|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Som jeg skrev i sidste indlæg, kom truslen om opsigelse af mit lejemål som et lyn fra en skyfri himmel. Jeg havde aldrig modtaget klager over mig eller over, at jeg skulle have overtrådt Husordenens regler. Boligforeningen har skriftligt bekræftet, at der siden min tilflytning til området i 2013 aldrig er kommet klager over mig eller min adfærd. Med det in mente – hvorfor pludselig true mig med paragraffer og ikke være villig til at fortælle mig paragraffernes indhold og betydning?
I en eventuel retssag, hvor de vil forsøge at smide mig ud, må man formode, at der rent faktisk skal fremlægges beviser, og at hele sagen ikke blot vil blive baseret på rygter og sladder. De kan vel forhåbentligt ikke vinde en retssag ved at sige ”Malene er dum og skal smides ud af sin lejlighed, fordi hun siger, spektaklet larmer, og fordi hun påpeger og kan bevise, at boliginspektøren lyver og bryder sin tavshedspligt”… Jeg håber, vi trods alt har et mere velfungerende retssystem end det.
Den næste paragraf i HR-konsulentens brev fra den 25. august 2022, almenlejelovens paragraf 81, stykke 1 nr. 4 og 11 er også helt ude af kontekst i forhold til mig og til, hvordan jeg gebærder mig og bor i min lejlighed!
En lejer kan pålægges retsfølger efter § 82, når lejeren i følgende tilfælde udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen:
- 4)Når lejeren, uden at der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de pågældende personer.
Jeg chikanerer og generer ikke nogen som helst. Jeg bor her stille og roligt og har det godt med alle i opgangen. DET LARMER FRA DET FRYGTELIGE VÆRKSTED! Det er ikke chikane at påpege det!
- 11)Når lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de pågældende personer
Jeg aner ikke, hvordan jeg skulle kunne være til gene for nogen som helst. Jeg hilser altid pænt, er altid klar til at hjælpe, og enhver i opgangen er velkommen i min lejlighed til en kop kaffe eller blot til en hyggesnak.
Blot et eksempel på et godt naboskab: Mine genboer, søde, rare og høflige mennesker, stammer begge fra et andet land. Han taler ret godt dansk, og hun er i gang med at lære sproget. En søndag ringede de på min dør og bad mig om at ringe til lægevagten for dem. Han kunne nok godt selv have klaret det, men jeg kunne rent sprogligt bedre forklare situationen over for lægevagten. Hun var rigtig skidt tilpas og havde brug for hjælp. Vi fik det ordnet, hun fik hjælp, og hun har det godt igen nu.
Det er fuldstændig urimeligt og utilstedeligt at true mig med paragraffer. Og hvorfor har ingen af Alboas ansatte henvendt sig til nuværende eller tidligere beboere i opgangen for at spørge, om jeg på nogen mulig måde er til gene, eller om de skulle føle sig chikaneret af mig?
I stedet lytter de til spektaklets og samleverens sladder og rygter og henvender sig til folk i min gamle opgang. Det er uprofessionelt og forkert!
Boliginspektøren ville eksempelvis have den selvudnævnte politibetjent fra min gamle opgang med ind i beboerklagenævnet. Hun har ingen viden om larmen fra værkstedet, så hun skulle udelukkende med for at fremstille mig som en træls person. Hun så sig for alvor gal på mig i den gamle opgang, fordi jeg luftede ud. Det virker som en ganske almindelig ting at gøre, men ikke i min gamle opgang?!
Det er snart to år siden, jeg boede i min gamle opgang, og når der aldrig kom klager over mig eller min adfærd dengang, så virker det påfaldende belejligt, hvis der pludselig kommer en storm af klager med tilbagevirkende kraft…
Ingen spørger eller har spurgt beboere i min opgang 32 – hverken nuværende eller tidligere. Sikkert fordi de ikke kan få nogen af dem til at beskrive mig som hverken chikanerende eller generende. For jeg er ingen af delene!
Min opfattelse er, at truslen med paragrafferne var et forsøg på at lukke kæften på mig.
Når jeg henvender mig, er jeg altid høflig og saglig. Jeg dokumenterer larmen fra værkstedet med dato og tidspunkter – ofte minutiøst, så der ikke skal herske nogen tvivl om, at det larmer, og at larmen kommer fra værkstedet. Jeg kan desværre sidde i min lejlighed og dokumentere ALT, spektaklet larmer med i værkstedet. Det er meget lydt, der er ingen form for lydisolering, og store maskiner, tunge værktøjer, metal og brædder, der dunker mod jorden, larmer selvsagt.
Ligesom jeg desværre kan høre nærmest ALT fra værkstedet i min lejlighed, så kan spektaklet vist desværre også høre nærmest alt fra min lejlighed i værkstedet i kælderen. Jeg har ofte oplevet, at han straks er stoppet med at larme, hvis min telefon har ringet, og imens jeg har snakket, har han holdt inde, og så har han omgående genoptaget arbejdet og er startet med at larme igen, så snart samtalen er afsluttet.
I forbindelse med at spektaklet og samleveren ikke lægger skjul på, at de observerer mig, så er det yderligere krænkende og utrygt, at han kan høre, hvad jeg foretager mig i mit hjem, og hvor jeg befinder mig. Måske kan han endda høre, hvad jeg snakker om i telefonen osv.
Heldigvis beskytter mine mørklægningsgardiner mig mod yderligere observationer udefra.
Som jeg nævnte i sidste indlæg, så henvendte jeg mig over nogle måneder flere gange til boligforeningen efter modtagelsen af truslen og bad om at få oplyst, hvordan jeg angiveligt chikanerer og generer, hvor det foregår, hvornår det sker, og hvor ofte det forekommer. Enhver skal jo i henhold til lovgivningen have mulighed for at forbedre sig!
Efter flere ubesvarede henvendelser, endte jeg med at skrive, at truslen ville blive betragtet som annulleret, hvis de valgte fortsat ikke at give mig en forklaring.
De har aldrig svaret på mine henvendelser!
Den 2. oktober 2022 nåede chikanen mod mig et nyt niveau. I løbet af natten var der hældt urin på min hoveddør – helt op over dørspionen, på håndtaget, ind i brevsprækken og på dørmåtten.
Om aftenen havde jeg haft besøg af en veninde og hendes mor. Der var intet usædvanligt at bemærke. Da jeg vågnede om morgenen og ville gå ud på badeværelset, studsede jeg over, at der lugtede grimt. Jeg kunne ikke placere, hvad det lugtede af, eller hvorfra det kom.
Min genbo havde valgt at flytte på grund af ny kæreste og graviditet. Hun havde tilbudt mig at overtage en af hendes blomster. Hun og kæresten skulle komme og gøre det sidste rent i lejligheden. Da jeg hørte dem snakke i opgangen, ville jeg gå ud lige og hilse på og se, om jeg allerede da kunne få blomsten med ind. Da jeg åbnede min hoveddør, blev jeg mødt af en fæl stank, som virkelig satte sig i næsen.
Min genbo og kæresten havde heller ikke kunnet undgå en bemærke stanken, da de var kommet ind i opgangen, så de havde heldigvis ladet opgangsdøren stå åben for at lufte ud.
Min impulsive tanke var, at de måske var i gang med at ordne afløbet i lejligheden i forbindelse med hovedrengøringen, så lugten kunne stamme derfra. Jeg ringede på hos dem for at spørge i forhold til overtagelsen af blomsten, kæresten åbnede, vi drøftede kort stanken, som ikke kom fra deres lejlighed, og så opdagede vi til min gru, at det var min hoveddør, der var overøst med urin. Døren nærmest skinnede, hvor den klistrede urin var. Jeg var chokeret og blev rigtig ked af det.
Jeg gik i gang med at gøre rent. Det var meget ulækkert. Da jeg flyttede min dørmåtte inde i lejligheden, lå der gule, størknede, klistrede plamager af urin på mit gulv og min dørmåtte. Hvem kan finde på sådan noget?
På trods af grundig rengøring, forsvandt stanken af urin desværre ikke. Urinen var trukket ned i træværket. Jeg sendte samme dag boligforeningen en e-mail, orienterede om den ærgerlige hændelse og anmodede om, at de skulle hjælpe med at desinficere.
De ignorerede min henvendelse. De ignorerer mig generelt desværre. Dagene gik fra søndag til torsdag. Jeg skrev igen, om de ikke godt ville sende hjælp. Jeg gjorde opmærksom på, at jeg ikke som den eneste var generet af den fæle, vedvarende stank. Øvrige i opgangen måtte holde sig for næsen eller gå hurtigt forbi min dør for at komme ud eller ind.
Det gjorde udslaget. Når andre end mig var generet, så ville de gerne sende hjælp…
Jeg bliver virkelig ikke behandlet pænt af boligforeningen. Udover at de forventer, jeg skal være villig til at høre på maskin- og værktøjslarm i mit hjem i minimum 61 timer om ugen, så straffer de mig på forskellig vis for at klage over larmen fra værkstedet ved at ignorere mig, udskamme mig, lyve om mig og nedgøre mig. Det er barsk.
Ville de selv høre på maskin- og værktøjslarm i deres hjem 61 timer om ugen plus de timer, spektaklet arbejder og larmer derudover? NEJ! Det er der ingen jordisk chance for!
Jeg er udsat for en uretfærdig og ubehagelig behandling.
Men jeg giver ikke op, og jeg kæmper heldigvis ikke alene.
I næste indlæg skriver jeg om, hvordan chikanen, hetzen og mobningen har tvunget mig ud i diverse sikkerhedsforanstaltninger.
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.