Efter nogle ubehagelige oplevelser indså jeg dog til min ærgrelse, at det var nødvendigt at opsætte mørklægningsgardiner i alle rum. Det blev en nødvendighed, at jeg skulle have mulighed for at forskanse og gemme mig bag mørklægningsgardiner. Når mørklægningsgardinerne er trukket for i mit hjem, kan jeg ikke blive holdt øje med, overvåget, stalket, observeret eller nedstirret.

Hele mareridtet startede, efter jeg tillod mig at klage over spektaklets evindelige larm fra violinbyggerværkstedet i kælderlokalerne lige under min lejlighed.

En aften sad jeg i mit køkken og ordnede nogle papirer. Jeg fik en snigende fornemmelse af, at jeg blev stirret på. Det var mørkt udenfor. Jeg havde lys tændt i køkkenet. Jeg var dermed nem at spotte. Først kunne jeg ikke se nogen udenfor. Da jeg rejste mig op, fik jeg øje på en mørk skikkelse på græsplænen lige overfor mit køkken. Vedkommende stod med front mod mine køkkenvinduer. Det var en mindre skikkelse med en stor frakke på, som blev stående i længere tid. Personen bevægede sig slet ikke. Han eller hun stod blot i længere tid og stirrede på mig. Det gjorde mig utryg. Først da jeg rakte ud efter min telefon, gik vedkommende sin vej.

En anden aften fik jeg også bekræftet, at nogen virkelig holdt øje med mig i min lejlighed. Jeg hentede noget at drikke. I det samme hørte jeg en kvindestemme udenfor sige: ”Nu åbner hun køleskabet igen”.

Hvordan kan det have nogens interesse, hvor ofte jeg åbner mit køleskab? Jeg tvivler på, jeg er særlig spændende at udspionere…

Men hvorom alting er, så er det krænkende og træls at blive iagttaget af fremmede, når man befinder sig i sit hjem!

De implicerede har en utryghedsskabende adfærd!

Efter at have indset omfanget af overvågningen og alvoren i at blive stalket og udspioneret, anskaffede jeg mørklægningsgardiner. En af mine bedste venner kom hurtigt og satte mørklægningsgardinerne op. Han satte også stativer op til mine alarmsystemer og til mit overvågningsudstyr. Desuden hjalp han med at installere andre sikkerhedsforanstaltninger i lejligheden og i haven. Lidt kærligt drillede han mig med, at min lejlighed efterhånden er sikret som Fort Knox. Han tog det dog uden tvivl også alvorligt, at nogen ville mig det ondt. De vil mig det desværre stadig ondt!

Selvom det ærgrede mig, at jeg mod mit eget ønske var nødsaget til at sætte mørklægningsgardiner op i lejligheden, så viste tiltaget sig at blive en lettelse.

Når jeg ruller mine mørklægningsgardiner for, så er jeg i fred. Jeg kan ubekymret færdes omkring i lejligheden.

Ikke alle er dog lige begejstrede for mine mørklægningsgardiner…

Jeg havde besøg en aften. Vi sad i mit hyggelige køkken og spillede et brætspil. Pludselig kunne vi begge tydeligt høre en kvindestemme udenfor sige: ”Kan du se, hvor hun er? Jeg kan se, der er lys i køkkenet. Men jeg kan ikke se, om hun er i køkkenet”. Vi kiggede paf og lidt chokerede på hinanden. I dét øjeblik gik alvoren virkelig op for mig. Jeg var og er udsat for systematisk overvågning, stalking og spionage. Det er yderst ubehageligt!

Imens spektaklet evig og altid var i sit værksted i kælderlokalerne lige under min lejlighed, blev jeg også aflyttet. Han larmede løs med alt muligt. Men hver evig eneste gang min telefon eller tablet ringede, så stoppede han med at larme. Han kunne altså tydeligt høre ringetonen i min lejlighed nede i værkstedet. Såsnart mine samtaler sluttede, larmede han på ny løs. Om han optog mine dialoger, skal jeg ikke kunne sige. Han lyttede i hvert fald med. Det kan også spille ind, at han i hvert fald ikke ville have, at endnu flere skulle kunne bevidne larmen fra værkstedet.

Uanset hvad er det voldsomt indgribende, at jeg både er blevet iagttaget og aflyttet af fremmede i mit hjem! Det tangerer nærmest til en slags umyndiggørelse. Det går godt i tråd med, at spektaklet og samleveren begge er tilhængere af, når en person fratages sine rettigheder…

Det er SÅ lydt i dette betonbyggeri, der på ingen måde er lydisoleret, at spektaklet i kælderlokalerne sagtens kunne høre min telefon i lejligheden ringe. Samtidig påstår han og de øvrige modparter, at jeg ikke kunne høre i min lejlighed, når spektaklet brugte sine larmende maskiner og støjende værktøjer i værkstedet i kælderen?! Man forstår egentlig bedre og bedre, at samtlige modparter har løjet om, at der angiveligt skal være foretaget lydprøver… Samtidig protesterer de med næb og klør imod, at egentlige lydprøver overhovedet må foretages… En reel måling af støjniveauet ville kunne bevise en hel del!

Jeg sætter pris på den diskretion, mine mørklægningsgardiner sørger for. Samtidig priser jeg mig lykkelig for, at det brandfarlige, larmende og forbudte værksted blev krævet lukket. Derved er jeg også forskånet for at blive aflyttet via spektaklets kælderlokaler.

Hvor mange i boligområdet der deltager i overvågningen af mig, det ved jeg ikke. Spektaklet beder på en af de førnævnte lydoptagelser en kvindelig beboer i boligområdet om også at holde et vågent øje med mig?! Han og samleveren har i løbet af blot cirka 1,5 time spredt nogle yderst ubehagelige og komplet usande rygter om mig. De har begge løjet om mangt og meget. Spektaklet siger efterfølgende til den kvindelige beboer, at hun nu har en bedre forudsætning for også at observere mig…

I boligområdet er jeg i mange henseender blevet til jaget vildt, fordi jeg har tilladt mig at klage over larmen fra spektaklets larmende værksted!

I sidste indlæg, del 2, skrev jeg om spektaklets og samleverens planer U til F1. I indlægget før det havde jeg skrevet om deres planer A til T. Man kan konkludere, at spektaklet og samleveren er yderst opfindsomme og ihærdige, når de vil have ram på et menneske! I dette indlæg skriver jeg om deres resterende, skammelige og gemene planer. Samtlige planer har til formål at ødelægge mit ry, skade mit omdømme og udskamme mig som menneske. Sandsynligvis er spektaklet og samleveren i skrivende stund i gang med planlægningen af endnu flere ondskabsfulde og nederdrægtige planer…

Plan G1: Samleveren spreder endnu et rygte i boligområdet. Hun siger, at boliginspektøren på et møde i januar 2022 skal have sagt om mig, at sådan en som mig ikke kan blive boende i boligområdet?! 1. Hvis boliginspektøren har udtalt sig om det pågældende og har drøftet mig og min boligsituation med andre beboere, så er det yderst uprofessionelt! 2. Hvad mener samleveren og boliginspektøren med ”sådan en som mig”? Mener de mon en lejer, der kender og er villig til at kæmpe for sine rettigheder? Eller i de i en helt anden boldgade? Mener de snarere, at ”sådan en som mig” skal tromles og destrueres, fordi jeg har tilladt mig at klage over en mangeårig beboers overtrædelser af diverse regelsæt og lovgivninger? Skal jeg opsiges i mit lejemål og smides ud af mit hjem, fordi jeg argumenterer, dokumenterer og beviser i stedet for ligesom dem at lyve og bedrage? 3. Det er i forvejen en prekær situation, hvis en lejer står til at skulle smides ud af sit lejemål. En regulær udsmidelse af en lejer kræver dog en forudgående sagsbehandling, reelle beviser samt saglig dokumentation og ikke blot opdigtet rygtespredning! 4. Boliginspektøren er i sin stilling underlagt en tavshedspligt. Jeg kan dog med en lydoptagelse bevise, at han tager let på at være underlagt tavshedspligt! Man kan tydeligt høre, at han helt bevidst og med fuldt overlæg bryder sin tavshedspligt – også mere end én gang! 5. Hvis det hele blot er noget, samleveren finder på, ligesom med næsten alt andet der kommer ud af hendes mund, så injurierer hun boliginspektøren med sin løgn!

Plan H1: Spektaklet og samleveren påstår hårdnakket, at ingen før mig i Næringen 32 har været generet af larmen fra spektaklets larmende værksted… De påstår endvidere, at spektaklet løbende skal have henvendt sig til beboere i opgangen for at spørge til, om hans larm var til gene… 1. Spektaklet har ikke udvist det påståede hensyn til nogen som helst af de nuværende beboere i opgangen! 2. Jeg har kontaktet alle dem, jeg har kunnet finde frem til skal have boet i Næringen 32. Spektaklet har ikke henvendt sig til nogen som helst angående den evindelige larm fra værkstedet! 3. Spektaklet og samleveren afslører selv på en lydoptagelse, at to beboere før mig i denne lejlighed har kunnet høre og har været generet af larmen fra værkstedet! 4. Om nødvendigt må Alboa blive tvunget ud i at oplyse om samtlige, der tidligere har boet i lejlighederne i Næringen 32. Allerede nu ved jeg i hvert fald, at ingen inden for de sidste 6 år kan nikke genkendende til at være blevet kontaktet af spektaklet om larmen – ikke på en hensynsfuld måde i hvert fald! Spektaklet henvendte sig til min nabo lige før dialogmødet i december 2021. Det var dog ikke, fordi spektaklet ville spørge til, om det larmede fra værkstedet. Nej! Han kontaktede min nabo for at få ham til at sige, at det IKKE larmede…

Plan I1: Samleveren er på en lydoptagelse meget klar i mælet omkring, at spektaklet ALDRIG larmede i værkstedet fra morgen til aften… Endnu en af hendes mange løgnagtige påstande! Jeg og øvrige i opgangen har mangfoldige dage været plaget af evindelig larm fra spektaklets værksted fra tidlig morgen til sen aften! Kun når spektaklet lod maskiner og lys være tændt i værkstedet for at gå to opgange hen til sin lejlighed og spise sammen med samleveren, var der kortvarigt ro. Adskillige beboere og mange gæster kan bevidne spektaklets larm! Jeg kan fremvise adskillige vidneerklæringer med flere underskrifter! Nogle af de mange vidner skal vidne om spektaklets larm og irriterende gemmelege i Retten! Læs eller genlæs eventuelt indlæg “38 Det larmende, magtsyge spektakel og medsammensvorne“. Desuden har jeg en hel del detaljerede beskrivelser af, hvordan spektaklet fra morgen til aften larmede med forskellige store maskiner og støjende værktøjer i værkstedet!

Plan J1: På en af lydoptagelserne påstår samleveren, at spektaklet nogle specifikke dage i august måned 2022 udelukkende brugte en pensel og en klud i værkstedet. Dermed konkluderede hun, at jeg på ingen måde ville kunne klage over larm fra værkstedet. Hun pointerede, at begge remedier jo er komplet lydløse. Hun påpegede, at det ville være fældende beviser mod mig og om min påståede psykiske sygdom, hvis jeg i de pågældende dage også påstod at være plaget af larm fra værkstedet. 1. I stedet for blot at bruge en pensel og en klud i værkstedet, larmede spektaklet løs med forskelligt! Han skar store bjælker over med en eller anden larmende maskine! De store bjælker faldt efterfølgende ned på jorden med et brag! Han hamrede også! Ydermere brugte han gennem længere tid sit yndlings-larme-værktøj: Nedstrygeren i metal! 2. Jeg sørgede naturligvis for at få andre til også at bevidne larmen! 3. At flere endnu engang kunne bevidne spektaklets evindelige larm i værkstedet, det gav helt sig selv. Larmen fra værkstedet gav jo genlyd, rungede og larmede i det meste af opgangen!

Plan K1: Samleveren fortæller i boligområdet, at hun har insiderviden i forhold til beboerklagenævnet i Aarhus. Hun siger, at beboerklagenævnets begrundelse for ikke at foreslå lydisolering i værkstedet er min påståede psykiske tilstand?! Ifølge samleveren skal beboerklagenævnets medlemmer have udtalt sig om, at lydisolering ikke ville nytte noget, fordi jeg angiveligt er så psykisk syg?! Samleveren angiver endvidere at være blevet informeret om, at beboerklagenævnet skal have drøftet mig med en psykolog?! 1. Jeg håber inderligt ikke, at beboerklagenævnet har baseret sin mangelfulde og partiske sagsbehandling på udokumenterede rygter og usaglig sladder! 2. Under et af de indledende retsmøder er min advokats assistent komplet fejlagtigt og yderst vildledende blevet informeret om, at der allerede ER lydisoleret i lokalerne hidtil brugt til larmende værksted. Der er på ingen måde lydisoleret! 3. Mange løgne florerer! Modparterne har løjet om mangt og meget for, at spektaklet skulle have kunnet få lov til at larme videre i værkstedet og forpeste mit og øvriges hjemmeliv. Modparterne har en fuldstændig uacceptabel tilgang!

Plan L1: Samleveren sladrer ligesom spektaklet om, at boliginspektøren også til hende skal have sagt, at sagen er lukket. Simpelthen lukket! Når noget kommer fra spektaklet og samleveren ved man, at det sjældent passer! Hvis boliginspektøren rent faktisk HAR sagt til spektaklet og samleveren, at sagen er lukket, så har han også i dén sammenhæng taget grueligt fejl!

Man kan komme langt på en løgn, men man kan ikke komme tilbage igen! Set i lyset af modparternes løgne, trusler og fabrikerede beviser, så er der ikke noget som helst, der er lukket på nogen som helst måde! ALT skal undersøges til bunds! Sandheden skal frem om enhver løgn, ethvert lovbrud og om magtmisbruget!

Plan M1: Spektaklet og samleveren er ikke de skarpeste knive i skuffen, men de er giftige! Efter at de begge har spredt usande rygter om mig og har løjet i flæng for at ødelægge mit ry, beder de kvinden i den anden ende af røret om fortrolighed. De beder hende om, at hun skal holde deres samtale hemmelig. De siger begge, at hun endelig ikke må fortælle mig, at hun overhovedet har snakket med dem. Som nævnt tidligere i dette indlæg så siger spektaklet til hende, at hun efter at have hørt rygterne og sladderen har en anden baggrund for at observere mig…

Det er tankevækkende, at deres karaktermord på mig på en eller anden måde virker til at være organiseret. Som om deres fremgangsmåde nærmest kører på rutinen…

Er det spektaklet og samleveren, der leder og fordeler ”Den beskidte klubs” ”arbejdsopgaver”? Var det timet og tilrettelagt, hvornår og hvordan jeg skulle overfaldes i vaskeriet? Arrangerede de, at urin skulle hældes på min dør og dørmåtte hele to gange? Observerede de, at jeg cyklede over i Veri Centeret for at handle dén søndag morgen, og sørgede de så for, at min elcykel blev smadret godt og grundigt? Man kan indtil videre kun gisne om alt dette…

Siden overfaldet har jeg grublet over, hvordan overfaldsmanden evig og altid kunne vide, så snart jeg vovede mig i kælderen. Han bor i naboopgangen. Ergo kan han altså ikke holde øje med mig fra et vindue eller fra sin have! Det bekymrer mig, hvis en større gruppe i boligområdet koordinerer, hvad der skal gøres mod mig, og hvad jeg skal udsættes for. Jeg har før skrevet om den falske Facebookprofil ”James James”. Jeg mistænker og frygter, at den pågældende profil netop er oprettet for at kunne forene ”hjælpere”, der er villige til at sætte mig på plads og chikanere mig. Læs eller genlæs eventuelt indlæg “30 Nødvendige sikkerhedsforanstaltninger blandt andre på grund af James James“.

Plan N1: Spektaklet gentager på lydoptagelsen sin løgn fra tidligere. Han siger om mig, at jeg dybest set er psykisk syg, og at jeg ligger ned?! Han slår fast, at det ikke er synd for mig. Han forsøger sig med en eller anden talemåde – noget med, at jeg har sat ild til skuret, så jeg må brænde i det?… Jeg håber inderligt, at han blot mener i overført betydning! Jeg håber ikke, at han vitterligt kan finde på at sætte ild til mig eller noget for at straffe mig for at have klaget over larmen fra hans larmende værksted!

Spektaklet er på sin vis gennemført i sin måde at sprede rygter på. Han virker i hvert fald til at være rutineret! Han siger, at jeg nok helst ikke vil afsløre, når jeg skal på ”psyk”?! Han bruger simpelthen slang om psykiatrisk afdeling, som han kalder ”psyk”. Han virker til at vide påfaldende meget om, hvordan det foregår, når et menneske bliver tvangsindlagt. Han tager dog åbenbart på et tidspunkt fejl i forhold til farven, indlæggelsespapirer kan have, men så korrigerer samleveren i baggrunden ham STRAKS!

Spektaklet griner på lydoptagelsen og siger, at det er meget naturligt ikke at skildre med sin psykiske sygdom… Altså han mener den psykiske sygdom, han har opdigtet, jeg angiveligt skal have?!

Plan O1: Spektaklet forsøger at virke som en empatisk, ordentlig mand. Efter at have svinet mig til og i enhver henseende løjet om mig kommer spektaklet på lydoptagelsen med den påstand, at han ingen interesse har i at kue mig?! Han siger, han tackler mig professionelt?! Han siger samtidig, jeg er pacificeret i retssystemet?!

Desværre er der en hel del beboere i boligområdet, som er letpåvirkelige. De sorterer ikke i, hvad der mon er sandt, og hvad der ikke helt stemmer overens. Nogle af medløberne har ladet sig motivere til forskelligt af de mangfoldige rygter og den usande sladder om mig. Flere af de involverede plejede jeg at hyggesnakke med og have en positiv omgangstone med. Hyggesnak og en høflig omgangstone har i hvert fald fået ende, efter at medløberne har erfaret, hvad jeg angiveligt jævnfør rygterne og sladderen er for en?!

Plan P1: Spektaklet lyver fortsat om, at jeg har valgt ikke at sagsøge boligforeningen efter nederlaget i beboerklagenævnet?! Han siger, at jeg nok heller ikke har råd. Han påstår, at en advokat får 10.000 til 15.000 kroner i timen?! Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt nogle advokater kan være heldige nok til at kunne inkassere SÅ mange penge på timebasis, men… Jeg kender min advokats timepris. Den er slet ikke i nærheden af 10.000 til 15.000 kroner i timen. Han er ej heller billig! Jeg betaler dog ikke selv min advokats salær, og spektaklet betaler heller ikke selv sin advokats salær! Vi benytter begge retshjælpsdækningen gennem hver vores indboforsikringer. Ergo får spektaklets advokat altså heller ikke i nærheden af de 10.000 til 15.000 kroner i timen, som spektaklet (også) lyver om!

Spektaklet og samleveren bralrer ud med en masse uden hold i!

Plan Q1: Spektaklet giver på lydoptagelsen udtryk for at være irriteret. Det ærgrer ham, at der er fokus på noget andet end det, sagen handler om. Han siger: En løgn bliver ikke til sandhed, men den kan stå i vejen for sandheden. Det sker yderst sjældent, men jeg kan for en gangs skyld erklære mig enig med spektaklet…

Det er forargeligt og sørgeligt, at modparternes usande påstande og udokumenterede beskyldninger fjerner fokus fra sagens egentlige omdrejningspunkt – larm fra det nu heldigvis lukkede værksted!

Og nej, uanset hvor mange gange modparterne lyver om, at jeg angiveligt skal være psykisk syg, voldelig, truende, chikanerende osv., så bliver løgnene IKKE til sandhed!

Der står på internettet: ”En løgn forbliver ikke altid en sandhed. Sandheden har en måde at afsløre sig selv over tid, selvom det kan tage tid og kræve tålmodighed. Når vi står over for løgne eller bedrag, er det vigtigt at søge efter fakta og beviser, så vi kan finde frem til den sande virkelighed”.

Jeg har allerede nu helt siden år 2021 måttet leve med, at spektaklet og samleverens løgne om mig er blevet en slags sandhed om mig for nogle i boligområdet. Det tager tid at kæmpe Kampen for retfærdighed. Jeg forsøger virkelig at væbne mig med tålmodighed. Jeg står overfor en mangfoldighed af løgne og et omsiggribende bedrag. Jeg sørger løbende for at sikre beviser, så den sande virkelighed før eller siden kan komme frem.

Når jeg mener, tiden er inde til det, vil AL min dokumentation og ALLE mine beviser blive offentliggjort. ”Den beskidte klub” skal stoppes!  Også for at beskytte andre mod lignende!

Det kræver i sandhed blod, sved og tårer at være oppe imod modparterne, som vitterligt ingen midler skyr.

Jeg er ikke typen, der nogensinde giver op! Jeg har et godt humør! Jeg har en uknækkelig kampgejst! Desuden er jeg en yderst tålmodig sjæl!

Kommer tid, kommer råd… Indtil videre forholder jeg mig helt rolig, og jeg dokumenterer fortsat ALT.

Min opfattelse er, at man i en situation som min nærmest kun har to muligheder. Man kan lade sig tryne og se sig nødsaget til at give op. Man kan i modsat fald også vælge at tage kampen op og sige: ”Koste hvad det koste vil, så udkæmpes denne krig”. Og med alt in mente så er der desværre virkelig tale om en krig. JEG KÆMPER OG GIVER ALDRIG OP!

Plan R1: Spektaklet lyver på lydoptagelsen også om, at han betaler for lys, leje og eget elforbrug i værkstedet. På helt malplaceret vis betales elforbruget i samtlige 90 privatudlejede kælderrum gennem afdelingens fællesudgifter?! Alboa har skriftligt bekræftet denne oplysning! Ergo betaler jeg, min nabo og øvrige beboere i boligområdet altså for de private lejeres elforbrug i døgndrift hver evig eneste dag årets 365 dage?!

Efter flere protester sagde den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand på det årlige møde i september 2023, at noget rent faktisk har ændret sig. Angiveligt skulle hver af de 90 private lejere have fået en prisstigning på 50 kroner. Meningen var, at de 50 kroner skulle være med til at dække elforbruget i de privatlejede kælderrum med kummefrysere, elektrisk togbane, maskiner osv. 50 kroner er godt nok billigt sluppet for ubegrænset elforbrug i 24 timer i døgnet!

På spektaklets nye kontrakt står der dog stadig det samme beløb, som der tidligere stod?! Muligvis er det slet ikke sandt, at hver lejer er blevet pålagt at betale 50 kroner mere?! Men vover man at spørge ind til den pågældende problematik eller uoverensstemmelse til det næste årlige møde, så står man for tur! Som sædvanlig vil den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand nok blive irritabel og forarget. Desuden vil han måske proklamere, at han også vil proppe dén ulovlighed op i sin røv, hvor der ikke er lys…

Plan S1: Spektaklet injurierede mig foran alle på den årlige generalforsamling i Fritidsklubben i januar 2023. Han anklagede mig for at have sparket på hans dør? Han kunne ikke svare på, hvilken dør eller hvornår det angiveligt skulle være sket? Men så havde han haft held med foran samtlige fremmødte at rejse mistanken om, at jeg angiveligt er sådan en, der ovenikøbet også sparker på døre?!

Plan T1: Spektaklet forsøger i ledtog med sin advokat at mistænkeliggøre og kriminalisere mig i en skrivelse ind til Retten?! Angiveligt har spektaklet kunnet konstatere, (at jeg nok har) udøvet hærværk, før hærværket i henhold til dateret billeddokumentation overhovedet var lavet… Er du synsk, spektakel, eller har du selv lavet det pågældende hærværk blot for også at kunne beskylde mig for dét?

Hvis du læser med spektakel: Jeg vil gøre alt for at stille dig til ansvar for, hvad du har udsat og løbende udsætter mig for! Det samme gælder for din kæreste, som heller ikke ligefrem højner standarden i jeres forhold!

I morgen er det Skærtorsdag. I dag er det præcis 2 år siden, jeg først erfarede, hvor lavt samleveren (også) er villig til at synke.

En beboer henvendte sig og fortalte, at samleveren havde beskyldt mig for at have klippet i nogens tøj i vaskerummet?! Hun havde forsøgt at overtale informanten til at skrive under på, at han også havde set mig klippe i tøj i vaskerummet?! Han afslog, da han jo selvsagt ikke havde set mig klippe i tøjet! Jeg erfarede efterfølgende, hvornår der åbenbart var blevet klippet i tøjet i vaskerrummet. Samleveren havde påfaldende nok været det eneste vidne… Den eneste der var til stede… På det pågældende tidspunkt befandt jeg mig et helt andet sted i Aarhus!

I stedet for som planlagt at tage på påskeferie brugte jeg i stedet for tid på at ringe til politiet. Allerede dengang begyndte jeg at frygte, hvad spektaklet og samleveren ville kunne finde på at beskylde mig for.

Jeg bekymrede mig ikke uden grund! Sidste beskyldning er, at jeg skal stå bag relativt omfattende hærværk på en dør?!

Politibetjenten forsikrede mig allerede dengang om, at de er ret trænede i at afhøre folk. Jeg stoler på, at politiets efterforskere er eksperter i at gennemskue, når nogen lyver. Jeg kan med ro i sindet lade mig afhøre. Jeg har intet at skjule! Held og lykke til jer, spektakel og samlever…

Jeg vil ønske alle en rigtig god påske.

Næste blogindlæg kommer til at omhandle boligforeningens advokats sagsføring.

Læs med igen senest søndag, den 7. april 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 94 Løgne, stalking og ondt i sinde! Del 3. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

For nylig stillede en kvinde fra boligområdet et spørgsmål på Facebook-beboersiden ”Vejlby Vest”. Hun skrev om, at der ikke var varme i lejligheden. Hun spurgte til, om andre oplevede samme problem. Ligeledes var hendes spørgsmål: ”Hvad skal vi gøre?”. Jeg skrev som en respons: ”Hej. Håber ikke, I fryser for meget. Kontakt varmemesteren i morgen. Måske skal der lukkes luft ud af jeres radiatorer”. Kvinden trykkede ”synes godt om” til mit svar. Jeg går ud fra og håber på, at hun og familien hurtigst muligt kunne nyde godt af et varmt hjem igen.

Først efter at have forsøgt at hjælpe den kvindelige beboer tænkte jeg: ”Nu kommer den falske Facebook-profil ”James James” nok med en eller anden chikanerende kommentar. Dette er desværre sket flere gange før.

I indlæggene ”30 Nødvendige sikkerhedsforanstaltninger blandt andre på grund af James James” og ”60 James James er på banen igen, og galskaben vil ingen ende tage…” skrev jeg blandt andet om den falske profil. Desværre er formålet med den pågældende profil vist udelukkende at chikanere mig.

Efter nogle timer tjekkede jeg, og der var stadig ingen nedrig, ondskabsfuld eller ubehagelig kommentar kommet fra ”James James”-profilen eller fra andre.

Det var den 13. februar 2024, den kvindelige beboer lavede sit opslag. Jeg svarede hende samme aften.

I mandags, den 19. februar, dukkede en chikanerende kommentar så (desværre) op fra en anden falsk Facebook-profil. ”Jane Mumse” er navnet på profilen.

Det er en smule påfaldende, at de fandenivoldske beboere, som ynder at chikanere mig og udvalgte andre, for det meste vælger at gemme sig bag falske profiler. I stedet for at stå ved hvem de er, og hvad de foretager sig.

Der er ærgerligt nok i mange tilfælde en hård og kritisabel tone på beboersiden på Facebook. Ligesom der også er til de årlige afdelingsmøder osv…

En af dem, der fra sin egen profil har skrevet direkte chikanerende og løgnagtigt om mig på beboersiden, er Anders Brodersen. Han bor sammen med et afdelingsbestyrelsesmedlem og er nøgleansvarlig i Fritidsklubben i Vejlby Vest – ligesom spektaklet også er.

Jeg ser ingen grund til at anonymisere hans navn. Han står jo med garanti helt sikkert gerne ved, hvad han har skrevet om mig. Hans løgne om mig har stået til troende siden den 13. september 2023.

Jeg har skriftligt anmodet ham om at fjerne de usande påstande om mig. Det har han valgt ikke at gøre. Der er nær ved 700 medlemmer på den pågældende Facebook-side. Man kan dermed konkludere, at han ikke blot spreder rygterne og lyver om mig overfor en lille, sluttet flok.

Da han taggede mig på Facebook og lavede sit chikanerende og løgnagtige opslag om mig, gengav han nærmest ordret flere af de løgnehistorier, spektaklet og samleveren igennem længere tid har spredt om mig.

Det samme gør sig gældende for ”Jane Mumse”. Helt ude af kontekst taggede vedkommende bag den falske profil mig og skrev: ”Godt at se de har lukket dig ud igen”. Meningen med den malplacerede kommentar er at holde liv i rygterne om, at jeg angiveligt er psykisk syg, og at jeg nu åbenbart også skal have været tvangsindlagt?!

Det ærgrede mig en smule, da jeg læste kommentaren. Jeg blev såmænd ikke overrasket. Desværre er den tilgang yndet for flere i boligområdet… De er vældig fremme i skoene og kommer med nogle ret grove og / eller flabede kommentarer fra tid til anden. Dog tør de samtidig ikke stå ved deres upassende kommentarer, så de opretter falske profiler. Hvor kujonagtigt…

Jeg overvejede efterfølgende, om jeg overhovedet orkede at tage til genmæle. Overfor de typer nytter det ikke rigtig at appellere til fornuft…

Jeg valgte dog at sætte en emoji ind, der skal symbolisere min holdning til, at den ærgerlige kommentar nu kan læses af samtlige medlemmer på siden. Jeg skrev endvidere: ”I har godt nok travlt med jeres løgnehistorier! Få jer dog et liv!”.

Mit håb var og er, at min reaktion i det mindste får nogle af medlemmerne til ikke at tro på de ondskabsfulde og usande påstande om mig. Mest af alt håber jeg på, (endnu) flere ikke bliver motiveret til at udsætte mig for forskelligt…

Jeg er efterfølgende blevet kontaktet af flere, der tilkendegiver, at de synes, det er trist, at jeg fortsat bliver chikaneret. De giver også udtryk for ikke at tro på rygterne om mig.

Det glæder mig, at i det mindste nogle i boligområdet danner sig deres egne indtryk.

Desværre er spektaklets og samleverens rygter om mig blevet en ny slags ”sandhed” om mig – for nogle i boligområdet i hvert fald. Det gør mig lidt ked af det. De tegner et helt forkert billede af mig som person!

Som jeg skrev før, kan man dog ikke rigtig mane til fornuft over for sådanne typer…

I fredags satte Retten nye frister for, hvornår modparternes advokater senest skal fremkomme med processkrifter på minretssag.dk. Boligforeningens advokat har frist den 8. marts. Spektaklets advokat har frist den 11. marts.

Det bliver interessant til den tid at læse det forskellige.

Min advokat opfordrede i sit sidste processkrift boligforeningens advokat til rent faktisk at dokumentere nogle af sine påstande. Den pågældende advokat med møderet for Landsretten er kommet med relativt mange påstande, som han på ingen måde vil kunne fremtrylle reel dokumentation for. Ene og alene af den grund at påstandene er pure opspind!

Min advokat har ligeså i sidste processkrift bedt spektaklet og dennes advokat om at tilkendegive, om spektaklet rent faktisk har forståelse og respekt for kommunens påbud om lukningen af værkstedet. Har han i sinde at rette sig efter reglerne og den gældende lovgivning?

Når processkrifterne tikker ind fra advokaterne, bliver det udslagsgivende for den fremadrettede proces.

Hvordan vil boligforeningens advokat mon forsøge at kringle sig ud af ikke at være i stand til at dokumentere nogle af de usande og for mig krænkende påstande?

Hvis spektaklet (og advokaten) ikke anerkender det faktum, at spektaklet ikke længere har og ej heller i fremtiden får et værksted i kælderen i Næringen 32 lige under mit lejemål, så kaster det et helt nyt lys på, hvad der egentlig foregår.

I fredags kommunikerede jeg med den sagsbehandler, jeg oprindeligt fik et svar fra. Altså da jeg havde anmodet om at få indsigt i nogle hidtil fortrolige skrivelser om mig.

Jeg modtog brevet med oplysninger tirsdag i sidste uge, den 13. februar. Samme dag sendte jeg en e-mail med nogle uddybende og mere specifikke spørgsmål. Indholdet i brevet gav mig i realiteten ikke svar på, hvad jeg egentlig havde henvendt mig om.

Efter forgæves at have ventet tålmodigt rykkede jeg i fredags for et svar. Sagsbehandleren svarede kort efter pr. e-mail. Hendes e-mail indeholdt dog til stadighed ingen svar på mine spørgsmål.

Hun skrev kort og godt (og høfligt). Jeg blev (på lidt mærkværdig vis) bedt om at oplyse navnet på, hvem der udover mig også vil skulle læse eventuelt tilsendte oplysninger?! Hun begrundede sin anmodning med, at hun ville sende et eventuelt svar til både mig og ”medlæseren”. Hvis altså sagsbehandleren har noget relevant at tilføje til dataene i sit brev. Vel at mærke som en besvarelse på mine uddybende og specificerede spørgsmål.

Jeg svarede prompte tilbage, at det er mig, der skal kommunikeres med! Da jeg i forvejen står for al kommunikation, skal jeg nok sørge for at videreformidle relevant materiale. Jeg ønskede hende en god weekend.

Der blev ikke svaret på min e-mail. Måske får jeg en respons i næste uge?!

Jeg studser over, at sagsbehandleren ønsker at vide, hvem jeg giver lov til at læse oplysninger om mig?! Det virker lidt mystisk… Er det relevant for hende at vide i forhold til sagsbehandlingen? Gør det nogen forskel i forhold til, hvad jeg må få at vide, og hvordan det bliver formidlet?

Jeg må vente og se, om jeg bliver klogere på det hele…

I en helt anden boldgade fik jeg besøg af en MEGET sulten havmåge i min have forleden. Jeg begik det, der vist godt kan betegnes som en fejl 40. Jeg tænkte mig ikke om. Jeg tog i hvert fald ikke højde for, hvilke konsekvenser det kunne få, at jeg valgte at bære al min mad fra køleskabet og fryseren ud i min have. Jeg bar det hele derud for at holde det koldt, imens jeg rengjorde mit køleskab og min fryser. Alt gik til at starte med efter planen. Da alt var rengjort, pudset og poleret, fik jeg båret næsten alt ind på plads igen – på nær to pakker med koteletter, som jeg netop havde købt. Jeg ville efterfølgende ordne dem, så de kunne komme i fryseren.

Imens jeg stod inde i mit køkken, lød der pludselig et værre rabalder ude fra haven. Den kæmpestore havmåge havde øjnet de to pakker med koteletter i min lille have. Og den var sulten! Med sit kæmpestore næb havde den hakket hul i emballagen og mæskede de rå koteletter i sig. Jeg forsøgte at skræmme den væk. Den stirrede dog blot på mig, imens den åd mine koteletter. Måske overvejede den, om den også kunne æde mig, men der er vist trods alt grænser for, hvad dens store næb kan gabe over…

Det er ærgerligt at spilde penge på at fodre en havmåge. Men det er samtidig også selvforskyldt. Situationen var en smule tragikomisk… Jeg havde slet ikke haft in mente, at det ville kunne ske…

Hvorom alting er, så kan man vel nærmest ikke klandre havmågen for at æde løs. Den var jo bare sulten.

Personerne bag de falske profiler osv. er der tværtimod ingen undskyldning for i nogen som helst forstand!

Jeg håber, alle nyder weekenden. Jeg har både fået hygget med nogle venner og noget af familien.

Det er dejligt, at mine genboer i opgangen har fået en lille, nuttet baby. Og hvor er det i samme ombæring lyksaligt, at værkstedet er lukket ned, så der er ro i opgangen og i vores lejligheder. Det havde ikke været nemt at få babyen til at sove (eller på nogen måde finde ro), hvis der stadigvæk konstant blev boret, hamret, savet, filet osv. på alle mulige tidspunkter af døgnet.

Næste indlæg kan læses senest søndag, den 3. marts 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 88 Nye frister, sulten havmåge, mere chikane… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

At jeg naivt havde ladet mig lokke med til at deltage i det, der skulle forestille at være et dialogmøde, hvor alle parter skulle have fået lov til at ytre sig, det skyldtes, at jeg havde troet på boliginspektørens udsagn under telefonsamtalen, den 17. december 2021 – 3 dage før den skæbnesvangre aften, hvor jeg endte med både at blive ydmyget, overhørt, negligeret, nedgjort samt løjet overfor og om.

Der blev stik imod min vilje lavet et larmeskema over mit hjem?!

Larmeskemaet var den ikke objektive boliginspektørs og den partiske beboerrådgivers løsning på problemet med mine klager over den evindelige larm fra værkstedet.

I stedet for at håndhæve reglerne i Husordenen og Almenlejeloven overfor spektaklet, så blev de sammen med spektaklet og samleveren enige om på trods af mine mange protester at pådutte mig et larmeskema over mit hjem?!

Allerede under mødet løj ”kliken” – altså boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren om, at der under mødet var blevet foretaget lydprøver?! Jeg var jo ligesom tilstede under hele mødet, og der blev IKKE foretaget lydprøver!

Alligevel har løgnen om lydprøver været modparternes nærmest eneste ”bevis” – også i beboerklagenævnet og i forbindelse med den verserende retssag.

Det er en direkte pinlig og absurd affære, at boliginspektøren efter flere år er blevet tvunget ud i at indrømme, at der rent faktisk IKKE er foretaget lydprøver. Indrømmelsen er han ene og alene kommet med, fordi byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune som den første i hele dette forløb rent faktisk krævede at se dokumentation for de påståede lydprøver.

Skræk og rædsel for boliginspektøren – skam dig, byggesagsbehandler! Egentlig dokumentation og saglige argumenter er ikke midler, boliginspektøren har for vane at benytte sig af…

Nærmest hver gang jeg åbnede munden under det såkaldte dialogmøde og argumenterede og påpegede det usande og forkerte, så informerede beboerrådgiveren mig prompte om, at jeg var konfliktoptrappende… Hun er et uprofessionelt, inkompetent, usagligt, nedrigt og ubehageligt kvindemenneske!

Det var en yderst forfærdelig og krænkende oplevelse for mig at deltage i mødet, og jeg protesterede flere gange imod, hvad der chokerende nok foregik. Jeg græd og tiggede og bad nærmest om at blive behandlet med ordentlighed, respekt og anstændighed, men lige lidt hjalp det…

Ethvert punkt til dialogmødet med den skjulte dagsorden var tydeligvis aftalt på forhånd – helt og aldeles hen over hovedet på mig.

Både spektaklet og samleveren talte flere gange mindre pænt til mig under mødet, og de fremkom med flere usande ytringer om mig, men påfaldende nok mente beboerrådgiveren ikke én eneste gang, at de var konfliktoptrappende?!

Jeg sad ene og alene og forsøgte at forsvare mig og mit hjem, men det var en tabt sag på forhånd…

Meget er hændt i løbet af de snart 2,5 år, der er gået, siden jeg flyttede ind i Næringen 32.

Hverken det famøse larmeskema eller det forbandede, larmende, brandfarlige og ulovlige værksted eksisterer længere! Gid man kunne sige det samme om boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren…

Spektaklet, samleveren og de øvrige implicerede har i sandhed udsat mig for virkelig meget groft og nærmest helt utænkeligt.

I forgårs så jeg for første gang i vist snart månedsvis spektaklet. Det var desværre ikke et fatamorgana – han findes rigtig nok stadigvæk…

Jeg fik et kort øjeblik indtryk af, at spektaklet måske har bare en lille smule dårlig samvittighed over, hvad han med fuldt overlæg har udsat mig for. Udover den evindelige larm fra værkstedet, som han har tvunget mig til at være generet af i mit hjem mangfoldige gange, så har han også tilsvinet mig på det groveste, og han har i samarbejde med samleveren spredt meget ødelæggende og yderst løgnagtige rygter om mig.

Det fremstod uanset hvad for mig, som om han i hvert fald godt er klar over, at han har trådt godt og grundigt i spinaten. Samtidig virker han til at være fuldt ud klar over, at jeg har formået at afsløre ham i, hvordan han på skruppelløs vis har gjort ihærdige forsøg på at ødelægge mit liv og mit hjem.

I forgårs stod jeg ved et busstoppested og ventede på at kunne tage bussen hjemad. Spektaklet kom traskende hen mod busstoppestedet. Med sig havde han en rullevogn. Da han fik øje på mig, var det som om, han forsøgte at gemme sig bagved et skilt?! Jeg gjorde ikke noget væsen af mig – jeg stod stille og roligt og ventede på bussen. Men blot synet af mig må have mindet ham om, hvor ubehageligt et væsen, han har været overfor mig.

Jeg tænkte for mig selv, at det er ynkeligt og tragisk, at han gemmer sig som en bange, lille dreng. Især set i lyset af at han fremførte sig som en mægtig karl, imens han var i gang med at begå karaktermord på mig.

Det er ret sigende om situationen, at han forsøger at skjule sig i stedet for at stå ved, hvem han er. Men ok – spektaklet har jo vist sig at være yderst glad for at lege gemmelege. Han var stor fan af at larme løs i værkstedet for derefter at gemme sig og stå musestille, når jeg eller andre gik i kælderen ned til værkstedet for at bede ham om at stoppe med at larme. Når han så kunne høre, at man igen havde forladt kælderen, så larmede han på ny løs… Møgirriterende og super frustrerende!

Egentlig kan jeg udmærket godt forstå, hvis spektaklet nok mest af alt har lyst til at krybe i et hul. Såfremt jeg havde ageret, som han vitterligt på barnlig og modbydelig vis har, så ville jeg simpelthen gå under jorden eller hurtigst muligt flytte langt væk.

Vi stod begge og ventede på bussen ved busstoppestedet. Jeg glemte et kort øjeblik næsten hans tilstedeværelse, fordi han jo havde gemt sig så godt bagved skiltet…

Men vi tog begge med bussen. Jeg satte mig helt forrest. Da jeg efter noget tid kiggede bagud, fik jeg øjeblikkelig øjenkontakt med spektaklet på det allerbagerste sæde. Naturligvis brugte spektaklet busturen hjem på at stirre på mig og gøre sig nogle observationer… Han fortæller også om på de førnævnte lydoptagelser, at han har holdt øje med mig, og at han har gjort sig nogle observationer… FØJ FOR DÆLEN, gustne stalker…

Vi stod af bussen samme sted – vi bor jo desværre tæt på hinanden. Han hastede hjemad med sin rullevogn. Først trak han den efter sig, men da den virkede til at sænke ham i, at han kunne ile hjemad, så løftede han den op og bar den. Han kiggede sig flere gange tilbage over skulderen – som om han ville tjekke, om jeg nu også fulgte efter ham. Jeg skulle jo ligesom samme vej som ham, da han og samleveren stadigvæk bor i samme bygning som mig – men Gud ske tak og lov bor de ikke i samme opgang som mig…

Det virkede på underlig vis som om, spektaklet for enhver pris ville undgå en konfrontation med mig. Han kan være ganske rolig – jeg opsøger ikke den skrækkelige mandsperson, og jeg ønsker ikke at have noget som helst med ham at gøre!

Det så lidt kikset og akavet ud, da han hastede hjemad og kæmpede med at få sin rullevogn med sig…

Min overbevisning er, at jeg ikke på nogen mulig måde så frygtindgydende ud. Jeg kan ej heller have virket faretruende, idet jeg slentrede stille og roligt hjemad. Jeg havde en sort frakke, et pink halstørklæde og pink vanter på – nok ikke det outfit, en forbryder umiddelbart ville iklæde sig…

Men hvorfor bestræbte spektaklet sig på ikke at blive set af mig? Hvad fik ham til nærmest at flygte fra mig? Samvittighedsnag? Er han flov over, at jeg har afsløret ham i, hvad han har haft gang i? Tør han ikke kigge mig i øjnene? Er det pinligt for ham, at han ikke sammen med sin ondskabsfulde, samlevende kæreste har haft held med at knække min lille, glade sjæl og jage mig væk fra boligområdet? Eller er det i højere grad et altoverskyggende nederlag for ham? Er det angstprovokerende og mindre rart for ham at være nødsaget til at støde på mig fra tid til anden? (Altså efter at han har gjort alt, hvad han kunne for at ødelægge mit ry og forpeste mit hjemmeliv med sin evindelige larm fra store maskiner og forskellige værktøjer – for ikke at nævne den møgirriterende og larmende industristøvsuger, som han ofte tændte og slukkede for vildt mange gange i løbet af sin arbejdstid i værkstedet…).

I forgårs virkede spektaklet usikker og skrøbelig. I modsat fald virkede han MEGET sikker i sin sag, og han var vældig overbevisende, imens han sladrede løs om mig i boligområdet. Den løgnagtige svada om mig var han ivrig efter at fortælle, og han virkede til at være rutineret i at fremkomme med alle løgnehistorierne… Han var ihærdig i forhold til at informere om mig i boligområdet – eller misinformere er vist et mere korrekt ord!

Spektaklet har på ingen måde holdt sig tilbage med at injuriere mig og krænke min ære!

Jeg og øvrige vidner husker tydeligt, hvordan han også injurierede mig foran alle deltagende på det årlige møde i boligområdets fritidsklub, hvor spektaklet er en af de nøgleansvarlige. Foran samtlige fremmødte beskyldte han mig for at have sparket på hans dør?! Da jeg prompte spurgte ind til, hvilken dør og hvornår det skulle være sket, blev det løgnagtige bæst tavs…

Det er simpelthen så usselt og lavt af ham, at han beskylder mig for alt muligt. Det er ligeledes sørgeligt, at en flok beboere i boligområdet er viljeforladte medløbere, der blot parerer ordre og følger trop.

Spektaklet siger om mig på en af lydoptagelserne, at jeg er pacificeret i retssystemet. Da jeg første gang hørte ham sige det på en af lydoptagelserne, som en beboer lavede af en telefonsamtale med ham, så slog jeg det hen og tænkte, at det ikke kunne have sin rigtighed. Min klare opfattelse var på daværende tidspunkt: Ret skal være ret, og at den part i en retssag, der formår at løfte bevisbyrden på saglig vis, skal vinde.

Desværre tog jeg vist grueligt fejl… Meget tyder på at jeg vitterlig har været pacificeret i retssystemet – måske er jeg det endnu. Det burde ikke kunne ske i dagens Danmark, i et retssamfund. Som det ser ud nu, tegner der sig lidt et billede af, at hverken Alboa, boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet eller modparternes advokater kommer til at stå til ansvar for deres løgne – blandt andet om påståede lydprøver?!

Jeg vil hellere end gerne have en chance for at stå ansigt til ansigt med hver eneste af modparterne. De bør blive tvunget til at kigge mig i øjnene. Det kan være, de derved fatter, at jeg rent faktisk er et menneske og ikke blot en genstand, der skal nedbrydes og destrueres med usande påstande og beskidt spil.

Jeg stiller gerne op og fremlægger alle mine beviser. Jeg kan uden besvær forberede et yderst grundigt oplæg med et veldokumenteret forsvar.

Jeg er ikke bange for modparterne! Skulle jeg få chancen for at befinde mig i et lokale, hvor de forskellige rent faktisk ville være nødsaget til at forklare sig, stå til ansvar og eventuelt undskylde, så ville jeg sørge for vidner og beviser.

Af bitter erfaring er jeg klar over, at intet i denne sammenhæng foregår, som det burde gøre – hverken medmenneskeligt eller lovgivningsmæssigt! Jeg ville som i enhver anden sammenhæng i hele denne misere sørge for efterfølgende at kunne dokumentere enhver udtalelse!

Qua min uddannelse og mine jobs er jeg vant til at holde oplæg. Jeg inviterer gerne samtlige involverede og gerne også andre interesserede til et ”foredrag”, hvor jeg indgående og detaljeret beskriver, hvad der rent faktisk er foregået i forbindelse med dette levende helvede.

Spektaklet har udøvet psykisk terror – både hvad angår larm og omfattende chikane. Han har i samarbejde med sine hjælpere lavet gedigent karaktermord på mig.

Spektaklets rygtespredning om mig har fået vidtrækkende konsekvenser for mig. Én ting er, at jeg er skræmt over, at han og samleveren rent faktisk har forsøgt at få mig tvangsindlagt?! En anden ting er, at jeg er blevet udsat for mangt og meget af forskellige, implicerede beboere i området, siden jeg lagde mig ud med spektaklet og samleveren ved at tillade mig at klage over larmen fra det larmende violinbyggerværksted, der overraskende nok lå lige under min lejlighed – vel at mærke i meget lydt ikke på nogen måde lydisoleret betonbyggeri.

Lydene fra nedstrygeren i metal, søjleboremaskinen, hammeren, saven, industristøvsugeren, stiksaven osv. kunne høres meget højt, klart og tydeligt i mit hjem lige ovenpå værkstedet.

Det er tragikomisk og sindsoprivende, at modparterne har haft held med i flere år at lyve om, at påståede lydprøver angiveligt skulle have bevist, at jeg ikke kunne høre larm i min lejlighed lige ovenpå værkstedet?!

Larmen fra værkstedet kunne sågar høres og var generende helt op på 2. sal!

Jeg undrer mig til stadighed over, at dommeren rent faktisk gav modparterne medhold i, at der ikke måtte foretages professionelle lydprøver?! Det er en retssag netop om larm?! Det mest saglige og rigtige ville være at foretage decibelmålinger af, hvor meget hver maskine og hvert værktøj larmede, men nej…

Var der blevet foretaget professionelle lydprøver, så ville modparterne tabe sagen med et brag! Der var virkelig tale om yderst omfattende og meget generende larm!

Det var nok løgnene om påståede lydprøver, der spillede en afgørende rolle i forhold til, at dommeren rent faktisk valgte at nedlægge forbud mod, at der måtte foretages professionelle lydprøver af larmen fra værkstedet…

Havde jeg haft kendskab til violinbyggerværkstedet og den medhørende larm inden min indflytning, så havde jeg aldrig i livet takket ja til denne lejlighed!

I dag har en tømrer været i gang med at renovere lejligheden ovenpå min, så den kan blive klargjort til en ny beboer – eller måske endda to beboere. Han var i fuld gang, da jeg kom hjem. Det larmede naturligvis, men jeg fandt trøst i, at tømreren snart ville få fyraften, og dermed ville jeg igen få ro i mit hjem.

Netop dét var også selve hurdlen, da spektaklet havde et værksted i kælderen. Han arbejdede og larmede i værkstedet præcis, når det passede ham. Han var bedøvende ligeglad med, om det var søndag, helligdag, sen aften eller tidlig morgen…

Heldigvis eksisterer værkstedet ikke længere, og spektaklet har dermed ikke mulighed for at forpeste mit liv med larm længere. Rygtespredningen er en anden sag…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 78 2-års dagen for larmeskemaet over mit hjem og de opdigtede lydprøver… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Den første gang, hun ringer op, beder han hende om at ringe tilbage igen efter klokken 19.00. Han skulle nok lige nå at arbejde og larme i værkstedet som vanligt, inden han på ny skulle svine mig til og fortælle løgne om mig…

Da beboeren ringer op igen, foreslår spektaklet, at de skal mødes, så de kan drøfte mig. Han siger, hun må komme hjem til ham og samleveren og få en ordentlig snak om, hvad der er op og ned. Beboeren fortæller, at hun er meget træt efter nærmest ikke at have sovet om natten på grund af de sindsoprivende oplysninger, hun havde fået om mig. Hun nævner, at hun har mødt mig i Føtex om dagen og slet ikke har vidst, hvordan hun lige skulle tackle det.

Beboeren beskriver mig som tilforladelig, sød og rar og spørger spektaklet ”er jeg fuldstændig blind?” (Hun mener – siden hun i løbet af årene i boligområdet slet ikke selv har opfanget, hvis jeg rent faktisk skulle være farlig og psykisk syg…).

Spektaklet siger ”altså, nu var det jo en stor lektie, du fik i går, så der er meget at fordøje”. Han inviterer hende igen på besøg hjemme hos ham og samleveren, og han tilbyder også, at de kan komme over til beboeren for at drøfte mig.

Beboeren siger, hun er træt og blot gerne vil have lov til at stille et par spørgsmål i forhold til den lektie om mig, spektaklet har givet hende dagen forinden.

Spektaklet sagde dagen forinden, at jeg ikke har valgt at gå videre med sagen efter nederlaget i beboerklagenævnet. Beboeren siger, at jeg har nævnt noget med en advokat og byretten og spørger, om han har hørt noget til det. Han svarer ”nej, det har jeg ikke, men det, som jeg kan sige med sikkerhed, er, at hun har tabt i beboerklagenævnet”. Han påstår igen, at jeg kun kan stævne boligforeningen, hvis boligforeningen er indstillet på det, og det forsikrer han om, at boligforeningen ikke er.

Han rømmer sig flere gange og siger ”I princippet kan man altid lave civile søgsmål, men der er ikke ret meget sag nogen steder”. JO SPEKTAKEL, DER ER EN SAG! DU LARMER I DET VÆRKSTED, OG DET ER MEGET GENERENDE AT HØRE PÅ I SIT HJEM!

Spektaklet har dagen før blandt andet belært beboeren om, at jeg er psykisk syg, kan være farlig og har brug for psykiatrien og bør styres medicinsk. Hvor er han nedrig og magtsyg!

Beboeren kan ikke få det på plads i sit hoved i forhold til, hvordan hun selv har oplevet mig gennem årene og spørger undrende ”når hun er så syg, kan hun så godt bo i lejligheden? Kan man få hende smidt ud? Altså hvis hun er sådan til gene?”

Spektaklet begynder at fortælle om en af sine tidligere naboer, som decideret var til fare for sig selv. Han fortæller om gule og hvide papirer i forbindelse med tvangsindlæggelsen. Samleveren bryder ind i baggrunden, retter på ham og siger ”gule og røde papirer”, hvorefter han retter det overfor beboeren. Han referer dernæst fra den samtale, han mener at have overhørt, hvor politiet skal have overtalt naboen til at lade sig indlægge.

Beboeren beretter om nogle ting, jeg har sagt til hende, hvortil spektaklet svarer ”hendes sandhed – den version er meget fin. Den er en anden end den, jeg har oplevet”. Han sladrer løs om mig og siger, at jeg skaber mig?!

JEG KAN BEVISE, HVAD JEG KOMMER MED. KAN DU, SPEKTAKEL? NEJ, FOR DET ER LØGN!

Han begynder at sige, at jeg har været til gene for mange i området, og at jeg også er til gene for beboere i min nuværende opgang?! At jeg har mobbet en beboer i opgang 32 verbalt, og at han derfor er flyttet?! Han siger også, at nogle i min gamle opgang skulle være flyttet, fordi de var bange for mig?!

Da jeg hørte optagelsen første gang, måbede jeg, for spektaklets beskrivelse tegner et billede af mig som et ubehageligt menneske, og det hele er pure opspind! Jeg aner for det første ikke, hvilke to beboere i min gamle opgang, der skulle være flyttet af frygt for mig?!

For det andet har vi det godt med hinanden i min nuværende opgang! Jeg har det godt med alle nuværende beboere og har også haft det godt med alle tidligere beboere. Jeg holder stadig kontakten med dem, der er flyttet.

Beboeren, som spektaklet mener, jeg har jaget væk ved verbalt at mobbe ham – han flyttede, fordi han havde svært ved at klare trapperne helt op på anden sal. Han er en hyggelig og flink mand, og jeg har stadig kontakt med ham den dag i dag. Han bliver efterfølgende kaldt kammeraten i bloggen.

Imens kammeraten boede i opgangen, havde vi nogle hyggelige snakke, og jeg hjalp ham en dag, hvor han var syg og havde ondt. Da han flyttede, forærede han mig en fin, hvid Holmegaard vase, som han havde arvet fra sin mor. Han sagde, jeg skulle have den som tak for at være en sød pige.

Da jeg hørte optagelsen første gang, tog jeg omgående kontakt til kammeraten og fortalte ham om, hvad spektaklet har sagt. Han var helt paf og kunne slet ikke nikke genkendende til, at han skulle være flyttet på grund af mig!

I forbindelse med at spektaklet dagen forinden havde informeret beboeren om, at jeg er psykisk syg og ikke fysisk syg, så giver han telefonrøret videre til samleveren, som er fuldt ud klar til at sladre om mig og sprede – hvis muligt – endnu grimmere rygter end spektaklets.

Samleveren starter ud med at fortælle, at jeg har jaget kammeraten væk, og at han er flygtet fra området uden at opsige sin lejlighed?!

Han sagde sin lejlighed op med det samme, han fik en stuelejlighed tilbudt. Jeg husker stadig, han var glad for endelig at kunne komme til at bo i stueplan.

Samleveren siger også, at jeg går ind til min nabo i tide og utide – også selvom hans kone og børn er på besøg?!

Min nabo og jeg har et godt naboskab. Vi hjælper hinanden i haven ind imellem, og vi hilser pænt og sludrer gerne, når vi mødes. Jeg har tre gange været inviteret ind til min nabo til te og mandler. Ellers har jeg aldrig været i hans lejlighed!

Hans hoveddør er ligesom min og andres generelt låst, så jeg ved ikke, hvordan samleveren mener, at jeg bare skal vade ud og ind?!

Min nabo er fra Libyen, og hans kone og børn bor et andet sted, så de besøger hinanden, når muligheden byder sig. Jeg har hilst på hans kone og vinket til hans børn nogle gange, men jeg har aldrig været i min nabos lejlighed, imens de har været der!

Samleveren siger, at min nabo endelig har fået fred for mig, fordi boligforeningen har givet mig en advarsel?! Hun påstår, at han har beklaget sig til hende over mig.

Min nabo så helt forvirret ud, da jeg spurgte ham, om han nogensinde på nogen mulig måde havde følt sig chikaneret eller generet af mig!

Samleveren fortæller løs under telefonsamtalen. Hun siger, at jeg var efter kammeraten, da han boede i opgangen. Ifølge samleveren skal jeg have anklaget ham for at tømme sit askebæger ud ad vinduet?! Og jeg skal have forbudt ham og en ven at sidde udenfor på en bænk og ryge?! Hun siger, at jeg i min gamle opgang, da jeg boede på anden sal, klagede over larm fra værkstedet i kælderen, og at jeg brokkede mig over, når min nabo i lejlighed to gik fra sit køkken ud på sin altan?! LØGN PÅ LØGN PÅ LØGN!

Jeg sætter billedet med sladder og rygter ind igen, da det er højaktuelt i denne forbindelse, hvor jeg svines til og lyves om – alt sammen om noget, der ingen beviser er for, og som der ikke er hold i!

Samleveren siger, kammeraten desværre ikke har haft den modstandskraft, som hun og spektaklet kan udvise. Hun fortæller, spektaklet og hun har været sammen i 18 år. Hun gentager, at folk flygter fra området på grund af mig?!

VED DU HVAD, SAMLEVER? NÅR JEG MØDER FOLK I OMRÅDET, HYGGESNAKKER JEG MED DEM OM LØST OG FAST ELLER HILSER BLOT PÆNT. DU ER ALTID PÅ ROV! FOLK BERETTER OM, AT DU ER SVÆR AT SLIPPE FRA, FORDI DU ER SÅ IVRIG EFTER AT SLADRE OG BAGTALE! JEG HAR SELV MÅTTET LÆGGE ØRE TIL, AT DU HAR BAGTALT FORSKELLIGE I OMRÅDET! DU MÅ HAVE DET SVÆRT OG LEVE ET ULYKKELIGT LIV!

Beboeren er paf over de endnu mere voldsomme oplysninger, hun får om mig under samtalen og spørger, om jeg kan smides ud. Samleveren svarer: “Jo, hun kan smides ud, hvis hun fortsætter”. FORTSÆTTER MED HVAD, SAMLEVER? HVOR LANGT ER DU OG SPEKTAKLET VILLIGE TIL AT GÅ FOR AT FÅ JERES VILJE MED DET LARMENDE VÆRKSTED? ER DER EN GRÆNSE?

Samleveren fortæller om, at den tidligere beboerrådgiver i området skal have sagt til en nu fraflyttet beboer: “Hvis du kommer her i beboerrådgivningen igen, så har du sagt dig selv op”. Samleveren proklamerer, at jeg nok har fået det samme at vide?!

Hun fortæller om, at de psykisk syge er svære at flytte, og at folk i området selv har måttet gå til advokater. Hun mener dermed, at det er sværere at få psykisk syge beboere smidt ud end ellers. Gad vide hvor mange før mig der har fået en hård medfart af spektaklet og samleveren?

HVIS DET ENDELIG SKAL VÆRE, ER DER MEGET, JEG HELLERE VIL FEJLE END AT KOMME TIL AT LIDE AF DEN ONDSKAB og NEGATIVITET, SOM SPEKTAKLET OG SAMLEVEREN I HØJ GRAD LIDER AF!

Hun begynder dernæst at gøre nar ad min påklædning, fordi hun har observeret mig komme ud ad en bybus iført en lyserød nederdel?!

Dagen efter, jeg hørte optagelsen, mødte jeg samleveren iført en skinnende, blå, lårkort nederdel. Jeg synes, det er frisk, når man iklæder sig farvestrålende tøj, men hvorfor har hun behov for at dømme og nedgøre mig, når hun selv godt kan li’ farvestrålende, måske lidt udfordrende tøj?

Hun griner, imens hun fortæller om min påklædning og nedgør mig. Efterfølgende kritiserer hun mit hjem, som hun aldrig har været i, men hun mener, at hun har fået min gamle lejlighed beskrevet af en, som syntes, jeg ikke havde indrettet mig, som jeg burde?!

Flere, der kender til spektaklets og samleverens adfærd, har bemærket, at der er stablet op med kasser og ting i deres vinduer. Dem om det, men igen – hvorfor har hun behov for at udskamme og kritisere mit hjem og mig? Kan hver ikke bare passe sit?

Hun siger dernæst, at beboerrådgiveren har sagt ”den, der har det sværest, er Malene selv”?!

Det er korrekt, at jeg har det svært med larmen, men det er slet ikke dét, modparterne mener.

Beboerrådgiveren har jo også med et smørret smil på læben sagt ”jeg skal da ikke kunne sige, om jeg har svaret på nogle spørgsmål på en måde, der har fået dig til at fremstå som psykisk syg”…

Jeg har aldrig haft samtaler med beboerrådgiveren – udover at være i samme lokale som hende under dialogmødet med den skjulte dagsorden, men det kan man vist ikke kalde en samtale.

Det var nærmere en fadæse, hvor de øvrige mødedeltagere henover hovedet på mig besluttede at lave et larmeskema over mit hjem?! Og hvor beboerrådgiveren skrev i referatet fra dialogmødet, at jeg skal sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem?!

Desværre har spektaklet og samleveren meget mere sladder og mange flere rygter at pøse ud af under telefonsamtalen, så det kommer mit næste indlæg til at handle om.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 23 Spektaklets og samleverens munddiarré first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg har i de forrige indlæg flere gange nævnt, at en nu tidligere beboer i boligområdet valgte at optage nogle telefonsamtaler med spektaklet og samleveren, fordi hun var blevet klar over, at der er noget helt galt i vores boligområde og med, hvordan området køres.

Første gang, jeg lyttede til optagelserne, tabte jeg helt pusten. Jeg kunne ikke tro mine egne ører. Magen til ondskab og tilsvinelse – for ikke at tale om de mange løgne ment til at ødelægge mit omdømme.

Vi havde hidtil talt sammen, at der er 49 løgne på lydoptagelserne, men det er vist en underdrivelse…

Optagelserne blev lavet i sensommeren sidste år i forbindelse med, at beboeren henvendte sig for at låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted, når spektaklet nu engang havde valgt at nægte mig at låne nøglen.

Vi havde lyttet til optagelserne om aftenen. Om natten lå jeg søvnløs på grund af optagelserne. Med den rygtespredning begyndte jeg at kæde sammen, hvorfor jeg var blevet råbt af, spyttet efter osv.

Dagen efter skulle jeg med bybus ned til Harald Jensens Plads i Aarhus. Jeg sad på det forreste sæde inderst. Jeg kunne mærke, tårerne stille og roligt begyndte at trille, men jeg håbede, at ingen bemærkede det. Jeg var knust og ked af det helt ind i hjertet. Der var ledige pladser i bussen. Da en ældre dame kom ind i bussen, valgte hun alligevel at sætte sig ved siden af mig. Jeg smilte og håbede, at hun ikke bemærkede tårerne, der stille og roligt trillede ned ad mine kinder. Men hun havde set tårerne. Hun tog min hånd og sagde ”nogle dage er bare hårdere end andre”. Hun slap ikke min hånd, jeg sagde ingenting, smilte forsigtigt og var inderst inde lige ved at bryde sammen. Tak til dig fremmede, ældre dame, hvis du også læser med. Du var som sendt fra himmelen den dag. Tak for gode mennesker! Næstekærlighed skal vi have noget mere af!

I går hørte vi på ny optagelserne, og selvom jeg burde være klar over ondskaben på nuværende tidspunkt og kende til de fleste af løgnene i hvert fald, så chokerer det mig alligevel, hvor systematisk spektaklet og samleveren gør alt, hvad de kan for at ødelægge mig som menneske…

Jeg nævnes med for- og efternavn på optagelserne, så der er ingen tvivl om, at det er mig, de skyder på mål efter. På den første optagelse er det kun spektaklet, der taler i telefon med beboeren. Han siger blandt andet, at han har læger og psykologer i sit netværk, som han har drøftet mig med. Han siger eksempelvis: ”hun har et eller andet psykisk problem”, ”hun er oprigtigt talt syg på det punkt”, ”det, hun døjer med, kan man ikke se” og ”jeg vil ikke rakke hende ned – det er ikke mit ærinde”… DET ER PRÆCIS ÆRINDET!

Han fortsætter om mig ”man har jo heller ikke lyst til at fortælle, at det er sådan, det hænger sammen”, ”det er selvforstærkende – rigtig træls” og ”det sælger ikke billetter, om man så må sige”…

Efterfølgende siger spektaklet ”det er ikke sladder, det jeg siger, det er rent faktisk dét, jeg siger her”. ”Selvfølgelig vil det overraske dig, at hun har et problem”, ”FORTÆL HENDE IKKE, AT VI HAR SNAKKET SAMMEN – DET VIL HUN IKKE HAVE NOGEN GLÆDE AF”… Hvor mange har spektaklet mon sagt alt dette til?

På optagelserne er han ikke en mand af få ord… Han er ivrig efter at fortælle!

Han siger så ”vi tænker på en anden måde, end hun tænker på”, ”hun har generet mig”, ”de første par gange virkede hun velfungerende”, ”men så skete der nogle forskellige ting, så var hun helt hysterisk med…”, ”jeg har nemlig et værksted under hendes lejlighed”. Han giver derefter udtryk for at være uforstående overfor, at det larmer fra værkstedet, når han arbejder og bruger søjleboremaskine, nedstryger i metal osv.

Han siger, han har bedt beboerrådgiveren om at grave i min fortid?!

Han siger dernæst, at han kun er i værkstedet et par timer engang imellem, og at der kommer en lille smule støj. 2 LØGNE I STREG! Han arbejder normalt fast i det værksted mange dage og adskillige timer hver evig eneste uge! Den lille smule støj, han taler om – dén støj kan høres helt op på anden sal! LØGNAGTIGE MANDSPERSON!

Han forsøger at overbevise beboeren i telefonen om, at et barn i en lejlighed ville larme mere, end hans store maskiner og tunge værktøjer gør?! Han siger ”der kommer en lille smule støj, men det gør der jo i boligbyggeri”. DER SKAL IKKE VÆRE ET LARMENDE VIOLINBYGGERVÆRKSTED I ET BOLIGBYGGERI!

Næste påstand er, at jeg var fornærmet over, at han skulle med i beboerklagenævnet?! Han kalder det godt nok boligklagenævnet… MEN, det er ham og hans evindelige larm, jeg klager over. SELVFØLGELIG SKULLE HAN MED I BEBOERKLAGENÆVNET!

Han siger, at jeg med min klage til beboerklagenævnet har gjort en simpel sag meget kompliceret. Han synes, det er en simpel sag, at han, boliginspektøren, beboerrådgiveren, boligforeningen og beboerklagenævnet mener, at han må larme i 61 timer om ugen, og at det ikke gør noget, hvis han larmer i tidsrum derudover?!

Han fortsætter tilsvinelsen med ”jeg har vist Malenes klage til en læge og en psykolog. Ifølge spektaklet skal psykologen have sagt ”hun er paranoia”. DET HEDDER ”HAR PARANOIA”, DIT BESKIDTE MENNESKE! Hvis du virkelig skal lyve og ihærdigt kæmpe for at ødelægge et andet menneske, så gør det dog i det mindste bare en smule intelligent!

Spektaklet griner og siger, at psykologen har sagt, at jeg er paranoia i voldsom grad og skal under behandling. Spektaklet må jo, hvis jeg vælger at sigte ham officielt for dette lovbrud også, udlevere navnet på psykologen. Hvis denne altså findes…

Han siger, det stemmer overens med, hvad han har oplevet med andre, der har psykiske problemer. DU LARMER I DET FORBANDEDE VÆRKSTED, SPEKTAKEL! ERKEND DOG DET ÅBENLYSE I STEDET FOR AT SMADRE MIT LIV!

Han er slet ikke til at stoppe på lydoptagelsen. Han lyder til at være vant til at fortælle de forskellige løgne!

Det næste, der kommer ud af hans mund, er ”hun har det alvorligt psykisk træls”, og så siger han, at det vist ikke er lungeafdelingen, jeg har været indlagt på, men i stedet på en psykiatrisk afdeling?!

Han postulerer ”lungepatienter kan være meget trælse, de kan være hysteriske med alt muligt”. Han siger igen, at han har drøftet mig med læger og psykologer i sit netværk, og han har bedt boliginspektøren om at rådføre sig med psykiatrien?!

Han kalder mine beskyldninger for urealistiske og siger ”hun har anklaget mig for noget, der ikke kan holde”. Han kludrer lidt rundt i sine forklaringer, når der bliver spurgt ind til noget…

Derefter fastslår han ”boligklagenævnet (som rigtigt hedder beboerklagenævnet) afviste hendes anklage pure, total og aldeles”. Netop den del har han ret i! Formanden havde jo ikke læst min klage og forholdt sig hverken til Husordenens eller kontraktens regler?!

Spektaklet siger dernæst ”hun har fået rettens ord for, det ikke kan holde”. Han påpeger, at han lige ville have den pointe med…

Han siger til beboeren på optagelsen, at han har set hende sammen med mig nogle gange og siger ”hold kontakt med hende”, ”hold dig gode venner med hende”, ”fortæl hende ikke, hvad jeg har sagt”, ”hun har været til stor gene for mange”… ”Decideret farlig for sig selv og sine omgivelser, det er hun sådan set ikke i juridisk forstand”…?!

HVAD BILDER HAN SIG IND? HELE DENNE ONDSINDEDE OG UBERETTIGEDE ØDELÆGGELSE AF MIT GODE RYGTE… Alt sammen for at han kan fortsætte med at larme og forstyrre i sit ulovlige værksted stik imod Husordenens og kontraktens regler…

Den første samtale er ikke færdig endnu. Læs mere i næste indlæg. Jeg kan afsløre, det bliver langt værre, når samleveren også ruller sig ud med sladder og tilsvinelse på en anden lydoptagelse…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 21 Karaktermord first appeared on Kampen for Retfærdighed.