Mit hjerte er heldigvis ikke gået i tusind stykker, men i flere år væltede min hverdag i boligområdet og meget gik itu.

Det har været barsk at stå mål med al chikanen, mobningen, hetzen, truslerne, hærværkshændelserne, løgnene, de falske anklager, rygterne, overfaldet (og den evindelige værkstedslarm).

Men, jeg er trods alt kommet helskindet igennem, og jeg har et (endnu større) smil på læben!

Jeg er glad for og stolt af, at jeg tog kampen op, at jeg holdt ud, og at jeg overvandt al modgangen!

Retssagen er vel overstået!

Mareridtet omhandlende det brandfarlige, larmende, forbudte, nu heldigvis for altid lukkede værksted er en saga blot!

Kampen for Retfærdighed har lønnet sig og er endt positivt – for mig og for opgang 32 i Næringen i hvert fald.

Efterdønningerne har jeg ikke umiddelbart været forberedt på… Jeg har ikke taget højde for, hvad der ville komme snigende i tiden efter retssagen og efter sagens afslutning.

Heldigvis har jeg ikke oplevet noget som helst ubehageligt.

Chikanørerne holder sig klogt nok på lang afstand, og det nyder jeg godt af.

Mest af alt er jeg overrasket over, at jeg har fået undskyldninger fra uventet kant. Ligeledes er nogle stykker kommet med nogle ret søgte bortforklaringer.

For nogle dage siden blev jeg stillet et uventet spørgsmål, der var en slags øjenåbner for mig.

Det går mere og mere op for mig, hvilke falske rygter der blev spredt om mig, og hvor mange ødelæggende og krænkende løgne der var i omløb.

Da jeg var ude at handle, mødte jeg et par fra boligområdet. Manden har jeg vist ikke mødt før. Han virkede dog til at være lige så sød, ordentlig og rar som sin kone.

Kvinden lærte jeg at kende, da hun henvendte sig til mig en tidlig morgen i 2022. Jeg husker tydeligt, at jeg blev nervøs, da hun dengang henvendte sig til mig. En overgang blev jeg umotiveret overfuset og angrebet af flere, så paraderne var selvsagt oppe.

Dén morgen for nogle år siden sagde hun ”godmorgen” og spurgte, om jeg er dén Malene fra Næringen 32. Jeg nikkede. Hun smilte og sagde, at jeg skulle vide, at hun ikke lytter til rygter, og at hun danner sig sit eget indtryk. Jeg husker tydeligt, jeg blev rigtig glad, og jeg var oprigtig taknemmelig for at møde et ordenligt, objektivt, neutralt og venligsindet menneske.

Jeg kan huske, jeg takkede hende og sagde, at jeg faktisk ikke havde behov for at fortælle hende en helt masse om sagen eller om de indblandede.

Hun smilte og sagde, at det netop var positivt, at jeg ikke havde det behov.

Siden dengang har vi altid – når vi tilfældigt mødes – sludret om forskelligt og sendt hinanden et smil.

Da vi mødtes i supermarkedet forleden, spurgte kvinden til, hvordan det går med retssagen. Jeg sagde, den heldigvis er vel overstået.

Hun stillede så det uventede, overraskende spørgsmål: ”Får du så lov til at blive boende?”

Jeg blev paf og forklarede, at retssagen ikke på noget tidspunkt har handlet om, hvor vidt jeg kunne blive boende eller ej!

Retssagen drejede sig om Alboas mangelfulde og fejlfyldte sagsbehandling i forhold til det forbudte, brandfarlige, larmende, nu heldigvis for altid lukkede værksted i kælderen lige under min lejlighed.

Hun og manden kiggede på hinanden, smilte og smågrinte. Hun sagde, at de havde fået at vide, at jeg skulle smides ud?!

Hun og manden rystede begge på hovedet og sagde, at det er godt, jeg har fået sandheden frem. Inden vi gik i hver vores retning, sagde hun med løftede øjenbryn, at de virkelig har hørt mange ondskabsfulde løgne og falske rygter om mig.

Vi ønskede hinanden en god dag, og jeg gik hjemad. Jeg burde ikke længere kunne blive overrasket og egentlig heller ikke chokeret set i lyset af alt det lede, uretfærdige, modbydelige og nedrige, jeg er blevet udsat for i flere år. Alligevel blev jeg paf, fordi jeg slet ikke havde overvejet, at løgnen om min eventuelle udsmidelse af mit hjem også har været i spil?!

Det positive for mig er, at flere og flere får øjnene op for, at de er blevet fyldt med løgne. Det går nok heller aldrig i glemmebogen, hvem der stod bag den intense rygtespredning.

I løbet af de sidste uger har jeg fået nogle undskyldninger fra uventet kant.

Det er åbenbart gået op for flere, at de har medvirket til noget skamfuldt, ulovligt, ødelæggende og kritisk.

Jeg bærer som sådan ikke nag, men, visse står bag utilgivelige handlinger, og de mennesker har jeg intet tilovers for!

Det er på sin vis hæderligt, at der rent faktisk er nogle, der på trods af alt faktisk er ordentlige nok til at undskylde.

Ligesom julemanden har en liste over artige og uartige børn, har jeg en liste over ordentlige og uordentlige beboere i Vejlby Vest.

Udover de der undskylder, er der to andre kategorier (i forhold til de medløbere, der har valgt at blande sig i sagen om det larmende violinbyggerværksted, der inden nedlukningen forpestede mit og øvriges hjemmeliv i opgang 32 i Næringen).

Enkelte har henvendt sig og er kommet med nogle ret søgte bortforklaringer, der vist har til formål, at jeg skal frikende dem for, hvad end de har følt sig ”nødsaget” til at udsætte mig for?!

En sagde eksempelvis, at hun og hendes mand jo ellers frygtede, at de selv ville stå for tur, hvis de ikke holdt med flertallet?!

Jeg overvejede lidt, hvordan jeg på en høflig, men stadig bestemt måde kunne give hende svar på tiltale.

Jeg ved ikke præcis, hvad hun og manden har været indblandet i – om de har været med til at smadre min elcykel, om de var med til at overhælde min dør med urin, om det var dem, der kastede den ætsende væske ind i min have, eller hvad end de mon har gjort for at motivere mig til at give op og flytte…

Jeg spurgte hende ikke. Jeg sagde blot til hende, at vi for hendes og hendes mand skyld må håbe, at de ikke pludselig bliver lagt for had (ligesom jeg blev det) og selv oplever omfattende chikane og hetz.

Jeg sagde det stille og roligt, og jeg ønskede hende en god dag, inden jeg gik fra hende.

Én hændelse står helt klar i min erindring i forhold til kvinden. Inden jeg tillod mig at klage over larmen fra det for omgivelserne altødelæggende, daværende værksted, var kvinden altid flink og snakkesalig. Pludselig en morgen fnøs hun mig ind i hovedet, kastede et halvfyldt iskaffebæger på mig og kaldte mig en forbandet kælling…

Måske skulle jeg have mindet hende om den pågældende, malplacerede opførsel og upassende adfærd. Jeg vælger dog mine kampe med omhu, og jeg tror på, hun og manden allerede har lært, at de skal forholde sig objektive og neutrale en anden gang.

Jeg inddeler altså mere eller mindre de indblandede modstandere i 3 kategorier. De der undskylder, de der kommer med søgte bortforklaringer og de der fortsætter med at chikanere og genere mig.

I sidstnævnte kategori er det oplagt at nævne en aldrende, mørkhåret kvinde fra naboopgangen. Hun stirrer altid vredt på mig, og jeg har hørt hende tale grimt om mig flere gange. Hendes navn er ligeledes blevet nævnt for mig flere gange.

Hun er i min optik en sørgelig skabning… Det kan være, hun skal ønske sig noget livsglæde til jul…

Jeg og to af mine vidner i retssagen hørte hende i sin tid (i 2022) sidde udenfor på bænken og sladre om, at jeg da bestemt skulle kunne finde mig i at høre på værkstedslarmen?!

Det dobbeltmoralske kvindemenneske blev dog genhuset under renoveringerne, da hun åbenbart ikke selv har det så godt med larm…

Der bor rigtig mange flinke, herlige mennesker i boligområdet. Desværre er bagsiden af medaljen, at der samtidig også bor en mængde utilpassede, som i enhver forstand er udenfor pædagogisk rækkevidde. Ikke umiddelbart i forhold til sindstilstand, men nærmere i forhold til nedrighed!

Hvis du læser med, dig, der bor i naboopgangen – pas dog dig selv og hold din grimme mund!

I denne uge fik juleglæden et ekstra løft. Jeg var med til fællessang i kirken sammen med en veninde fra boligområdet. Det var en sand fornøjelse!

I næste uge skal jeg atter spille klaver til fællessang på et demensplejehjem.

Det med at hygge sig og være fælles om noget positivt, det kan noget helt særligt.

Forleden hyggesnakkede jeg med to af de ansatte i Vejlby Vest. Snakken faldt for en stund på en kær, afdød beboer, som gik bort i løbet af det snart forgangne år. Han var fra Finland – en herlig, omsorgsfuld, snakkesalig mand. Det var ham, der kom mig til undsætning, da overfaldsmanden holdt mig til fange i vaskeriet efter overfaldet.

Når man bor tæt op og ned af hinanden, lærer man hinanden at kende, og nogle knytter man bånd til.

Jeg sætter stor pris på mine naboer. Jeg bor i en opgang, hvor næstekærlighed, gensidig respekt, ordentlighed og hjælpsomhed er i højsædet. Fra tid til anden flytter folk (desværre). En rigtig flink fyr er netop i gang med at flytte, da han har fundet sit livs kærlighed.

Siden jeg flyttede ind, har der været nogle udskiftninger. Jeg er i kontakt med samtlige, der har boet i opgangen siden min indflytning. Heldigvis har nytilkomne beboere vist sig at være lige så venlige, hyggelige, ordentlige og rolige som os andre.

Julen er en særlig tid for mig. Jeg minder mig selv om, hvor meget jeg har at være taknemmelig for.

I indlæg ”145 Nisser på spil?” nævnte jeg, at vaskerisystemerne var helt holdt med at opdatere. Sagens nyeste drejning er, at samtlige transaktioner pludselig er forsvundet fra listen?!

Desuden har saldoen ud af det blå ændret sig fra 0 kroner til 53 kroner?!

Nissedrillerier hører sig vel til i december, så i januar kan man nok regne med, at der kommer helt styr på vaskeriopkrævningerne…

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 146 Efterdønningerne… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

I stedet for at sidde i haven til hen på aftenen er indendørs hygge på programmet.

Efter at det larmende værkstedsforetagende i kælderlokalerne lige under min lejlighed blev lukket ned, er det efter flere år med ødelæggende og generende larm endelig blevet en fornøjelse for mig at tilbringe tid i mit hjem.

Mit hjem er efter værkstedets nedlukning blevet min trygge base. Jeg kan hvile og slappe af, hvis jeg trænger til det. Har jeg lyst til at læse en bog eller se en film, kan jeg gøre det uforstyrret. Ligeledes afbrydes min søvn ikke længere hverken af spektaklets store arbejdsmaskiner eller af de støjende værktøjer.

Førhen begrænsede jeg helst mest muligt det med at have gæster på besøg. Jeg er ellers meget socialt anlagt, men den evindelige, til tider altoverdøvende larm fra det daværende værksted var til stor gene!

Det larmende spektakel bor selv to opgange væk i nummer 34 i en lydisoleret lejlighed. I mange år gav Alboa ham lov til at gå to opgange hen under vores opgang 32 og larme løs i kælderlokaler, hvor der på ingen måde er lydisoleret?!

Spektaklet forlystede sig med at ødelægge freden og roen i mit og øvriges hjem med blandt andet søjleboremaskine, industristøvsuger, nedstryger i metal, rystepudser, dekoratørsav, stiksav, vinkelsliber, sav, fil, slibeklods, skæremaskine og hammer?!

Det er helt ubegribeligt – både at Alboa tillod det, og at det larmende spektakel ville være det bekendt!

Som det er nu, inviterer jeg gerne familie, venner og naboer på besøg. Den generende, enerverende værkstedslarm kunne spolere enhver hyggestund. Det kunne være svært at føre samtaler, hvis spektaklet tændte for den store søjleboremaskine, eller hvis han eksempelvis larmede løs med nedstrygeren i metal. Det var et sandt mareridt!

Jeg priser mig virkelig lykkelig for, at spektaklets larmende værksted ikke længere eksisterer!

Henover weekenden har jeg modtaget min betalingsserviceoversigt. Alboa refunderer som lovet de 53 kroner, jeg uretmæssigt er blevet opkrævet for meget for at benytte boligforeningens fællesvaskeri.

Boliginspektøren skrev som tidligere beskrevet i et brev til mig, at Alboa vil give penge tilbage til 24 husstande udover min. Jeg har endnu ikke nået at tale med nogen fra de berørte opgange 29 og 30 i Næringen. Det bliver interessant at høre, om de andre husstande også får 53 kroner tilbage ligesom mig, eller om Alboa har regnet et individuelt beløb ud for hver husstand…

Jeg har ikke fået svar på den mail, jeg sendte til boliginspektøren som en respons på det brev, jeg modtog fra ham i starten af oktober måned?! Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”136 Opfølgning på løse ender”.

Jeg gjorde blandt andet boliginspektøren og Alboa opmærksom på, at de også skal huske at refundere penge til de brugere i atriumhusene, der benytter vaskeriet i Næringen 30. Jeg spurgte endvidere ind til forskelligt.

Efterhånden tvivler jeg på, at jeg får et svar på min mail.

Vi er flere, der har en opfattelse af, at Alboa sagsbehandler ved at makulere (uønskede) indkomne henvendelser…

I denne uge har jeg været i kontakt med en kvinde, der ligesom mig er blevet voldsomt chikaneret efter at have tilladt sig at klage.

Hun tillod sig at klage over en hunds vedvarende gøen. Jeg tillod mig at klage over evindelig værkstedslarm. Hendes klage var berettiget – hunden er blevet fjernet. Mine klager var også fuldt ud berettiget – værkstedet er blevet lukket.

Selvom hun klagede sammen med andre, blev hun og hendes børn ofre for chikane og hærværk. Selvom jeg klagede sammen med øvrige beboere, er jeg blevet mobbet, stalket, overfaldet, chikaneret og udsat for hærværk.

Hendes boligforening var partiske og tog parti. Hun fik et upassende og malplaceret irettesættelsesbrev med en underliggende trussel. Min boligforening, Alboa var ligeledes langt fra upartiske. Jeg modtog ligesom kvinden et brev med en direkte trussel om, at jeg kunne smides ud af mit lejemål?! Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”28 Truet med opsigelse for at lukke kæften på mig“.

Kvinden har givet udtryk for at frygte for sine børns ve og vel. Jeg har frygtet for mit liv på grund af alle hændelserne.

I indlæggene ”92 Alfabetet har ikke nok bogstaver til spektaklets og samleverens mange planer! Del 1“, “93 Flere af spektaklets og samleverens planer! Del 2” og “94 Løgne, stalking og ondt i sinde! Del 3” beskriver jeg slavisk, hvad det larmende spektakel og hans samlever har udsat mig for. Det er alvorligt og ødelæggende!

Kvinden beskriver, hvad de, der chikanerer hende, har udsat hende og hendes børn for. Hun skriver: ”Her klippede de ledningerne på min elcykel, løsnede bremserne på min drengs cykel, piftede dæk på min bil, det var alt sammen noget, vi stod op til på én morgen”.

Hun fortsætter: ”Efterfølgende er der så sendt underretning til familieafdelingen i kommunen, klage på mit overvågning, og nu den her klage (fra boligforeningen) på ting, der bare er total løgn! Jeg passer virkelig mig selv… Jeg er rystet over, at man kan opdigte hvad som helst, UDEN beviser og så sende ind til en boligforening, der så sender mig et brev med en henstilling om, at jeg har en uacceptabel adfærd…”.

Da det larmende spektakels samlever beskyldte mig for at have klippet i tøj i vaskeriet, oplevede jeg en lignende usaglig, yderst partisk tilgang fra Alboa og beboerrådgiveren. Da jeg sagde til beboerrådgiveren, at jeg under ingen omstændigheder kunne have klippet i tøjet, fordi jeg var til træning sammen med et helt hold et andet sted i Aarhus, så trak hun bare på skuldrene og sagde: ”Hvorfor skulle samleveren ellers sige det?”…

Kvinden skriver endvidere: ”At de ødelægger mine ting er én ting, men at de løsner min søns bremser så meget på cyklen, at de ikke virker, er jo fuldstændig livsfarligt!!”.

Jeg kan kun give hende ret. Jeg føler med hende. Jeg har opfordret hende til at kontakte politiet. Hun skal få dem til at registrere hændelserne under hendes cpr-nummer.

Læringen i denne situation er, at det altså ikke kun er Alboa, der forskelsbehandler og chikanerer udvalgte lejere. En ringe trøst i situationen men alligevel tankevækkende…

Ligeledes er det åbenlyst, at nogle mennesker føler sig mere berettiget end andre. Når nogen – ligesom kvinden og jeg – tillader sig at klage og påberåbe sig rettigheder, så risikerer man liv og lemmer.

De der hælder urin på andres døre… De der løsner en drengs bremser på cyklen… De der arrangerer, at andre skal overfaldes… De der sender falske klager for at få folk smidt ud af deres hjem… Jeg undrer mig over, om de egentlig sover godt om natten… Men det gør de nok, for de er SÅ afsondrede og afsporede, at de nok ikke længere er klar over, hvor forkert og ondskabsfuldt det, de gør, er…

Spektaklets advokat har pludselig her over 3 måneder efter sidste frist lagt et ekstra dokument ind på minretssag.dk. Dokumentet er et arbejdsskema fra spektaklets arbejdsplads på en møbelfabrik i dagene fra den 2. januar 2023 til den 13. januar 2023. Advokaten skriver ordret ind til Retten, at hun kan bevise, at der er blevet klaget over larm i værkstedet, imens spektaklet har været på sin arbejdsplads.

Da selvsamme advokat og spektaklet besluttede at anklage mig og mine vidner for hærværk i kælderen, nævnte de også først noget som helst om hærværket over 8 måneder efter, at det angiveligt skulle være sket.

Her skriver advokaten med møderet for Højesteret, at hun kan bevise, at der er indkommet klager over larm i perioden 2. januar til 13. januar 2023?!

Lige efter jeg så hendes dokument, som hun har lagt ind stik mod alle regler flere måneder efter fristens udløb, tjekkede jeg min dagbog. Jeg kan faktuelt bevise præcis, hvad jeg lavede de pågældende dage. Hvornår det skete, og hvem jeg var sammen med. Ligeledes står der klart og tydeligt i min dagbog, at der netop i denne periode for en gangs skyld var ro i værkstedet – i hverdagene i hvert fald.

Ligeledes har jeg tjekket min dokumentation igennem. Der er naturligvis ingen klager sendt i den periode, for der var ingen larm! Selvfølgelig har jeg og øvrige ikke sendt en klage over larm, når spektaklet for en gangs skyld ikke ødelagde freden og roen i vores hjem!

Det bliver yderst interessant, om spektaklet og advokaten vil forfalske klager. Gad vide om de tager nogle af vores klager fra andre perioder og ændrer datoerne?!

Jeg har snart ikke fantasi til at regne deres beskidte metoder ud.

I den forløbne uge var jeg i kontakt med politiets chefkonsulent.

Det bliver lærerigt at høre hans vurdering af advokatens seneste krampetrækning.

Næste indlæg kan læses senest på onsdag, den 6. november 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 138 Endnu et beskidt trick… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da jeg meldte spektaklet og hans advokat med møderet for Højesteret til politiet for dokumentfalsk og forfalskning af bevismidler, havde jeg efterfølgende en rigtig god snak med en af politiets efterforskere.

Hun sagde blandt andet, at Højesteretsadvokaten muligvis trods alt havde handlet i god tro, da hun lagde spektaklets forfalskede dokument ind på minretssag.dk.

På daværende tidspunkt kunne jeg kun anerkende, at det hypotetisk set godt kunne være, at hun som spektaklets advokat var uvidende om, at han havde ændret datoen og tidsforløbet i forbindelse med ”Bilag A”.

På nuværende tidspunkt er situationen dog en helt anden!

Spektaklets advokat har selv tilkendegivet overfor Retten, at hun læser med i min blog. Ergo kan hun ikke være i tvivl om, at ”Bilag A” er manipuleret med! Jeg har skrevet flere indlæg om netop dét! Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “91 Spektaklets Plan B…“, “96 Dokumentfalsk, politi og fjernede beviser.“, “97 Politianmeldt og ellers intet nyt!“, “115 Dokumentfalsk er alvorligt og strafbart!” og “116 Modparterne skyr ingen midler!“.

Derved kan man konkludere, at Højesteretsadvokaten i hvert fald ikke længere kan siges at handle i god tro, hvis hun fortsat fastholder, at ”Bilag A” sammen med de øvrige to (måske også forfalskede) bilag skal fastholdes som ”beviser” / anklager imod mig og mine vidner!

Hun og spektaklet har angivet, at spektaklet den 8. juli 2023 eller få dage derefter kunne konstatere, at der var skrevet ”Taber Nar!” på døren ind til hans kælderlokaler.

Jeg kan dokumentere og bevise, at det er usandt!

Den 8. juli valgte spektaklet som dato, fordi han havde observeret, at jeg netop dén dag som den eneste dag i løbet af næsten en hel måned var hjemme! Udspekulerede, chikanerende stalker-usling!

”Taber” stod der i hvert fald allerede den 29. juni 2023 – måske før!

”Nar!” stod der stadigvæk ikke den 17. juli 2023! Hvornår det blev skrevet, det aner jeg intet om!

Jeg kan med 100 procent sikkerhed fastslå, at der IKKE stod ”Taber nar!” på spektaklets kælderdør den 8. juli 2023!

I og med at spektaklets advokat to gange har nævnt min blog for dommerne på minretssag.dk, så kan hun ikke påstå, at hun til stadighed er uvidende om, at i hvert fald ”Bilag A” er et forfalsket dokument! Udover alt det øvrige absurde, så har jeg detaljeret udpenslet, hvad hun og hendes klient har gang i.

Status pt. er, at hun og min advokat begge har indtil den 9. august til at argumentere for og imod, hvorfor Højesteretsadvokatens tre irrelevante, for sagen komplet uvedkommende (forfalskede) bilag fortsat skal indgå eller udgå.

Retsmøderne bør omhandle problemet med larm fra kælderlokalerne! Det er det, jeg har været nødt til at sagsøge boligforeningen og spektaklet for! Det er larm, min retshjælpsdækning dækker!

Modparterne vil så gerne have sagen til at handle om påstået chikane og alt muligt andet usagligt?!

Dommerne bør være i stand til at holde fokus på det relevante omdrejningspunkt – nemlig larm!

Mit gæt er, at Højesteretsadvokaten fortsat vil kræve, at de tre bilag skal indgå. Det virker til at være yderst vigtigt for hende at mistænkeliggøre, beskylde og anklage mig og mine vidner?!

I det øjeblik jeg erfarer, at hun fortsat argumenterer for at fastholde de tre bilag – det eller de forfalskede – så laver jeg en ny politianmeldelse!

I denne omgang kan advokaten med en hel del års erfaring ikke undskylde sig med at være uvidende om, at hun er medskyldig i dokumentfalsk og forfalskning af bevismidler!

Noget af det eneste sande, Højesteretsadvokaten skriver, er, at der var aktivitet i kælderen i Næringen 32.

Det er dog usandt, at aktiviteterne særligt foregik omkring spektaklets dør ind til kælderlokalerne! De to store sammenhængene lokaler hvor han i tide og utide plejede at larme løs og ødelægge freden og roen i mit og øvriges hjem…

Jeg har valgt at indsætte nogle billeder fra kælderen, som jeg og flere tog for at vise Alboa og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, at der nødvendigvis skulle sættes ind i forhold til, hvad der adskillige eftermiddage, aftener og nætter foregik i kælderen lige under vores boliger.

På billederne kan man blandt andet se urin, joints, ødelæggelse, hærværk og generel ravage.

På nogle af billederne kan man se mit kælderrum.

Det er tankevækkende, at det udelukkende er min kælderlåge og mit kælderrum, der er gjort noget ved?! Ud af 36 kælderrum?! Nogen har blandt andet forsøgt at antænde ild på min kælderlåge!

Ligeledes er det kun min entredør, der to gange er blevet overhældt med urin?! Ud af 12 entredøre?!

Ydermere er der ingen andre postkasser end netop min, som er blevet fyldt med affald og andet ulækkert! Ud af 12 postkasser?!

Endvidere er ingen andre end mig blevet overfaldet i vaskeriet?!

Tilsvarende er det i min have, nogen har kastet en eller anden ætsende væske over stakittet?!

Det er svært at blive ved med at argumentere for, at det må være tilfældighedernes spil, at netop jeg og mine ejendele står på mål hver evig eneste gang…

Hvis jeg skal gøre, som spektaklets advokat gør, så kan jeg drage den konklusion, at det er mest nærliggende, at spektaklet, samleveren eller deres medløbere er ansvarlige for alt det, jeg og mine ejendele er blevet udsat for.

Som politiet udtrykte det, så er jeg blevet grov uheldig, siden jeg tillod mig at klage over spektaklets larm fra det nu heldigvis lukkede, forbudte, brandfarlige og støjende foretagende i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed…

Næste blogindlæg kan læses, når jeg har modtaget den næste betalingsserviceopkrævning – det er nok senest den 30. juli 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 117 Med fuldt overlæg! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

I en eventuel retssag, hvor de vil forsøge at smide mig ud, må man formode, at der rent faktisk skal fremlægges beviser, og at hele sagen ikke blot vil blive baseret på rygter og sladder. De kan vel forhåbentligt ikke vinde en retssag ved at sige ”Malene er dum og skal smides ud af sin lejlighed, fordi hun siger, spektaklet larmer, og fordi hun påpeger og kan bevise, at boliginspektøren lyver og bryder sin tavshedspligt”… Jeg håber, vi trods alt har et mere velfungerende retssystem end det.

Den næste paragraf i HR-konsulentens brev fra den 25. august 2022, almenlejelovens paragraf 81, stykke 1 nr. 4 og 11 er også helt ude af kontekst i forhold til mig og til, hvordan jeg gebærder mig og bor i min lejlighed!

En lejer kan pålægges retsfølger efter § 82, når lejeren i følgende tilfælde udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen:

1. 4)Når lejeren, uden at der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de pågældende personer.

Jeg chikanerer og generer ikke nogen som helst. Jeg bor her stille og roligt og har det godt med alle i opgangen. DET LARMER FRA DET FRYGTELIGE VÆRKSTED! Det er ikke chikane at påpege det!

• 11)Når lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de pågældende personer

Jeg aner ikke, hvordan jeg skulle kunne være til gene for nogen som helst. Jeg hilser altid pænt, er altid klar til at hjælpe, og enhver i opgangen er velkommen i min lejlighed til en kop kaffe eller blot til en hyggesnak.

Blot et eksempel på et godt naboskab: Mine genboer, søde, rare og høflige mennesker, stammer begge fra et andet land. Han taler ret godt dansk, og hun er i gang med at lære sproget. En søndag ringede de på min dør og bad mig om at ringe til lægevagten for dem. Han kunne nok godt selv have klaret det, men jeg kunne rent sprogligt bedre forklare situationen over for lægevagten. Hun var rigtig skidt tilpas og havde brug for hjælp. Vi fik det ordnet, hun fik hjælp, og hun har det godt igen nu.

Det er fuldstændig urimeligt og utilstedeligt at true mig med paragraffer. Og hvorfor har ingen af Alboas ansatte henvendt sig til nuværende eller tidligere beboere i opgangen for at spørge, om jeg på nogen mulig måde er til gene, eller om de skulle føle sig chikaneret af mig?

I stedet lytter de til spektaklets og samleverens sladder og rygter og henvender sig til folk i min gamle opgang. Det er uprofessionelt og forkert!

Boliginspektøren ville eksempelvis have den selvudnævnte politibetjent fra min gamle opgang med ind i beboerklagenævnet. Hun har ingen viden om larmen fra værkstedet, så hun skulle udelukkende med for at fremstille mig som en træls person. Hun så sig for alvor gal på mig i den gamle opgang, fordi jeg luftede ud. Det virker som en ganske almindelig ting at gøre, men ikke i min gamle opgang?!

Det er snart to år siden, jeg boede i min gamle opgang, og når der aldrig kom klager over mig eller min adfærd dengang, så virker det påfaldende belejligt, hvis der pludselig kommer en storm af klager med tilbagevirkende kraft…

Ingen spørger eller har spurgt beboere i min opgang 32 – hverken nuværende eller tidligere. Sikkert fordi de ikke kan få nogen af dem til at beskrive mig som hverken chikanerende eller generende. For jeg er ingen af delene!

Min opfattelse er, at truslen med paragrafferne var et forsøg på at lukke kæften på mig.

Når jeg henvender mig, er jeg altid høflig og saglig. Jeg dokumenterer larmen fra værkstedet med dato og tidspunkter – ofte minutiøst, så der ikke skal herske nogen tvivl om, at det larmer, og at larmen kommer fra værkstedet. Jeg kan desværre sidde i min lejlighed og dokumentere ALT, spektaklet larmer med i værkstedet. Det er meget lydt, der er ingen form for lydisolering, og store maskiner, tunge værktøjer, metal og brædder, der dunker mod jorden, larmer selvsagt.

Ligesom jeg desværre kan høre nærmest ALT fra værkstedet i min lejlighed, så kan spektaklet vist desværre også høre nærmest alt fra min lejlighed i værkstedet i kælderen. Jeg har ofte oplevet, at han straks er stoppet med at larme, hvis min telefon har ringet, og imens jeg har snakket, har han holdt inde, og så har han omgående genoptaget arbejdet og er startet med at larme igen, så snart samtalen er afsluttet.

I forbindelse med at spektaklet og samleveren ikke lægger skjul på, at de observerer mig, så er det yderligere krænkende og utrygt, at han kan høre, hvad jeg foretager mig i mit hjem, og hvor jeg befinder mig. Måske kan han endda høre, hvad jeg snakker om i telefonen osv.

Heldigvis beskytter mine mørklægningsgardiner mig mod yderligere observationer udefra.

Som jeg nævnte i sidste indlæg, så henvendte jeg mig over nogle måneder flere gange til boligforeningen efter modtagelsen af truslen og bad om at få oplyst, hvordan jeg angiveligt chikanerer og generer, hvor det foregår, hvornår det sker, og hvor ofte det forekommer. Enhver skal jo i henhold til lovgivningen have mulighed for at forbedre sig!

Efter flere ubesvarede henvendelser, endte jeg med at skrive, at truslen ville blive betragtet som annulleret, hvis de valgte fortsat ikke at give mig en forklaring.

De har aldrig svaret på mine henvendelser!

Den 2. oktober 2022 nåede chikanen mod mig et nyt niveau. I løbet af natten var der hældt urin på min hoveddør – helt op over dørspionen, på håndtaget, ind i brevsprækken og på dørmåtten.

Om aftenen havde jeg haft besøg af en veninde og hendes mor. Der var intet usædvanligt at bemærke. Da jeg vågnede om morgenen og ville gå ud på badeværelset, studsede jeg over, at der lugtede grimt. Jeg kunne ikke placere, hvad det lugtede af, eller hvorfra det kom.

Min genbo havde valgt at flytte på grund af ny kæreste og graviditet. Hun havde tilbudt mig at overtage en af hendes blomster. Hun og kæresten skulle komme og gøre det sidste rent i lejligheden. Da jeg hørte dem snakke i opgangen, ville jeg gå ud lige og hilse på og se, om jeg allerede da kunne få blomsten med ind. Da jeg åbnede min hoveddør, blev jeg mødt af en fæl stank, som virkelig satte sig i næsen.

Min genbo og kæresten havde heller ikke kunnet undgå en bemærke stanken, da de var kommet ind i opgangen, så de havde heldigvis ladet opgangsdøren stå åben for at lufte ud.

Min impulsive tanke var, at de måske var i gang med at ordne afløbet i lejligheden i forbindelse med hovedrengøringen, så lugten kunne stamme derfra. Jeg ringede på hos dem for at spørge i forhold til overtagelsen af blomsten, kæresten åbnede, vi drøftede kort stanken, som ikke kom fra deres lejlighed, og så opdagede vi til min gru, at det var min hoveddør, der var overøst med urin. Døren nærmest skinnede, hvor den klistrede urin var. Jeg var chokeret og blev rigtig ked af det.

Jeg gik i gang med at gøre rent. Det var meget ulækkert. Da jeg flyttede min dørmåtte inde i lejligheden, lå der gule, størknede, klistrede plamager af urin på mit gulv og min dørmåtte. Hvem kan finde på sådan noget?

På trods af grundig rengøring, forsvandt stanken af urin desværre ikke. Urinen var trukket ned i træværket. Jeg sendte samme dag boligforeningen en e-mail, orienterede om den ærgerlige hændelse og anmodede om, at de skulle hjælpe med at desinficere.

De ignorerede min henvendelse. De ignorerer mig generelt desværre. Dagene gik fra søndag til torsdag. Jeg skrev igen, om de ikke godt ville sende hjælp. Jeg gjorde opmærksom på, at jeg ikke som den eneste var generet af den fæle, vedvarende stank. Øvrige i opgangen måtte holde sig for næsen eller gå hurtigt forbi min dør for at komme ud eller ind.

Det gjorde udslaget. Når andre end mig var generet, så ville de gerne sende hjælp…

Jeg bliver virkelig ikke behandlet pænt af boligforeningen. Udover at de forventer, jeg skal være villig til at høre på maskin- og værktøjslarm i mit hjem i minimum 61 timer om ugen, så straffer de mig på forskellig vis for at klage over larmen fra værkstedet ved at ignorere mig, udskamme mig, lyve om mig og nedgøre mig. Det er barsk.

Ville de selv høre på maskin- og værktøjslarm i deres hjem 61 timer om ugen plus de timer, spektaklet arbejder og larmer derudover? NEJ! Det er der ingen jordisk chance for!

Jeg er udsat for en uretfærdig og ubehagelig behandling.

Men jeg giver ikke op, og jeg kæmper heldigvis ikke alene.

I næste indlæg skriver jeg om, hvordan chikanen, hetzen og mobningen har tvunget mig ud i diverse sikkerhedsforanstaltninger.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 29 Urin på min dør og resten af truslen first appeared on Kampen for Retfærdighed.