Getting your Trinity Audio player ready...
|
Siden sidst er der på den ene side slet intet sket, hvorimod der på den anden side er sket noget ret interessant – og lidt skræmmende, men så alligevel egentlig slet ikke…
Der er til stadighed overhovedet ikke sket nyt på minretssag.dk?! Jeg er stadig heller ikke blevet sagsøgt på trods af flere trusler herom?! Status er altså, at dommeren stadig ikke har taget stilling til, om de forfalskede beviser imod mig skal fjernes fra retsportalen?! Eftersom der ingen handling er sket siden den 15. marts 2024, så begynder jeg at tvivle på, om der overhovedet kommer en reaktion?! Ellers må sagen håndteres i Retten. Efterfølgende må jeg klage, retsforfølge og eventuelt politianmelde alt efter, hvad der siges af usandt og inkriminerende i Retten!
Det interessante er, at jeg blev kontaktet af en kvinde for nylig. Hun er en af dem, der igennem længere tid har fulgt med i min blog omhandlende Kampen for Retfærdighed – og hun ville gerne selv have syn for sagen. Hun forklarede, at hun i starten nærmest håbede på at kunne fælde mig i at gøre noget forkert. Hun havde forberedt nogle spørgsmål og spurgte ind til forskelligt, jeg har skrevet om i bloggen. Jeg kunne uden besvær fremvise dokumentation for hver eneste detalje. Kvinden har en juridisk baggrund, men hun er ikke en part i de verserende retssager.
Hendes konklusion efter vores møde var, at min dokumentation og mine beviser vil kunne ramme de implicerede hårdt. Der foregår uden tvivl en hel del ureglementeret!
Jeg blev på ingen måde intimideret af, at hun tog kontakt til mig. Jeg vil hellere end gerne have mulighed for at fremlægge alle mine beviser for, at jeg er udsat for en uretfærdig og meget ulige kamp.
Når modparterne nu engang har valgt at true med at sagsøge mig, så er det næsten en skam, hvis de virkelig ikke vælger at gøre alvor af deres trusler. De angiver at have stærke beviser imod mig. Jeg kan konstatere, at jeg har stærke beviser imod dem! Jeg tager hellere end gerne også dén kamp i Retten. Gerne også med politiets og andre myndigheders indblanding!
Begge modparternes advokater har truet med at sagsøge mig uden at gøre alvor af det?! Det har nok været et strategisk træk, hvor de har håbet på, jeg så ville give op, men nej! Samtidig virker de tomme trusler latterlige… Man får næsten et billede inde i hovedet af en lettere beruset karlsmart på en markedsplads: En knægt der hidsigt puster sig op og knytter næverne, imens han fnyser til den anden: ”Tør du komme herhen?” Når den truede part så siger: “Ja da, jeg kommer fluks hen til dig”, så er hidsigproppen pludselig ikke længere så modig…
Modparternes advokater har på kålhøgen vis truet med at sagsøge mig. I stedet for at jeg blev bange, betragtede jeg nærmest truslerne som muligheder. Det gør jeg stadig, men jeg har efterhånden desværre mistet troen på, at de gør alvor af deres trusler.
Hvis jeg blev sagsøgt for at have sagt og skrevet sandheden, så ville jeg i en retssag herom skulle dokumentere det sande og forargelige. Meget kommer desværre ikke frem i forbindelse med de verserende retssager, da min advokat via min retshjælpsdækning jo kun bliver betalt for at tage sig af sagens egentlige omdrejningspunkter. Modparterne har inddraget alverdens andet usagligt og usandt for at fjerne fokus fra det egentlige.
Hvis modparterne langt om længe gør alvor af deres trusler og sagsøger mig, så vil det egentlige omdrejningspunkt i de pågældende retssager netop være mine beviser imod dem.
Modparterne er sure, vrede, oprørte, fortørnede og truende, fordi jeg skriver og siger sandheden. De lyver! De bedrager! Det kan jeg faktuelt bevise!
Alboas ansatte er partiske og er på ingen måde objektive!
Spektaklet er en magtsyg mandsperson, der ikke helmer, før han får sin vilje! Det gør jeg dog heller ikke, spektakel, så game on! Jeg benytter dog dokumentation og beviser i modsætning til din tilgang med beskidte tricks og løgne!
Som jeg skrev i indledningen, så er der også sket noget lidt skræmmende. Det er dog ikke noget, der holder mig vågen om natten. Jeg har modtaget nogle beskeder af truende karakter via kontaktformularen. Siden den 1. maj 2024 har jeg modtaget fem sådanne beskeder. Samtlige er skrevet på latin. Uden at spilde for meget tid på det er vi flere, der har brugt Google Translate og har drøftet indholdet. Indholdet giver ikke rigtig mening udover, at der er en truende tone. Nogle af ordene bærer præg af alvorlighed og antyder voldshandlinger. Truslerne er ikke meldt til politiet på nuværende tidspunkt! Jeg sørger (ligesom med alt andet) for at gemme afsenderadresserne og al indholdet med datoer og tidspunkter. De 4 af truslerne er sendt fra to forskellige ”Gmail.com”-konti. Dén første af de mærkelige beskeder modtog jeg fra en ”mail4u.It”-konto.
Jeg skriver en åben og ærlig blog. Jeg takker folk for at læse med. Jeg beder om hjælp til at sprede mit budskab. Jeg opfordrer til, at flere skal være med til at gøre en forskel.
Min opfattelse er helt klart, at det er nødvendigt at italesætte det forkerte og ulovlige, hvis der skal kunne sættes en stopper for ugerningerne.
Jeg ville ønske, at jeg aldrig havde set mig nødsaget til at sagsøge Alboa og spektaklet! Hvis man spoler endnu længere tilbage, så havde det uden tvivl været at foretrække, hvis jeg aldrig havde mødt spektaklet – og samleveren for den sags skyld! Gid jeg boede et sted, hvor ordentlighed herskede! Hvor regler blev fulgt og håndhævet! Men det er desværre ikke virkeligheden.
Jeg er blevet behandlet så dårligt, at nok bare blev nok!
Når man først når derhen, hvor man ser sig nødsaget til at sagsøge nogen, så mener man alvor. Jeg gør i hvert fald! Når man så ovenikøbet bliver svinet til, truet, bagtalt, mobbet, chikaneret, overfaldet, inkrimineret, injurieret og nedgjort, så knækker man nok enten nakken på det, eller også bliver man stærkt som bare pokker og stædig. Jeg er kampklar som aldrig før i mit liv! Jeg vil ikke slås med nogen! Jeg vil ikke forfalske beviser eller bruge andre beskidte kneb ligesom modparterne! Mine våben er og bliver grundig dokumentation og afgørende beviser!
I skrivende stund er vi nogle i opgang 32 i Næringen, der afventer spændt. Vi er flere, der langt fra har glemt vandskaden i vores lejligheder sidste år. Én ting var selve den akutte vandskade og følgerne derefter. En anden ting var Alboas mangelfulde og malplacerede håndtering af problematikken – læs eller genlæs eventuelt indlæggene ”42 Akut vandskade, svigt på svigt og løgn på løgn…” og ”47 Ny status på dag 16 efter den akutte vandskade og en løgn er, som en snebold der ruller…!”.
Jeg skrev til ejendomsfunktionæren tidligere på dagen og orienterede om, at vi er nogle i opgangen, der har hørt noget, der minder om dryp-lyde. Det har stået på i noget tid. Det tager ikke til, og ind imellem kan man ikke høre noget som helst?! En af de kørende viceværter kom så i min lejlighed i dag. Han kunne også godt høre lydene. Han kunne heller ikke helt placere, hvad årsagen kan være. Han forklarede, at det nok kommer fra radiatorerne. Både jeg i stueetagen, min overbo på 1. sal og beboeren på 2. sal – vi har alle tre sørget for at slukke helt for samtlige radiatorer. Ligeledes har ingen af os kunnet konstatere vandpytter eller lignende. Imens jeg skriver dette blogindlæg, kan jeg stadigvæk tydeligt høre dryp-lydene. Det er ikke som sådan generende – mere bekymrende. Jeg orker næsten ikke endnu en omgang med affugter, ødelagt inventar og gennemblødte og beskadigede ejendele.
Jeg stoler på, at den kørende vicevært har ret, og at der ikke igen er bristet et vandrør. Han bad os om at holde et vågent øje og give besked med det samme, hvis vi pludselig kan se vand på gulve eller vægge.
Kommer der vandskade igen, så overlever jeg selvfølgelig også det. Det er blot belastende og udfordrende. Især hvis Alboas ansatte igen (sikkert for at straffe mig for at have klaget over spektaklets larm) vælger at ignorere mig blankt og lade mig sejle i min egen sø…
Næste blogindlæg kan læses senest mandag, den 10. juni 2024.
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.