101 Man vælger sine kampe…

I går var det Kristi himmelfartsdag. I dag er det 3 år siden, jeg i 2021 overtog nøglerne til min lejlighed i Næringen 32.

Når man siger ”man vælger sine kampe”, refererer man ofte til beslutningen om at fokusere på bestemte udfordringer eller konflikter og lade andre passere. Det handler om at prioritere ens energi og ressourcer på de kampe, der virkelig betyder noget. Nogle gange er det klogt at trække sig tilbage fra mindre konflikter og i stedet fokusere på større mål.

Jeg har gennem årene i sandhed måttet vælge mine kampe med Alboa og udvalgte af de mangeårige beboere i boligområdet.

Som lejer har jeg på ærgerlig vis oplevet en hel del siden min flytning til Vejlby Vest i 2013. Visse fejl og mangler har jeg forsøgt at lade passere. Andre kampe har jeg set mig nødsaget til at kæmpe. I løbet af de efterhånden 11 år er jeg blevet udfordret på forskellig vis. To større mål har jeg været fuldt fokuseret på. Det kræver energi og ressourcer at kæmpe mod noget helt afsporet og sammenspist.

Den første af de to altafgørende kampe omhandlede en ublu og komplet uberettiget elregning, Alboa sendte mig. Jeg modtog pludselig en opkrævning på 11.866,30 kroner for el – udover de 3.000 kroner, jeg allerede havde indbetalt a conto?!

Jeg var med det samme klar over, der var tale om en graverende fejl! Jeg havde hidtil fået penge tilbage. Og det forgangne år havde jeg grundet sygdom og andet været væk hjemmefra i længere perioder – alt havde været slukket i al den tid på nær køleskabet og fryseren. Det kunne simpelthen ikke passe, at jeg skulle af med SÅ mange penge i stedet for som sædvanlig at få penge tilbage!

Alboa var dog hverken til at hugge eller stikke i. Uanset hvordan jeg argumenterede, og hvor meget jeg appellerede, så krævede de pengene af mig. Alboa hævdede, at de havde styr på sagerne. Endvidere postulerede den ansatte i økonomiafdelingen, at tallene ikke kunne eftertjekkes, da Alboa allerede havde skaffet de udskiftede elmålere af vejen?!

Jeg kontaktede Retshjælpen i Aarhus. Advokaten undrede sig ligesom jeg og øvrige også over, at boligorganisationen havde valgt at afskaffe målerne, inden der var styr på afregningen.

Selvom alt tydede på, at der var tale om en betragtelig fejl, krævede Alboa pengene via betalingsservice. Grundet det voldsomme beløb valgte min bankansvarlige dog at afvise opkrævningen. Jeg var nyuddannet og havde slet ikke så mange penge til rådighed. Desuden ville det have været dybt urimeligt og ulovligt, hvis jeg skulle betale for et forbrug, jeg slet ikke havde haft!

Alboa var på ingen måde imødekommende – ej heller i dén situation!

Min redning blev, at det lykkedes mig at finde frem til et billede, jeg havde taget af min elmåler lige inden udskiftningen i 2015. Jeg var glad og lettet, da jeg ringede til Alboa. Den ansatte virkede dog nærmest skuffet og irriteret over, at jeg kunne dokumentere den graverende fejl. Vedkommende beklagede i hvert fald på ingen måde, hvad jeg igennem længere tid havde været udsat for i forhold til bekymringer, advokatindblanding osv.

Grundet min dokumentation endte Alboa med at være nødsaget til at erkende (og anerkende), at jeg skulle have 1.008 kroner tilbage i stedet for at betale de 11.866,30 kroner, som jeg først var blevet afkrævet udover de allerede indbetalte 3.000 kroner a conto.

Om Alboa handlede i god tro i dén situation, det kan man kun gisne om… Det var i hvert fald en nødvendig kamp at kæmpe, og jeg vandt! Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”18 En ublu elregning og andet ikke optimalt!”.

Den anden altafgørende kamp, som til stadighed har mit fulde fokus, omhandler det larmende og brandfarlige værksted, som heldigvis er blevet lukket. Man skulle mene, at målet så var nået, men det er langtfra tilfældet desværre. Ligesom i situationen med den ublu elregning, betvivler jeg, at modparterne på nogen måde handler i god tro!

Byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune krævede brandsikring og lydprøver i forhold til tilstrækkelig lydisolering, hvis Alboa fortsat skulle kunne få lov til at tillade spektaklet at drive larmende og brandfarligt værksted. Det var i hvert fald et ønske, Alboa havde?!

Alboa ville dog ikke spilde tid og ressourcer på de nødvendige foranstaltninger i forhold til en lovliggørelse. Altså blev spektaklet opsagt i værkstedet, MEN: Selvom værkstedet er lukket, så råder spektaklet stadig over lokalerne?! Han har bekymrende nok stadigvæk alle sine maskiner, alt sit værktøj, sin industristøvsuger og nok også de brandfarlige væsker i kælderlokalerne lige under min lejlighed. Desuden havde han forinden lukningen indkøbt massevis af dyrt træ til at bygge instrumenter af. Det indkøbte materiel er også i lokalerne.

Flere end mig mistænker og frygter, at spektaklet en dag pludselig lister fra sin lejlighed to opgange væk og hen i kælderlokalerne under denne opgang for at arbejde og larme løs igen. Hvis han vover at gøre det, så vil politi og brandvæsen omgående blive kontaktet!

Boligområdet ”Vejlby Vest” er naturrigt, og der bor mange søde, rare og ordentlige mennesker i nabolaget. Der er dog et uskrevet regelsæt, der trumfer almenlejeloven og Husordenen?! Det uskrevne regelsæt tilgodeser visse mangeårige beboere. De udvalgte er hævet over at skulle indordne sig under nogen som helst regler?! Én ting er, hvad de pågældende, mangeårige beboere mener at have tilegnet sig af rettigheder og privilegier gennem årene. En helt anden sag er, at boliginspektøren, beboerrådgiveren og øvrige ansatte i Alboa bakker op om de uskrevne regler – ved at gå på kompromis med øvrige lejeres rettigheder.

Jeg nåede ærgerligt nok at bo i opgang 54 i Næringen i lidt over 8 år. Jeg ventede med længsel på at kunne flytte til et bedre sted. En lang venteliste på mere eftertragtede boliger og en vis økonomisk begrænsning betyder, at jeg ikke bare kunne flytte, hvorhen jeg ønskede.

Mine år i Næringen 54 var på sørgelig vis præget af lange sygdomsforløb og hyppige besøg på især lungeafdelinger. Mine lunger kunne ikke klare al røgen i opgangen. På trods af et klart rygeforbud i Husordenen, der kun tillader, at man ryger i sin egen lejlighed, så var der konstant tilrøget i opgangen! Rygeren, en af de mangeårige beboere, bor i stueetagen. Røg stiger opad. Jeg boede på anden sal, så jeg var prisgivet. Røgen gik lige i mine lunger og gjorde mig syg.

Jeg tænker på min gamle opgang som dysfunktionel, ildelugtende og tilrøget. Der boede heldigvis også flinke, velfungerende, høflige og søde mennesker i opgangen. Nogle af dem er jeg stadig i kontakt med. Dog satte 4 mangeårige beboere i 4 af de nederste lejligheder i opgangen et ret negativt præg på opgangen. På skift var de to ældre mænd og de to ældre damer i konflikter med hinanden. På andre tidspunkter rottede de sig sammen for at markere, at de bestemte og ”ejede” opgangen.

Rygeren røg stik imod Husordenens regler både i sin lejlighed, i opgangen og i kælderen. De ældre mennesker i opgangen protesterede med næb og klør imod, at der måtte åbnes vinduer i opgangen, så frisk luft kunne komme ind (og så røgen kunne komme ud)?! Rygeren brugte ikke sine vinduer til at lufte ud. Han brugte opgangen til at lufte ud i – samtidig med at han og den selvudnævnte politimand – ”hystaden” som jeg også kalder hende – sørgede for, at vinduerne og døren i opgangen blev holdt lukket. Der måtte af en eller anden grund helst ikke komme frisk luft ind?!

Udover helbredsudfordringerne var det heller ikke rart, at man skulle forbi rygeren og hystaden hver gang, man skulle ud eller ind. Grundet al røgen hostede jeg meget og havde åndedrætsbesvær. Rygeren og hystaden morede sig med at efterligne mine hoste?! Det virkede på forunderlig vis til, at det gjorde dem glade, når jeg var syg?!

Boliginspektøren og Alboa blev flere gange skriftligt informeret om, hvad der foregik i Næringen 54. På daværende tidspunkt tilgodeså boliginspektøren ligeledes de mangeårige beboere. Også dengang havde han en partisk og ærgerlig tilgang til sagsbehandling! Han toppede lige sin uprofessionelle stil, da han krævede, at hystaden skulle med ind i beboerklagenævnet, så hun kunne holde med ham?! Hun har intet med denne opgang, med bygningen eller med værkstedet at gøre! Boliginspektøren brød altså sin tavshedspligt og informerede en udenforstående om en klagesag, der slet ikke angik hende?!

Jeg husker stadig tydeligt, at begejstringen ingen ende ville tage, da jeg fik tilbudt denne stuelejlighed med tilhørende have. Jeg så virkelig frem til at flytte! Jeg havde en ekstrem længsel efter at slippe for, hvad jeg i årevis var udsat for i opgang 54 i Næringen.

Da jeg havde overtaget min nye lejlighed, gik jeg og nogle andre frem og tilbage mellem min nye og den gamle opgang med nogle af mine ting. Det var tydeligt at mærke forskellen på de to opgange.

I min nye opgang duftede der rent, og luften var frisk. I den gamle opgang var der som sædvanlig tilrøget, indelukket og ildelugtende.

Et stykke tid efter jeg var flyttet ind i min nye lejlighed, snakkede jeg i telefon med min læge gennem flere år. Han udbrød helt overrasket, at det vist var første gang, vi havde kunnet føre en samtale, hvor mine konstante hoste ikke afbrød de fleste af mine sætninger. Jeg kunne glad berette om, at jeg var flyttet, og at det havde hjulpet gevaldigt på mit helbred, at jeg var flyttet væk fra den ret røgfyldte opgang.

Den gamle opgang blev styret af nogle mangeårige beboere, der ligesom lejeren af værkstedet af uforklarlige årsager ikke var underlagt at skulle følge Husordenens regler?! I min nuværende opgang respekterer vi hinanden. Ingen er mere berettiget end andre. Der er tale om diametrale modsætninger i forhold til de to opgange! Læs eller genlæs evt. indlæg “10 Svar på tiltale, rådgivning fra retshjælpen samt usande og fejlagtige skrivelser“.

Man er nødt til at vælge sine kampe. Da jeg endelig fik denne lejlighed tilbudt og fik lovning på at kunne overtage den, så valgte jeg at lægge låg på, hvad jeg havde været udsat for i den gamle opgang. Det gik dog allerede i forbindelse med overtagelsen af min nye lejlighed op for mig, at det ikke var tilfældighedernes spil, der havde gjort, at jeg var blevet udsat for mangt og meget. En møgbeskidt lejlighed ved indflytning, skimmelsvamp, en ublu og uberettiget elregning, forskelsbehandling, mobning, chikane, hetz og boliginspektørens partiske sagsbehandling var ikke enestående for den gamle opgang.

Det er dyrt at flytte, stuelejligheder med en have hænger ikke ligefrem på træerne i nærheden af Danmarks andenstørste by, og på et tidspunkt er nok bare blevet nok!

I min nuværende opgang oplever jeg ingen konflikter. Hver især bor som ønsket, og alle følger reglerne og tager hensyn til omkringboende. Heldigvis bor spektaklet og samleveren to opgange væk! De gør i forvejen alt, hvad de kan for at genere og kompromittere mig med deres løgne og ondskabsfulde rygtespredning.

Selvom jeg priser mig lykkelig for at bo i en opgang med hæderlige, normale og flinke naboer, så har jeg i sandhed været prisgivet det meste af min tid i denne lejlighed på grund af evindelig larm fra spektaklets også brandfarlige værksted. Heldigvis er det for omgivelserne ødelæggende og generende foretagende lukket nu.

Udover den evindelige larm fra spektaklets værksted er jeg dog blevet udsat for meget, siden jeg tillod mig at klage over hans larm i lokalerne i kælderen lige under min lejlighed. Overfald, trusler, overvågning, forfølgelse, chikane, mobning, udskammelse, injurier, beskyldninger, anklager, udelukkelse fra fællesskabet og voldsom rygtespredning er blot noget af, hvad jeg har været udsat for – og til stadighed er udsat for.

Selvom larmen fra værkstedet har fået ende, kan man på ingen måde sige det samme om alt den ødelæggende sammensværgelse, jeg til stadighed står mål med. Selv Alboas ansvarlige har ikke ligefrem behandlet mig med fløjlshandsker… Det er forskelsbehandlingen og forsømmelsen i forbindelsen med vandskaden sidste år (endnu) et oplagt eksempel på. Læs eller genlæs evt. indlæggene 42 til 50.

Det har sin pris, når man ikke blot bukker hovedet og lader stå til. Hvis noget skal ændre sig, er man nødt til at tage kampen op. At der tages mafiaagtige metoder i brug fra modparternes side, vidner om, hvor forkert og ulovligt det forskellige er.

Jeg er stadig ikke blevet sagsøgt! Der er ikke sket nyt på minretssag.dk siden den 2. maj. Boligforeningens advokat indlæste ikke bilag 48, selvom Retten havde krævet det?! I stedet lagde han endnu et processkrift fyldt med løgne og usaglige påstande op på minretssag.dk?! Derudover indlæste han en byggetilladelse fra 1984?! Han påstår at handle i god tro?! Alboa er for længst blevet gjort opmærksom på af byggesagsbehandleren, at spektaklets værksted IKKE kan sidestilles med stille og rolig voksenundervisning i foto! Ergo er byggetilladelsen på ingen måde gyldig i forhold til det larmende og brandfarlige værksted! Byggesagsbehandleren skrev sågar til boliginspektøren, at det brandfarlige og larmende værksted afveg væsentligt fra voksenundervisning i foto! Stort set ALT, hvad myndigheden har skrevet og krævet, har Alboa og advokaten blankt ignoreret?!

Udover processkriftet og den ugyldige byggetilladelse lagde advokaten med møderet for Landsretten en af mine skrivelser til Alboa ind på retsportalen?! Hvis han i ramme alvor mener, at min egen skrivelse er et afgørende bevis imod mig, så må han jo være fuldstændig tabt bag en vogn!

Jeg kan stå 100 procent inde for, hvad jeg har skrevet! Og jeg kan bevise enhver påstand, jeg er kommet med!

Det undrer mig egentlig, at Landsretsadvokaten har valgt at vise Retten min skrivelse til Alboa. Jeg sendte den til samtlige ansvarlige i Alboa. Skrivelsen afslører en hel del om Alboas beskidte tilgang og om inhabilitet. Jeg er taknemmelig for, at dommeren får lov til at læse skrivelsen med en hel del beviser og saglige argumenter. Man kan håbe, der går et lys op for den beslutningstagende instans…

Generelt bliver jeg gang på gang forundret og forarget, når jeg læser Landsretsadvokatens skrivelser ind til Retten. Han lyver og modsiger sig selv. Han undlader konstant at dokumentere, og han slynger om sig med beskyldninger og påstande uden hold i.

Det næste indlæg vil jeg bruge på at gå i dybden med den skrivelse, jeg sendte til Alboa. Skrivelsen er som nævnt ifølge Landsretsadvokaten et afgørende bevis mod mig?!

Næste blogindlæg kan læses senest på mandag, den 13. maj.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.