Getting your Trinity Audio player ready...

Dagen i går tog en lidt uventet drejning. Om morgenen mødte jeg en bekendt, som i forbifarten vinkede fra den anden side af vejen og råbte ”Vildt nok med den sorte svane!” På daværende tidspunkt så jeg for mig, at der sikkert var sket et eller andet grimt med et stakkels dyr.

Tiøren faldt dog, da jeg lidt efter mødte en veninde. Hun spurgte, om jeg havde læst om den sorte svane på TV 2. Hun nævnte, om der mon er en sammenhæng med min sag. Jeg havde hverken tjekket nyheder eller været på Facebook.

Jeg gik med det samme ind på TV 2-nyhederne og læste om dokumentarserien ”Den Sorte Svane”. Ligeledes så jeg alle fem afsnit herom på TV 2 Play, så snart jeg fik muligheden for det. Lukkede miljøer af organiseret kriminalitet afsløres.

”Den Sorte Svane” er et begreb, der blev introduceret af forfatter og finansanalytiker, Nassim Nicholas Taleb i hans bog med det samme navn. Begrebet refererer til sjældne og uforudsigelige begivenheder med ekstrem indflydelse på økonomiske markeder og samfund. Forfatteren bruger denne metafor til at illustrere, hvordan mennesker har en tendens til at undervurdere sandsynligheden for sådanne begivenheder og fejlagtigt antage, at fremtiden kan forudsiges ud fra fortiden. ”Den Sorte Svane” kan findes inden for forskellige områder som økonomi, politik, teknologi og naturvidenskab. Fænomenet kan både have positive og negative konsekvenser.

”Den Sorte Svane” har en betydelig indvirkning på vores liv, selvom vi ikke altid er opmærksomme på det. Ofte forventer man, at fremtiden vil ligne fortiden, hvilket får en til at undervurdere sandsynligheden for, at ”Den Sorte Svane” kan opstå. Dette kan føre til manglende forberedelse og indsats for at håndtere konsekvenserne af sådanne begivenheder.

”Den Sorte Svane” er af sin natur uforudsigelig – derfor er det umuligt at forhindre dens forekomst. Dette betyder dog på ingen måde, at vi som mennesker er magtesløse i forhold til at håndtere de medfølgende konsekvenser!

Dokumentarserien på TV 2 er tankevækkende, skræmmende og forargelig. Man får indblik i, at der nok desværre foregår forskelligt bag facaden, som på ingen måde er acceptabelt eller lovligt.

Ingen skal dog dømmes for åben skærm! Den del må domstolene stå for, hvis der er belæg herfor, når alt er efterforsket og undersøgt til bunds.

Den 31. januar 2023 kunne man på TV 2-nyhederne læse artiklen ”Danmark er verdens mindst korrupte land – se listen over top og bund”. I artiklen kan man læse, at Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark, udtaler sig om, hvordan udlandet opfatter dét at drive forretning i Danmark. Han siger, at man ikke skal have penge op af lommen til bestikkelse, men at der er et godt og sundt forretningsmiljø i Danmark.

Formanden konstaterer, at der ER korruption i Danmark. Han påpeger, at Danmark kan gøre fremskridt ved at anerkende det faktum, AT der foregår korruption i Danmark.

Ligeledes bør danskerne ifølge Jesper Olsen forebygge korruption på forskellige områder. Danmark er et af de lande i verden, som ikke engang har en strategi for, hvordan man forebygger korruption.

Berlingske skrev i 2018 artiklen ”Jo, der findes korruption i Danmark – her er fem forslag til at bekæmpe den”. Korruption er kort og godt misbrug af betroet magt til egen vinding.

I artiklen står der, at Danmark allerede i 2018 flere gange havde fået kritik af Europarådet ”GRECCO”, fordi vi ikke lever op til egne løfter og internationale standarder om gennemsigtighed.

Der har gennem tiderne været en hel del sager i Danmark, hvor det ikke er gået for sig, som det burde. Flere journalister har stillet spørgsmålet: ”Med alle disse sager, hvordan kan Danmark så stadig ligge i toppen af Transparency Internationals årlige måling af korruption i verdens lande, den såkaldte CPI (Corruption Perception Index)?” Et af svarene er: ”Typisk dansk er vi ret gode til at pege ud, men vi er ikke gode til at se på os selv”. Danmark er ikke immun overfor korruption!

Korruption er mange ting. Når man har held med at tiltuske sig noget, man egentlig ikke er berettiget til, så er der tale om en slags korruption. Et oplagt eksempel er, hvis man (som Alboa og spektaklet) vinder en sag i beboerklagenævnet ved at afgive forkerte oplysninger.

Langt fra alle typer af korruption er strafbare, men det er egentlig heller ikke sagens kerne. Omdrejningspunktet er anerkendelsen af, at der foregår noget helt forkert og ureglementeret i Danmark!

I forhold til de involverede i dokumentarserien ”Den Sorte Svane”, så har de skjulte optagelser allerede fået store konsekvenser – for nogle af de berørte i hvert fald. Meget af indholdet bliver til stadighed gransket, og der vil nok følge et langt efterspil.

Hvis det rent faktisk er sandt, at højtlønnede advokater bag lukkede døre planlægger kriminalitet, så er verden jo nærmest af lave… På den ene side kan man næsten ikke rumme at have kendskab til så lyssky affærer. På den anden side bør det hele komme frem i lyset, så der kan sættes en stopper for det helt afsporede. Samtidig må man håbe, at efterforskningsdelen bliver så tilbundsgående, at endnu flere brodne kar afsløres og fældes.

Som jeg nævnte i starten af dette blogindlæg, spurgte min veninde, om der mon er en sammenhæng mellem ”Den Sorte Svane” og min kamp for retfærdighed. I løbet af dagen fik jeg flere henvendelser om det samme. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, om der også er holdt lignende, hemmelige møder i forbindelse med min sag, men jeg mistænker det uden tvivl.

Det hele virker til at foregå helt forkert! Meget tyder på, at der foregår noget fordækt! Jeg kan ikke i min vildeste fantasi tro på, at det, der foregår, er gængs, acceptabel og lovlig praksis i Danmark. Det kan ikke have sin rigtighed, at man som advokat har lov til at vende det blinde øje til, hvad der åbenlyst foregår! Det kan ikke være i overensstemmelse med regler og lovgivninger, hvis man som advokat eller anden embedsmand med fuldt overlæg må lyve, true, misinformere, vildlede og manipulere!

Hvis jeg tager fejl i mine antagelser – hvis det skulle vise sig at være helt i orden – så kan jeg i hvert fald uden at blinke konstatere, at retssikkerheden i Danmark vakler på et meget skrøbeligt grundlag!

Da jeg besluttede at lave min blog ”Heltafsporet.dk”, udsprang det allerede dengang af, at jeg oplever en uretfærdig og meget ulige kamp. Jeg skriver mine blogindlæg for at få alt frem i lyset. Hvis noget skal ændres på eller helt stoppes, så er det nødt til at blive italesat!

Jeg oplever ikke ligefrem at blive hyldet for min indsats – ikke af de personer der har noget i klemme i hvert fald. Man bliver bestemt ikke populær af at stikke hånden i en såkaldt hvepserede. Men popularitet er heller ikke målet! Jeg søger og higer efter retfærdighed, retskaffenhed, håndhævelse af den gældende Husorden og diverse lovgivninger, ro og orden!

Jeg læser med i alt, hvad der dukker op i forbindelse med TV 2s ”Den Sorte Svane”. Jeg vil gerne gøre det helt klart, at der indtil videre i hvert fald ikke er dukket navne eller firmaer op, der har med mine verserende retssager at gøre. Jeg regner heller ikke ligefrem med, det sker.

I forhold til korruption i Danmark udtaler spektaklet som før nævnt på en lydoptagelse, at jeg er pacificeret i det danske retsvæsen?! Set i lyset af hvordan hele forløbet er, så peger meget i retning af, at det magtsyge spektakel rent faktisk har ret i dén udtalelse… Men kan det virkelig passe i et land som Danmark? Angiveligt et af verdens mindst korrupte lande…

I min optik skal ingen på forhånd være pacificeret i det danske retssystem! Hvis det er tilfældet, er der jo tale om omfattende korruption! Alt bør gå rigtigt for sig!

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg føler mig utrolig dårligt og uretfærdigt behandlet i forbindelse med sagen om spektaklets larmende violinbyggerværksted! Spektaklet, samleveren, en flok af Alboas ansvarlige, beboerklagenævnet i Aarhus, hyrede advokater og øvrige beslutningstagere… Med alt taget i betragtning virker det til, de forskellige har rottet sig sammen mod mig?!

En nabo var en af dem, som kontaktede mig om den mulige sammenhæng mellem ”Den Sorte Svane” og min kamp for retfærdighed. Vedkommende gisnede om, at der nok er holdt lignende ”Othello-kage”-møder om mig og om sagen… Da jeg så dokumentarserien, forstod jeg kommentaren. Gad vide om de også på møder har spist kage og grint sammen, imens de har konspireret om, hvordan de skulle fratage mig mine rettigheder og nedgøre mig som menneske? Jeg håber ikke, det reelt er tilfældet! Men med alt in mente vil det desværre slet ikke chokere mig…

Med frygt for at gentage mig selv så er der stadigvæk slet ikke sket nyt i forbindelse med de verserende retssager?! Jeg har ikke fået nogen som helst tilbagemeldinger?! Jeg er på trods af trusler herom ikke blevet sagsøgt?! Der er ikke sket nyt på minretssag.dk?! Siden den 15. marts 2024 har dommeren altså stadig ikke taget stilling til, om de forfalskede beviser i mod mig skal fjernes?! Derimod blev mine skriftlige vidneerklæringer fjernet efter relativt kort tid, da modparterne krævede det?! Læs eller genlæs eventuelt indlæg “20 Fritidsklubbens træværksted, magtmisbrug plus beviser nægtet og fjernet“.

Muligvis er det ”ganske normalt”, måden det hele forløber på… Måske hersker der en ”vi gør bare, som vi plejer”-kultur… Uanset hvordan og hvorledes så er det ikke i orden!

Om det er strafbart, hvordan de implicerede parter gebærder sig, det må tiden vise. De rette instanser vil i hvert fald blive kontaktet om, hvad jeg er blevet og til stadighed bliver udsat for! Jeg stræber efter at få ALT undersøgt til bunds! Frem i lyset kommer det i hvert fald!

Ind imellem er det nødvendigt at sætte en stopper for tesen ”jamen, vi plejer…”. Det er fremmeligt at rydde op i geledderne nogen gange.

Efter jeg tillod mig at klage over spektaklets larm i de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed, har jeg måttet lægge mit liv om. Det har fået omfattende konsekvenser for mig og for min hverdag, at jeg har holdt på min ret! Ligeledes er jeg ikke ligefrem blevet rost for, at jeg dokumenterer og kan bevise, hvad der foregår… Jeg lægger mig ikke fladt ned! Jeg vil under ingen omstændigheder finde mig i magtmisbruget og de ondskabsfulde, til tider ulovlige metoder!

Når man har sagt A, må man også sige B. Da jeg valgte at tage kampen op, besluttede jeg mig samtidig for at gå hele vejen. Jeg vidste ikke på daværende tidspunkt, at jeg ville blive overfaldet, truet, overvåget, forfulgt, chikaneret, mobbet, udskammet, injurieret, beskyldt og anklaget for alverdens usagligt og usandt, udelukket fra fællesskabet og udsat for voldsom rygtespredning.

Men det er en pris, jeg er villig til at betale. Eller rettere – det er en pris, jeg er nødsaget til at betale, hvis jeg vil kæmpe Kampen for Retfærdighed. Og det er en kamp, jeg for enhver pris vil kæmpe til ende!

Jeg besidder ret afgørende beviser mod forskellige implicerede! Jeg kan blandt andet bevise dokumentfalsk, forfalskning af bevismidler, meddelagtighed i dokumentfalsk, usande udsagn over for myndigheder osv. Størstedelen, af hvad der foregår, bærer tydeligt præg af, at de involverede ikke er vant til at blive stillet til regnskab. Det er ikke gennemtænkte planer, de har forsøgt at føre ud i livet. De forskellige kan i hvert fald skyde en hvid pil efter at lukke munden på mig!

Jeg er hverken hidsig eller fandenivoldsk. Jeg er nærmere det, man kan betegne som behersket, godt og grundig vred og egentlig også såret og ked af det! En flok mennesker har i sin tid lavet en sammensværgelse. De har på malplaceret vis vurderet og besluttet, at mit liv og min hverdag ikke er noget værd?! De har følt sig overlegne og har regnet med, at de uden konsekvenser kunne pisse på mine rettigheder?!

Jeg er sikkert ikke mere værd end dem, men jeg er bestemt heller ikke mindre værd!

Den anden dag blev jeg adspurgt, om en god og gedigen undskyldning fra hver og én af de medskyldige ville være tilstrækkelig for mig. Jeg svarede prompte ”nej!”

Spektaklets larmende værksted blev lukket af Teknik og Miljø i Aarhus Kommune på grund af larm og brandfare. Dén del er der for så vidt styr på. Og skulle der opstå slinger i valsen på dén front, så bliver problemet håndteret omgående!

Jeg har dog virkelig fået knubs efter at have stået ved min ret! Mit liv og min hverdag er forandret for altid. Det er en dyr pris at betale, men det er en livsvigtig investering i en mindre larmende, mere sikker og regelret fremtid!

Hvis man skal kridte linjerne op, så er de barske realiteter: Jo mere jeg bliver udsat for, jo mere overbevist bliver jeg om, at jeg indtil videre kun har set overfladen af, hvad der desværre reelt foregår af lyssky affærer.

Jeg har argumenteret og dokumenteret. Jeg har henholdt mig til boligområdets Husorden og til gældende lovgivninger. Jeg har talt og skrevet sandt. Min straf herfor er på ondskabsfuld vis, at jeg er udsat for, hvad der svarer til en regulær heksejagt.

Næste blogindlæg kan læses senest tirsdag, den 4. juni 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.