31 Overfaldet i vaskeriet af fyren fra naboopgangen

I ”14 Det sidste af boliginspektørens skrivelse og dagen for mødet i beboerklagenævnet” fortalte jeg om fyren fra naboopgangen, som var den allerførste til at afsløre samleverens nedrige plan om at få mig smidt ud af min lejlighed.

Den dag var han høflig og behagelig at tale med. Han virkede også omsorgsfuld, da han efterfølgende ringede på min dør for at aflevere sedlen, som samleveren havde givet ham. Den seddel, hun gav ham, da hun på ny opsøgte ham for at overtale ham til at anklage mig for at have taget hans rene sengetøj ud af vaskemaskinerne og smidt det på gulvet.

I tiden efter blev hans sms’er mere og mere kryptiske og kommanderende, og han skrev til mig flere gange midt om natten.

Da jeg afviste at adlyde hans krav om forskelligt, blev hans ordvalg i sms’erne mere og mere grov. Han endte med at skrive (jeg citerer ordret): Siger du som går efter stakkels spektakel og samlever din gamle møg luder! Du ikke andet end en psykose og en skitzo som alle siger! Skid af helvedes til  og det samme bliver du den anden vej!”

Han indsatte dernæst en fuckfinger-emoji.

Så sendte han endnu en sms, hvori han skrev: ”Hold dig væk fra os!  Vi gider dig ikke og du bare klam og lugter og skide grim når du græder!

Han indsatte derefter en ha ha-emoji.

Spektaklet og samleveren bilder alle mulige ind, at det bestemt ikke larmer i værkstedet, og at spektaklet blot arbejder med en lille sandpapirsklods?! De nævner belejligt ikke lige, at han også bruger hammer, nedstryger i metal, stiksav, søjleboremaskine og andre larmende maskiner og værktøjer…

Fyren fra naboopgangen har flere gange mundtligt og skriftligt brokket sig over, at han i sin lejlighed bliver forstyrret af, når nogen går rundt i kælderen og laver forskelligt. Samtidig tog han skarp afstand fra, at jeg i min lejlighed bliver forstyrret af larmen fra det ikke lydisolerede værksted lige under min lejlighed… Det giver ingen mening!

Når nu både spektaklet, samleveren, boliginspektøren, beboerrådgiveren, ejendomsfunktionæren, modparternes advokater og selve boligforeningen insisterer på, at det ikke larmer i værkstedet, hvorfor har de så alle protesteret med næb og klør imod, at der skulle foretages professionelle lydprøver? Det er netop, fordi de alle sammen udmærket godt ved, det larmer helt vildt, og den bevisbyrde måtte endelig ikke kunne bruges i retten. Desværre gav dommeren i den verserende retssag dem medhold i den del også…

Fyren begyndte desværre i stigende grad at opsøge mig. Han ringede også til mig om natten på min fødselsdag. Jeg var i Billund hos min mor. Han havde hørt larm fra kælderen, og han ville have mig til at ringe til politiet. Jeg forklarede ham, at jeg ikke var hjemme, og at han selv måtte ringe til politiet. Det var han ikke tilfreds med.

Normalt møder man ikke rigtig nogen, når man går i kælderen, men påfaldende nok befandt han sig altid i kælderen og opsøgte mig, hvis jeg skulle i mit kælderrum, eller hvis jeg skulle benytte vaskemaskinerne eller tørretumbleren.

Vi er flere, der spekulerer i, hvordan han evig og altid kunne vide præcis, hvornår jeg gik i kælderen… Hænger det sammen med, at jeg bliver observeret, som spektaklet har opfordret andre til at gøre også?

En morgen, hvor jeg var i gang med at vaske, kom fyren hen til vaskeriet. Han sagde ikke noget – stod blot og stirrede ondt på mig i et stykke tid, hvorefter han gik.

Gangen efter, da jeg vaskede, kom han igen. Først gik han blot forbi vaskeriet, hvor jeg sad inde på bænken. Jeg læste noget på min telefon, og da jeg kiggede op, blev jeg helt forskrækket, for han stod i døråbningen ind til vaskeriet med et meget vredt ansigtsudtryk, to fuckfingre fremme, og så råbte han ”luder”.

Man er lidt prisgivet, når man befinder sig i vaskerummet, for der er ingen flugtveje. Og jeg er nødt til at blive dernede, imens jeg vasker, for ellers bliver mine vasketider afbrudt manuelt, og mit tøj bliver taget ud og smidt rundt omkring. Det er en del af chikanen, mobningen og hetzen…

Jeg plejede som regel at vaske på samme tidspunkt hver uge, men det ændrede jeg på. Mit håb var, at han så ikke ville kunne opdage, når jeg gik ned i kælderen for at vaske.

Desværre var han på pletten, mandag den 14. november 2022, også. Først gik han forbi vaskeriet, lidt efter kom han retur og gik ind i vaskeriet til apparaturet, hvor man kan booke vasketider osv. Han stod med ryggen til mig i et stykke tid. Jeg sagde ingenting, men mit hjerte hamrede. Jeg sad og håbede på, at han blot ville gå stille og roligt bagefter.

Det gjorde han desværre ikke. Han gik pludselig hastigt hen mod mig og spyttede på mig.

Han ramte både mig og min jakke.

Det er ikke, fordi han er særlig muskuløs eller kæmpestor, men han er trods alt en voksen mand. Jeg anede ikke, hvad han ville gøre, da han hastede hen mod mig. Jeg nåede nærmest ikke at tænke, men jeg nåede at blive bange og forskrækket. Det var ulækkert at blive ramt af hans spyt, og det var generelt en voldsom oplevelse.

Dét at spytte på et andet menneske betegnes som en voldshandling. Det sluttede dog desværre ikke der.

Jeg ringede straks 114, for jeg var bange for, hvad han mere ville gøre mod mig. Imens jeg snakkede med alarmcentralen blev han stående i døråbningen ind til vaskeriet og stirrede ondt på mig. Jeg rystede og anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne ikke stikke af, for han spærrede for den eneste mulige flugtvej.

Da jeg spurgte ham, hvorfor han blev stående, var svaret, at han ventede på, jeg skulle afslutte samtalen med politiet. Jeg blev endnu mere nervøs, for hvad var det næste, han havde tænkt sig at gøre, når jeg ikke havde politiet i røret længere?

Til mit store held kom en ældre herre tilfældigt ned i vaskeriet for at booke en vasketid. Det fik fyren til at forlade kælderen. Jeg kender den ældre herre lidt, idet vi ofte hyggesnakker, når vi tilfældigt mødes. Jeg afsluttede samtalen med politiet og brød sammen. Den ældre herre trøstede mig og blev hos mig, indtil min vasketid var slut. Han undrede sig også over, hvorfor fyren blot var blevet stående.

Jeg var utrolig ked af det og chokeret efter overfaldet. Jeg kunne slet ikke få ro på mig selv. Tanken om, at han havde spyttet efter mig og ramt både mig og min jakke, gjorde mig utilpas. Det var klamt!

Skrækken for, hvad han havde kunnet finde på at gøre ved mig, hvis den ældre herre ikke var kommet ned i vaskeriet… Dén tanke kan jeg slet ikke tænke til ende!

Udover chokket, forskrækkelsen og forargelsen så undrede og undrer jeg mig til stadighed over, hvad der fik fyren til at ændre så drastisk adfærd. I starten hilste han pænt og informerede mig om samleverens nedrige plan, og pludselig skulle jeg skrives grimt til, kaldes øgenavne, trues og overfaldes.

Han afslører selv i sine sms’er, at spektaklet og samleveren har givet ham informationer om mig, som på ingen måde har gjort ham mildt stemt over for mig. Han kalder mig udover ”møg luder” også for ”psykose” og ”skitzo”, hvilket går ret godt i spænd med alle de løgne, spektaklet og samleveren fortæller om mig på lydoptagelserne, som en beboer i området har lavet.

Det er nok lignende scenarier med de beboere i området, som blandt andet har kaldt mig øgenavne, fnyst højlydt ind i hovedet på mig, overøst min hoveddør med urin, og hvad jeg ellers er blevet udsat for.

Selv områdets beboerrådgiver har konstateret mig psykisk syg uden nogen sinde at have haft samtaler med mig. På lydoptagelserne afslører spektaklet selv, at han har drøftet mig med beboerrådgiveren, og at hun også overfor ham har givet udtryk for, at jeg må have det rigtig svært psykisk?! ALT SAMMEN FORDI JEG TILLADER MIG SAMMEN MED ANDRE AT KLAGE OVER LARMEN FRA DET MEGET LARMENDE VÆRKSTED, OG FORDI JEG NÆGTER AT LEVE I MIT HJEM EFTER ET LARME-SKEMA, SAMT FORDI JEG NÆGTER AT ADLYDE BEBOERRÅDGIVEREN OG SENDE SPEKTAKLET EN SMS, NÅR JEG FORLADER MIT HJEM! Det er magtmisbrug ud over alle grænser!

Jeg tog ned til politiet sammen med en veninde dagen efter overfaldet for at drøfte episoden. Desuden for at spørge til politiets erfaring med hvor langt folk generelt er villige til at gå? På det tidspunkt havde jeg både oplevet chikane, mobning, hetz, hærværk og vold… Kunne modparterne finde på at toppe det hidtil hændte?

Betjenten var venlig og hjælpsom. Han gav mig nogle gode råd og spurgte til, hvordan jeg passer på mig selv. Vi drøftede, om jeg kunne låse vaskeriet af, når jeg var derinde, men det kan man desværre ikke. Jeg viste ham mine overfaldsalarmer, og han anbefalede mig, at jeg skulle anmode boligforeningen om at kunne få lov til at skifte til et andet vaskeri, så fyren fra naboopgangen ikke kunne antaste mig mere.

Yderligere blev vi enige om, at jeg kan videodokumentere, når jeg befinder mig i vaskeriet. Det gør jeg nu hver gang. Jeg har indtil nu aldrig tjekket videoerne, hvor de lagres, for der er heldigvis ganske fredeligt i det vaskeri, jeg benytter nu. Men skulle uheldet være ude igen, og skulle jeg blive udsat for endnu en meget ubehagelig og traumatiserende hændelse, så kan jeg trods alt dokumentere det hele med lyd- og videooptagelser.

Overfaldet skete for snart længe siden, men det sidder stadig i mig. Selvom jeg nu vasker i et andet vaskeri i en anden bygning, så er jeg stadig utryg ved at skulle vaske tøj. Tænk nu hvis han pludselig opsøger mig dér også… Eller hvis andre bliver motiveret til at gøre mig noget…

I det nye vaskeri er jeg heldigvis kun stødt på nogle af de flinke viceværter og et par venlige beboere. Det sætter jeg pris på. Jeg sørger dog stadig for altid at have videoovervågning, lydoptager og overfaldsalarmer med mig, når jeg skal vaske.

Jeg skrev til boligforeningen om hændelsen. Jeg fik et svar tilbage om, at fyren havde benægtet hændelsen, og at boligforeningen derfor ikke ville gøre mere ved sagen.

Det er da altid noget, at de rent faktisk svarede mig på dén henvendelse. Hvis der sker noget en anden gang, og jeg kan bevise hændelsen med video- og lyddokumentation, så vil boligforeningen være nødsaget til at handle på sagen. Må man formode i hvert fald, men fordi jeg klager over larmen fra værkstedet og holder på min ret, så fryser min boligforening mig ude og ignorerer mig.

De ville heller ikke hjælpe hverken den første eller den anden gang, min hoveddør blev overøst med urin. Ligeledes havde de svært ved at forestille sig, at tingene var blevet væltet ned fra mine hylder i mit kælderrum. Glas var blevet smadret, og en havestol var knækket. Men de havde svært ved at forestille sig, at det var sket?! Men de kan levende forestille sig, at det passer, uanset hvad spektaklet og samleveren bilder dem ind, jeg skal have gjort…

Det står helt galt til i vores boligforening!

Det er en ringe trøst, at andre også oplever at blive behandlet enormt dårligt af boliginspektøren og boligforeningen. Det vidner om en forretningstilgang, der er kørt helt af sporet!

I næste indlæg kommer jeg mere ind på det faktum, at spektaklet og samleveren sammen med de øvrige modparter har protesteret med næb og klør imod lydprøver. Et endegyldigt bevis på, at de alle udmærket godt er klar over, at det larmer helt vildt fra værkstedet, og det vil de under ingen omstændigheder have decibelmålinger til at kunne bevise.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.