igen efter 10 sekunder. 15 sekunder senere slukker han. 17.30 tænder han igen. Der kommer et par skingre lyde. 16 sekunder efter slukker han igen. Der kommer et par hårde dunk. Der skrattes lidt rundt. Der er ro i næsten et minut. 17.32 tænder han igen for maskinen i 10 sekunder. Han hamrer 6 gange og tænder for maskinen igen i 9 sekunder. Han tænder igen 17.34 – i 6 sekunder. Han hamrer to gange. Noget ramler sammen. To stykker træ? 17.35 tænder han igen, men slukker næsten med det samme. Tænder næsten med det samme igen og slukker efter 11 sekunder. 17.36 flytter han rundt på noget. 17.37 tænder han igen for den larmende maskine i 9 sekunder. Han flytter igen rundt på noget og tænder kortvarigt igen i 6 sekunder. Han flytter rundt på noget. Noget træ ramler sammen. Der kommer forskellige lyde. Igen nogle dunke lyde og lidt skramlen. Han ruller med en vogn eller en maskine?! 17.40 kommer der forskellige lyde. 17.41 larmer han med en anden maskine i 8 sekunder. Der er en lille pause. Så flytter han rundt på nogle ting. Der kommer igen nogle dunke lyde. 17.46 tænder han igen for den store maskine. Han tænder og slukker nogle gange med kort interval. 17.48 tænder han igen, og den forbliver tændt i 30 sekunder. 17.49 tænder han igen, og maskinen er i gang i 12 sekunder. 17.50 hamrer han 3 gange. Han rumsterer lidt rundt dernede. 17.52 saver han vist i et eller andet. Han flytter igen på noget, og der kommer 4 høje lyde. Knækker han noget træ over, eller klipper han i det? 17.52 filer han, og der kommer nogle skingre lyde. Han dunker lidt rundt med noget træ. 17.53 skratter han rundt med noget. Emballage måske? 17.54 kommer der igen høje dunke lyde. 17.54 kommer der igen 3 hammerslag. 17.55 hamrer han lidt igen. Han tænder for støvsugeren. Han slukker for den 17.57. Han skramler igen lidt rundt. 17.57 kommer der flere hårde dunk. Han skramler lidt rundt. 17.59 kommer der forskellige lyde. 18.01 tænder han for en eller anden maskine. Han slukker 18.03, og der kommer forskellige lyde. 18.06 dunker han med nogle ting. 18.08 larmer han igen med noget træ. Der bliver stille herefter”.

Jeg ved aldrig, hvornår jeg kan regne med ro i mit hjem. Samtlige lyde fra værkstedet kan høres i min lejlighed, og mange af dem også helt op på anden sal samt i øvrige lejligheder i opgangen.

Hvis man ikke skal kunne slappe af, hygge sig, hvile og sove i sit hjem, hvor skal man så gøre det?

Det er helt klart et særligt vilkår ved lejemålet, som boligforeningen belejligt holder hemmeligt, indtil man har betalt sit indskud og er flyttet ind.

De færreste ville takke ja til en lejlighed, hvis de sammen med boligtilbuddet blev informeret om ”du skal regne med at høre på larm fra maskiner og andre larmende remedier i 61 timer om ugen, og du ved aldrig, hvornår på døgnet du vil blive vækket eller forstyrret af larm fra værkstedet”…

I det næste indlæg skriver jeg om spektaklets skrivelse til beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 11 Larme-beskrivelse en tirsdag aften first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Endelig påpegede jeg, at jeg aldrig havde været lungesyg, før jeg flyttede ind i min gamle opgang. Jeg skrev ”i år (2021) er første år siden 2013, hvor jeg ikke vinteren over har været syg med hoste og lungeproblemer. Jeg var indlagt flere gange pga. lungeproblemer, da jeg boede i opgang 54”.

Jeg satte et billede ind, der viste, hvordan rygeren havde en avis i klemme i brevsprækken og en gummistøvle i klemme, så døren kunne holdes åbent ud til opgangen. Jeg gjorde opmærksom på Husordenens punkt 25 om, at rygning er forbudt andre steder end i ens egen lejlighed.

Jeg skrev også, at boliginspektøren den 27. september 2019 havde omdelt et brev, hvor der stod, at man højest måtte åbne vinduer i opgangen i maksimalt 10 minutter ad gangen. Jeg beskrev, at jeg flere gange havde henvendt mig til boliginspektøren om, at 10 minutters udluftning ikke nyttede noget, når rygeren dagen lang havde avisen og gummistøvlen i klemme, så røg og andre lugte konstant slap ud i opgangen.

Jeg gjorde driftschefen opmærksom på, at boliginspektøren blot havde skrevet, at han mente, rygeren udviste størst mulig hensyn. Det samme skrev boliginspektøren om spektaklet, når han larmer i tide og utide. Boliginspektøren mener altså, at visse beboere kan bryde enhver regel, fordi de ifølge egne udsagn udviser størst mulig hensyn?!

Jeg sluttede mit brev af med at skrive, at jeg allerede havde indbragt sagen for beboerklagenævnet. Jeg havde googlet beboerklagenævnet i Aarhus, og jeg var fuld af håb, da min opfattelse på daværende tidspunkt var, at der nu ville komme en objektiv vurdering af sagen, hvor Husordenens og almenlejelovens regler ville blive håndhævet. Jeg tog desværre helt fejl…

Jeg modtog brevet fra driftschefen den 28. januar 2022, og allerede samme dag tog jeg ned på Dokk1 og afleverede min klage i Borgerservice. Jeg skrev en mail til beboerklagenævnet om, at jeg havde indbetalt gebyret på 149 kroner, og i samme e-mail skrev jeg ”min boligforening tillader en lejer fra en anden opgang at have violinbyggerværksted under min lejlighed, og jeg er ofte plaget af larm og støj fra store maskiner og værktøj. Både inspektøren og driftschefen synes, det er helt ok. Men jeg anede intet om, at der er ekstra støj og larm forbundet med at bo i mit lejemål. Var jeg blevet informeret om det, så havde jeg aldrig takket ja til lejligheden”.

Den 1. februar sendte jeg en opfølgende mail til beboerklagenævnet om, at det desværre er en realitet, at spektaklet og samleveren taler usandt om, hvordan, hvornår og hvor ofte spektaklet arbejder i værkstedet. Jeg skrev endvidere ”selvfølgelig kan man høre sine naboer engang imellem, når man bor tæt, men violinbyggerværkstedet i kælderen er af en helt anden kaliber. Der er ikke tale om lyde fra et hjem. Det handler om larm og støj fra store maskiner og tungt værktøj”.

Jeg skrev, inden jeg slavisk begyndte at beskrive larmen fra værkstedet en tirsdag aften, at jeg på ingen måde har en opfattelse af, at der bliver taget hensyn til mig, og jeg mener, det er urimeligt at kræve, at man i sit hjem skal udvise tolerance over for larm og støj fra et violinbyggerværksted. Jeg indsætter beskrivelsen af larmen i et separat indlæg.

Jeg fik ikke svar på min henvendelse. Sagsbehandleren skrev blot den 7. februar, at mine henvendelser var modtaget, og de var forelagt modparten, og han skrev ”når modpartens svar foreligger, vil du få en kopi heraf”. Jeg blev dog i første omgang nægtet den pågældende aktindsigt, og igen måtte jeg søge råd hos byens retshjælp.

I mellemtiden overvejede jeg at melde mig ind i Lejernes Landsorganisation / LLO, for at kunne søg råd og vejledning i tilfælde, hvor boligforeningen ikke handler efter reglerne. Hvis ens boligforening har tegnet et kollektivt medlemskab hos LLO, så vil man blive opkrævet et månedligt beløb sammen med huslejeopkrævningen, og så vil man som lejer kunne søge hjælp og rådgivning hos LLO. Desværre har min boligforening ikke tegnet et medlemskab. Derfor vil et medlemskab for mig være ret dyrt. Jeg har desværre ikke råd til at melde mig ind. Boligforeningen mener nok, de selv håndterer det forskellige fint, og at andre ikke skal blande sig i deres sagsbehandling…

Den 28. februar fik jeg i e-boks en indkaldelse til et møde i beboerklagenævnet. Jeg undrede mig straks over, at jeg ikke havde fået den lovede aktindsigt. Jeg skrev med det samme en e-mail til nævnet med en anmodning om aktindsigt. Jeg ringede desuden også til nævnet og fik fat på sekretæren. Hun henvendte sig til sagsbehandleren, som dog informerede hende om, at det ikke ville være relevant for mig at få aktindsigt?! Jeg gjorde opmærksom på, at jeg alligevel gerne ville have aktindsigt. Hun spurgte igen sagsbehandleren, men hun kom tilbage med beskeden om, at de andre parters skrivelser ikke indeholdt nye oplysninger, så aktindsigt var ikke relevant?! Igen henvendte jeg mig til byens retshjælp. Souschefen gav mig ret i, at jeg naturligvis har krav på aktindsigt. Den 1. marts fik jeg spektaklets og boliginspektørens skrivelser tilsendt, og deres skrivelser indeholdt uden tvivl nye oplysninger – både fejlagtige og usande! Mere om det i de næste indlæg.

Jeg tog ned til byens retshjælp med skrivelserne. Souschefen læste først spektaklets skrivelse. Hun blev forarget, fnyste og konstaterede ”han tilsværter dig og skriver nærmest, at du er sindssyg”.

Hun læste derefter boliginspektørens, som hun beskrev det, nærmest ligegyldige og irrelevante skrivelse. Han havde sendt en boligbeskrivelse og skrev om områdets fællesaktiviteter. MEN, værkstedet i kælderen i opgang 32 er et privat værksted. Det har intet med boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet at gøre!

Souschefen bad om at se kontrakten på værkstedet. Den havde jeg dog ikke fået tilsendt. Hun bad mig om at skrive til både beboerklagenævnet og til boligforeningen, at jeg skulle anmode om snarest at få tilsendt kontrakten, og at mødet i nævnet måtte udsættes, hvis kontrakten ikke blev tilsendt i tide.

Beboerklagenævnet sendte kort efter kontrakten til mig. Boliginspektøren skrev nogle timer senere ”boligorganisationen mener ikke at have modtaget eller registreret henvendelse omkring tilsendelse af kontraktkopi”. Han afviste derefter min anmodning med henvisning til GDPR lovgivningen, som er beskyttelse af persondata. Han kunne blot have anonymiseret kontrakten og sendt den til mig, men hvis han havde gjort det, så kunne han jo ikke længere påstå, at spektaklet må arbejde og larme i 61 timer om ugen, for der står i kontrakten ”Kælderlokalerne må ikke benyttes til formål, der kan være til gene for afdelingens beboere”.

Jeg skrev tilbage til boliginspektøren ”jeg har to gange skrevet og bedt om at få fremsendt kontrakten. Beboerklagenævnet har i dag fremsendt kontrakten til mig”.

Efter aftale sendte jeg kontrakten pr. e-mail til souschefen. Hun skrev tilbage til mig, at værkstedet ikke ligger sammen med spektaklets beboelseslejemål, og derfor er lokalet ikke reguleret af lov om almen leje, fordi det udelukkende er udlejet til andet end beboelse. Hun skrev endvidere, at værkstedet er reguleret af erhvervslejelovens paragraf 1. Hun skrev også ”beboerklagenævnet vil ikke kunne tage stilling i sagen. Sagen skal derfor anlægges ved byretten”.

Hun påpegede, at det af kontrakten fremgår, at lejeren af lokalerne i kælderen ikke må genere afdelingens beboere. Hun skrev også ”lejemålet må ikke benyttes til erhverv, heller ikke til beskedent bi-erhverv”. Hun kommenterede på, at det tidsmæssige omfang af aktiviteterne i værkstedet lyder mere som et bi-erhverv end som en hobby-aktivitet.

Boliginspektøren havde jo sendt en oversigt over områdets fællesaktiviteter til beboerklagenævnet?! Hun skrev ”da din modpart har måttet leje selvstændige lokaler til sit snedkeri, er der en formodning om, at hans aktiviteter har et større omfang end blot hobby, det vil sige erhverv af en eller anden grad”.

Hun sluttede sin e-mail af med at skrive, at jeg har vældig godt styr på sagens omstændigheder, og hun ønskede mig held og lykke med mødet i beboerklagenævnet.

Det skulle desværre vise sig, at det var uden betydning for nævnet, hvad jeg kunne bevise, og hvad jeg havde skrevet og medsendt af dokumentation…

Næste indlæg omhandler en ”larme-beskrivelse en tirsdag aften” og i de efterfølgende to indlæg skriver jeg om spektaklets og boliginspektørens skrivelser til beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 10 Svar på tiltale, rådgivning fra retshjælpen samt usande og fejlagtige skrivelser first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da jeg kom retur fra juleferie, erfarede jeg omgående, at spektaklet er fuldstændig ligeglad med, at der står i deres famøse larme-skema, at han ikke må støje onsdage, fredage, lørdage og søndage. Spektaklet gør præcis, hvad der passer ham, når det passer ham! Det er vi mange vidner på efterhånden. Hvis han har lyst til at hamre eller gøre andet i værkstedet lørdag aften klokken 21.15, så går han fra opgang 34 hen under vores opgang 32, låser sig ind i værkstedet og larmer løs, og pyt med os, der bor i opgangen ovenpå?! Og når vi så skriver en gruppe-klage til boliginspektøren, så skriver han tilbage, at spektaklet har fremvist dokumentation på hverken at have været i bebyggelsen eller i værkstedet?!

I starten da jeg troede, jeg næsten var alene om at være generet af larmen, oplevede jeg flere gange, at når han larmede voldsomt i værkstedet, og jeg så valgte at gå i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme, så var der bomstille, når jeg kom derned… En af gangene, hvor han en lørdag larmede voldsomt i værkstedet, gik jeg i kælderen og stod foran døren ind til værkstedet. Der var pludselig bomstille?! Jeg blev stående i over 10 minutter. Ikke en lyd kom der! Jeg åbnede så kælderdøren og lod som om, jeg forlod kælderen, og straks efter begyndte han at larme med nedstrygeren i metal igen. Udspekulerede spektakel! Vi i opgangen og øvrige vidner kalder det, at han leger ”gemmeleg”. Vi er flere, der adskillige gange har oplevet, at når han larmer, og vi så vælger at gå i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme, så står han musestille og venter på, vi skal gå… Det beviser klart, at han udmærket godt er klar over, at han larmer og forstyrrer!

I januar 2022 spekulerede jeg over, hvordan jeg skulle håndtere situationen, da spektaklet er fuldstændig ligeglad med regler og hensyntagen, og fordi hverken boliginspektøren eller beboerrådgiveren vil hjælpe. Jeg henvendte mig til byens gratis retshjælp. Retshjælperen / Souschefen gjorde det klart, at boligforeningen ikke må lave særlige vilkår ved mit lejemål efter min indflytning, uden som et minimum at give mig nedsat husleje, og et larme-skema og larm i 61 timer om ugen må siges at være et særligt vilkår!

Souschefen bad mig om ikke at deltage i flere tåbelige dialogmøder og sagde, at jeg fremover skulle forlange skriftlig kommunikation. Det er åbenbart velkendt, at almene boligforeninger foretrækker mundtlig kommunikation, da deres ord så vægter højest. Som beboer får man ikke et ben til jorden med mindre, man kan bevise, hvad der er foregået!

Souschefen sagde blandt andet ”man skal have fred og ro i sit hjem – det betyder rigtig meget”. Desuden frustrerede det hende, at de såkaldte lydprøver var varslet. Naturligvis larmer spektaklet ikke, som han plejer, når han ved, det skal vurderes, om han larmer!

Jeg fortalte hende om boliginspektøren og fremviste dokumenter, og hun gav mig ret i, at han er uprofessionel og slet ikke objektiv. Hun sagde ”det er udlejers pligt at holde ro og orden i en boligejendom”. Hun bad mig stå fast på, at det er min ret at have fred og ro i mit lejemål!

Hun instruerede mig i at anmode hovedkontoret i boligforeningen om at håndtere min klage, da det var tydeligt, at boliginspektøren ikke formåede at behandle min klage sagligt eller objektivt. Hun gav mig ret i, at samleveren ikke skulle have haft lov til at deltage i dialogmødet!

For god ordens skyld skal det nævnes, at samleveren ikke officielt er spektaklets samlever. Hun har sin egen lejlighed i området, som hun dog aldrig bor i. Hun bor og har boet fast hos spektaklet i hans lejlighed siden omkring 2007. Normalt ville det ikke vedkomme hverken mig eller andre, men det er ødelæggende, at samleveren huserer rundt i vores fælles kældergang og sladrer og spreder rygter. Det er ærgerligt og skaber splid. Jeg kommer med et eksempel herpå i et senere indlæg. Vi joker lidt med, at vi ønsker hende hen, hvor peberet gror, men som et minimum kunne hun starte med at bo i sin egen lejlighed, så vi kunne slippe for negativiteten.

Souschefen betegnede hele miseren som et magtspil, og hun betvivlede, om boligforeningen overhovedet har hjemmel til at tillade denne form for aktivitet til gene for tilstødende boliger. Det har Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune bekræftet, at de ikke har hjemmel til! Værkstedet er et ikke-lovligt forhold!

Hun lagde vægt på, at jeg skulle have været orienteret om værkstedet og støj-generne, inden jeg takkede ja til lejligheden og flyttede ind! I så fald var det blevet et klart nej tak!

Jeg fortalte hende om, at spektaklet og samleveren bagtaler mig og er i gang med at skade mit omdømme. Dertil sagde hun ”sagen bærer præg af, at du omtales negativt i området, fordi du ikke kan holde støjen og larmen ud”.

Hun fnøs helt ved tanken om, at beboerrådgiveren i referatet havde skrevet, at jeg skulle orientere spektaklet om, hvornår jeg forlod mit hjem. Hun betonede, at jeg ikke skal fortælle, hvornår jeg ikke er hjemme, og mit privatliv vedkommer ikke nogen”.

Hun sagde, at det er ligegyldigt, hvor mange år spektaklet har boet i området, for almenlejeloven gælder ens for alle. Desværre kunne jeg informere hende om, at hverken almenlejeloven eller Husordenen reelt gælder i vores boligområde. Selvopfundne og uskrevne regler samt forskelsbehandling hersker, og udvalgte beboere tilgodeses og har frit spil. Som bestyrelsesformanden sagde til generalforsamling ”ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys?”… Souschefen sagde dertil ”der er rigtig meget, der tyder på, at sagsbehandlingen ikke er i orden”.

Jeg fulgte souschefens råd og skrev til boliginspektøren og beboerrådgiveren, at jeg efter juridisk vejledning ikke ville deltage i det ellers planlagte, opfølgende dialogmøde den 20. januar. I min skrivelse inkluderede jeg de forskellige punkter, som souschefen havde foreslået. Jeg bad blandt andet om skriftlig kommunikation fremadrettet, og jeg anfægtede, at de såkaldte lydprøver havde været varslet. Jeg skrev, at spektaklet, mandag den 10. januar klokken 11.30, havde larmet med en maskine, som i hvert fald ikke blev brugt under de varslede lydprøver, der på ingen måde gav mening!

Souschefen havde også dikteret, at jeg skulle skrive ”jeg skal anmode om dokumentation i det konkrete tilfælde, hvor udlejer med kontrakt tillader denne form for aktivitet til gene for tilstødende bolig”.

Jeg sluttede af med at skrive, at jeg var nødt til at anmode om, at hovedkontoret skulle håndtere min klagesag og behandle den objektivt og uden hensyntagen til personlige, samt private relationer”. Jeg sendte efterfølgende min klage med bilag og grundig dokumentation til hovedkontoret. Jeg erfarede dog snart, at driftschefen valgte at afvise og negligere mig…

Han skrev i sit brev, at han havde drøftet min klage med driftssekretariatet og med selvsamme boliginspektør, som jeg havde påpeget var inhabil og partisk. Han fortsatte med, at dialogmødet jo var afholdt, og at spektaklet ikke var kommet med nogen tilkendegivelser, der gav mig ret i mine påstande, så han konkluderede ”begge parter ser sig som berettiget til den adfærd, der er udløsende for klagerne”?!

Han foreslog, at jeg kunne betale 149 kroner og indbringe sagen for beboerklagenævnet, hvis jeg stadig ikke var tilfreds. Det kan han jo også uden bekymring foreslå, når han ved, at et af boligforeningens organisationsbestyrelsesmedlemmer er dommer i selvsamme beboerklagenævn…!

Han beskrev beboerklagenævnet som en uvildig instans. Den beskrivelse er jeg desværre ikke enig i. Det skriver jeg mere om i et af de næste indlæg!

Han skrev endvidere, at begge parter ville få mulighed for at fremkomme med deres syn på sagen i beboerklagenævnet. NEJ! Jeg kan allerede nu afsløre, at sagsbehandlingen i beboerklagenævnet mindede meget om sagsbehandlingen under dialogmødet med den skjulte dagsorden…

Driftschefen negligerede mig derefter og skrev ”vi kan konstatere, at det ikke er første gang, du klager over andre beboere vedrørende støj- og lugtgener”. Souschefen sagde, at det er ligegyldigt, om jeg har klaget over noget førhen. Det er irrelevant for klagesagen over larm fra værkstedet i kælderen! Det er korrekt, at jeg i min gamle opgang klagede over støj sammen med andre beboere i opgangen. Jeg klagede også over røg- og lugtgener, der gjorde mig syg, medførte lange sygdomsperioder og førte til flere indlæggelser grundet hoste og vejrtrækningsbesvær. En beboer i stueetagen i min gamle opgang røg alle vegne og smed cigaretskodder, selvom Husordenens punkt 25 blandt andet omhandler ”rygning og henkastning af cigaretskod er ikke tilladt i trappeopgange og i kældergange”. Han havde konstant en avis i klemme i brevsprækken og ofte også en gummistøvle i klemme, så døren kunne stå åben ud til opgangen, og derved kom al røg og andre lugte fra lejligheden ud i opgangen. Beboerens egne vinduer var aldrig åbne. Han brugte opgangen til at lufte ud i?! Jeg boede på anden sal, og røg stiger opad. Jeg forsøgte at lufte ud i opgangen, men jeg fik af boliginspektøren skriftligt forbud mod at lufte ud?! Rygeren er en af de mangeårige beboere, der ligesom spektaklet er hævet over reglerne…

Driftschefen skrev så ”modtager vi en ny klage, der er underskrevet af flere af de omkringboende lejere i bebyggelsen, og omhandler denne klage støj fra nærværende værksted, vil vi såfremt, vi vurderer, at afdelingens regler er overtrådt, genoptage sagen. De ignorerer klager over larm fra værkstedet uanset, om der er 6 underskrifter på klagen…!

Han slutter sit brev med at skrive ”endvidere skal det for god ordens skyld meddeles, at bor man tæt, som her i en etagebebyggelse opført i 1975, bliver man mere eller mindre delagtiggjort i hinandens liv. I den forbindelse er det naturligt at vise hensyn til hinanden – og omvendt også være tolerante over for hinanden”.

1. Driftschefen tilkendegiver selv, hvor lydt der er i vores etagebyggeri!
2. Spektaklet bor her ikke! Han bor to opgange væk! Han larmer og forstyrrer os i opgangen!
3. Vi har en god opgang, hvor vi respekterer hinanden og behandler hinanden pænt – både nuværende og tidligere beboere.
4. Ja, vi kan høre hinanden i lejlighederne engang imellem, men der er forskel på at høre på lyde fra folk, der bor i deres hjem og på at høre på værkstedslarm med store maskiner, elektriske værktøjer, larmende remedier og støj i timevis!

I næste indlæg skriver jeg om mit svar til driftschefen og om min kontakt med beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 9 Byens gratis retshjælp gav mig ret – Alboas sagsbehandling er ikke OK! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Boliginspektøren har aldrig svaret mig på den mail?! Som boliginspektør bør han sørge for, at samtlige beboere efterlever Husordenens regler. Flere af de mangeårige beboere i området har dog frit spil og er ikke underlagt nogen som helst regler?! Desuden bør han som et minimum svare på indkomne e-mails. Vi er mange beboere, der har erfaret, at han udelukkende svarer på de e-mails, han ønsker at svare på, og han svarer ofte usagligt og i øst og vest, når man endelig får et svar fra ham…

Beboerrådgiveren svarede mig til gengæld og skrev, at jeg skulle komme ned i beboerrådgivningen dagen efter, så vi kunne snakke lidt om det hele. Min henvendelse handlede om, at der skulle sættes en stopper for larmen! Jeg hverken havde og har behov for eller lyst til at snakke med hende om noget som helst. Hun havde ageret uprofessionelt og var yderst partisk under dialogmødet, og hendes referat fra dialogmødet var helt hen i vejret! Jeg skrev og spurgte, om vi kunne ringe sammen i stedet. Hendes svar var ”vil gerne prioritere face to face, personlig samtale”. Jeg skrev tilbage ”hvad er det egentlig, du gerne vil snakke om?” og gjorde opmærksom på, at forespørgslen om lydisolering egentlig var rettet til boliginspektøren.

På det tidspunkt havde hun for længst ”glemt”, at samleveren under mødet aftenen før havde fortalt, at hun også bruger værkstedet til forskellige formål. Hun skrev tilbage, at spektaklet havde fortalt hende, at han ikke havde været i værkstedet klokken 13.06 dagen før. Hun var derfor overbevist om, at der ikke havde været nogen i værkstedet i kælderen, og igen konkluderede hun, at det nok måtte være noget andet, jeg havde hørt. Hun skrev ”jeg vil rigtig gerne hjælpe dig”. Jeg havde brug for hjælp til at få larmen stoppet! Jeg havde og har ikke brug for samtaler med hende! Jeg skrev tilbage, at der blev arbejdet og larmet klokken 13.06 i værkstedet om tirsdagen og skrev ”om det var spektaklet eller samleveren, eller en anden, der måske har en nøgle, det ved jeg ikke. Jeg gik endda i kælderen for at sikre mig, at lydene kom fra værkstedet”. Jeg sluttede min mail af med at skrive ”det gør mig utryg, at der spilles beskidt spil”. Hun skrev tilbage ”kom forbi og snak om det. Det, at snakke om tingene, kan i sig selv have en lindrende effekt. Og jeg vil rigtig gerne hjælpe”. Havde hun mon tænkt sig at snakke støj-generne væk?… Jeg skrev tilbage ”det giver ingen mening, hvis jeg skulle lyve om larm, der ikke var der?! Det inkriminerer mig som person, at det påstås, jeg lyver. Jeg må dokumentere på alle mulige måder fremover. Det viser sig jo, at det er nødvendigt”. Hun skrev en sidste mail inden jul, som jeg valgte helt at lade være med at svare på… Hun skrev ”Pyt-knappen, kender du den? Ellers vil jeg meget gerne introducere dig. Den har hjulpet mange, inklusiv mig selv. Jeg bruger den tit og ofte. Men det kan vi snakke meget mere om, når vi mødes”.

Jeg blev rasende bare ved tanken om, at hun i ramme alvor mente, at jeg skulle sig ”Pyt med at der evig og altid kommer larm fra værkstedet, så jeg forstyrres i mit hjem i tide og utide”.

Jeg ringede til en af mine veninder og fortalte, hvad beboerrådgiveren havde skrevet. Min veninde spurgte med det samme ”tror hun, du er psykisk syg, eller hvad har hun gang i?” Samme reaktion fik jeg fra flere, jeg drøftede beboerrådgiverens e-mails med.

Selv hvis jeg havde været psykisk syg, så ville det ej heller på nogen mulig måde berettige dem til at behandle mig, som de gjorde og desværre stadig gør, og en psykisk syg burde heller ikke skulle tvinges til at være jaget vildt i sit hjem og aldrig kunne regne med fred og ro!

Men jeg er ikke psykisk syg! Jeg er fysisk syg og kæmper blandt andet med forskellige udfordringer i forhold til, at mit immunforsvar angriber mig i stedet for at beskytte mig. Derudover er jeg et glad og velfungerende menneske.

Efter at have hørt lydoptagelserne, som en beboer i området har lavet, hvor spektaklet og samleveren blandt andet kalder mig psykisk syg og siger, at jeg burde tvangsindlægges, så siger de derudover, at beboerrådgiveren også har kaldt mig psykisk syg, og at det nok var derfor, beboerklagenævnet havde behandlet mig, som de gjorde og ikke engang foreslog lydisolering i deres afgørelse. Også mere om det i et af de næste indlæg.

Jeg skrev i en e-mail til beboerrådgiveren ”har du udtalt dig til spektaklet og samleveren om, at jeg angiveligt skal have det svært psykisk? Hvis du har, hvilket belæg har du for en sådan udtalelse?” Jeg skrev straks efter i en anden e-mail ”har du udtalt dig til nogen som helst om, at jeg angiveligt skal have det svært psykisk. Jeg ser frem til dine skriftlige svar”. Hendes umiddelbare respons burde have været ”nej, selvfølgelig har jeg ikke det”.  Men hun svarede i stedet ”jeg ønsker ikke at ordkløves over mail. Du er velkommen her i beboerrådgivningen, og vi kan snakke om tingene”. Hun foreslog også, at vi skulle gå en tur sammen?! Jeg skrev tilbage ”vi skal bestemt ikke ordkløves. Jeg vil blot gerne have et ja eller et nej. Jeg kommer gerne forbi, men så skal du vide, at jeg er nødsaget til at dokumentere vores samtale. Det er voldsomt, hvad jeg er udsat for. Vil du svare på, om du har udtalt dig til nogen som helst om, at jeg angiveligt skal have det svært psykisk? Jeg ønsker blot et ja eller et nej”. Hun svarede tilbage ”sorry Malene – men det lyder næsten som om, jeg er ved at blive lokket i en fælde. Kan vi ikke bare gå en afslappet tur i det gode vejr og se lidt lyst på tingene? Har du set de flotte blomster nede på bakken ved fodboldbanen?” Hun skrev også i en anden mail i august måned ”du er altid velkommen her i beboerrådgivningen, hvis du vil drøfte vind og vejr eller situationen i øvrigt. Vi kan for eksempel ta’ en walk and talk. Uha tiden flyver – inden vi får set os om, så er det snart jul igen. Måske hvid jul i år?” Hun forsøgte vist at fjerne mit fokus fra sagens kerne…

Jeg gik på beboerrådgiverens opfordring ned i beboerrådgivningen og spurgte hende direkte ”har du udtalt dig til nogen som helst om, at jeg angiveligt er psykisk syg”, hvortil hun med et smørret smil på læben svarede ”jeg skal da ikke kunne sige, om jeg har svaret på nogle spørgsmål på en måde, der har fået dig til at fremstå som psykisk syg”…?!

Jeg fik altså bekræftet, at beboerrådgiveren havde misbrugt sin magt og sit embede til at fremstille mig som psykisk syg for, at spektaklet og boligforeningen skulle vinde over mig i beboerklagenævnet. Det er kritisk og ødelæggende! Der er tale om karaktermord og slet spil!

Jeg har aldrig betroet mig til beboerrådgiveren om noget som helst, men selv hvis jeg havde, så ville hun være underlagt at skulle overholde sin tavshedspligt til punkt og prikke i forhold til alt og alle! Det står under de centrale principper i beskrivelsen af beboerrådgivningen i Vejlby Vest.

Jeg sendte en e-mail til boligforeningen og informerede dem om, at jeg havde været i beboerrådgivningen og forklarede, at beboerrådgiveren havde indrømmet, at hun nok havde svaret på spørgsmål på en måde, der havde fået mig til at fremstå som psykisk syg. Jeg skrev til boligforeningen ”beboerrådgiveren er suppleant til boligforeningens organisationsbestyrelse… Hvor sammenspist er hele dette foretagende”.

I starten af september modtog jeg et brev fra driftschefen i boligforeningen, som blandt andet skrev ”Alboa er blevet informeret om, at der den 25. august 2022 har været en episode mellem dig og beboerrådgiveren i afdelingen”. Ja, det havde jeg jo netop selv skrevet og informeret dem om!

Han skrev yderligere ”ifølge det oplyste skulle du have optaget en samtale på beboerrådgiverens kontor uagtet, at beboerrådgiveren bad om, at samtalen ikke skulle optages. Vi anser det som chikane, når du fortsætter med at optage en samtale, du er blevet oplyst om, at beboerrådgiveren ikke ønsker skal optages. Det bør du respektere”.

Jeg skrev omgående tilbage til boligforeningen, at jeg havde skrevet sammen med beboerrådgiveren, inden hun bad mig om at komme ned i beboerrådgivningen, og at jeg havde informeret hende om på forhånd, at jeg var nødsaget til at optage samtalen. Jeg skrev også ”det er ikke ulovligt at optage en samtale, når man selv er med i samtalen. I burde mere fokusere på, om det er en lovlig praksis jeres beboerrådgiver udøver. Dette fokus har I næppe, da hendes adfærd styrker jeres sag…”.

Jeg sluttede af med at skrive ”jeg chikanerer ingen. Jeg påpeger blot, hvad jeg kan bevise!”

Kort tid efter tog chikanen mod mig til. Bestyrelsesformanden, der også er revisor i området, og som flere gange udtalte på den årlige generalforsamling ”ja, det er ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys” skrev i en sms til mig: ”Har du tænkt på, at man ikke nødvendigvis får et godt liv, selvom man har retten på sin side”. Det er en trussel!

Kort tid efter blev min elcykel godt og grundigt smadret, sengetøj blev ødelagt i min have, der blev tegnet med mel på min dør, min postkasse blev flere gange fyldt med toiletruller samt gamle, våde aviser og andet affald. Min hoveddør er to gange blevet overhældt med urin, som også blev hældt ind ad brevsprækken og smurt på dørhåndtaget. Jeg blev overfaldet i vaskeriet, og samleveren har forsøgt at indsamle falske underskrifter for at få mig smidt ud af min bolig osv.

Jeg har virkelig fået at mærke, hvad prisen er for at klage over en af de mangeårige beboere i området. Mere om chikanen mod mig i senere indlæg.

På generalforsamlingen i 2022 spurgte vi ind til posten med de 575.000 kroner i beboerrådgivningen. Bestyrelsesformanden / revisoren svarede os, at det er beboerrådgiverens løn. Hvis bestyrelsesformandens udtalelse, om at hun får 575.000 kroner om året, er sand, så tjener hun 47.916 kroner pr. måned. Hun er ansat 35 timer pr. uge. Vi har tjekket, hvad den gennemsnitlige månedsløn er for en socialrådgiver. Ifølge jobindex tjener en socialrådgiver gennemsnitligt 33.375 kroner om måneden. Mon den noget højere løn så er belønningen for, at hun er villig til gå den ekstra mil og diagnosticere vilkårlige beboere med psykisk sygdom, hvis det kan hjælpe boligforeningen. Det er vi flere, der undrer og bekymrer os over…

I næste indlæg skriver jeg om kontakten med byens gratis retshjælp og involveringen af boligforeningen og beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og måske er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 8 Kommunikationen med den partiske beboerrådgiver first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Et mødereferat bør være en loyal gengivelse af et møde. Beboerrådgiverens referat var på ingen måde en loyal gengivelse af, hvordan dialogmødet var forløbet! Hendes referat var derimod et bevis på de øvrige fire mødedeltageres på forhånd aftalte, skjulte dagsorden.

Allerede i første sætning kunne jeg læse, at hun slet ikke havde taget med i sin betragtning, at jeg var grædefærdig under mødet og protesterede stærkt imod, hvordan de såkaldte lydprøver var blevet lavet, og jeg kæmpede med næb og klør imod, at der blev lavet et larme-skema over mit hjem.

Hun skrev ”tak, fordi I deltager konstruktivt til løsning af udfordringerne om brugen af spektaklets værksted i kælderen. Tilstede i dag: Malene, spektaklet, boliginspektøren og beboerrådgiveren. Endvidere samleveren, som lyttede fra sofahjørnet og tilføjede kommentarer nogle gange”?! Samleveren sad ikke i et sofahjørne. Hun stod enten ved bordet eller sad med ved bordet det meste af mødet i beboerrådgivningen, og hun tilføjede ikke blot kommentarer nogle gange! Samleveren ytrede sig mange gange og gjorde flere gange opmærksom på, at spektaklet og hun havde holdt øje med mig, og at de havde fuldstændig styr på, hvornår jeg var i mit hjem, og hvornår jeg forlod mit hjem… De bor to opgange væk i en relativ lang bygning, så jeg undrer mig til stadighed over, hvordan de kan holde så indgribende øje med mig…

Beboerrådgiveren fortsatte sit referat med blandt andet at skrive ”vi har i dag lavet lydprøver med forskelligt håndværktøj”. Hun skrev ydermere, at forskelligt værktøj med gennemtrængende lyd var afprøvet, men at søjleboremaskinen ikke var afprøvet. Intet kunne høres i min lejlighed lige ovenpå værkstedet under de såkaldte lydprøver – ergo var hverken søjleboremaskinen, andre larmende maskiner, elektriske værktøjer eller øvrige, støjende remedier blevet afprøvet under de såkaldte lydprøver! Lydprøverne, hvor der vel at mærke ikke blev brugt udstyr til at måle decibel, men hvor det var boliginspektørens og beboerrådgiverens ører, der skulle bedømme?!

Min antagelse er, at min nabo havde ret i, at forskelligt i værkstedet var fjernet eller gemt af vejen, fordi der skulle afholdes lydprøver. Vi er i hvert fald 6 ud af 12 lejligheder i opgangen ovenpå værkstedet, som er generet af larmen fra værkstedet. Larmen kan høres helt op på anden sal. Det er logik for burhøns, at de såkaldte lydprøver slet ikke er foregået korrekt!

Næste punkt i referatet var, at hun skrev, at vi var kommet frem til under mødet, at spektaklet kunne benytte sit værksted uden støj på de tidspunkter, der er gældende i Husordenen. For det første var ”vi” ikke blevet enige om noget som helst. De øvrige parter havde hen over hovedet på mig besluttet, at sådan blev det! For det andet mente beboerrådgiveren, at nu hvor de såkaldte lydprøver havde ”bevist”, at larmen fra værkstedet ikke kunne høres i min lejlighed, så havde spektaklet lov til at arbejde i værkstedet i 61 timer om ugen?! Også selvom boliginspektøren tre dage forinden under telefonsamtalen havde sagt, at værkstedet ikke må bruges til erhverv, og hvis der arbejdes fast i værkstedet to eller flere dage om ugen, så sidestilles det med erhverv?!

Udover at det er stik imod al fornuft, hvis en beboer skal have lov til at arbejde og forstyrre beboere i 6 ud af 12 lejligheder i en helt anden opgang i 61 timer om ugen, så er det også både imod Husordenens og kontraktens regler. I Husordenens punkt 22 står der, at støjende adfærd i kælderen ikke er tilladt. Det er meget i stil med, at der i kontrakten på værkstedet står, at det, der laves i lokalerne ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere. I Husordenens punkt 14 står der blandt andet: ”Kælderrummene må ikke benyttes til sove- eller opholdsrum”. Kælderlokalerne har altid blot været beregnet til opbevaringsrum, og det har aldrig været lovligt, at der overhovedet måtte være et værksted! Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune har bekræftet vores mistanke – værkstedet er et ikke-lovligt forhold, og det har det været i alle de år, hvor han har arbejdet og larmet løs i det værksted!

Spektaklet, samleveren og boliginspektøren hævder, at ingen før mig har klaget over larmen fra værkstedet. De ignorerer blankt, at øvrige i opgangen også klager over larmen?! Spektaklet og samleveren fortæller endda også om på de førnævnte lydoptagelser, som en beboer i området har lavet, at tidligere beboere før mig har kunnet høre larmen. De nævner en ældre mand, som man må formode ikke har haft en optimal hørelse grundet sin høje alder, og de nævner en dame. Samleveren griner lidt på lydoptagelsen og siger ”men hun var syg”?! Jeg kommer mere ind på de omtalte lydoptagelser i et senere indlæg. Kvinden, der boede i min lejlighed før mig, var rigtig nok syg. En tidligere beboer i opgangen beretter om, at hun ofte stod ude på gangen og trampede i gulvet og sagde ”stop nu, stop nu”. Han kendte ikke til værkstedet på daværende tidspunkt og indrømmer nu, at han blot troede, hun var en skør kugle. Vi tror dog alle, at hun har ment, at larmen fra værkstedet skulle stoppe… Hun var desværre ikke i stand til at kommunikere sit budskab ud grundet sin tilstand.

Beboerrådgiveren fortsatte referatet med at skrive ”vi har aftalt, at der i nedenstående tidspunkter kan forekomme aktiviteter i værkstedet, der kan høres i Malenes lejlighed ovenover”. NEJ! Igen ”vi” aftalte det ikke! De besluttede det! Jeg var overflødig til det dialogmøde, hvor jeg hverken blev lyttet til, hørt eller forstået. Dette vidner referatet klart og tydeligt om!

Boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren var blevet enige om til dialogmødet (og sikkert også allerede før dialogmødet), at spektaklet må arbejde i 61 timer om ugen (plus de timer han vælger at arbejde derudover, hvor boliginspektøren, beboerrådgiveren og selve boligforeningen så blot vender det blinde øje til), og yderligere kan jeg skemalagt forvente ekstra larm i mit lejemål mandage, tirsdage og torsdage… Fuldstændig absurd!

Det største chok og den vildeste forargelse kom dog, da jeg læste ”når Malene har planer om at tage væk fra hjemmet i flere dage, på weekend eller lignende, har vi aftalt, at hun gerne vil sende en sms til spektaklet om, at hun ej er hjemme”… NEJ! NEJ! NEJ! Jeg vil da på ingen måde informere en fremmed mand om, hvornår jeg forlader mit hjem. Slet ikke en mand, som i forvejen har gjort det klart, at han og samleveren observerer mig og holder øje med mig. Desuden er der det forsikringsmæssige i, at man ikke skal skilte med, når man forlader sit hjem.

Straks efter jeg havde læst referatet, skrev jeg både til boliginspektøren og til beboerrådgiveren, at jeg ikke vil sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem! Det svarede ingen af dem på…

Helt til slut skrev beboerrådgiveren i referatet ”alle er enige om, at vi slår en streg over tidligere lydgener og ser i stedet fremad”. NEJ! Jeg var grædefærdig til mødet, og jeg var klar i mælet omkring mine protester! Hun skrev også ”alle er enige om en positiv tilgang til ovenstående, og vi har aftalt et opfølgende møde, torsdag den 20. januar 2022 i beboerrådgivningen. Med venlig hilsen beboerrådgiveren i Vejlby Vest”.

Jeg læste med gru referatet igennem flere gange og overvejede, om det overhovedet var det rigtige møde, jeg havde været til. Min mor ringede for at høre, hvordan mødet var gået. Hun fór i flint, da hun hørte, at der var blevet lavet et larme-skema over mit hjem, og at forventningen var, at jeg skulle sende spektaklet en sms, når jeg forlod mit hjem.

En lignende reaktion fik jeg hos byens gratis retshjælp, da jeg tog derned og fremviste referatet fra dialogmødet med den skjulte dagsorden. Mere om det i et senere indlæg.

I næste indlæg skriver jeg blandt andet om kommunikationen med den partiske beboerrådgiver efter dialogmødet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da vi kom ind i værkstedet, forklarede spektaklet først lidt om, hvad han bruger værkstedet til, og så tog han en sandpapirsklods og stod med den lidt ude i luften, hvorefter han sagde ”der kan I se, det larmer ikke”. Helt paf gjorde jeg opmærksom på, at det naturligvis ikke blot var en sandpapirsklods, han normalt larmede med i værkstedet. Beboerrådgiveren gjorde mig straks opmærksom på, at jeg skulle passe på med ikke at være konfliktoptrappende… Jeg blev hurtig klar over, at de øvrige fire deltagere på forhånd havde aftalt, hvad der skulle foregå, og hvordan dialogmødet skulle forløbe, og jeg var ganske enkelt en brik i puslespillet.

Jeg blev alligevel forhåbningsfuld, da boliginspektøren fortalte os i værkstedet, at han tidligere havde arbejdet som tømrer, og at han godt var klar over, hvor meget de forskellige maskiner og værktøjer kunne larme – eksempelvis nedstrygeren i metal. Mit håb svandt dog efter en stund.

Vi gik i gang med de såkaldte lydprøver. Først gik boliginspektøren og jeg op i min lejlighed. På vejen derop kommenterede han på, at det ville undre ham, hvis den store mængde, dyrt træ i værkstedet blot er til spektaklets eget forbrug. Vi kom op i min lejlighed, men vi kunne ikke høre en eneste lyd fra værkstedet. Jeg sagde, at han på ingen måde arbejdede eller brugte maskinerne og værktøjerne som vanligt, siden vi slet ingenting kunne høre. Det kommenterede boliginspektøren ikke på…

Vi gik ned i værkstedet igen, hvor beboerrådgiveren, der havde opholdt sig i værkstedet sammen med spektaklet, smilte lidt skævt og sagde ”han slog ikke hårdt med hammeren?!” Det virkede så åbenlyst, at der var tale om slet spil, men vi fortsatte med de såkaldte lydprøver…

Beboerrådgiveren og jeg gik op i min lejlighed. Igen kunne ingen af os høre noget som helst fra værkstedet. Beboerrådgiveren insinuerede, at larmen, jeg mente at kunne høre, kom fra et andet sted, og hun foreslog, at jeg kunne forsøge at overdøve larmen med fjernsyn eller musik. Jeg forsikrede hende om, at larmen uden tvivl kom fra værkstedet og forklarede, at jeg flere gange var gået i kælderen og havde stået foran døren ind til værkstedet for netop at sikre mig, at larmen kom derfra. Det havde hun ingen kommentarer til…

Efterfølgende fortsatte mødet i beboerrådgivningen, hvor samleveren ventede på os. Som det første blev de øvrige fire mødedeltagere enige om, at de såkaldte lydprøver havde bevist, at ingen larm fra værkstedet kunne høres i min lejlighed?!

Alligevel blev boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren enige om, at der skulle laves et larme-skema over mit hjem, så jeg vidste, hvornår jeg kunne forvente ekstra larm i mit hjem?! Jeg protesterede, men jeg blev overhørt.

Spektaklet og samleveren sagde under mødet, at de havde holdt øje med mig, og at de havde ret godt styr på, hvornår jeg var hjemme, og hvornår jeg forlod mit hjem. Jeg påpegede, at det var krænkende at blive holdt øje med af fremmede på den måde i ens hjem, men det var der ingen, der tog notits af…

Det var ubehageligt at deltage i mødet. I forbindelse med det larmeskema, de havde besluttet at lave, spurgte beboerrådgiveren mig som noget af det første, om vi kunne aftale, at spektaklet måtte arbejde og larme ekstra mange timer i værkstedet hver anden mandag, for der havde han senior-fridag fra sit arbejde som møbelsnedker. Spektaklet og samleveren sagde, at de havde observeret, at jeg ofte tog afsted om mandagen. Min respons var, at jeg ikke er afsted hver mandag, og at jeg ville være træt af ikke at kunne være i mit hjem på grund af larm. Igen blev min udtalelse ignoreret… Jeg havde næppe behøvet at deltage i mødet, for alt var planlagt og aftalt på forhånd.

Da de henover hovedet på mig havde lavet det famøse larme-skema, foreslog beboerrådgiveren, at jeg kunne printe skemaet ud og hænge det på mit køleskab, så jeg havde et overblik over, hvilken tidsplan der var gældende for hvilken uge og hvilken dag?!

Jeg var grædefærdig og helt opgivende. Jeg nævnte, at boliginspektøren under telefonsamtalen havde påpeget, at der ikke må drives erhverv fra værkstedet. Jeg gentog desuden, hvad han havde sagt om den store mængde, dyrt træ, da vi var på vej op i min lejlighed. Helt nonchalant afviste boliginspektøren dog at have sagt nogen af delene?!

Spektaklet og samleveren forsikrede os om, at alle instrumenter, der fremstilles i værkstedet, er til eget forbrug. Han har haft værkstedet i flere årtier, og han arbejder fast mange dage og timer hver uge. Det må være blevet til mange instrumenter gennem årene! Jeg foreslog, at han skulle fremvise instrumenterne. Vi havde kun set et par stykker, som han var i gang med at fremstille i værkstedet, og jeg havde set, hvad han var i gang med at fremstille, da han første gang havde inviteret mig med ned i værkstedet, så de mange færdige instrumenter havde han vel i sin lejlighed beliggende lige ovenpå beboerrådgivningen…

Spektaklet blev irriteret og afviste blankt at fremvise nogen som helst instrumenter… Det kom han heller ikke til, for det, mente beboerrådgiveren, var et konfliktoptrappende forslag…

Det var op ad bakke til dialogmødet, og jeg blev mere og mere klar over den skjulte dagsorden.

Spektaklet og samleveren kaldte mig en løgner og påstod, at jeg klager over larm fra værkstedet, selv når han ikke er i værkstedet. Han bedyrede også, at han aldrig arbejder i værkstedet om søndagen. Jeg påpegede, at jeg har vidner, og at jeg kan fremvise sms’er, hvor han selv har skrevet om søndags-arbejde i værkstedet. Igen mente beboerrådgiveren dog, at jeg var konfliktoptrappende…

Mødet fik ende, og jeg gik slukøret og fortabt hjem. Udsigten til i fremtiden at skulle leve i mit hjem efter en tidsplan, hvor jeg skulle forvente maskin- og værktøjslarm flere dage hver uge var en frygtelig tanke. Det var desværre i forvejen præmissen, jeg havde boet i min lejlighed under, men jeg havde inderligt håbet, at der ville komme en løsning til dialogmødet. Det kom der ikke!

Jeg var ked af det og følte mig narret af boliginspektøren. Han var vendt på en tallerken i løbet af de tre dage, der var gået siden vores telefonsamtale, hvor han havde lovet mig, at jeg ikke ville skulle leve i mit hjem efter et skema, og hvor han havde stillet mig i udsigt, at jeg ville få lov til at fremlægge mine beviser, så spektaklet var nødsaget til at rette ind.

Boliginspektøren og beboerrådgiveren burde være objektive og tilgodese begge parter. De havde dog på ingen måde mine interesser med i deres overvejelser og var begge åbenlyst partiske. De skal også begge vidne til fordel for spektaklet i retten.

Jeg kommer mere ind på det i et senere indlæg, men efter dialogmødet begyndte jeg at blive chikaneret på forskellig vis, og jeg har virkelig fået at mærke, hvad prisen er for at klage over en af de mangeårige beboere i området.

I næste indlæg skriver jeg om det hårrejsende referat fra dialogmødet.

Tak, fordi du / I læste med og måske er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 6 Dialogmødet med den skjulte dagsorden first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Boliginspektøren sendte en e-mail til lejeren af værkstedet / spektaklet, beboerrådgiveren og mig, hvor han foreslog et dialogmøde omkring værkstedet, som han dog valgte at kalde et hobbyrum. Han skrev, at mødet ville kunne holdes i områdets beboerrådgivning i nummer 34, som ligger to opgange væk under spektaklets egen lejlighed.

Beboerrådgivningen er et stille og roligt samtalerum, men påfaldende nok er der lydisoleret i beboerrådgivningen, der er beliggende under spektaklets lejlighed?! Det er helt tragikomisk, at der til gengæld på ingen måde er lydisoleret i spektaklets værksted under min lejlighed og vores opgang, hvor der må larmes med både metal og træ og bruges store maskiner, elektriske værktøjer og andre larmende remedier?!

Han skrev endvidere i mødeindkaldelsen, at hver person ville få lejlighed til at fremføre sine synspunkter og problemstillinger. Det blev dog desværre slet ikke tilfældet, for når jeg forsøgte at forklare mig, så mente beboerrådgiveren, at jeg var konfliktoptrappende…

Han skrev også, at et besøg i værkstedet kunne være medvirkende til en forståelse af de anvendte værktøjer?! Jeg har ikke brug for at forstå anvendelsen af de anvendte værktøjer! Jeg kan høre, det larmer, når de anvendes, og mere behøver jeg ikke at vide!

Han sluttede af med at skrive, at grundet situationen med Covid-19, hvor vi alle var underlagt sundhedsmyndighedernes restriktioner, så var det deres anbefaling, at mødet skulle afholdes kun med deltagelse af spektaklet, beboerrådgiveren, ham og mig. Mødet skulle afholdes om mandagen, den 20. december 2021 klokken 16.15.

Under telefonsamtalen om formiddagen havde jeg fortalt boliginspektøren, at spektaklet også i den forløbne uge havde arbejdet og larmet mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Han havde bedt mig om, at han også skulle modtage en sms, når jeg var nødsaget til at skrive til spektaklet. Fredag og lørdag blev der også arbejdet og larmet i værkstedet, så det blev til seks dage på blot én uge.

Klokken 16.20 fredag skrev jeg blandt andet ”ej, ikke igen i dag, vil du ikke nok stoppe” og ”larmen går lige op i min lejlighed”. Om lørdagen skrev jeg blandt andet ”vil du ikke nok give mig fred i dag” og ”i går larmede du i flere timer, og jeg havde hovedpine resten af aftenen derefter”. Der kom ingen respons på nogen af sms’erne, men spektaklet fortsatte med at arbejde og larme i timevis.

Mandag morgen klokken 8.05 fik jeg en e-mail fra boliginspektøren om, at samleveren – stik imod hans udtalelser under telefonsamtalen tre dage forinden – også ville deltage i dialogmødet samme aften, og at jeg kunne medbringe en bisidder, hvis jeg ønskede det. Han skrev, dialogmødet skulle begyndes med lydprøver.

Jeg svarede, at jeg ikke kunne nå at skaffe en bisidder, og at jeg ikke var tilfreds med, at samleveren skulle deltage. Derefter skrev jeg ”angående lydprøverne – hvad er garantien for, at spektaklet larmer, som han plejer, imens der laves lydprøve?”. Han svarede ”at du befinder dig i kælderen og beboerrådgiveren og undertegnede på skift i din lejlighed”. Jeg svarede ”det garanterer dog stadig ikke, at han bruger maskinerne og værktøjet, som han plejer”. Jeg påpegede, at der er forskel på at lytte til det i to minutter og i flere timer. Jeg fik intet svar.

I løbet af mandagen henvendte min nabo sig til mig. Spektaklet havde henvendt sig til ham og bedt ham om at sige, at det ikke larmer fra værkstedet?!

Min nabo henvendte sig på adressen to opgange væk, hvor spektaklet bor med sin samlever. Han var ikke hjemme, men det var hun. Han bad om at se værkstedet, og det gav hun ham lov til. Han undrede sig over, at han ikke kunne se forskellige maskiner og værktøjer, som han ofte også bliver generet af larmen fra… Han hører også larmen i sin lejlighed, så faktuelt er der under normale omstændigheder maskiner og værktøjer i værkstedet, der kan larme!

Han var efter besøget i værkstedet sikker på, at der var fjernet maskiner og værktøjer fra lokalerne. Dette nok fordi der skulle laves lydprøver…!

Samleveren havde sagt til min nabo, at spektaklet kun er i værkstedet om mandagen?! Til boliginspektøren havde hun givet udtryk for, han kun er i værkstedet en halv time hver tredje uge?! Løgn på løgn på løgn…

Jeg skrev til boliginspektøren, hvad min nabo havde berettet om og påpegede, at det godt nok var en ufin praksis. Jeg skrev ”de lydprøver kommer IKKE til at give et retvisende billede af situationen og larmen”. Boliginspektøren svarede mig heller ikke på dén e-mail.

Jeg var allerede inden dialogmødet blevet fuldt ud klar over, at spektaklet og samleveren var mere end villige til at omgå sandheden om faktiske forhold. Det virker heller ikke til, at de selv kan holde styr på deres mange udgaver af ”sandheden”. I retten vidner man under strafansvar og er under ed, så tiden må vise, hvordan den retssag kommer til at forløbe…

Jeg havde på ingen måde lyst til at deltage i dialogmødet, og jeg fortrød, at jeg overhovedet var gået med til, at vi skulle holde et møde. Men jeg havde vel reelt ikke haft et valg…

I næste indlæg kommer jeg til at skrive om dialogmødet, som var en fadæse.

• Under de såkaldte lydprøver larmede spektaklet slet ikke som vanligt – faktisk overhovedet ikke.
• Der blev ingen målinger lavet under de såkaldte lydprøver. Det var boliginspektørens og beboerrådgiverens ører, der skulle bedømme lydniveauet?! Spektaklet omtaler efterfølgende de pågældende lydprøver som yderst professionelle?!
• Jeg sagde under de såkaldte lydprøver, at det slet ikke gav mening, for han larmede slet ikke som vanligt. Jeg blev ikke lyttet til.
• Mødet i beboerrådgivningen var en ubehagelig oplevelse. Ret hurtigt blev boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren enige om, at der skulle laves et larme-skema over mit hjem. Det virkede nærmest til at være aftalt på forhånd… Jeg forsøgte at protestere men blev ikke hørt.
• Spektaklet og samleveren kaldte mig flere gange under mødet en løgner og påstod, at jeg klager over larm fra værkstedet, selv når spektaklet ikke er i værkstedet?! Netop samme argument bruger spektaklets advokat i den verserende retssag… Det giver på ingen måde mening, at jeg skulle gøre det! Og selvom vi er flere beboere og vidner, der har skrevet klager over larmen fra værkstedet og vidneerklæringer, der beretter om larmen fra værkstedet, så bliver klager og vidneerklæringer ignoreret, og modparternes tilgang er stadig, at jeg blot er en, der klager for at klage?! I gårsdagens indlæg skrev jeg om punkt 22 i Husordenen, hvor der blandt andet står, at støjende adfærd i kældre ikke er tilladt. Der står også ”gentagne skriftlige og berettigede klager over støj og larm kan føre til, at et lejemål opsiges / ophæves i yderste konsekvens, hvis henstillinger fra administrationen ikke hjælper”. Vi i opgangen har sendt adskillige skriftlige og berettigede klager med underskrifter over larmen fra værkstedet, men enten ignoreres vores klager helt, eller også skriver boliginspektøren, at spektaklet slet ikke har været i værkstedet eller i bebyggelsen?! Også selvom vi har været adskillige vidner til larmen… Boliginspektøren er slet ikke objektiv, og spektaklet er en af de mangeårige beboere, som er hævet over reglerne og tilgodeses!
• Når jeg sagde noget under mødet, opfattede beboerrådgiveren mig som konfliktoptrappende?! Hun mente dog ikke, at spektaklet og samleveren var konfliktoptrappende, når de kaldte mig en løgner?!
• Hverken boliginspektøren eller beboerrådgiveren var objektive!
• Det hele foregik meget uprofessionelt…

Da mødet var slut, følte jeg mig hverken hørt eller forstået. Jeg fik ej heller på nogen måde lov til at fremlægge mine beviser, som boliginspektøren ellers havde lovet mig under telefonsamtalen. Det var netop beviserne, der ifølge boliginspektøren, skulle tvinge spektaklet til at rette ind…

Under telefonsamtalen sagde jeg lige akkurat ”jeg frygter, at et møde vil ende med, at jeg skal have besøgstid i mit hjem, og at jeg så skal indordne mig under, når han skal arbejde, og så må jeg leve med det”. Boliginspektørens respons var ”nej, nej, nej”, men det blev desværre præcis resultatet af det efterfølgende dialogmøde.

Jeg var chokeret, og min forargelse blev endnu større, da jeg senere samme aften modtog mødereferatet pr. e-mail. Et referat skrevet af den partiske beboerrådgiver…

I næste indlæg skriver jeg om dialogmødet, og det efterfølgende indlæg kommer til at handle om referatet fra dialogmødet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 5 Kommunikationen op til dialogmødet first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Boliginspektøren sagde, han var kommet i modstrid og forklarede ”der er jo personer som sådan i bebyggelsen, der støtter op omkring den anvendelse af det værksted og slet ikke kan genkende de informationer, jeg får fra dig”. Han indrømmede senere i samtalen, at ”de personer” egentlig bare var lejeren af værkstedets / spektaklets samlever, som havde sagt disse ting?!

Spektaklet havde sagt til boliginspektøren ”det er slet ikke situationen, jeg er der ikke så dagligt, så tit og så ofte i det lokale, der kan måske gå to til tre uger imellem, jeg er der”. Det var en lodret løgn, for også i den forløbne uge havde han været i værkstedet mandag, tirsdag, onsdag og torsdag!

Boliginspektøren sagde, at spektaklet og samleveren havde snakket med andre i bebyggelsen om, at spektaklet pludselig ikke måtte larme i værkstedet, når han lystede. De havde ikke drøftet situationen med nogen i min opgang, og det var næppe relevant at drøfte emnet med beboere i de to andre opgange, da ingen af beboerne i de opgange på nogen måde kan blive generet af larmen. Spektaklet og samleveren har desværre fortalt ødelæggende løgne og spredt mange og meget ondsindede rygter om mig, hvilket har fået store konsekvenser for mit liv. Mere om det i et andet indlæg.

Boliginspektøren havde spurgt spektaklet, hvilken kontrakt han i sin tid havde underskrevet, og han havde spurgt ind til kontraktindholdet. De havde også diskuteret Husordenens regler. Spektaklet havde bedyret, at han til fulde efterlever den lejekontrakt, han har skrevet under på?! Endnu en lodret løgn! Punkt 3 i hans kontrakt: Det, der laves i lokalerne, må ikke kunne være til gene for afdelingens beboere. Det vil selvsagt larme og være til gene, når man borer, hamrer, filer, sliber, bruger nedstryger i metal og tænder for forskellige maskiner samt tænder og slukker for en industristøvsuger 15-16 gange på en time i på ingen måde lydisolerede lokaler i meget lydt betonbyggeri! Hvorfor skulle spektaklet ellers også tilbyde mig sit telefonnummer, så jeg kan skrive, når han larmer i værkstedet?!

Vores garvede boliginspektør har forhåbentligt bedt om at se kontrakten, hvis den ikke har været tilgængelig i boligforeningens arkiver, og så burde han med sine mange års erfaring som boliginspektør have bidt mærke i det altafgørende faktum, at der står i kontrakten på kælderlokalerne, at det, der laves i lokalerne ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere! Jeg gentog, at minimum 12 gæster kunne bevidne, at vi ikke kunne sidde og have en god samtale i min lejlighed, fordi der blev larmet i værkstedet = det er til gene!

Boliginspektøren foreslog et dialogmøde for, at vi kunne komme videre, hvor spektaklet, beboerrådgiveren, han og jeg skulle deltage. Spektaklet havde sagt, det er en stor misforståelse, og at han ikke bruger og anvender rummet på daglig basis eller i det beskrevne omfang… Jeg pointerede, at det ikke giver mening, at jeg skulle klage uden grund og gjorde opmærksom på, at jeg aldrig havde takket ja til lejligheden, hvis jeg havde været informeret om al larmen på forhånd! Det ville få vist gøre… Om sommeren havde min nabo og jeg kunnet høre larmen fra værkstedet helt ud i vores haver.

Spektaklet havde bedyret aldrig at larme om søndagen?! Løgn på løgn på løgn… Jeg gjorde det klart, at jeg kan fremvise skrevne sms’er om søndags-larm og har mange vidner!

Jeg spurgte endnu engang, om værkstedet ikke godt kunne flyttes hen under spektaklets egen lejlighed, men nej…

Boliginspektøren læste op fra Husordenens punkt 16, hvor der står, at maskiner, bore- og slagværktøj kun må anvendes i tidsrummene mandage til fredage 8 til 19 og lørdage fra 10 til 16. Jeg påpegede, at det ikke er meningen, man må larme i 61 timer, men at det er i de tidsrum, man sporadisk må bore noget op eller reparere noget! Der står netop også i kontrakten på værkstedet, at det, der laves i lokalerne ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere! Igen gjorde jeg det klart, at jeg 100 procent sikkert havde takket nej til at overtage min lejlighed, hvis jeg på forhånd havde haft viden om et underliggende værksted, hvorfra der ifølge spektaklet, samleveren, boliginspektøren, beboerrådgiveren og deres advokater stik imod kontraktens og Husordenens regler må larmes i 61 timer om ugen (plus de timer han vælger at larme derudover…)!

Boliginspektøren læste op fra Husordenens punkt 22, hvor der blandt andet står, at støjende adfærd i kælderen ikke er tilladt! Alle aspekter, regler, beviser og vidner taler for, at det burde være en åbenlys sag, hvor jeg uden indblanding af beboerklagenævnet og anlæggelse af en retssag fik medhold og ro i min lejlighed, hvis der var tale om en objektiv og professionel klagesagsbehandling, men det er der ikke tale om!

Han begyndte at forklare mig om boligforeningens retningslinjer for klagesagsbehandling og sagde lidt stolt, at han er den, der behandler indkomne klager. På nuværende tidspunkt, hvor vi er 6 ud af 12 lejligheder i opgangen, der adskillige gange er blevet generet af larmen fra værkstedet, så stiller vi spørgsmålstegn ved, hvad der får boliginspektøren til at se bort fra Husordenens og kontraktens regler og i stedet tilgodese spektaklet, så han fortsat kan arbejde og larme i værkstedet og forstyrre os i vores hjem præcis, når han lyster?! Vores boliginspektør er desværre slet ikke objektiv, og han tilgodeser mangeårige beboere i stor stil!

Boliginspektøren foreslog på ny et møde, hvortil jeg sagde ”jeg frygter, at et møde vil ende med, at jeg skal have besøgstid i mit hjem, og at jeg så skal indordne mig under, når han skal arbejde, og så må jeg leve med det”. Boliginspektørens respons var ”nej, nej, nej”, men det blev desværre præcis resultatet af det efterfølgende dialogmøde. Mere om det i et af de næste indlæg.

Boliginspektøren er under samtalen klar i mælet omkring, at lokalerne ikke må bruges til erhverv. Han har gjort gældende overfor spektaklet, at hvis lokalerne bruges fast flere dage om ugen, så sidestilles det med at drive erhverv. Som nævnt i gårsdagens indlæg har spektaklet den 30. november sendt boliginspektøren en mail og beskrevet, at han benytter værkstedet fast flere dage om ugen. Da boliginspektøren svarer ham, at hvis han benytter værkstedet på den måde, så har jeg som klager desværre retten på min side, så ændrer spektaklet fuldstændig forklaring og mener, at boliginspektøren må have misforstået hans mail fra den 30.?!

Boliginspektøren siger dernæst, at en anden beboer har skrevet til ham, at spektaklet bygger violiner, og at det umuligt kan larme. Det viser sig, at ”den anden beboer” igen er spektaklets samlever… Boliginspektøren bryder sin tavshedspligt flere gange under telefonsamtalen.

Under samtalen begynder jeg kortvarigt at græde af frustration og forklarer helt opgivende, at det er en uholdbar situation, at hele mit hjemmeliv afhænger af, hvornår spektaklet har lyst til at larme.

Boliginspektøren siger, at der er endnu en person, han diskuterer situationen med, og som han har videresendt min mail til. Han påpeger, at han har tavshedspligt heromkring, men han afslører alligevel lige efter, at det er beboerrådgiveren?! Hun mener, boliginspektøren kører for hårdt frem og er konfliktoptrappende?!

Jeg fortæller, at jeg siden september har været nødsaget til at skrive over 60 sms’er til spektaklet, fordi han har larmet. Jeg siger, at jeg er ked af, at spektaklet og samleveren påstår, jeg lyver. Han siger dertil, at de ikke påstår, jeg lyver, men at de blot siger, at det, jeg angiver, ikke er i overensstemmelse med sandheden… Ergo siger de, jeg lyver…!

Jeg gentager, at det er påfaldende, at spektaklet først har skrevet om, hvordan han bruger værkstedet, og da han så får at vide, at det ikke er i overensstemmelse med reglerne, så ændrer han forklaring?! Denne gang giver boliginspektøren udtryk for godt at kunne se, hvad jeg mener.

Han fortæller, at han selv bor i rækkehus, og at han ind imellem kan høre sin nabo. Jeg siger, at vi selvfølgelig kan høre hinanden i opgangen, da vi bor meget tæt i lydt etagebyggeri, men jeg understreger, at der er forskel på at høre på lyde fra folk i deres hjem og på at høre på værkstedslyde, hvor larmen bliver ved i timevis!

Vi aftaler, at jeg fremover også skal sende larme-sms’erne til boliginspektøren. Han siger, han er glad for at få nogle facts, han kan bruge i sin argumentation. Han mener, at spektaklet vil være nødt til at rette ind, hvis jeg fremlægger mine beviser til et kommende møde. Under den præmis kom dialogmødet dog slet ikke til at foregå…

Jeg spurgte boliginspektøren, hvem der ville skulle deltage i dialogmødet. Jeg fortalte boliginspektøren, at samleveren havde været ubehagelig over for mig og havde givet mig et møgfald. Jeg sagde, at med den tone, samleveren havde brugt over for mig, så ville det nok blive et møde, hvor hun blot ville svine mig til, og det havde jeg ikke lyst til.

Boliginspektøren sagde så ”nogle af de andre i området giver mig indtryk af, at han kun er i værkstedet en halv time hver tredje uge, og nogle af de andre er jo nok en, som du selv er stødt på, som har givet dig et møgfald”. Samleveren var altså ”nogle af de andre”…

Jeg svarede, at jeg godt ved, samleveren støtter op om spektaklet. Hun skal også vidne til fordel for ham i retten (sammen med boliginspektøren, beboerrådgiveren og ejendomsfunktionæren, som ellers burde være objektive og tilgodese samtlige beboere…). Jeg fortalte, at jeg havde prøvet at sige til samleveren ”jeg er ikke ude på at chikanere nogen. Jeg vil blot gerne have ro i mit hjem”. Jeg havde foreslået samleveren, at værkstedet skulle flyttes hen under deres egen lejlighed, men det gad hun slet ikke høre tale om. Jeg sagde ”hvorfor skal jeg høre på værkstedslarmen, når du ikke vil”. Hun blev vred og gik.

I forhold til dialogmødet siger boliginspektøren, at samleveren ikke er i rummet og ej heller i min stue, når der larmes, så hvad kan hun ligesom bidrage med. Det var i corona-tider, hvor vi skulle begrænse omgang med hinanden og antallet, man mødtes med, så han sagde, at med mindre det var af væsentlig årsag, så skulle samleveren ikke deltage, og han sagde, at han ikke kunne få øje på en væsentlig årsag. Han sluttede med at sige ”jeg kan ikke umiddelbart se, at hun skal deltage. Det kan jeg ikke”.

I forhold til relevans gav jeg boliginspektøren ret og gentog, at det undrer mig, at folk, der slet ikke bor her eller tæt på, overhovedet kan udtale sig om larmen fra værkstedet. Denne gang gav han mig ret. På dagen for dialogmødet fik jeg dog besked på, at samleveren alligevel fik lov til at deltage i dialogmødet?!

Jeg sluttede samtalen af med at sige ”jeg håber virkelig, der bliver en løsning, for jeg vil være SÅ ked af at være nødt til at flytte, og jeg tænker også bare, stakkels den næste, der flytter ind. Med mindre det igen er sådan en gammel en, som måske ikke rigtig har god hørelse. Men min mor på 73 år, hun var heroppe en weekend, og hun var ved at gå ud af sit gode skind, fordi det bare larmede hele tiden. Og hun har altså ikke en super god hørelse. Men hun kunne sagtens høre larmen fra værkstedet!”

I næste indlæg skriver jeg om kommunikationen på dagen for dialogmødet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 4 Den farceagtige telefonsamtale med boliginspektøren first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Den 17. november svarede boliginspektøren mig, at han havde talt med spektaklet – dog inden han havde læst hele min e-mail. Han skrev, at han igen ville kontakte spektaklet og påpege, at han naturligvis skal overholde reglerne i Husordenen. Han påpegede, at værkstedet på ingen måde må benyttes på søndage. Han sluttede sin e-mail af med at skrive, at spektaklet skal indstille arbejdet, hvis han bliver bedt om det.

På daværende tidspunkt anede jeg intet om, at der står i spektaklets kontrakt på kælderlokalerne, at det, der laves i lokalerne, ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere. Det faktum var vores ikke objektive boliginspektør nok til gengæld udmærket klar over…

Jeg svarede samme dag og skrev ”tak, jeg håber, det hjælper”.

Det gjorde det desværre ikke. Den 25. november henvendte jeg mig igen til boliginspektøren om larmen og skrev ”jeg føler mig lidt som jaget vildt i min egen lejlighed”. Jeg skrev også ”han hamrer, borer, filer og sliber”, og tilføjede, at jeg gerne vil kunne slappe af og nyde mit hjem, når jeg kommer træt hjem.

Jeg spurgte boliginspektøren, om spektaklet ikke kunne få værksted et sted, hvor der ikke bor nogen ovenpå. Jeg skrev ”jeg ved aldrig, om jeg kan være heldig at få et roligt øjeblik”, og ”det kan jo ikke være rigtigt. Det er mit hjem”. Jeg sluttede af med at skrive ”jeg ved godt, vi alle skal være her, men jeg larmer generelt ikke, og jeg har brug for at kunne slappe af og lade op i ro og mag, når jeg er hjemme”. Jeg beklagede, at boliginspektøren igen skulle blandes ind i sagen, men gjorde opmærksom på, at jeg i månedsvis havde forsøgt at løse problemet selv.

Boliginspektøren svarede mig kort den 29. november, at han desværre ikke kunne tilbyde eller anvise spektaklet et andet rum, da alle udlejningslokaler ligger i kælderen i forbindelse med etageboliger. Boliginspektøren skrev altså reelt, at værkstedet ikke ville kunne flyttes, da larmen fra værkstedet ville kunne forstyrre andre i etageboligerne?!

Jeg svarede samme dag, at jeg gerne ville have været underrettet om, inden jeg takkede ja til lejemålet, at der ligger et værksted under min bolig med maskiner og værktøj i, som larmer mere end ellers. Jeg skrev også ”det, jeg er udsat for, svarer til, hvad øvrige beboere er udsat for, når en eller anden flytter ind eller borer noget op. Det er hverdags- og weekendkost for mig. Det er ikke til at holde ud at bo i”.

Jeg sluttede min e-mail af med at skrive ”jeg er så glad for at bo her ellers, men hver dag og hver lørdag og søndag gruer jeg for, hvornår han begynder at bore, hamre, slibe, tænde for maskiner, og hvad han ellers gør. Det er en urimelig situation”.

Jeg sendte lige efter endnu en e-mail, hvor jeg skrev og spurgte, om spektaklets værksted ikke kunne flyttes hen i cykelrummet, der vist er under hans egen bolig?! Jeg argumenterede for, at larmen så ikke kunne genere nogen, da han jo selv står i kælderen.

Den 30. november svarede boliginspektøren ”jeg læser, hvad du skriver og skal se, hvad jeg kan gøre”. Jeg skrev og takkede og ønskede ham en god dag. Samme aften larmede spektaklet igen uhæmmet i værkstedet. Jeg skrev til boliginspektøren ”jeg er netop kommet hjem efter en lang dag og vil gerne slappe af og få ro i hovedet. Nu larmer han dernede igen. Jeg har skrevet og spurgt, om han ikke godt vil stoppe. Han fortsætter. Jeg er så ulykkelig over situationen”.

Senere på aftenen sendte jeg endnu en e-mail til boliginspektøren, hvor jeg sendte et billede og skrev ”som du kan se, har han værksted under hele min lejlighed. Han larmer stadig. Jeg kan ikke holde det ud. Det har været dyrt for mig at flytte, og jeg troede, jeg fik et dejligt hjem. Det er SÅ ødelæggende, når han larmer dernede, og det virker slet ikke, når jeg beder ham om at stoppe”.

Jeg fik ikke svar på nogen af mine e-mails.

Den 16. december skrev jeg igen til boliginspektøren ”jeg har ikke hørt fra dig siden, jeg skrev sidst. Problemet fortsætter – DESVÆRRE! Han larmer i værkstedet. Igen nu, i går osv. Det er simpelthen ikke holdbart og ej heller rimeligt! Selvom jeg skriver, stopper han ikke, og det kan ikke være rigtigt, at jeg skal være plaget af larm gang på gang. Det er mit hjem. Det må stoppe. Det kan ikke passe, jeg skal have besøgstid i mit eget hjem. Det kan heller ikke være rimeligt, at jeg dag efter dag skal skrive til ham, om jeg ikke nok må få ro i mit eget hjem! Han stopper heller ikke, selvom jeg skriver. Det burde være en undtagelse, hvis det engang imellem larmede, men det er reglen her – ikke undtagelsen. Det har stået på længe nu. Nærmest konstant siden september. Jeg betaler min husleje, og det kan ikke være rigtigt, at jeg ikke kan holde ud at være i mit eget hjem”.

Jeg sluttede min e-mail af med at skrive ”det er fuldstændig urimeligt, hvis jeg er nødt til at flytte, fordi han skal have lov til at larme. Min lejlighed med min lille have har været en drøm længe, og den drøm er gået helt i stykker pga. larmen fra værkstedet. Med venlig hilsen en meget ked af det og utilfreds lejer”.

Jeg valgte at ringe til boliginspektøren dagen efter, da han havde valgt ikke at svare mig siden den 30. november.

Jeg har som nævnt boet i boligområdet i en anden lejlighed, før jeg flyttede i denne lejlighed. Jeg havde desværre allerede stiftet bekendtskab med boliginspektørens tilgang til at håndtere klager… Derfor valgte jeg at optage telefonsamtalen med boliginspektøren for at kunne dokumentere, hvad der rent faktisk blev sagt. Det er fuldt ud lovligt at optage en samtale, man selv deltager i. Efterfølgende har det vist sig at være vigtig dokumentation, da boliginspektøren kom med nogle udtalelser under samtalen, som han slet ikke har villet stå ved bagefter.

Blandt andet sagde han under samtalen, at spektaklet den 30. november havde sendt ham en e-mail, hvor han havde beskrevet, hvordan han bruger værkstedet. Dertil havde boliginspektøren svaret ham, at hvis det er sådan, han bruger værkstedet, så har jeg som klager nok desværre retten på min side. Så havde spektaklet skrevet tilbage til ham, at så var det ikke sådan, han brugte værkstedet alligevel?!

Mere om det i mit næste indlæg, hvor jeg beskriver telefonsamtalen med boliginspektøren den 17. december 2021.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 3 Kontakten med vores ikke objektive boliginspektør first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg var ked af at bo i min gamle opgang i samme boligområde. Der boede heldigvis også flinke mennesker, men opgangen blev styret af nogle mangeårige beboere, der ligesom lejeren af værkstedet ikke var underlagt at skulle følge Husordenens regler. Mere om det i et andet indlæg.

Et stykke tid efter jeg var flyttet ind i min nye lejlighed, snakkede jeg i telefon med min læge. Han udbrød helt overrasket, at det vist var første gang, vi havde kunnet føre en samtale, hvor mine konstante hoste ikke afbrød de fleste af mine sætninger. Jeg kunne glad berette om, at jeg var flyttet, og at det havde hjulpet gevaldigt på mit helbred, at jeg var flyttet væk fra den ret røgfyldte opgang.

Jeg overtog min lejlighed i maj måned. Henover sommeren undrede jeg mig flere gange over forskellige lyde. Der blev ofte hamret og savet, og der blev brugt nogle forskellige maskiner. Min første tanke var, at der måtte være andre end mig, der lige var flyttet ind, men jeg studsede alligevel over, at der blev hamret og larmet med forskelligt i timevis?!

En dag mødte jeg en mand i kælderen. Han kom gående henne fra den anden ende af bygningen. Vores bygning består af 3 opgange med 12 lejligheder i hver. Han kom gående henne fra opgang 34, og jeg bor i opgang 32. Han hilste pænt og spurgte, om jeg lige var flyttet ind. Jeg fortalte med glæde, at jeg havde overtaget lejligheden i stueetagen med den yderste have. Han informerede mig om, at han har et værksted i kælderlokalerne lige under min lejlighed. Han sagde, at jeg nok ville kunne høre ham støvsuge en sjælden gang imellem, men vi blev hurtigt enige om, at man naturligvis må støvsuge, når det er tiltrængt.

Nogle dage efter hyggede jeg mig i min have, da han kom forbi og var på vej ned i sit værksted. Han gav mig sit telefonnummer, så jeg kunne skrive, hvis jeg kunne høre larm fra værkstedet. Han inviterede mig med ned i værkstedet, så jeg kunne se det. Værkstedet består af to lokaler. Det første rum er beliggende lige under mit arbejds- og soveværelse. I det rum hænger der værktøjer i massevis på væggene, og der var en eller anden maskine og et stort arbejdsstativ. I det næste rum, som er noget større, der er beliggende under mit køkken og mit badeværelse, står der blandt andet en søjleboremaskine, en eller anden skæremaskine, et stort arbejdsbord og en industristøvsuger. Desuden er der på to af væggene opsat stativer, hvor massevis af helt nyt træ til at bygge instrumenter af, er stablet fra gulv til loft. Jeg har ikke den store forstand på, hvad de forskellige maskiner og værktøjer hedder og skal bruges til, men det hele fremstod meget professionelt. Han viste mig blandt andet også et instrument, han var i gang med at bygge. Han sagde, det var på bestilling, men denne udtalelse benægter han dog efterfølgende. I hans kontrakt står der udover, at det, der laves i lokalerne, ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere, at der ikke må drives erhverv fra lokalerne.

En fredag aften i september sendte jeg ham en sms og spurgte, om det var ham, der bankede i kælderen. Det bekræftede han og skrev, han snart ville stoppe. Han skrev også, at han ofte er i værkstedet mellem klokken 17 og 18 i hverdagene. Jeg gøs ved tanken om, at jeg skal høre på larm fra værkstedet alle hverdage, når jeg ellers skulle kunne sidde stille og roligt og nyde min aftensmad. Jeg skrev tilbage, at det godt nok larmer meget i min lejlighed, men at jeg håbede, det ikke ville blive lige larmende hver dag. Det svarede han ikke på…

Søndag aften, to dage efter, skrev han klokken 17.08, at nu ville der nok komme lidt støj fra kælderen. Jeg skrev tak for info og spurgte, om det ville vare længe. Han skrev, han ville forlade værkstedet klokken 18 søndag aften.

Lørdag, den 2. oktober 2021, var et sandt mareridt. Der blev larmet helt ekstremt i værkstedet i timevis, og jeg kunne ikke finde et eneste sted i min lejlighed, hvor jeg kunne opholde mig uden at være plaget og generet af larmen. Larmen kunne tydeligt høres både i mit soveværelse, i mit køkken, på mit badeværelse, i min gang, i min stue og i min udestue. Klokken 16.30 sendte jeg et billede af Husordenens regler og skrev, at han skulle huske, at han hverken må bore eller larme med andet efter klokken 16 om lørdagen. Han ringede mig op, men der var dårlig forbindelse. Han skrev, at nu ville der ikke komme mere larm, og han tilføjede, at det ikke er nemt at lydisolere betonbyggeri. Jeg svarede, at vi netop derfor skal følge reglerne og tage hensyn til hinanden. Jeg ønskede ham en god aften. Desværre larmede han alligevel videre. Jeg var efterhånden vred og brugt op og skrev ”jeg kan stadig sagtens høre dig”. Han blev ved med at larme. Jeg skrev ”stop venligst”. Lørdagen var helt ødelagt på grund af timevis med voldsom larm. Måske fra en nedstryger i metal?!

En søndag i slutningen af oktober skrev jeg lidt over klokken 16.00, om han ville blive ved med at arbejde længe endnu. Der kom intet svar, men der blev arbejdet videre.

En af de første søndage i november skrev jeg klokken 14.26, at jeg havde været afsted om natten og prøvede på at sove. Jeg skrev ”det larmer ret meget”. Han svarede ikke, men larmede videre. Jeg skrev igen ”jeg har virkelig brug for at kunne hvile om søndagen”. Efter noget tid skrev han ”har du brug for hvile, så må jeg udskyde arbejdet”.

I løbet af november blev der mange dage larmet i værkstedet. Jeg forsøgte at appellere til hans bedre jeg og påpegede, at jeg er glad for min lejlighed, men at larmen fra værkstedet gør, at jeg er ked af at være flyttet ind. På det tidspunkt troede jeg stadig, at han havde ret til at arbejde i de tidsrum, Husordenen tillader, at man må bore noget op osv. Nu ved jeg dog, at der står i hans kontrakt på kælderlokalerne, at det, der laves i lokalerne, ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere.

Den 9. november skrev jeg ”jeg er rigtig glad for min lejlighed, men larmen fra dit værksted gør, at jeg er ked af, jeg er flyttet ind”. Efter noget tid skrev han ”hej Malene, det var larmen for i dag”. Jeg ønskede ham en god aften og håbede, at han langt om længe havde forstået budskabet.

Den efterfølgende lørdag larmede han desværre løs i værkstedet igen. Klokken 14.29 skrev jeg, om han regnede med at blive ved til klokken 16.00. Han svarede, at det måtte jeg forvente. Jeg skrev ”ok, husk at slutte senest 16.00. Med venlig hilsen Malene”. Han fortsatte dog til efter klokken 16.00. Det gik mere og mere op for mig, hvor ligeglad han er med mig og reglerne.

Lørdagen efter var det samme situation. Jeg skrev, om han ikke nok ville lade være med at larme i den efterfølgende weekend, da jeg skulle have gæster. Han svarede ikke. Jeg overvejede, om jeg var nødt til at aflyse familiens julebesøg, for vi ville ikke kunne sidde og hyggesnakke stille og roligt i min lejlighed, hvis han larmede med boremaskine, nedstryger i metal, hammer eller andet i timevis i værkstedet.

Nogle dage efter larmede han igen meget i værkstedet. Jeg skrev ”jeg er led og ked af at bo ovenpå dit værksted. Jeg er nødt til at klage til boligforeningen og anmode om, at du får værksted et sted, hvor der ikke bor nogen ovenpå. Larmen går lige op i min lejlighed – hverdage om aftenen, de fleste lørdage og søndage også. Ergo har jeg aldrig fred. Nu sliber du igen dernede og hamrer. Jeg føler mig som jaget vildt i mit lejemål”. Han svarede ikke og larmede bare videre.

Efterhånden var det nærmest hver dag, der blev larmet løs i værkstedet. Jeg plejede at hygge mig med at se et eller andet i fjernsynet, imens jeg spiste aftensmad, men glæden ved det er forsvundet, fordi larmen fra værkstedet overdøver lydene fra fjernsynet.

Jeg skrev flere gange desperat ”vil du ikke nok give mig fred og ro”, ”du kan ikke være det bekendt”, ”det kan simpelthen ikke være rimeligt”. Min første december måned i min nye lejlighed var et sandt mareridt. Jeg måtte blandt andet flere gange opgive at julehygge med forskellige gæster pga. larmen fra værkstedet. Han ignorerede enhver henvendelse, selvom jeg skrev ”ej, ikke igen i dag”, ”vil du ikke nok stoppe”, ”det er træls at høre på, vil du ikke nok stoppe?”, ”det er simpelthen ikke rimeligt, at jeg nærmest hver dag skal høre på, at du sliber eller filer, eller hvad du nu gør. Jeg bor her. STOP NU”. Han larmede ufortrødent videre…

Jeg prøvede også at skrive ”hvor er det belastende – du er jo fuldstændig ligeglad”, ”min veninde er her, og hun er endnu et vidne på, hvor træls din larm er at høre på i min lejlighed”, ”du kan simpelthen ikke være det bekendt. Du har jo hverken respekt for mig eller empati med, hvad du udsætter mig og mine gæster for”. ”Du smadrer mit hjem og min tilværelse med al din larm”. Han ignorerede mine skrivelser og larmede videre.

Jeg beskrev også det ovenstående for boligforeningen og for beboerklagenævnet i klageprocessen. Jeg medsendte endda sms’erne som bilag. Boligforeningen mener, han er en mand, der tager mest mulig hensyn?! Beboerklagenævnet mener, det er helt okay, for han har efter deres vurdering kun brudt reglerne enkelte gange og har kun larmet mere end tåleligt enkelte gange?! De kalder ham også en underbo, selvom han bor to opgange væk?!

Den evindelige larm taget i betragtning giver det god mening, at begge modparternes advokater har protesteret imod, at der må foretages lydprøver, der ville kunne bevise, hvor meget det larmer fra værkstedet.

Vi i opgangen og øvrige vidner har for længst navngivet lejeren af værkstedet ”det larmende spektakel”, så fremover bliver han kaldt ”spektaklet” i bloggen, da det er mindre kringlet end ”lejeren af værkstedet”.

Mange roser mig for virkelig at have udvist en engels tålmodighed i denne situation. Hjemmet bør være ens trygge base, hvor man kan slappe af, hygge, sove, hvile og lade op. Flere forskellige har ytret, at de nok ville have sparket døren op ind til værkstedet eller have gjort noget andet drastisk, hvis de havde været tvunget til at høre på evindelig larm i deres hjem.

I næste indlæg skriver jeg om min kontakt med vores slet ikke objektive boliginspektør.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 2 Begyndelsen på det hele first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Det er en mand, der bor to opgange væk, som lejer de to lokaler i kælderen lige under vores opgang. Man skulle tro, boligforeningen ville sætte en stopper for et foretagende, som stik imod Husordenens regler larmer og generer adskillige beboere – især også når vi i opgangen har klaget over larmen adskillige gange, men nej. Der står endda også i kontrakten på kælderlokalerne, at det, der laves i lokalerne, ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere. Alligevel får lejeren af værkstedet fortsat lov til at gå to opgange hen og larme og forstyrre under vores lejligheder, når han har lyst.

Det står efterhånden klart, at tingene ikke køres efter reglerne i vores boligområde. På mange måder bor vi i et dejligt, naturrigt område, og vi har en god opgang, hvor vi behandler hinanden pænt og med respekt. Desværre tilgodeses flere mangeårige beboere i vores boligområde, og reglerne gælder af en eller anden grund ikke for dem?! Lejeren af værkstedet er en af de mangeårige beboere.

Da jeg i 2021 havde klaget over larmen fra værkstedet til lejeren selv i næsten tre måneder uden nogen som helst form for bedring, klagede jeg til boliginspektøren. Han svarede mig på skrift, at lejeren skal holde inde med at larme, når han bliver bedt om det, og så ignorerede han ellers mine henvendelser derefter. Efter en måneds tid med mange dages larm, ringede jeg til boliginspektøren. Vi havde en lang samtale, hvor han gav udtryk for, at der skulle gøres noget ved problemet. Jeg indvilligede i at deltage i et dialogmøde, hvor aftalen var, at boliginspektøren, områdets beboerrådgiver, lejeren af værkstedet og jeg skulle deltage. Dialogmødet blev dog en helt absurd oplevelse. Boliginspektøren havde i løbet af tre dage helt ændret holdning, og i stedet for at lejeren af værkstedet fik at vide, at han ikke må larme og forstyrre, så valgte boliginspektøren og beboerrådgiveren at lave et larme-skema over mit hjem?! Beboerrådgiveren foreslog, at jeg kunne hænge larme-skemaet op på mit køleskab, så jeg kunne holde øje med, hvornår jeg kan forvente ekstra meget maskin- og værktøjslarm i mit hjem?! I referatet fra dialogmødet skrev beboerrådgiveren, at vi på mødet havde aftalt, at jeg vil sende lejeren af værkstedet en sms, når jeg forlader mit hjem?! Lejeren af værkstedet er en fremmed mand, der bor to opgange væk… Jeg vil hverken sende ham eller nogen som helst andre for den sags skyld en sms om, hvornår jeg forlader mit hjem! Det er jo en slags umyndiggørelse af et voksent menneske!

Min blog kommer ikke kun til at handle om min boligforening. Jeg kommer også til at skrive om, hvordan min klage til byens beboerklagenævn blev behandlet – eller ikke blev det. Jeg endte med at klage til beboerklagenævnet, fordi min boligforening lader stå til og kræver af mig, at jeg skal finde mig i aldrig at vide, hvornår jeg kan regne med et roligt øjeblik i mit hjem. Jeg havde håbet på en objektiv sagsbehandling, men det virkede desværre til, at det var aftalt på forhånd, at jeg skulle tabe sagen. I første omgang blev jeg nægtet aktindsigt, formanden, som var ordstyrer, havde ikke læst min klage, og den ene af de tre dommere, endda lejerrepræsentanten, som skulle have repræsenteret mig, sagde allerede under mødet, at jeg havde tabt sagen?! Efterfølgende fandt jeg ud af, at hun er organisationsbestyrelsesmedlem i min boligforening, hvilket i høj grad gør hende inhabil, og hun skulle ikke have haft lov til at agere dommer i sagen.

Når man klager over en afgørelse truffet i beboerklagenævnet, så er eneste mulighed at anlægge en retssag. Den del kommer jeg også til at fortælle om. Jeg har aldrig haft indtryk af, at det ville være en fornøjelse at være part i en retssag, men jeg havde alligevel troet, at sandhed, retfærdighed og saglig dokumentation ville herske i forbindelse med en retssag. Det er slet ikke mit indtryk længere.

Jeg går mere i detaljer senere hen, men blot som et eksempel kan jeg nævne, at min advokat og jeg havde anmodet om, at der skulle foretages professionelle lydprøver, der faktuelt ville kunne bevise, hvor meget de store maskiner, elektriske remedier og værktøjer larmer. Både boligforeningens advokat og lejeren af værkstedets advokat har dog begge protesteret imod, at der må foretages lydprøver overhovedet. Dommeren har givet dem medhold i deres protester?!

I den verserende retssag skal der altså ikke foretages lydprøver?! I stedet skal lejeren af værkstedet, dennes samlever, boliginspektøren, områdets ejendomsfunktionær (også kaldet en varmemester) og beboerrådgiveren ind i retten og vidne imod mig og formodentlig påstå, at det ikke larmer mere end tåleligt, når der i timevis bruges søjleboremaskine, nedstryger i metal, hammer og andre store maskiner samt elektriske værktøjer i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed?!

Jeg er udsat for en uretfærdig og ubehagelig behandling. Mit håb er, at min blog kan få folks øjne op for, at der er noget galt, og jeg håber på, at mine skrivelser kan redde andre fra at blive udsat for en lignende behandling.

Udover at vi er mange i opgangen, der er generet af larmen fra værkstedet i kælderen under vores lejligheder, så er vi også bekymret over brandfaren i forbindelse med foretagendet. Vi henvendte os til boligforeningen med vores bekymring, men vores henvendelse om dette blev heller ikke taget alvorligt. Vi henvendte os derefter til Østjyllands Brandvæsen og til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, som kunne orientere os om, at værkstedet i kælderen er et ikke-lovligt forhold. Boligforeningen er på nuværende tidspunkt i gang med at søge om lovliggørelse af værkstedet og af andre foretagender i kælderlokaler i området. Det har altså aldrig været lovligt, hvad der foregår i mange af de 90 kælderlokaler, hvor der vel at mærke ikke er selvstændige elmålere, så elforbruget til ulovligt placerede kummefrysere og værksteder betales over fællesudgifter?!

Allerede på den årlige generalforsamling i september 2022 var vi en flok beboere, som gjorde opmærksom på, at der foregår ting i området, der er stik imod reglerne og loven. Bestyrelsesformanden, som også er områdets revisor, gav som respons: ”Ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys?” Dette gentog han flere gange under generalforsamlingen foran boliginspektøren, ejendomsfunktionæren, beboerrådgiveren og alle fremmødte beboere. Det er bekymrende og trist, at det åbenbart er almen viden og accepteret, at der foregår ulovligheder, og det har der altid gjort, og det skal der helst ikke gøres noget ved…

Jeg er klar over, at jeg er oppe imod nogle magtfulde mennesker og et stort maskineri. Jeg vil dog kæmpe for retfærdighed. Både for mig selv og for andre.

Jeg kæmper heldigvis ikke alene. Flere og flere står frem og beretter om, hvad de er eller har været udsat for. Vi er efterhånden mange, som hjælpes ad med at kæmpe for retfærdighed.

Det virker desværre til, at flere instanser, der er indblandet i hele denne misere, er vant til at være almægtige. Når man besidder en magt, skal og bør man være bevidst om ikke at misbruge den magt.

For god ordens skyld skal det bemærkes, at jeg vil kunne bevise mine skrivelser i min blog med dokumenter, lydfiler og vidner.

Jeg og mine medhjælpere er enige om, at vi på saglig vis skal berette om, hvad der rent faktisk foregår. Vi håber på, det kommer til at gøre en forskel – for os og for andre.

I næste indlæg fortæller jeg om, hvordan det hele startede, da jeg lige havde overtaget min lejlighed.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 1 Kampen for retfærdighed first appeared on Kampen for Retfærdighed.