1 Kampen for retfærdighed

Jeg bor i Danmarks næststørste by i en almenbolig i byens andenstørste boligforening. Desværre bliver jeg de fleste hverdage og weekender generet og plaget af maskin- og værktøjslarm fra et værksted beliggende i nogle kælderlokaler lige under min lejlighed. Jeg anede intet om værkstedet, da jeg takkede ja til min lejlighed og flyttede ind. Generelt arbejdes der i værkstedet de fleste mandage, tirsdage, onsdage, torsdage, fredage, lørdage og søndage. Der er på ingen måde lydisoleret, og jeg bor i etagebyggeri fra 1970’erne, hvor der i forvejen er meget lydt. I værkstedet larmes der blandt andet med søjleboremaskine, nedstryger i metal, hammer, sav og andre larmende remedier. Jeg ved aldrig, hvornår jeg kan regne med ro i mit hjem. I starten af hele denne drænende og ødelæggende proces, troede jeg blot, det var min nabo og jeg i stueetagen, der var plaget af larmen fra værkstedet. Det har dog vist sig, at larmen kan høres helt op på anden sal. I hvert fald 6 ud af 12 lejligheder i vores opgang bliver generet og plaget af larmen fra værkstedet på alle mulige tidspunkter af døgnet.

Det er en mand, der bor to opgange væk, som lejer de to lokaler i kælderen lige under vores opgang. Man skulle tro, boligforeningen ville sætte en stopper for et foretagende, som stik imod Husordenens regler larmer og generer adskillige beboere – især også når vi i opgangen har klaget over larmen adskillige gange, men nej. Der står endda også i kontrakten på kælderlokalerne, at det, der laves i lokalerne, ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere. Alligevel får lejeren af værkstedet fortsat lov til at gå to opgange hen og larme og forstyrre under vores lejligheder, når han har lyst.

Det står efterhånden klart, at tingene ikke køres efter reglerne i vores boligområde. På mange måder bor vi i et dejligt, naturrigt område, og vi har en god opgang, hvor vi behandler hinanden pænt og med respekt. Desværre tilgodeses flere mangeårige beboere i vores boligområde, og reglerne gælder af en eller anden grund ikke for dem?! Lejeren af værkstedet er en af de mangeårige beboere.

Da jeg i 2021 havde klaget over larmen fra værkstedet til lejeren selv i næsten tre måneder uden nogen som helst form for bedring, klagede jeg til boliginspektøren. Han svarede mig på skrift, at lejeren skal holde inde med at larme, når han bliver bedt om det, og så ignorerede han ellers mine henvendelser derefter. Efter en måneds tid med mange dages larm, ringede jeg til boliginspektøren. Vi havde en lang samtale, hvor han gav udtryk for, at der skulle gøres noget ved problemet. Jeg indvilligede i at deltage i et dialogmøde, hvor aftalen var, at boliginspektøren, områdets beboerrådgiver, lejeren af værkstedet og jeg skulle deltage. Dialogmødet blev dog en helt absurd oplevelse. Boliginspektøren havde i løbet af tre dage helt ændret holdning, og i stedet for at lejeren af værkstedet fik at vide, at han ikke må larme og forstyrre, så valgte boliginspektøren og beboerrådgiveren at lave et larme-skema over mit hjem?! Beboerrådgiveren foreslog, at jeg kunne hænge larme-skemaet op på mit køleskab, så jeg kunne holde øje med, hvornår jeg kan forvente ekstra meget maskin- og værktøjslarm i mit hjem?! I referatet fra dialogmødet skrev beboerrådgiveren, at vi på mødet havde aftalt, at jeg vil sende lejeren af værkstedet en sms, når jeg forlader mit hjem?! Lejeren af værkstedet er en fremmed mand, der bor to opgange væk… Jeg vil hverken sende ham eller nogen som helst andre for den sags skyld en sms om, hvornår jeg forlader mit hjem! Det er jo en slags umyndiggørelse af et voksent menneske!

Min blog kommer ikke kun til at handle om min boligforening. Jeg kommer også til at skrive om, hvordan min klage til byens beboerklagenævn blev behandlet – eller ikke blev det. Jeg endte med at klage til beboerklagenævnet, fordi min boligforening lader stå til og kræver af mig, at jeg skal finde mig i aldrig at vide, hvornår jeg kan regne med et roligt øjeblik i mit hjem. Jeg havde håbet på en objektiv sagsbehandling, men det virkede desværre til, at det var aftalt på forhånd, at jeg skulle tabe sagen. I første omgang blev jeg nægtet aktindsigt, formanden, som var ordstyrer, havde ikke læst min klage, og den ene af de tre dommere, endda lejerrepræsentanten, som skulle have repræsenteret mig, sagde allerede under mødet, at jeg havde tabt sagen?! Efterfølgende fandt jeg ud af, at hun er organisationsbestyrelsesmedlem i min boligforening, hvilket i høj grad gør hende inhabil, og hun skulle ikke have haft lov til at agere dommer i sagen.

Når man klager over en afgørelse truffet i beboerklagenævnet, så er eneste mulighed at anlægge en retssag. Den del kommer jeg også til at fortælle om. Jeg har aldrig haft indtryk af, at det ville være en fornøjelse at være part i en retssag, men jeg havde alligevel troet, at sandhed, retfærdighed og saglig dokumentation ville herske i forbindelse med en retssag. Det er slet ikke mit indtryk længere.

Jeg går mere i detaljer senere hen, men blot som et eksempel kan jeg nævne, at min advokat og jeg havde anmodet om, at der skulle foretages professionelle lydprøver, der faktuelt ville kunne bevise, hvor meget de store maskiner, elektriske remedier og værktøjer larmer. Både boligforeningens advokat og lejeren af værkstedets advokat har dog begge protesteret imod, at der må foretages lydprøver overhovedet. Dommeren har givet dem medhold i deres protester?!

I den verserende retssag skal der altså ikke foretages lydprøver?! I stedet skal lejeren af værkstedet, dennes samlever, boliginspektøren, områdets ejendomsfunktionær (også kaldet en varmemester) og beboerrådgiveren ind i retten og vidne imod mig og formodentlig påstå, at det ikke larmer mere end tåleligt, når der i timevis bruges søjleboremaskine, nedstryger i metal, hammer og andre store maskiner samt elektriske værktøjer i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed?!

Jeg er udsat for en uretfærdig og ubehagelig behandling. Mit håb er, at min blog kan få folks øjne op for, at der er noget galt, og jeg håber på, at mine skrivelser kan redde andre fra at blive udsat for en lignende behandling.

Udover at vi er mange i opgangen, der er generet af larmen fra værkstedet i kælderen under vores lejligheder, så er vi også bekymret over brandfaren i forbindelse med foretagendet. Vi henvendte os til boligforeningen med vores bekymring, men vores henvendelse om dette blev heller ikke taget alvorligt. Vi henvendte os derefter til Østjyllands Brandvæsen og til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, som kunne orientere os om, at værkstedet i kælderen er et ikke-lovligt forhold. Boligforeningen er på nuværende tidspunkt i gang med at søge om lovliggørelse af værkstedet og af andre foretagender i kælderlokaler i området. Det har altså aldrig været lovligt, hvad der foregår i mange af de 90 kælderlokaler, hvor der vel at mærke ikke er selvstændige elmålere, så elforbruget til ulovligt placerede kummefrysere og værksteder betales over fællesudgifter?!

Allerede på den årlige generalforsamling i september 2022 var vi en flok beboere, som gjorde opmærksom på, at der foregår ting i området, der er stik imod reglerne og loven. Bestyrelsesformanden, som også er områdets revisor, gav som respons: ”Ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys?” Dette gentog han flere gange under generalforsamlingen foran boliginspektøren, ejendomsfunktionæren, beboerrådgiveren og alle fremmødte beboere. Det er bekymrende og trist, at det åbenbart er almen viden og accepteret, at der foregår ulovligheder, og det har der altid gjort, og det skal der helst ikke gøres noget ved…

Jeg er klar over, at jeg er oppe imod nogle magtfulde mennesker og et stort maskineri. Jeg vil dog kæmpe for retfærdighed. Både for mig selv og for andre.

Jeg kæmper heldigvis ikke alene. Flere og flere står frem og beretter om, hvad de er eller har været udsat for. Vi er efterhånden mange, som hjælpes ad med at kæmpe for retfærdighed.

Det virker desværre til, at flere instanser, der er indblandet i hele denne misere, er vant til at være almægtige. Når man besidder en magt, skal og bør man være bevidst om ikke at misbruge den magt.

For god ordens skyld skal det bemærkes, at jeg vil kunne bevise mine skrivelser i min blog med dokumenter, lydfiler og vidner.

Jeg og mine medhjælpere er enige om, at vi på saglig vis skal berette om, hvad der rent faktisk foregår. Vi håber på, det kommer til at gøre en forskel – for os og for andre.

I næste indlæg fortæller jeg om, hvordan det hele startede, da jeg lige havde overtaget min lejlighed.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.