86 En fejl 40 eller 40 fejl?

Der er en væsentlig forskel på, hvorvidt der er tale om en fejl 40 eller om 40 fejl!

Et oplagt eksempel på en fejl 40: Da jeg i sin tid arbejdede som servicemedarbejder i Legoland, var jeg en dag nødsaget til at tilkalde en fra IT-afdelingen. Køen foran mit billethus hobede sig op, og jeg kunne ikke få systemet til noget som helst. Jeg mente umiddelbart selv, at jeg havde tjekket alt, hvad jeg havde forstand på at tjekke… Min kollega og daværende kæreste fra IT-afdelingen nåede langt om længe frem, efter at han havde måttet gå fra en problematik i den anden ende af parken – vist endda helt nede ved Dragen… Han kunne hurtigt konstatere, at bonrullen blot trængte til en udskiftning. Derefter virkede alt igen upåklageligt. Der var uden tvivl tale om en fejl 40 – jeg havde dummet mig gevaldigt… Det er menneskeligt at fejle. Den tanketorsk lærte jeg af, og jeg begik aldrig siden hen samme fejl igen.

En fejl 40 kan beskrives som en forglemmelse eller en fejlhåndtering. I en helt anden boldgade er 40 fejl – også begået af mennesker, men i dette tilfælde med fuldt overlæg. I forbindelse med hele dette sagsforløb er tallet 40 endda nok ret lavt sat. De, der har begået fejlene, har haft ondt i sinde.

Når det kommer til juridiske anliggender, taler man om culpa, som oversat fra latin betyder forseelse eller skyld. Culpareglen består af 4 elementer, hvoraf uagtsomhed og forsæt kan være i spil i forbindelse med sagen om det forbudte, larmende og brandfarlige nu nedlagte værksted.

Når man handler uagtsomt, betyder det, at man har handlet med manglende omhu eller forsømt sin pligt til at handle på en bestemt måde. Den beskrivelse passer ret godt på boliginspektørens tilgang til sagsbehandling.

Forsæt betyder, at en person har handlet med vilje og viden om handlingens elementer og følgerne heraf. Også i dette tilfælde spot on i forhold til boliginspektørens gøren og laden.

Der er begået mangfoldige fejl i dette sagsforløb. Boliginspektøren er ikke alene om at være medskyldig i dén sammenhæng. Flere personer og instanser bærer en del af det ansvar.

Når man som menneske eller ansat begår en fejl 40, så lærer man som regel af at have dummet sig. Den næste gang dobbelttjekker man det forskellige. Man tænker sig lige om, inden man for eksempel tilkalder den IT-ansvarlige…

Når man begår ensartede fejl gang på gang, så bærer ens tilgang præg af, at man nok belejligt nærmest vælger at begå de pågældende fejl. I det tilfælde er der reelt ikke tale om fejl, men snarere om handlinger man vælger at udføre. Eksempelvis når man som boliginspektør vælger at ignorere utallige klager over den selvsamme larm fra samme lejer i et bestemt lokale. Ved at forsømme sin pligt som ansvarlig for Alboas klagesagsbehandling – blandt andet i boligområdet ”Vejlby Vest”, så får boliginspektøren sin vilje og tilgodeser (endnu) en mangeårig beboer i boligområdet. Ved at tilgodese udvalgte beboere, opnår han nok derigennem en bonus i form af goodwill. Om han profiterer på andre måder også, det vil jeg ikke kunne bevise.

Faktum er i hvert fald, at boliginspektøren er fuldt ud ansvarlig for med fuldt overlæg direkte at pisse på mange lejeres rettigheder for at tilgodese et fåtal af udvalgte, i forvejen privilegerede lejere!

Spektaklet har i årevis fået lov til at larme løs i sit private værksted i Næringen 32 og forstyrre en flok lejere i deres hjem – i en helt anden opgang end spektaklets egen opgang vel at mærke?!

Boliginspektøren har modtaget massevis af klager over spektaklets evindelige larm i det forbudte, brandfarlige og larmende værksted, han havde i kælderlokalerne i Næringen 32.

Boliginspektøren har forsøgt med diverse fejlslagne forsøg at foranledige, at spektaklet skulle have fået lov til fortsat at larme løs og genere andre lejere i hver deres hjem.

Boliginspektøren har helt bevidst rent ud sagt trampet på mine og andre lejeres rettigheder!

Den ansvarlige inspektør for nær ved 1000 beboelseslejemål burde skamme sig, men det gør typer som ham med garanti ikke…

En mand med manglende selvindsigt og med en følelse af at være hævet over andre mennesker – den beskrivelse passer ret godt – både på boliginspektøren og på spektaklet.

Inden jeg stiftede bekendtskab med den pågældende boliginspektør, havde jeg en vis respekt for ansatte i sådanne stillinger. Jeg har i min studietid boet forskellige steder, og de forskellige boliginspektører har altid ageret professionelt.

Siden 2015 har den omtalte boliginspektør haft et horn i siden på mig. Det begyndte han at have, da han erfarede, at jeg kender mine rettigheder, og at jeg kræver, at lovgivning og regler overholdes.

Efter min bedømmelse får han ikke blot en dumpekarakter! Hvis det stod til mig, skulle han smides ud på røv og albuer! Altså når han var blevet stillet strafferetligt til ansvar for sine gerninger samt for flere gange på skrift at have løjet overfor myndigheden ”Teknik og Miljø i Aarhus Kommune”.

På trods af det åbenlyse makværk, boliginspektøren står bag, så agerer og handler han i overensstemmelse med Alboas retningslinjer?! Om det siger mest om boliginspektøren eller om selve boligorganisationen, det ved jeg snart ikke…

I skrivende stund afventer jeg stadig at få indsigt i nogle hidtil fortrolige skrivelser. Sagsbehandlingen tager noget længere tid, end jeg havde regnet med. Jeg har søgt om at få indsigt i nogle skrivelser, som en eller flere muligvis har skrevet om mig til en eller flere instanser. Jeg har begrundet mistanke om forskelligt. Desuden er jeg ad omveje blevet informeret om, at jeg bør gøre en ihærdig indsats for at blive klogere på, hvad nogen har påduttet mig eller beskyldt mig for – på skrift også.

Indtil videre fremstår det forståeligt nok ret kryptisk med de sparsomme oplysninger. Jeg kan ikke udtale mig mere specifikt herom på nuværende tidspunkt.

Jeg har efterhånden mistet en hel del tiltro til diverse ansvarshavende. Af samme grund har jeg ikke de helt store forventninger til, at jeg lige umiddelbart får den ønskede aktindsigt. Uanset hvad giver jeg dog ikke op. Indtil videre håber jeg, at min kontaktperson efter endt sagsbehandling kan se det rigtige i at give mig indsigt i, hvilke informationer der i det skjulte er delt om mig.

Når jeg bliver klogere på den del af sagen, må jeg beslutte, hvad næste skridt i processen er.

Som jeg før har skrevet om i et blogindlæg, så udspillede en dyster periode i danmarkshistorien sig på Sprogø midt i Storebælt. I årene 1923 til 1961 var Sprogø et fængsel for kvinder. De indsatte var sjældent dømt for noget decideret kriminelt. Kvinderne blev isoleret på øen, fordi de blev anset for at være moralsk defekte. De mange hundrede (stakkels) kvinder var på den ene eller den anden måde udskældt af samfundet. Der var mange måder, hvorpå en kvinde kunne falde uden for samfundsnormerne.

Selvom det, jeg anser for at være en misforstået skamplet på Sprogø, heldigvis for længst er et overstået kapitel, så er tanken bagved ærgerligt nok ikke helt forsvundet. Jeg tillod mig at klage over den mangeårige beboers evindelige larm fra det nu heldigvis lukkede værksted. Jeg påberåbte mig at have rettigheder. Beboerrådgiveren stemplede mig som psykisk syg efterfølgende?! Spektaklet og samleveren forsøgte at få mig tvangsindlagt?! Jeg faldt og falder stadigvæk udenfor Vejlby Vests normer. Slet ikke i alle tilfælde! Efterhånden bor der mange ganske almindelige mennesker i boligområdet. Folk der tænker rationelt og gebærder sig helt almindeligt.

De uskrevne regler, der i stor stil hersker i Vejlby Vest, hverken kan eller vil jeg rette mig efter. Jeg mener, alle betalende lejere bør have samme rettigheder. Uanset om de er født og opvokset i Danmark, eller om de har valgt at berige boligområdet med en anden kultur og anderledes traditioner. Det bør ikke hedde sig, at man er fritaget for at følge regler og lovgivning, blot fordi man har boet i samme boligområde igennem længere tid. Det skal være rart for alle at bo i Vejlby Vest, og ingen skal føle sig uvelkommen eller leve med at blive trynet.

Jeg har aldrig betroet mig til eller haft personlige samtaler med områdets beboerrådgiver. Jeg optog en konfrontation med hende. Hun sad tilbagelænet på en stol med et smørret smil på læben, imens hun lidt fjoget indrømmede, at hun nok har svaret på spørgsmål, der kan have fået mig til at fremstå som psykisk syg?! Magtbegærlige kvindemenneske!

Desværre har beboerrådgiverens løgnagtige udtalelser om mig nok desværre præcis virket efter hendes hensigt. Måske er det beboerklagenævnet, hun har udtalt sig til – muligvis om de opdigtede lydprøver blandt andet?! Hun pådutter mig psykisk sygdom?! Ud ad det blå – blot for at spektaklet og boligforeningen skal vinde over mig?! Uprofessionelle, modbydelige bæst!

Det kan velsagtens forklare beboerklagenævnets fuldstændig kritiske og helt forkerte behandling af mig og sagen. Det retfærdiggør dog på ingen måde nogen af delene!

Spektaklet siger på en af de førnævnte lydoptagelser, at jeg burde tvangsindlægges, men at jeg desværre er for velfungerende. Til mit held stiller psykiatrien og politiet nu til dags altså flere spørgsmål til henvendelser, hvor magtliderlige individer forsøger at tvangsindlægge andre. For år tilbage havde spektaklet og samleveren nok i samarbejde med beboerrådgiveren sikkert haft held med at sende mig til Sprogø, hvor jeg kunne blive holdt til fange sammen med andre moralsk defekte kvinder?! Deres bevæggrunde ville være, at jeg havde tilladt mig at påberåbe mig rettigheder, og at jeg havde klaget over spektaklets evindelige larm.

Alt sammen på grund af et forbandet værksted?!

På en af de førnævnte lydoptagelser fortæller spektaklet om, at en tidligere nabo blev tvangsindlagt. Det skulle efter sigende være sket, da spektaklet boede i et nybyggeri i Odense. Han fortæller på lydoptagelsen om, at hun troppede op nøgen foran spektaklets dør engang. Om det rent faktisk ER sket, det skal jeg ikke kunne udtale mig om… Jeg har dog svært ved at forestille mig og for den sags skyld at sætte mig ind i, hvis nogen som helst nogensinde skal have været tiltrukket af spektaklet! Min opfattelse af ham er, at han er en magtsyg, ynkelig svækling!

Men tilbage til den tidligere nabo, som ifølge spektaklet blev tvangsindlagt i en periode på 3 måneder. Var hun mon rent faktisk psykisk syg? Eller havde hun (ligesom jeg) tilladt sig på en eller anden måde at træde spektaklet over tæerne? Det kunne være interessant at finde frem til den pågældende kvinde. Det er vi nogle, der arbejder på. Har spektaklet mon fået flere tvangsindlagt?

Ifølge spektaklet og samleveren gik jeg jo simpelthen for vidt. Jeg tog mig den frihed og klagede over spektaklets evindelige larm med boremaskine, nedstryger i metal, industristøvsuger, stiksav, og hvad han ellers forlystede sig med at forpeste mit hjem med i det forbandede værksted. Da jeg valgte at klage, stemplede spektaklet og samleveren mig som moralsk defekt. Indirekte kan man konkludere, at jeg på samme tid købte mig en enkeltbillet til fængslet på Sprogø. Da det til mit og andres store held ikke længere eksisterer, så forsøgte spektaklet og samleveren at få mig tvangsindlagt… Det er skrækindjagende og samtidig tankevækkende…

Som spektaklet også siger på en af de omtalte lydoptagelser, så er jeg dog for velfungerende til en tvangsindlæggelse…

I forhold til at være til fare for andre bør spektaklet og samleveren feje foran egen dør!

Forleden sad jeg i plenum med øvrige sagsbehandlere. Vi lyttede til samtlige lydoptagelser – også den med beboerrådgiverens kritiske indrømmelse. På et tidspunkt når jeg nok til et punkt, hvor de forskelliges udtalelser på lydoptagelserne ikke tager pusten fra mig… Jeg er der dog slet ikke endnu.

Det er voldsomt, at en beboerrådgiver vil misbruge sin magt i så svær en grad. En ansat der burde være til gavn for beboere…

Det er uhyggeligt og ødelæggende, at spektaklet og samleveren lyver om SÅ meget forskelligt – ene og alene med det formål at ødelægge mit omdømme i boligområdet.

I næste indlæg kommer jeg lidt nærmere ind på, hvad formålet er med, at vi alle endnu engang lytter til de inkriminerende og injurierende udtalelser.

Min konklusion foreløbig er til stadighed: SPEKTAKLET OG SAMLEVEREN ER NOGLE LØGNAGTIGE SATANER! BEBOERRÅDGIVEREN ER EN MAGTSYG KÆLLING!

Jeg håber, alle nyder vinterferien.

Næste indlæg kan senest læses på søndag, den 18. februar 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.