|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I morgen er det den 17. december. Så er det 2 år siden, jeg ringede til boliginspektøren, fordi jeg undrede mig over, at han slet ikke havde svaret mig i forbindelse med mine henvendelser om larm fra violinbyggerværkstedet i kælderlokalerne lige under min lejlighed.
Jeg optog samtalen, fordi jeg allerede på daværende tidspunkt på ærgerlig vis havde indset, at jeg ikke kunne regne med ham. Jeg var dengang dog til stadighed lykkeligt uvidende om, hvad boliginspektøren yderligere skulle komme til at udsætte mig for af absurde ubehageligheder.
Indlæg ”3 Kontakten med vores ikke objektive boliginspektør” og indlæg ”4 Den farceagtige telefonsamtale med boliginspektøren” har jeg netop selv genlæst. Det er i sandhed frygtelig læsning, fordi indlæggene vidner om, hvor galt afmarcheret boliginspektøren for omkring 700 lejemål er – han er hverken objektiv, saglig, oprigtig, professionel eller troværdig!
Han er desuden på malplaceret vis overvenlig og hensyntagende overfor udvalgte, ofte mangeårige beboere i boligområdet, imens han er komplet ligeglad med eksempelvis mig og øvrige i opgang 32 i Næringen?! Og vi i opgangen er med garanti ikke de eneste, han behandler utroligt dårligt! Flere tidligere og nuværende beboere i Nyringen og i Næringen har givet og giver udtryk for ikke at opleve boliginspektøren som ønskværdig, netop fordi hans tilgang til sagsbehandling i mange tilfælde er at negligere, ignorere og lyve… Man kan kun gisne om, hvad han dog mener, berettiger ham til at agere, som han desværre gør…
Boliginspektøren er generelt ikke just snedig i sin fremgangsmåde. Det er ganske let at gennemskue og bevise, når han lyver og forskelsbehandler. At han til stadighed er ansat og rent faktisk besidder en stilling med et relativt stort ansvar, det er mig vitterligt ubegribeligt!
Der er ingen tvivl om, at boliginspektøren føler sig almægtig, og at han har en opfattelse af at være uovervindelig. Den følelse har han i hvert fald haft! Det bærer hans mangelfulde og under al kritik sagsbehandling tydeligt præg af! Gad vide om han er ved at fatte, at han i hvert fald i forbindelse med denne sag og i sin omgang med mig mildest talt får kamp til stregen?
Han skriver og taler usandt om forskelligt, hvis det er belejligt, og Alboa bakker ham 100 procent op?! – Uanset hvor åbenlyst det er, at han er helt på gale veje?!
Desværre ender det nok med, at sagen ikke kommer for Retten… Jeg og mine vidner vil ellers yderst gerne ind i Retten og sige sandheden om det forbandede, larmende, brandfarlige og forbudte værksted, som i årevis forpestede liv og hjem i opgang 32 i Næringen!
Årsagen til at sagen muligvis alligevel ikke kommer for Retten er, at værkstedet (angiveligt) er nedlagt og ikke længere eksisterer.
Den aktuelle situation, hvor jeg og øvrige i opgangen rent faktisk har ro i vores hjem, er på ingen måde boligforeningens fortjeneste!
Årsagen er udelukkende, at jeg i samarbejde med øvrige i opgangen og andre vidner har formået at være udholdende og bevise alt det forkerte, usande og ulovlige!
Stod det til spektaklet, samleveren, boliginspektøren, beboerrådgiveren, ejendomsfunktionæren og modparternes advokater, så skulle spektaklet stadig have lov til at arbejde og larme løs i kælderlokalerne hidtil brugt til for omgivelserne altødelæggende violinbyggerværksted – og i samme ombæring forpeste mit og øvriges hjemmeliv på alle mulige tidspunkter af døgnet, alle ugens 7 dage, alle årets 365 dage…
Boligforeningens advokat har foreslået min advokat, at der skal indgås et forlig.
JEG ER IKKE VILLIG TIL AT INDGÅ FORLIG!
DER ER NØDT TIL AT VÆRE EN VINDER OG EN TABER I DENNE SAG!
Jeg har allerede vundet mange af kampene i forbindelse med dette levende helvede: Værkstedet i kælderen i Næringen 32 er blevet lukket! Jeg har fået ro i mit hjem! Jeg besidder min helt egen nøgle til den fritidsaktivitet i Nyringen, som kun spektaklet ellers er nøgleansvarlig for (men fordi han også i dét tilfælde udviste en latterlig, magtsyg, urimelig og taberagtig attitude, så måtte jeg sætte hårdt mod hårdt, og sejren blev ikke hans! Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”20 Fritidsklubbens træværksted, magtmisbrug plus beviser nægtet og fjernet”). Jeg kunne nævne flere af sejrene – dog er de 3 nævnte de mest nævneværdige.
Så langt så godt, MEN: Jeg vil have Rettens ord for, at jeg har vundet. Dommeren skal fælde dom i, at der vil være retslige konsekvenser, hvis modparternes plan viser sig at være, at spektaklet – når retssagen er afviklet – atter skal have frit slag til at arbejde og larme løs i kælderlokalerne (og på mareridtsagtig vis igen forpeste mit hjemmeliv med evindelig værkstedslarm!).
Alboa skal anerkende og skrive under på, at spektaklet øjeblikkeligt bliver opsagt i kælderlejemålet (der var et værksted, men som nu udelukkende må bruges til opbevaring), hvis han bare én eneste gang mere arbejder og larmer i lokalerne!
Jeg vil have udbetalt refusion i huslejen for alle de måneder og samtlige år, hvor jeg ikke rådede over mit hjem på grund af evindelig larm og omfattende chikane!
Jeg bør desuden få en undskyldning af samtlige implicerede! Det sidste kan jeg nok skyde en hvid pil efter, for mennesker som dem, jeg er oppe imod, besidder ikke egenskaber som ordentlighed, empati eller sympati!
Det lyder måske som en hård dom, men set i lyset af hvad de forskellige hver især med fuldt overlæg har udsat mig for, så er min beskrivelse af dem helt korrekt og fuldt ud passende! (Jeg kunne sagtens beskrive dem med en lang række udsagnsord med en bemærkelsesværdig mindre positiv klang, men i denne sammenhæng er det vist overflødigt…).
For første gang siden min indflytning nyder jeg virkelig denne december i mit hjem. Jeg har ro, jeg kan uden bekymring invitere gæster, og jeg kan endda hyggesnakke med mine gæster uden, at vi konstant bliver afbrudt af larm fra maskiner og værktøjer. Jeg kan sove, hvile, arbejde, slappe af og hygge i mit hjem uden hele tiden at blive forstyrret af spektaklets enerverende larm. SKØNT!
December 2021 og december 2022 var julemåneder, jeg ikke gerne mindes – i forbindelse med tiden i mit hjem i hvert fald. Men jeg kunne lige så godt skrive juni, juli, august, september, oktober, november, januar, februar, marts, april og maj også… Spektaklet arbejdede og larmede evig og altid i det forbandede værksted, indtil jeg fik sat en stopper for vanviddet!
Jeg nyder roen i mit hjem! Jeg ser frem til ikke længere at være part i en retssag! Jeg håber og satser stærkt på ikke at skulle have noget med de forskellige modparter at gøre i fremtiden!
Da jeg bliver boende i min lejlighed, vil jeg være nødsaget til ind imellem at have kontakt med ejendomsfunktionæren. Jeg vil bestræbe mig på udelukkende at kommunikere med ham skriftligt, så jeg til hver en tid kan dokumentere og bevise, hvad jeg har gjort og skrevet – og endnu mere vigtigt hvad han har gjort og skrevet! Det er desværre en nødvendig forholdsregel at tage i sin omgang med en af de implicerede Alboa-ansatte. Og kommer jeg ud for at skulle kommunikere med ham mundtligt, så formår jeg stensikkert også at sikre min bevisførelse på dén vis!
Jeg stoler ikke på de forskellige involverede! Og det har jeg alle mulige, gode grunde til ikke at gøre!
Beboerrådgiveren ignorerer jeg allerede på nuværende tidspunkt blankt, og hun gør klogt i at holde sig langt fra mig! Taget i betragtning af hvad det usympatiske, uprofessionelle, ondskabsfulde, partiske og nedrige kvindemenneske på skruppelløs vis har vovet at udsætte mig for, så har jeg INTET tilovers for hende!
Boliginspektøren gider jeg ej heller på nogen måde have noget med at gøre! Hvis jeg af en eller anden grund bliver nødsaget til at nedlade mig til at involvere den helt galt afmarcherede boliginspektør i forbindelse med noget boligrelateret, så vil den kommunikation med garanti også blive dokumenteret – på den ene eller den anden vis!
Grundet meget bitre erfaringer med ham stoler jeg (heller) ikke på ham over en dørtærskel!
Kampen for retfærdighed er stadig ikke slut. Jeg vil gå langt for, at de forskellige implicerede modparter bliver stillet til ansvar for, hvad de med fuldt overlæg har udsat mig for!
Det er en sørgelig “klub”, de medsammensvorne har, og der er desværre mange medlemmer. Spektaklet, samleveren, flere af de mangeårige beboere i boligområdet, boliginspektøren, ejendomsfunktionæren, beboerrådgiveren, driftschefen, direktøren, den HR-ansvarlige i Alboa og flere andre ansatte i boligorganisationen – blandt andet også en kvindelig medarbejder i ledelsessekretariatet, der tvivlede på, om der var vådt i min lejlighed efter den ret omfattende vandskade i foråret?! (Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”47 Ny status på dag 16 efter den akutte vandskade og en løgn er, som en snebold der ruller…!”).
Med i den sørgelige forening af medsammensvorne virker beboerklagenævnets medlemmer også til at være. Den sagsbehandling – eller mangel på samme – jeg oplevede, da jeg betalte beboerklagenævnet for at behandle min sag, den vil jeg underrette Borgmesteren og andre myndigheder om. Det er under al kritik, at der sidder et nævn, som af en eller anden grund tillader sig at lege med folks liv og hjem, som de på besynderlig og ikke diskret vis gjorde i mit tilfælde!
Jeg mener, at nogle autoriteter bør underrettes om, hvordan spektaklets og boligforeningens advokater har gebærdet sig i forbindelse med det levende helvede, jeg har befundet mig i, siden jeg tillod mig at klage over larmen fra spektaklets larmende og meget generende værksted.
Jeg har mistet troen på, at det går rigtigt til i Danmark. Underhåndsaftaler, aftalt spil, løgne, bedrag, makværk, sjusk med fuldt overlæg… Det er grufuldt at bevidne, hvordan det forskellige rent faktisk på ikke diskret vis foregår…
Om jeg kan sætte en stopper for det, det er jeg ikke naiv nok til at tro på. Men jeg vil gøre, hvad jeg kan for at belyse, AT det forskellige foregår.
Herlufsholms hemmeligheder vakte stor opmærksomhed i Danmark – af gode grunde. Der foregik ligeledes noget helt forkert, og meget var kørt af sporet. Da det forskellige kom frem i lyset, blev der sat en stopper for noget, der var foregået i mange år.
Mit håb er, at jeg formår at sætte en stopper for mere, end hvad jeg allerede har opnået at blokere for.
Det er ikke engang for at være hævngerrig. Det er for at beskytte mig selv og andre ”ofre” for at blive udsat for, hvad jeg har gennemlevet de sidste snart mange år.
Jeg blev heller ikke behandlet godt af boliginspektøren og boligforeningen, da jeg boede i min gamle opgang. Det er simpelthen stilen i Alboa at tryne beboere, indtil de forhåbentligt giver op og måske endda vælger at flytte. Så kan et nyt sagesløst offer flytte ind…
Nu er jeg ikke lige typen, der giver op! I hvert fald ikke hvis jeg mener, noget er værd at kæmpe for!
Da jeg i 2013 flyttede ind i min første lejlighed i boligområdet, tog jeg kampen op, fordi jeg trådte ind i en møgbeskidt lejlighed. Jeg udviste dog god vilje og gjorde meget af den ulækre lejlighed ren på trods af, at aftalen var, at jeg skulle være flyttet ind i en lejlighed, der burde have fremstået istandsat og hovedrengjort?!
Da boligforeningen pludselig opkrævede mig 10.969 kroner for el i stedet for at udbetale mig de 1.008 kroner, jeg havde betalt for meget, kæmpede jeg i månedsvis en brav kamp, og den kamp vandt jeg også! Igen ikke fordi Alboa udviste god vilje, eller fordi de valgte at genoverveje situationen, fordi beløbet var horribelt i forhold til, hvad der gav mening.
Jeg sejrede, fordi jeg formåede at bevise deres fejl og makværk! (Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”18 En ublu elregning og andet ikke optimalt!”).
Kampen mod at blive lungesyg tabte jeg desværre! Jeg blev udsat for omfattende rygning i opgang 54 i Næringen igennem flere år på trods af, at Husordenens regler klart foreskriver, at der ikke må ryges i opgangen og i kælderen. Men fordi rygeren er en mangeårig beboer, så fik han – ligesom spektaklet på anden vis fik – frit spil?! (Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”10 Svar på tiltale, rådgivning fra retshjælpen samt usande og fejlagtige skrivelser”).
Man kan ikke vinde hver gang… I forhold til mine kampe mod boligforeningen og mod de mangeårige beboere (der på mærkværdig vis er undtaget at skulle følge Husordenens og Almenlejelovens regler) burde jeg have vundet hver gang, men der er noget ravruskende galt i mit boligområde og i boligforeningen!
Min påstand underbygges til hver en tid af, at den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand, som desværre stadig ikke har afgivet “tronen”, åbenlyst reklamerer med, at der foregår ulovligheder i området, at det altid har været tilfældet, og at hans forslag er, at ulovlighederne skal proppes op et sted, hvor der ikke er lys – altså i en røv…
Det er kritisk og ærgerligt på så mange niveauer!
Det er lørdag, endnu en weekend står på julehygge, og det nyder jeg.
God weekend derude 🙂
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.