100 Skæbnesvangre hemmeligheder…

I sidste uge læste jeg en artikel med overskriften ”Udlejer får medhold: Opsagde lejer med støjende barn”. Jeg sad efter at have læst artiklen med en ambivalent følelse.

Sagen omhandlede en kvinde, som var flyttet i en lejlighed med sine to børn. Det ene barn var infantil autist og havde intet verbalt sprog.

Den lille families naboer havde klaget over voldsomme skrig, råben og højlydt banken. Moren havde gjort, hvad hun kunne, for at mindske barnets støjende adfærd, men støjen påvirkede naboerne i en helt urimelig grad.

Retten i Lyngby tog stilling til sagen. Retten konkluderede, at larmen fra familiens lejlighed kom i alle det autistiske barns vågne timer. Det var af betydeligt omfang, og som både i lydstyrke og hyppighed lå langt ud over, hvad man normalt må forvente af støj fra et barn.

Min ambivalens efter at have læst artiklen bunder i, at jeg føler med moren. Der er tale om et handikappet barn, som ikke kan kommunikere verbalt – kun ved hjælp af lyde og fagter.

Samtidig kan jeg levende forestille mig, at larmen har været til stor gene for naboerne.

Det var udlejeren, der havde opsagt kvinden og de to børn grundet støj og indkomne klager derover. Vores udlejer, Alboa, har modtaget utallige klager over spektaklets larm i værkstedet. Der er ingen undskyldning for spektaklet! Han er ikke et sygt barn. Han er en voksen mand, der umiddelbart ikke fejler noget – udover at være magtsyg altså!

Det larmende spektakel har – grundet vores mange henvendelser og de utallige klager – været fuldt ud bevidst om, at hans foretagende var til kæmpestor gene for os i opgangen.

Spektaklet arbejdede som regel i værkstedet alle ugens 7 dage på alle mulige tidspunkter. Vi i opgangen kunne ofte hverken føre samtaler eller gennemføre telefonopkald grundet spektaklets larm i værkstedet. Jeg følte mig ofte som jaget vildt i mit hjem, når spektaklet larmede løs i kælderlokalerne lige under min lejlighed. Han har formået at holde flere beboere i opgangen vågne med sin evindelige larm – inklusiv en kvinde i sin lejlighed på 2. sal. Alt taget i betragtning vil en dommer velsagtens kunne konkludere, at støjen fra det larmende og brandfarlige (nu heldigvis lukkede) værksted var af betydeligt omfang!

Et handikappet barn larmede altså nok til, at en hel familie blev opsagt og var nødsaget til at flytte. Alboa valgte ikke at irettesætte spektaklet på grund af al larmen i værkstedet?! Ligeledes satte boligorganisationen på intet tidspunkt en stopper for larmen?! Boliginspektøren mente i stedet, at spektaklet måtte arbejde og dermed larme i 61 timer om ugen?! 61 timer?! Samtidig med at boliginspektøren skrev om de 61 timer både til os i opgangen og til Teknik og Miljø, så var han fuldt ud klar over, at vi i opgangen var stærkt generede af larmen.

For lige at toppe hans partiske og ret ufine tilgang, så skrev boliginspektøren til Teknik og Miljø, at spektaklet kun arbejdede i værkstedet 1,5 til 2 timer ad gangen? Vi i opgangen sendte kopier af vores klager til myndighedens byggesagsbehandler. Vi har desværre ofte været tvunget til at høre på spektaklets larm i værkstedet MANGE timer af gangen. Det kan vi dokumentere med detaljerede og underskrevne vidneerklæringer!

Det var et levende mareridt at bo ovenpå spektaklets værksted! Han larmede uhæmmet løs med boremaskine, nedstryger i metal, stiksav, hammer, sav, fil, industristøvsuger og andre maskiner samt øvrige værktøjer. Det stod på mange dage og adskillige timer hver evig eneste uge.

Alboas ”løsning” på problemet var ikke at sætte en stopper for spektaklets ødelæggende og enerverende larm. I stedet lavede beboerrådgiveren og boliginspektøren et larmeskema over mit hjem – uden at give mig nedsat husleje vel at mærke?! De ændrede altså vilkårene for mit lejemål uden at kompensere mig økonomisk?!

Kvinden med de to børn boede i lejligheden. Det larmende spektakel bor heldigvis IKKE i kælderlokalerne lige under min og øvriges lejligheder. Næh nej! Spektaklet bor to opgange væk i en lejlighed, hvorunder der er lydisoleret?! Alboa har altså på et tidspunkt valgt at lydisolere under spektaklets egen lejlighed. Men der ligger ikke et larmende værksted eller et andet larmende foretagende under hans lejlighed! Beboerrådgivningen, som er et stille og roligt samtalerum, er placeret under spektaklets lejlighed.

Alboa har altså hårdnakket nægtet at lydisolere i værkstedet, så vi i opgangen kunne blive forskånet for konstant at høre på spektaklets evindelige larm! Samtidig har boligorganisationen tilgodeset spektaklet og har lydisoleret under hans lejlighed, så han i hvert fald ikke skulle risikere at høre på nogen føre samtaler i Beboerrådgivningen…

Faktuelt larmer store maskiner og forskellige værktøjer væsentligt mere end samtaler! Men i stedet for at forholde sig til dét ufravigelige faktum, så lyver Alboas ansatte og advokaterne i stedet om, at der angiveligt er lavet lydprøver, der på mærkværdig vis skal have bevist, at netop spektaklets boremaskine osv. på ingen måde larmer?! Hvor er det grotesk!

Inden værkstedet blev krævet lukket på grund af larm og brandfare, var jeg og øvrige prisgivet. For spektaklet spillede det ingen rolle, om det var morgen, middag, aften, weekend eller helligdag! Når han havde lyst til at arbejde og larme i værkstedet i kælderen og forstyrre mig og øvrige i vores hjem i opgangen ovenpå, så gik han to opgange hen og larmede løs.

Det giver stof til eftertanke, at en kæmpestor almen boligorganisation kan finde på at forskelsbehandle betalende lejere i så voldsom en grad…

Vi er flere, der er af den opfattelse, at spektaklet – og samleveren for den sags skyld – burde blive opsagt: Både i spektaklets lejlighed, hvor samleveren og han bor sammen; i samleverens lejlighed, hvor hun alligevel ikke har boet i langt over 10 år og i kælderlokalerne hidtil brugt til larmende og brandfarligt værksted. Det aldrende par, som ynder at bruge beskidte metoder, har i enhver henseende på groveste vis tilsidesat god skik og orden!

I dag så jeg mit snit til at komme i kælderen og få ryddet lidt op i mit kælderrum. I forbindelse med de kommende renoveringer, bliver der lavet forberedelser i kælderen allerede nu. Det benyttede jeg mig af. De to flinke arbejdsmænd agerede ”bodyguards”, og jeg sørgede for at forlade kælderen, da de skulle til middagspause. Jeg går aldrig mere alene i kælderen efter overfaldet i november 2022. Den traumatiserende oplevelse sidder desværre stadig i mig. Desuden gør det ondt værre, at overfaldsmanden stadigvæk bor i naboopgangen og dermed har fri adgang til kælderen.

Politiet har flere gange foreslået mig at gøre brug af ”Offerrådgivningen”. Jeg ser dog helst ikke mig selv som et offer. Derfor har jeg hidtil takket nej til hjælpen. Men den barske kendsgerning er, at jeg ulykkeligvis ER et offer i forhold til at være blevet overfaldet, truet, spyttet på, jagtet, overvåget, forfulgt, chikaneret, mobbet, udskammet, påduttet psykisk sygdom, truet med udsmidelse, beskyldt for blandt andet omfattende hærværk og for at sparke på spektaklets dør. Det er belastende konstant at være utryg og være nødsaget til at holde et ekstra vågent øje med omgivelserne – det gør noget ved en…

I sidste uge var jeg i haven for at finde mine havemøbler frem. Heldigvis er min have omhegnet af et relativt højt stakit, og jeg har hængelås på, så havelågen ikke blot kan åbnes. Den hyggelige stemning i solen blev afbrudt, da overfaldsmanden gik forbi min have. Han sørgede for at kigge på mig flere gange, indtil han havde held med at få øjenkontakt med mig.

Det ærgrer mig grusomt, at jeg skal leve et liv i frygt på grund af sådan en (i mine øjne) taber-type. Jeg gruer for, hvis det lykkes ham igen at opsøge mig et øde sted en dag. Hvad kan han finde på? Frygten sidder dybt inde i mig.

Jeg ved, at det vil få omsiggribende konsekvenser for ham, hvis han gør mig noget igen! Det er jeg af flere blevet informeret om. Det er dog en ringe trøst, hvis han har nået at skade mig forinden.

Jeg tror bedre, jeg kunne komme videre, hvis jeg havde været et tilfældigt offer i byen et eller andet sted. Det virker dog ikke til, at noget som helst var overladt til tilfældighederne. Jeg blev overvåget og holdt øje med. Det bliver jeg nok desværre også stadigvæk. Og lige præcis da jeg gik i vaskeriet for at vaske – endda på et helt andet tidspunkt end vanligt, så var han på pletten.

Jeg passer på mig selv, og gør han mig noget igen, så bliver det i hvert fald dokumenteret! Dermed vil det efterfølgende (også) kunne få strafferetlige konsekvenser for ham. Jeg ville dog ønske, han bare ville lade mig være i fred!

Jeg er stadigvæk ikke blevet sagsøgt?! Dagene går… Enten har modparternes advokater blot slynget om sig med tomme trusler, eller også må det i sandhed være en tidskrævende proces at sagsøge nogen… De virker dog begge sikre i deres sag… For en Landsrets- og Højesteretsadvokat må det ligge lige til højrebenet at udfylde de nødvendige dokumenter osv.

Jeg venter fortsat tålmodigt…

Man er på et eller andet plan lidt prisgivet i det danske retsvæsen, når man ikke er relativt velhavende. Min indboforsikring betaler for min advokats håndtering af sagen. Han får dog ikke løn for at forholde sig til eller spilde tid på alt det beskidte og irrelevante, som modparterne inddrager i retssagerne. Ergo har boligforeningen og spektaklet (som arbejder tæt sammen) masser af penge at gøre godt med og utallige ressourcer til at bekæmpe mig på det personlige plan og samtidig krænke mine rettigheder. Havde jeg været velhavende, så havde jeg kunnet hyre en advokat til at håndtere det beskidte, irrelevante og overflødige også.

Jeg tager dog kampen op uanset hvad! Min advokat håndterer sagerne i Retten og indledningerne forinden. Jeg håndterer på egen hånd alt det øvrige: Chikanen, mobningen, hetzen, truslerne, forfalskningen af bevismidler, stalkingen osv.

100 blogindlæg er det blevet til indtil videre. Kampen for Retfærdighed er desværre langt fra slut. Varigheden af dette komplet forargelige og sindssyge forløb afhænger af forskelligt: Gør advokaterne alvor af deres indtil videre tomme trusler og sagsøger mig? Bliver det nødvendigt at anke retssagerne til Landsretten og måske endda til Højesteret? Forsøger modparterne at beskylde mig for endnu mere ved at fabrikere flere ”beviser?

Tiden må vise, hvordan det hele kommer til at gå for sig.

Uanset hvad kæmper jeg dog denne kamp til ende!

Jeg overtog min lejlighed dagen efter Kristi himmelfartsdag i 2021 – for 3 år siden.

Drømmen om en stuelejlighed med en tilhørende have ændrede sig til et levende mareridt grundet spektaklets larmende og brandfarlige værksted.

Efter at værkstedet er lukket, kan jeg dog langt om længe nyde min lejlighed og haven. Det er skønt med fred og ro!

Næste blogindlæg kan læses senest på fredag, den 10. maj.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.