2 Begyndelsen på det hele

I april måned i 2021 fik jeg på Aarhusbolig.dk tilbuddet om, at jeg endelig efter flere års ventetid kunne flytte i en stuelejlighed med en tilhørende have. Jeg blev simpelthen så glad og begejstret.

Jeg var ked af at bo i min gamle opgang i samme boligområde. Der boede heldigvis også flinke mennesker, men opgangen blev styret af nogle mangeårige beboere, der ligesom lejeren af værkstedet ikke var underlagt at skulle følge Husordenens regler. Mere om det i et andet indlæg.

Et stykke tid efter jeg var flyttet ind i min nye lejlighed, snakkede jeg i telefon med min læge. Han udbrød helt overrasket, at det vist var første gang, vi havde kunnet føre en samtale, hvor mine konstante hoste ikke afbrød de fleste af mine sætninger. Jeg kunne glad berette om, at jeg var flyttet, og at det havde hjulpet gevaldigt på mit helbred, at jeg var flyttet væk fra den ret røgfyldte opgang.

Jeg overtog min lejlighed i maj måned. Henover sommeren undrede jeg mig flere gange over forskellige lyde. Der blev ofte hamret og savet, og der blev brugt nogle forskellige maskiner. Min første tanke var, at der måtte være andre end mig, der lige var flyttet ind, men jeg studsede alligevel over, at der blev hamret og larmet med forskelligt i timevis?!

En dag mødte jeg en mand i kælderen. Han kom gående henne fra den anden ende af bygningen. Vores bygning består af 3 opgange med 12 lejligheder i hver. Han kom gående henne fra opgang 34, og jeg bor i opgang 32. Han hilste pænt og spurgte, om jeg lige var flyttet ind. Jeg fortalte med glæde, at jeg havde overtaget lejligheden i stueetagen med den yderste have. Han informerede mig om, at han har et værksted i kælderlokalerne lige under min lejlighed. Han sagde, at jeg nok ville kunne høre ham støvsuge en sjælden gang imellem, men vi blev hurtigt enige om, at man naturligvis må støvsuge, når det er tiltrængt.

Nogle dage efter hyggede jeg mig i min have, da han kom forbi og var på vej ned i sit værksted. Han gav mig sit telefonnummer, så jeg kunne skrive, hvis jeg kunne høre larm fra værkstedet. Han inviterede mig med ned i værkstedet, så jeg kunne se det. Værkstedet består af to lokaler. Det første rum er beliggende lige under mit arbejds- og soveværelse. I det rum hænger der værktøjer i massevis på væggene, og der var en eller anden maskine og et stort arbejdsstativ. I det næste rum, som er noget større, der er beliggende under mit køkken og mit badeværelse, står der blandt andet en søjleboremaskine, en eller anden skæremaskine, et stort arbejdsbord og en industristøvsuger. Desuden er der på to af væggene opsat stativer, hvor massevis af helt nyt træ til at bygge instrumenter af, er stablet fra gulv til loft. Jeg har ikke den store forstand på, hvad de forskellige maskiner og værktøjer hedder og skal bruges til, men det hele fremstod meget professionelt. Han viste mig blandt andet også et instrument, han var i gang med at bygge. Han sagde, det var på bestilling, men denne udtalelse benægter han dog efterfølgende. I hans kontrakt står der udover, at det, der laves i lokalerne, ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere, at der ikke må drives erhverv fra lokalerne.

En fredag aften i september sendte jeg ham en sms og spurgte, om det var ham, der bankede i kælderen. Det bekræftede han og skrev, han snart ville stoppe. Han skrev også, at han ofte er i værkstedet mellem klokken 17 og 18 i hverdagene. Jeg gøs ved tanken om, at jeg skal høre på larm fra værkstedet alle hverdage, når jeg ellers skulle kunne sidde stille og roligt og nyde min aftensmad. Jeg skrev tilbage, at det godt nok larmer meget i min lejlighed, men at jeg håbede, det ikke ville blive lige larmende hver dag. Det svarede han ikke på…

Søndag aften, to dage efter, skrev han klokken 17.08, at nu ville der nok komme lidt støj fra kælderen. Jeg skrev tak for info og spurgte, om det ville vare længe. Han skrev, han ville forlade værkstedet klokken 18 søndag aften.

Lørdag, den 2. oktober 2021, var et sandt mareridt. Der blev larmet helt ekstremt i værkstedet i timevis, og jeg kunne ikke finde et eneste sted i min lejlighed, hvor jeg kunne opholde mig uden at være plaget og generet af larmen. Larmen kunne tydeligt høres både i mit soveværelse, i mit køkken, på mit badeværelse, i min gang, i min stue og i min udestue. Klokken 16.30 sendte jeg et billede af Husordenens regler og skrev, at han skulle huske, at han hverken må bore eller larme med andet efter klokken 16 om lørdagen. Han ringede mig op, men der var dårlig forbindelse. Han skrev, at nu ville der ikke komme mere larm, og han tilføjede, at det ikke er nemt at lydisolere betonbyggeri. Jeg svarede, at vi netop derfor skal følge reglerne og tage hensyn til hinanden. Jeg ønskede ham en god aften. Desværre larmede han alligevel videre. Jeg var efterhånden vred og brugt op og skrev ”jeg kan stadig sagtens høre dig”. Han blev ved med at larme. Jeg skrev ”stop venligst”. Lørdagen var helt ødelagt på grund af timevis med voldsom larm. Måske fra en nedstryger i metal?!

En søndag i slutningen af oktober skrev jeg lidt over klokken 16.00, om han ville blive ved med at arbejde længe endnu. Der kom intet svar, men der blev arbejdet videre.

En af de første søndage i november skrev jeg klokken 14.26, at jeg havde været afsted om natten og prøvede på at sove. Jeg skrev ”det larmer ret meget”. Han svarede ikke, men larmede videre. Jeg skrev igen ”jeg har virkelig brug for at kunne hvile om søndagen”. Efter noget tid skrev han ”har du brug for hvile, så må jeg udskyde arbejdet”.

I løbet af november blev der mange dage larmet i værkstedet. Jeg forsøgte at appellere til hans bedre jeg og påpegede, at jeg er glad for min lejlighed, men at larmen fra værkstedet gør, at jeg er ked af at være flyttet ind. På det tidspunkt troede jeg stadig, at han havde ret til at arbejde i de tidsrum, Husordenen tillader, at man må bore noget op osv. Nu ved jeg dog, at der står i hans kontrakt på kælderlokalerne, at det, der laves i lokalerne, ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere.

Den 9. november skrev jeg ”jeg er rigtig glad for min lejlighed, men larmen fra dit værksted gør, at jeg er ked af, jeg er flyttet ind”. Efter noget tid skrev han ”hej Malene, det var larmen for i dag”. Jeg ønskede ham en god aften og håbede, at han langt om længe havde forstået budskabet.

Den efterfølgende lørdag larmede han desværre løs i værkstedet igen. Klokken 14.29 skrev jeg, om han regnede med at blive ved til klokken 16.00. Han svarede, at det måtte jeg forvente. Jeg skrev ”ok, husk at slutte senest 16.00. Med venlig hilsen Malene”. Han fortsatte dog til efter klokken 16.00. Det gik mere og mere op for mig, hvor ligeglad han er med mig og reglerne.

Lørdagen efter var det samme situation. Jeg skrev, om han ikke nok ville lade være med at larme i den efterfølgende weekend, da jeg skulle have gæster. Han svarede ikke. Jeg overvejede, om jeg var nødt til at aflyse familiens julebesøg, for vi ville ikke kunne sidde og hyggesnakke stille og roligt i min lejlighed, hvis han larmede med boremaskine, nedstryger i metal, hammer eller andet i timevis i værkstedet.

Nogle dage efter larmede han igen meget i værkstedet. Jeg skrev ”jeg er led og ked af at bo ovenpå dit værksted. Jeg er nødt til at klage til boligforeningen og anmode om, at du får værksted et sted, hvor der ikke bor nogen ovenpå. Larmen går lige op i min lejlighed – hverdage om aftenen, de fleste lørdage og søndage også. Ergo har jeg aldrig fred. Nu sliber du igen dernede og hamrer. Jeg føler mig som jaget vildt i mit lejemål”. Han svarede ikke og larmede bare videre.

Efterhånden var det nærmest hver dag, der blev larmet løs i værkstedet. Jeg plejede at hygge mig med at se et eller andet i fjernsynet, imens jeg spiste aftensmad, men glæden ved det er forsvundet, fordi larmen fra værkstedet overdøver lydene fra fjernsynet.

Jeg skrev flere gange desperat ”vil du ikke nok give mig fred og ro”, ”du kan ikke være det bekendt”, ”det kan simpelthen ikke være rimeligt”. Min første december måned i min nye lejlighed var et sandt mareridt. Jeg måtte blandt andet flere gange opgive at julehygge med forskellige gæster pga. larmen fra værkstedet. Han ignorerede enhver henvendelse, selvom jeg skrev ”ej, ikke igen i dag”, ”vil du ikke nok stoppe”, ”det er træls at høre på, vil du ikke nok stoppe?”, ”det er simpelthen ikke rimeligt, at jeg nærmest hver dag skal høre på, at du sliber eller filer, eller hvad du nu gør. Jeg bor her. STOP NU”. Han larmede ufortrødent videre…

Jeg prøvede også at skrive ”hvor er det belastende – du er jo fuldstændig ligeglad”, ”min veninde er her, og hun er endnu et vidne på, hvor træls din larm er at høre på i min lejlighed”, ”du kan simpelthen ikke være det bekendt. Du har jo hverken respekt for mig eller empati med, hvad du udsætter mig og mine gæster for”. ”Du smadrer mit hjem og min tilværelse med al din larm”. Han ignorerede mine skrivelser og larmede videre.

Jeg beskrev også det ovenstående for boligforeningen og for beboerklagenævnet i klageprocessen. Jeg medsendte endda sms’erne som bilag. Boligforeningen mener, han er en mand, der tager mest mulig hensyn?! Beboerklagenævnet mener, det er helt okay, for han har efter deres vurdering kun brudt reglerne enkelte gange og har kun larmet mere end tåleligt enkelte gange?! De kalder ham også en underbo, selvom han bor to opgange væk?!

Den evindelige larm taget i betragtning giver det god mening, at begge modparternes advokater har protesteret imod, at der må foretages lydprøver, der ville kunne bevise, hvor meget det larmer fra værkstedet.

Vi i opgangen og øvrige vidner har for længst navngivet lejeren af værkstedet ”det larmende spektakel”, så fremover bliver han kaldt ”spektaklet” i bloggen, da det er mindre kringlet end ”lejeren af værkstedet”.

Mange roser mig for virkelig at have udvist en engels tålmodighed i denne situation. Hjemmet bør være ens trygge base, hvor man kan slappe af, hygge, sove, hvile og lade op. Flere forskellige har ytret, at de nok ville have sparket døren op ind til værkstedet eller have gjort noget andet drastisk, hvis de havde været tvunget til at høre på evindelig larm i deres hjem.

I næste indlæg skriver jeg om min kontakt med vores slet ikke objektive boliginspektør.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.