Jeg betvivler stærkt, at det reelt overhovedet er sandt, at Alboa har en politik om at besvare indkomne henvendelser indenfor 5 hverdage… Det påstod boliginspektøren ellers i sin skrivelse ind til beboerklagenævnet… Læs eller genlæs eventuelt indlæggene “13 PACIFICERET I DET DANSKE RETSSYSTEM? Boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet” og “14 Det sidste af boliginspektørens skrivelse og dagen for mødet i beboerklagenævnet“.

I hvert fald overholder hverken hovedkontoret eller ejendomsfunktionæren den tidsramme!

Boliginspektøren ignorerede også flere af de indkomne mails, der omhandlede spektaklets evindelige larm fra det nu heldigvis lukkede violinbyggerværksted i kælderlokalerne lige under min lejlighed…

Alboas repræsentanter valgte altså at ignorere og affærdige mine veldokumenterede henvendelser om, at jeg gennem længere tid var blevet opkrævet for meget for at benytte boligforeningens vaskeri?!

Derfor valgte jeg at kontakte Electrolux.

Desværre havnede mine mails flere steder i systemet hos Electrolux. Den arbejdsbyrde, Alboa burde have påtaget sig i forhold til, at boligforeningen har forpligtelser over for mig som betalende lejer, blev i stedet overdraget til Electrolux. Flere af de ansatte i Electrolux har været i spil. Det er ærgerligt, at jeg har været nødt til at ulejlige Electrolux. Dog så jeg mig nødsaget til at inddrage andre, når Alboa på arrogant vis valgte helt at undlade at kommunikere med mig om det yderst relevante problem.

I tirsdags blev jeg kontaktet telefonisk af en Electrolux teknisk support medarbejder. Han havde været i kontakt med ejendomsfunktionæren. Supportmedarbejderen var blevet bedt om at tjekke mine vaskeriopkrævninger fra januar 2024 og frem til nu.

Det undrer mig, at han ikke blev bedt om at tjekke fra oktober måned 2023?! Jeg har for længst informeret både Alboas hovedkontor og ejendomsfunktionæren i Vejlby Vest om, at jeg i hvert fald siden oktober sidste år i de fleste tilfælde er blevet opkrævet for meget for at benytte en af boligforeningens vaskemaskiner.

Supportmedarbejderen var kommet frem til, at jeg fra januar og frem til nu skulle have betalt 38 kroner for meget. Måske havde han en vasketur mere med end mig, for da jeg lavede og sendte mit Excel-regneark, var der ”kun” tale om 36 kroner for meget opkrævet i 2024.

I oktober, november og december i 2023 betalte jeg i henhold til opkrævningerne fra Alboa 14 kroner for meget for at benytte vaskeriet.

Supportmedarbejderen og jeg snakkede lidt frem og tilbage. Jeg ytrede min undren. Jeg forklarede ham, at jeg fredagen før, den 13. september, havde taget billeder af mine transaktioner på skærmen i vaskeriet og af mine transaktioner på vaskerihjemmesiden. Der var uoverensstemmelser, selvom billederne af de to systemer var taget på samme tidspunkt!

Det forstod han ikke helt, for han mente, at fejlen i systemet nu var rettet. Han skulle efterfølgende tale med ejendomsfunktionæren igen.

På trods af at ejendomsfunktionæren kun bad supportmedarbejderen om at tjekke fejlopkrævningerne fra januar og frem, så har jeg naturligvis krav på at få samtlige 50 kroner for meget betalt tilbage!

Efter endt samtale valgte jeg at sende den Electrolux-ansatte en mail, så jeg kunne vise ham billeder af de uoverensstemmelser, jeg havde nævnt for ham, da vi talte sammen. Desuden stillede jeg nogle spørgsmål i håbet om, at han kunne og ville give mig nogle svar. Det havde nok været nemmere og mere rigtigt, hvis Alboa havde været villig til at kommunikere med mig i stedet.

Jeg skrev til ham: ”Hej. Tak for behagelig samtale. Jeg sender dig lige begge billeder, så du kan se, at der klokken 12:23 i fredags stadig stod 7 kroner på mit login på skærmen i vaskeriet samtidig med, der stod 5 kroner på mit login på vaskerisiden”.

”Jeg er glad for, fejlen bliver rettet. Jeg forstår stadig ikke helt forklaringen med en forskydning i prislisten. Så burde fejlen vel være sket hver gang?! Fordi der er gået så lang tid siden første gang, jeg kontaktede Alboa om sagen, så har jeg snakket med naboer om sagen også. De, der benytter samme vaskeri som mig i Næringen 30, får de også penge tilbage? Jeg ser frem til at få de 50 kroner tilbage og regner med, fejlen ikke sker igen. På forhånd Tak. Med venlig hilsen Malene”.

Da jeg i forgårs, onsdag den 18. september 2024, loggede ind på vaskerihjemmesiden, undrede jeg mig på ny. Sagen tager hele tiden en endnu mere mærkelig drejning…

Efter at have logget ind og set markante afvigelser siden mit sidste login, valgte jeg at gå over i vaskeriet. Jeg tog først et billede af mine transaktioner på skærmen i vaskeriet. På samme minuttal tog jeg også et billede af mine transaktioner på vaskerihjemmesiden.

Afvigelserne i antal, datoer og priser gjorde forvirringen endnu større…

Jeg burde kunne kontakte min udlejer om en sådan problematik, men af en eller anden grund har hverken Alboas hovedkontor eller ejendomsfunktionæren været villige til at kommunikere med mig omkring den økonomiske problematik?!

Det er problematisk, at mine og nok også øvrige lejeres for mange betalte penge er i hænderne på Alboa.

Efter at have taget billederne, skrev jeg en opfølgende mail til den Electrolux-ansatte.

Jeg sendte den onsdag klokken 10:41.

Jeg skrev til ham: ”Hej igen. Jeg tillader mig lige at skrive igen, selvom du endnu ikke har nået at svare på min nedenstående mail fra i går. Du sagde i går, at du var blevet bedt om at tjekke fra januar og frem til nu. Du var kommet frem til 38 kroner. Jeg har tjekket tilbage fra oktober 2023. Jeg er kommet frem til 14 kroner for 2023 og 36 kroner for 2024. Jeg ved ikke, om du har en vasketur mere med end mig, siden du kom frem til 38 kroner?! Det er i hvert fald 50 kroner alt i alt siden oktober 2023. Jeg tog lige billeder igen i dag, og mine transaktioner på skærmen i vaskeriet stemmer slet ikke overens med de viste transaktioner, når jeg logger ind på vaskerisiden! Jeg vedhæfter billeder for god ordens skyld. De to vasketure den 6.9.24 og vasketuren den 13.9.24 er helt forsvundet på vaskerisiden, men de fremgår stadig på skærmen i vaskeriet – dog kun de to fra den 6.9.24 (7 kroner) – ikke den fra den 13.9.24. Det er forvirrende at holde styr på. Jeg håber: – fejlen er rettet, – at jeg får de 50 kroner, jeg er blevet opkrævet for meget, – at du måske kan / vil forklare årsagen, og hvorfor fejlen ikke er sket hver gang, – at du lige vil give besked om, hvad jeg kan sige videre til de øvrige lejere, der benytter samme vaskeri. Får de også penge tilbage? På forhånd Tak. Med venlig hilsen Malene”.

Det føles som et svigt, at min udlejer vælger at ignorere mine veldokumenterede henvendelser?! Udover at det er møgirriterende, nedslående og flabet, så er det nok også et brud på mine rettigheder som betalende lejer.

Rigtig mange virksomheder ville nok komme til at opkræve for mange penge, hvis de efterfølgende blot kunne ignorere problemet og beholde pengene…

Fordi jeg desværre har oplevet lidt af hvert fra Alboas side, så sørger jeg for at dokumentere nærmest ALT. Jeg nedværdiger mig ikke til at henvende mig med mindre, jeg er i stand til at fremvise beviser for min påstand. Det burde ikke være nødvendigt at tage billeder af vaskemaskiner osv., men havde jeg ikke gjort det, så havde jeg ikke haft en jordisk chance for at få mine penge tilbage.

Af bitter erfaring ved jeg efterhånden, hvordan Alboa opererer, men jeg er alligevel lidt paf og chokeret over, hvordan også dette forløb har været…

Allerede den 1. august skrev jeg både til hovedkontoret og til ejendomsfunktionæren om min iagttagelse i forhold til for høje vaskeriopkrævninger. Jeg fremsendte endda billeddokumentation for at bevise rigtigheden i min skrivelse.

Fra Alboas hovedkontor fik jeg overhovedet ingen respons?! De for høje opkrævninger blev også ved med at figurere i systemet?!

Ejendomsfunktionæren svarede mig i det mindste, men som jeg skrev om i indlæg ”127 Affærdigende sagsbehandling…”, så fik jeg en træls følelse af at blive overhørt og affærdiget.

Det er en ærgerlig praksis!

Især økonomiske forhold skal der være styr på! Derfor undrer det mig virkelig, at jeg vitterligt har mødt en mur?! Jeg har været nødt til at henvende mig adskillige gange om det samme problem?!

Der kan ske fejl – selvfølgelig! Men når man bliver gjort opmærksom på, at der er sket en fejl, og at man har opkrævet for mange penge, så skal og bør man reagere og kompensere på behørig vis! Hvis man blot ignorerer problematikken, så kan det gå hen og blive en lukrativ affære for den modtagende part… Hvem det så end er i den sidste ende?!

De fleste lejere opdager ikke, hvis de bliver opkrævet for meget for at benytte vaskeriet. Det drejer sig hver gang om småbeløb, og vi får ikke automatisk tilsendt udspecificerede regninger. Desuden opkræves man først for at have vasket nogle måneder efter. Det vil sige, at vaskeriopkrævningerne for august måned eksempelvis først opkræves via betalingsservice i oktober måned. Med mindre man noterer og dokumenterer, som jeg har set mig nødsaget til, så kan man næppe hverken huske eller bevise præcis ved hvor mange grader, man har vasket og hvornår.

Det kræver tid og ressourcer, hvis man som lejer vil igennem med noget i Alboa og i Vejlby Vest. Man skal være vedholdende, og man skal være ihærdig. Man skal have sin dokumentation i orden. Det er ligeledes en tålmodighedstest, og mange vælger nok ganske enkelt at give op, når de mødes med tavshed og arrogance. Ydermere kan det være svært at gennemskue det forskellige, fordi der som vist på billederne er uoverensstemmelser i de forskellige systemer?!

Situationen havde været en helt anden, hvis Alboa allerede fra starten af havde takket for min henvendelse og havde taget hånd om problemet. Det er desværre ikke tilfældet!

Men uanset hvor veldokumenteret, saglig og vedholdende man er, så er nogle kampe desværre på forhånd en tabt sag!

Et oplagt eksempel herpå er, når man forsøger at kommunikere med og appellere til den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand…

På mandag skal det årlige afdelingsmøde afholdes. Hvis man går ind på hjemmesiden Generalforsamling – Vejlbyvest, så fremstår det stadig som om, der årligt afholdes en generalforsamling. Der står også et regelsæt for, hvordan det forskellige skal foregå. Jeg og øvrige beboere har siden 2022 anmodet den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand om at sørge for, at hjemmesiden bliver opdateret. Når der ikke afholdes en generalforsamling, skal det naturligvis heller ikke fremgå af boligområdets hjemmeside som om, der afholdes en generalforsamling. Ligeledes bør retningslinjerne for det årlige afdelingsmøde opdateres. Der er ændret i tidsfrister osv.

Den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand – der betegner sig selv som beboerdemokratisk – er dog bedøvende ligeglad med vores henvendelser. Der er ikke blevet rettet i fejloplysningerne på hjemmesiden! Det bliver der nok heller ikke! Han og hans allierede kører friløb og regerer, som de lyster…

Man må vælge sine kampe…

En af de kampe, hvor jeg har nægtet at helme, er den med de for høje vaskeriopkrævninger. Ligeledes den med det larmende violinbyggerværksted.

I går klokken 11:12 fik jeg en mail fra boliginspektøren. Han skrev: ”Hej Malene. Electrolux er nu kommet frem til et beløb på kr. 50, – som du skulle være blevet opkrævet for meget. Det forholder sig således, at du for perioden 1. januar 2024 til dato, er blevet opkrævet kr. 36 for meget. For perioden 1. oktober 2023 til 31. december 2023, er du blevet opkrævet kr. 14 for meget. Du er derfor berettiget til at få modregnet kr. 50 ved næste huslejekørsel, som vil være huslejeopkrævningen for november, idet huslejen for oktober er dannet, og derfor ikke tilgængelig for ændringer. Med venlig hilsen”.

Jeg svarede ham tilbage i går klokken 12:35. Jeg skrev: ”Hej. Godt, der kommer styr på den del. Der er en del forvirring omkring sagen. Se eventuelt i vedhæftede, hvad jeg sendte til supportmedarbejderen fra Electrolux” (jeg vedhæftede billeder af den opfølgende mail, jeg indsatte tidligere i dette blogindlæg). “Han sagde i telefonen, at han var kommet frem til 38 kroner fra januar og frem til nu. Det kan jeg læse i din mail, at han nu har rettet til 36 kroner, som jeg også var kommet frem til. Det er forvirrende, at der på samme tidspunkt står forskelligt under transaktioner på skærmen i vaskeriet og på vaskerihjemmesiden! Fordi der er gået så lang tid, så har jeg i mellemtiden også drøftet sagen med øvrige lejere. De 24 lejligheder, der ligesom jeg kan benytte vaskeriet i Næringen 30, kan de også forvente at få penge tilbage? Fejlen med vaskemaskine 3 har jo i hvert fald stået på siden oktober måned 2023. Tak for snarligt svar. Med venlig hilsen Malene”.

Så langt så godt. Jeg satser på at høre fra boliginspektøren snarest muligt.

Jeg får de 50 kroner tilbage, jeg har betalt for meget for at benytte boligforeningens vaskeri!

Ikke alle er lige så veldokumenterede og ressourcestærke som mig, så jeg tager nogle kampe for andre også. Samtlige berørte, der har benyttet vaskemaskine 3 i vaskeriet i Næringen 30 siden oktober måned 2023 bør også få de penge tilbage, de er blevet opkrævet for meget.

Jeg er spændt på, hvad boliginspektøren svarer. Indtil videre regner jeg i hvert fald med, at han giver mig en respons.

Næste blogindlæg kan læses senest på mandag, den 23. september 2024 – samme dag som det årlige afdelingsmøde – som for alt i verden ikke må kaldes en generalforsamling – afholdes…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 129 Forvirringen vokser… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Det er naturligvis langt fra alle banditter, der iklæder sig habitter. Nogle går rundt i uniformer eller i andet arbejdstøj. Andre vandrer omkring i dagligdagstøj eller måske endda i festtøj.

Fælles for alle banditter er, at de misbruger den magt, de besidder!

Søndag formiddag var jeg oppe i Skejby Centeret. Jeg skulle handle ind. Ejendomsfunktionæren, Vejlby Vests varmemester gennem mange år, var også draget i Føtex med det samme formål. Førhen hilste jeg altid på ham eller smilte til ham, når jeg mødte ham. Det gør jeg ikke længere!

Han har udvist så uacceptabel en adfærd overfor mig, at det næsten er helt ubegribeligt! Hans behandling af mig har været så langt under lavmålet, at en ordentlig boligforening nok for længst havde valgt at sige tak for nu og sendt ham på pension eller slet og ret havde fyret ham. Han har været yderst ubehagelig, og han lægger på ingen måde skjul på at have et stærkt antipati imod mig (hvad end hans modvilje og indædte vrede så skyldes?!).

I forhold til at Alboa burde have opsagt ham, så ville boligforeningen opleve personalemangel, hvis de skulle opsige samtlige, der ikke agerer regelret og ej udviser god pli og medmenneskelighed. Boliginspektøren og beboerrådgiveren skulle fluks afskediges på gråt papir, men det bliver de ikke. Desværre virker det til, at den ufine fremgangsmåde og de beskidte metoder nærmest er skik i boligorganisationen. Driftschefen og selve direktøren har i hvert fald begge gjort det klart, at de fuldt ud bakker op om det hele?!

Ejendomsfunktionæren har ligesom de øvrige implicerede optrådt uprofessionelt! Han og hans allierede er gentagne gange på grov vis gået på kompromis med mine rettigheder! ”Den beskidte bande” har gang på gang tilsidesat sine forpligtelser overfor mig som betalende lejer.

Af uforståelige årsager tror de indblandede, at de kan tillade sig at gøre, som de på forargelig vis gør?! Den eneste forklaring herpå er nok, at de altid førhen er sluppet godt afsted med at gøre noget lignende…

I denne helt afsporede affære er de dog gået så langt over stregen, at det er nødt til at få konsekvenser! Der skal sættes en stopper for vanviddet!

Man kan kontakte varmemesterkontoret i boligområdet telefonisk eller per email. Førhen fik jeg et svar, hvis jeg henvendte mig om et eller andet. Ejendomsfunktionæren er ansat til at varetage mine og andre betalende lejeres interesser! Formår han ikke at udføre sit job, eller vil han af en eller anden grund ikke gøre det, bør han nok efterhånden lade sig pensionere!

Jeg har ikke én eneste gang kontaktet ham uden, at det var nødvendigt! Jeg beder kun om hjælp, hvis noget i lejligheden er i stykker, eller hvis et eller andet ikke virker helt, som det skal. Jeg opsøger ham udelukkende, når jeg er nødsaget til det, for det er generelt desværre hverken hyggeligt eller behageligt for mig at være i kontakt med ham!

Han er ikke just diskret i forhold til at udvise foragt og had, efter han har set sig sur på mig… Jeg husker stadig tydeligt, hvor hidsig og højtråbende han var den dag, jeg skulle overtage nøglerne til min nuværende lejlighed… Ligeledes hans affærdigende attitude i forbindelse med den akutte vandskade i min lejlighed…

Han vrissede blandt andet, at han følte, jeg var gået bagom ryggen på ham dengang med nøgleovertagelsen, men det var jeg ikke! Jeg havde først henvendt mig til ham – flere gange endda. Efter at han hårdnakket havde nægtet at agere i henhold til reglerne og lovgivningen, indså jeg, at det var nødvendigt at inddrage andre i sagen.

Nu lader jeg mig ikke så nemt skræmme, men den frygtbaserede sagsbehandling kan velsagtens sætte nogle skakmat og gøre dem tavse…

Han så sig vist for alvor gal på mig, da han indså, at jeg stiller krav og kræver svar. Jeg forventer, at almenlejeloven og øvrige lovgivninger overholdes! Hans krigeriske tilgang til mig blev utvetydig, da jeg skulle flytte over i denne lejlighed i 2021.

Ejendomsfunktionæren havde skriftligt lovet mig, at jeg ville overtage en nymalet og hovedrengjort lejlighed i Næringen 32. Få dage før, jeg skulle overtage lejligheden, indrømmede han så lidt nonchalant under en opfølgende telefonsamtale, at jeg nok ikke skulle forvente, at der reelt blev tale om en hovedrengøring?!

Jeg havde og har stadig frisk i erindring, hvor ulækker en lejlighed jeg overtog, da jeg flyttede til boligområdet i 2013.

Reglerne foreskriver, at man overtager en lejlighed, der fremstår istandsat og hovedrengjort. Jeg låste mig dengang ind i Næringen 54 i en ret ulækker og meget beskidt lejlighed. Det var klamt og ubehageligt at komme til – en rigtig ærgerlig oplevelse!

Ligeledes var det stressende og udmattende mod al forventning også at skulle gøre min nye lejlighed hovedrent. Jeg knoklede på daværende tidspunkt stadig med at hovedrengøre min lejlighed på kollegiet i Viby, inden jeg skulle aflevere nøglerne dertil.

Udover generne og besværet med at overtage et lejemål, der slet ikke levede op til det på forhånd kontraktmæssige aftalte, havde jeg på ærgerlig vis den første kontrovers med en af Alboas skrankepaver. Efter at have slidt og slæbt med rengøring i timevis, opdagede jeg, at ovnen i min nye lejlighed også var møgbeskidt og fuld af fastbrændt skidt indeni og på pladerne. Selv i ovnskuffen nedenunder sejlede et eller andet ulækkert rundt?! Der gik min grænse altså!

Jeg blev dog kontant affærdiget af kvinden på hovedkontoret i Viby. Jeg måtte ringe og klage min nød flere gange. Til sidst brugte jeg en ret bestemt tone. Hun overgav sig efter flere opkald og endte med at sende et rengøringsfirma. To rengøringsfolk måtte slæbe hele komfuret ud på badeværelset og endte med at bruge flere timer på at rengøre den umådeligt beskidte og ulækre ovn.

Gad vide hvem der i sin tid havde synet lejligheden og tænkt: ”Det bøvl må den næste lejer stå med…”?

Udover selve kontraktbruddet er der vist tale om en banditter i habitter-forretningstilgang, når man laver sådan et nummer…

Ejendomsfunktionæren blev først og fremmest forarget over, at jeg ikke bare godtog, at jeg måtte undvære den lovede hovedrengøring og i stedet bruge knofedt i timevis…

Endnu et irritationsmoment, som endte med at føre til et regulært vredesudbrud fra hans side, var i forbindelse med min overtagelse af nøglerne til lejligheden i Næringen 32. Ejendomsfunktionæren krævede, at jeg skulle hente nøglerne på hans kontor i Nyringen. Jeg anmodede på det kraftigste om, at han skulle møde mig, så vi sammen kunne besigtige forholdene i mit nye lejemål i Næringen – præcis som Alboas regler foreskriver. Det nægtede han dog hårdnakket?! Jeg gav dog ikke op, for jeg ville ikke løbes om hjørner med endnu en gang og ende med at stå med håret i postkassen ligesom i 2013.

Efter en forgæves indsats så jeg mig nødsaget til at kontakte Lejernes Landsorganisation. LLO bekræftede ganske som forventet, at ejendomsfunktionæren i henhold til loven skulle mødes med mig, udlevere nøglerne og besigtige lejligheden inklusiv aflæse elmåleren osv. Efterfølgende skrev jeg høfligt både direkte til ham, til boliginspektøren og til Alboas udlejningsleder.

Jeg fornemmede grundet den manglende vilje, at det var nødvendigt at inddrage en lidt højerestående med pondus.

Udlejningslederen skrev høfligt tilbage og bad ejendomsfunktionæren og boliginspektøren om at sørge for, at der kom styr på det forskellige.

Boliginspektøren beklagede efterfølgende den manglende rengøring og indhentede på ny rengøringsfirmaet – vist to gange mere endda. Desværre sendte han også afslutningsvis en flabet mail til mig, hvor han gav udtryk for at være fornærmet over, at han og ejendomsfunktionæren havde været nødt til at bruge Kristi Himmelfartsdag på at gøre lejligheden klar til min indflytning…

Hvis de to herrer havde sørget for, at der var styr på tingene i første omgang, så havde de såmænd ikke behøvet bruge en helligdag på at indhente det (nok bevidst) forsømte!

Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at jeg endnu engang havde overtaget en meget ulækker og møgbeskidt lejlighed, hvis jeg ikke havde kontaktet nærmest Gud og hvermand for at forebygge, at jeg atter skulle havne i en ragnarok-situation ligesom i 2013. En meget gullig glasrude foroven ved badeværelset, som rengøringsfirmaet havde overset på trods af flere forsøg på at gøre hovedrent, bar vidne om, at rengøringen ville havde krævet timevis af arbejde, hvis jeg selv havde skullet stå med det…

Lejernes Landsorganisation sagde, at hvis min nye lejlighed ikke var hovedrengjort, så burde jeg ikke skulle hovedrengøre den gamle lejlighed. Da jeg nævnte det for ejendomsfunktionæren, var hans respons, at hvis jeg ikke afleverede nøglerne til en hovedrengjort lejlighed, så ville jeg blive opkrævet penge for manglende rengøring…

Det er en udspekuleret forretningsform, boligforeningen har, hvis det er gængs sagsbehandling: Man overtager som ny lejer en klam og ulækker lejlighed. Så må man bruge knofedt og selv gøre rent, som ejendomsfunktionæren så flabet foreslog mig. Når man så fraflytter, skal man betale i dyre domme, hvis man ikke afleverer en helt igennem ren lejlighed. Derefter overtager den næste lejer en beskidt lejlighed og må bruge tid og kræfter på besværet med at gøre rent, inden ejendelene kan komme ind i lejligheden…

Det KAN simpelthen ikke være en lovlig praksis!

Uanset hvad er det i hvert fald ikke i orden!

Beboerrådgiveren er blandt andet ansat til at varetage de mindre velfungerendes interesser. Der bor nogle mennesker i boligområdet, som enten er udfordret sprogligt eller sygdomsmæssigt.

Når jeg tænker på, hvordan beboerrådgiveren har behandlet mig, så græmmes jeg!

Jeg kan i det mindste sige fra og tør kæmpe imod – hvad med de, der ikke formår det…

Hvis beboerrådgiveren havde fået sin vilje, så skulle jeg leve i mit hjem under et larmeskema?! Jeg skulle ifølge hende forlade mit hjem og gå en lang tur, når spektaklet forlystede sig med at larme løs i værkstedet?! Det var beboerrådgiverens løsningsforslag, hvis jeg ikke kunne holde værkstedslarmen i mit hjem ud?! Det ville godt nok blive nogle lange gåture de dage, hvor spektaklet larmede uhæmmet løs i det forbandede, brandfarlige og larmende værksted i mere end 8 timer på én dag…

Ligeledes er selvsamme Alboa-ansatte medskyldig i løgnen om de opdigtede lydprøver! Hun skrev sågar i det hårrejsende referat fra dialogmødet, at der under det pågældende møde i december 2021 blev foretaget lydprøver?! Det er løgn og latin!

Modparterne lyver om nærmest ALT!

For at toppe beboerrådgiverens magtsyge tilgang skrev hun endda i referatet, at jeg gerne ville sende spektaklet en sms, når jeg forlod mit hjem?! Hun løj altså OGSÅ herom i referatet! At hun overhovedet kan få sig selv til i ramme alvor at skrive noget så grotesk, det beviser, hvor malplaceret hun er i sin stilling!

Jeg vil på ingen måde stå til regnskab overfor nogen som helst i forhold til, hvornår jeg er i mit hjem osv.! Det vil de færreste vist! Jeg er et voksent menneske! Selvfølgelig vil jeg ikke skrive til en gammel mand, der bor to opgange væk, når jeg forlader mit hjem! Og i hvert fald slet ikke til en magtliderlig stalkertype, som spektaklet netop er. Om det er ham, der har foreslået det helt horrible krav, eller om beboerrådgiveren er forskruet nok til selv at lyve skriftligt om noget så malplaceret, det ved jeg ikke.

Jeg sagde klart og tydeligt fra! Men hvad med de sagesløse, der ikke kan eller tør sige fra? Bor der mon virkelig mennesker i Vejlby Vest, som på den ene eller den anden måde er underlagt så sindssygt et regelsæt, fordi beboerrådgiveren eller andre ansvarlige har udøvet magtmisbrug og har krævet det?

Beboerrådgiveren får en virkelig høj løn – langt over den gennemsnitlige løn for en beboerrådgiver. Hun bliver i hvert fald belønnet rundhåndet for den indsats, hun nu engang yder…

Hun er (eller har i hvert fald været) suppleant til Alboas organisationsbestyrelse… Og hun, som især burde forholde sig objektiv og upartisk, skal ligesom boliginspektøren, ejendomsfunktionæren og driftschefen ind i Retten og på løgnagtig vis vidne til fordel for Alboa og spektaklet?! Der er noget ravruskende galt!

Hver en løgn vil blive gransket og fulgt op på!

Formanden for boligområdets bestyrelse omtaler på tragikomisk vis sig selv som værende beboerdemokratisk?! Han er nærmere diktatorisk. Han er den dominerende type: ”Er du enig med mig, og hylder du mine beslutninger, så møder jeg dig med venlighed og med et smil. Stiller du spørgsmål, eller forholder du dig kritisk til, hvad der foregår af ulovligheder i boligområdet og diverse overtrædelser af Husordenen, så bliver jeg vred, truende og yderst nedladende”.

At han i ramme alvor beskriver sig selv som beboerdemokratisk, det er lidt en stående joke blandt flere af os beboere i boligområdet. Mange beboere bliver væk fra de årlige møder – blandt andet på grund af hans tone og tilgang.

Han deklarerede åbenlyst i mikrofonen under det årlige møde i september 2022: ”Ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted, hvor der ikke er lys?” Han nævnte vist endda et par gange, at det rent faktisk var op i sin røv, han ville proppe ulovlighederne… Dén tilgang er ikke engang i nærheden af at være beboerdemokratisk – vist ej heller lovlig!

Afdelingsbestyrelsesformanden, som også er områdets revisor, tog det heller ikke pænt, da vi var en flok beboere, der efter Fritidsklubbens generalforsamling høfligt skrev og spurgte ind til nogle af de regnskabsmæssige forhold.

I stedet for at svare tilbage høfligt, afviste han blankt at svare på noget som helst og gjorde det til et personligt angreb på mig?!

Det er umiddelbart en god tanke, at der er et beboerklagenævn i Aarhus, som helst skal kunne løse konflikter, så sager ikke nødvendigvis ender i Retten.

MEN, når sagsbehandlingen foregår, som den på malplaceret vis gjorde i forbindelse med min sag, så er beboerklagenævns-konceptet rent ud sagt en fis i en hornlygte – et regulært spil for galleriet!

En uforberedt, partisk formand som også var ordstyrer?! Alboa havde sit eget organisationsbestyrelsesmedlem med som dommer?! Optakten hvor både boliginspektøren og spektaklet løj om mangt og meget – på skrift endda?!

Selve mødet i beboerklagenævnet foregik også på så helt galt afmarcheret vis, at jeg undervejs nærmest mistænkte, at jeg var med i ”Skjult kamera” (et humoristisk tv-program, hvor et skjult kamera optager almindelige menneskers reaktion på en absurd situation)…

Man kan jo håbe på, at min sag er forholdsvis enkeltstående… At netop min sag af uforklarlige årsager blev behandlet SÅ uprofessionelt, men at det ikke er gængs sagsbehandling i beboerklagenævnet i Aarhus… Jeg har dog min tvivl…

Formanden og lejerrepræsentanten – altså Alboas organisationsbestyrelsesmedlem – virkede begge hver især til på nærmest mistænksom vis at føle sig meget højt på strå…

Meget tyder på, at aftalt spil var præcis, hvad jeg stod mål med! Det er det vist også stadig!

Men det er kritisk i enhver henseende! Det er jo liv og skæbner, beboerklagenævnet og Danmarks Domstole tager stilling til. Rettigheder og lovgivninger er på spil!

John Mogensens sang fra 1971 ”Der er noget galt i Danmark” rammer hovedet på sømmet. Hvis det, der foregår i min sag – også i rets-regi, er ”normalt”, så kan man under ingen omstændigheder kalde Danmark for et retssamfund længere!

Spektaklets advokat lyver om alt muligt, og hun har sammen med spektaklet lagt forfalskede beviser imod mig ind på minretssag.dk. Dermed er hun skyldig i forfalskning af bevismidler! Det er yderst alvorligt og kriminelt!

Boligforeningens advokat lyver også om nærmest ALT! Han afgiver ligesom spektaklets advokat falske informationer overfor Retten – i mange tilfælde endda!

Det mest grelle tilfælde må være, at han overfor Retten angiver, at en ugyldig byggetilladelse stik imod sandheden er gyldig og tillader spektaklets brandfarlige og larmende værksted…

Det er gravalvorligt og kritisk, at han er villig til at gamble med menneskeliv på den måde og samtidig skamløst gå på kompromis med menneskerettigheder!

Hvis jeg ikke kæmper imod og beviser, hvad der foregår, så kan hans og de øvrige modparters løgne medføre, at jeg og andre i opgangen på ny udsættes for brandfare, personfare og altødelæggende lydgener!

Jeg er glad for mit hjem, og jeg har mit liv kært!

De implicerede, der har rottet sig sammen imod mig, har vist sig at være skruppelløse, magtsyge, ondskabsfulde og nederdrægtige!

Ergo har jeg ikke andet valg end at udkæmpe denne krig! Jeg vil dog i modsætning til modparterne holde mig til udelukkende at benytte lovligt skyts!

Næste blogindlæg kan læses senest fredag, den 21. juni 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 109 ”Banditter i habitter” first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Måden, det hele køres på i vores boligområde, vidner om, at nogle mangeårige beboere og visse ansatte gennem årene har lavet deres egne, uskrevne regler. Der er godt nok en Husorden, men pyt med reglerne i den, virker de til at mene. Bare dét at afdelingsbestyrelsesformanden på den årlige generalforsamling i 2022 berettede om kummefrysere i kælderrum, da han forsøgte at retfærdiggøre, hvorfor det larmende værksted er der… Responsen kan de faste læsere vel snart gætte sig til… Når man påpeger overfor selvsamme afdelingsbestyrelsesformand, at det er stik imod Husordenens regler, så kommer han med udtalelsen ”ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys?”

Men det er åbenbart hele stilen i Alboa. En beboer i opgangen valgte for nylig at klage til Alboas direktør, fordi boliginspektøren ignorerer hendes klager over larmen fra værkstedet. Hun skrev en grundig klage og påpegede, at boliginspektøren lyver, og at han bevidst ser bort fra klager over larmen fra værkstedet for, at spektaklet skal kunne fortsætte med at arbejde, larme og forstyrre os.

Alboas direktør skrev i en e-mail til hende: Jeg har gennemgået sagsforløbet med Alboas driftschef og boliginspektøren og finder på baggrund heraf, at sagen er håndteret i henhold til Alboas retningslinjer”?! Det er dermed ganske anerkendt og fuldt ud i orden at lyve og bedrage i Alboa?! Der er noget helt galt i vores boligforening!

Som det næste på min seddel berettede jeg om, at spektaklet er nøgleansvarlig for Fritidsklubbens træværksted, og at han allerede på daværende tidspunkt i 6 måneder havde nægtet mig at låne nøglen. Alle beboere i området tvinges over huslejen til at betale for medlemskab af Fritidsklubben, så samtlige beboere bør også være berettigede til at deltage i aktiviteterne og benytte faciliteterne.

At spektaklet er fornærmet over, at vi i opgangen påpeger, at det rent faktisk larmer og forstyrrer os, når han larmer løs med boremaskine og andet, det burde ikke have noget med adgang til Træværkstedet at gøre. Men spektaklet har øjnet en chance for at misbruge den magt, han har i form af at være nøgleansvarlig… Hvor er det ynkeligt!

I ”20 Fritidsklubbens træværksted, magtmisbrug plus beviser nægtet og fjernet” skrev jeg blandt andet om, hvordan formanden for Fritidsklubben som den eneste trådte i karakter og tvang spektaklet til at låne mig nøglen til Træværkstedet. I næste indlæg fortæller jeg om, da Fritidsklubbens formand for anden gang måtte sørge for, at jeg kunne låne nøglen. Denne gang med det resultat, at spektaklet valgte at smække sin hoveddør hårdt i hovedet på os, da en fra min opgang og jeg høfligt henvendte os for at afhente nøglen. Mere om den situation i det næste indlæg.

Når spektaklet og samleveren nu gerne vil fremstille mig som psykisk syg og voldsom, så kan jeg dertil kommentere på, at ingen af dem umiddelbart virker til at være helt i balance med sig selv og deres omgivelser.

Jeg skrev på sedlen, at jeg både havde henvendt mig til spektaklet, Fritidsklubben, afdelingsbestyrelsen, boligforeningen, beboerrådgiveren og boliginspektøren om at låne nøglen. Jeg havde endda nævnt magtmisbruget på den årlige generalforsamling i september 2022. Da jeg skrev sedlen i oktober 2022 havde jeg stadig ikke fået lov til at låne nøglen til Træværkstedet! Formanden for Fritidsklubben endte med at træde i karakter, og enkelte på generalforsamlingen mente, at der skulle styr på situationen, men ALLE andre vendte det blinde øje til spektaklets magtmisbrug…

På generalforsamlingen havde en mand nævnt, at han også blev nægtet at låne nøglen til en facilitet i området – Nyringen eller Næringen 85?! Det er altså ikke kun mod mig, det sker – gad vide om han også har tilladt sig at påpege noget og beklage sig over noget ganske reelt? Sådan noget straffes man desværre med hård hånd for i dette område!

Jeg berettede som det næste om, at den selvudnævnte politimand fra min gamle opgang sammen med samleveren gik forbi min have den 30. august 2022 klokken 11.38, hvor den selvudnævnte politimand gav spektaklets samlever ret og udbrød ”hun skal fandme ikke have nøglen til det Træværksted!” De talte om mig. De blev tavse, da de fik øje på mig i min have.

Det næste på min seddel omhandlede min gamle opgang, hvor jeg – fordi det var meget tilrøget – hostede meget og var indlagt på lungeafdelingen flere gange. Jeg berettede om, at boliginspektøren havde omdelt et skriftligt forbud mod at lufte ud i længere tid ad gangen, men at han samtidig tillod rygeren at fortsætte ufortrødent. Jeg måtte kun lufte ud i 10 minutter ad gangen, men rygeren fik lov til fortsat at ryge i opgangen og i kælderen, og han havde en avis i brevsprækken, så røg fra lejligheden konstant kom ud i opgangen. Jeg påpegede, at det er stik imod Husordenens regler, som angiver, at man kun må ryge i sin egen lejlighed. Men igen – åbenbart skidt pyt med Husordenens regler når det gælder en af de mangeårige beboere i området…

Boliginspektøren ønskede i sin tid, at den selvudnævnte politimand fra min gamle opgang skulle med ind i beboerklagenævnet. Hun har ingen viden om værkstedet, og hun er aldrig tilstede, når der arbejdes og larmes, så boliginspektøren ville udelukkende have hende med i beboerklagenævnet for, at hun skulle svine mig til… Simpelthen så usagligt og uprofessionelt!

Jeg berettede om, at jeg blandt andre sammen med den selvudnævnte politimand og rygeren havde klaget over larm nogle gange i min gamle opgang. Jeg nævnte også, at jeg har gemt klagerne med underskrifter. Endelig påpegede jeg, at de gerne vil lyve sig om ved dét (også) og påstå, at jeg klagede alene.

Efterfølgende skrev jeg på min seddel ”jeg kan slet ikke forstå, at nogen vil være det her bekendt, blot fordi jeg ikke vil høre på værkstedslarm i mit hjem 6 – 7 dage om ugen”.

Helt ærligt – hvem vil det? DET ER ET FAKTUM, AT DET LARMER, NÅR MAN FOR EKSEMPEL BRUGER EN BOREMASKINE, SAVER MED EN NEDSTRYGER I METAL, TÆNDER FOR EN SLIBE- og  PUDSEMASKINE ELLER HAMRER! NÅR BEBOERE I LEJLIGHEDER PÅ 1. OG 2. SAL I OPGANGEN OGSÅ ER PLAGET AF LARMEN FRA VÆRKSTEDET I KÆLDEREN, SÅ VIL DET SELVSAGT LYDE ENDNU HØJERE I MIN LEJLIGHED, SOM ER BELIGGENDE LIGE OVENPÅ DE IKKE LYDISOLEREDE LOKALER!

VÆRKSTEDET ER FAKTUELT ET MEGET LARMENDE FORETAGENDE – UANSET HVOR MEGET BOLIGINSPEKTØREN, SOM ALDRIG ER TILSTEDE, PRØVER AT LYVE OM, AT LYDENE KUN KAN HØRES SOM EN SVAG SUSEN I BAGGRUNDEN?!

Jeg sluttede min seddel af med at opfordre til, at andre også skulle stå frem, hvis de ligesom jeg blev dårligt behandlet, fik en ublu elregning (hvor jeg tværtimod som sædvanlig skulle have penge tilbage), hvis lejligheden var møgbeskidt ved indflytning eller andet. Det opfordrer jeg stadig til! Mange er kommet til mig – også fra andre afdelinger. Jeg og de øvrige i opgangen er langt fra alene om at blive behandlet – lad os kalde det – langt fra optimalt af boligforeningens ansatte.

Det skal bemærkes, at de viceværter, der kører rundt i området og ordner forskelligt, altid er høflige, hjælpsomme, venlige og imødekommende.

Vi er flere og flere, der står sammen – enhver er velkommen i kampen for retfærdighed!

Vi vil blot gerne have, der skal komme styr på tingene i Vejlby Vest og i resten af Alboas afdelinger – det skal være rart for enhver at bo i sit hjem!

Det næste indlæg kommer blandt andet til at handle om, da jeg for anden gang skulle låne nøglen til Træværkstedet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 37 Mange vender det blinde øje til magtmisbruget… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

I forgårs fik vi netop besked fra Teknik og Miljø om, at der intet nyt er sket i sagen siden den 12. april 2023. Den 12. april mindede sagsbehandleren boliginspektøren om, at han skal søge om lovliggørelse af værkstedet i kælderen i Næringen 32. Det har boliginspektøren ikke gjort?! Ergo er værkstedet fortsat et ulovligt foretagende. Det og alle tingene i det bør fjernes omgående!

I processen om at søge om lovliggørelse af værkstedet vil boligforeningen være nødsaget til blandt andet at redegøre for lydniveauet. Ikke blot ved hjælp af boliginspektørens og beboerrådgiverens ører men ved hjælp af faktiske decibelmålinger foretaget professionelt. Det vil boliginspektøren og de øvrige modparter på ingen måde være med til, for så falder alle deres løgne om et lydløst værksted i den verserende retssag omgående til jorden.

DER KOMMER LARM FRA DET STØJENDE VÆRKSTED! DET KAN HØRES HELT OP PÅ ANDEN SAL! 6 UD AF 12 LEJLIGHEDER I OPGANGEN ER PLAGET OG GENERET AF LARMEN FRA VÆRKSTEDET I KÆLDEREN I NÆRINGEN 32! OG VI ER BEKYMREDE OVER BRANDFAREN I VÆRKSTEDET!

Vi i opgangen skriver i dag til Teknik og Miljø og spørger til, hvad næste skridt i processen omkring det ulovlige og muligvis brandfarlige værksted i kælderen under vores lejligheder er. Vi er alle klar over, at vi ikke kan regne med, at boligforeningen foretager sig noget som helst på eget initiativ. Ligeledes kan vi desværre heller ikke stole på eventuelle informationer om værkstedet eller om andet, vi får fra boliginspektøren.

Blot som et eksempel skriver han til Teknik og Miljø, at der som et absolut max larmes i værkstedet i to timer ad gangen?! Til os i opgangen skriver boliginspektøren, at spektaklet må arbejde og dermed larme i 61 timer om ugen. Og vælger spektaklet at larme og forstyrre os i vores hjem udover de 61 timer, så ved vi af bitter erfaring, at boliginspektøren dækker over ham?!

Ligeledes har boliginspektøren skrevet til Teknik og Miljø, at han og boligforeningen ikke mener, at værkstedet varmes op ved hjælp af petroleum. De aner intet om det værksted, og ingen af dem har gidet ulejlige sig med at undersøge forholdene… Svar dog i det mindste Teknik og Miljø og os på hvordan det så opvarmes!

Først og fremmest påstår boligforeningens advokat, at jeg burde have været fuldt ud klar over, at der ligger et larmende værksted under min lejlighed. HVOR SKULLE JEG DOG VIDE DET FRA? Værkstedet har været hidtil hemmeligholdt for nærmest alle i boligområdet! Det står også i de vidneerklæringer, som advokaterne belejligt har fået fjernet som bevismateriale… Og nej, der står intet om værkstedet i kælderen på bagsiden af beboerbladet, som boliginspektøren ellers påstår i sin skrivelse til beboerklagenævnet! Træværkstedet i Nyringen står på bagsiden af beboerbladet, men det har intet som helst med det hidtil hemmeligholdte, private værksted i kælderen i Næringen 32 at gøre!

Da jeg flyttede ind, var der ikke engang et fircifret nummer på døren ind til værkstedet. Det var der i hvert fald på døren ind til rygerens værksted i kælderen i opgang 54. Ligeledes er der et nummer på forskellige andre kælderdøre i området. Da jeg gjorde boligforeningen opmærksom på det, kom der pludselig nummer ”9155” på døren. Jeg har billed- og videodokumentation af, at der ikke var et nummer på døren de første mange måneder, jeg boede i min lejlighed! Jeg havde ingen chance for at kunne vide noget som helst om værkstedet! Det samme gælder for de øvrige i opgangen!

Som det næste skriver advokaten, at sagsøgte i enhver henseende har levet op til sine forpligtelser, og at det i øvrigt bestrides, at de gener, jeg angiver at have, overhovedet foreligger.

Jamen for hulen – hvordan lever sagsøgte op til sine forpligtelser? Mener advokaten i ramme alvor, at boligforeningen i enhver henseende lever op til sine forpligtelser? De udlejer lokaler til et ulovligt formål til stor gene for omkringboende! Eller mener han spektaklet, som egentlig kun må benytte lokalet til opbevaring? Der står i spektaklets kontrakt, at kælderlokalerne ikke må benyttes til formål, der kan være til gene for afdelingens beboere. Han larmer og forstyrrer os i opgangen ovenpå – ERGO BRYDER HAN SIN KONTRAKT! Så nej hr advokat – ingen af de sagsøgte lever op til deres forpligtelser!

Efterfølgende henviser han til de ikkeeksisterende lydprøver fra dialogmødet. Han mener, de på ingen måde dokumenterer gener af den karakter, jeg angiver. DE DOKUMENTERER IKKE NOGET SOM HELST! DER ER INGEN DOKUMENTATION OVERHOVEDET FOR DE SÅKALDTE LYDPRØVER! DEN IKKE OBJEKTIVE BOLIGINSPEKTØRS OG DEN PARTISKE BEBOERRÅDGIVERS ØRER SKULLE BEDØMME LYDNIVEAUET?! DER KOM INGEN LARM UNDER DIALOGMØDET MED DEN SKJULTE DAGSORDEN!

Advokaten skriver derefter, at sagsøgte har gjort, hvad man kan for at løse tvisten. Hvordan dog? VED AT LAVE ET LARME-SKEMA OVER MIT HJEM ELLER HVAD?

Han bestrider desuden, at generne efter beboerklagenævnets afgørelse overhovedet har været til stede udover de tidspunkter, som Husordenen åbner mulighed for. HUSORDENEN ÅBNER IKKE MULIGHED FOR, AT DER MÅ VÆRE ET LARMENDE VIOLINBYGGERVÆRKSTED I KÆLDEREN! DER STÅR NETOP I HUSORDENEN, AT DER IKKE MÅ STØJES I KÆLDEREN! DESUDEN ER VÆRKSTEDET ULOVLIGT! OG NEJ, SPEKTAKLET ER IKKE EN UNDERBO, hr formand for beboerklagenævnet! HAN BOR TO OPGANGE VÆK!

Advokaten fortsætter sit processkrift med at skrive, at ingen andre end mig har været generet af støjen fra kælderrummet.

Spektaklet forstyrrer med sin larm fra værkstedet i 6 UD AF 12 LEJLIGHEDER I OPGANGEN! OG HØJST SANDSYNLIGT HAR BOLIGINSPEKTØREN BELEJLIGT SLETTET TIDLIGERE KLAGER! HAN SER I HVERT FALD BORT FRA VORES INDKOMNE KLAGER OVER LARM FRA VÆRKSTEDET!

I sit næste processkrift, hvor advokaten fortsat protesterer mod syn og skøn, som blandt andet kan indebære lydprøver, så skriver advokaten blandt andet, at lejeren af kælderlokalet jo rent faktisk har en tilladelse. NEJ! NEJ! NEJ! DET ER ET ULOVLIGT FORETAGENDE – UDELUKKENDE BEREGNET TIL OPBEVARING!

SPEKTAKLET HAR IKKE EN TILLADELSE TIL AT DRIVE VÆRKSTED!

Han skriver derefter meget advokatagtigt ”som det fremgår af ovenstående, vil det ej heller være betryggende at afholde et syn og skøn, idet det må betragtes som værende umuligt at gennemføre et sådant på betryggende vis”.

Hvad er det mon, han ikke er tryg ved – at der rent faktisk ville kunne fremkomme beviser for, hvor meget det forbandede værksted i virkeligheden larmer?

I et efterfølgende processkrift hvor advokaten fortsat protesterer mod syn og skøn, beder han desuden Boligretten om at notere, at jeg i betydelig grad har forsøgt at påvirke vidner og andre beboere i afdelingen.

Det er en lodret løgn! Samtlige af mine vidner ved, at jeg udelukkende har bedt dem om at sige sandheden! Jeg gik ikke rundt i opgangen og spurgte de forskellige, om de også var plaget af larmen. De kom hver især til mig, og vi snakkede løbende sammen og mødtes ude på gangen, når spektaklet larmede løs i værkstedet!

På grund af den tiltagende chikane og de mange ubehageligheder samt de mangfoldige løgne om mig og de grimme rygter, så endte jeg med at dele en seddel rundt til alle i boligområdet for at fortælle, hvad der rent faktisk foregår.

Spektaklet og samleveren har bestemt ikke lagt skjul på, hvem jeg er, hvor jeg bor, og hvad jeg hedder til for- og efternavn. Samleveren har endda stået udenfor min lejlighed og peget på mine vinduer, imens hun advarede en ny beboer i opgangen om, hvor skrækkeligt og skørt et menneske samleveren gerne vil have alle og enhver til at få indtryk af, jeg skal være.

De har på alle mulige måder og i enhver henseende krænket min ære! Spektaklets advokat mener dog, at det er omvendt, og hun har truet med at sigte mig for at have æreskrænket spektaklet?!

Jeg har fortalt sandheden, og hvis spektaklet føler sig krænket over, at sandheden om ham kommer frem, så skal han til at gebærde sig anderledes!

Mere i et senere indlæg om de 60.000 kroner som advokaten i et processkrift nævnte, at jeg kunne komme til at betale spektaklet for at have æreskrænket ham?!

Jeg er ikke blevet sigtet for det endnu, men jeg er klar med alle mine beviser og adskillige vidner, hvis sigtelsen kommer! Idet situationen desværre er, som den nu engang er, så håber jeg nærmest på en sigtelse, for det må kunne give en klækkelig erstatning, når sandheden om alt dette kommer frem!

I næste indlæg skriver jeg mere om min seddel. Min hensigt med at omdele sedlen var at få folks øjne op for, at de ikke blot skal tro på spektaklets og samleverens sladder og rygtespredning. Mange har desværre stolet blindt på, hvad de er blevet fortalt, hvilket har fået forskellige til at behandle mig rigtig dårligt samt at udøve hærværk på mine ting og vold mod mig.

Boligforeningens advokat anklager mig desuden for, at min skrivelse indeholder vildledende og direkte forkerte oplysninger – herunder også forkerte juridiske oplysninger. Han uddyber belejligt ikke sin beskyldning, men det er naturligvis også nemmere at kaste med mudder, hvis man ikke skal redegøre for hvordan og hvorledes…

Det minder meget om, da spektaklet under Fritidsklubbens generalforsamling den 30. januar 2023 foran alle fremmødte anklagede mig for at have sparket på hans dør?!

HAN INJURIEREDE MIG FORAN ALLE! Han var dog ikke villig til at svare på hvilken dør og hvornår, jeg angiveligt skulle have sparket på den… DET ER SIMPELTHEN UNDER LAVMÅLET!

I en senere skrivelse skriver advokaten, at han på vegne af sagsøgte protesterer imod afholdelse af syn og skøn, idet et sådant er fuldstændig uden retlig relevans i sagen.

Er boligforeningens advokat mon godt klar over, at retssagen rent faktisk handler om larm fra værkstedet? Eller fokuserer han ligesom spektaklet, samleveren, boliginspektøren og de øvrige modparter på blot at svine mig til og lyve om alt muligt?

Er det overhovedet lovligt? Jeg mener, som spektaklets advokat skriver, så vidner man under strafansvar for retten – gælder det ikke også i forbindelse med de indledende forberedelser til selve retssagen? Der er så meget, man kan undre sig over…

I sin næste protest skriver han, at beboerklagenævnet ved sin afgørelse netop har truffet beslutning om, at der ikke skal pålægges retsfølger fordi, at der ikke bliver støjet udover det øvrige beboere i afdelingen måtte tåle.

LØGN OG LATIN! Andre steder er der lydisoleret! Blandt andet under spektaklets egen lejlighed, hvor beboerrådgivningen ligger, og der er lydisoleret i Træværkstedet i Nyringen 79! Desuden må der ikke arbejdes med metal i Træværkstedet!

Værkstedet i kælderen i Næringen 32 er uden tvivl det mest larmende foretagende i hele området!

Min advokat argumenterede flere gange for, at professionelle lydprøver skulle foretages.

Men, boligforeningens advokat skrev så (jeg citerer ordret): ”Jeg fastholder fortsat min protest imod afholdelse af syn og skøn, idet det er fuldstændigt umuligt at fastlægge nogen form for tema et sådant bort set fra, at det ikke kan bruges til noget som helst i forbindelse med den verserende sag”.

Modparterne har fået medhold af dommeren, og der bliver ikke foretaget professionelle lydprøver – i forbindelse med retssagen i hvert fald.

Det er et krav fra Teknik og Miljø, at der skal redegøres for lydniveauet, hvis boligforeningen vil forsøge at få værkstedet i kælderen i Næringen 32 lovliggjort. Så måske bliver de alligevel tvunget ud i at skulle foretage professionelle lydprøver med decibelmålinger. Og så falder alt til jorden for dem med deres usande påstande om et lydløst værksted!

Det larmende spektakel i det meget støjende værksted i kælderen er til stor gene for os i lejlighederne ovenpå!

Ingen vil høre på larm i deres hjem! Den selvudnævnte politibetjent i min gamle opgang førte en overgang krig mod sin overbo, fordi den ældre dame ofte havde sit barnebarn på besøg. Larmen fra barnebarnet var til stor gene for den selvudnævnte politibetjent. Det var de længe uvenner over. Samtidig insisterer den selvudnævnte politibetjent på, at vi i vores opgang skal finde os i at høre på larm fra boremaskine, nedstryger i metal, hammer, sav, stiksav og andet i vores hjem i tide og utide…

Hvis den selvudnævnte politibetjent mener, det på ingen måde larmer i værkstedet, så må værkstedet flyttes over under hendes lejlighed. Det vil hun vel ikke have noget imod så… Jeg har desværre oplevet hendes raserianfald flere gange, når jeg har forsøgt at lufte ud i den gamle opgang. Hun ville gå helt amok, hvis hun skulle lytte til larmen fra værkstedet i sit hjem!

I næste indlæg fortæller jeg om sedlen, jeg så mig nødsaget til at dele ud til områdets beboere. Jeg forsøgte at oplyse områdets beboere om sagens faktiske omstændigheder. Håbet var, at områdets beboere lige ville træde et skridt tilbage og betragte sagen objektivt. Dermed håbede jeg også på, at chikanen mod mig ville stoppe.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 33 Boligforeningen nægter at få foretaget professionelle lydprøver af larmen fra værkstedet first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg blev allerede skeptisk på dagen for dialogmødet, da boliginspektøren skrev, at dialogmødet skulle startes med lydprøver. Jeg skrev til ham ”angående lydprøverne – hvad er garantien for, at spektaklet larmer, som han plejer, imens der laves lydprøve?”. Boliginspektøren svarede mig ”at du befinder dig i kælderen og beboerrådgiveren og undertegnede på skift i din lejlighed”. Jeg svarede ”det garanterer dog stadig ikke, at han bruger maskinerne og værktøjet, som han plejer”. Jeg fik intet svar.

Min nabo fortalte på dagen for dialogmødet, at spektaklet havde henvendt sig til ham og bedt ham om at sige, at det ikke larmer i værkstedet?! Min nabo er også plaget af larmen fra værkstedet, så spektaklet kan ikke få ham til at sige, at det ikke larmer.

Når spektaklet eksempelvis bruger det, vi tror, er nedstrygeren i metal, så larmer og runger det i hele opgangen, og selv min nabo, som ikke engang bor lige ovenpå værkstedet, bliver også generet af larmen i hele sin lejlighed. Larmen kan høres helt op på anden sal!

Samleveren havde givet min nabo lov til at se værkstedet på dagen for dialogmødet. Hun havde prøvet på at bilde min nabo ind, at spektaklet kun er i værkstedet om mandagen. Min nabo bliver desværre også generet af larmen mange dage om ugen, så han vidste udmærket, det var en løgn.

Han undrede sig over, at han ikke kunne se forskellige maskiner og værktøjer, som han ofte bliver generet af larmen fra… Efter besøget i værkstedet var han sikker på, at spektaklet i dagens anledning havde fjernet de mest larmende maskiner og værktøjer. Dette nok fordi der skulle laves en slags lydprøver…

Da min nabo havde informeret mig om sit besøg i værkstedet, skrev jeg til boliginspektøren ”DE LYDPRØVER KOMMER IKKE TIL AT GIVE ET RETVISENDE BILLEDE AF SITUATIONEN OG LARMEN”. Jeg fik heller ikke svar på dén e-mail.

Spektaklet og samleveren havde nu slet ikke behøvet at bekymre sig, for boliginspektøren og beboerrådgiveren holdt tydeligvis med spektaklet under dialogmødet med den skjulte dagsorden, og de ikkeeksisterende lydprøver kom til at foregå meget uprofessionelt.

Der blev ingen decibelmålinger lavet under de såkaldte lydprøver. Det var den slet ikke objektive boliginspektørs og den partiske beboerrådgivers ører, der skulle bedømme lydniveauet?!

Souschefen ved byens gratis retshjælp forsikrede mig om, at Arbejdstilsynet aldrig vil foretage lydprøver på en lignende måde. Hun påpegede, at de såkaldte lydprøver under dialogmødet er amatørlydprøver, som burde være uden gennemslagskraft nogen som helst steder. Desværre har de påståede lydprøver fået rigtig stor gennemslagskraft i den verserende retssag?! Modparterne mener, de beviser en hel del?!

Souschefen havde helt ret, da hun kaldte hele denne misere for et magtspil…

Souschefen kommenterede også frustreret på, at spektaklet naturligvis ikke larmer, som han plejer, når han ved, det skal vurderes, om han larmer!

Under de såkaldte lydprøver arbejdede og larmede spektaklet slet ikke som vanligt – faktisk overhovedet ikke! Han tog en sandpapirsklods og stod med den lidt ude i luften, hvorefter han sagde ”der kan I se, det ikke larmer”?!

Jeg havde på skift boliginspektøren og beboerrådgiveren med op i min lejlighed. Der kom ikke en eneste lyd fra værkstedet. Jeg sagde, at han på ingen måde arbejdede eller brugte maskinerne og værktøjerne som vanligt, siden vi slet ingenting kunne høre. Det havde boliginspektøren ingen kommentarer til… Beboerrådgiveren sagde dertil, at larmen, jeg mente at kunne høre, måtte komme fra et andet sted så…

Det virkede så åbenlyst, at der var tale om slet spil.

Efter fadæsen med de såkaldte lydprøver blev boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren enige om, at der nu forelå beviser for, at ingen larm fra værkstedet kan høres i min lejlighed?! Alligevel valgte de henover hovedet på mig at lave et larme-skema over mit hjem med tidsrum, hvor jeg kan forvente ekstra larm fra værkstedet i mit hjem? De havde lige konstateret, det slet ikke larmer… FADÆSE!

Souschefen gjorde det klart, at boligforeningen ikke må lave særlige vilkår ved mit lejemål efter min indflytning uden som et minimum at give mig nedsat husleje. Et larme-skema og larm i 61 timer om ugen må siges at være et særligt vilkår!

Hun pointerede desuden vigtigheden af, at man skal have fred og ro i sit hjem. Hun gav mig ret i, at boliginspektøren er uprofessionel og slet ikke objektiv. Hun sagde ”det er udlejers pligt at holde ro og orden i en boligejendom”. Hun bad mig stå fast på, at det er min ret at have fred og ro i mit lejemål!

Inden mødet i beboerklagenævnet havde souschefen bedt mig om under mødet at anfægte de varslede lydprøver, da de på ingen måde tegnede et korrekt billede af, hvor meget det larmer fra værkstedet, og hvor tydeligt det kan høres i min lejlighed lige ovenpå.

Formanden for beboerklagenævnet afbrød mig dog midt i min anfægtelse og sagde ”ja ja, men det er din opfattelse”. Jeg gav ikke op og påpegede det forskellige, souschefen havde foreslået mig.

Formanden stillede derefter spektaklet ledende spørgsmål om de såkaldte lydprøver, og det virkede som en hel parodi.

Beboerklagenævnet besluttede som tidligere nævnt at frikende spektaklet helt og give ham lov til at larme i værkstedet, når han lyster?!

Dette tvang mig ud i at sagsøge boligforeningen og spektaklet. Med tiden kommer jeg nok også til at sagsøge spektaklet og samleveren (og muligvis andre implicerede), fordi de i stor stil injurierer mig og spreder meget grimme rygter om mig. Desuden for den respektløse måde, de behandler mig på.

Når samtlige modparter nu engang er overbeviste om, at der ikke kan høres larm fra værkstedet, hvorfor protesterer de så alle sammen med næb og klør imod professionelle lydprøver? Det er fordi, de alle udmærket godt er klar over, at det larmer helt vildt fra værkstedet, og det vil de under ingen omstændigheder have decibelmålinger til at kunne bevise. Det er nærmest logik for burhøns, at en boremaskine larmer helt vildt…

De ikkeeksisterende lydprøver under dialogmødet med den skjulte dagsorden burde, som souschefen sagde, være uden gennemslagskraft, men de er for modparten vægtige beviser. Blandt andet skriver spektaklets advokat i et processkrift, at støjprøverne, der blev lavet under dialogmødet, viste, at det ikke kan høres i min lejlighed, når der støvsuges, anvendes sandpapir på træklods, samt når der anvendes sandpapir på en vinkel af metal.

LØGN OG LATIN! Støvsugeren blev ikke engang tændt under de såkaldte lydprøver, spektaklet holdt sandpapirsklodsen lidt ude i luften, og hvis de rent faktisk havde afprøvet nedstrygeren i metal, så havde de næppe kunnet lyve om larmen fra den.

Advokaten skriver desuden, at ingen har klaget over larmen fra værkstedet, inden jeg flyttede ind i opgangen. Boliginspektøren slettede dokumentation i sin skrivelse til beboerklagenævnet, og han ignorerer blankt, at vi er 6 ud af 12 lejligheder i opgangen, der klager over larmen. Han ignorerer de andres klager eller vælger ikke at læse deres klager som om, de handler om larmen fra værkstedet?!

Med mindre samtlige andre beboere i opgangen før os har været døve eller yderst hørehæmmede, så har de også været generet af larmen. Spektaklet og samleveren indrømmer endda også på de førnævnte lydoptagelser, at tidligere beboere har været generet af larmen! Hvis de har forsøgt at klage, er de blevet ignoreret, eller også har de nok fået en hård medfart, ligesom jeg og øvrige får. Måske har de også fået urin på deres dør som straf for at klage over larmen fra værkstedet…

Hun skriver dernæst, at lyden fra spektaklets støvsuger er en almindelig dagligdags lyd. Det er en industristøvsuger, som ofte tændes og slukkes utallige gange i løbet af arbejdstiden i værkstedet. Spektaklet skifter mellem at slibe, tænde for støvsugeren, slukke for den, slibe, tænde for støvsugeren, slukke for den osv. De skift og larmen kan stå på i timevis. Ulideligt!

Dernæst skriver hun, jeg har klaget over larm fra værkstedet, når spektaklet har forladt værkstedet, og hvor der ikke har været nogen lyde overhovedet. LØGN PÅ LØGN PÅ LØGN! Jeg og øvrige i opgangen klager naturligvis kun over larm fra værkstedet, når der rent faktisk arbejdes og larmes i værkstedet. Som tidligere beskrevet ynder spektaklet at lege gemmeleg.

Spektaklets gemmeleg går som før beskrevet ud på, at han står bomstille, når vi går ned til værkstedet for at bede ham om at stoppe med at larme. Så gemmer han sig. Vi kan ofte høre en stol knirke derinde, eller at der bliver hvisket, men han forsøger i hvert fald at gemme sig. Når vi så forlader kælderen, begynder han at larme med forskelligt igen.

Vi er mange i opgangen og flere andre, der kan bevidne gemmelegs-scenarierne.

Endelig skriver spektaklets advokat, at spektaklet efterlades med en fornemmelse af, at mine klager over lyde fra værkstedet reelt ikke har nogen sammenhæng med værkstedet?!

Så er vi tilbage ved spektaklets og samleverens løgne om, at jeg bare klager for at klage, og at jeg chikanerer og generer folk omkring mig. Det er rygter, de spreder. Der er ingen beviser til at understøtte disse rygter, men jo mere et rygte bliver gentaget, jo mere ses det som værende sandt. Rygter følger loven om, at hvis du gentager noget ofte nok, vil folk begynde at tro på det. Spektaklet og samleveren er skrupelløse!

I næste indlæg skriver jeg om, hvordan boligforeningens advokat protesterer mod foretagelsen af lydprøver. Desuden skriver jeg om, at advokaten påstår, at spektaklet rent faktisk har en tilladelse til værkstedet. Det er udover så meget andet i advokatens skrivelser usandt! Værkstedet er et ulovligt foretagende. Lokalet har aldrig været godkendt til et larmende foretagende, som et værksted er!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 32 Ikkeeksisterende lydprøver burde være helt uden gennemslagskraft! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Den dag var han høflig og behagelig at tale med. Han virkede også omsorgsfuld, da han efterfølgende ringede på min dør for at aflevere sedlen, som samleveren havde givet ham. Den seddel, hun gav ham, da hun på ny opsøgte ham for at overtale ham til at anklage mig for at have taget hans rene sengetøj ud af vaskemaskinerne og smidt det på gulvet.

I tiden efter blev hans sms’er mere og mere kryptiske og kommanderende, og han skrev til mig flere gange midt om natten.

Da jeg afviste at adlyde hans krav om forskelligt, blev hans ordvalg i sms’erne mere og mere grov. Han endte med at skrive (jeg citerer ordret): Siger du som går efter stakkels spektakel og samlever din gamle møg luder! Du ikke andet end en psykose og en skitzo som alle siger! Skid af helvedes til  og det samme bliver du den anden vej!”

Han indsatte dernæst en fuckfinger-emoji.

Så sendte han endnu en sms, hvori han skrev: ”Hold dig væk fra os!  Vi gider dig ikke og du bare klam og lugter og skide grim når du græder!

Han indsatte derefter en ha ha-emoji.

Spektaklet og samleveren bilder alle mulige ind, at det bestemt ikke larmer i værkstedet, og at spektaklet blot arbejder med en lille sandpapirsklods?! De nævner belejligt ikke lige, at han også bruger hammer, nedstryger i metal, stiksav, søjleboremaskine og andre larmende maskiner og værktøjer…

Fyren fra naboopgangen har flere gange mundtligt og skriftligt brokket sig over, at han i sin lejlighed bliver forstyrret af, når nogen går rundt i kælderen og laver forskelligt. Samtidig tog han skarp afstand fra, at jeg i min lejlighed bliver forstyrret af larmen fra det ikke lydisolerede værksted lige under min lejlighed… Det giver ingen mening!

Når nu både spektaklet, samleveren, boliginspektøren, beboerrådgiveren, ejendomsfunktionæren, modparternes advokater og selve boligforeningen insisterer på, at det ikke larmer i værkstedet, hvorfor har de så alle protesteret med næb og klør imod, at der skulle foretages professionelle lydprøver? Det er netop, fordi de alle sammen udmærket godt ved, det larmer helt vildt, og den bevisbyrde måtte endelig ikke kunne bruges i retten. Desværre gav dommeren i den verserende retssag dem medhold i den del også…

Fyren begyndte desværre i stigende grad at opsøge mig. Han ringede også til mig om natten på min fødselsdag. Jeg var i Billund hos min mor. Han havde hørt larm fra kælderen, og han ville have mig til at ringe til politiet. Jeg forklarede ham, at jeg ikke var hjemme, og at han selv måtte ringe til politiet. Det var han ikke tilfreds med.

Normalt møder man ikke rigtig nogen, når man går i kælderen, men påfaldende nok befandt han sig altid i kælderen og opsøgte mig, hvis jeg skulle i mit kælderrum, eller hvis jeg skulle benytte vaskemaskinerne eller tørretumbleren.

Vi er flere, der spekulerer i, hvordan han evig og altid kunne vide præcis, hvornår jeg gik i kælderen… Hænger det sammen med, at jeg bliver observeret, som spektaklet har opfordret andre til at gøre også?

En morgen, hvor jeg var i gang med at vaske, kom fyren hen til vaskeriet. Han sagde ikke noget – stod blot og stirrede ondt på mig i et stykke tid, hvorefter han gik.

Gangen efter, da jeg vaskede, kom han igen. Først gik han blot forbi vaskeriet, hvor jeg sad inde på bænken. Jeg læste noget på min telefon, og da jeg kiggede op, blev jeg helt forskrækket, for han stod i døråbningen ind til vaskeriet med et meget vredt ansigtsudtryk, to fuckfingre fremme, og så råbte han ”luder”.

Man er lidt prisgivet, når man befinder sig i vaskerummet, for der er ingen flugtveje. Og jeg er nødt til at blive dernede, imens jeg vasker, for ellers bliver mine vasketider afbrudt manuelt, og mit tøj bliver taget ud og smidt rundt omkring. Det er en del af chikanen, mobningen og hetzen…

Jeg plejede som regel at vaske på samme tidspunkt hver uge, men det ændrede jeg på. Mit håb var, at han så ikke ville kunne opdage, når jeg gik ned i kælderen for at vaske.

Desværre var han på pletten, mandag den 14. november 2022, også. Først gik han forbi vaskeriet, lidt efter kom han retur og gik ind i vaskeriet til apparaturet, hvor man kan booke vasketider osv. Han stod med ryggen til mig i et stykke tid. Jeg sagde ingenting, men mit hjerte hamrede. Jeg sad og håbede på, at han blot ville gå stille og roligt bagefter.

Det gjorde han desværre ikke. Han gik pludselig hastigt hen mod mig og spyttede på mig.

Han ramte både mig og min jakke.

Det er ikke, fordi han er særlig muskuløs eller kæmpestor, men han er trods alt en voksen mand. Jeg anede ikke, hvad han ville gøre, da han hastede hen mod mig. Jeg nåede nærmest ikke at tænke, men jeg nåede at blive bange og forskrækket. Det var ulækkert at blive ramt af hans spyt, og det var generelt en voldsom oplevelse.

Dét at spytte på et andet menneske betegnes som en voldshandling. Det sluttede dog desværre ikke der.

Jeg ringede straks 114, for jeg var bange for, hvad han mere ville gøre mod mig. Imens jeg snakkede med alarmcentralen blev han stående i døråbningen ind til vaskeriet og stirrede ondt på mig. Jeg rystede og anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne ikke stikke af, for han spærrede for den eneste mulige flugtvej.

Da jeg spurgte ham, hvorfor han blev stående, var svaret, at han ventede på, jeg skulle afslutte samtalen med politiet. Jeg blev endnu mere nervøs, for hvad var det næste, han havde tænkt sig at gøre, når jeg ikke havde politiet i røret længere?

Til mit store held kom en ældre herre tilfældigt ned i vaskeriet for at booke en vasketid. Det fik fyren til at forlade kælderen. Jeg kender den ældre herre lidt, idet vi ofte hyggesnakker, når vi tilfældigt mødes. Jeg afsluttede samtalen med politiet og brød sammen. Den ældre herre trøstede mig og blev hos mig, indtil min vasketid var slut. Han undrede sig også over, hvorfor fyren blot var blevet stående.

Jeg var utrolig ked af det og chokeret efter overfaldet. Jeg kunne slet ikke få ro på mig selv. Tanken om, at han havde spyttet efter mig og ramt både mig og min jakke, gjorde mig utilpas. Det var klamt!

Skrækken for, hvad han havde kunnet finde på at gøre ved mig, hvis den ældre herre ikke var kommet ned i vaskeriet… Dén tanke kan jeg slet ikke tænke til ende!

Udover chokket, forskrækkelsen og forargelsen så undrede og undrer jeg mig til stadighed over, hvad der fik fyren til at ændre så drastisk adfærd. I starten hilste han pænt og informerede mig om samleverens nedrige plan, og pludselig skulle jeg skrives grimt til, kaldes øgenavne, trues og overfaldes.

Han afslører selv i sine sms’er, at spektaklet og samleveren har givet ham informationer om mig, som på ingen måde har gjort ham mildt stemt over for mig. Han kalder mig udover ”møg luder” også for ”psykose” og ”skitzo”, hvilket går ret godt i spænd med alle de løgne, spektaklet og samleveren fortæller om mig på lydoptagelserne, som en beboer i området har lavet.

Det er nok lignende scenarier med de beboere i området, som blandt andet har kaldt mig øgenavne, fnyst højlydt ind i hovedet på mig, overøst min hoveddør med urin, og hvad jeg ellers er blevet udsat for.

Selv områdets beboerrådgiver har konstateret mig psykisk syg uden nogen sinde at have haft samtaler med mig. På lydoptagelserne afslører spektaklet selv, at han har drøftet mig med beboerrådgiveren, og at hun også overfor ham har givet udtryk for, at jeg må have det rigtig svært psykisk?! ALT SAMMEN FORDI JEG TILLADER MIG SAMMEN MED ANDRE AT KLAGE OVER LARMEN FRA DET MEGET LARMENDE VÆRKSTED, OG FORDI JEG NÆGTER AT LEVE I MIT HJEM EFTER ET LARME-SKEMA, SAMT FORDI JEG NÆGTER AT ADLYDE BEBOERRÅDGIVEREN OG SENDE SPEKTAKLET EN SMS, NÅR JEG FORLADER MIT HJEM! Det er magtmisbrug ud over alle grænser!

Jeg tog ned til politiet sammen med en veninde dagen efter overfaldet for at drøfte episoden. Desuden for at spørge til politiets erfaring med hvor langt folk generelt er villige til at gå? På det tidspunkt havde jeg både oplevet chikane, mobning, hetz, hærværk og vold… Kunne modparterne finde på at toppe det hidtil hændte?

Betjenten var venlig og hjælpsom. Han gav mig nogle gode råd og spurgte til, hvordan jeg passer på mig selv. Vi drøftede, om jeg kunne låse vaskeriet af, når jeg var derinde, men det kan man desværre ikke. Jeg viste ham mine overfaldsalarmer, og han anbefalede mig, at jeg skulle anmode boligforeningen om at kunne få lov til at skifte til et andet vaskeri, så fyren fra naboopgangen ikke kunne antaste mig mere.

Yderligere blev vi enige om, at jeg kan videodokumentere, når jeg befinder mig i vaskeriet. Det gør jeg nu hver gang. Jeg har indtil nu aldrig tjekket videoerne, hvor de lagres, for der er heldigvis ganske fredeligt i det vaskeri, jeg benytter nu. Men skulle uheldet være ude igen, og skulle jeg blive udsat for endnu en meget ubehagelig og traumatiserende hændelse, så kan jeg trods alt dokumentere det hele med lyd- og videooptagelser.

Overfaldet skete for snart længe siden, men det sidder stadig i mig. Selvom jeg nu vasker i et andet vaskeri i en anden bygning, så er jeg stadig utryg ved at skulle vaske tøj. Tænk nu hvis han pludselig opsøger mig dér også… Eller hvis andre bliver motiveret til at gøre mig noget…

I det nye vaskeri er jeg heldigvis kun stødt på nogle af de flinke viceværter og et par venlige beboere. Det sætter jeg pris på. Jeg sørger dog stadig for altid at have videoovervågning, lydoptager og overfaldsalarmer med mig, når jeg skal vaske.

Jeg skrev til boligforeningen om hændelsen. Jeg fik et svar tilbage om, at fyren havde benægtet hændelsen, og at boligforeningen derfor ikke ville gøre mere ved sagen.

Det er da altid noget, at de rent faktisk svarede mig på dén henvendelse. Hvis der sker noget en anden gang, og jeg kan bevise hændelsen med video- og lyddokumentation, så vil boligforeningen være nødsaget til at handle på sagen. Må man formode i hvert fald, men fordi jeg klager over larmen fra værkstedet og holder på min ret, så fryser min boligforening mig ude og ignorerer mig.

De ville heller ikke hjælpe hverken den første eller den anden gang, min hoveddør blev overøst med urin. Ligeledes havde de svært ved at forestille sig, at tingene var blevet væltet ned fra mine hylder i mit kælderrum. Glas var blevet smadret, og en havestol var knækket. Men de havde svært ved at forestille sig, at det var sket?! Men de kan levende forestille sig, at det passer, uanset hvad spektaklet og samleveren bilder dem ind, jeg skal have gjort…

Det står helt galt til i vores boligforening!

Det er en ringe trøst, at andre også oplever at blive behandlet enormt dårligt af boliginspektøren og boligforeningen. Det vidner om en forretningstilgang, der er kørt helt af sporet!

I næste indlæg kommer jeg mere ind på det faktum, at spektaklet og samleveren sammen med de øvrige modparter har protesteret med næb og klør imod lydprøver. Et endegyldigt bevis på, at de alle udmærket godt er klar over, at det larmer helt vildt fra værkstedet, og det vil de under ingen omstændigheder have decibelmålinger til at kunne bevise.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 31 Overfaldet i vaskeriet af fyren fra naboopgangen first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Som jeg skrev om i ”20 Fritidsklubbens træværksted, magtmisbrug plus beviser nægtet og fjernet” betaler alle beboere i Vejlby Vest automatisk via huslejen for at være med i områdets fritidsklub. Alle beboere bør dermed kunne benytte faciliteterne og deltage i aktiviteterne. Spektaklet er nøgleansvarlig for områdets træværksted. Fordi jeg sammen med andre klager over larmen fra hans private værksted i kælderen i Næringen 32, nægter spektaklet mig at låne nøglen til områdets træværksted i Nyringen 79 – en af de faciliteter, som jeg ellers er tvunget til at betale for.

Efter mange måneders kamp, hvor jeg både havde henvendt mig om problemet med spektaklets magtmisbrug til boligforeningen, beboerrådgiveren, afdelingens bestyrelsesformand og Fritidsklubbens formand, erfarede jeg, at Fritidsklubbens formand som den eneste ikke ville lade stå til og tillade spektaklet at misbruge sin magt.

I et senere indlæg fortæller jeg mere om, hvordan det gik, da jeg gerne ville låne nøglen til Træværkstedet for anden gang. Jeg kan afsløre, at spektaklet smækkede sin hoveddør hårdt i, da jeg og en anden beboer kom for, som aftalt med Fritidsklubbens formand, at hente nøglen til Træværkstedet.

Jeg valgte at tage problemet op på den årlige generalforsamling den 26. september 2022.

Jeg fik på generalforsamlingen at vide, at det var et problem, der skulle tages op i selve Fritidsklubben. Min mulighed var at tage problemet op på det næste møde i Fritidsklubben. På daværende tidspunkt nævnte de et møde i oktober måned.

Da dagen for mødet i oktober nærmede sig, var vi flere, der gerne ville møde op, men vi var ikke informeret om tid og sted. Det viste sig, at det blev til et lukket møde kun for Fritidsklubbens bestyrelse.

Men inden vi vidste besked om det, satte jeg følgende opslag op på beboersiden. Mit håb var at gøre folk opmærksomme på problemet og få folk til at møde op til mødet.

Nogle forsøgte at deltage i mødet, som dog viste sig at være et lukket møde.

En ”James James” skrev en ærgerlig og nedladende kommentar til mit opslag. Jeg undrede mig over navnet og valgte at tjekke profilen ud. Der var ingen venner, ingen opslag og ingen billeder. Det er altså en falsk profil udelukkende oprettet for anonymt at kunne genere mig.

Jeg kunne have ignoreret den nedrige tilsvinelse, men jeg valgte at skrive følgende opslag og bede vedkommende om at stå ved, hvem han eller hun er i stedet for at benytte sig af en falsk profil.

Som jeg skrev om i ”26 Ubesvarede spørgsmål og søvnmangel på grund af chikane”, så valgte jeg at lave et opslag på beboersiden om, at jeg flere gange havde oplevet at blive holdt vågen på grund af dørfis. Min forhåbning var, at opslaget ville få ”mafiaen”, som nogle betegner dem som, til at lade mig være i fred.

Igen kom James James på banen og lavede et ”Ha ha” ansigt til mit opslag, som det kan ses på billedet.

Den indtil videre anonyme person bagved profilen ”James James” er en af dem, som har tvunget mig ud i diverse sikkerhedsforanstaltninger.

Jeg har hidtil altid oplevet boligområdet som fredeligt. Efter jeg har klaget over larmen fra værkstedet, fremstår området dog desværre mindre idyllisk for mig.

Som nævnt i ”14 Det sidste af boliginspektørens skrivelse og dagen for mødet i beboerklagenævnet”, så begyndte jeg at opleve usædvanlige ting i tiden efter dialogmødet med den skjulte dagsorden. En ældre dame kaldte mig ud af det blå ”kælling”?! En anden sagde til mig ”uh, du vil så gerne fremstå som sød og høflig”?! Min postkasse blev flere gange fyldt med blandt andet toiletruller og gamle, våde aviser?! Nogle, som plejede at hilse pænt på mig og snakke om vind og vejr, ignorerede mig blankt, og enkelte kaldte mig endda øgenavne?! Én fnyste sågar højlydt ind i hovedet på mig?! Samleveren forsøgte at få folk til at sende falske klager over mig, så jeg kunne blive smidt ud af min lejlighed, og særligt en fyr fra naboopgangen begyndte at opsøge mig og være ubehagelig overfor mig. Det var også ham, som desværre endte med at overfalde mig. Mere om overfaldet og den pågældende beboers ubehageligheder i det næste indlæg.

Efter overfaldet og besøget hos politiet derefter, er jeg endt med at skifte vaskeri, så jeg ikke risikerer, at han gør mig noget igen. Jeg tør ikke gå i vores kælder mere på grund af ham, hvilket desværre betyder, at jeg kun har adgang til mit kælderrum og tingene i det, hvis jeg har nogen med, som kan passe på mig.

Når jeg forlader min lejlighed, har jeg altid minimum to overfaldsalarmer på mig. Jeg har desuden en sms-tråd med nogle venner, hvor vi har en aftale om, at hvis de modtager en blank besked eller blot et tegn, så er der noget galt, og jeg har brug for hjælp. Når jeg vasker mit tøj i det vaskeri, jeg benytter nu, så har jeg videoovervågning sat til, og desuden har jeg en lydoptager og tre overfaldsalarmer med.

Politiet kan ikke gøre noget ved overfaldsmanden med mindre, det kan bevises, hvad han gør. Videoovervågningen kan desværre ikke beskytte mig mod at blive overfaldet igen, men så kan videoerne i det mindste dokumentere, hvem der har gjort det, og hvad der er sket. Videoerne lagres automatisk et andet sted, så de kan ikke slettes af gerningsmanden.

Jeg er stadig utryg ved at skulle vaske tøj. Selvom det er i en anden bygning og i et andet vaskeri. Vaskerierne minder om hinanden, og det sidder i mig, hvordan han efter overfaldet blev stående i døråbningen ind til vaskeriet, stirrede på mig og ventede på, at jeg skulle afslutte samtalen med politiet.

De fleste går blot i vaskeriet, starter vaskemaskinerne og kommer efter tøjet, når vasketiden er ovre. Jeg er desværre nødsaget til at blive i vaskeriet, da jeg flere gange har oplevet, at maskinerne ellers er blevet stoppet manuelt midt i vasketuren, eller også er mit tøj blevet taget ud af vaskemaskinerne og smidt.

Alt dette er åbenbart min straf for at klage over en af de mangeårige beboere og for at holde på min ret.

Jeg tager mine forholdsregler og passer ekstra godt på mig selv.

Udover mørklægningsgardinerne, som jeg var nødsaget til at få, fordi jeg blev observeret og holdt øje med, så har jeg fået installeret alarmer og videoovervågning i mit hjem. Jeg har også været nødt til at klistre min brevsprække til med gaffatape, efter der to gange er blevet hældt urin på min dør og ind ad min brevsprække.

Jeg er klar over, at sikkerhedsforanstaltningerne ikke nødvendigvis redder mig fra, hvad de forskellige kan finde på at udsætte mig og mit hjem for, men så bliver hændelserne i det mindste dokumenteret.

Flere har spurgt mig ”kan du virkelig holde til det?”. Politiet har sagt, at mennesker, der kan finde på at gøre sådan noget mod andre, som regel først stopper, når man flytter eller opgiver den kamp, som har givet anledning til chikanen og volden.

Jeg giver dog ikke op! Hvem bliver det næste offer så?

Heldigvis er folk i opgangen flinke til lige at holde et vågent øje og være klar, hvis jeg kommer sent hjem.

Tak for gode mennesker, og tak for de mennesker, som holder sig neutrale og danner sig deres egne indtryk.

I næste indlæg skriver jeg om overfaldet i vaskeriet og om, hvordan gerningsmanden havde opsøgt mig inden overfaldet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 30 Nødvendige sikkerhedsforanstaltninger blandt andre på grund af James James first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da jeg i 2013 blev færdig med min kandidatgrad, skulle jeg som en naturlig følge deraf fraflytte min dejlige studiebolig. Jeg flyttede op på anden sal i opgang 54.

Det er generelt hårdt og lidt stressende at flytte. Man skal – udover at pakke alt sammen og flytte alle tingene – også sørge for at gøre sin gamle lejlighed hovedrent for ikke at blive pålagt et gebyr for manglende rengøring.

Heldigvis foreskriver reglerne, at man flytter ind i en ren lejlighed. Min lejlighed på anden sal i opgang 54 var desværre ret beskidt, da jeg overtog den. Jeg og to andre var taget hen i lejligheden for blot at stille noget service og nogle småting på plads i min nye lejlighed inden den officielle flyttedag. Det var ikke et indbydende syn, da vi trådte ind i lejligheden. Vi endte med at måtte gøre rent i timevis – det er ikke rart at få sine møbler og ting ind i en beskidt lejlighed.

Efter nogle timers arbejde ville jeg varme en ret mad til os i ovnen. Da jeg åbnede ovnlågen, erfarede jeg til min store ærgrelse, at ovnpladerne var meget beskidte – der var fastbrændt fedt på, ovnen var generelt fedtet og beskidt, og i ovnskuffen sejlede en eller anden tyk masse… Så var min grænse altså nået! Jeg ringede til Alboa og gjorde opmærksom på, at jeg skulle have overtaget en ren lejlighed. Jeg informerede om, at vi selv allerede havde nået at gøre det meste af lejligheden ren, men at vi nægtede at stå for ovnrengøringen også. Jeg blev afvist men ringede op igen. Denne gang svarede hun irriteret, at hun vel måtte sende rengøringspersonale ud, hvis jeg ikke lige selv gad tørre ovnen over…

To gutter fra et rengøringsfirma dukkede op. Da de så ovnen, spilede de øjnene op. De havde fået at vide, at de bare lige skulle tørre en ovn over… Den var beskidt og ulækker! De slæbte den ud på badeværelset og gik i krig med rengøringen. Det endte med at tage dem så lang tid, at deres leder troppede op på min adresse for at se, hvor de blev af. Han havde afbrudt dem midt i en anden arbejdsopgave, så de lige kunne tørre min ovn over… Jeg viste ham billeder af den beskidte ovn. Han blev irriteret på Alboa! Jeg var ikke blot et brokkehoved!

Da ovnen langt om længe var ren, slæbte de den på plads igen og tog afsted. Derefter gik vi i gang med at gøre badeværelset rent igen efter svineriet fra ovnrengøringen… Jeg klager ikke uden grund!

Man kan undre sig over, hvem der havde stået for fraflyttersynet i lejligheden. Var fraflytter blevet pålagt et gebyr for manglende rengøring, som så ikke var blevet bestilt eller hvordan mon…

Flere beboere i området beretter om lignende oplevelser med manglende rengøring ved deres indflytning.

Det er byggeri fra 1975, og ind imellem er der noget galt, og noget går i stykker – det må man tage med. Da jeg flyttede ind i opgang 54, var der skimmelsvamp i fugerne på badeværelset. Det blev ordnet, og så kom der styr på det. Man skal kunne henvende sig til sin ejendomsfunktionær, når der er noget galt i forbindelse med ens lejemål. Jeg er naturligvis høflig, når jeg henvender mig!

Hvis vi ser bort fra de 90 kælderrum i boligområdet, hvor der ikke er selvstændige elmålere, og hvor alle eludgifter til ulovligt placerede kummefrysere og til værksteder og andre foretagender afregnes via fællesudgifter, så betaler vi a conto for el. Der er en elmåler i hvert beboelseslejemål, og vi betaler hver især for vores forbrug.

Jeg er en ret sparsommelig sjæl, og jeg har hvert år fået penge tilbage af mit indbetalte a conto beløb. Der gik dog noget helt galt i 2015, hvor vores elmålere skulle udskiftes.

På dagen for udskiftningen af elmåleren ringede min mor og mindede mig om lige for god ordens skyld at tage et billede af den gamle elmåler. Imens jeg snakkede med min mor, kom personalet for at udskifte elmåleren. Da jeg sagde, jeg lige hurtigt ville tage et billede, kommenterede han lidt irritabelt på, at det ikke var nødvendigt, for de skulle nok holde styr på, hvilken elmåler der hørte til hvilken lejlighed. Jeg tog alligevel hurtigt et billede af elmåleren. Det billede fik stor betydning nogle måneder senere.

I 2014 havde jeg i løbet af året betalt 2.882,50 kroner a conto i el, og jeg fik 1.081,58 kroner tilbage.

I 2015 lød det årlige a conto beløb på 3.000 kroner, men jeg fik en opkrævning på 11.866,30 kroner. Mit forbrug var ifølge boligforeningen steget voldsomt, og den samlede regning var på 14.866,30 kroner?!

Jeg vidste med det samme, at der var tale om en fejl! Jeg havde været meget væk fra min lejlighed det pågældende år – blandt andet på grund af lange sygdomsperioder med slemme hoste og vejrtrækningsbesvær. Jeg slukker gerne for alt andet end køle-fryseskabet, når jeg forlader mit hjem i længere tid ad gangen. Jeg havde ingen nye remedier fået, så jeg kontaktede boligforeningen og bad om at få rettet fejlen.

På daværende tidspunkt havde jeg glemt alt om, at jeg havde taget et billede af den gamle elmåler inden udskiftningen, men der måtte uden tvivl være tale om en fejlberegning!

Til min store overraskelse blev jeg afvist blankt af boligforeningen, som forsikrede mig om, at der var styr på tallene?! Jeg henvendte mig fortvivlet om fejlen flere gange – men lige lidt hjalp det. Jeg kontaktede efter noget tid byens gratis retshjælp, som var enig med mig i, at boligforeningen var nødt til at tjekke tallene på ny.

Efter noget tid modtog jeg en revideret elregning på 10.969,90 kroner i stedet for de 11.866,30 kroner. Men det var stadig et voldsomt beløb at skulle betale, når jeg hidtil havde fået penge tilbage. På trods af mine argumenter var boligforeningen ikke til at stikke i. Jeg havde pænt at betale ved kasse 1…

Jeg henvendte mig atter engang hos byens retshjælp, som sagde, at boligforeningen ikke burde have fjernet dokumentationen, inden alt var afregnet. Hun sagde henslængt ”gid du dog havde taget et billede”. Så slog det mig – jeg havde jo rent faktisk taget et billede af den gamle elmåler. Mit forbrug i 2014 var 948 enheder. Pludselig opkrævede boligforeningen mig i 2015 for 7463 enheder, som de efterfølgende reviderede til 7013.

En syvdobling af mit elforbrug burde få dem til i det mindste at undersøge, om der var tale om en fejl!

Hvis man kommer ind i en forretning og ser et nyt fjernsyn til 10 kroner, så ved man omgående, at der er tale om en fejl, for naturligvis koster et fjernsyn ikke blot 10 kroner.

Det viste sig, at personalet var kommet til at bytte om på min og en andens elmåler – vistnok min nabos, som i mellemtiden var fraflyttet…

Da jeg lettet kontaktede boligforeningen og med mit billede beviste, at jeg skulle have penge tilbage i stedet for at betale de mange tusinde kroner, beklagede boligforeningen ikke engang fejlen, men jeg slap da for at betale pengene…

Den 3. december 2015 skrev boligforeningens energileder, at der var sket fejl i forbindelse med udskiftningen af elmålerne, og at fejlen havde omfattet de fleste af boligblokkene. Jeg havde heldigvis taget et billede, som blev min redning. Gad vide om andre kom til at betale mange tusinde kroner?

Boligforeningen påstår, at jeg klager for at klage, og at jeg chikanerer og generer?! Jeg er høflig, når jeg henvender mig, Jeg klager udelukkende, når det er nødvendigt, og jeg henvender mig kun, hvis noget ikke er i orden. Jeg vil gerne have, der skal være styr på tingene. Det er der desværre slet ikke altid i denne boligforening… En god start ville være, hvis Husordenens regler blev håndhævet over for samtlige beboere i området!

Boliginspektøren og ejendomsfunktionæren burde også være der for mig. Efter hele dette forløb, hvor de begge skal ind i retten og vidne til fordel for spektaklet om det ulovlige værksted i kælderen under min lejlighed, så har jeg ikke en følelse af, at de er hverken min boliginspektør eller min ejendomsfunktionær. De er aldrig i min lejlighed eller i øvrige lejligheder i opgangen og ej heller i værkstedet, når spektaklet arbejder og larmer. Det samme gælder for beboerrådgiveren. Hvordan kan de vidne til fordel for spektaklet og kæmpe for, at han skal få lov til fortsat at arbejde, larme og forstyrre os i vores hjem – stik imod Husordenens og kontraktens regler? Det er virkelig et svigt!

I næste indlæg fortæller jeg om boliginspektørens lidt hoverende brev.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 18 En ublu elregning og andet ikke optimalt! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Boliginspektøren har aldrig svaret mig på den mail?! Som boliginspektør bør han sørge for, at samtlige beboere efterlever Husordenens regler. Flere af de mangeårige beboere i området har dog frit spil og er ikke underlagt nogen som helst regler?! Desuden bør han som et minimum svare på indkomne e-mails. Vi er mange beboere, der har erfaret, at han udelukkende svarer på de e-mails, han ønsker at svare på, og han svarer ofte usagligt og i øst og vest, når man endelig får et svar fra ham…

Beboerrådgiveren svarede mig til gengæld og skrev, at jeg skulle komme ned i beboerrådgivningen dagen efter, så vi kunne snakke lidt om det hele. Min henvendelse handlede om, at der skulle sættes en stopper for larmen! Jeg hverken havde og har behov for eller lyst til at snakke med hende om noget som helst. Hun havde ageret uprofessionelt og var yderst partisk under dialogmødet, og hendes referat fra dialogmødet var helt hen i vejret! Jeg skrev og spurgte, om vi kunne ringe sammen i stedet. Hendes svar var ”vil gerne prioritere face to face, personlig samtale”. Jeg skrev tilbage ”hvad er det egentlig, du gerne vil snakke om?” og gjorde opmærksom på, at forespørgslen om lydisolering egentlig var rettet til boliginspektøren.

På det tidspunkt havde hun for længst ”glemt”, at samleveren under mødet aftenen før havde fortalt, at hun også bruger værkstedet til forskellige formål. Hun skrev tilbage, at spektaklet havde fortalt hende, at han ikke havde været i værkstedet klokken 13.06 dagen før. Hun var derfor overbevist om, at der ikke havde været nogen i værkstedet i kælderen, og igen konkluderede hun, at det nok måtte være noget andet, jeg havde hørt. Hun skrev ”jeg vil rigtig gerne hjælpe dig”. Jeg havde brug for hjælp til at få larmen stoppet! Jeg havde og har ikke brug for samtaler med hende! Jeg skrev tilbage, at der blev arbejdet og larmet klokken 13.06 i værkstedet om tirsdagen og skrev ”om det var spektaklet eller samleveren, eller en anden, der måske har en nøgle, det ved jeg ikke. Jeg gik endda i kælderen for at sikre mig, at lydene kom fra værkstedet”. Jeg sluttede min mail af med at skrive ”det gør mig utryg, at der spilles beskidt spil”. Hun skrev tilbage ”kom forbi og snak om det. Det, at snakke om tingene, kan i sig selv have en lindrende effekt. Og jeg vil rigtig gerne hjælpe”. Havde hun mon tænkt sig at snakke støj-generne væk?… Jeg skrev tilbage ”det giver ingen mening, hvis jeg skulle lyve om larm, der ikke var der?! Det inkriminerer mig som person, at det påstås, jeg lyver. Jeg må dokumentere på alle mulige måder fremover. Det viser sig jo, at det er nødvendigt”. Hun skrev en sidste mail inden jul, som jeg valgte helt at lade være med at svare på… Hun skrev ”Pyt-knappen, kender du den? Ellers vil jeg meget gerne introducere dig. Den har hjulpet mange, inklusiv mig selv. Jeg bruger den tit og ofte. Men det kan vi snakke meget mere om, når vi mødes”.

Jeg blev rasende bare ved tanken om, at hun i ramme alvor mente, at jeg skulle sig ”Pyt med at der evig og altid kommer larm fra værkstedet, så jeg forstyrres i mit hjem i tide og utide”.

Jeg ringede til en af mine veninder og fortalte, hvad beboerrådgiveren havde skrevet. Min veninde spurgte med det samme ”tror hun, du er psykisk syg, eller hvad har hun gang i?” Samme reaktion fik jeg fra flere, jeg drøftede beboerrådgiverens e-mails med.

Selv hvis jeg havde været psykisk syg, så ville det ej heller på nogen mulig måde berettige dem til at behandle mig, som de gjorde og desværre stadig gør, og en psykisk syg burde heller ikke skulle tvinges til at være jaget vildt i sit hjem og aldrig kunne regne med fred og ro!

Men jeg er ikke psykisk syg! Jeg er fysisk syg og kæmper blandt andet med forskellige udfordringer i forhold til, at mit immunforsvar angriber mig i stedet for at beskytte mig. Derudover er jeg et glad og velfungerende menneske.

Efter at have hørt lydoptagelserne, som en beboer i området har lavet, hvor spektaklet og samleveren blandt andet kalder mig psykisk syg og siger, at jeg burde tvangsindlægges, så siger de derudover, at beboerrådgiveren også har kaldt mig psykisk syg, og at det nok var derfor, beboerklagenævnet havde behandlet mig, som de gjorde og ikke engang foreslog lydisolering i deres afgørelse. Også mere om det i et af de næste indlæg.

Jeg skrev i en e-mail til beboerrådgiveren ”har du udtalt dig til spektaklet og samleveren om, at jeg angiveligt skal have det svært psykisk? Hvis du har, hvilket belæg har du for en sådan udtalelse?” Jeg skrev straks efter i en anden e-mail ”har du udtalt dig til nogen som helst om, at jeg angiveligt skal have det svært psykisk. Jeg ser frem til dine skriftlige svar”. Hendes umiddelbare respons burde have været ”nej, selvfølgelig har jeg ikke det”.  Men hun svarede i stedet ”jeg ønsker ikke at ordkløves over mail. Du er velkommen her i beboerrådgivningen, og vi kan snakke om tingene”. Hun foreslog også, at vi skulle gå en tur sammen?! Jeg skrev tilbage ”vi skal bestemt ikke ordkløves. Jeg vil blot gerne have et ja eller et nej. Jeg kommer gerne forbi, men så skal du vide, at jeg er nødsaget til at dokumentere vores samtale. Det er voldsomt, hvad jeg er udsat for. Vil du svare på, om du har udtalt dig til nogen som helst om, at jeg angiveligt skal have det svært psykisk? Jeg ønsker blot et ja eller et nej”. Hun svarede tilbage ”sorry Malene – men det lyder næsten som om, jeg er ved at blive lokket i en fælde. Kan vi ikke bare gå en afslappet tur i det gode vejr og se lidt lyst på tingene? Har du set de flotte blomster nede på bakken ved fodboldbanen?” Hun skrev også i en anden mail i august måned ”du er altid velkommen her i beboerrådgivningen, hvis du vil drøfte vind og vejr eller situationen i øvrigt. Vi kan for eksempel ta’ en walk and talk. Uha tiden flyver – inden vi får set os om, så er det snart jul igen. Måske hvid jul i år?” Hun forsøgte vist at fjerne mit fokus fra sagens kerne…

Jeg gik på beboerrådgiverens opfordring ned i beboerrådgivningen og spurgte hende direkte ”har du udtalt dig til nogen som helst om, at jeg angiveligt er psykisk syg”, hvortil hun med et smørret smil på læben svarede ”jeg skal da ikke kunne sige, om jeg har svaret på nogle spørgsmål på en måde, der har fået dig til at fremstå som psykisk syg”…?!

Jeg fik altså bekræftet, at beboerrådgiveren havde misbrugt sin magt og sit embede til at fremstille mig som psykisk syg for, at spektaklet og boligforeningen skulle vinde over mig i beboerklagenævnet. Det er kritisk og ødelæggende! Der er tale om karaktermord og slet spil!

Jeg har aldrig betroet mig til beboerrådgiveren om noget som helst, men selv hvis jeg havde, så ville hun være underlagt at skulle overholde sin tavshedspligt til punkt og prikke i forhold til alt og alle! Det står under de centrale principper i beskrivelsen af beboerrådgivningen i Vejlby Vest.

Jeg sendte en e-mail til boligforeningen og informerede dem om, at jeg havde været i beboerrådgivningen og forklarede, at beboerrådgiveren havde indrømmet, at hun nok havde svaret på spørgsmål på en måde, der havde fået mig til at fremstå som psykisk syg. Jeg skrev til boligforeningen ”beboerrådgiveren er suppleant til boligforeningens organisationsbestyrelse… Hvor sammenspist er hele dette foretagende”.

I starten af september modtog jeg et brev fra driftschefen i boligforeningen, som blandt andet skrev ”Alboa er blevet informeret om, at der den 25. august 2022 har været en episode mellem dig og beboerrådgiveren i afdelingen”. Ja, det havde jeg jo netop selv skrevet og informeret dem om!

Han skrev yderligere ”ifølge det oplyste skulle du have optaget en samtale på beboerrådgiverens kontor uagtet, at beboerrådgiveren bad om, at samtalen ikke skulle optages. Vi anser det som chikane, når du fortsætter med at optage en samtale, du er blevet oplyst om, at beboerrådgiveren ikke ønsker skal optages. Det bør du respektere”.

Jeg skrev omgående tilbage til boligforeningen, at jeg havde skrevet sammen med beboerrådgiveren, inden hun bad mig om at komme ned i beboerrådgivningen, og at jeg havde informeret hende om på forhånd, at jeg var nødsaget til at optage samtalen. Jeg skrev også ”det er ikke ulovligt at optage en samtale, når man selv er med i samtalen. I burde mere fokusere på, om det er en lovlig praksis jeres beboerrådgiver udøver. Dette fokus har I næppe, da hendes adfærd styrker jeres sag…”.

Jeg sluttede af med at skrive ”jeg chikanerer ingen. Jeg påpeger blot, hvad jeg kan bevise!”

Kort tid efter tog chikanen mod mig til. Bestyrelsesformanden, der også er revisor i området, og som flere gange udtalte på den årlige generalforsamling ”ja, det er ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys” skrev i en sms til mig: ”Har du tænkt på, at man ikke nødvendigvis får et godt liv, selvom man har retten på sin side”. Det er en trussel!

Kort tid efter blev min elcykel godt og grundigt smadret, sengetøj blev ødelagt i min have, der blev tegnet med mel på min dør, min postkasse blev flere gange fyldt med toiletruller samt gamle, våde aviser og andet affald. Min hoveddør er to gange blevet overhældt med urin, som også blev hældt ind ad brevsprækken og smurt på dørhåndtaget. Jeg blev overfaldet i vaskeriet, og samleveren har forsøgt at indsamle falske underskrifter for at få mig smidt ud af min bolig osv.

Jeg har virkelig fået at mærke, hvad prisen er for at klage over en af de mangeårige beboere i området. Mere om chikanen mod mig i senere indlæg.

På generalforsamlingen i 2022 spurgte vi ind til posten med de 575.000 kroner i beboerrådgivningen. Bestyrelsesformanden / revisoren svarede os, at det er beboerrådgiverens løn. Hvis bestyrelsesformandens udtalelse, om at hun får 575.000 kroner om året, er sand, så tjener hun 47.916 kroner pr. måned. Hun er ansat 35 timer pr. uge. Vi har tjekket, hvad den gennemsnitlige månedsløn er for en socialrådgiver. Ifølge jobindex tjener en socialrådgiver gennemsnitligt 33.375 kroner om måneden. Mon den noget højere løn så er belønningen for, at hun er villig til gå den ekstra mil og diagnosticere vilkårlige beboere med psykisk sygdom, hvis det kan hjælpe boligforeningen. Det er vi flere, der undrer og bekymrer os over…

I næste indlæg skriver jeg om kontakten med byens gratis retshjælp og involveringen af boligforeningen og beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og måske er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 8 Kommunikationen med den partiske beboerrådgiver first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Et mødereferat bør være en loyal gengivelse af et møde. Beboerrådgiverens referat var på ingen måde en loyal gengivelse af, hvordan dialogmødet var forløbet! Hendes referat var derimod et bevis på de øvrige fire mødedeltageres på forhånd aftalte, skjulte dagsorden.

Allerede i første sætning kunne jeg læse, at hun slet ikke havde taget med i sin betragtning, at jeg var grædefærdig under mødet og protesterede stærkt imod, hvordan de såkaldte lydprøver var blevet lavet, og jeg kæmpede med næb og klør imod, at der blev lavet et larme-skema over mit hjem.

Hun skrev ”tak, fordi I deltager konstruktivt til løsning af udfordringerne om brugen af spektaklets værksted i kælderen. Tilstede i dag: Malene, spektaklet, boliginspektøren og beboerrådgiveren. Endvidere samleveren, som lyttede fra sofahjørnet og tilføjede kommentarer nogle gange”?! Samleveren sad ikke i et sofahjørne. Hun stod enten ved bordet eller sad med ved bordet det meste af mødet i beboerrådgivningen, og hun tilføjede ikke blot kommentarer nogle gange! Samleveren ytrede sig mange gange og gjorde flere gange opmærksom på, at spektaklet og hun havde holdt øje med mig, og at de havde fuldstændig styr på, hvornår jeg var i mit hjem, og hvornår jeg forlod mit hjem… De bor to opgange væk i en relativ lang bygning, så jeg undrer mig til stadighed over, hvordan de kan holde så indgribende øje med mig…

Beboerrådgiveren fortsatte sit referat med blandt andet at skrive ”vi har i dag lavet lydprøver med forskelligt håndværktøj”. Hun skrev ydermere, at forskelligt værktøj med gennemtrængende lyd var afprøvet, men at søjleboremaskinen ikke var afprøvet. Intet kunne høres i min lejlighed lige ovenpå værkstedet under de såkaldte lydprøver – ergo var hverken søjleboremaskinen, andre larmende maskiner, elektriske værktøjer eller øvrige, støjende remedier blevet afprøvet under de såkaldte lydprøver! Lydprøverne, hvor der vel at mærke ikke blev brugt udstyr til at måle decibel, men hvor det var boliginspektørens og beboerrådgiverens ører, der skulle bedømme?!

Min antagelse er, at min nabo havde ret i, at forskelligt i værkstedet var fjernet eller gemt af vejen, fordi der skulle afholdes lydprøver. Vi er i hvert fald 6 ud af 12 lejligheder i opgangen ovenpå værkstedet, som er generet af larmen fra værkstedet. Larmen kan høres helt op på anden sal. Det er logik for burhøns, at de såkaldte lydprøver slet ikke er foregået korrekt!

Næste punkt i referatet var, at hun skrev, at vi var kommet frem til under mødet, at spektaklet kunne benytte sit værksted uden støj på de tidspunkter, der er gældende i Husordenen. For det første var ”vi” ikke blevet enige om noget som helst. De øvrige parter havde hen over hovedet på mig besluttet, at sådan blev det! For det andet mente beboerrådgiveren, at nu hvor de såkaldte lydprøver havde ”bevist”, at larmen fra værkstedet ikke kunne høres i min lejlighed, så havde spektaklet lov til at arbejde i værkstedet i 61 timer om ugen?! Også selvom boliginspektøren tre dage forinden under telefonsamtalen havde sagt, at værkstedet ikke må bruges til erhverv, og hvis der arbejdes fast i værkstedet to eller flere dage om ugen, så sidestilles det med erhverv?!

Udover at det er stik imod al fornuft, hvis en beboer skal have lov til at arbejde og forstyrre beboere i 6 ud af 12 lejligheder i en helt anden opgang i 61 timer om ugen, så er det også både imod Husordenens og kontraktens regler. I Husordenens punkt 22 står der, at støjende adfærd i kælderen ikke er tilladt. Det er meget i stil med, at der i kontrakten på værkstedet står, at det, der laves i lokalerne ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere. I Husordenens punkt 14 står der blandt andet: ”Kælderrummene må ikke benyttes til sove- eller opholdsrum”. Kælderlokalerne har altid blot været beregnet til opbevaringsrum, og det har aldrig været lovligt, at der overhovedet måtte være et værksted! Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune har bekræftet vores mistanke – værkstedet er et ikke-lovligt forhold, og det har det været i alle de år, hvor han har arbejdet og larmet løs i det værksted!

Spektaklet, samleveren og boliginspektøren hævder, at ingen før mig har klaget over larmen fra værkstedet. De ignorerer blankt, at øvrige i opgangen også klager over larmen?! Spektaklet og samleveren fortæller endda også om på de førnævnte lydoptagelser, som en beboer i området har lavet, at tidligere beboere før mig har kunnet høre larmen. De nævner en ældre mand, som man må formode ikke har haft en optimal hørelse grundet sin høje alder, og de nævner en dame. Samleveren griner lidt på lydoptagelsen og siger ”men hun var syg”?! Jeg kommer mere ind på de omtalte lydoptagelser i et senere indlæg. Kvinden, der boede i min lejlighed før mig, var rigtig nok syg. En tidligere beboer i opgangen beretter om, at hun ofte stod ude på gangen og trampede i gulvet og sagde ”stop nu, stop nu”. Han kendte ikke til værkstedet på daværende tidspunkt og indrømmer nu, at han blot troede, hun var en skør kugle. Vi tror dog alle, at hun har ment, at larmen fra værkstedet skulle stoppe… Hun var desværre ikke i stand til at kommunikere sit budskab ud grundet sin tilstand.

Beboerrådgiveren fortsatte referatet med at skrive ”vi har aftalt, at der i nedenstående tidspunkter kan forekomme aktiviteter i værkstedet, der kan høres i Malenes lejlighed ovenover”. NEJ! Igen ”vi” aftalte det ikke! De besluttede det! Jeg var overflødig til det dialogmøde, hvor jeg hverken blev lyttet til, hørt eller forstået. Dette vidner referatet klart og tydeligt om!

Boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren var blevet enige om til dialogmødet (og sikkert også allerede før dialogmødet), at spektaklet må arbejde i 61 timer om ugen (plus de timer han vælger at arbejde derudover, hvor boliginspektøren, beboerrådgiveren og selve boligforeningen så blot vender det blinde øje til), og yderligere kan jeg skemalagt forvente ekstra larm i mit lejemål mandage, tirsdage og torsdage… Fuldstændig absurd!

Det største chok og den vildeste forargelse kom dog, da jeg læste ”når Malene har planer om at tage væk fra hjemmet i flere dage, på weekend eller lignende, har vi aftalt, at hun gerne vil sende en sms til spektaklet om, at hun ej er hjemme”… NEJ! NEJ! NEJ! Jeg vil da på ingen måde informere en fremmed mand om, hvornår jeg forlader mit hjem. Slet ikke en mand, som i forvejen har gjort det klart, at han og samleveren observerer mig og holder øje med mig. Desuden er der det forsikringsmæssige i, at man ikke skal skilte med, når man forlader sit hjem.

Straks efter jeg havde læst referatet, skrev jeg både til boliginspektøren og til beboerrådgiveren, at jeg ikke vil sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem! Det svarede ingen af dem på…

Helt til slut skrev beboerrådgiveren i referatet ”alle er enige om, at vi slår en streg over tidligere lydgener og ser i stedet fremad”. NEJ! Jeg var grædefærdig til mødet, og jeg var klar i mælet omkring mine protester! Hun skrev også ”alle er enige om en positiv tilgang til ovenstående, og vi har aftalt et opfølgende møde, torsdag den 20. januar 2022 i beboerrådgivningen. Med venlig hilsen beboerrådgiveren i Vejlby Vest”.

Jeg læste med gru referatet igennem flere gange og overvejede, om det overhovedet var det rigtige møde, jeg havde været til. Min mor ringede for at høre, hvordan mødet var gået. Hun fór i flint, da hun hørte, at der var blevet lavet et larme-skema over mit hjem, og at forventningen var, at jeg skulle sende spektaklet en sms, når jeg forlod mit hjem.

En lignende reaktion fik jeg hos byens gratis retshjælp, da jeg tog derned og fremviste referatet fra dialogmødet med den skjulte dagsorden. Mere om det i et senere indlæg.

I næste indlæg skriver jeg blandt andet om kommunikationen med den partiske beboerrådgiver efter dialogmødet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet first appeared on Kampen for Retfærdighed.