|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Siden starten på hele dette mareridt, har jeg lavet utallige optagelser. Jeg indså ret tidligt i processen, at det var og er nødvendigt for mig at kunne dokumentere ALT.
Jeg ser mig nødsaget til at helgardere mig ved at være i stand til at kunne bevise, hvad jeg og andre har sagt, og om der overhovedet er ytret et ord. Ved konstant at have en optager på mig vil jeg kunne modbevise, hvis nogen anklager mig for noget som helst.
Eksempelvis har beboerrådgiveren før givet udtryk for gerne at ville tegne et billede af mig som psykisk syg eller i hvert fald psykisk ustabil?! Fra tid til anden støder jeg desværre tilfældigt på hende i boligområdet. Det er aldrig en fornøjelse, og vi ignorerer hinanden blankt. Jeg sørger for at have minimum én optager tændt. Skulle hun finde på at beskylde mig for at have truet hende, skubbet hende, løbet efter hende, eller hvad end hun sikkert også godt kan finde på ud ad det blå at digte om mig, så vil optagelserne være min sikkerhed. Enhver optagelse er markeret med dato, tid og sted. Hvis man for eksempel blot kan høre skridt, så vil det være mistænksomt, hvis hun påstår at have oplevet en truende adfærd fra mig?! Med den tilgang til sagsbehandling hun indtil videre har præsteret at have, så er intet vist desværre utænkeligt… Jeg er dog på forkant og har dokumentation klar. Hun bør tage sig i agt, hvis hun anklager mig for noget som helst. Jeg kommer til at følge ALT til dørs!
Det gælder naturligvis ikke kun for beboerrådgiveren. Samme vilkår gør sig gældende for boliginspektøren, ejendomsfunktionæren, spektaklet, samleveren og andre af modpartens implicerede.
Et oplagt eksempel, på at optagelserne kommer mig til gavn, er, da samleveren fandt på at sprede rygter om, at jeg angiveligt havde været efter hende?! Læs eller genlæs eventuelt indlæg “64 Har ondskab mon sin egen diagnosekode?“. Samleveren, som er et bittert og ensporet menneske, har vist som regel ikke andet for i løbet af en dag end at bagtale og tilsvine. Jeg taler desværre af erfaring. Da jeg erfarede, hvad samleverens rygtespredning den pågældende gang omhandlede, gik jeg hjem og lyttede til samtlige optagelser fra den periode. Jeg havde jo desværre mødt hende flere gange, så der var flere optagelser i spil. Når hun lyver om noget og forsøger at ødelægge et menneskes omdømme, så er hun ligeså uspecifik, som spektaklet er. Da spektaklet foran alle på Fritidsklubbens årlige møde i 2023 beskyldte mig for at have sparket på en dør, omhandlede det en eller anden dør, et eller andet sted, en eller anden dag… Løgn på løgn på løgn!
Hvorom alting er, så kan man på en af optagelserne tydeligt høre, at samleveren snerrer ad mig. Det fremgår også klart, at jeg stille og roligt affærdiger hende og bestemt beder hende om at passe sig selv.
Da jeg og øvrige sagsbehandlere forleden var samlet i plenum for (igen) at lytte til de inkriminerende og injurierende udtalelser på de forskellige optagelser, rejste der sig nogle spørgsmål. Egentlig en mangfoldighed af spørgsmål fordi de horrible rygter og usaglige beskyldninger er SÅ langt under lavmålet, at det næsten er utænkeligt…
Man kan vist roligt konkludere, at spektaklet og især samleveren har gjort en aktiv indsats for at få mig smidt ud af mit lejemål. Den intense, omsiggribende og ødelæggende rygtespredning har haft til formål, at jeg systematisk skulle udelukkes fra ”samfundet” i boligområdet. Overfor Alboas ansatte skulle jeg fremstilles som et slags monster, som hurtigst muligt burde blive fjernet fra området?!
Heldigvis tænker størstedelen af beboerne i boligområdet selvstændigt og rationelt. De fleste er flinke og behagelige at omgås. Det er langt fra alle, der tror på de løgnagtige og ondskabsfulde rygter om mig. Dermed er det til mit held bestemt heller ikke samtlige beboere, der har ladet sig motivere til at overfalde mig, hælde urin på min dør, true mig, spytte på mig, råbe ad mig, fnyse mig ind i hovedet, udsætte mine ejendele for hærværk osv.
Der er tale om enkelte individer – en sammenspist klike, som i forvejen mistrives og burde hjælpes. De ensomme ”stakler” (er de vel nærmest) er hoppet med på vognen. Nu føler de endelig, de er en del af noget. At det, de er blevet en del af, så er ulovligt, nedrigt, farligt, voldsomt, ødelæggende og forkert i enhver henseende, det er ligegyldigt for mennesker som dem… Flere af dem forstår måske slet ikke alvoren i, hvad de gør sig medskyldige i…
De spørgsmål, som er blevet stillet flest gange i forbindelse med lydoptagelserne, er: Hvor mange mennesker har spektaklet og samleveren gennem årene fået smidt ud? Hvor mange har på den ene eller den anden måde – ligesom jeg – trådt de to magtsyge mennesker over tæerne, hvilket har fået dem til at gøre, som de med stor sandsynlighed har gjort før?
Måske får vi aldrig svar på de spørgsmål.
Jeg vil dog gøre alt, hvad jeg kan for forhåbentligt at blive deres sidste offer.
Om jeg egentlig reelt er et offer, det er jeg faktisk i tvivl om, når alt kommer til alt. De har ødelagt en hel del for mig og har udsat mig for meget ærgerligt. Men jeg giver dem i hvert fald kamp til stregen. Jeg bruger dog dokumentation og beviser i stedet for rygter og tilsvinelse!
Mange ynder at se ”90-års fødselsdagen” på DR1 nytårsaften. Det er den klassiske sketch med butleren ”James” og ”Miss Sophie”. Man griner hver gang, butleren snubler over tigerskindet. Man ser forventningsfuld frem til, at den fordrukne butler råber ”Cheerio, Sophie me gal”. Ligeledes er Miss Sophies bemærkning lige inden årsskiftet vigtig: ”Same procedure as every year”.
Jeg sammenligner på ingen måde spektaklet og samleveren med noget som helst muntert eller positivt! Men lige præcis Miss Sophies bemærkning ”samme fremgangsmåde som hvert år”, den får mig til fluks at tænke på dem. Jeg mistænker, at deres fælles hjem nærmest emmer af ondskab og sammensværgelser. Når en beboer bliver besværlig, (som jeg blev, da jeg tillod mig at klage over spektaklets evindelige larm i violinbyggerværkstedet), så kører de proceduren på rutinen. Jeg forestiller mig, at de formodentlig kigger på hinanden, fryder sig lidt og siger: ”Samme fremgangsmåde som hvert år”. Uden at italesætte det ved de begge nok godt, at det betyder, at rygtespredning igangsættes. De gør begge en aktiv indsats for at få ”offeret” smidt ud af sit lejemål. Præcis som i mit tilfælde…
Samleveren anklagede mig for at have klippet i tøj i vaskerummet?! At jeg befandt mig et helt andet sted i Aarhus på det pågældende tidspunkt, det er slet ikke relevant for samleveren. Pyt med faktuelle data… Beviser osv. bruges ikke. Nej, tilsvinelser og løgnehistorier virker meget bedre… Har de erfaret…
Spektaklet udtalte sig injurierende om mig foran alle på det årlige møde i Fritidsklubben. Om at jeg angiveligt skulle have sparket på hans dør. Altså en eller anden dør på et eller andet tidspunkt en eller anden dag… Mere specifikke bliver det hadefulde par ikke, når de gør alt for at ødelægge et menneskes omdømme. De ved nemlig godt, at relativt mange i boligområdet er letpåvirkelige, så pyt med om jeg for eksempel var til stede, da noget bestemt skete…
Formålet med hele den ondsindede hetz, med mobningen, med hærværket, med truslerne, med rygterne, med overfaldet og måske endda også med den evindelige larm var, at jeg skulle fatte budskabet, give op og flytte. Det må jo med garanti have virket før… ”Samme fremgangsmåde som hvert år”…
Om jeg har lyst til at sende spektaklet og samleveren til en øde ø sammen med de øvrige medskyldige, det tror jeg som egentlig ikke. Altså i stil med at de nok hellere end gerne ville have sendt mig til kvindefængslet på Sprogø. Jeg kender en hel del øboere – herlige mennesker. Jeg kan ikke se nogen grund til, at de flinke og rare mennesker på øerne skal straffes med et sådant bekendtskab, som spektaklet og samleveren overfor mig har vist sig at være!
Forleden mødte jeg igen den mangeårige beboer i området, som for nylig valgte helt umotiveret verbalt at overfuse mig?! Denne gang stirrede hun blot meget intenst på mig. Jeg havde ellers optagere klar, så jeg endnu engang ville kunne dokumentere, hvor modbydeligt, ærgerligt, sørgeligt og nedrigt et menneske, hun er – ligesom sine allierede.
Den 12. februar 2024 var der oprindeligt frist for, at spektaklets advokat skulle skrive på minretssag.dk. Min advokat har i seneste processkrift opfordret spektaklet til sammen med sin advokat at acceptere vores påstande, hvis han vil undgå at skulle i retten med sagen. Egentlig skal han blot sige ja til, at han ligesom Alboa skal rette sig efter kommunens påbud. Han skal altså så at sige bekræfte, at han er indforstået med at skulle rette sig efter reglerne og lovgivningen. Han skal erklære, at han ikke længere har et værksted. Han skal tilkendegive at have forståelsen af, at han aldrig mere må hverken arbejde eller larme i lokalerne hidtil brugt til forbudt, larmende og brandfarligt værksted i kælderen i Næringen 32.
Spektaklets advokat har bedt Retten om en udsættelse af fristen indtil den 11. marts 2024. Hun skal holde en uges ferie, og hun vil gerne lige have tid til at drøfte det forskellige med sin klient.
Tiden må vise, hvad der kommer til at stå i det processkrift, hun kommer til at levere.
Måske vil spektaklet stik imod enhver lovgivning og form for fornuft fortsat kæmpe for at få lov til at føre værksted (og dermed larme løs), selvom kommunens påbud klart og tydeligt forbyder et værksted i de pågældende lokaler. Hvis det er tilfældet, så beviser det en hel del.
Det vil i så fald være yderst relevant at grave i, hvorfor spektaklet så angiveligt har skrevet under på den nye kontrakt, der kun tillader lokalerne at blive brugt til opbevaring. Havde jeg og øvrige så ret i, at det rent faktisk ikke er spektaklet selv, der har skrevet under på den nye kontrakt – med blokbogstaver i stedet for sin vanlige skråskrift? Ligeledes falder mistanken atter på det forkerte lokalenummer på kontrakten…
Tålmodighed er virkelig en dyd, når man er part i en retssag… Er der mon tilbud på en pose tålmodighed et eller andet sted?…
Der er endnu ikke sat en frist for, hvornår Alboas advokat igen skal levere et processkrift. Min advokat har i det seneste processkrift opfordret den pågældende advokat til rent faktisk at dokumentere sine påstande. Blandt andet påstanden om at der skal være foretaget omfattende undersøgelser i kælderlokalerne i Næringen 32?! Der er ikke foretaget én eneste undersøgelse i kælderlokalerne hidtil brugt til værksted i Næringen 32!
Modparterne lyver og bedrager!
I sidste indlæg ”86 En fejl 40 eller 40 fejl?” skrev jeg lidt kryptisk om, at jeg afventede at få indsigt i nogle hidtil fortrolige skrivelser. Jeg har delvist fået et svar fra en sagsbehandler. Jeg har dog tilladt mig at skrive tilbage til vedkommende. Jeg har stillet nogle uddybende og mere specifikke spørgsmål. Jeg håber på, min anmodning om en besvarelse imødekommes.
Vinterferien bliver nydt på denne front. Jeg har både fået hygget med venner og familie. Vi har netop fejret 4-dobbelt fødselsdag. Det er altid så hyggeligt og sjovt at være sammen med familien. Også i dén sammenhæng er jeg virkelig privilegeret!
Da vi i slutningen af september fejrede min og min svigerindes fødselsdage, tikkede der, som jeg tidligere har skrevet om, en anonym, chikanerende skrivelse ind til mig via kontaktformularen på blogsiden. Læs eller genlæs eventuelt indlæggene ”65 Stadig intet svar fra boliginspektøren, men en anonym i Alboa har skrevet chikanerende…” og “66 Er Alboa blevet hacket? Hvorfor får beboerrådgiveren så skyhøj en løn? Endnu et chikanetiltag…“.
Den IT-ansvarlige i Alboa påstod efterfølgende hårdnakket, at den chikanerende mail ikke kunne komme fra en med tilknytning til Alboa. Han tilbød endda selv at få ITR til at se, hvad de kunne spore. Det takkede jeg ja til. Jeg hørte dog aldrig siden tilbage fra den IT-ansvarlige?! Jeg rykkede ham endda for en respons efter en måneds ventetid?!
Jeg skal da ikke kunne udelukke, om der pludselig en dag tikker en respons ind fra den IT-ansvarlige… Boliginspektøren tager jo virkelig også lang tid om at svare på indkomne henvendelser – altså når han rent faktisk vælger at svare…
Men jeg er skeptisk, da jeg nu har ventet på et svar i godt og vel 5 måneder…
Som jeg skrev tidligere, så er tålmodighed virkelig en dyd i denne proces. Det ville være fornemt, hvis man rent faktisk kunne købe portioner med tålmodighed, men det kan man naturligvis ikke…
Jeg synes dog stadig, det hele virker lidt suspekt. Den IT-ansvarlige frikendte samtlige ansatte i Alboa. Han tilbød at få IT-fagfolk til at spore, hvorfra den anonyme, chikanerende skrivelse blev sendt. Det takkede jeg ja til. Siden da har han været tavs som graven?! Jeg har endda skriftligt rykket ham for en respons?!
Når man ikke ønsker at blive mistænkt for noget, så er det problematisk, at man agerer mistænkeligt…
Næste indlæg kan læses senest søndag, den 25. februar 2024.
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.