|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Chikanen mod mig fortsætter desværre.
For nylig stillede en kvinde fra boligområdet et spørgsmål på Facebook-beboersiden ”Vejlby Vest”. Hun skrev om, at der ikke var varme i lejligheden. Hun spurgte til, om andre oplevede samme problem. Ligeledes var hendes spørgsmål: ”Hvad skal vi gøre?”. Jeg skrev som en respons: ”Hej. Håber ikke, I fryser for meget. Kontakt varmemesteren i morgen. Måske skal der lukkes luft ud af jeres radiatorer”. Kvinden trykkede ”synes godt om” til mit svar. Jeg går ud fra og håber på, at hun og familien hurtigst muligt kunne nyde godt af et varmt hjem igen.
Først efter at have forsøgt at hjælpe den kvindelige beboer tænkte jeg: ”Nu kommer den falske Facebook-profil ”James James” nok med en eller anden chikanerende kommentar. Dette er desværre sket flere gange før.
I indlæggene ”30 Nødvendige sikkerhedsforanstaltninger blandt andre på grund af James James” og ”60 James James er på banen igen, og galskaben vil ingen ende tage…” skrev jeg blandt andet om den falske profil. Desværre er formålet med den pågældende profil vist udelukkende at chikanere mig.
Efter nogle timer tjekkede jeg, og der var stadig ingen nedrig, ondskabsfuld eller ubehagelig kommentar kommet fra ”James James”-profilen eller fra andre.
Det var den 13. februar 2024, den kvindelige beboer lavede sit opslag. Jeg svarede hende samme aften.
I mandags, den 19. februar, dukkede en chikanerende kommentar så (desværre) op fra en anden falsk Facebook-profil. ”Jane Mumse” er navnet på profilen.
Det er en smule påfaldende, at de fandenivoldske beboere, som ynder at chikanere mig og udvalgte andre, for det meste vælger at gemme sig bag falske profiler. I stedet for at stå ved hvem de er, og hvad de foretager sig.
Der er ærgerligt nok i mange tilfælde en hård og kritisabel tone på beboersiden på Facebook. Ligesom der også er til de årlige afdelingsmøder osv…
En af dem, der fra sin egen profil har skrevet direkte chikanerende og løgnagtigt om mig på beboersiden, er Anders Brodersen. Han bor sammen med et afdelingsbestyrelsesmedlem og er nøgleansvarlig i Fritidsklubben i Vejlby Vest – ligesom spektaklet også er.
Jeg ser ingen grund til at anonymisere hans navn. Han står jo med garanti helt sikkert gerne ved, hvad han har skrevet om mig. Hans løgne om mig har stået til troende siden den 13. september 2023.
Jeg har skriftligt anmodet ham om at fjerne de usande påstande om mig. Det har han valgt ikke at gøre. Der er nær ved 700 medlemmer på den pågældende Facebook-side. Man kan dermed konkludere, at han ikke blot spreder rygterne og lyver om mig overfor en lille, sluttet flok.
Da han taggede mig på Facebook og lavede sit chikanerende og løgnagtige opslag om mig, gengav han nærmest ordret flere af de løgnehistorier, spektaklet og samleveren igennem længere tid har spredt om mig.
Det samme gør sig gældende for ”Jane Mumse”. Helt ude af kontekst taggede vedkommende bag den falske profil mig og skrev: ”Godt at se de har lukket dig ud igen”. Meningen med den malplacerede kommentar er at holde liv i rygterne om, at jeg angiveligt er psykisk syg, og at jeg nu åbenbart også skal have været tvangsindlagt?!
Det ærgrede mig en smule, da jeg læste kommentaren. Jeg blev såmænd ikke overrasket. Desværre er den tilgang yndet for flere i boligområdet… De er vældig fremme i skoene og kommer med nogle ret grove og / eller flabede kommentarer fra tid til anden. Dog tør de samtidig ikke stå ved deres upassende kommentarer, så de opretter falske profiler. Hvor kujonagtigt…
Jeg overvejede efterfølgende, om jeg overhovedet orkede at tage til genmæle. Overfor de typer nytter det ikke rigtig at appellere til fornuft…
Jeg valgte dog at sætte en emoji ind, der skal symbolisere min holdning til, at den ærgerlige kommentar nu kan læses af samtlige medlemmer på siden. Jeg skrev endvidere: ”I har godt nok travlt med jeres løgnehistorier! Få jer dog et liv!”.
Mit håb var og er, at min reaktion i det mindste får nogle af medlemmerne til ikke at tro på de ondskabsfulde og usande påstande om mig. Mest af alt håber jeg på, (endnu) flere ikke bliver motiveret til at udsætte mig for forskelligt…
Jeg er efterfølgende blevet kontaktet af flere, der tilkendegiver, at de synes, det er trist, at jeg fortsat bliver chikaneret. De giver også udtryk for ikke at tro på rygterne om mig.
Det glæder mig, at i det mindste nogle i boligområdet danner sig deres egne indtryk.
Desværre er spektaklets og samleverens rygter om mig blevet en ny slags ”sandhed” om mig – for nogle i boligområdet i hvert fald. Det gør mig lidt ked af det. De tegner et helt forkert billede af mig som person!
Som jeg skrev før, kan man dog ikke rigtig mane til fornuft over for sådanne typer…
I fredags satte Retten nye frister for, hvornår modparternes advokater senest skal fremkomme med processkrifter på minretssag.dk. Boligforeningens advokat har frist den 8. marts. Spektaklets advokat har frist den 11. marts.
Det bliver interessant til den tid at læse det forskellige.
Min advokat opfordrede i sit sidste processkrift boligforeningens advokat til rent faktisk at dokumentere nogle af sine påstande. Den pågældende advokat med møderet for Landsretten er kommet med relativt mange påstande, som han på ingen måde vil kunne fremtrylle reel dokumentation for. Ene og alene af den grund at påstandene er pure opspind!
Min advokat har ligeså i sidste processkrift bedt spektaklet og dennes advokat om at tilkendegive, om spektaklet rent faktisk har forståelse og respekt for kommunens påbud om lukningen af værkstedet. Har han i sinde at rette sig efter reglerne og den gældende lovgivning?
Når processkrifterne tikker ind fra advokaterne, bliver det udslagsgivende for den fremadrettede proces.
Hvordan vil boligforeningens advokat mon forsøge at kringle sig ud af ikke at være i stand til at dokumentere nogle af de usande og for mig krænkende påstande?
Hvis spektaklet (og advokaten) ikke anerkender det faktum, at spektaklet ikke længere har og ej heller i fremtiden får et værksted i kælderen i Næringen 32 lige under mit lejemål, så kaster det et helt nyt lys på, hvad der egentlig foregår.
I fredags kommunikerede jeg med den sagsbehandler, jeg oprindeligt fik et svar fra. Altså da jeg havde anmodet om at få indsigt i nogle hidtil fortrolige skrivelser om mig.
Jeg modtog brevet med oplysninger tirsdag i sidste uge, den 13. februar. Samme dag sendte jeg en e-mail med nogle uddybende og mere specifikke spørgsmål. Indholdet i brevet gav mig i realiteten ikke svar på, hvad jeg egentlig havde henvendt mig om.
Efter forgæves at have ventet tålmodigt rykkede jeg i fredags for et svar. Sagsbehandleren svarede kort efter pr. e-mail. Hendes e-mail indeholdt dog til stadighed ingen svar på mine spørgsmål.
Hun skrev kort og godt (og høfligt). Jeg blev (på lidt mærkværdig vis) bedt om at oplyse navnet på, hvem der udover mig også vil skulle læse eventuelt tilsendte oplysninger?! Hun begrundede sin anmodning med, at hun ville sende et eventuelt svar til både mig og ”medlæseren”. Hvis altså sagsbehandleren har noget relevant at tilføje til dataene i sit brev. Vel at mærke som en besvarelse på mine uddybende og specificerede spørgsmål.
Jeg svarede prompte tilbage, at det er mig, der skal kommunikeres med! Da jeg i forvejen står for al kommunikation, skal jeg nok sørge for at videreformidle relevant materiale. Jeg ønskede hende en god weekend.
Der blev ikke svaret på min e-mail. Måske får jeg en respons i næste uge?!
Jeg studser over, at sagsbehandleren ønsker at vide, hvem jeg giver lov til at læse oplysninger om mig?! Det virker lidt mystisk… Er det relevant for hende at vide i forhold til sagsbehandlingen? Gør det nogen forskel i forhold til, hvad jeg må få at vide, og hvordan det bliver formidlet?
Jeg må vente og se, om jeg bliver klogere på det hele…
I en helt anden boldgade fik jeg besøg af en MEGET sulten havmåge i min have forleden. Jeg begik det, der vist godt kan betegnes som en fejl 40. Jeg tænkte mig ikke om. Jeg tog i hvert fald ikke højde for, hvilke konsekvenser det kunne få, at jeg valgte at bære al min mad fra køleskabet og fryseren ud i min have. Jeg bar det hele derud for at holde det koldt, imens jeg rengjorde mit køleskab og min fryser. Alt gik til at starte med efter planen. Da alt var rengjort, pudset og poleret, fik jeg båret næsten alt ind på plads igen – på nær to pakker med koteletter, som jeg netop havde købt. Jeg ville efterfølgende ordne dem, så de kunne komme i fryseren.
Imens jeg stod inde i mit køkken, lød der pludselig et værre rabalder ude fra haven. Den kæmpestore havmåge havde øjnet de to pakker med koteletter i min lille have. Og den var sulten! Med sit kæmpestore næb havde den hakket hul i emballagen og mæskede de rå koteletter i sig. Jeg forsøgte at skræmme den væk. Den stirrede dog blot på mig, imens den åd mine koteletter. Måske overvejede den, om den også kunne æde mig, men der er vist trods alt grænser for, hvad dens store næb kan gabe over…
Det er ærgerligt at spilde penge på at fodre en havmåge. Men det er samtidig også selvforskyldt. Situationen var en smule tragikomisk… Jeg havde slet ikke haft in mente, at det ville kunne ske…
Hvorom alting er, så kan man vel nærmest ikke klandre havmågen for at æde løs. Den var jo bare sulten.
Personerne bag de falske profiler osv. er der tværtimod ingen undskyldning for i nogen som helst forstand!
Jeg håber, alle nyder weekenden. Jeg har både fået hygget med nogle venner og noget af familien.
Det er dejligt, at mine genboer i opgangen har fået en lille, nuttet baby. Og hvor er det i samme ombæring lyksaligt, at værkstedet er lukket ned, så der er ro i opgangen og i vores lejligheder. Det havde ikke været nemt at få babyen til at sove (eller på nogen måde finde ro), hvis der stadigvæk konstant blev boret, hamret, savet, filet osv. på alle mulige tidspunkter af døgnet.
Næste indlæg kan læses senest søndag, den 3. marts 2024.
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.