Getting your Trinity Audio player ready...
|
Normalt er et ekstranummer noget, som gives på opfordring efter den egentlige optræden er forbi. Ofte vil jublen ingen ende tage, og taktfaste klapsalver kan høres, når nogen lokkes til at give et allersidste nummer.
Dette ekstranummer udgives i en særlig anledning med et særligt indhold. Jeg må med skam melde, at det bliver det længste blogindlæg indtil videre. Men, alt skal kulegraves og belyses.
Formålet med dette og de tre forudgående blogindlæg er detaljeret at få belyst, hvad Alboas advokat rent faktisk (også denne gang) har tilladt sig at skrive ind til Retten i sit påstandsdokument, den 29. juli 2024. Hverken jubel eller klapsalver er i spil!
For at kunne få fuldt udbytte af at læse eller lytte til dette blogindlæg, er det anbefalelsesværdigt, at man først har læst eller lyttet til “119 Grænsen ER nået! (del 1 af 3)“, “120 Grænsen ER nået! (del 2 af 3)” og “121 Grænsen ER nået! (del 3 af 3)“.
En advokatbestalling er en officiel tilladelse til at udøve advokatvirksomhed i Danmark.
Jeg mener i ramme alvor, at boligforeningens advokat snarest muligt og måske endda med tilbagevirkende kraft bør fratages sin advokatbestalling!
Jeg begrunder min helt klare udmelding med, at jeg mener, den pågældende advokat udgør en fare ved fortsat at kunne agere som advokat!
Med sine trusler, løgne, malplacerede udmeldinger og uhensigtsmæssige sagsbehandling, der er kørt helt af sporet, så er han uden tvivl på gale veje!
I sin seneste skrivelse ind til Retten lyver han slet og ret (tillige) om, at spektaklets brandfarlige, alt for larmende og forbudte værksted pludselig har fået en godkendelse af Teknik og Miljø i Aarhus Kommune?!
Når en advokat lyver om noget så håndgribeligt som en tilladelse, der forudgående skal have sikret, at blandt andet brandsikkerheden er i orden, så tror man normalt på den højtuddannede specialist. Man går generelt ikke ud fra, at nogen som helst i ramme alvor kan finde på at lyve om brandforhold og lignende af samme alvorlighedsgrad. Særligt ikke når det omhandler noget, der er beliggende under 12 beboelseslejemål! 12 lejligheder hvor der bor mænd, kvinder, et barn og en baby.
Man må ALDRIG føle sig så højt på strå, at man er villig til at udsætte andre for livsfare og ødelæggende gener for at få sin vilje!
Når man først er nået til det kritiske punkt, hvor andre menneskers levevilkår og sikkerhed bliver ligegyldigheder for en, så er man helt afsporet!
Boligforeningens advokat har med fuldt overlæg (igen) forsøgt at vildlede dommeren og min advokat. Han har villet have dommeren og min advokat til at tro på hans løgnagtige udsagn om, at Alboa pludselig skal have fået en tilladelse til spektaklets brandfarlige, larmende og forbudte foretagende i kælderen i Næringen 32?!
Det er kritisk og utilgiveligt! Tænk hvis advokaten ved at lyve og bedrage havde held med at sørge for, at det larmende spektakel igen kunne udsætte os i opgangen lige ovenpå for brandfare og ødelæggende støjgener… Hvad så hvis der udbrød brand? Ville det overhovedet have en betydning for ham, hvis han ved at lyve og bedrage havde forårsaget død og ødelæggelse? Er han mon SÅ afsporet, at selv dén skyld ikke ville holde ham vågen om natten?
Når man har en dansk advokatbestalling, spiller man en vigtig og afgørende rolle i forhold til retssikkerheden i Danmark. Når man samtidig med at have det ansvar også handler skødesløst og med vold og magt gennemtvinger sin vilje og trodser diverse lovgivninger, så kan man betegnes som et farligt ”våben” for lovbrydere, bagmænd og øvrige kriminelle.
Det koster penge at oprette en officiel klage over en advokat. Jeg har ikke mange penge, men dén investering er jeg villig til at lave. Jeg korrigerer lige mig selv – de investeringer SKAL jeg kunne finde penge til i mit sparsomme budget.
Udover at jeg klager officielt over Alboas advokat, så opretter jeg også kort derefter en officiel klage over spektaklets advokat.
De lyver begge om mangt og meget! De truer og vildleder på hver deres facon!
Han har – udover så meget andet – løjet om noget så kritisk som en ibrugtagningstilladelse, der dermed angiveligt ser bort fra brandfaren og de øvrige risici og støjgener forbundet med det forbandede foretagende, spektaklet i flere år havde i kælderen i Næringen 32?!
Hun har sammen med det larmende spektakel begået dokumentfalsk og har forfalsket bevismidler for at inkriminere mig og mine vidner?! Ligeledes har hun løjet om SÅ meget forskelligt, at sandhedsværdien i hendes skrivelser er på noget nær nulpunktet!
Galskaben vil ingen ende tage…
Boligforeningens advokat fortsætter sit påstandsdokument ind til Retten, den 29. juli 2024, med at påstå, at Alboa har håndteret klagesagen over larm fra spektaklets værksted?! Efterfølgende hævder han så i selvsamme skrivelse, at jeg som sagsøger selv med en domsafsigelse ikke kan tvinge Alboa til at reagere på fremtidige støjgener, spektaklet må være ansvarlig for i kælderlokalerne?! Han indrømmer samtidig med, at han modsiger sig selv, at Alboa også hidtil har ignoreret vores klager over det larmende spektakels evindelige larm i værkstedet?! Ligeledes har boligorganisationen åbenlyst planer om fortsat at tilsidesætte sit ansvar over for os som betalende lejere?! Det er harske udmeldinger, han kommer med…
En vred læser har sarkastisk joket med, om boligforeningens advokat mon egentlig er stangberuset hver gang, han skriver en svada ind til Retten eller til mig… Jeg kan naturligvis ikke på nogen måde udtale mig om, hvorvidt den pågældende advokat indtager alkohol eller ej. Jeg kan dog med sikkerhed konstatere, at han faktuelt gang på gang skriver yderst usagligt, selvmodsigende, løgnagtigt, anklagende og rodet! Det virker vitterligt ikke til, at advokaten selv kan holde styr på sine mange usandheder!
For mig fremstår Alboas advokat som en truende, opfarende, uregerlig mandsperson, som jeg for længst har mistet respekten for. På lidt morsom vis forestiller jeg mig, han opfører sig og ser ud som ”nåsåeren Benny” i TV2s ”The julekalender”.
En nåsåer er en ond nissehader, der får briller og hugtænder efter at have indtaget alkohol. Boligforeningens advokat hater, fordi jeg holder på min ret, og fordi jeg har tilladt mig at klage over spektaklets evindelige larm. (Dét at hate er jargon for at udvise stærk afsky over for en bestemt person eller ting. Han hater mig for ikke at give op og underkaste mig. Desuden er han på ingen måde en udpræget fan af mig, fordi jeg dokumenterer og er i stand til at (mod)bevise nærmest alt).
Nåsåeren i den sjove og hyggelige publikumssucces er ligesom boligforeningens advokat nedladende, aggressiv, truende, usaglig og lidt svær at tage seriøs.
Naturligvis tror jeg ikke reelt, Alboas aldrende advokat har hugtænder ligesom Benny i julekalenderen. Ud fra hans skrivelser ind til Retten og til mig at dømme, så får jeg blot et billede inde i mit hoved af en balstyrisk, hidsig, udadregerende skabning med en attitude, der mest af alt minder om den attitude, nåsåeren med briller og hugtænder i “The julekalender” har.
Alboas advokat fortsætter påstandsdokumentet ind til Retten med på tragikomisk vis at skrive, at sagsøger – altså mig – i enhver henseende skal stilles på lige fod med samtlige, øvrige lejere i afdelingen?!
- Jeg har i enhver henseende været dårligere stillet i boligforeningens regi end langt de fleste andre!
- Andre steder i boligområdet er beboere inden deres indflytning blevet orienteret om eventuelle aktiviteter i kælderen! Jeg og øvrige beboere i Næringen 32 anede intet om spektaklets private, hidtil hemmeligholdte, larmende og brandfarlige værksted i kælderen i Næringen 32!
- I andre kælderlokaler er der lydisoleret for at tage hensyn til omkringboende – selv i lokaler hvorfra man ingen reel støj kan forvente?!
- Beboerrådgivningen – som er et stille og roligt samtalelokale – er placeret under det larmende spektakels egen bolig to opgange væk herfra. Selv dér har Alboa valgt at lydisolere?! I spektaklets to kælderlokaler – hvor der plejede at blive larmet løs med store industrimaskiner og mangfoldige værktøjer i mange timer hver evig eneste uge – er der tværtimod på ingen måde lydisoleret?!
Den manglende lydisolering i spektaklets kælderlokaler er et faktum, selvom boligforeningens advokat også i dén henseende har vildledt dommeren og min advokat. Han har bildt dem ind, at der var lydisoleret?!
Det er nærmest en ren parodi… Spektaklet bor i opgang 34 i Næringen. Under hans lejlighed er der lydisoleret – fordi der er placeret en samtale-aktivitet derunder?!
I årevis gik det larmende spektakel nærmest hver dag to opgange herhen under opgang 32 i Næringen og larmede uhæmmet løs velvidende, at hans larm var til stor gene for os i opgangen ovenpå?! Alboa støttede fuldt ud op om det hele?!
Som en del af den næste kaskade af mundlort, advokaten kommer med i påstandsdokumentet, understreger han ligefrem, at jeg som sagsøger i enhver henseende var bekendt med afdelingen, dens opbygning og kælderlejemålenes benyttelse?!
Fanden heller! Han lyver – ligesom de øvrige modparter – stærkere, end ti vilde heste kan løbe!
- Hvor skulle jeg dog vide fra, at der lå et hemmeligholdt, larmende violinbyggerværksted under min nye lejlighed?
- Jeg havde flere gange læst de omdelte beboerblade og havde set oversigten med de aktiviteter, der ifølge listen på bagsiden af bladet er at finde i boligområdet. Jeg tjekkede med vilje listen, inden jeg takkede ja til det nye lejemål. Der stod og står intet på dén liste om spektaklets private, hidtil hemmeligholdte, larmende, forbudte brandfarlige, nu heldigvis lukkede foretagende i kælderen i Næringen 32! Det larmende spektakel plejede på ødelæggende vis at larme løs med både træ og metal!
- Boligforeningens advokat har sammen med spektaklets advokat desværre haft held med at få fjernet mine skriftlige vidneerklæringer?! Og forbyde lydprøver i en sag om larm?!
- I de fjernede, skriftlige vidneerklæringer fremgik det klart, at nærmest ingen – ej heller mangeårige beboere – før denne klagesag kendte til det larmende spektakels private værksted. Når beboere gennem 20 år ikke kendte til det hidtil hemmeligholdte foretagende, hvordan skulle jeg så kunne vide noget som helst om det?
- Ingen fortalte mig om værkstedet, inden jeg takkede ja til lejemålet! Ej heller inden min indflytning!
- Generelt har Alboa et firecifret nummer på de døre i kældrene, hvor aktiviteter og andre foretagender forefindes. Der var intet nummer på døren!
- Der er ikke skrevet noget som helst om spektaklets private foretagende nogen som helst steder!
- Intet usædvanligt var nævnt i min lejekontrakt!
- Det var en ødelæggende og knusende overraskelse, at jeg nærmest alle hverdage og samtlige weekender blev udsat for spektaklets evindelige larm med store industrimaskiner og larmende værktøjer på alle mulige tidspunkter døgnet rundt!
Boligforeningens advokat skriver som det næste i påstandsdokumentet, at bevisbyrden påhviler sagsøger. Det kan han som sådan have ret i, MEN: Når han samtidig umuliggør min opgave ved at sørge for, at dommeren fratager mig mine beviser, så falder også dén påstand til jorden!
Jeg vil anmode om, at det skal undersøges, hvorvidt dommerne i sagen agerer og har ageret efter reglerne. Både jeg, politiet og mange andre undrer sig eksempelvis over, at dommerne rent faktisk har nægtet, at der må foretages lydprøver i en sag om larm?! Ingen har på noget tidspunkt besigtiget spektaklets kælderlokaler?! Der er ikke foretaget nogen som helst decibelmålinger af spektaklets larm?!
Vi er mange, der arbejder på sagen efterhånden. Der er stor enighed om, at der bør følge en tilbundsgående undersøgelse – også i forhold til dommerne. Foreligger der inhabilitet på dén front også? Har nogle af dommerne en tilknytning til Alboa?
Min tiltro til retssystemet smuldrer, fordi jeg gang på gang oplever og får bekræftet, at der nok er noget galt. Om dommerne er partiske og måske endda inhabile, eller om de blot er blevet vildledt og har mistet overblikket, det må tiden vise.
Jeg har heldigvis sørget for at dokumentere ALT!
Jeg har lydoptagelser, videooptagelser, dokumenter og billeder – desuden har jeg mange vidner. Desværre skal kun et fåtal vidne – i denne omgang i hvert fald.
Heldigvis har jeg ikke indsendt alle mine beviser til Retten, for så var dommerne nok gået med til også at fjerne de af mine beviser…
Som afslutning i forhold til Alboas advokats påstand 1 hvor han vil have sagen afvist, påstår han, at Husordenen giver mulighed for, hvad spektaklet gjorde?!
- NEJ! Husordenen tillader IKKE et larmende og brandfarligt værksted i kælderen lige under 12 beboelseslejemål!
- Der står klart og tydeligt i Husordenen, at der netop IKKE må larmes i kælderen!
- I alle tre udgaver af det larmende spektakels kontrakter står der ordret, at han IKKE må lave noget i lokalerne, der kan være til gene for omkringboende!
- Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har i samarbejde med Østjyllands Brandvæsen gjort det helt klart, at spektaklets værkstedsforetagende på intet tidspunkt har været lovligt! Ej heller godkendt!
- Der må slet IKKE være et værksted i kælderen i Næringen 32!
- Der er IKKE lydisoleret!
- Der er IKKE brandsikret!
- Vinduerne kan IKKE åbnes! Der er INGEN udsugninger! Ergo kan de skadelige dampe fra de giftige væsker og lakker, spektaklet brugte i værkstedet, kun stige opad og havne i mit lejemål lige ovenpå kælderlokalerne!
- Teknik og Miljø har stillet en lang række UFRAVIGELIGE KRAV til, hvis værkstedet på nogen mulig måde skulle kunne lovliggøres. Netop de ufravigelige krav til blandt andet brandsikring og tilstrækkelig lydisolering bad boliginspektøren byggesagsbehandleren og byggemyndigheden om at se bort fra?!
Advokatens håbløse skrivelse fortsætter med hans påstand 2. Han vil have Alboa frifundet for at skulle give mig et forholdsmæssigt afslag i huslejen på grund af de langvarige og gentagne støjgener.
- De første år af min tid i lejligheden i Næringen 32 rådede jeg langt fra fuldt ud over mit lejemål! Jeg var prisgivet og følte mig som jaget vildt i mit hjem hver evig eneste gang, spektaklet larmede løs med store maskiner og forskellige værktøjer i værkstedet lige under!
- Jeg blev på ingen måde mødt med forståelse fra Alboas ansatte!
- Beboerrådgiveren foreslog mig sågar, at jeg kunne forlade mit hjem og gå en tur, hvis jeg ikke kunne holde spektaklets larm ud?! Det ville godt nok blive nogle lange gåture alle de dage, hvor spektaklet larmede løs i 8 timer i streg…
- Jeg har troligt betalt min husleje måned efter måned, selvom mit lejemål slet ikke har levet op til de vilkår, der står i min lejekontrakt!
Kværulanten påstår, jeg har reageret for sent i forhold til at kræve et afslag i huslejen?!
- Jeg har reageret rettidigt!
- Allerede inden jeg overhovedet var nødsaget til at sagsøge Alboa og spektaklet, gjorde jeg det i en skrivelse til Alboa klart, at de ikke måtte og ej heller må ændre vilkårene for mit lejemål efter min indflytning – især ikke uden at kompensere mig!
- I forhold til at være for sent ude, så burde advokaten nok snarere for allerede snart 2,5 år siden – da jeg sagsøgte Alboa – have meldt klart ud, hvis han i ramme alvor mener, sagen behandles i den forkerte Ret!
- Der er ikke blot tale om nøl fra hans side! Han trækker tiden ud! Der er tale om udspekuleret sagsføring og beskidt spil!
Han fortsætter sit brokkeri med at påstå, at der ikke er en lovgivning, der kan give forholdsmæssigt afslag i huslejen, når man er udsat for uvarslet, uhæmmet og altoverdøvende larm i sit hjem igennem flere år?!
Han gentager sig selv og angiver endnu engang, at Alboa har fulgt op på klager over spektaklets larm?! Det er løgn og latin!
- Boliginspektøren har gang på gang skrevet til os, der har klaget over spektaklets larm, at klagen ville blive behandlet efter Alboas gældende retningslinjer?! Efterfølgende er der ikke sket mere, og spektaklet har larmet ufortrødent videre i det for omgivelserne altødelæggende værksted?!
- Vores opfattelse er, at Alboas gældende retningslinjer for klagesagsbehandling er som følgende: Bliver der klaget over en af de mangeårige, privilegerede beboere, så put klagen direkte i makulatoren. Derved er den pist forsvundet! Den er således ingensteds at finde i arkiverne! Efterfølgende kan vi hævde og opretholde løgnen om, at ingen før har klaget…
Man kunne næsten fristes til at ruske advokaten… Måske kunne man ryste noget fornuft ind i ham…
Han fortsætter sit påstandsdokument med endnu engang at lyve om, at der er anstillet omfattende undersøgelser i relation til spektaklets kælderlejemål?! Løgnagtige bæst!
- Der er ikke foretaget én eneste undersøgelse i spektaklets kælderlokaler!
- Der har ikke været ét eneste tilsyn i de pågældende kælderlokaler!
Min advokat har allerede tidligere i sagsforløbet bedt boligforeningens advokat om rent faktisk at fremvise dokumentation. Han bør være i stand til at dokumentere de påståede, omfattende undersøgelser i kælderlokalerne, han konstaterer over for Retten, der angiveligt skal være foretaget…
Når det kommer til at dokumentere, så afviser advokaten / Rasmus Modsat generelt blankt. Han nægter traditionen tro hårdnakket at fremvise dokumentation for de påståede, omfattende undersøgelser…
Det er forståeligt nok umuligt at fremvise dokumentation for noget opdigtet og ikke eksisterende… Ligesom de opdigtede lydprøver han og de øvrige modparter også i flere år har løjet om, der skal være foretaget…
I sagsakterne – hvor man kan læse om kommunikationen mellem Teknik og Miljø og Alboa – fremgår det tydeligt, at der på intet tidspunkt er foretaget én eneste undersøgelse i kælderlokalerne! Ligeledes har der ingen tilsyn eller besigtigelse været i de to kælderlokaler!
Adspurgt kunne boliginspektøren ikke engang svare byggesagsbehandleren på, hvordan spektaklets kælderlokaler opvarmes?! Han skrev bare: ”Vi mener ikke, kælderlokalerne opvarmes ved hjælp af petroleum”…
Vi i opgangen er og har virkelig været utrygge i forhold til det forbandede værksted. Hvis det blev opvarmet ved hjælp af petroleum, så har vi vitterligt været udsat for brandfare i vores hjem. Uanset hvad så er der ingen radiatorer i spektaklets kælderlokaler, så et eller andet nok ikke helt ufarligt har det larmende spektakel sørget for at kunne holde varmen med i alle de timer, hvor han har forpestet mig og øvrige med sin evindelige værkstedslarm…
Petroleum er en brandfarlig væske. Det er dampene fra en væske, der brænder. Der er ingen udsugninger eller anden mulighed for udluftning i spektaklets kælderlokaler. Godt værkstedet blev krævet lukket – det var en tikkende bombe, der udsatte os for brandfare og larmegener!
I påstandsdokumentet skriver advokaten udover alt det andet vrøvl også, at der løbende har været dialog mellem parterne med Alboas deltagelse?! Det er endnu en løgn!
- Der har været ét enkelt møde!
- Til det såkaldte dialogmøde var der ikke tale om nogen form for dialog! Jeg blev trynet og talt ned til! Der blev gået på kompromis med mine rettigheder! Jeg fik besked på, at jeg skulle rette mig efter, hvad de øvrige besluttede henover hovedet på mig?! Der blev stik imod min vilje lavet et larmeskema over mit hjem?!
Advokatens skrivelse virker til ingen ende at ville tage…
Efterfølgende skriver han, at man er fremkommet med sædvanlige indlæg under beboerklagenævnssagen?!
- Når han skriver ”man”, mener han så spektaklet og boliginspektøren?
Begge fjolser løj om mangt og meget i hver deres skrivelser ind til beboerklagenævnet!
- Indrømmer han netop, at der tidligere ER blevet klaget over spektaklets larm i og fra værkstedet?
- Tilkendegiver han med sin skrivelse, at Alboa på andre tidspunkter har været i beboerklagenævnet omkring nøjagtig det samme? Derfor har de kunnet indsende sædvanlige indlæg…
- Er spektaklets egen udgave med et udvidet larmeskema fra et af de tidligere, afholdte møder omkring hans larm i beboerklagenævnet? Læs eller genlæs eventuelt “12 Spektaklets fejlfyldte og usande skrivelse til beboerklagenævnet“.
- Har Alboa til samtlige møder i beboerklagenævnet haft eget organisationsbestyrelsesmedlem og afdelingsbestyrelsesformand med som dommer?
- Er det reglen mere end undtagelsen, at formanden – der også agerer ordstyrer i nævnet – lader være med at sætte sig ind i sagen inden beboerklagenævnsmødet? Ganske enkelt fordi han på forhånd har besluttet, at Alboa skal vinde?!
Man kan håbe på, en tilbundsgående undersøgelse kan besvare nogle af de mange, ubesvarede spørgsmål.
Beboerklagenævnet afgør skæbner! Der skal og må ikke sløses med menneskeliv og rettigheder! Uanset hvad end belønningen herfor nu engang er…
Jeg er virkelig blevet behandlet uretfærdigt! Det foregår desværre stadigvæk!
Jeg er udsat for en meget ulige kamp!
Alboas advokat fastholder i påstandsdokumentet ind til Retten, at Alboa har været i god tro om udlejningen af spektaklets kælderlokaler?!
- NEJ!
- Selv efter Teknik og Miljø gjorde Alboa opmærksom på, at værkstedet ikke måtte være der, og at foretagendet kunne udgøre brandfare og var til stor gene for beboerne i opgangen, lod Alboa spektaklet arbejde og larme videre dag efter dag, weekend efter weekend. Teknik og Miljø var på sagen i månedsvis.
- Alboa har IKKE været i god tro – i nogen som helst henseende!
Advokaten skriver herefter, at Alboa ikke har pligt til at undersøge, om andre beboere også var lige så generede af larmen fra værkstedet?!
- Hvordan mener han så, de har behandlet klagesagen?
- De har syltet vores klager, som de gang på gang modtog!
- Alboa er udmærket godt klar over, at jeg ikke var den eneste, der var generet af larmen fra det yderst støjende foretagende i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed i denne i forvejen meget lydte betonbygning!
- Selv helt op på 2. sal var larmen fra spektaklets værksted i kælderen generende! SÅ larmende er spektaklets store industrimaskiner og de mangfoldige værktøjer!
Når larmen var generende helt op på 2. sal, så kan enhver retttænkende nok godt forestille sig det endnu højere støjniveau i min lejlighed i stueetagen lige ovenpå værkstedslokalerne!
I den næste sætning lyver han endnu engang direkte – løgn på løgn på løgn!
Han skriver, at jeg som sagsøger på behørig vis er blevet instrueret i at kontakte andre beboere?!
- Ingen har nogen sinde bedt mig om at kontakte andre beboere! Hverken skriftligt eller mundtligt! Jeg kan (også) bevise dette med dokumenter og lydfiler!
- Min nabo og jeg var begge plaget af larmen! Det gjorde jeg allerede tidligt i forløbet Alboa opmærksom på!
- Det var blandt andre beboeren på 2. sal, der henvendte sig til mig om larmen fra værkstedet i kælderen!
- Jeg havde ikke spurgt andre, da jeg ikke ville risikere at gebærde mig konfliktoptrappende!
- I starten troede jeg naivt, at det var tilstrækkeligt at dokumentere og argumentere. Jeg var overbevist om, at retfærdigheden nok skulle ske fyldest, når jeg henholdt mig til Husordenen, lovgivninger og paragraffer… Jeg tog fejl!
- Med tiden har jeg indset, at jeg nok er oppe imod nogle af de allermest brodne kar i branchen… Noget korrupt og sammenspist…
En fjer bliver til fem høns… Det holder med garanti stik for boligforeningens advokat!
Jeg omdelte – som tidligere beskrevet i bloggen – en seddel til boligområdets husstande. Jeg skrev sedlen for at oplyse om sagens faktiske forhold. Der pågik intens rygtespredning! Jeg omdelte den for at mane til ro og for at forsøge at stoppe hetzen, chikanen og mobningen, jeg fra mange sider var udsat for.
- Boligforeningens advokat har fremlagt min seddel som bevis hele to gange?!
- Det er nøjagtig samme seddel, men han har kaldt den noget forskelligt den ene og den anden gang – nok i mangel af bedre…
- I påstandsdokumentet overdriver han pludselig voldsomt. I stedet for at jeg har skrevet én seddel og omdelt dén seddel, så er jeg ifølge advokaten pludselig ansvarlig for husstandsomdelte foldere?!
- For det første er foldere et udtryk for flere?! På trods af at advokaten har fremlagt det samme bevis to gange, så ændrer det ikke på det faktum, at jeg kun har skrevet én seddel og har omdelt dén ene seddel!
- Ved at omtale min seddel som ”husstandsomdelte foldere”, så fejler, lyver og overdriver han!
- Jeg omdelte ganske enkelt én seddel med faktuelle oplysninger! En seddel med en forside og en bagside!
- Advokaten påstår ud af det blå, at jeg skal have omdelt ikke blot én men flere foldere?! Altså ark der kan foldes en eller flere gange?! Gad vide hvad han overdriver med næste gang – at jeg har hyret et orkester og skrevet en sang?
Han skriver som det næste, at mit lejemåls værdi ikke har været nedsat?! Han understreger, at værdien slet ikke har været væsentligt nedsat?!
- Der er ikke en jordisk chance for, at han selv ville finde sig i at høre på evindelig værkstedslarm i sit hjem i tide og utide!
- Selvfølgelig har værdien været nedsat! Jeg var jo nærmest jaget vildt i mit hjem hver gang, spektaklet larmede løs i værkstedet! Larmen kunne høres i mit køkken, på mit badeværelse, i mit soveværelse, som også er mit kontor, i stuen og i udestuen! Når det stod helt slemt til, kunne de store industrimaskiner endda høres helt ude i min have!
- Mit lejemåls værdi var væsentligt nedsat!
Afslutningsvis skriver boligforeningens advokat, at han stadigvæk vil have boliginspektøren, beboerrådgiveren og ejendomsfunktionæren ind som vidner. Derudover vil han også have driftschefen ind som vidne?!
Fadæsen bliver mere og mere alvorlig og samtidig endnu mere interessant…
Driftschefen har ligesom de øvrige af advokatens vidner heller aldrig været til stede, når spektaklet larmede løs i kælderlokalerne! Ergo kan han – ligesom de øvrige tre af Alboas ansatte – heller ikke udtale sig sandfærdigt om spektaklets larmende værksted!
Jeg kommer til at følge op på hver eneste usande udtalelse, der kommer i Retten! Jeg kommer til at melde og fortælle!
Sagens omdrejningspunkt burde til hver en tid stadig være larm fra spektaklets kælderlokaler i Næringen 32!
Alboas ansatte, spektaklet, samleveren og modparternes advokater vil dog rigtig gerne fjerne fokus fra sagens kerne!
Hvis de tror, de slipper godt fra at svine mig til i Retten, så bliver de klogere med tiden…
Jeg har fået nok af trusler, injurier, løgnagtige påstande, dokumentfalsk, forfalskning af bevismidler, beskyldninger og truende adfærd!
Jeg har på skrift, at der aldrig er klaget over mig, og at Alboa ingen særlige bemærkninger har til mig eller til mit lejemål! Det har Alboas administrationschef skrevet til mig her i 2024!
Hvis nogen pludselig skulle påstå andet inde i Retten, så må jeg (også) følge op på dét og rette henvendelse herom til de rette instanser efterfølgende!
Uanset hvordan udfaldet skulle blive i Retten, så har Teknik og Miljø endnu engang gjort det klart, at der er ufravigelige krav i forhold til, hvis der skulle kunne være et værksted i kælderen i Næringen 32!
Alt efter om jeg vinder eller taber, så må jeg håndtere det. Hvis jeg vinder, må jeg afvente, om boligforeningen og spektaklet anker.
Selv hvis jeg vinder, slutter sagen dog ikke der for mig. Der skal som nævnt følges op på, hvad jeg er blevet udsat for!
Hvis jeg taber, må jeg undersøge muligheden for at anke.
Endvidere skal det undersøges, om det hele er gået rigtigt for sig. Har der eksempelvis været inhabilitet? Har jeg været pacificeret i retssystemet, som spektaklet klart og tydeligt siger på en af de førnævnte lydoptagelser?! Uanset hvad så er det en uhyggelig udtalelse, det magtsyge spektakel er kommet med på lydoptagelsen!
INGEN i et retssamfund som Danmark skal være pacificeret på forhånd i retssystemet!
Det lyder måske mærkeligt, men jeg ser næsten frem til at komme i Retten. Jeg længes efter at kigge modparterne dybt i øjnene. Jeg vil granske, om der er bare et gran af dårlig samvittighed. Jeg tvivler…
Det er blevet skønt vejr. Jeg og en veninde sad udenfor og spiste pizza forleden. Det var hyggeligt. På hjemvejen mødte vi en af de flinke beboere fra boligområdet. Han havde sin veninde med. Vi hyggesnakkede.
Imens vi stod og sludrede, kom samleveren gående forbi. Påfaldende nok flygtede hun ikke denne gang?! Vi snakkede bagefter om, at det nok lige afhænger af hendes humør og sindstilstand, om hun vil lave en scene og flygte panisk, når hun ser mig, eller om hun vil gå forbi mig og kigge mig dybt, hoverende og hånligt i øjnene… Sølle, ubehagelige kvindemenneske!
Endnu engang Tak til alle jer, der læser med og støtter samt kommenterer.
De af jer der for længst har opfordret mig til langt om længe at trække en streg i sandet – jeg er der nu! Min grænse er (for længst) nået – nok er nok!
Jeg kommer ikke til at skride til modparternes nedrige og ondskabsfulde metoder! Jeg fortsætter med at være høflig og saglig i min omgang med dem! Jeg dokumenterer fortsat ALT, og jeg vil inddrage enhver myndighed og instans, der kan være med til at sætte en stopper for det vanvid, jeg er udsat for!
Næste blogindlæg kan læses senest onsdag, den 14. august 2024.
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.