|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I dag, den 20. december 2023, er det præcis 2 år siden, dialogmødet med den skjulte dagsorden fandt sted.
At jeg naivt havde ladet mig lokke med til at deltage i det, der skulle forestille at være et dialogmøde, hvor alle parter skulle have fået lov til at ytre sig, det skyldtes, at jeg havde troet på boliginspektørens udsagn under telefonsamtalen, den 17. december 2021 – 3 dage før den skæbnesvangre aften, hvor jeg endte med både at blive ydmyget, overhørt, negligeret, nedgjort samt løjet overfor og om.
Der blev stik imod min vilje lavet et larmeskema over mit hjem?!
Larmeskemaet var den ikke objektive boliginspektørs og den partiske beboerrådgivers løsning på problemet med mine klager over den evindelige larm fra værkstedet.
I stedet for at håndhæve reglerne i Husordenen og Almenlejeloven overfor spektaklet, så blev de sammen med spektaklet og samleveren enige om på trods af mine mange protester at pådutte mig et larmeskema over mit hjem?!
Allerede under mødet løj ”kliken” – altså boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren om, at der under mødet var blevet foretaget lydprøver?! Jeg var jo ligesom tilstede under hele mødet, og der blev IKKE foretaget lydprøver!
Alligevel har løgnen om lydprøver været modparternes nærmest eneste ”bevis” – også i beboerklagenævnet og i forbindelse med den verserende retssag.
Det er en direkte pinlig og absurd affære, at boliginspektøren efter flere år er blevet tvunget ud i at indrømme, at der rent faktisk IKKE er foretaget lydprøver. Indrømmelsen er han ene og alene kommet med, fordi byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune som den første i hele dette forløb rent faktisk krævede at se dokumentation for de påståede lydprøver.
Skræk og rædsel for boliginspektøren – skam dig, byggesagsbehandler! Egentlig dokumentation og saglige argumenter er ikke midler, boliginspektøren har for vane at benytte sig af…
Nærmest hver gang jeg åbnede munden under det såkaldte dialogmøde og argumenterede og påpegede det usande og forkerte, så informerede beboerrådgiveren mig prompte om, at jeg var konfliktoptrappende… Hun er et uprofessionelt, inkompetent, usagligt, nedrigt og ubehageligt kvindemenneske!
Det var en yderst forfærdelig og krænkende oplevelse for mig at deltage i mødet, og jeg protesterede flere gange imod, hvad der chokerende nok foregik. Jeg græd og tiggede og bad nærmest om at blive behandlet med ordentlighed, respekt og anstændighed, men lige lidt hjalp det…
Ethvert punkt til dialogmødet med den skjulte dagsorden var tydeligvis aftalt på forhånd – helt og aldeles hen over hovedet på mig.
Både spektaklet og samleveren talte flere gange mindre pænt til mig under mødet, og de fremkom med flere usande ytringer om mig, men påfaldende nok mente beboerrådgiveren ikke én eneste gang, at de var konfliktoptrappende?!
Jeg sad ene og alene og forsøgte at forsvare mig og mit hjem, men det var en tabt sag på forhånd…
Meget er hændt i løbet af de snart 2,5 år, der er gået, siden jeg flyttede ind i Næringen 32.
Hverken det famøse larmeskema eller det forbandede, larmende, brandfarlige og ulovlige værksted eksisterer længere! Gid man kunne sige det samme om boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren…
Spektaklet, samleveren og de øvrige implicerede har i sandhed udsat mig for virkelig meget groft og nærmest helt utænkeligt.
I forgårs så jeg for første gang i vist snart månedsvis spektaklet. Det var desværre ikke et fatamorgana – han findes rigtig nok stadigvæk…
Jeg fik et kort øjeblik indtryk af, at spektaklet måske har bare en lille smule dårlig samvittighed over, hvad han med fuldt overlæg har udsat mig for. Udover den evindelige larm fra værkstedet, som han har tvunget mig til at være generet af i mit hjem mangfoldige gange, så har han også tilsvinet mig på det groveste, og han har i samarbejde med samleveren spredt meget ødelæggende og yderst løgnagtige rygter om mig.
Det fremstod uanset hvad for mig, som om han i hvert fald godt er klar over, at han har trådt godt og grundigt i spinaten. Samtidig virker han til at være fuldt ud klar over, at jeg har formået at afsløre ham i, hvordan han på skruppelløs vis har gjort ihærdige forsøg på at ødelægge mit liv og mit hjem.
I forgårs stod jeg ved et busstoppested og ventede på at kunne tage bussen hjemad. Spektaklet kom traskende hen mod busstoppestedet. Med sig havde han en rullevogn. Da han fik øje på mig, var det som om, han forsøgte at gemme sig bagved et skilt?! Jeg gjorde ikke noget væsen af mig – jeg stod stille og roligt og ventede på bussen. Men blot synet af mig må have mindet ham om, hvor ubehageligt et væsen, han har været overfor mig.
Jeg tænkte for mig selv, at det er ynkeligt og tragisk, at han gemmer sig som en bange, lille dreng. Især set i lyset af at han fremførte sig som en mægtig karl, imens han var i gang med at begå karaktermord på mig.
Det er ret sigende om situationen, at han forsøger at skjule sig i stedet for at stå ved, hvem han er. Men ok – spektaklet har jo vist sig at være yderst glad for at lege gemmelege. Han var stor fan af at larme løs i værkstedet for derefter at gemme sig og stå musestille, når jeg eller andre gik i kælderen ned til værkstedet for at bede ham om at stoppe med at larme. Når han så kunne høre, at man igen havde forladt kælderen, så larmede han på ny løs… Møgirriterende og super frustrerende!
Egentlig kan jeg udmærket godt forstå, hvis spektaklet nok mest af alt har lyst til at krybe i et hul. Såfremt jeg havde ageret, som han vitterligt på barnlig og modbydelig vis har, så ville jeg simpelthen gå under jorden eller hurtigst muligt flytte langt væk.
Vi stod begge og ventede på bussen ved busstoppestedet. Jeg glemte et kort øjeblik næsten hans tilstedeværelse, fordi han jo havde gemt sig så godt bagved skiltet…
Men vi tog begge med bussen. Jeg satte mig helt forrest. Da jeg efter noget tid kiggede bagud, fik jeg øjeblikkelig øjenkontakt med spektaklet på det allerbagerste sæde. Naturligvis brugte spektaklet busturen hjem på at stirre på mig og gøre sig nogle observationer… Han fortæller også om på de førnævnte lydoptagelser, at han har holdt øje med mig, og at han har gjort sig nogle observationer… FØJ FOR DÆLEN, gustne stalker…
Vi stod af bussen samme sted – vi bor jo desværre tæt på hinanden. Han hastede hjemad med sin rullevogn. Først trak han den efter sig, men da den virkede til at sænke ham i, at han kunne ile hjemad, så løftede han den op og bar den. Han kiggede sig flere gange tilbage over skulderen – som om han ville tjekke, om jeg nu også fulgte efter ham. Jeg skulle jo ligesom samme vej som ham, da han og samleveren stadigvæk bor i samme bygning som mig – men Gud ske tak og lov bor de ikke i samme opgang som mig…
Det virkede på underlig vis som om, spektaklet for enhver pris ville undgå en konfrontation med mig. Han kan være ganske rolig – jeg opsøger ikke den skrækkelige mandsperson, og jeg ønsker ikke at have noget som helst med ham at gøre!
Det så lidt kikset og akavet ud, da han hastede hjemad og kæmpede med at få sin rullevogn med sig…
Min overbevisning er, at jeg ikke på nogen mulig måde så frygtindgydende ud. Jeg kan ej heller have virket faretruende, idet jeg slentrede stille og roligt hjemad. Jeg havde en sort frakke, et pink halstørklæde og pink vanter på – nok ikke det outfit, en forbryder umiddelbart ville iklæde sig…
Men hvorfor bestræbte spektaklet sig på ikke at blive set af mig? Hvad fik ham til nærmest at flygte fra mig? Samvittighedsnag? Er han flov over, at jeg har afsløret ham i, hvad han har haft gang i? Tør han ikke kigge mig i øjnene? Er det pinligt for ham, at han ikke sammen med sin ondskabsfulde, samlevende kæreste har haft held med at knække min lille, glade sjæl og jage mig væk fra boligområdet? Eller er det i højere grad et altoverskyggende nederlag for ham? Er det angstprovokerende og mindre rart for ham at være nødsaget til at støde på mig fra tid til anden? (Altså efter at han har gjort alt, hvad han kunne for at ødelægge mit ry og forpeste mit hjemmeliv med sin evindelige larm fra store maskiner og forskellige værktøjer – for ikke at nævne den møgirriterende og larmende industristøvsuger, som han ofte tændte og slukkede for vildt mange gange i løbet af sin arbejdstid i værkstedet…).
I forgårs virkede spektaklet usikker og skrøbelig. I modsat fald virkede han MEGET sikker i sin sag, og han var vældig overbevisende, imens han sladrede løs om mig i boligområdet. Den løgnagtige svada om mig var han ivrig efter at fortælle, og han virkede til at være rutineret i at fremkomme med alle løgnehistorierne… Han var ihærdig i forhold til at informere om mig i boligområdet – eller misinformere er vist et mere korrekt ord!
Spektaklet har på ingen måde holdt sig tilbage med at injuriere mig og krænke min ære!
Jeg og øvrige vidner husker tydeligt, hvordan han også injurierede mig foran alle deltagende på det årlige møde i boligområdets fritidsklub, hvor spektaklet er en af de nøgleansvarlige. Foran samtlige fremmødte beskyldte han mig for at have sparket på hans dør?! Da jeg prompte spurgte ind til, hvilken dør og hvornår det skulle være sket, blev det løgnagtige bæst tavs…
Det er simpelthen så usselt og lavt af ham, at han beskylder mig for alt muligt. Det er ligeledes sørgeligt, at en flok beboere i boligområdet er viljeforladte medløbere, der blot parerer ordre og følger trop.
Spektaklet siger om mig på en af lydoptagelserne, at jeg er pacificeret i retssystemet. Da jeg første gang hørte ham sige det på en af lydoptagelserne, som en beboer lavede af en telefonsamtale med ham, så slog jeg det hen og tænkte, at det ikke kunne have sin rigtighed. Min klare opfattelse var på daværende tidspunkt: Ret skal være ret, og at den part i en retssag, der formår at løfte bevisbyrden på saglig vis, skal vinde.
Desværre tog jeg vist grueligt fejl… Meget tyder på at jeg vitterlig har været pacificeret i retssystemet – måske er jeg det endnu. Det burde ikke kunne ske i dagens Danmark, i et retssamfund. Som det ser ud nu, tegner der sig lidt et billede af, at hverken Alboa, boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet eller modparternes advokater kommer til at stå til ansvar for deres løgne – blandt andet om påståede lydprøver?!
Jeg vil hellere end gerne have en chance for at stå ansigt til ansigt med hver eneste af modparterne. De bør blive tvunget til at kigge mig i øjnene. Det kan være, de derved fatter, at jeg rent faktisk er et menneske og ikke blot en genstand, der skal nedbrydes og destrueres med usande påstande og beskidt spil.
Jeg stiller gerne op og fremlægger alle mine beviser. Jeg kan uden besvær forberede et yderst grundigt oplæg med et veldokumenteret forsvar.
Jeg er ikke bange for modparterne! Skulle jeg få chancen for at befinde mig i et lokale, hvor de forskellige rent faktisk ville være nødsaget til at forklare sig, stå til ansvar og eventuelt undskylde, så ville jeg sørge for vidner og beviser.
Af bitter erfaring er jeg klar over, at intet i denne sammenhæng foregår, som det burde gøre – hverken medmenneskeligt eller lovgivningsmæssigt! Jeg ville som i enhver anden sammenhæng i hele denne misere sørge for efterfølgende at kunne dokumentere enhver udtalelse!
Qua min uddannelse og mine jobs er jeg vant til at holde oplæg. Jeg inviterer gerne samtlige involverede og gerne også andre interesserede til et ”foredrag”, hvor jeg indgående og detaljeret beskriver, hvad der rent faktisk er foregået i forbindelse med dette levende helvede.
Spektaklet har udøvet psykisk terror – både hvad angår larm og omfattende chikane. Han har i samarbejde med sine hjælpere lavet gedigent karaktermord på mig.
Spektaklets rygtespredning om mig har fået vidtrækkende konsekvenser for mig. Én ting er, at jeg er skræmt over, at han og samleveren rent faktisk har forsøgt at få mig tvangsindlagt?! En anden ting er, at jeg er blevet udsat for mangt og meget af forskellige, implicerede beboere i området, siden jeg lagde mig ud med spektaklet og samleveren ved at tillade mig at klage over larmen fra det larmende violinbyggerværksted, der overraskende nok lå lige under min lejlighed – vel at mærke i meget lydt ikke på nogen måde lydisoleret betonbyggeri.
Lydene fra nedstrygeren i metal, søjleboremaskinen, hammeren, saven, industristøvsugeren, stiksaven osv. kunne høres meget højt, klart og tydeligt i mit hjem lige ovenpå værkstedet.
Det er tragikomisk og sindsoprivende, at modparterne har haft held med i flere år at lyve om, at påståede lydprøver angiveligt skulle have bevist, at jeg ikke kunne høre larm i min lejlighed lige ovenpå værkstedet?!
Larmen fra værkstedet kunne sågar høres og var generende helt op på 2. sal!
Jeg undrer mig til stadighed over, at dommeren rent faktisk gav modparterne medhold i, at der ikke måtte foretages professionelle lydprøver?! Det er en retssag netop om larm?! Det mest saglige og rigtige ville være at foretage decibelmålinger af, hvor meget hver maskine og hvert værktøj larmede, men nej…
Var der blevet foretaget professionelle lydprøver, så ville modparterne tabe sagen med et brag! Der var virkelig tale om yderst omfattende og meget generende larm!
Det var nok løgnene om påståede lydprøver, der spillede en afgørende rolle i forhold til, at dommeren rent faktisk valgte at nedlægge forbud mod, at der måtte foretages professionelle lydprøver af larmen fra værkstedet…
Havde jeg haft kendskab til violinbyggerværkstedet og den medhørende larm inden min indflytning, så havde jeg aldrig i livet takket ja til denne lejlighed!
I dag har en tømrer været i gang med at renovere lejligheden ovenpå min, så den kan blive klargjort til en ny beboer – eller måske endda to beboere. Han var i fuld gang, da jeg kom hjem. Det larmede naturligvis, men jeg fandt trøst i, at tømreren snart ville få fyraften, og dermed ville jeg igen få ro i mit hjem.
Netop dét var også selve hurdlen, da spektaklet havde et værksted i kælderen. Han arbejdede og larmede i værkstedet præcis, når det passede ham. Han var bedøvende ligeglad med, om det var søndag, helligdag, sen aften eller tidlig morgen…
Heldigvis eksisterer værkstedet ikke længere, og spektaklet har dermed ikke mulighed for at forpeste mit liv med larm længere. Rygtespredningen er en anden sag…
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.